Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 8. december 2016
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november
2016 og var til 1. behandling den 17. november 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 23. september 2016 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 435, folketingsåret
2015-16. Den 8. november 2016 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret bortset fra
spørgsmål 5, som forventes besvaret inden 2.
behandling.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at PET-loven indeholder vidtgående
beføjelser for PET til at tilvejebringe data om personer,
der ikke er mistænkt for strafbare forhold, så
længe oplysningerne kan have betydning for tjenestens
virksomhed eller er nødvendige for varetagelsen af
tjenestens øvrige opgaver. Der er desuden en betydelig
interesse for enkeltpersoner i ikke at figurere i et register hos
PET i længere tid end nødvendigt. Enhedslisten finder
det på den baggrund betænkeligt at svække
databeskyttelsen som foreslået, herunder ikke mindst under
henvisning til at der er tale om oplysninger, som den
pågældende person ikke ved findes.
Enhedslisten finder det desuden dybt
kritisabelt, at PET bliver belønnet med, at der vedtages en
lov, der har til formål at lovliggøre den ulovlige
praksis, som PET har haft de senere år, hvor PET ikke har
fulgt tilsynet med efterretningstjenesternes krav om løbende
at slette oplysninger, der ikke længere er relevante,
på samme måde som PET ikke har villet slette
oplysninger, der ikke længere er relevante, hvis disse
oplysninger optræder i dokumenter, hvori der er andre
oplysninger, der er relevante for PET's arbejde.
Radikale Venstres medlem af udvalget kan
ikke støtte den del af lovforslaget, der vedrører, at
PET fremadrettet kun vil være forpligtet til at slette
dokumenter og oplysninger i dokumenter, hvis efterretningstjenesten
tilfældigvis falder over et dokument, hvor kriterierne for
registrering ikke længere er opfyldt, eller hvis en borger
selv søger om indsigt i eventuelle uberettigede
registreringer. Det betyder, at tjenesten ikke længere vil
være forpligtet til selv løbende at gennemgå
dokumenter og dokumentoplysninger med henblik på sletning.
Med lovforslaget kommer det til at betyde, at hvis man en gang er
registreret hos PET, vil man altid være registreret. Det
mener Radikale Venstre er et retssikkerhedsmæssigt
problem.
Radikale Venstre forholder sig derimod helt
anderledes til den del af lovforslaget, der handler om at
overføre opgaven med den alvorligste organiserede
kriminalitet til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. Den
del er nemlig rigtig positiv, for den fremmer retssikkerheden. For
den del handler om at lægge de opgaver i PET, som har handlet
om ordinær kriminalitet, altså den alvorlige
organiserede kriminalitet, væk fra PET og tilbage hos
Rigspolitiet. Det er rigtig fornuftigt.
Derfor foreslog Radikale Venstre, at man
opdelte lovforslaget, så Radikale Venstre kunne få
mulighed for at stemme for opgavedelen, altså den del, der
handler om at flytte opgaver fra PET til Rigspolitiet. Der var ikke
flertal for en deling, og Radikale Venstre kan derfor ikke
støtte lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3.
behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne
Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser
Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette
Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen
(S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard
(EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen
(IA)
Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 71
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsoversigt og
høringssvar, fra justitsministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 71
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvorledes det hænger sammen,
at PET's it-platform tilsyneladende kun understøtter
sletning på sags- og dokumentniveau, men ikke på
oplysningsniveau, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om, hvordan procedurerne for PET's
sletning af oplysninger skal være, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvor mange ressourcer der vil
være tale om, hvis den nuværende lovgivning skal
overholdes, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om ministerens kommentar til
høringssvar fra IT-Politisk Forening, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, under hvilke omstændigheder der efter lovens vedtagelse
vil kunne opstå situationer, hvor oplysninger, der burde
være slettet på grund af den absolutte slettefrist
på 15 år, alligevel ikke vil blive slettet, til
justitsministeren |
|