Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven

(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.)

§ 1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 36 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,2 procentpoint« til: »0,5 procentpoint«.

2. I § 61, stk. 2, 2. pkt., ændres »0,8 procentpoint« til: »1,5 procentpoint«.

3. I § 62, stk. 2, 3. pkt., ændres »0,5 procent« til: »0,0 procent«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. september 2016, som ændret senest ved lov nr. 1684 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »aftalen indgås«: », jf. dog 2. pkt.«

2. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte.«

3. I § 9 A, stk. 11, 2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 4« til: »jf. § 5, stk. 5«.

§ 3

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 1886 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.«

2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet

1) er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a, eller

2) udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj og er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »anvende stk. 1« til: »anvende stk. 1-3«.

5. § 5 a ophæves.

6. § 5 b ophæves.

7. I § 11, 2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 3« til: »jf. § 5, stk. 4«.

§ 4

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, lov nr. 295 af 11. april 2011 og § 3 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 5 og 6, ophæves.

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 5 og 6.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter § 4 eller §§ 11 og 13« til: »efter §§ 4 eller 13«.

3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår »skib eller« og »skibet eller«, og »§§ 11 og 13« ændres til: »§ 13«.

4. §§ 11 og 12 ophæves.

5. I § 15, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 11-14,« til: »§§ 13 og 14,«.

6. § 15, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

7. I § 15, stk. 2, udgår »skib eller«.

8. I § 20, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 5, stk. 2, 3. pkt.«

§ 5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »2016«: », jf. dog 2. pkt«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»§ 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2016 til og med indkomståret 2018.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 3, § 3, nr. 2-7, og § 5.

Stk. 4. § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 5. § 4 træder i kraft den 1. maj 2018.

Stk. 6. § 1 har virkning for afregning af indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår.

Stk. 7. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 8. § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, har virkning fra og med indkomståret 2019.

Stk. 9. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs § 2, nr. 1 og 2.

Stk. 10. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 9 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.

Stk. 11. Fysiske og juridiske personer, der har betalt afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2, og § 12, stk. 1 og 2, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. april 2018, kan efter ansøgning få tilbagebetalt den indbetalte afgift fra told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling foretages kun, når tilbagebetalingsbeløbet for registreringen af det enkelte dagbogsnummer overstiger 200 kr.

Stk. 12. Ved ansøgning om tilbagebetaling efter stk. 11 skal ansøger indsende originale dokumenter i form af skibsskøde eller pantebrev, som er påført registreringsmyndighedens stempel og notering af afgiftsbeløb, samt kendingsbogstaverne på de skibe, der omfattes af ansøgningen om tilbagebetaling. Ansøgningen skal indeholde ansøgers cpr- eller cvr-nummer eller tilsvarende udenlandsk identifikationsnummer samt dokumentation for, at ansøger har afholdt udgiften. Foreligger der en aftale om fordeling af betaling af afgiften mellem flere parter, skal denne vedlægges ansøgningen. Ansøgning om tilbagebetaling med de anførte oplysninger skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 31. juli 2018. Told- og skatteforvaltningen behandler herefter ansøgningen og foretager udbetalingen til ansøgers NemKonto på grundlag af ansøgningen. Har en ansøger ikke en Nemkonto, vil udbetaling ske til en udenlandsk bankkonto tilhørende ansøger, og hvortil det er muligt for told- og skatteforvaltningen at udbetale beløbet.

Stk. 13. Tilbagebetalingsbeløb efter stk. 11 forrentes fra 30 dage efter den 31. juli 2018 efter rentelovens regler.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Med dette lovforslag foreslås det at udmønte følgende elementer:

- Forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning fra 10 pct. af årslønnen til 20 pct. af årslønnen under forudsætning af, at mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte får tilbudt aktielønsordningen.

- Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe.

- Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre.

