Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 31. maj 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16.
marts 2018 og var til 1. behandling den 22. maj 2018.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF og IA) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Alternativets medlem af udvalget finder
beslutningsforslagets formål ædelt. Fra samfundets side
skal der gøres alt, hvad der kan gøres, for at
undgå den slags rejser, hvor formålet er at tage
på »ferie« og misbruge børn.
Når det er sagt, er det ikke
Alternativets overbevisning, at beslutningsforslagets
løsning - fratagelse af passet fra dømte
pædofile - er vejen frem. Den teknologiske udvikling
gør det allerede i dag muligt for den pædofile at
sidde hjemme ved sin computer og deltage i overgreb på
børn i f.eks. Sydøstasien gennem det såkaldte
darkweb. Gennem de senere år er det kommet frem, hvordan
bagmænd herhjemme og i udlandet arrangerer overgreb på
mindreårige over nettet.
Alternativet vil i stedet gerne satse
benhårdt på forebyggelse og behandling af dømte
pædofile. Derudover mener Alternativet også helt klart,
at myndighederne skal øge indsatsen på tværs af
landegrænser, særlig med henblik på den
teknologiske udvikling, der har fundet sted inden for dette
kriminalitetsområde.
Circles of Support and Accountability
(CoSA) er et netværk af frivillige, som hjælper
dømte seksualforbrydere med at vende tilbage til et normalt
liv. Netværket yder støtte til sexforbryderen og
arbejder på at integrere vedkommende i det lokale samfund.
Det er helt afgørende, at hvis vi skal hjælpe mulige
fremtidige ofre, er vi nødt til at hjælpe dem, der
henvender sig for at få behandling. Dagbladet Politiken har
opgjort, at to ud af tre, som søger hjælp mod
pædofili, trækker sig - altså undgår at
søge hjælp alligevel. Det skyldes bl.a., at de frygter
for de konsekvenser, det får, hvis det registreres, at de har
seksuelle tanker om børn, jf. artiklen »Ekspert: Lad
pædofile komme i behandling uden konsultation hos egen
læge«, Politiken, den 24. marts 2018. Alternativet
finder det derfor nødvendigt at arbejde videre med, at det
skal være muligt at komme i behandling uden en henvisning fra
egen læge.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne
Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Per Nørhave (DF)
Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup
Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader
(KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann
(S) Mogens Jensen (S) nfmd.
Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Kaare Dybvad (S) Rosa
Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Josephine Fock (ALT)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Karsten Hønge
(SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 99
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning |
|