Fremsat den 13. oktober 2017 af Finn Sørensen (EL),
Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en social protokol til
Lissabontraktaten
Folketinget pålægger regeringen at
arbejde for indførelsen af en social protokol til
Lissabontraktaten som foreslået af Den Europæiske
Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) i marts 2008.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er med enkelte tilføjelser i
bemærkningerne en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 172, folketingsåret 2015-16. Der henvises til
www.folktingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, 1. samling,
sektion A, B 172 som fremsat, sektion B, betænkning over B
172, og sektion F, møde 81 kl. 14.35 og møde 108 kl.
11.31.
Udvidelsen af EU med en række
østeuropæiske lande har afsløret en
grundlæggende fejl ved EU's regler om fri bevægelighed
for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser. Fejlen
består i, at reglerne kun sikrer disse fire økonomiske
friheder. Arbejderrettigheder og medlemslandenes ret til at
beskytte sig mod social dumping som følge af
uforholdsmæssig stor indvandring af arbejdskraft og
udenlandske tjenesteydere er ikke sikret. Det giver frit spil for
arbejdsgivere og privatpersoner til at importere udenlandsk
arbejdskraft til lavere lønninger og med dårligere
arbejdsvilkår. Resultatet er øget social dumping, som
er et voksende problem i de fleste af de »gamle«
medlemslande. Der er mange eksempler på, at udenlandske
arbejdere udnyttes groft, og at arbejderrettigheder og
fagforeninger er under et voldsomt pres.
Hertil kommer en række domme afsagt af
EU-Domstolen, som har berøvet medlemslandene og deres
fagforeninger muligheden for at sikre, at udstationerede arbejdere
arbejder på lige vilkår med hjemlandets. Det drejer sig
om følgende domme: Viking Line (Domstolens dom af 11.
december 2007, C-438/05), Laval (Domstolens dom af 18. december
2007, C-341/05), Rüffert (Domstolens dom af 3. april 2008,
C-346/06) og Luxembourg (Domstolens dom af 19. juni 2008,
C-319/06). Konsekvensen af de nævnte domme er, at det er
blevet forbudt for medlemslandene og deres fagforeninger ved lov
eller kollektive kampskridt at sikre de udstationerede arbejdere
samme løn og ansættelsesvilkår som
værtslandets egne arbejdere. De udstationerende virksomheder
kan derfor påføre værtslandets virksomheder en
unfair konkurrence, der forstærkes af, at de betaler skat i
hjemlandet efter hjemlandets regler (»Hvad siger dommene - og
hvad siger Laval-loven? ?«, Finn Sørensen, EU-fagligt
Netværk, den 24. marts 2016).
Den Europæiske Faglige
Samarbejdsorganisation (EFS, på engelsk ETUC) kaldte de to
førstnævnte domme, Viking Line og Laval, for »en
licens til social dumping« (»Presentation to the
Employment and Social Affairs Committee of the EP«, European
Trade Union Confederation, den 26. februar 2006) og fremsatte
på den baggrund i marts 2008 et forslag om en social
protokol, der skal knyttes til traktaten, hvorved den får
samme status (»Proposal for a Social Progress
Protocol«, European Trade Union Confederation, den 18. marts
2008). De efterfølgende domme har ikke fået EFS til at
ændre sin kritik. EFS har indtil nu fastholdt kravet om en
social protokol såvel som kravet om en revision af
udstationeringsdirektivet (»Svækket europæisk
fagbevægelse har visi?oner for et andet Europa«,
EU-fagligt Netværk, den 7. oktober 2015).
EFS' forslag til en social protokol er ikke
noget katalog over rettigheder til lønmodtagerne eller et
forsøg på at overdrage mere magt til EU,
tværtimod. EFS' forslag er et juridisk dokument, som sikrer,
at de faglige og sociale rettigheder har forrang for de
økonomiske friheder i tilfælde af konflikt imellem de
to sæt rettigheder. Det vil fuldstændig ændre
Domstolens grundlag for fortolkning af traktaten og
umuliggøre, at Domstolen fremover kan afsige domme, som
indskrænker de faglige rettigheder.
Indførelsen af en social protokol som
foreslået af EFS vil betyde en reel sikring af konfliktretten
og af medlemslandenes og deres fagforeningers ret til og muligheder
for at sikre, at udenlandske arbejdere arbejder på lige
vilkår med værtslandets.
Den første betingelse for
indførelsen af en protokol som foreslået af EFS er, at
mindst ét medlemsland rejser krav om den og beder om
indkaldelse til en regeringskonference eller rejser kravet i
forbindelse med en genforhandling af traktaten. Der er tale om en
traktatændring, som kræver enstemmighed.
Indtil nu har ingen medlemslande rejst dette
krav. Men på et møde i september 2015 blev
socialdemokratiske ministre og faglige landsorganisationer i
Sverige, Østrig og Tyskland enige om at arbejde for at
opbygge en stærk alliance for kravet om en social protokol
som foreslået af EFS (»Regeringer og fagbevægelse
i fælles offensiv mod social dumping«, EU-fagligt
Netværk, den 22. september 2015). Forslaget har siden
fået opbakning fra SAMAK, den nordiske
samarbejdskomité for de socialdemokratiske partier og de
faglige landsorganisationer (LO) i Norden (»Anstendig arbeid
- nøkkel til nye arbeidspladser og bedre
produktivitet«, SAMAK, den 15. januar 2016).
Efter Europa-Kommissionens forslag om
»en europæisk søjle for sociale
rettigheder« i EU (»En europæisk søjle for
sociale rettigheder (KOM(2017)250)« Kommissionen, den 26.
april 2017) er det endnu mere vigtigt at fremhæve EFS´
forslag om en social protokol. Kommissionens forslag er et
forsøg på at opregne en masse rettigheder for
lønmodtagerne. I bedste fald er det varm luft, fordi EU ikke
har kompetence til at regulere ret mange af de foreslåede
rettigheder. I værste fald er det et forsøg på
at overdrage mere kompetence til EU med det resultat, at endnu
flere rettigheder bliver underordnet reglerne om fri
bevægelighed. Kommissionens erklærede mål med
forslaget er, at de foreslåede rettigheder skal underordnes
udviklingen af europolitikken og ØMU?´en.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.