Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager,
pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister
på kommunens hjemmeside og pligt til at behandle
danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et
møde i kommunalbestyrelsen)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
1096 af 13. september 2017, som ændret ved § 3 i lov nr.
660 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Fristerne efter
§ 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social
service offentliggøres på og fremgå tydeligt
på kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2,
gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af
afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af
Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens
afgørelse.«
2.
Efter § 79 a indsættes før overskriften
før § 80:
Ȥ 79 b. Inden udgangen
af det år, hvor danmarkskortet over
omgørelsesprocenter på socialområdet
offentliggøres, jf. § 84 a, behandler
kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et
møde.«
3.
Efter § 84 indsættes i kapitel
12:
»§ 84 a. Børne-
og socialministeren offentliggør hvert år inden den 1.
juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående
års statistik over omgørelsesprocenten i
Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social
service.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Børne- og
socialministeren offentliggør inden den 1. oktober 2018
på et kommuneopdelt danmarkskort statistik over
omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
2017 i klagesager efter lov om social service. Kommunalbestyrelsen
behandler dette danmarkskort på et
kommunalbestyrelsesmøde, der afholdes inden årets
udgang.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes til delvis udmøntning af
handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen
på handicapområdet, der er en del af satspuljeaftalen
for 2018-2021 på socialområdet, som er indgået
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10. november
2017.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en
handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen
på handicapområdet. Det overordnede formål med
handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen
på handicapområdet, og dermed også med
lovforslaget, er at styrke borgernes retssikkerhed ved behandlingen
af sager på det sociale område samt medvirke til at
nedbringe de store forskelle mellem kommunerne, når det
gælder antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen.
Målet er, at borgerne i højere grad skal opleve at
få den hjælp, de har ret til efter lovgivningen ved
kommunens afgørelse, uden at det skal være
nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.
Handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen
på handicapområdet er bl.a. udarbejdet på
baggrund af det danmarkskort over omgørelsesprocenter i
Ankestyrelsen, som børne- og socialministeren har udsendt
den 27. juni 2017, og som viser, at omgørelsesprocenten i
2/3 af landets kommuner er på 34 pct. eller derover på
socialområdet.
Handlingsplanen er desuden udarbejdet som opfølgning
på betænkningen over det af Dansk Folkeparti fremsatte
beslutningsforslag B 149 om styrket kommunal sagsbehandling
på handicapområdet fra folketingssamlingen 2016-2017.
Det fremgår således af betænkningen over dette
beslutningsforslag, at kommunerne har store forskelle, når
det gælder antallet af omgørelser af klagesager i
Ankestyrelsen, hvorfor der skal laves en handlingsplan, som
på realistisk måde er med til at løse
problemet.
Partierne bag satspuljeaftalen for 2018-2021 har med
satspuljeaftalen tilkendegivet, at der med aftalen er fulgt op
på betænkningen til B 149 og er enige om, at
handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen
på handica?pområdet har imødekommet det i
betænkningen anførte krav om udarbejdelse af en
handlingsplan.
Lovforslaget har i forlængelse af det ovenfor beskrevne
overordnede formål med handlingsplanen til styrkelse af
kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet mere
specifikt til formål at øge den kommunalpolitiske
opmærksomhed på kommunens sagsbehandlingskvalitet, at
sikre, at de kommunale sagsbehandlingsfrister for afgørelser
efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102
af 29. januar 2018 (herefter serviceloven) er tydeligt
tilgængelige på kommunens hjemmeside, og at sikre, at
de kommunale sagsbehandlingsfrister også gælder for
afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af
Ankestyrelsen.
Lovforslaget indeholder fire ændringer af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september 2017 med
senere ændringer (herefter retssikkerhedsloven).
Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunerne
fastsætter efter retssikkerhedslovens § 3, også
skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er
hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra
modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.
Det foreslås også, at der indføres en pligt
for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af
kommunale sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter
serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå
tydeligt samt være let tilgængelig.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes i
retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
behandle danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter
i klagesager i Ankestyrelsen på et
kommunalbestyrelsesmøde. I tilknytning hertil
foreslås, at børne- og socialministerens årlige
offentliggørelse af danmarkskortet lovfæstes.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sagsbehandlingsfrister for hjemviste
sager
2.1.1. Gældende ret
Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp
på det sociale område så hurtigt som muligt med
henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og
i så fald hvilken.
Kommunalbestyrelsen skal desuden efter retssikkerhedslovens
§ 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for
sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal på
de enkelte områder fastsætte generelle frister for,
hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en
ansøgning, til afgørelsen skal være
truffet.
Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal
ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår
ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, gælder i de
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe en
afgørelse. § 3, stk. 2, gælder ikke ved
beslutninger, der træffes som led i faktisk
forvaltningsvirksomhed.
Retssikkerhedslovens § 3 gælder for behandlingen af
sager efter en række sociale love og på områder
indenfor beskæftigelseslovgivningen.
Kommunalbestyrelserne har i dag endvidere en generel pligt til
uden unødig forsinkelse at efterleve en afgørelse fra
Ankestyrelsen. Dette gælder også en afgørelse om
hjemvisning af sagen til fornyet behandling.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets
overvejelser
Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, at de
sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter,
også gælder for behandlingen af afgørelser, som
Ankestyrelsen har hjemvist.
Det har været anført, at sagsbehandlingstiderne i
hjemviste sager på servicelovens område kan være
meget lange. Det bør derfor fremgå af
retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som
kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager
efter serviceloven, også gælder for sager, som er
hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af
Ankestyrelsens afgørelse.
Herved gøres det i retssikkerhedsloven klart, at
kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager efter
serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de
sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter,
også vil gælde for hjemviste sager. Kommunens
behandling af disse sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold
til behandlingen af førstegangsansøgninger om
hjælp og støtte, som det har været anført
i kritikken af sagsbehandlingen efter de nugældende
regler.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes i
retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som
kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager
efter serviceloven, også skal gælde for
afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af
Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af
Ankestyrelsens afgørelse.
Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal
behandle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye
sager.
Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder
for, at kommunalbestyrelsen kan behandle disse sager hurtigere end
den fastsatte frist, hvis dette er muligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne dertil.
For yderligere at sikre en hurtig behandling af
afgørelser, som hjemvises af Ankestyrelsen, vil der, jf.
handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen
på handica?pområdet, blive indført en
særligt hurtig sagsbehandlingsprocedure i Ankestyrelsen for
behandling af klager i sager efter serviceloven, hvor en tidligere
afgørelse er blevet hjemvist, hvorved borgeren og
kommunalbestyrelsen i mindst 90 pct. af disse sager får en
afgørelse fra Ankestyrelsen senest otte uger efter, at
Ankestyrelsen har modtaget klagen. Dette initiativ, som ikke
kræver lovændring, vil bidrage til at mindske den
problemstilling, at borgere, som klager over en kommunal
afgørelse, kan komme til at vente meget længe på
den endelige afgørelse i deres sag i situationer, hvor
Ankestyrelsen hjemviser en sag til fornyet behandling.
2.2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister
på kommunens hjemmeside
2.2.1. Gældende ret
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen skal offentliggøre
sagsbehandlingsfristerne på de enkelte sagsområder.
Retssikkerhedsloven indeholder ikke krav om en bestemt
offentliggørelsesmåde, herunder f.eks. krav om, at
kommunalbestyrelsen offentliggør sagsbehandlingsfristerne
på kommunens hjemmeside.
Det er således overladt til kommunalbestyrelsen at
beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det
forudsættes dog i lovforarbejderne til retssikkerhedslovens
§ 3, stk. 2, jf. lovforslag nr. 117 fremsat den 28. januar
2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3402, at
offentliggørelsen sker på en måde, der er
sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de
enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere,
har gode forudsætninger for at gøre sig bekendt med
fristerne.
De fleste kommuner offentliggør i dag
sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside.
2.2.2. Børne- og Socialministeriets
overvejelser
Det forekommer i dag naturligt, at borgere kan søge
information om kommunale forhold, herunder information om
sagsbehandlingsfristerne for behandling af ansøgninger om
hjælp på det sociale område, på kommunens
hjemmeside. Borgerne bør derfor i alle kommuner kunne finde
oplysninger om kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid
på kommunens hjemmeside. Dette vurderes at sikre borgerne
lettere adgang til at finde oplysninger om de kommunale
sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne bør derfor
også fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en pligt for
kommunalbestyrelserne til, at offentliggørelsen af kommunale
sagsbehandlingsfrister for sager efter serviceloven skal ske
på kommunens hjemmeside på en sådan måde,
at fristerne fremgår tydeligt. Forslaget skal lette adgangen
for borgerne til at finde oplysninger om de kommunale
sagsbehandlingsfrister.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne dertil.
