Fremsat 04-10-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 10-10-2017
Betænkning afgivet 30-11-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 05-12-2017
3. behandlet, vedtaget 07-12-2017
Ministerområde:
Skatteministeriet
Lovforslaget er en del af regeringens (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) »Retssikkerhedspakke III – Klar og præcis lovgivning«, hvori regeringen foreslår en gennemgribende revision og modernisering af skattekontrolloven.
Som led heri foreslås en opdeling af den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov. Lovforslaget indeholder de konsekvensændringer af teknisk karakter m.v., der er behov for at gennemføre i den forbindelse.
Med henblik på bekæmpelse af international skatteund¬dragelse indeholder lovforslaget nye oplysningspligter for finansielle virksomheder og de aktører, der i øvrigt er omfattet af oplysningspligterne i hvidvasklovgivningen. SKAT får samtidig adgang til oplysninger indberettet efter hvid¬vask¬reglerne.
Forslagene om nye oplysningspligter for finansielle virksomheder og de aktører, der i øvrigt er omfattet af oplysningspligterne i hvidvasklovgivningen, og SKATs adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskreglerne, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018.
Lovforslagets øvrige bestemmelser, som knytter sig til forslag til skattekontrollov og forslag til skatteindberetningslov, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslaget sambehandles med L 13 (Forslag til skattekontrollov) og L 14 (Forslag til skatteindberetningslov), som ligeledes er en del af »Retssikkerhedspakke III – Klar og præcis lovgivning«.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.