Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om forsøg med socialt frikort.

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Grundlæggende mener Socialdemokratiet, at ideen om et socialt frikort er en god idé. Det er entydigt positivt, at mennesker med sociale problemer, som er meget langt fra at kunne varetage et ordinært job, får en mulighed og en tilskyndelse til at tage et begrænset arbejde, uden at det har negative konsekvenser for eventuelle overførselsindkomster eller andre ydelser, og at der ikke er barrierer i forhold til at skulle betale skat af mindre indtægter. Helt grundlæggende er det vigtigt for alle at kunne føle sig som en del af fællesskabet, også hvis man har et misbrug, er hjemløs eller har psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle kan og gerne vil bidrage, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at alle også får mulighed herfor.

Hvad angår dette lovforslag, har vi bemærket, at høringssvarene har rejst en bekymring for administrationsomkostningerne set i forhold til den reelle værdi for målgruppen. Det kan synes meget tungt og omkostningsfuldt at bruge mange ressourcer på oprettelse af et nyt it-system, og vi er enige i, at en meget stor del af de afsatte midler bliver brugt på administration. Vi noterer os, at ministeriet på nogle punkter har imødekommet høringssvarene. Vi håber, at ordningen kan blive varig og med tiden mindre administrativt tung, når et it-system forhåbentlig er udviklet. På den måde kan den investering, som vi har gjort i forhold til satspuljen de næste 4 år, forhåbentlig komme målgruppen til gode i fremtiden i form af en permanent løsning. Derudover er høringssvarene positive, og vi er glade for vurderingen af, at det sociale frikort kan betyde mindre kriminalitet, færre indlæggelser i psykiatrien på grund af mistrivsel og færre tilbagefald for stofmisbrugere, som mangler penge og indhold i hverdagen. Muligheden for at tjene sine egne penge kan være et alternativ til at tigge på gaden eller kriminalitet som røverier, indbrud eller andet, hvor mennesker med misbrug eller andre med akutte behov for at skaffe penge ser sig nødsaget til at begå kriminelle handlinger eller prostituere sig.

Indførelse af det sociale frikort kan endvidere være et skridt i retningen af et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked, hvor mennesker med forskellige behov kan rummes bedre. Dette er entydigt positivt. Vi er derfor glade for at indføre dette som en forsøgsordning. Vi ser frem til at følge ordningen og se, om den skaber de muligheder, som vi håber, nemlig at flere mennesker får mulighed for at arbejde nogle få timer, bidrage og føle sig som en del af fællesskabet med de muligheder og potentialer, det har. På den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt for en kort bemærkning, så vidt jeg kan se. Er det rigtigt?

Fru Laura Lindahl, værsgo.

Tak for det, og tak for støtten. Jeg havde bare lige brug for at præcisere noget, for når jeg hører ordføreren tale om administrationsomkostningerne, tror jeg, det er, fordi der har været en sag i løbet af ugen, som Jyllands-Posten har berørt i en artikel. Og jeg tror bare, det er ret vigtigt, at man forstår, at det beror på en misforståelse. Når man afsætter midler til det her, er det jo, fordi man skal etablere et system. Det er ikke nogle penge, der skal gå til nogle borgere. Det, man skal, er, at man skal etablere et system, som kan være en platform, så de mest udsatte kan få lov til at tage et arbejde, fordi de skal gøre det under nogle særlige omstændigheder. Så jeg har bare brug for, at ordføreren bekræfter, at det ikke er, fordi vi kunne have valgt at bruge pengene på de mest udsatte og nu vælger at bruge dem på bureaukrati og administration. Det er, fordi vi er nødt til at bygge et system, der kan håndtere det, vi gerne vil med det sociale frikort. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg har også selv i dag læst den nævnte artikel og er for så vidt enig med spørgeren. Jeg tror, det er vigtigt at sige, at der har været en bekymring for de her administrationsomkostninger, og at det har været nødvendigt at se på, om det har en betydning for den reelle værdi, der skulle være for målgruppen. Derfor siger jeg så også, at det er godt, at vi har lyttet til høringssvarene, og også at man i ministerierne har taget bestik af dem. Og jeg vil understrege, at vi med ordningen her håber, at det med tiden bliver mindre administrativt tungt, og at det her it-system, når man får udviklet det, forhåbentlig kan være med til at gøre, at det administrative arbejde bliver mindre.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Det var fint lige at få det præciseret, for det, man nu bruger en stor del af det afsatte beløb til, er udviklingen af et it-system, som er en engangsudgift. Det skal bygges og etableres én gang. Så er der visitation i kommunerne. Det er klart, at det koster nogle penge, at der er nogle sagsbehandlere, som skal sidde og visitere borgerne, og så regner ministerierne med nogle mistede skatteindtægter, hvilket er et udtryk for, at ministerierne går med livrem og seler, fordi de regner med, at det her er borgere, som i dag betaler skat, og som så med det sociale frikort ikke kommer til at betale skat. Vi tror jo ikke herinde på, at der er særlig mange af de her mennesker, der i dag betaler skat, så for den del vil der formentlig blive et tilbageløb. Derfor er der altså tale om en engangsudgift i forbindelse med at bygge et it-system og så have en løbende visitation, og det er vel egentlig rimeligt nok.

Ordføreren.

Jeg er for så vidt meget enig. Det er altid vigtigt, at vi har for øje, at de administrative udgifter og bureaukratiet skal være så minimalt som overhovedet muligt. Netop i den her sag, som faktisk tjener et rigtig godt formål – nemlig at mennesker skal blive en del af et arbejdsmæssigt fællesskab, og at de skal kunne få en meningsfuld tilværelse – har der så været kastet sådan en skygge over forslaget. Men jeg er meget enig i de præciseringer, vi her har fået på bordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger, så næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karin Nødgaard. Værsgo.

Tak. Danmark er et land, hvor de fleste lever en tryg og god tilværelse. Selvfølgelig er der forskellige forudsætninger og levevilkår for os, men sammenlignet med mange andre lande er vi jo egentlig godt stillet, og der findes også et såkaldt sikkerhedsnet, som kan spændes ud, når det bliver nødvendigt, og hvor der så også er hjælp og omsorg at finde for de fleste af os.

Som politiker på socialområdet igennem snart mange år har man jo både set og hørt og oplevet en hel masse ting, og der er rigtig mange af de tiltag, som vi tager, som vi kan se faktisk er med til at hjælpe og tage vare på de udsatte mennesker, som der er i Danmark. Der kan være mange årsager til, at de er havnet i en bestemt situation – en situation, hvor man ikke altid kan klare sig på egen hånd. Når vi taler om den her gruppe i dag, er det jo især nogle, som på grund af sygdom, arbejdsløshed, familiære problemer, hjemløshed, ensomhed eller misbrug eller meget ofte endda en kombination af flere af de her faktorer er blevet udsatte. Det er alt sammen noget, som vi forsøger, ofte gennem lovgivning, at tage vare på. Og ofte kan vi også hjælpe, men der er jo ikke nogen tvivl om, at der for nogle befolkningsgrupper kan være store udfordringer.

Nogle gange kan vi gennemføre lovgivning, som kan rette op, og hvor vi ved, at det vil virke fra dag et. Andre gange er vi ikke helt sikre på, hvad det egentlig helt er, der skal til. Men vi er også villige til en gang imellem at lave nogle forsøg, og det synes jeg egentlig også er væsentligt at vi gør og at vi tør. Det er også det, som vi gør i forbindelse med det her forslag, som vi debatterer nu, altså laver den her 2-årige forsøgsordning med et socialt frikort. Det besluttede vi jo i efteråret i satspuljekredsen. Og jeg vil sige, at 2 år umiddelbart kan virke som en rimelig kort tidshorisont at have for at se, om sådan et frikort vil have den ønskede effekt. Der er en hel masse praktisk – det har vi også lige hørt i en dialog mellem de to foregående ordførere – som skal iværksættes, for at det er muligt at føre det ud i livet. Og vi kan også se, at der går en stor del af de afsatte midler, de 45 mio. kr., til det her forsøg.

Men jeg vil også sige, ligesom Socialdemokratiets ordfører, at det da er noget, man godt kan tænke lidt over, og som man også somme tider kan have bekymringer over. For det er jo sådan, at når vi taler satspulje, er det i hvert fald for Dansk Folkeparti meget vigtigt, at de midler, der bliver afsat, kommer ud at arbejde blandt de mennesker, som de oprindelig er tiltænkt, og at de ikke skal bruges til alt for meget bureaukrati. Forhåbentlig bliver det her en succes, og forhåbentlig er de engangsudgifter, der så har været anvendt, givet godt ud.

De allermest udsatte, som er meget langt fra arbejdsmarkedet, og som på et eller flere områder har nogle store problemer, vil nu kunne tjene et lille beløb, uden at det bliver modregnet, og det synes Dansk Folkeparti er en rigtig god idé. Men jeg synes også, det er vigtigt i dag at slå fast, at det ikke må blive sådan, at når man så ligesom har sagt, at nu har vi fået lavet den her ordning, hvor man kan få et socialt frikort, så er der egentlig taget vare på den her borger. Det må aldrig komme til at stå alene; det skal sikres, at borgeren får den fornødne hjælp og støtte fra myndighederne på de områder, hvor det er nødvendigt. For der er mange komplekse problemstillinger, som borgeren skal forholde sig til, og det må absolut ikke tilsidesættes i den periode, hvor man får frikortet.

For mig er det også vigtigt, at man, i og med at man har muligheden for at få et socialt frikort, som borger også oplever en form for meningsfuldhed – at der trods alt er et lys, også i en svær tilværelse, og at der måske også kommer et lille lys i form af noget livskvalitet. Det synes jeg er meget vigtigt at man kommer til at opleve. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det at få muligheden for at prøve at bidrage og også vise, at man faktisk godt kan nogle ting, at man har en arbejdsevne – også selv om det er i et meget lille omfang – er meget vigtigt for den enkelte. Det er det for os alle sammen.

Håbet er jo selvfølgelig også, at der er nogle arbejdsgivere, som vil bakke op om det og påtage sig det ansvar – for det er jo et ansvar også at beskæftige udsatte borgere – og så samtidig vise borgerne respekt og tålmodighed. Men det er også vigtigt, at arbejdsgiveren så ikke oplever et unødigt bureaukrati, som egentlig kan afholde arbejdsgiveren fra at være med og være en del af det. Og derfor synes jeg, det bliver rigtig interessant nu at følge forsøget, og at vi, når det er ved at udløbe, sætter os sammen, både politisk, hvor vi drøfter, hvordan det nu er forløbet, men selvfølgelig også sådan, at vi involverer de faggrupper og de mange høringsberettigede, som er kommet med nogle rigtig gode tanker og bemærkninger, så vi også, netop fordi de er i tæt dialog med de borgere, det vedrører i hverdagen, lytter til dem og de bemærkninger, som de så måtte komme med.

Så vil jeg også gerne lige sige, at noget af det, som jeg har noteret mig, er, at der har været nogle spørgsmål og noget tvivl omkring det, der hedder ferie og ferieregler, og det er helt klart noget af det, som jeg synes vi skal prøve at følge op på, når vi går i gang med udvalgsarbejdet. For det skal jo ikke være sådan, at der lige pludselig er noget, som spænder ben for nogle rigtig gode tanker, vi har om det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Carl Holst fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. I mødet med socialt udsatte bliver man lejlighedsvis præsenteret for den opfattelse blandt de socialt udsatte, navnlig de meget socialt udsatte, at mødet med Systemdanmark er et møde, hvor man føler sig som et sagsnummer frem for et menneske. Et møde, hvor man ikke oplever, at der tages udgangspunkt i den enkelte, og hvor ingen siger til den enkelte: Hvad kan du? Hvilke ressourcer har du? At man ikke stiller spørgsmålet: Hvad vil du gerne? med fuld anerkendelse af, at mødet med det sociale system på den ene side og en socialt udsat på den anden side er et møde med en medborger, der har brug for hjælp.

Det her forslag er med til at give socialt udsatte mulighed for at sige, at de kan noget. Vi kan ikke hjælpe dem fuldt ud, vi kan ikke gøre dem selvforsørgende, men vi kan give dem muligheden for at få følelsen af, at de får en let adgang til at være en del af arbejdsfællesskabet, en let adgang til at sige, at de kan noget og gerne vil noget. Og måske kan de få en lidt øget identitetsfølelse, i retning af de er en del af arbejdsfællesskabet.

Den tænkning er ikke prøvet før. Forslagets præmis, indehold og værdigrundlag er nyt, og derfor er det også en ny start og dermed en lidt dyr opstart. Det er måske også i det videre arbejde, at vi vil opleve, at der er uafklarede spørgsmål, vi skal forholde os til – feriepenge er blevet nævnt og andre ting. Men det ændrer ikke ved, hvad værdigrundlaget er, tænkningen bag forslaget, og det er det, jeg synes, vi skal holde fast i.

Det her kan kun lade sig gøre ved, at vi ikke tror, at løsningen er, at vi vedtager en lov, men anerkender, at loven om socialt frikort kan blive til noget, hvis det bliver udbredt til de personer, organisationer, frivillige, og hvad ved jeg. Altså udbredt til alle grupper, som har kontakt til den her målgruppe, som det sociale frikort vedrører, og som er dem, der skal hjælpe os med at få ideen, fundamentet, værdigrundlaget bredt ud, sådan at vi gør det her til en succes.

Det er der sat penge af til. Og der er også, som det tidligere har været fremme, sat penge af til andre ting. Ordføreren fra Liberal Alliance, fru Laura Lindahl, brugte udtrykket, at man har gået med livrem og seler. Jeg synes, det er et meget dækkende udtryk for regnskabet, når man har afsat 4 mio. kr. til manglende modregning af sociale ydelser til socialt udsatte eller 10 mio. kr. til eventuelt tabt skatteindtægt, og det synes jeg er fint nok. Men lad os nu se, hvor slemt det går.

Så er der sat penge af til at lave det it-mæssige setup. Det kan være mange penge, i forhold til hvad antal man har af medborgere, man får kontakt med her og nu. Jeg har et ønske og et håb og en tro på, at det setup bliver en meget, meget lille del af det samlede værdiregnskab, når en forhåbentlig positiv evaluering medfører, at man på den lange bane kan udbrede det her til at omfatte langt, langt flere af de medborgere, socialpolitikken skal omfatte, nemlig de socialt udsatte. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste i talerrækken er fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har stadig væk ikke vænnet mig til den nye rækkefølge.

Det her forslag kommer jo oprindelig fra en mand, der hed Krølle, som Liberal Alliance startede med at tale på vegne af med det her forslag. Så egentlig skal der lyde en ros til LA for at have taget det her forslag så langt. Jeg var faktisk meget skeptisk, måske fordi det kom fra Liberal Alliance til at starte med – det skal man jo ikke være for fin til at indrømme. Men vi blev omvendt, og vi synes, det er et rigtig godt forslag.

Det er et forslag, som dels, hvad flere har sagt heroppefra, skubber på for, at vi skal prøve at opbygge et mere sådan fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked – det danske arbejdsmarked er ved gud en gang imellem bare en stor firkantet kasse, som man ikke passer ned i, hvis man er en eksistens, der er bare en lille smule skæv – og dels tager udgangspunkt i, at alle kan noget og at alle gerne vil noget.

Jeg tror faktisk, der er få socialordførere herinde, som ikke har mødt Krølle, og jeg ved, at alle har hørt om ham. Han var vel i virkeligheden indbegrebet af en politisk aktivist, som kæmpede rigtig meget for at gøre verden til et bedre sted, ud fra det perspektiv han havde, derfra hvor han kom. Og han var jo bestemt ikke en mand, som havde det særlig nemt.

Men tænk at være i hans situation med så mange problemer og så meget at bøvle med og bakse med og alligevel bare have det der med at kunne sige: Når jeg har mine gode dage, og når dagsformen er til det, så vil jeg meget, meget hellere bidrage på en god og konstruktiv måde og være en del af det der arbejdsfællesskab, som vi taler så meget om, end at gøre et eller andet andet. Så jeg synes egentlig også, at hele hans budskab jo var, at alle mennesker kan et eller andet og gerne vil være en del af fællesskabet. Og hvor ville jeg ønske, vi ville høre det budskab også i nogle andre situationer.

Men det her er et godt forslag. Hans formål har andre snakket om også, altså det der med at tjene en skilling, når man kan; sætte nogle borde og nogle stole ud, feje og alle de der ting, uden at man bliver skattesnyder, hvis man ikke får det opgivet til SKAT, og uden at man skal frygte, at man bliver trukket i kontanthjælp, og at den store onde kommune kommer og slår en oven i hovedet. Og det er rigtig godt.

Det problem, som måske er sådan lidt paradoksalt, er jo, tror jeg, at noget, som lyder lidt nemt, hurtigt kan blive gjort enormt besværligt, når det kommer igennem det ministerielle embedsværk – no offense. Men det er måske lidt sket her. Altså, for det første er der en ret stor andel af pengene, som går til udvikling af et nyt it-system. Og det er jo rigtigt, at det ikke er administration, pengene går til; det er et helt nyt it-system, vi skal have sat op. Vi skal simpelt hen starte fra scratch. Det er ikke bare nemt.

For det andet skal vi se et helt nyt system i forhold til størrelsen af målgruppen, som ifølge regeringen er beregnet til at være på ca. 4.000 personer. Jeg tror, jeg må sætte sådan et lille spørgsmålstegn ved, hvor mange cafeer det er, der har brug for at få sat stole ud tilfældigvis lige de dage, det drejer sig om, altså om det virkelig er 4.000 personer, der er målgruppen. Det gør det ikke i sig selv til en dårlig idé at målgruppen er lille, men det er måske en stor ting at gøre.

Så er der også problemet, som i hvert fald Dansk Folkeparti også har rejst, vedrørende feriepenge. Det tænker jeg at vi stiller et skriftligt spørgsmål til ministeren om. Det virker, som om der er noget bøvl her, der ikke lige helt er kommet på plads. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det prøver man at rette til, hvis man kan.

Så synes jeg også, der er et tredje problem, og det er, at selv om man har prøvet at sikre alle almindelige lønmodtagerrettigheder, er man jo stadig ikke sikker på, at det her sker på overenskomstmæssige vilkår. Så man er faktisk ikke hundrede procent sikker på, at den her gruppe ikke reelt vil blive brugt som løntrykker i forhold til ufaglært arbejde. Og det skisma er på en eller anden måde lidt svært at løse, synes jeg.

Måske skulle man i virkeligheden gentænke, om det, der er brug for, er en model, hvor man forsøger at presse en lidt skæv gruppe ned i en meget firkantet kasse. Måske var pengene bedre brugt på at opstarte socialøkonomiske virksomheder, som havde til formål at skabe de her arbejdspladser i stedet for kun at administrere dem.

Men summa summarum: Altså, vi stemmer for det her lovforslag. Vi har nogle opklarende spørgsmål, og så håber vi også, at vi kan få en evaluering, som har fokus på brugerperspektivet, og som også inddrager nogle af de organisationer, som er kommet på banen senere. For det virker, som om de har noget viden, vi godt kunne bruge.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, fru Laura Lindahl. Værsgo.

De fleste har jo været inde på, hvad det er, det sociale frikort skal, og hvad der er tanken bag det. Der er nok heller ikke nogen, der er i tvivl om, at jeg er rigtig glad for, at vi står her og førstebehandler forslaget i dag, og at det er rigtig mange – ja, indtil videre alle – der bakker op om det. Det er glædeligt, for det er faktisk ikke særlig tit, at der kommer forslag fra bunden af samfundet, og at de når herind og kan få en samlet opbakning. Så det i sig selv synes jeg faktisk er glædeligt og siger noget om vores demokrati og om, at der faktisk ikke er så langt fra borgere til politikere.

Jeg synes sådan set også, at det er en selvstændig pointe, at vi prøver at åbne op for at give også de mest udsatte borgere muligheden for at tage ansvar for sig selv på deres præmisser, når de kan magte det, når de kan overskue det. Det er sådan set et fremskridt, hvis man på en eller anden måde kan fremelske et meget ubureaukratisk arbejdsmarked, hvor der er plads til småjobs til de allermest udsatte borgere. Der er noget værdighed i, at man kan levere noget til andre mennesker, som er værd at betale for. Det er lige præcis det, vi vil give de her mennesker mulighed for, og som de ikke har haft mulighed for i rigtig, rigtig mange år.

Jeg tror ikke på, at det her kommer til at løse alle socialpolitiske problemer i Danmark. Der er nogle meget, meget store barrierer mellem de allermest udsatte borgere og så vores temmelig krævende arbejdsmarked. Men jeg håber, at det for nogle få kan betyde, at de kan komme et skridt tættere på arbejdsmarkedet, og at de kan opleve den værdi, det er at skabe noget og være en del af et fællesskab og blive anerkendt for det, man kan, når man kan, også selv om det ikke er så meget, man kan. Jeg mener jo helt grundlæggende, at et job er den absolut bedste socialpolitik, som man kan tilbyde vores borgere.

Så jeg er glad for, at der er bred opbakning til forslaget, og jeg glæder mig til, at det bliver til virkelighed, selvfølgelig også med de præciseringer, som vi har hørt tidligere. Det her med feriepenge er vi selvfølgelig nødt til at få kigget på. Det virker fjollet, bureaukratisk og bøvlet. Vi er selvfølgelig også nødt til at sikre os, at evalueringen bliver ud fra et brugerperspektiv, og at vi er sikre på, at det her bliver en ordning, som reelt gavner de mest socialt udsatte, så de ting er vi i Liberal Alliance lige så obs på, som jeg hører andre ordførere er. Vi støtter naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Det er ikke hver dag, vi behandler et lovforslag her i salen, som kommer direkte fra gaden, men det gør vi i dag. Det var den hedengangne Krølle, som fik ideen til det her forslag, som han så formidlede videre til Gadejuristen, som så har formidlet det videre til Liberal Alliance, som på dygtig vis har taget det op sammen med Det Radikale Venstre og lavet det til et beslutningsforslag, som vi har taget ind og arbejdet videre med i satspuljekredsen og nu behandler som et forslag, som handler om et socialt frikort. Det handler simpelt hen om, at udsatte danskere med særlige problemer skal kunne tjene en skærv på dagen, f.eks. ved at udføre manuelt arbejde i et supermarked eller, som vi har hørt, på en café, dvs. rundtomkring, hvor småbitte forefaldende opgaver kan kræve sin mand eller kvinde.

Vi synes, det er en god idé. Alternativet støtter forslaget. Vi har også kigget omhyggeligt på høringssvarene, hvor der bl.a. har været kritik af nogle oprindelige – hvad skal man sige – ideer om, at dem, som skulle benytte sig af det her, skulle have en telefon, hvor de kunne bruge en app, eller at det skulle foregå via bankoverførsel. De ting er blevet kraftigt kritiseret af f.eks. Gadejuristen, fordi de udelukker en del af målgruppen fra at kunne bruge det her. Og så vidt jeg kan se, er de kritikpunkter blevet godt imødekommet af ministeren, og det synes vi er rigtig fint.

Der er også omstændigheder omkring ferie, som bliver påtalt her af flere ordførere. Altså, vil det, at der skal udbetales feriepenge, gøre det her administrativt fuldstændig umuligt, sådan at en arbejdsgiver måske ikke rigtig tør gå i lag med det og ingen i det hele taget kan forstå så meget af det? Der står altså her i bemærkningerne:

»Der skal være samtidighedsferie for borgere med socialt frikort, og feriebetalingen skal ved fratræden udbetales direkte til borgeren uden indberetning til indkomstregistret. Feriebetalingen er en del af indtægten og skal medregnes i denne.«

Så vidt jeg kan læse det – og nu må I ikke holde mig helt op på det – er det sådan, at hvis man har tjent 100 kr., får man nogle flere penge oveni. Det er samtidighedsferie, så de penge får man så i hånden – værsgo. Det er det, så vidt jeg kan se, og hvis det er sådan, tror jeg ikke, at det vil afholde nogen arbejdsgivere fra at gøre det. Det er rimelig hurtigt at regne det ud.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at vi i Alternativet havde håbet på, at ordningen var blevet meget ubureaukratisk og billig, men det er jo ikke så let at give folk en skattefri indkomst. Det koster os lige i øjeblikket 45 mio. kr. for et 2-årigt forsøg, fordi der bl.a. skal laves et it-system, da kommunerne skal have refusion for de borgere, som de bruger tid på at visitere til et socialt frikort. Som sagt er der også en refusion på grund af mangel på forventede skatteindtægter på 10 mio. kr., som jeg mener LA's ordfører har ret i sandsynligvis vil føre til et tilbageløb. For jeg tror ikke, at de penge vil blive identificeret.

Men jeg synes egentlig ikke, at man skal se det – hvad kan man sige – som en investering på 45 mio. kr. på 2 år. Altså, jeg håber, at den her ordning kommer til at vare i mange år, og at vi derfor skal se det som en investering over 50 år måske. For jeg tror da, at vi får det her forsøg til at lykkes, og at vi får det lavet til en permanent ordning.

I Alternativet tror vi, at det her da vil bringe nogle enkelte udsatte danskere med særlige problemer lidt tættere på arbejdsmarkedet. Men vi er især glade for, at det giver f.eks. hjemløse en mulighed for at tjene en skærv på dagen med deres værdighed i behold, modsat at de f.eks. skulle sætte sig til at tigge. Vi er glade for at støtte forslaget, og vi takker satspuljekredsen for at samarbejde om at få løftet det ud over rampen, og vi glæder os til at se evalueringen, så vi kan justere ordningen og gøre den til en permanent løsning. Det kan være, at der er ting, der skal laves om. Vi glæder os til at se lidt på, hvad det er for nogle lønninger, der bliver givet og sådan noget.

Men jeg tror, at vi er på rette vej; jeg tror, at vi har lavet det meste af investeringen; jeg tror, at det her er et forsøg, der bliver vellykket; og jeg tror, at vi kommer til at gøre det permanent.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Om få dage skal vi behandle et forslag her i Folketingssalen, nemlig et borgerforslag – og det er første gang, vi prøver det – som har krævet 50.000 underskrifter for at kunne komme herind i Folketingssalen og blive behandlet. Det er jo en rigtig god ting, men jeg vil godt lige følge op på det, den foregående taler sagde om, at den ene mand – andre har også været inde på det – så har formået at få sit forslag til behandling i Folketingssalen uden at få 49.000 og et eller andet, altså de mange, mange underskrifter. Og det endda på en meget positiv måde, fordi vi faktisk vedtager et forslag, som er inspireret af Krølle, som er nævnt tidligere.

Her er der så en mulighed for udsatte mennesker, der har særlige problemer, til at få en oplevelse af, hvordan de kan gå ind i et fællesskab, et arbejdsfællesskab, og opleve, at der er brug for dem, og at man faktisk også kan få et honorar, et resultat, ud af det i form af en lønindtægt – i anførselstegn – for det arbejde, man har udført.

Jeg tror også, at hvis vi kan få udbredt kendskabet til det her forsøg, så tror jeg også, at man faktisk kan mobilisere, jeg var lige ved sige i størrelsesorden med Venligboerne. De blev jo 150.000 medlemmer i løbet af ganske kort tid. Hvis vi får sådan en folkelig opmærksomhed omkring det her, vil der være rigtig mange mennesker, der går rundt og får øje på, hvor der er mulighed for at få små stykker arbejde lavet, og dermed også få mulighed for at give nogle en hånd eller gøre det muligt, at nogle vil gå til hånde på den ene eller den anden måde og udføre en opgave en gang om ugen eller på anden måde, som man nu kan blive enige om. Det synes jeg i sig selv vil være meget interessant at se, altså hvordan den sag kan udvikle sig på en god måde.

Jeg synes, at det ved første øjekast er ærgerligt, at det skal koste 45 mio. kr. at lave noget, der egentlig er så enkelt. Men på den ene side forstår jeg det, jo mere jeg har læst på det her lovforslag. For vores samfund er jo enormt bureaukratisk. Vi har bare – altså os, der færdes i det, jeg havde nær sagt med begge ben hver dag – vænnet os til, at der er mange reguleringer, mange måder at skulle undersøge alle mulige ting på, og vi synes nogle gange, at det er temmelig besværligt og irriterende. Så derfor kan jeg godt se for mig, at når man skal oprette noget, der er helt nyt, hvor man pludselig springer skattevæsenet over – bare for at bruge det som eksempel – så kræver det en eller anden form for bureaukrati, for at man ligesom kan gøre den slags ting.

Så derfor skal der selvfølgelig også være nogle mennesker ude i kommunerne, som kan visitere de mennesker, som får mulighed for at komme ind under den her ordning, og det koster selvfølgelig også nogle penge. Det er jo en ny opgave, og det er der afsat 15 mio. kr. til. Der er også beregnet mulighed for klager inden for de 15 mio. kr. Det er jo ikke til at vide, om det bliver 15 mio. kr., for jeg håber da ikke, at der bliver mange klager ud af det her.

Vi kan også se – og det vil jeg gerne kvittere og rose administrationen for, altså i ministeriet – at vi faktisk også har fundet nogle ubureaukratiske løsninger på nogle af de problemer, der har været rejst. Det er f.eks. spørgsmålet om, at der er en hel masse ting, som man ikke er omfattet af i den her situation, når man får den type arbejde som det her og derfor ikke er omfattet af en række love på arbejdsmarkedet. Ferieloven er et af eksemplerne, og der har jeg altså læst lovforslaget på den måde, som den foregående taler også har gjort det, at man faktisk, meget enkelt, udbetaler ferielønnen, hvis jeg må kalde det det, sammen med den indtægt, der gives for det arbejde, der er udført. Der er lavet et fint regnestykke over, hvor meget man skal beregne pr. dag for det. Det tror jeg i virkeligheden er meget enkelt til at finde en løsning på. Det er jo det, vi kan undersøge under udvalgsbehandlingen.

Jeg synes også, at det er et eksempel på, at man prøver at gå efter nogle enkle og fornuftige løsninger, som også er til at forstå for dem, der både skal finansiere det og være med til at bære opgaven igennem.

Så vil jeg godt pege på noget, som jeg synes er sådan lidt morsomt, men som nok ikke kan være anderledes i et stort bureaukrati som det danske. For i de 45 mio. kr. er der jo også indregnet den mindre skatteindtægt, og der kan man sige, at der kom jo ikke den skatteindtægt, hvis ikke vi lavede den her ordning, altså, der kom jo ikke en indkomst, som kunne bruges til også at få en skatteindtægt, hvis ikke vi lavede ordningen her. Så derfor synes jeg egentlig, det er lidt mærkeligt, at det er med her som mindre skatteindtægt på 10 mio. kr. og mindre modregning eller ingen modregning af sociale ydelser, for det er jo også en del af hele ideen bag ved det her sociale frikort. Men okay, det må vi nok acceptere, men det er jo i virkeligheden sådan en gave til Systemdanmark.

Endelig er der til en evaluering afsat 2 mio. kr., og det må jo også være rigtig fornuftigt. Den glæder jeg mig til at se om 2 år og se, hvordan det har udviklet sig. Når man ser på det økonomiske regnestykke, må man sige, at så har alle vist fået, hvad der kan tilkomme dem. Og det hele skulle være til allerstørst glæde for dem, som får en håndsrækning til at komme ind i samfundet på lige fod med andre i et arbejdsmarkedsfællesskab. Det tror jeg at vi alle sammen vil følge med stor interesse og hjælpe med til, at det kan blive en succes.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og næste taler er fru Trine Torp, ordfører for SF. Værsgo.

Det her lovforslag har til formål at give mulighed for, at nogle af dem, som er i de mest udsatte situationer, kan opleve at gøre en forskel, at føle sig betydningsfulde og at få anerkendelse for den indsats, de gør. Tanken er at skabe en enkel vej til småjobs, som de ikke nødvendigvis skal forpligte sig til, men hvor motivationen kan ligge i, at man kan tjene en skilling fra dag til dag. En sådan ordning er nødt til at være fleksibel i forhold til borgere med et ustabilt liv, men kan fungere som et lille skub til at udføre mindre opgaver, som er værdifulde, og som samtidig giver lidt småpenge i lommen.

Så vi er i SF positive over for forslagets intention, og det var vi også, dengang Liberal Alliance og Radikale Venstre fremsatte beslutningsforslaget, som egentlig var det, der startede processen her. Vi har også bakket op om at gøre det til et forsøgsprojekt, som i første omgang finansieret af satspuljen.

Vi mener dog, at hvis det derefter skal permanentgøres, bør finansieringen findes et andet sted, for der er jo reelt er tale om en skattelettelse, selv om man må sige, at de skatteindtægter ikke var kommet alligevel. Men det er jo sådan set det, det er, altså en skattelettelse til dem, der har mindst, og endda et meget, meget lille beløb, sammenlignet med hvad der ellers gives af skattelettelser for tiden.

Man kan sige, at det her forslag i mere end en forstand er et krøllet forslag. Det kommer sig jo nok af, at krøllede ideer bliver til krøllede forslag, og når sådan nogle krøllede forslag møder et meget, meget strømlinet system, er det ikke så nemt. Jeg tror egentlig også, at det er kommet bag på de fleste af os, at det ikke var så nemt endda, og at det både medførte nogle udgifter, som var større, end vi havde regnet med, men også bureaukrati, som vi sådan set heller ikke lige havde forestillet os.

Men jeg synes på en eller anden måde også, at når vi laver den her slags forsøgsordninger, er det jo netop et udtryk for, at vi også skal kunne tage imod krøllede forslag inde i det her Folketing; vi skal en gang imellem kunne tænke krøllede ideer – det er nok sundt for os.

Derfor skal vi jo bruge anledningen her til selvfølgelig at tilpasse det her lovforslag til de indvendinger, der måtte komme udefra. Det er allerede gjort på baggrund af nogle af de høringssvar, der er kommet. Der er stadig væk en lille detalje i forhold til nogle feriepenge, og det håber jeg vi kan finde en løsning på i løbet af udvalgsbehandlingen. Men derudover må vi jo følge implementeringen af det her og være parat til at ændre på reglerne, hvis det sociale frikort ikke bliver det, som var intentionen, nemlig en ubureaukratisk og nemt tilgængelig måde at tjene lidt penge på småjobs på for de allermest udsatte. Men der er opbakning til et meget krøllet forslag herfra.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er langt fra livet på gaden til Folketingssalen. »Krølle drømte. Om et lille hus på landet med en masse blomster. Om en kummefryser, som han kunne fylde med godt kød. Om at kvitte stofferne.« Det nåede Krølle ikke, men han nåede at få sit krøllede forslag udmøntet i det lovforslag, som vi har på dagsordenen her og nu. Der står også i artiklen i Jyllands-Posten, at en simpel idé er blevet krøllet på Christiansborg. Det er jeg nu ikke enig i.

Jeg synes, vi skal tage det fra den synsvinkel, at vi ud af satspuljen laver et forsøg, hvor vi forsøger at ramme 4.000, som har mulighed for at kunne benytte sig af det sociale frikort. Det er en mulighed for, at udsatte borgere kan deltage i samfundets arbejdsfællesskab og bidrage og opleve værdien af at være en del af arbejdsfællesskabet i hverdagen. Det synes jeg er det vigtigste i det her lovforslag.

Så kan der være nogle krøllede problemstillinger, som også fremgår af høringssvarene til lovforslaget, men til syvende og sidst er det her jo et forsøg på at få nogle af dem ind i arbejdsfællesskabet, som ikke er der i dag, og som kan få lov til skattefrit at tjene op til 20.000 kr. Det her er et rigtig godt lovforslag, og uanset hvad omkostningerne er i starten med it osv., er det en lov, som jeg håber vi kan forlænge, når forsøgsperioden er ovre. Derfor vil jeg sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Så vil jeg give ordet til børne- og socialministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg synes, at SF sagde det rigtig, rigtig godt: Krøllede ideer giver krøllede forslag. Det kan jo godt lyde sådan meget indforstået, men jeg tror, at de fleste her i salen havde et rigtig godt kendskab til lige præcis Krølle og det, han har betydet for den debat, vi har i dag. Tak for modtagelsen af lovforslaget og også en stor tak for de meget flotte ord, som blev hæftet på. Det er et lovforslag, som skal gøre det let for en gruppe, der lever på kanten af samfundet, at tjene lidt ekstra, når de har overskud til det. Og lad mig bare også holde fast i at sige, at det ikke er en ordning, der er lavet på tilsvarende vis før. Det er en helt ny måde at lave socialpolitik på.

De fleste socialt udsatte vil rigtig gerne bidrage på gode dage, og når det er muligt, men oplever at ramle ind i barrierer, ikke nødvendigvis store barrierer, men barrierer, som er tilstrækkelig store til, at de mister modet. Det sociale frikort handler om at fjerne de barrierer, det handler om at række hånden ud og invitere mennesker ind i fællesskabet. Alle skal have mulighed for at tage del i fællesskabet og yde en indsats, når de kan. Det sociale frikort skal derfor ud og virke for udsatte borgere, og det kan lykkes, hvis vi får sikret en god sammenhæng mellem frikortet og kommunale tilbud til målgruppen, og hvis det lykkes ud fra lokale forhold og ønsker at etablere et samarbejde med virksomheder, frivillige foreninger og organisationer, der i forvejen har kontakt til målgruppen. Her tror jeg, at løsningerne er mangfoldige, og jeg håber, at rigtig mange vil engagere sig i projektet. Det lægger vi grundlaget for med lovforslaget.

Så lige omkring det med feriepengene. Brugere af det sociale frikort vil jo optjene feriepenge som andre, og hensigten er altså, at feriepenge udbetales med lønnen i øvrigt. Feriebetalingen bliver en integreret del af lønnen og bliver altså udbetalt sammen med lønnen, og derfor vil der ikke indgå modregning af kontanthjælp. Nu er frikortet her. Opfordringen skal være: Brug det. Jeg tror, at alle vi, som er til stede i salen i dag, håber, at det bliver en bragende succes, og jeg står selvfølgelig til rådighed for at besvare de spørgsmål, som udvalget måtte have under udvalgsbehandlingen.

Men der er også et enkelt her fra salen. Jeg giver ordet til fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Ministeren er sådan set lidt inde på det her til sidst. Men altså, når jeg tager selve forslaget og ser på § 3, så står der her:

»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie.«

Der er det bare, jeg tænker: Når ministeren siger det der med, at man gerne vil fjerne barrierer, så synes jeg jo, at det her for mig virker lidt som en barriere. Derfor vil jeg egentlig gerne have at vide, om ministeren ikke tænker, at der er noget, der skal justeres i det her forslag, sådan så vi sikrer, at det både er nemt for den udsatte borger, men også at det ikke fjerner incitamentet hos en arbejdsgiver til at give et lille job til en udsat.

Ministeren.

Vi laver en ordning, som er unik, vi laver et socialt frikort. Og så er det klart, at når vi laver sådan et socialt frikort, er der jo en række andre forhold, som det skal passe ind i. Det er både ferielovgivningen og skattelovgivningen, og det er jo også det, vi kan se i hele den økonomiopgørelse, som vi i øvrigt løbende har diskuteret med hinanden. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at det er en helt unik mulighed. Det er også derfor, jeg håber, at den vil blive brugt.

Jeg håber, at organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder vil lægge sig i selen for, at vi får brugt det sociale frikort. Prøv at tænke på, hvis om vi om nogle år – når vi står med en evaluering af det i hånden – kan se, at det er blevet en dundrende succes, og at vi står med et afsæt, som gør, at vi rent faktisk kan se, om vi kunne gøre endnu mere for en gruppe, som i dag står uden for et fællesskab, og som kunne få en rigtig, rigtig god vej ind i et fællesskab.

Spørgeren til sin anden korte bemærkning.

Jo, men ministeren er jo selv inde på det her med, at der er komplicerede regler – jeg tror, det var det, der blev sagt. Og derfor tænker jeg, at hvis nu der er noget, der er meget kompliceret, så kan man jo godt gå ind og kigge på det. Og jeg tænker lidt, om ikke man i udvalget i hvert fald – og også hos ministeren – skulle gå ind og kigge på det. For det kan godt være, at det, ligesom ministeren også siger, ikke er almindeligt, men det, vi egentlig går ind og laver som forsøg, er jo heller ikke almindeligt. Så derfor kunne det jo godt være, at man også skulle kigge med nogle lidt krøllede øjne på det, når man kigger på ferierne.

Ministeren.

Men det tror jeg egentlig vi har gjort. Vi har forsøgt at gøre det så krøllet som muligt, og det skal altså forstås positivt. Vi har jo drøftet det her med hinanden undervejs, og det er også vigtigt at sige, at der er en række forhold, som vi også må forholde os til, altså sådan noget som skattebetaling, ferielovgivning, feriepenge osv. Jeg hæfter mig ved, at det bliver forholdsvis nemt at bruge, og jeg hæfter mig også ved, at det gerne skulle være ubureaukratisk.

Jeg tror, at det, der bliver den store udfordring, er, at vi simpelt hen skal have det ud at arbejde. Vi skal have nogle til også at synes, det er en god idé, således at de rent faktisk ansætter dem.

Der er en enkelt mere, der har en kort bemærkning. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Vi har også været i gang med at tænke på det her med ferie. Men jeg vil bare lige høre, om ministeren er enig i, at sådan som det er beskrevet her – og som jeg ville forstå det, hvis jeg var arbejdsgiver og der kom en hjemløs og tjente 100 kr. hos mig – så udbetaler jeg som arbejdsgiver de 100 kr. plus den procentdel feriepenge, der skal lægges oveni, og at når det er gjort, er det det. Det skal indberettes generelt, altså, det skal alle udbetalinger, for at skattevæsenet kan holde styr på, at folk ikke tjener mere end de 20.000 kr. Men det er det, altså 100 kr. plus feriepenge – værsgo, færdig!

Hvis ministeren kan bekræfte det, tror jeg ikke vi behøver arbejde så meget med det, for jeg kan næsten ikke forestille mig nogen lettere løsning.

Ministeren.

Det kan jeg fuldt ud bekræfte. Og det er jo også et system, som de kender i forvejen. Så på den måde vil det også være velkendt. Og igen: Jeg tror, den største udfordring vil være, at vi simpelt hen skal have nogle til at komme ud og bruge kortet. De skal have fået øjnene op for, at man nu kan komme ud og bruge det sociale frikort.

Spørgeren til sin anden korte bemærkning? Det ønsker spørgeren ikke. Så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.