2.3. Årlig behandling af danmarkskortet over
omgørelsesprocenter i klagesager på et møde i
kommunalbestyrelsen
2.3.1. Gældende ret
Regeringen har et løbende fokus på, om
kommunalbestyrelserne foretager sagsbehandling i overensstemmelse
med lovgivningen. Regeringen har derfor taget initiativ til, at
Børne- og Socialministeriet hvert år
offentliggør et kommuneopdelt danmarkskort over omgjorte
sager i Ankestyrelsen på socialområdet. Danmarkskortet
skaber gennemsigtighed om, hvor mange sager de enkelte kommuner
får omgjort i Ankestyrelsen på socialområdet,
ligesom danmarkskortet gør det muligt at sammenligne
kommunerne med hinanden. Det bemærkes herved, at
omgørelsesprocenten dækker over såvel sager,
hvor kommunalbestyrelsens afgørelse er ændret, som
sager, der hjemvises til fornyet behandling.
Formålet med danmarkskortet er at øge den
lokalpolitiske opmærksomhed på og debat om vigtigheden
af lovmedholdelig sagsbehandling og at medvirke til, at kommuner,
der har behov herfor, af egen drift tager initiativer til at
forbedre sagsbehandlingskvaliteten.
Danmarkskortet blev offentliggjort for første gang den
27. juni 2017, og fra 2018 og frem vil det blive offentliggjort en
gang om året. Det er Børne- og Socialministeriet, der
offentliggør danmarkskortet, og offentliggørelsen
sker på ministeriets hjemmeside.
Danmarkskortet, som blev offentliggjort den 27. juni 2017,
viser, at Ankestyrelsen i 2016 afgjorde 8.140 klagesager på
det sociale område. I gennemsnit blev 37 pct. af sagerne
omgjort - enten fordi kommunalbestyrelsens afgørelse efter
serviceloven var i strid med lovgivningen og derfor blev
ændret, eller fordi der manglede så mange oplysninger,
at Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte
hjemvise den til fornyet behandling i kommunen.
Danmarkskortet viser dog store forskelle mellem kommunerne. Der
er ingen sammenhæng mellem omgørelsesprocenter og
størrelsen på kommunen.
2.3.2. Børne- og Socialministeriets
overvejelser
I dag er det op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan
danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i
klagesager i Ankestyrelsen bliver anvendt. Der er således i
dag ingen pligt for den enkelte kommune til at følge op
på danmarkskortet.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen af
gældende lovgivning. Det findes derfor hensigtsmæssigt,
at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskortet en gang
om året, således at kommunalbestyrelsen får
kendskab til omfanget af omgørelser af klagesager i kommunen
samt kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i
forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte dette.
I den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet
politisk i kommunalbestyrelsen.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
retssikkerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen vil være
forpligtet til at behandle danmarkskortet over kommunernes
omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen på et
kommunalbestyrelsesmøde. Der foreslås således et
delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af
danmarkskortet, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade
behandlingen til et udvalg.
Formålet er samlet at sikre politisk fokus på og
ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at
danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil
der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af,
om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller
om der bør iværksættes tiltag til forbedringer
af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den
forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med
danmarkskortet får større opmærksomhed på
sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil
træffe foranstaltninger til at forbedre denne.
Det foreslås, at behandlingen skal ske inden udgangen af
det år, hvor kortet offentliggøres, således at
danmarkskortet bliver behandlet i forlængelse af
Børne- og Socialministeriets offentliggørelse heraf.
For så vidt angår 2018 foreslås det, at der skal
ske en behandling på et kommunalbestyrelsesmøde inden
den 31. december 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne dertil.
Samtidig foreslås det, at Børne- og
Socialministeriets årlige offentliggørelse af
danmarkskortet lovfæstes, og at det fastsættes, at
offentliggørelsen sker hvert år inden den 1. juli.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og
bemærkningerne dertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Der er opnået enighed med de kommunale parter om, at det
kommunale bloktilskud reguleres permanent med 0,6 mio. kr.
årligt til finansiering af kommunernes administration i
forbindelse med behandling af danmarkskortet over
omgørelsesprocenter på kommunalbestyrelsesmøder
(lovforslagets § 1, nr. 2). Der er i satspuljen for 2018 afsat
0,1 mio. kr. i permanente midler fra 2018 og fremefter til
finansiering af bloktilskudsreguleringen. Der foretages derfor en
efterregulering af trækket på satspuljen.
Et eventuelt mindreforbrug end rammen tilbageføres til
satspuljen.
Lovforslaget har ikke derudover økonomiske og
administrative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for staten eller regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Hensigten med det foreslåede § 3 a, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven om offentliggørelse af
sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside er at give
borgerne nemmere adgang til information om kommunens serviceniveau
for sagsbehandlingstider.
