Fremsat den 7. februar 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer
for operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter m.v.1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og
definitioner
§ 1.
Loven finder ikke anvendelse på operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter, der er omfattet af lov
om net- og informationssikkerhed.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Internetudvekslingspunkt: En netfacilitet, der muliggør
sammenkobling af mere end to uafhængige autonome systemer,
hovedsagligt med henblik på at lette udvekslingen af
internettrafik.
2) Net- og
informationssystem:
a) Elektroniske
kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret
teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester,
b) enhver
anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller
beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp
af et program udfører automatisk behandling af digitale
data, eller
c) digitale
data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af
elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug,
beskyttelse og vedligeholdelse.
3) Sikkerhed i
net- og informationssystemer: Evnen for net- og
informationssystemer til, på et givet sikkerhedsniveau, at
modstå handlinger, der er til skade for
tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller
fortroligheden i forbindelse med lagrede eller overførte
eller behandlede data eller de dermed forbundne tjenester, der
tilbydes af eller er tilgængelige via disse net- og
informationssystemer.
4)
Hændelse: Enhver begivenhed, der har en egentlig negativ
indvirkning på sikkerheden i net- og
informationssystemer.
5)
Operatør af væsentligt internetudvekslingspunkt: En
enhed, der leverer tjenester i form af internetudvekslingspunkter,
hvor:
a) tjenesten er
væsentlig for opretholdelsen af kritiske
samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter,
b) leveringen af
denne tjeneste afhænger af net- og informationssystemer,
og
c) en
hændelse ville få væsentlige forstyrrende
virkninger for leveringen af den nævnte tjeneste.
6) Digital
tjeneste: Enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som
teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra
en tjenestemodtager, og som er af typen online-markedsplads,
online-søgemaskine eller cloud computing-tjeneste.
7) Udbyder af
digital tjeneste: Enhver juridisk person, som udbyder en digital
tjeneste, og som har hovedsæde eller en repræsentant i
Danmark.
8) Nationalt
centralt kontaktpunkt: En national kompetent enhed med ansvar for
at koordinere spørgsmål vedrørende sikkerheden
i net- og informationssystemer samt grænseoverskridende
samarbejde i EU herom.
9) CSIRT: En
national it-beredskabsenhed, der håndterer hændelser,
og som har ansvar for at sikre samarbejdet om sikkerheden i net- og
informationssystemer i EU.
10)
CSIRT-netværket: Et netværk bestående af
repræsentanter fra EU-medlemsstaternes CSIRT'er, og som har
ansvar for at sikre samarbejdet om sikkerheden i net- og
informationssystemer i EU.
Kapitel 2
Sikkerhed i net- og
informationssystemer
§ 3.
Center for Cybersikkerhed fastsætter regler om minimumskrav
til sikkerheden i net- og informationssystemer for
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter.
Reglerne kan omfatte krav om passende og forholdsmæssige
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene
for sikkerheden i net- og informationssystemer, som
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
anvender til deres aktiviteter. Reglerne kan endvidere omfatte krav
om passende foranstaltninger for at forebygge og minimere
konsekvensen af hændelser, der berører sikkerheden i
net- og informationssystemer, som operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter anvender til levering
af væsentlige tjenester med henblik på at sikre
kontinuiteten i disse tjenester. Der kan fastsættes krav om,
at sådanne foranstaltninger gennemføres på
baggrund af dokumenterede og ledelsesforankrede processer.
Stk. 2. Center
for Cybersikkerhed kan påbyde operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter at inddrage
nærmere angivne områder af deres virksomhed og
nærmere angivne trusler mod sikkerheden i net- og
informationssystemer i deres processer efter stk. 1.
Stk. 3. Center
for Cybersikkerhed kan påbyde operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter at afhjælpe
nærmere påviste mangler i relation til sikkerheden i
deres net- og informationssystemer.
§ 4.
Center for Cybersikkerhed fastsætter regler om, at
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
hurtigst muligt skal underrette Center for Cybersikkerhed om
hændelser, der har væsentlige konsekvenser for
kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som
operatørerne leverer. Center for Cybersikkerhed kan i den
forbindelse fastsætte krav om, hvordan og i hvilken form
oplysningerne skal afgives.
Kapitel 3
Tilsyn, orientering, underretning og
kommunikation
§ 5.
Center for Cybersikkerhed fører tilsyn med overholdelsen af
denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Center
for Cybersikkerhed kan som led i sit tilsyn kræve, at
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
fremlægger oplysninger og materiale, der er nødvendigt
for centerets tilsynsvirksomhed, herunder til afgørelse af,
om et forhold er omfattet af denne lov eller regler, der er udstedt
i medfør af loven.
Stk. 3. Center
for Cybersikkerhed kan stille krav om, hvordan og i hvilken form
oplysninger og materiale efter stk. 2 skal afgives.
§ 6.
Center for Cybersikkerhed kan orientere offentligheden om en
hændelse, som centeret har modtaget underretning om efter
§ 4, hvis offentlighedens kendskab til hændelsen er
nødvendigt for at forebygge en hændelse eller
håndtere en igangværende hændelse. Forud for
orientering af offentligheden hører Center for
Cybersikkerhed den operatør af et væsentligt
internetudvekslingspunkt, der har underrettet om
hændelsen.
Stk. 2. Center
for Cybersikkerhed kan i koordination med de relevante
tilsynsmyndigheder i andre sektorer og efter forudgående
høring af de operatører af væsentlige
tjenester, der har underrettet om hændelsen, orientere
offentligheden om hændelser, der berører flere
samfundsvigtige sektorer, hvis offentlighedens kendskab hertil er
nødvendigt for at forebygge en hændelse eller
håndtere en igangværende hændelse.
Stk. 3. Center
for Cybersikkerhed kan i koordination med de relevante
tilsynsmyndigheder i andre sektorer og efter forudgående
høring af de udbydere af digitale tjenester, der har
underrettet om hændelsen, orientere offentligheden om
hændelser, der berører flere samfundsvigtige sektorer,
hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendigt for at
forebygge en hændelse eller håndtere en
igangværende hændelse, eller hvis
offentliggørelse af hændelsen i øvrigt er i
offentlighedens interesse.
Stk. 4. Center
for Cybersikkerheds orientering af offentligheden efter stk. 1-3
må ikke indeholde
1) oplysninger
om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om
drifts- eller forretningsforhold el. lign. for så vidt det er
af væsentlig betydning for den operatør af
væsentlige tjenester eller udbyder af digitale tjenester, som
oplysningerne angår,
2) oplysninger,
der er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller
rigets forsvar,
3)
klassificerede informationer, eller
4) oplysninger
om enkeltpersoners forhold.
§ 7.
Center for Cybersikkerhed kan i forbindelse med modtagelse af
underretninger om hændelser af grænseoverskridende
karakter fra tilsynsmyndigheder i andre sektorer, operatører
af tjenester og udbydere af digitale tjenester videregive
oplysninger om disse hændelser til nationale
tilsynsmyndigheder, CSIRT'er og nationale centrale kontaktpunkter i
andre EU-medlemsstater samt CSIRT-netværket.
Stk. 2. Center
for Cybersikkerhed orienterer de operatører af tjenester
samt udbydere af digitale tjenester, som underretningerne
hidrører fra, om videregivelse efter stk. 1.
§ 8.
Center for Cybersikkerhed kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra centeret om nærmere
bestemte forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Center
for Cybersikkerhed kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelsen af bestemte it-systemer og
særlige digitale formater samt digital signatur el.lign.
Stk. 3. En
digital meddelelse anses for at være kommet rettidigt frem,
når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Kapitel 4
Straf
§ 9.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at
efterkomme Center for Cybersikkerheds påbud efter § 3,
stk. 2 og 3, eller
2) undlader at
efterkomme Center for Cybersikkerheds krav efter § 5, stk.
2.
