B 49 Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATOs maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet.

Af: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Vedtaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-12-2017

Fremsættelse: 07-12-2017

Skriftlig fremsættelse (7. december 2017)

20171_b49_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. december 2017)

Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATOs maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet

(Beslutningsforslag nr. B 49)

Regeringen anmoder om Folketingets samtykke til, at danske militære bidrag stilles til rådighed for NATOs maritime Operation Sea Guardian i Middelhavet, som blev besluttet på NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016.

Operation Sea Guardian erstattede i oktober 2016 NATOs hidtidige anti-terroroperation i Middelhavet, Active Endeavour, hvis mandat var baseret på Washington-traktatens artikel 5 i kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Danmark har ved flere lejligheder bidraget militært til Operation Active Endeavour. Operation Sea Guardian vil åbne mulighed for at adressere et mere dynamisk og bredspektret sikkerhedsbillede i Middelhavet med henblik på at imødegå sikkerhedsudfordringer for Alliancen.

Operation Sea Guardian udfører foreløbigt de samme opgaver i Middelhavet, som gjorde sig gældende for Operation Active Endeavour:

1) Opbygning og vedligeholdelse af NATOs maritime situations- og trusselsbillede i Middelhavet.

2) Bekæmpelse af maritim terror i Middelhavet, bl.a. gennem overvågning og bording af skibe.

3) Regional kapacitetsopbygning, bl.a. i form af træning af maritime specialoperationsstyrker i regionen.

Som et nyt element rummer Operation Sea Guardian fremadrettet mulighed for, efter bemyndigelse af det Nordatlantiske Råd, at aktivere fire supplerende maritime sikkerhedsopgaver:

? Sikring af den frie sejlads i Middelhavet, f.eks. ved at eskortere civile skibe i et risikoområde.

? Håndhævelse af forbud mod transport af specifikke personer eller materialer, f.eks. våben.

? Bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben.

? Beskyttelse af kritisk infrastruktur, som f.eks. havne.

En eventuel aktivering af tillægsopgaver, eller udvidelse af operationsområdet med konsekvens for danske bidrag, vil ske efter behørig inddragelse af Folketinget. Alliancen vil i varetagelsen af mandatet for Operation Sea Guardian videreføre og styrke samarbejdet med eksterne partnere, herunder den Europæiske Union. Danmarks deltagelse i operationen vil ske inden for rammerne af EU-forsvarsforbeholdet.

Indledningsvis vil det danske bidrag til Operation Sea Guardian bestå af skibsbidraget, der er tilmeldt som kommandoskib til NATOs Stående Flådestyrkes Fregatgruppe 1 (SNMG 1) i 2018, såfremt SNMG 1 efter konkret anmodning fra NATO indsættes i Operation Sea Guardian. Kommandobidraget til SNMG 1 omfatter foruden skibsplatform en kommandostab, en helikopter samt en maritim indsatsenhed på op til ca. 180 personer. Danmark vil derudover, efter behørig inddragelse af Folketinget, kunne tilbyde NATO følgende yderligere typer af bidrag: et skibsbidrag i form af et fleksibelt støtteskib eller en fregat, et flybidrag i form af overvågningsfly, et specialoperationsstyrkebidrag, et minerydningsbidrag og et stabsofficersbidrag. Cyberkapaciteter vil endvidere kunne indgå i danske bidrag.

Danske bidrag vil i forbindelse med udsendelse have mulighed for at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver. Herudover vil danske bidrag være tillagt beføjelser i henhold til adgangen til udvidet selvforsvar af egne og allierede styrker samt andre operationspartnere.

Det folkeretlige grundlag for danske militære bidrag til Operation Sea Guardian er folkeretten, herunder FN's havretskonvention og konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed af 1988 samt samtykke fra de relevante kyst- og flagstater.

Det danske bidrags deltagelse i bekæmpelsen af maritim terrorisme er betinget af, at Danmark har tiltrådt FN's tillægsprotokol om søfartssikkerhed af 2005 til konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed af 1988. Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 9. februar 2007 og har iværksat processen for tiltrædelse af protokollen.

Det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om anvendelse af militære magtmidler. På den baggrund forelægges sagen for Folketinget med henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke.

Regeringen vil løbende vurdere de danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, tilmelde nye bidrag til Operation Sea Guardian, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i forhold til de beskrevne opgaver, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.