Hensigten med det foreslåede § 3 a, 2. pkt., i
retssikkerhedsloven om, at de sagsbehandlingsfrister, som
kommunalbestyrelsen fastsætter, også skal gælde
for afgørelser, der er hjemvist af Ankestyrelsen, er at
afkorte sagsbehandlingstiden ved behandling af sager, som
Ankestyrelsen hjemviser til fornyet behandling.
Det er således vurderingen, at lovforslaget vil have
positive administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
2017 til den 19. januar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen,
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, FBU -
ForældreLandsforeningen, FTF, HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen Sind, LO, KL, Red Barnet, Rigsrevisionen,
Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og
Ældresagen.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Kommunernes bloktilskud reguleres
permanent med 0,6 mio. kr. årligt fra 2018 og fremefter til
finansiering af kommunernes administration i forbindelse med
behandling af danmarkskortet over omgørelsesprocenter
på kommunalbestyrelsesmøder (lovforslagets § 1,
nr. 2). Et eventuelt mindreforbrug end rammen
tilbageføres til satspuljen. Lovforslaget har ikke derudover
økonomiske og administrative konsekvenser for
kommunerne. Lovforslaget medfører ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for staten eller
regionerne. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Hensigten med forslaget om
offentliggørelse af frister på kommunens hjemmeside er
at give borgerne nemmere adgang til information om kommunens
serviceniveau for sagsbehandlingstider. Hensigten med forslaget om, at kommunernes
sagsbehandlingsfrister også skal gælde for hjemviste
afgørelser, er at afkorte sagsbehandlingstiden ved
behandling af disse sager. Det vurderes, at lovforslaget vil have
positive administrative konsekvenser for borgerne. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal
fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå
fra modtagelsen af en ansøgning, til der skal være
truffet en afgørelse. Efter retssikkerhedslovens § 3,
stk. 2, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen offentliggøre
disse frister. Der er ikke i loven krav om, at dette skal ske
på en bestemt måde.
Da de fleste borgere i dag søger efter sådanne
oplysninger på internettet, foreslås det i det
foreslåede § 3 a, 1. pkt.,
at fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for
afgørelser efter serviceloven skal offentliggøres
på kommunens hjemmeside.
Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen skal
fremgå tydeligt på hjemmesiden, hvilket skal
forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede
efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om
hjælp på det sociale område. Det kan f.eks.
være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen
af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist
vedrører. Kravet om, at fristerne skal fremgå tydeligt
et sted på kommunens hjemmeside, betyder således ikke
nødvendigvis, at sagsbehandlingsfristerne skal være
på hjemmesidens forside.
Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens
hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan
offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis,
f.eks. på www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i
lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt ved siden
af den foreslåede offentliggørelse på kommunens
hjemmeside.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.
Det følger af § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at
kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om
hjælp på det sociale område så hurtigt som
muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til
hjælp og i så fald hvilken. Det følger endvidere
af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister
for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en
ansøgning, til der skal være truffet en
afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret
sag, skal ansøgeren skriftlig have besked om, hvornår
ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Kommunalbestyrelserne skal således fastsætte
serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen ved
ansøgninger om hjælp efter serviceloven. Det
fremgår ikke af loven, om disse sagsbehandlingsfrister
også gælder for behandling af sager, som hjemvises af
Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen.
Det foreslås derfor i det foreslåede § 3 a, 2. pkt., at fristerne efter
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også skal gælde
ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter
serviceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen.
En afgørelse om hjemvisning betyder, at
kommunalbestyrelsen skal genoptage behandlingen af sagen og
afgøre den på ny. Ankestyrelsen kan for eksempel
hjemvise en sag, fordi der mangler væsentlige oplysninger,
som kan have betydning for afgørelsen. Her kan styrelsen
hjemvise sagen til kommunalbestyrelsen med henblik på, at
kommunalbestyrelsen indhenter de manglende oplysninger og derefter
træffer en ny afgørelse. Ved hjemvisning er
udgangspunktet, at den afgørelse, der klages over,
ophæves. I sager om frakendelse af ydelser, hvor
Ankestyrelsen har hjemvist en sag, fordi Ankestyrelsen finder, at
sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, betyder hjemvisningen
som udgangspunkt, at kommunen skal genoptage udbetalingen af
ydelserne med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor
kommunen frakendte ydelserne. Udbetalingen skal fortsætte,
indtil kommunen har truffet ny afgørelse i den hjemviste
sag.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære en
pligt for kommunalbestyrelsen til at behandle hjemviste sager
hurtigere end andre sager, men der vil ikke være noget til
hinder for, at kommunalbestyrelsen behandler disse sager langt
hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Det kan
f.eks. dreje sig om sager, hvor den mangel, der har ført til
hjemvisning, forholdsvist enkelt vil kunne udbedres.