Stk. 2. I
regler, der udstedes i medfør af § 3, stk. 1, og §
4, kan der fastsættes straf af bøde.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§
10. Loven træder i kraft den 10. maj 2018.
§
11. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning og
formål | 2. | Baggrund | | 2.1. | Generelt om NIS-direktivet | | | 2.1.1. | Samarbejdsorganer og
myndighedsstruktur | | | 2.1.2. | Krav til operatører af
væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester | | 2.2. | Sektorspecifik implementering | 3. | Lovforslagets
hovedindhold | | 3.1. | Sikkerhedskrav og underretningspligter for
operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Forsvarsministeriets overvejelser | | | 3.1.3. | Den foreslåede ordning | | 3.2. | Videregivelse og offentliggørelse af
underretninger om væsentlige hændelser | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Forsvarsministeriets overvejelser | | | 3.2.3. | Den foreslåede ordning | | 3.3. | Tilsyn m.v. | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Forsvarsministeriets overvejelser | | | 3.3.3. | Den foreslåede ordning | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte myndigheder
og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning og
formål
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget
direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og
informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet).
NIS-direktivet stiller fælles
sikkerhedskrav til operatører af væsentlige tjenester
og udbydere af digitale tjenester inden for en række
samfundsvigtige sektorer, som bl.a. omfatter energi, transport,
bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed,
drikkevandsforsyning og -distribution samt digital infrastruktur.
Samtidig fastsættes krav om underretning af myndighederne ved
hændelser, som har negativ indvirkning på sikkerheden i
net- og informationssystemer.
Baggrunden for NIS-direktivet er, at net- og
informationssystemer i dag spiller en afgørende rolle i
samfundet. Det er således i høj grad en
forudsætning for de økonomiske og
samfundsmæssige aktiviteter, at net- og
informationssystemerne i de samfundsvigtige sektorer er
pålidelige og sikre. Samtidig er både omfanget,
hyppigheden og konsekvenserne af sikkerhedshændelser
tiltagende, således at de udgør en alvorlig trussel
for driften af net- og informationssystemer. Hertil kommer, at
systemerne kan blive mål for egentlige angreb, der har til
formål at ødelægge eller forstyrre systemernes
drift.
NIS-direktivet skal være implementeret i
dansk ret senest den 10. maj 2018. Direktivet vil blive
implementeret individuelt i de enkelte sektorer, som er omfattet af
direktivet, hvilket vil sikre, at der ved implementeringen
fastsættes målrettede sikkerhedskrav, der er
nøje tilpasset de enkelte sektorers særlige forhold.
Dermed opnås den bedst mulige beskyttelse af net- og
informationssystemer, mens erhvervslivet samtidig ikke
pålægges unødigt bebyrdende krav.
Formålet med dette lovforslag er at
implementere NIS-direktivet på Forsvarsministeriets
område. Lovforslaget implementerer således de dele af
direktivet, der vedrører sikkerhedskrav og
underretningspligter på informationssikkerhedsområdet
for de såkaldte internetudvekslingspunkter (Internet Exchange
Points - IXP), som for så vidt angår
informationssikkerhed henhører under Forsvarsministeriet.
Herudover vil der med lovforslaget blive skabt de nødvendige
forudsætninger for, at Center for Cybersikkerhed kan varetage
en række tværgående myndighedsopgaver, som
følger af direktivet, herunder varetage funktionen som
nationalt centralt kontaktpunkt og beredskabsenhed, der
håndterer it-sikkerhedshændelser (CSIRT).
2. Baggrund
2.1. Generelt om
NIS-direktivet
NIS-direktivet har til formål at sikre
et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og
informationssystemer inden for en række særligt
samfundsvigtige sektorer i hele EU.
NIS-direktivet fastlægger for det
første krav til rammerne for arbejdet med sikkerhed i net-
og informationssystemer, både nationalt og på
EU-niveau, herunder krav til samarbejdsorganer og
myndighedsstruktur. For det andet stiller NIS-direktivet krav om,
at der fastsættes sikkerhedskrav og underretningspligter for
operatører af væsentlige tjenester og udbydere af
digitale tjenester.
2.1.1. Samarbejdsorganer og myndighedsstruktur
Med NIS-direktivet etableres der i EU-regi to
samarbejdsfora, hvor medlemsstaterne er repræsenteret. Det
ene forum er Samarbejdsgruppen, som fokuserer på det
strategiske samarbejde mellem medlemsstaterne, mens det andet er
CSIRT-netværket, som fokuserer på det operationelle
samarbejde mellem medlemsstaternes CSIRT'er, der er de
it-beredskabsenheder, som skal reagere på
hændelser.
På nationalt plan forpligter
NIS-direktivet medlemsstaterne til at udpege en eller flere
nationale kompetente myndigheder, et nationalt centralt
kontaktpunkt, samt en eller flere nationale CSIRT'er.
De nationale kompetente myndigheder
fører tilsyn med anvendelsen af direktivet, og de betegnes
derfor som tilsynsmyndigheder. I Danmark udpeger de relevante
ressortmyndigheder de tilsynsmyndigheder, der skal føre
tilsyn med de enkelte sektorer.
Det nationale centrale kontaktpunkt skal
udgøre et forbindelsesled, som faciliterer det
grænseoverskridende samarbejde med andre medlemsstater,
Samarbejdsgruppen og CSIRT-netværket. Herudover skal det
nationale centrale kontaktpunkt én gang om året
forelægge en sammenfattende rapport for Samarbejdsgruppen
vedrørende underretninger om hændelser i henhold til
NIS-direktivet. Center for Cybersikkerhed varetager funktionen som
nationalt centralt kontaktpunkt i Danmark. Centeret, der er en del
af Forsvarets Efterretningstjeneste, er i forvejen national
it-sikkerhedsmyndighed og står for en forebyggende national
rådgivnings- og oplysningsvirksomhed om cybersikkerhed i
forhold til både den offentlige og private sektor samt en
reaktiv indsats. Centeret varetager endvidere en række
myndighedsopgaver og er således den centrale nationale
myndighed vedrørende cybersikkerhed.
Udover at være nationalt centralt
kontaktpunkt vil Center for Cybersikkerhed fremover varetage
funktionen som Danmarks nationale CSIRT. Det indebærer, at
centeret bl.a. skal løse følgende opgaver:
- Monitorering af
hændelser på nationalt plan.
- Tidlig varsling,
advarsler, meddelelser og formidling af information til relevante
interessenter om risici og hændelser.
- Reaktion på
hændelser.
- Udarbejdelse af
dynamiske risiko- og hændelsesanalyser og
situationsrapporter.
- Deltagelse i
CSIRT-netværket.
- Etablering af
samarbejde med den private sektor.
- Fremme
anvendelsen af fælles eller standardiserede procedurer for
håndtering af hændelser og risici.
- Fremme
anvendelsen af fælles eller standardiserede systemer til
klassificering af hændelser, risici og oplysninger.
2.1.2. Krav til
operatører af væsentlige tjenester og udbydere af
digitale tjenester
NIS-direktivet stiller en række krav til
gennemførelse af tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger samt underretning om væsentlige
hændelser. Kravene er rettet mod operatører af
væsentlige tjenester inden for energi, transport,
bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer,
sundhedssektoren, drikkevandsforsyning og -distribution samt
digital infrastruktur, samt mod udbydere af digitale tjenester, som
omfatter online-markedspladser, online-søgemaskiner og cloud
computing-tjenester.
Det er de enkelte medlemsstater, som skal
identificere de operatører, der leverer væsentlige
tjenester og som dermed er omfattet af NIS-direktivets krav
vedrørende sikkerhed i net- og informationssystemer. Der er
i direktivet fastsat en række kriterier for identifikationen
af disse operatører af væsentlige tjenester.
Operatører af væsentlige
tjenester skal i medfør af NIS-direktivet hurtigst muligt
underrette tilsynsmyndigheden eller den nationale CSIRT om
hændelser, der har væsentlige konsekvenser for
kontinuiteten af de tjenester, som de leverer. På samme
måde skal udbydere af digitale tjenester hurtigst muligt
foretage en underretning af tilsynsmyndigheden eller den nationale
CSIRT om enhver hændelse, der har betydelige konsekvenser for
leveringen af en digital tjeneste, som de udbyder i EU.
