Fremsat 29-11-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 16-01-2018
Betænkning afgivet 02-03-2018
2. behandlet/forkastet 15-03-2018
Ministerområde:
Justitsministeriet
Med beslutningsforslaget skal regeringen arbejde for at få ophævet det adfærdskodeks til at imødegå ulovlige hadefulde ytringer på internettet, som Europa-Kommissionen har aftalt sammen med en række af de største sociale medieplatforme. Regeringen vil herudover skulle arbejde imod eventuelle fremtidige EU-tiltag, der vil begrænse unionsborgernes ytringsfrihed online.
Forslagsstillerne påpeger, at det er politikernes opgave at beskytte danskerne og resten af EU-borgerne mod censur, ikke udsætte dem for den. Desuden er kodekset overflødigt, idet vi i Danmark har injurielovgivningen, ligesom straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) forbyder offentlige udtalelser, der diskriminerer bestemte grupper. Der findes ligeledes en række paragraffer, der forbyder billigelse og fremme af terror, trusler og tilskyndelse til strafbare handlinger.
Forslaget blev forkastet. For stemte 31 (DF og EL), imod stemte 75 (S, V, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.