Fremsat den 11. januar 2018 af Martin Henriksen (DF),
Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF),
Christian Langballe (DF),
Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod brug af markante religiøse
symboler for elever og undervisere i folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag, der forbyder brug af markante
religiøse symboler, herunder religiøs
hovedbeklædning, i folkeskolen inden udgangen af den
indeværende folketingsår. Forbuddet skal gælde
både elever og personale, der varetager undervisning.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det
ikke skal være tilladt at bære religiøs
hovedbeklædning, hvis man er ansat eller elev i folkeskolen.
At bære religiøs hovedbeklædning er et privat
anliggende, som man varetager i sin fritid. I de senere år
har der været en stigende tendens til, at de religiøse
symboler og hensyn er blevet meget markante i det offentlige rum.
Særlig finder forslagsstillerne det uhensigtsmæssigt,
at lærere og elever bærer religiøs
hovedbeklædning, da lærere skal være både
objektive og neutrale. Desuden er det forslagsstillernes
ønske at friholde små piger fra det sociale og
religiøse pres, som desværre findes i visse muslimske
miljøer.
Samfundet må sige fra, når
forældre pådutter deres børn kulturelle og
religiøse skikke, som kan skade deres skolegang og
integration. Når en kvinde fortæller, at hendes
9-årige datter selv har valgt at bære
tørklæde ligesom sine kusiner, sin mor og sin
bedstemor, er det problematisk, fordi det er forbundet med en
risiko for, at man begynder at isolere sig og holde sig væk
fra svømmeundervisning, børnefødselsdage osv.
Det er et problem for den enkelte, og det er en stor udfordring for
det danske samfund. I Danmark er vi traditionelt meget
forstående over for forskellige kulturer og religioner. Men
det er med stigende bekymring, at Dansk Folkeparti iagttager,
hvordan nogle herboende muslimer praktiserer deres kultur. Det har
ofte en negativ påvirkning på deres dagligdag i
Danmark.
Dansk Folkeparti finder det væsentligt,
at folkeskolen hviler på dansk kultur og folkestyre. Den skal
ikke understøtte eller tage særhensyn til muslimsk
kultur. Sådanne hensyn skaber og fastholder parallelsamfund
og modvirker integrationen. I folkeskolens formålsparagraf
står der: »Folkeskolen skal i samarbejde med
forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der
». . .«gør dem fortrolige med dansk kultur og
historie.« Følgende fremgår ligeledes af
formålsparagraffen: »Folkeskolen skal forberede
eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor
være præget af åndsfrihed, ligeværd og
demokrati« (lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august
2017). Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at god integration
indebærer et kursskifte i folkeskolen. Dette forslag
gør op med de mange særhensyn, der tages i dag, og som
umuliggør, at en stor del af folkeskoleeleverne bliver
fortrolige med dansk kultur og historie.
Religion er en privat sag. Det er ikke
rimeligt, at folkeskoleelever skal mødes af lærere,
som bærer markante religiøse symboler. Det kan
være en barriere for kommunikationen lærere og elever
imellem. Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at lærere
skal være neutrale og objektive. Det er ikke folkeskolens
opgave at pådutte folkeskoleelever en bestemt religiøs
eller politisk retning. Derfor mener forslagsstillerne, at det skal
være forbudt for både lærere og elever at
bære religiøs hovedbeklædning i skolen. Det er
ekstra vigtigt, når vi taler om børn. Børn kan
ikke overskue, hvilket markant, politisk og religiøst symbol
et tørklæde rent faktisk er.
Små diskrete religiøse symboler
som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne f.eks. i et
hals- eller ørevedhæng skal stadig være tilladt.
Der skal være plads til, at man som forældre kan give
sit barn et kors eller en halvmåne. På den måde
kan man stadigvæk vise, hvilket religiøst
tilhørsforhold man har. Men de meget markante
religiøse symboler skal man holde ude af grundskolen.
Vurderingen og den konkrete afgrænsning af, hvornår et
religiøst symbol bliver for voldsomt, vil være op til
den lokale ledelse. Dog kan der under ingen omstændigheder
lokalt gives tilladelse til at bære religiøs
hovedbeklædning - uanset hvilken religion, det
repræsenterer.
I kommentaren »Tørklædet
stjæler pigernes teenageliv« på b.dk den 20.
november 2017 beskriver Anahita Malakians tørklædet
som den største tyv af unge pigers barndom: »Jeg
synes, at det er trist og bedrøveligt, når jeg
hører pigebørn på 11 år betragte sig selv
som fuldvoksne kvinder. At de nu bør skjule deres
skønhed af den grund. En skønhed, som forbindes med
deres seksualitet, forførende udtryk og ærbarhed. Men
en 11-årig har ikke en seksuel ærbar eller
forførende skønhed! Hun har ikke en skønhed,
som skal udskammes eller gemmes for at gøre hende tryg og
sikker mod overgreb og lidenskabelige blikke. For sådan
tænker vi ikke om børn i Danmark! Vores samfund skal
ikke acceptere, at der er i orden, at hun og alle piger
seksualiseres ud fra et voksenperspektiv i disse miljøer.
Det er direkte tyveri af pigernes nuværende barndom og
fremtidige ungdom«. Hun skriver videre, at
tørklædet er en tradition i visse miljøer,
»men bør vi ikke netop gøre op med disse for
børnenes skyld? Præcis som da revselsesretten blev
afskaffet? « Forslagsstillerne er enige i, at vi må
gøre op med berøringsangsten over for
religiøse symboler.
Siden 2004 har hovedtørklæder
været forbudt i offentlige skoler i Frankrig inklusive de
offentlige gymnasieskoler. Frankrig kræver, at religion er en
privat sag, der skal holdes væk fra det offentlige rum.
På den måde vil det være nemmere at skabe ro og
fredelig sameksistens mellem diverse religioner og
befolkningsgrupper, er opfattelsen. Den borgerlige Chiracregering
indførte et forbud i skolerne imod tørklæder,
jødiske kalotter, turbaner og store, synlige kors -
altså forskellige synlige religiøse symboler. Det
skabte ro i skolerne om spørgsmålet. (»I
Frankrig har de haft tørklædeforbud i 12 år: I
Republikken er religion en privat sag«, tv2.dk, den 21.
september 2016).
I Norge ønsker man at forbyde
ansigtsdækkende klæder i børnehaver og på
uddannelsesinstitutioner som skoler, gymnasier og universiteter.
Her ønsker man ikke ansigtsdækkende klæder
på uddannelsesinstitutioner, da man mener, at det forhindrer
god kommunikation, hvilket er afgørende for, at elever og
studenter skal kunne klare sig godt (»Vil forby
ansiktsdekkende plagg«, regjeringen.no, den 12. juni
2017).
I Tyskland er der endnu ikke et nationalt
forbud, men flere stater har forbudt lærere at bære
tørklæde på arbejdspladsen. I Australien er der
ligeledes et forbud mod ansigtsdækkende klæder i det
offentlige rum, herunder skoler, fordi det forhindrer en åben
kommunikation, hvilket er en grundlæggende del af et
åbent samfund. (»The Islamic veil across Europe«,
bbc.com, den 31. januar 2017.)
Danmark hviler på et kristent fundament.
Det afspejler sig bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt
størstedelen af befolkningen benytter sig af kristne
ritualer, når store livsbegivenheder skal markeres. Derfor
skal der naturligvis fortsat være mulighed for, at elever og
lærere kan stå ved deres kristne tro ved eksempelvis
diskret at bære et kors. Der vil også i respekt for
trosfriheden fortsat være mulighed for, at ikkekristne elever
og lærere kan bære mindre, religiøse symboler.
Men religionen skal ikke overskygge relationerne i folkeskolen, og
derfor foreslår forslagsstillerne at fjerne de markante
religiøse symboler.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod brug af markante religiøse symboler for elever og
undervisere i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 58)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.