Underretningerne skal bl.a. danne grundlag
for, at tilsynsmyndighederne kan føre kontrol med
operatører af væsentlige tjenester og udbydere af
digitale tjenester inden for deres sektorer og evt. stille
yderligere sikkerhedskrav til de pågældende
operatører eller udbydere. Underretningerne skal endvidere
give CSIRT'en grundlag for at reagere på hændelser samt
danne grundlag for, at det nationale centrale kontaktpunkt
årligt kan forelægge Samarbejdsgruppen en
sammenfattende rapport om modtagne underretninger. Herudover er
underretningerne en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden
eller CSIRT'en kan orientere øvrige berørte
medlemsstater om hændelser, der har grænseoverskridende
konsekvenser.
De enkelte ressortmyndigheder fastsætter
nærmere regler om sikkerhedskrav og underretningspligter
inden for deres respektive sektorer og fører tilsyn med
overholdelsen heraf. Det sikres i den forbindelse, at både
tilsynsmyndigheden og CSIRT'en modtager underretningerne hurtigst
muligt.
2.2. Sektorspecifik
implementering
NIS-direktivet har et meget bredt
anvendelsesområde, men forudsætningen for en
målrettet og erhvervsvenlig direktivimplementering, hvor
danske erhvervsvirksomheder ikke pålægges
unødvendige byrder, er, at nye lovgivningskrav nøje
tilpasses de enkelte sektorer. Ved implementeringen af
NIS-direktivet videreføres sektoransvaret derfor,
således at de enkelte ressortmyndigheder inden for eget
område fortsat har ansvaret for at fastsætte og
håndhæve de nødvendige regler om
informationssikkerhed.
Implementeringen af NIS-direktivet vil
således ske inden for en række forskellige
ministerområder, hvoraf flere allerede har fastsat national
regulering på informationssikkerhedsområdet. Da der
endvidere er stor forskel på de sektorer, der er omfattet af
direktivet, er det ikke muligt at fastlægge et fælles
niveau for informationssikkerhed for alle de omfattede
sektorer.
De enkelte ressortansvarlige myndigheder
forestår implementeringen af direktivet inden for deres eget
ressort, typisk ved at fremsætte lovforslag for Folketinget.
I den forbindelse sikrer de ansvarlige myndigheder, at eventuel
eksisterende lovgivning tilpasses, hvor det er nødvendigt,
således at overlappende forpligtelser undgås, og
erhvervsvirksomhederne ikke pålægges unødvendige
byrder.
De ressortansvarlige myndigheder identificerer
de operatører, der er væsentlige inden for den
pågældende sektor, samt hvilke konkrete
sikkerhedsforanstaltninger m.v., der er relevante inden for
sektoren.
På Forsvarsministeriets område
implementerer lovforslaget dermed de dele af NIS-direktivet, der
vedrører sikkerhedskrav og underretningspligter på
informationssikkerhedsområdet for internetudvekslingspunkter
samt de dele, der vedrører orientering af offentligheden om
hændelser, der har en negativ indvirkning på
sikkerheden i net- og informationssystemer, herunder orientering om
tværgående hændelser, der ikke
nødvendigvis har tilknytning til
internetudvekslingspunkter.
3. Lovforslagets
hovedindhold
3.1. Sikkerhedskrav
og underretningspligter for operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter
3.1.1. Gældende ret
På teleområdet er net- og
informationssikkerhed reguleret ved lov nr. 1567 af 15. december
2015 om net- og informationssikkerhed med tilhørende
bekendtgørelser. Specifikt i relation til
informationssikkerhed er der i medfør af loven udstedt
bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om
informationssikkerhed og beredskab i net og tjenester samt
bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og
underretningspligter vedrørende net- og
informationssikkerhed.
En del operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter vil også kunne være
teleudbydere, og i så fald vil de ikke være omfattet af
lovforslaget, men i stedet (fortsat) være omfattet af lov om
net- og informationssikkerheds sikkerhedskrav og
underretningspligter. Øvrige operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter er ikke på
nuværende tidspunkt omfattet af regulering i forhold til
sikkerheden i net- og informationssystemer.
3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Med lovforslaget implementeres NIS-direktivet,
som har til formål at sikre et højt fælles
sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer, således at
den stadigt stigende trussel mod net- og informationssystemer
imødegås.
Sikkerhedskravene i NIS-direktivet omfatter
overordnet en forpligtelse til at indføre
risikostyringsprocesser, der kan sikre et højt
sikkerhedsniveau i de pågældende tjenester. De
omfattede operatører og udbydere skal træffe passende
sikkerhedsforanstaltninger på baggrund af en vurdering af de
risici, som virksomheden konkret står over for. Endvidere
følger det af NIS-direktivet, at de omfattede
operatører og udbydere hurtigst muligt skal underrette
myndighederne om eventuelle hændelser, der har
væsentlig forstyrrende virkning på levering af de
pågældende tjenester.
Forsvarsministeriet lægger vægt
på, at implementering af NIS-direktivet sker i
overensstemmelse med regeringens principper for implementering af
erhvervsrettet regulering, hvorefter den nationale regulering som
udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen. Sikkerhedskrav og underretningspligter bør
således nøje følge direktivets krav.
3.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås i overensstemmelse med
NIS-direktivet, at Center for Cybersikkerhed som myndighed på
området kan fastsætte konkrete krav til
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkters
sikkerhed i net- og informationssystemer.
Først og fremmest foreslås det,
at Center for Cybersikkerhed bemyndiges til at fastsætte
regler, som stiller krav om passende og forholdsmæssige
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene
for sikkerheden i net- og informationssystemer, som
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
anvender til deres aktiviteter. Herudover foreslås det, at
reglerne kan omfatte krav om passende foranstaltninger for at
forebygge og minimere konsekvensen af hændelser, der
berører sikkerheden i net- og informationssystemer, som
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
anvender til levering af væsentlige tjenester med henblik
på at sikre kontinuiteten i disse tjenester. Endvidere
foreslås det, at der kan fastsættes krav om, at
sådanne foranstaltninger gennemføres på baggrund
af dokumenterede og ledelsesforankrede processer. Dette svarer i
stort omfang til den regulering, der i dag gælder for
teleudbydere i medfør af lov om net- og
informationssikkerhed, om end der i forhold til teleudbydere
stilles flere og mere detaljerede krav.
Det foreslås herudover, at Center for
Cybersikkerhed kan påbyde operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter at inddrage
nærmere angivne områder af deres virksomhed og
nærmere angivne trusler mod sikkerheden i net- og
informationssystemer i deres processer. Det foreslås desuden,
at Center for Cybersikkerhed kan påbyde operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter at afhjælpe
nærmere påviste mangler i relation til sikkerheden i
deres net- og informationssystemer.
For så vidt angår
underretningspligt foreslås det i overensstemmelse med
NIS-direktivet, at Center for Cybersikkerhed kan fastsætte
regler om, at operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter underretter Center for Cybersikkerhed
hurtigst muligt om hændelser, der har væsentlige
konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester,
som operatørerne leverer.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til de foreslåede §§ 3 og
4.
3.2. Videregivelse
og offentliggørelse af underretninger om væsentlige
hændelser
3.2.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret en specifik
regulering af videregivelse og offentliggørelse af
underretninger om hændelser fra operatører af
væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester
på tværs af sektorer.
Det følger dog af forvaltningslovens
§ 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og
§§ 152 c-152 f, med hensyn til en række
oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om enkeltpersoners private,
herunder økonomiske forhold, jf. bestemmelsens stk. 1, nr.
1. Det er nærmere angivet i forvaltningslovens § 27,
stk. 1-7, hvilke oplysninger, der er undergivet tavshedspligt.
Forvaltningsloven indeholder herudover
almindelige regler om offentlige myndigheders adgang til at
videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder. En
oplysning anses som fortrolig, hvis den er af en sådan
karakter, at den efter den almindelige opfattelse i samfundet
bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.
Det er den myndighed, der vil videregive
oplysningen, som skal beslutte, om myndigheden anser betingelserne
for videregivelse for at være opfyldt i det konkrete
tilfælde.
Forvaltningsloven indeholder ikke bestemmelser
om adgang til udveksling af ikke-fortrolige oplysninger, og
sådanne oplysninger vil som udgangspunkt frit kunne
videregives til en anden forvaltningsmyndighed.
Danske forvaltningsmyndigheders videregivelse
af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden
forvaltningsmyndighed vil dog være omfattet af
persondataloven. Det bemærkes i den forbindelse, at det
følger af persondatalovens § 2, stk. 10, at loven ikke
gælder for behandlinger, der udføres for politiets og
forsvarets efterretningstjenester. Center for Cybersikkerhed er en
del af Forsvarets Efterretningstjeneste, og centerets virksomhed er
dermed undtaget fra persondataloven, jf. også § 8, stk.
1, i lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cybersikkerhed.
Denne retstilstand ventes videreført, når
persondataloven med virkning fra 25. maj 2018 erstattes af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Uanset at
Center for Cybersikkerheds virksomhed er undtaget fra
persondataloven, gælder størstedelen af de centrale
principper i persondataloven for centeret, jf. kapitel 6 i lov om
Center for Cybersikkerhed.
I relation til offentliggørelse
bemærkes det, at en forvaltningsmyndigheds beslutning om at
offentliggøre en afgørelse eller andre
forvaltningsaktiviteter ikke er en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, og der er derfor ikke efter
forvaltningsloven krav om forudgående høring af den
fysiske eller juridiske person, der skal offentliggøres
oplysninger om. God forvaltningsskik kan dog tilsige, at
vedkommende fysiske eller juridiske person høres eller
orienteres vedrørende spørgsmålet om
offentliggørelse.
3.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Det følger af NIS-direktivet, at
operatører af væsentlige tjenester skal underrette
tilsynsmyndigheden eller CSIRT'en om hændelser, der har
væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de tjenester,
som de leverer. Det følger endvidere af direktivet, at
udbydere af digitale tjenester skal underrette tilsynsmyndigheden
eller CSIRT'en om hændelser, der har betydelige konsekvenser
for leveringen af en tjeneste, som de udbyder i Unionen. Derudover
kan enheder, der ikke er identificeret som operatører af
væsentlige tjenester eller udbydere af digitale tjenester,
på frivillig basis underrette om hændelser, der har
væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de tjenester,
som de leverer. Såfremt en hændelse har
grænseoverskridende karakter, skal tilsynsmyndigheden eller
CSIRT'en underrette andre berørte medlemsstater herom.
Uanset hvilken model for håndtering af
underretninger, som vælges, er det både for
tilsynsmyndighederne, CSIRT'en og det nationale centrale
kontaktpunkt afgørende, at de hver især modtager
underretninger fra operatører af væsentlige tjenester
om hændelser, der har væsentlige konsekvenser for
kontinuiteten af de leverede tjenester, og fra udbydere af digitale
tjenester om hændelser, der har betydelige konsekvenser for
leveringen af tjenesten.
Det vil være op til ressortmyndighederne
indenfor de enkelte sektorer at fastsætte nærmere
regler om underretning inden for deres respektive sektorer og
føre tilsyn med overholdelsen heraf. Ressortmyndighederne
sikrer i den forbindelse, at Center for Cybersikkerhed i sin
funktion af CSIRT og nationalt centralt kontaktpunkt modtager de
nødvendige underretninger.
Det vurderes som mest hensigtsmæssigt,
at opgaven med at underrette andre EU-medlemsstater om
hændelser af grænseoverskridende karakter placeres hos
Center for Cybersikkerhed som led i centerets funktion som national
CSIRT.
Forsvarsministeriet finder på den
baggrund, at Center for Cybersikkerhed bør have en
udtrykkelig hjemmel til at videregive de modtagne underretninger om
hændelser af grænseoverskridende karakter til nationale
tilsynsmyndigheder, CSIRT'er og nationale centrale kontaktpunkter i
andre EU-medlemslande samt til CSIRT-netværket.
Forsvarsministeriet finder i den forbindelse, at der bør ske
orientering af den underrettende operatør eller udbyder af
digitale tjenester i forbindelse med videregivelsen.
Operatøren eller udbyderen vil i den forbindelse modtage
kopi af de videregivne oplysninger.
I medfør af NIS-direktivet skal det
sikres, at den kompetente myndighed eller CSIRT'en efter
høring af den pågældende operatør kan
offentliggøre konkrete hændelser, hvis offentlighedens
kendskab hertil er nødvendigt for at forebygge en
hændelse eller håndtere en igangværende
hændelse. Offentliggørelsen skal ske under hensyntagen
til bl.a. operatørens sikkerhed, operatørens
kommercielle interesser og fortrolig behandling af de af
operatøren angivne oplysninger i forbindelse med dennes
underretning. Det samme gør sig gældende for så
vidt angår udbydere af digitale tjenester. Det følger
dog af direktivet, at der her ligeledes kan ske
offentliggørelse, hvis offentliggørelse af
hændelsen i øvrigt er i offentlighedens interesse.
Orientering af offentligheden om en konkret
hændelse varetages af de enkelte tilsynsmyndigheder. For
så vidt angår operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter bør der således - i
overensstemmelse med NIS-direktivet - skabes hjemmel til, at Center
for Cybersikkerhed kan orientere offentligheden om en
hændelse, som centeret har fået underretning om fra en
operatør af væsentlige internetudvekslingspunkter.
Forsvarsministeriet finder derudover, at
orienteringen af offentligheden i tilfælde, hvor en
hændelse berører flere sektorer, bør foretages
af Center for Cybersikkerhed i koordination med de relevante
tilsynsmyndigheder.
3.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at Center for
Cybersikkerhed i forbindelse med modtagelse af underretninger om
hændelser af grænseoverskridende karakter fra
tilsynsmyndigheder i andre sektorer, operatører af tjenester
og udbydere af digitale tjenester kan videregive oplysninger om
disse hændelser til nationale tilsynsmyndigheder, CSIRT'er og
nationale centrale kontaktpunkter i andre EU-medlemsstater samt
CSIRT-netværket.
Det foreslås endvidere, at Center for
Cybersikkerhed i forbindelse med en sådan videregivelse
orienterer den operatør af væsentlige tjenester eller
udbyder af digitale tjenester, som underretningerne hidrører
fra.
I relation til operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter foreslås det, at
Center for Cybersikkerhed kan orientere offentligheden om en
hændelse, som centeret har modtaget underretning om, hvis
offentlighedens kendskab til hændelsen er nødvendigt
for at forebygge en hændelse eller håndtere en
igangværende hændelse. Forud for orientering af
offentligheden hører Center for Cybersikkerhed den
operatør af det væsentlige internetudvekslingspunkt,
der har underrettet om hændelsen.
Endvidere foreslås det, at Center for
Cybersikkerhed i koordination med de relevante tilsynsmyndigheder
og efter forudgående høring af de operatører af
væsentlige tjenester, der har underrettet om hændelsen,
kan orientere offentligheden om hændelser, der berører
flere samfundsvigtige sektorer, hvis offentlighedens kendskab
hertil er nødvendigt for at forebygge en hændelse
eller håndtere en igangværende hændelse.
For så vidt angår underretninger
fra udbydere af digitale tjenester foreslås det, at Center
for Cybersikkerhed i koordination med de relevante
tilsynsmyndigheder og efter forudgående høring af de
udbydere af digitale tjenester, der har underrettet om
hændelsen, kan orientere offentligheden om hændelser,
der berører flere samfundsvigtige sektorer, hvis
offentlighedens kendskab hertil er nødvendigt for at
forebygge en hændelse eller håndtere en
igangværende hændelse, eller hvis
offentliggørelse af hændelsen i øvrigt er i
offentlighedens interesse.
I forbindelse med den koordination, som Center
for Cybersikkerhed foretager med de relevante tilsynsmyndigheder
forud for orientering af offentligheden, vil det blandt andet blive
drøftet, hvilke oplysninger tilsynsmyndigheden anser for
fortrolige, og som dermed ikke skal offentliggøres.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til de foreslåede §§ 6 og
7.
3.3. Tilsyn
m.v.
