B 11 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Beretning afgivet
Afgivet: 24-04-2018

Beretning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 24. april 2018

20171_b11_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 24. april 2018

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. oktober 2017 og var til 1. behandling den 2. november 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som er besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) er tilfreds med, at der i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2018 blev indgået en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, at der genindføres et gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, som har været bosat i Danmark i mere end 3 år. Herudover indføres der egenbetaling for personer, der fravælger den tolk, som sundhedsvæsenet har tilbudt.

Gebyret vil i 2018 indebære et samlet provenu på ca. 1,2 mio. kr. og ca. 2,4 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Dette er et skridt på vejen, og flertallet er tilfreds med, at der med henblik på en mulig udvidelse af ordningen med brugerbetaling for tolkeydelser til flere områder i den offentlige sektor igangsættes en undersøgelse af mulighederne for at indføre brugerbetaling for fremmedsprogstolkning på andre velfærdsområder. Undersøgelsen forventes færdig inden den 1. juni 2018.

Herudover blev det også i aftalen om finansloven for 2018 aftalt, at der skal oprettes en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet for at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen. Mulighederne for at udbrede certificeringsordningen til andre områder i den offentlige sektor skal overvejes, med henblik på at initiativer herfor kan drøftes inden den 1. juni 2018.

P.u.v.

Martin Henriksen

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 11



Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til beretning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 11



Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, på hvor mange områder der tilbydes tolkning i dag for at fremme indvandrere og asylansøgeres dialog med myndigheder m.m., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor langt man er med afklaringen af, hvilke områder der kan indføres brugerbetaling for tolkning på m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vil oversende en tidsplan for, hvornår undersøgelsen ventes færdig, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor længe man skal kunne få tolkebistand i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke områder der indgår i ministerens analyse af, hvilke områder der kan pålægges brugerbetaling for tolkning, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om der er områder, som ministeren allerede nu kan pege på vil blive undtaget for brugerbetaling, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om det efter ministerens opfattelse vil være muligt at indføre en delvis brugerbetaling af tolkeydelser, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, for hvilke retmæssige betænkeligheder der efter ministerens opfattelse gør sig gældende ved »absolut brugerbetaling«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om der er områder, som justitsministeren på forhånd kan sige ikke vil give retmæssige betænkeligheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvor langt regeringen er nået i forhold til at afklare, hvilke tolkeydelser der kan sættes brugerbetaling på, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren vil sende de nyeste opgørelser på, hvad tolkeydelser koster samfundet, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå