Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, og Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4-6.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til 1. behandling den 10. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har været sambehandlet med L 14 (Forslag til skatteindberetningslov) og L 15 (Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 30. juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del -? bilag 241 (folketingsåret 2016-17). Den 4. og 6. oktober 2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Aarhus.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen ikke kan stemme for ændringsforslag nr. 4, 5 og 6 om oplysningspligt for teleselskaber, da retten til privatliv efter regeringens opfattelse er central for den enkelte borgers retssikkerhed. SKATs adgang til at indhente teleoplysninger fra teleselskaberne om borgernes brug af mobiltelefoner skal ikke være en del af SKATs almindelige kontrolarbejde, som må sikres gennemført på en mindre indgribende måde. Har SKAT en begrundet mistanke om en skatteunddragelse på mere end 500.000 kr., dvs. skattesnyd af særlig grov karakter, må og skal sagen overgives til politiet til strafferetlig efterforskning. Dermed får den formodede skattepligtige en sigtets rettigheder efter retsplejeloven, og de nødvendige retsgarantier er til stede, idet politiet skal have rettens tilladelse til at indhente oplysninger om den sigtedes brug af mobiltelefonen.

V, LA og KF er enige om, at en stærk retssikkerhed for borgere og virksomheder er en forudsætning for en skatteforvaltning, som danskerne kan have tillid til. Det er afgørende for retssikkerheden, at love og regler er klare og præcise. Samtidig skal lovgivningen være tidssvarende, så der er sammenhæng med den virkelighed, borgere og virksomheder lever i.

V, LA og KF noterer sig i den forbindelse, at der siden 2014 har pågået et arbejde med at modernisere skattekontrolloven. På den baggrund foretages med lovforslag nr. L 13 og L 14 en opsplitning af skattekontrolloven, sådan at bestemmelser om automatiske indberetninger flyttes til en ny særskilt skatteindberetningslov. Lovforslag nr. L 13 og L 14 udgør sammen med L 15 og det allerede vedtagne lovforslag nr. L 64 A og B udmøntningen af »Retssikkerhedspakke III - Klar og præcis lovgivning«.

V, LA og KF er i den forbindelse enige om, at det er et vigtigt udgangspunkt for opbygningen af et nyt skattevæsen, som borgerne kan have tillid til, at der er bred opbakning til den centrale lovgivning på området, hvor grænserne for kontrol og rammerne for sanktioner er både præcise og tidssvarende.

Digitalisering og automatisering har gennem de sidste årtier ændret rammerne for skattebetalingen. Love om ansvar for oplysninger samt ord og begreber om skattebetaling er imidlertid ikke fulgt med udviklingen. Tages de gældende straffebestemmelser for pålydende, kan en borger straffes for oplysninger, vedkommende ikke selv har indflydelse på.

Det afspejler ikke den måde, som skattebetalingen i dag faktisk foregår på, hvor mange oplysninger indberettes automatisk af tredjeparter. Der er derfor behov for en modernisering af både regler og begreber på området.

På den baggrund støtter V, LA og KF lovforslaget, som medfører, at det i lovgivningen præciseres, at en skattepligtig kun kan drages til ansvar for de oplysninger, som vedkommende selv skal afgive, kan korrigere eller har haft indflydelse på.

Endvidere konstaterer V, LA og KF med tilfredshed, at det med lovforslaget sikres, at en sigtet får ret til aktindsigt, uanset om vedkommende er repræsenteret af en forsvarer eller ej.

Lovforslaget sikrer desuden, at de begreber, som skattemyndighederne benytter, er tidssvarende og dermed afspejler det reelle forhold mellem skattemyndighed og borger. Derfor vil betegnelsen oplysningsskema fremover blive benyttet frem for selvangivelsesblanket.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL stemmer for lovforslaget, da det indeholder en lang række forenklinger af skattekontrollovgivningen, som samlet set gør lovgivningen mere enkel og samtidig mere robust. EL er dog stærkt betænkelig ved den i lovforslaget foreslåede nedkriminalisering af § 13 B og ved, at lovforslaget tillige ikke viderefører § 13 C og § 14, stk. 1, som handler om rådgivers medvirken til skatteunddragelse i form af at producere urigtige oplysninger. Det fremgår af en række svar på EL's spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, at bevæggrunden for disse justeringer er, at denne type forseelser i højere grad skal kunne dømmes efter den langt strengere § 82. I svaret på spørgsmål 14 fremgår det, at Skatteministeriet ikke har kendskab til domme, hvor personer er dømt efter den milde strafferamme i §§ 13 B, 13 C og 14, stk. 1, og heller ikke efter § 82. EL har længe haft det som klar ambition, at rådgivere, der på den ene eller anden måde medvirker til skatteunddragelse, skal kunne straffes langt hårdere. Derfor er EL betænkelig ved den praktiske virkning af ændringerne. EL er således enig i ambitionen om, at flere skal dømmes efter § 82, som har en højere strafferamme, men da EL kan konstatere, at ingen bliver dømt efter § 82 (og heller ikke efter §§ 13 B, 13 C eller 14, stk.1), frygter EL, at ændringerne i bedste fald ikke ændrer den gældende praksis, der reelt betyder, at ingen dømmes, og at de i værste fald gør det endnu sværere overhovedet at få dømt folk, idet disse sager nu nedkriminaliseres, hvor man trods alt kunne dømme rådgivere efter de milde paragraffer. EL undrer sig over, at disse ændringer allerede implementeres nu, når Skattelovrådet på baggrund af aftalen om skattely netop skal undersøge mulighederne for at straffe rådgivere hårdere. Det ville for EL være naturligt at afvente Skattelovrådets arbejde. EL vil derfor løbende holde skarpt øje med, hvordan udviklingen fremadrettet er i forhold til straf af rådgivere, der medvirker til skatteunddragelse.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 28

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 2 indsættes efter »Pligtmæssige oplysninger«: »om beløb«.