3.3.1. Gældende ret
§ 9 i lov om net- og
informationssikkerhed regulerer Center for Cybersikkerheds tilsyn
med teleudbyderes overholdelse af loven og de
bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af
loven.
De operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter, der ikke samtidig er teleudbydere i lov
om net- og informationssikkerheds forstand, er derimod ikke
på nuværende tidspunkt underlagt tilsyn i forhold til
sikkerheden i net- og informationssystemer.
3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Et velfungerende tilsyn med sikkerheden i net-
og informationssystemer for internetudvekslingspunkter er en vigtig
forudsætning for et højt sikkerhedsniveau på
området.
Det følger af NIS-direktivet, at
tilsynsmyndighederne skal føre tilsyn med anvendelsen af
direktivet på nationalt plan. Det følger endvidere af
direktivet, at tilsynsmyndighederne skal have beføjelser og
midler til at pålægge operatørerne at levere de
oplysninger, der er nødvendige for at vurdere sikkerheden i
deres net- og informationssystemer, herunder dokumenterede
sikkerhedspolitikker og dokumentation for den faktiske
gennemførelse af sikkerhedspolitikker.
Forsvarsministeriet finder i overensstemmelse
hermed, at der bør fastsættes regler om, at Center for
Cybersikkerhed fører tilsyn med overholdelsen af loven, og
at centeret i den forbindelse bør tillægges de
beføjelser og midler, der er nødvendige for centerets
tilsynsvirksomhed.
3.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at Center for
Cybersikkerhed fører tilsyn med overholdelsen af loven og de
regler, der udstedes i medfør af loven.
Endvidere foreslås det, at Center for
Cybersikkerhed som led i sit tilsyn kan kræve, at
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
fremlægger de oplysninger og det materiale, der er
nødvendigt for centerets tilsynsvirksomhed, herunder til
afgørelse af, hvorvidt et forhold falder ind under denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven. I forlængelse
heraf vil centeret kunne stille krav om, hvordan og i hvilken form
oplysninger og materiale skal indgives.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til den foreslåede § 5.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre, at Center for
Cybersikkerhed fremover skal varetage opgaverne som
tilsynsmyndighed for internetudvekslingspunkter, nationalt centralt
kontaktpunkt og national CSIRT. Dette vil have økonomiske
konsekvenser, men udgifterne til de nye opgaver vil blive afholdt
inden for Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske
ramme.
Lovforslaget vurderes på den baggrund
ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser
for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil få økonomiske og
administrative konsekvenser for operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter, der efter den
foreslåede § 3 vil blive omfattet af regler om
minimumskrav til sikkerheden i net- og informationssystemer.
Endvidere vil lovforslaget medføre
administrative byrder for operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter, der efter den foreslåede § 4
vil blive omfattet af regler om underretning af Center for
Cybersikkerhed om hændelser, der har væsentlige
konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester,
som operatørerne leverer, ligesom Center for Cybersikkerhed
som led i centerets tilsyn efter den foreslåede § 5 vil
kunne kræve, at operatørerne fremlægger alle de
oplysninger og det materiale, der er nødvendige for
centerets tilsynsvirksomhed.
De økonomiske og administrative
konsekvenser vil afhænge af operatørernes eksisterende
sikkerhedsniveau. Det vurderes dog, at kun et yderst
begrænset antal virksomheder vil blive omfattet af den nye
regulering.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget - og den bekendtgørelse,
der vil blive udstedt i medfør af loven - indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 om
foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles
sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen,
EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1.
NIS-direktivet skal være implementeret i
dansk ret senest den 10. maj 2018.
Forsvarsministeriet lægger vægt
på, at implementering af NIS-direktivet sker i
overensstemmelse med regeringens principper for implementering af
erhvervsrettet regulering, hvorefter den nationale regulering som
udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra
27. oktober 2017 til 24. november 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International,
Danish Internet eXchange point (DIX), Dansk Erhverv, Dansk Industri
(DI), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DI ITEK, Domstolsstyrelsen, Institut for
Menneskerettigheder, Internet eXchange point of the Oresund Region
(IXOR), IT Branchen, IT-Politisk Forening, KL, Netnod IX
Copenhagen, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening,
Rådet for Digital Sikkerhed, Stockholm Internet eXchange AB
(STHIX), Teleindustrien (TI), The Neutral Internet Exchange (NL-ix)
og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget vil få
økonomiske konsekvenser for operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter, der efter den
foreslåede § 3 vil blive omfattet af regler om
minimumskrav til sikkerheden i net- og informationssystemer. De økonomiske konsekvenser vil
afhænge af operatørernes eksisterende
sikkerhedsniveau. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget vil få administrative
konsekvenser for operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter, der efter den foreslåede § 3
vil blive omfattet af regler om minimumskrav til sikkerheden i net-
og informationssystemer. Endvidere vil lovforslaget medføre
administrative byrder for operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter, der efter den foreslåede § 4
vil blive omfattet af regler om underretning af Center for
Cybersikkerhed, ligesom Center for Cybersikkerhed som led i
centerets tilsyn efter den foreslåede § 5 vil kunne
kræve, at operatørerne fremlægger alle de
oplysninger og det materiale, der er nødvendige for
centerets tilsynsvirksomhed. De administrative konsekvenser vil
afhænge af operatørernes eksisterende
sikkerhedsniveau. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget - og den
bekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af
loven - indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6.
juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt
fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i
hele Unionen, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1. NIS-direktivet skal være
implementeret i dansk ret senest den 10. maj 2018. Forsvarsministeriet lægger
vægt på, at implementering af NIS-direktivet sker i
overensstemmelse med regeringens principper for implementering af
erhvervsrettet regulering, hvorefter den nationale regulering som
udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Bestemmelsen fastsætter lovens
anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke finder
anvendelse på operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter, der er omfattet af lov nr. 1567 af 15.
december 2015 om net- og informationssikkerhed med
tilhørende bekendtgørelser.
Lov om net- og informationssikkerhed med
tilhørende bekendtgørelser fastsætter bl.a.
sikkerhedskrav og underretningspligter for udbydere af net og
tjenester. Lov om net- og informationssikkerhed implementerer bl.a.
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af
7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/140/EF af 25. november 2009. Det følger af
NIS-direktivets artikel 1, stk. 3, at de sikkerhedskrav og den
underretningspligt, der er fastsat i NIS-direktivet, ikke anvendes
for virksomheder, der er omfattet af kravene i artikel 13 a og b i
rammedirektivet.
Udbydere af net og tjenester i lov om net- og
informationssikkerheds forstand vil derfor ikke være omfattet
af dette lovforslags anvendelsesområde. En udbyder af net og
tjenester defineres i lov om net- og informationssikkerhed som den,
der med et kommercielt formål stiller produkter, elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for
andre.
Hvis en udbyder af net og tjenester driver en
tjeneste, der falder ind under definitionen af et
internetudvekslingspunkt efter den foreslåede § 1, nr.
1, og denne tjeneste er adskilt fra udbyderens øvrige
virksomhed, vil tjenesten dog være omfattet af denne lov. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis en udbyder af net og
tjenester helt eller delvist ejer en operatør af et
væsentligt internetudvekslingspunkt, men uden at
operatøren er samme juridiske person som udbyderen. I
så fald vil operatøren være omfattet af
lovforslaget. Som eksempel herpå kan nævnes, at et
internetudvekslingspunkt drives i et helt eller delvist ejet
datterselskab, herunder hvis flere udbydere i fællesskab
driver et internetudvekslingspunkt. Hvis internetudvekslingspunktet
derimod drives af samme juridiske person som udbyderen, og
internetudvekslingspunktet ikke klart kan adskilles organisatorisk
og teknisk fra udbyderens øvrige aktiviteter, vil
internetudvekslingspunktets aktiviteter - på samme vis som
udbyderens øvrige aktiviteter - være omfattet af lov
om net- og informationssikkerhed.
Til §
2
Den foreslåede § 1 definerer 10
centrale begreber i loven. Definitionerne bygger på de
tilsvarende definitioner i NIS-direktivets artikel 4.
Med nr. 1
defineres "internetudvekslingspunkt" som en netfacilitet, der
muliggør sammenkobling af mere end to uafhængige
autonome systemer, hovedsageligt med henblik på at lette
udvekslingen af internettrafik. Et internetudvekslingspunkt leverer
kun sammenkobling til autonome systemer. Endvidere
forudsætter et internetudvekslingspunkt ikke, at
internettrafik, som bevæger sig mellem et givent par af
deltagende autonome systemer, bevæger sig gennem et eventuelt
tredje autonomt system, og det hverken ændrer eller
forstyrrer en sådan trafik. Definitionen af
internetudvekslingspunkter svarer til definitionen i artikel 4, nr.
13, i NIS-direktivet.
Med nr. 2
defineres "net- og informationssystem" som a) et elektroniske
kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret
teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b)
enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller
beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp
af et program udfører automatisk behandling af digitale
data, eller c) digitale data, som lages, behandles, fremfindes
eller overføres af elementer i litra a eller b med henblik
på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.
Definitionen af net- og informationssystem svarer til definitionen
i artikel 4, nr. 1, i NIS-direktivet.
Med nr. 3
defineres "sikkerhed i net- og informationssystemer" som evnen for
net- og informationssystemer til, på et givet
sikkerhedsniveau, at modstå handlinger, der er til skade for
tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller
fortroligheden i forbindelse med lagrede eller overførte
eller behandlede data eller de dermed forbundne tjenester, der
tilbydes af eller er tilgængelige via disse net- og
informationssystemer. Definitionen af sikkerhed i net- og
informationssystem svarer til definitionen i artikel 4, nr. 2, i
NIS-direktivet.
Med nr. 4
defineres "hændelse" som enhver begivenhed, der har en
egentlig negativ indvirkning på sikkerheden i net- og
informationssystemer. Definitionen af en hændelse svarer til
definitionen i artikel 4, nr. 7, i NIS-direktivet.
Med nr. 5
defineres "operatør af væsentligt
internetudvekslingspunkt" som en enhed, der leverer tjenester i
form af internetudvekslingspunkter, hvor tjenesten er
væsentlig for opretholdelsen af kritiske
samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter,
leveringen af tjenesten afhænger af net- og
informationssystemer, og en hændelse ville få
væsentlige forstyrrende virkninger for leveringen af den
nævnte tjeneste. En enhed kan være såvel en
offentlig som privatejet virksomhed og en fysisk eller juridisk
person.
Ved fastlæggelse af, om en
hændelse vil få væsentlig forstyrrende virkning,
skal der for det første tages hensyn til antallet af
brugere, der er afhængige af de tjenester, som udbydes af
operatøren, for det andet afhængighed af tjenesten i
andre sektorer omfattet af NIS-direktivet, for det tredje
konsekvenserne, som en hændelse kan have med hensyn til
omfang og varighed på økonomiske og
samfundsmæssige aktiviteter eller den offentlige sikkerhed,
for det fjerde operatørens markedsandel, for det femte den
geografiske udbredelse med hensyn til det område, som kan
berøres af en hændelse, og for det sjette
operatørens betydning med henblik på at opretholde et
tilstrækkeligt tjenesteniveau under hensyn til
tilgængelige alternative måder til levering af denne
tjeneste.
De konkrete kriterier for fastlæggelse
af, om der er tale om en operatør af et væsentligt
internetudvekslingspunkt, vil kunne indgå i de regler, der
fastsættes i medfør af den foreslåede § 3,
stk. 1.
Definitionen af en operatør af et
væsentligt internetudvekslingspunkt bygger på
definitionen i NIS-direktivets artikel 4, nr. 4, jf. artikel 5,
stk. 2, og artikel 6, stk. 1.
Med nr. 6
defineres "digital tjeneste" som enhver tjeneste, der normalt ydes
mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på
individuel anmodning fra en tjenestemodtager, og som er af typen
online-markedsplads, online-søgemaskine eller cloud
computing-tjeneste. Definitionen af en digital tjeneste svarer til
definitionen i NIS-direktivets artikel 4, nr. 5.
Med nr. 7
defineres "udbyder af digital tjeneste" som enhver juridisk person,
som udbyder en digital tjeneste, og som har hovedsæde eller
en repræsentant i Danmark. Definitionen af en udbyder af
digital tjeneste bygger på definitionen i NIS-direktivets
artikel 4, nr. 6 og 10.
Med nr. 8
defineres "nationalt centralt kontaktpunkt" som en national
kompetent enhed med ansvar for at koordinere spørgsmål
vedrørende sikkerheden i net- og informationssystemer samt
grænseoverskridende samarbejde i EU herom. Definitionen af
det nationale centrale kontaktpunkt bygger på beskrivelsen
heraf i NIS-direktivets artikel 8.
Med nr. 9
defineres "CSIRT" som en national it-beredskabsenhed, der
håndterer hændelser og har ansvar for at sikre
samarbejdet om sikkerheden i net- og informationssystemer i EU.
Definitionen af CSIRT bygger på beskrivelsen heraf i
NIS-direktivets artikel 9 og bilag 1.
Med nr. 10
defineres "CSIRT-netværket" som et netværk
bestående af repræsentanter fra EU-medlemsstaternes
CSIRT'er, og som har ansvar for at sikre samarbejdet om sikkerheden
i net- og informationssystemer i EU. Definitionen af
CSIRT-netværket bygger på beskrivelsen heraf i
NIS-direktivets artikel 12.
Til §
3
Det foreslås med stk. 1, at Center for Cybersikkerhed
fastsætter regler om minimumskrav til sikkerheden i net- og
informationssystemer for operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter. Det foreslås, at reglerne kan
omfatte krav om passende og forholdsmæssige tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene for
sikkerheden i net- og informationssystemer, som operatører
af væsentlige internetudvekslingspunkter anvender til deres
aktiviteter. Reglerne kan endvidere omfatte krav om passende
foranstaltninger for at forebygge og minimere konsekvensen af
hændelser, der berører sikkerheden i net- og
informationssystemer, som operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter anvender til levering af
væsentlige tjenester med henblik på at sikre
kontinuiteten i disse tjenester. Der kan fastsættes krav om,
at sådanne foranstaltninger gennemføres på
baggrund af dokumenterede og ledelsesforankrede processer.
Bestemmelsen og de regler, der udstedes i
medfør af bestemmelsen, implementerer NIS-direktivets
artikel 14, stk. 1 og 2.
De konkrete kriterier for fastlæggelse
af, om der er tale om en operatør af et væsentligt
internetudvekslingspunkt, vil kunne indgå i de regler, der
fastsættes i medfør af bestemmelsen.
Den foreslåede bemyndigelse
forudsættes endvidere anvendt til administrativt at
fastsætte nærmere krav til de dokumenterede og
ledelsesforankrede processer, herunder risikostyringsprocesser. Der
kan således administrativt stilles krav om, at processerne
skal fastlægges og gennemføres med udgangspunkt i en
relevant og anerkendt international standard eller tilsvarende.
Kravene kan omfatte de processuelle og organisatoriske rammer for
arbejdet med sikkerheden i net- og informationssystemer, herunder i
ekstraordinære situationer, med henblik på at sikre, at
net og tjenester i videst muligt omfang kan opretholdes i
sådanne situationer.
Der kan endvidere med hjemmel i bestemmelsen
fastsættes krav om, at operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter skal forebygge og minimere konsekvensen
af hændelser, der berører sikkerheden i net- og
informationssystemer med henblik på at sikre kontinuiteten i
operatørens tjenester.
Efter stk. 2 kan
Center for Cybersikkerhed påbyde operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter at inddrage
nærmere angivne områder af deres virksomhed og
nærmere angivne trusler mod sikkerheden i net- og
informationssystemer i deres processer efter stk. 1.
Der kan efter den foreslåede bestemmelse
stilles krav om, at operatørerne af væsentlige
internetudvekslingspunkter i risikostyringsprocesserne skal tage
højde for bestemte (konkrete eller generelle) trusler mod
sikkerheden i net- og informationssystemer efter påbud fra
Center for Cybersikkerhed. Det kan f.eks. ske på baggrund af
de trusselsvurderinger, som løbende udarbejdes af Center for
Cybersikkerhed og den øvrige del af Forsvarets
Efterretningstjeneste.
Endvidere kan Center for Cybersikkerhed ved
påbud bestemme, at visse områder af en operatør
af væsentlige internetudvekslingspunkters virksomhed, der er
nærmere specificeret i påbuddet, skal være
omfattet af risikostyringsprocesserne, hvis dette ikke i forvejen
er tilfældet. Der kan både være tale om
geografiske og organisatoriske dele af virksomheden, ligesom der
kan være tale om forretningsområder, som ikke hidtil
har været omfattet af risikostyringsprocesserne.
Efter stk. 3 kan
Center for Cybersikkerhed påbyde operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter at afhjælpe
nærmere påviste mangler i relation til sikkerheden i
deres net- og informationssystemer.
Bestemmelsen implementerer NIS-direktivets
artikel 15, stk. 3.
Center for Cybersikkerhed vil som led i sit
tilsyn kunne konstatere konkrete mangler på baggrund af
oplysninger, som er modtaget fra operatøren i medfør
af den foreslåede § 5, stk. 2. Sådanne oplysninger
vil eksempelvis kunne omfatte resultaterne af en sikkerhedsaudit
gennemført af en kvalificeret auditør. I de
tilfælde, hvor Center for Cybersikkerhed på baggrund af
de modtagne oplysninger konstaterer en konkret mangel, vil Center
for Cybersikkerhed kunne påbyde operatøren at
afhjælpe manglen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
4
Den foreslåede § 4 bemyndiger Center for Cybersikkerhed
til at fastsætte regler om, at operatører af
væsentlige internetudvekslingspunkter hurtigst muligt skal
underrette Center for Cybersikkerhed om hændelser, der har
væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de
væsentlige tjenester, som operatørerne leverer.
Bestemmelsen og de regler, der udstedes i
medfør heraf, implementerer NIS-direktivets artikel 14, stk.
3.
Ved fastlæggelsen af, hvornår en
hændelse har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten
af de væsentlige tjenester, vil der bl.a. - direkte eller
indirekte - kunne lægges vægt på antallet af
brugere, der berøres af den væsentlige tjeneste,
hændelsens varighed samt den geografiske udbredelse med
hensyn til det område, der er berørt af
hændelsen.
I reglerne vil det endvidere kunne
fastsættes, at såfremt en operatør er
afhængig af en tredjepartsudbyder af digitale tjenester
vedrørende leveringen af en tjeneste i form af
internetudvekslingspunkter, der er væsentlig for
opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller
økonomiske aktiviteter, underretter operatøren om
alle væsentlige konsekvenser for de væsentlige
internetudvekslingspunkters kontinuitet som følge af en
hændelse, der berører den pågældende
udbyder.
Underretningen skal indeholde oplysninger, der
gør det muligt at fastslå hændelsens eventuelle
grænseoverskridende karakter.
Ved hurtigst muligt forstås inden
udgangen af den førstkommende arbejdsdag efter, at den
væsentlige hændelse er erkendt af den
pågældende operatør. Såfremt
operatøren på dette tidspunkt ikke er i besiddelse af
komplette oplysninger om hændelsen, vil operatøren
kunne afgive en underretning, der indeholder de oplysninger, som er
til rådighed.
Center for Cybersikkerhed kan endvidere med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætte krav om,
hvordan og i hvilken form oplysningerne skal afgives til centeret.
Der kan eksempelvis stilles krav om, at oplysninger og materiale
skal afgives ved anvendelse af et nærmere bestemt skema eller
skal afgives elektronisk i form af indsendelse af elektroniske
dokumenter eller via indtastninger på en hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
5
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at Center for Cybersikkerhed
fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler, der
er udstedt i medfør af loven. Det bemærkes, at
bestemmelsen ikke vil indebære, at Center for Cybersikkerhed
kan foretage husundersøgelse eller undersøgelse af
andre lokaliteter som led i centerets tilsyn.
Bestemmelsen implementerer NIS-direktivets
artikel 15, stk. 1.
Efter stk. 2 kan
Center for Cybersikkerhed som led i sit tilsyn kræve, at
operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter
fremlægger oplysninger og materiale, der er nødvendigt
for centerets tilsynsvirksomhed, herunder til afgørelse af,
om et forhold er omfattet af denne lov eller regler, der er udstedt
i medfør af loven.
Sådant materiale kan eksempelvis omfatte
dokumenterede sikkerhedspolitikker samt dokumentation for den
faktiske gennemførelse af sikkerhedspolitikkerne. Materialet
kan endvidere omfatte resultaterne af en sikkerhedsaudit
udført af en kvalificeret auditør og den
tilgrundliggende dokumentation.
Bestemmelsen implementerer NIS-direktivets
artikel 15, stk. 2.
Med bestemmelsen i stk.
3 foreslås det, at Center for Cybersikkerhed kan
stille krav om, hvordan og i hvilken form oplysninger og materiale
efter stk. 2 skal afgives til centeret. Der kan eksempelvis stilles
krav om, at oplysninger og materiale skal afgives elektronisk i
form af indsendelse af elektroniske dokumenter eller via
indtastninger på en hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
6
Med bestemmelsen i stk.
1 kan Center for Cybersikkerhed orientere offentligheden om
en hændelse, som centeret har modtaget underretning om fra en
operatør af væsentlige internetudvekslingspunkter i
medfør af det foreslåede § 4, hvis
offentlighedens kendskab til hændelsen er nødvendigt
for at forebygge en hændelse eller håndtere en
igangværende hændelse. Forud for orienteringen af
offentligheden hører Center for Cybersikkerhed den
operatør af et væsentligt internetudvekslingspunkt,
der har underrettet om hændelsen
Operatøren vil i den forbindelse
modtage de informationer, som Center for Cybersikkerhed agter at
anvende i forbindelse med orienteringen, hvorefter
operatøren vil få lejlighed til at fremkomme med
bemærkninger til den påtænkte orientering.
Bestemmelsen implementerer NIS-direktivets
artikel 14, stk. 6.
Efter stk. 2 kan
Center for Cybersikkerhed i koordination med de relevante
tilsynsmyndigheder i andre sektorer og efter forudgående
høring af de operatører af væsentlige
tjenester, der har underrettet om hændelsen, orientere
offentligheden om hændelser, der berører flere
samfundsvigtige sektorer, hvis offentlighedens kendskab hertil er
nødvendigt for at forebygge en hændelse eller
håndtere en igangværende hændelse.
Center for Cybersikkerhed vil som CSIRT
modtage underretninger om sådanne hændelser inden for
alle de sektorer, som NIS-direktivet omfatter, herunder energi,
transport, bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer,
sundhed, drikkevandsforsyning og -distribution samt digital
infrastruktur.
Center for Cybersikkerheds orientering af
offentligheden skal ske i koordination med den eller de relevante
tilsynsmyndigheder i andre sektorer. Koordinationen vil blandt
andet omfatte, hvilke oplysninger tilsynsmyndigheden anser for
fortrolige og som dermed ikke skal offentliggøres. Derudover
skal offentlighedens kendskab til hændelsen være
nødvendig for at forebygge en hændelse eller
håndtere en igangværende hændelse. Center for
Cybersikkerhed vil endvidere forud for orienteringen af
offentligheden skulle høre den operatør af
væsentlige tjenester, der har underrettet om
hændelsen.
Efter stk. 3 kan
Center for Cybersikkerhed i koordination med de relevante
tilsynsmyndigheder i andre sektorer og efter forudgående
høring af de udbydere af digitale tjenester, der har
underrettet om hændelsen, orientere offentligheden om
hændelser, der berører flere samfundsvigtige sektorer,
hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendigt for at
forebygge en hændelse eller håndtere en
igangværende hændelse, eller hvis
offentliggørelse af hændelsen i øvrigt er i
offenlighedens interesse.
Koordinationen med de relevante
tilsynsmyndigheder vil blandt andet omfatte, hvilke oplysninger
tilsynsmyndigheden anser for fortrolige, og som dermed ikke skal
offentliggøres.