Det foreslås i det foreslåede § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes fra
modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisningen.
Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig
for kommunen.
Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren
efter lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., have skriftlig besked om,
hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.
Til nr. 2
Der er i dag ingen pligt for kommunalbestyrelsen til at
følge op på det danmarkskort over omgjorte sager i
Ankestyrelsen på socialområdet, som Børne- og
Socialministeriet offentliggør hvert år. Se herom
også bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny
bestemmelse i retssikkerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er
forpligtet til at behandle danmarkskortet på et møde i
kommunalbestyrelsen.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen af
gældende lovgivning. Det findes derfor hensigtsmæssigt,
at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskortet,
således at kommunalbestyrelsen får kendskab til
omfanget af omgørelser af klagesager i kommunen samt
kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i
forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte dette.
I den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet
politisk i kommunalbestyrelsen.
Kravet indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk
drøftelse af danmarkskortet. Det foreslås, at
behandlingen skal ske inden udgangen af det år, hvor kortet
er offentliggjort.
Der stilles ikke krav om opfølgning på
mødebehandlingen i form af f.eks. tilbagemelding til
Børne- og Socialministeriet på resultatet af
kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen gøres
herved til et anliggende i den enkelte kommune, herunder i forhold
til en beslutning om, hvorvidt der på baggrund af
mødebehandlingen skal iværksættes initiativer
til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.3.
Til nr. 3
Børne- og Socialministeriet offentliggjorde den 27. juni
2017 et kommuneopdelt danmarkskort over omgjorte sager i
Ankestyrelsen på socialområdet.
Det foreslås, at børne- og socialministeren hvert
år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort
offentliggør det forudgående års statistik over
omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
klagesager efter serviceloven.
Fra 2018 vil et sådant kort blive offentliggjort en gang
om året på Børne- og Socialministeriets
hjemmeside.
I forlængelse af den foreslåede pligt for kommunerne
til årligt at behandle danmarkskortet på et
kommunalbestyrelsesmøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
foreslås det ved § 1, nr. 3, at børne- og
socialministerens offentliggørelse af danmarkskortet
lovfæstes, og at det fastsættes, at
offentliggørelsen skal ske hvert år inden den 1.
juli.
Til §
2
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, er der foreslået, at
kommunalbestyrelsen skal behandle det årligt offentliggjorte
danmarkskort over omgørelsesprocenter på et
møde i sidste halvdel af året, således at det
bliver behandlet i forlængelse af
offentliggørelsen.
I lovforslagets § 1, nr. 3, er det foreslået
lovfæstet, at børne- og socialministeren årligt
offentliggør et danmarkskort over Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter efter serviceloven for det
forudgående år, og at offentliggørelsen sker
hvert år inden den 1. juli.
Ved den foreslåede § 2, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås, at et danmarkskort vedrørende 2017 skal
offentliggøres inden den 1. oktober 2018. Det forventes, at
danmarkskortet for 2017 vil blive udsendt i første
halvår 2018.
For så vidt angår dette danmarkskort, der
offentliggøres i 2018, foreslås det ved den
foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., at der også for
dette skal ske en behandling på et
kommunalbestyrelsesmøde inden årets udgang.
Til §
3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Da
retssikkerhedsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. lovens § 90, stk. 1, foreslås det,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
1096 af 13. september 2017, som ændret ved § 3 i lov nr.
660 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 3 indsættes: | | | | | | »§ 3 a.
Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter
lov om social service offentliggøres på og
fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside. Fristerne
efter § 3, stk. 2, gælder også ved
kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om
social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes
fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.« | | | | | | 2. Efter
§ 79 a indsættes før overskriften før
§ 80: | | | | | | »§ 79
b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over
omgørelsesprocenter på socialområdet
offentliggøres, jf. § 84 a, behandler
kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et
møde.« | | | | | | 3. Efter
§ 84 indsættes i kapitel
12: | | | | | | Ȥ 84
a. Børne- og socialministeren offentliggør
hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt
danmarkskort det forudgående års statistik over
omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
klagesager efter lov om social service.« | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018. | | | Stk. 2.
Børne- og socialministeren offentliggør inden den 1.
oktober 2018 på et kommuneopdelt danmarkskort statistik over
omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
2017 i klagesager efter lov om social service. Kommunalbestyrelsen
behandler dette danmarkskort på et
kommunalbestyrelsesmøde, der afholdes inden årets
udgang. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
|