[Præcisering af indholdet i bestemmelsen]

Til § 29

2) I stk. 1, nr. 3, ændres », dog alle alene for så vidt angår« til: »ved«.

[Præcisering af, at opgørelsen vedrører selvstændig erhvervsmæssig virksomhed]

Til § 33

3) I stk. 1 ændres »skattefri virksomhedsomdannelse« til: »skattefri virksomhedsomdannelse,«.

[Indsættelse af manglende komma, så det fremgår, at der er tale om en opremsning]

Til § 62

Af et mindretal (S og DF), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

4) Overskriften før § 62 affattes således:

»Skatterådets forudgående godkendelse af oplysningspligt«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

5) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Teleselskaber skal til brug for afgørelse af spørgsmål om skattepligt efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysning om, hvornår kundens telefonnummer har været anvendt til opkald i og fra Danmark, når anmodningen er godkendt af Skatterådet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Bestemmelse om teleselskabers oplysningspligt]

6) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 1 og 2« til: »jf. stk. 1-3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring til lovforslagets § 28, stk. 2, præciseres det, at det er pligtmæssige oplysninger om beløb efter forslag til skattekontrollov, der skal angives i danske kroner.

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring til lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 3, er en sproglig præcisering, således at fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven kan foretage omregning efter § 29, stk. 2, ved henholdsvis fysiske personers og dødsboers opgørelse af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

I lovforslagets § 33, stk. 1, er der ikke indsat et komma efter »skattefri virksomhedsomdannelse«.

Det foreslås, at der i forslagets § 33, stk. 1, indsættes et komma efter »skattefri virksomhedsomdannelse«.

Formålet med ændringen er at sikre, at det klart fremgår af bestemmelsens ordlyd, at der er tale om en opregning af betingelserne for at omregne fra en valuta til en anden ved virksomhedsomdannelse.

Den foreslåede ændring er en lovteknisk tilpasning og indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 4

Overskriften foreslås ændret, således at den alene angiver, at Skatterådet skal godkende SKATs anmodning om oplysninger. Da der foreslås et nyt stk. 3, hvor Skatterådet skal godkende en anmodning fra SKAT om at få oplysninger fra et teleselskab om en bestemt persons teleforbrug i Danmark, er der ikke kun tale om, at Skatterådets godkendelse kræves i de tilfælde, hvor SKAT anmoder om oplysninger om ikkeidentificerede fysiske eller juridiske personer, og derfor foreslås overskriften ændret.

Til nr. 5

Der foreslås et nyt stk. 3 om teleselskabers oplysningspligt.

Bestemmelsen indeholder en klar afgrænsning af, i hvilke sager bestemmelsen kan finde anvendelse, og hvilke oplysninger der kan kræves af teleselskaberne. De relevante oplysninger er teledata om, hvornår kundens telefonnummer er anvendt i Danmark - og ikke oplysninger om, hvor i Danmark det er anvendt, eller hvem den pågældende har talt med. Disse oplysninger vil den pågældende som udgangspunkt selv kunne få af sit teleselskab, og oplysninger om borgerens telefonforbrug vil kun være relevant i sager om skattepligt.

Kravet om væsentlighed og proportionalitet skal være opfyldt, og her indgår et krav om, at der skal være tale om en væsentlig beløbsændring, og at der først skal rettes henvendelse til den borger, der ønskes oplysninger om. Kravet om væsentlighed og proportionalitet tilsiger yderligere, at oplysningerne kun kan indhentes, når andre muligheder for at fremskaffe den relevante dokumentation til afgørelse af spørgsmålet om skattepligt er afprøvet.

I sager om skattepligt er spørgsmålet, om den pågældende er skattepligtig til Danmark, og hvis det er tilfældet, vil der være tale om udeholdelse af hele årsindkomster. Derfor vil udgangspunktet være, at der i disse sager er tale om væsentlige beløbsændringer.

Til sikring af, at SKAT kun anvender en bestemmelse om teleselskabers oplysningspligt, når betingelserne herfor er opfyldt, skal Skatterådet have forelagt den konkrete sag og godkende SKATs anmodning.

Teleselskaberne er regnskabspligtige og er derfor underlagt bogføringslovens regelsæt, herunder at regnskabsmæssige oplysninger skal opbevares i 5 år.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 5, som betyder, at der stilles de samme retssikkerhedsmæssige krav ved indhentelse af teleoplysninger, som ved indhentelse af de oplysninger, der kan indhentes efter stk. 1 og 2.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.