Det foreslås med stk. 4, nr. 1, at offentliggørelsen
efter stk. 1-3 ikke må indeholde oplysninger
vedrørende tekniske indretninger eller fremgangsmåder
eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for
så vidt det er af væsentlig betydning for den udbyder
af digitale tjenester eller operatør af væsentlige
tjenester, som oplysningerne angår. Definitionen af
oplysninger vedrørende tekniske indretninger m.v. skal
forstås i overensstemmelse med § 30, nr. 2, i
offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse med denne
bestemmelses forarbejder og relevante praksis.
Efter stk. 4, nr.
2, vil oplysninger skulle undtages fra
offentliggørelse i det omfang, det er af væsentlig
betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Vurderingen
af, hvornår offentliggørelse kan være af
væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets
forsvar, skal foretages i overensstemmelse med principperne i
§ 31 i offentlighedsloven.
Desuden vil klassificerede informationer efter
stk. 4, nr. 3, blive slettet i det
materiale, der offentliggøres. For definitionen af
klassificerede informationer henvises til cirkulære nr. 10338
af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af
fælles interesse for lande i NATO eller EU, andre
klassificerede informationer samt informationer af
sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.
Endelig vil enkeltpersoners forhold efter
stk. 4, nr. 4, blive slettet inden
offentliggørelse. Det kan eksempelvis være oplysninger
om navne, adresser eller telefonnumre, som vil skulle undtages fra
offentliggørelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
7
Det foreslås med stk. 1, at Center for Cybersikkerhed i
forbindelse med modtagelse af underretninger om hændelser af
grænseoverskridende karakter fra tilsynsmyndigheder i andre
sektorer, operatører af tjenester og udbydere af digitale
tjenester kan videregive oplysningerne til nationale
tilsynsmyndigheder, CSIRT'er og nationale centrale kontaktpunkter i
andre EU-medlemsstater samt CSIRT-netværket.
Videregivelsen vil ske under hensyntagen til
den underrettende operatørs eller udbyders sikkerhed og
kommercielle interesser. Videregivelsen vil også kunne
omfatte de frivillige underretninger, som modtages af enheder, der
ikke er identificeret som operatører af væsentlige
tjenester eller udbydere af digitale tjenester.
Den foreslåede bestemmelse implementerer
NIS-direktivets artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 6, og artikel
20.
Efter det foreslåede stk. 2 orienterer Center for Cybersikkerhed de
operatører af tjenester samt udbydere af digitale tjenester,
som underretningerne hidrører fra, om videregivelse efter
stk. 1.
Orienteringen skal tidsmæssigt ske i
tilknytning til videregivelsen, men der stilles ikke krav om, at
orienteringen skal ske forud for videregivelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
8
Efter det foreslåede stk. 1 kan Center for Cybersikkerhed
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
centeret om nærmere bestemte forhold, som er omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Der kan med hjemmel i stk. 2 fastsættes regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer og
særlige digitale formater samt digital signatur el.lign. Den
foreslåede bestemmelse indebærer, at det kan
gøres obligatorisk for virksomheder at anvende bestemte
internetløsninger, herunder
selvbetjeningsløsninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at
pligten til at kommunikere digitalt ikke vil omfatte klassificerede
informationer. Baggrunden herfor er, at sikkerhedscirkulæret
stiller en række krav til digital forsendelse af
klassificerede informationer, herunder bl.a. krav om
sikkerhedsgodkendelse af informationssystemer samt anvendelse af
godkendt kryptoudstyr.
Bestemmelsen indebærer, at skriftlige
henvendelser til Center for Cybersikkerhed om forhold, som er
omfattet af et krav om digital kommunikation, ikke anses for
behørigt modtaget af centeret, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis en
virksomhed retter henvendelse til Center for Cybersikkerhed
på anden måde end den foreskrevne digitale måde,
eksempelvis ved brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, at centeret skal vejlede om reglerne på
området, herunder om pligten til at kommunikere digitalt.
Herudover indebærer bestemmelsen, at der
kan fastsættes regler om, at en virksomhed, som retter
henvendelse til Center for Cybersikkerhed, skal oplyse en
e-mailadresse, som virksomheden kan kontaktes på i
forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse
til centeret. I den forbindelse kan der også
pålægges den pågældende virksomhed en pligt
til at underrette centeret om en eventuel ændring af
e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen
besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den
nye e-mailadresse.
Der kan desuden fastsættes regler om, at
Center for Cybersikkerhed kan sende visse meddelelser samt
afgørelser, herunder påbud, til virksomhedens digitale
postkasse med de retsvirkninger, der følger af
bekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 af lov om Digital
Post fra offentlige afsendere.
Fritagelsesmuligheden for pligten til digital
kommunikation tænkes navnlig anvendt, hvor det er
påkrævet at anvende en dansk digital signatur, men hvor
der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, og som dermed
ikke kan få udstedt en dansk digital signatur. Det
bemærkes i den forbindelse, at fritagelsesmuligheden er
stærkt begrænset, idet der er tale om kommunikation om
erhvervsforhold.
Det forhold, at en virksomheds computere ikke
fungerer, at virksomheden har mistet koden til sin digitale
signatur, eller at der opstår lignende hindringer, som det er
op til virksomheden at overvinde, kan ikke føre til
fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald
må den pågældende virksomhed eksempelvis anmode
en rådgiver om at varetage kommunikationen på
virksomhedens vegne.
Det foreslåede stk.
3 fastsætter, at en digital meddelelse anses for at
være kommet rettidigt frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Forslaget
indebærer, at meddelelser til eller fra Center for
Cybersikkerhed, der sendes på den foreskrevne digitale
måde, anses for at være kommet frem til adressaten
på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig
digitalt for adressaten. Dermed er der tale om samme retsvirkning
som ved fysisk post, der anses for at være kommet frem,
når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i
adressatens fysiske postkasse. En meddelelse vil således
normalt anses for at være kommet frem, når meddelelsen
er tilgængelig digitalt for adressaten, således at
vedkommende har mulighed for at behandle meddelelsen. Dette
tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i adressatens
it-system.
Til §
9
Bestemmelsen har til formål at
implementere artikel 21 i NIS-direktivet, hvorefter medlemsstaterne
skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for
overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af
direktivet.
Efter det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, vil den, der undlader at efterkomme Center for
Cybersikkerheds påbud efter § 3, stk. 2 og 3, eller
undlader at efterkomme Center for Cybersikkerheds krav om
fremlæggelse af oplysninger og materiale efter § 5, stk.
2, kunne straffes med bøde.
Ansvarssubjektet efter den foreslåede
bestemmelse er operatører af væsentlige
internetudvekslingspunkter, som defineret i lovforslagets § 1,
nr. 5.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§§ 1, 3 og 5.
Center for Cybersikkerhed bemyndiges med den
foreslåede bestemmelse i stk. 2
til at fastsætte straf i form af bøde for
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 1, og § 4.
Efter det foreslåede stk. 3 kan der pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at der
også i regler, som udfærdiges i medfør af loven,
kan fastsættes regler om, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Til §
10
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven
træder i kraft den 10. maj 2018, som er
implementeringsfristen for NIS-direktivet efter direktivets artikel
25.
Det bemærkes, at det følger af
NIS-direktivets artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne senest den 9.
november 2018 skal have identificeret de operatører af
væsentlige tjenester, der er omfattet af NIS-direktivet og
dermed implementeringen. Identifikationen vil således kunne
ske i perioden fra 10. maj 2018 til 9. november 2018.
Til §
11
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighed.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Baggrunden herfor er, at
internetudvekslingspunkternes virksomhed udgør en del af
teleområdet, som er hjemtaget af Grønland og
Færøerne.
For så vidt angår den del af
loven, der regulerer Center for Cybersikkerheds beføjelser
til at videregive og offentliggøre oplysninger modtaget fra
operatører af tjenester og udbydere af digitale tjenester,
vil disse beføjelser kunne udøves af centeret, uanset
om loven bliver sat i kraft for Grønland og
Færøerne.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6.
juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt
fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i
hele Unionen, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1.