Aftalen af 12. november 2017 omfatter et forslag om at afskaffe registreringsafgiften for visse handelsskibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det er dog besluttet at udvide forslaget til at gælde alle skibe i DIS, Det Almindelige Skibsregister (DAS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) henset til de meget begrænsede økonomiske konsekvenser, en sådan udvidelse vil have. Hertil kommer, at med en udvidelse af forslaget til alle skibe vil forslaget i endnu højere grad bidrage til at fjerne barrierer for vækst, administrative byrder og understøtte vækst for alle skibe, herunder ikke mindst for nærskibsfarten og fiskeriet.

Som led i finansieringen af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer og Aftale om styrket kontrol og vejledning mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der blev indgået den 28. november 2017, foreslås desuden en ændring af rentesatserne ved opkrævning af personers skat.

Derudover foreslås en justering af reglerne om sømandsfradrag med henblik på at sikre reglernes overensstemmelse med EU's maritime statsstøtteretningslinjer.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at virksomhedernes muligheder for at aflønne medarbejdere med aktier skal forbedres. Det vil udvide virksomheders muligheder for at benytte medarbejderaktier til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejderne. Det foreslås derfor, at grænsen for, hvor stor en andel af medarbejderes løn, der kan udbetales som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning, forhøjes fra 10 pct. til 20 pct. af lønnen for alle virksomheder allerede fra den 1. januar 2018 under forudsætning af, at 80 pct. eller flere af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte ansatte op til 10 pct. af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.

Derudover foreslås det, at nettolønsordningen for visse søfolk (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, der udfører de aktiviteter, som tonnageskatteordningen udvides med, når lov nr. 1886 af 29. december 2015 træder i kraft. Der er tale om aktiviteter, der typisk udføres af følgende specialskibe:

- Vagt- og supplyskibe.

- Rørlægnings- og kabelskibe.

- Vindmølle- og konstruktionsskibe.

- Ishåndteringsskibe.

- ASV'er (Accomodation and Support Vessels).

Udvidelsen foreslås for at fastholde og styrke den danske offshore-sektors konkurrenceevne på det globale marked.

DIS-ordningen har karakter af statsstøtte til den maritime sektor, og ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU's maritime statsstøtteretningslinjer. Da lovændringen således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Udvidelsen af tonnageskatteloven med en række specialskibe ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 er endnu ikke godkendt af Kommissionen og er derfor ikke trådt i kraft endnu.

Regeringen ønsker, at Danmark kan fastholde og udbygge sin globale position som maritim nation. Derfor nedsatte regeringen i maj 2016 et vækstteam for Det Blå Danmark, som skulle komme med anbefalinger til tiltag, der kan fastholde og udbygge Danmarks globale maritime styrkeposition. Vækstteamet afgav i april 2017 en række anbefalinger til regeringen, som bl.a. sigter på at understøtte Danmarks rolle som en førende maritim nation ved at tiltrække nye rederier, shipping- og managementvirksomheder til landet gennem fastholdelse og tiltrækning af tonnage under dansk flag.

Det er en forudsætning for yderligere udbygning og styrkelse af den maritime klynge, at det er attraktivt at drive skibe under dansk flag, da det både bidrager til beskæftigelse og økonomisk aktivitet i Danmark. Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at se på betingelserne for at registrere skibe under dansk flag.

De danske skibsregistre er i fortsat konkurrence med andre internationale skibsregistre, og en række forhold kan være udslagsgivende for, om skibsejere vælger at være registreret i et dansk skibsregister. I den internationale konkurrence om at tiltrække og fastholde skibe, der sejler under dansk flag, udgør registreringsafgiften en udgift, som for en skibsejer kan tale imod at fastholde eller vælge dansk flag.

Med henblik på at styrke grundlaget for den fremtidige vækst ønsker regeringen at afskaffe registreringsafgiften for skibe i alle danske skibsregistre. Det vil reducere omkostningerne for rederierne ved at vælge at sejle under dansk flag og derved tiltrække nye skibe fra både danske og udenlandske rederier og dermed øge de maritime aktiviteter til Danmark.

Som led i finansieringen af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer og Aftale om styrket kontrol og vejledning er det aftalt at ændre forrentningen ved opkrævning af personers skat. De foreslåede ændringer indebærer samlet set, at den såkaldte dag-til-dag-rente af forskudsskat, der indbetales efter indkomstårets udløb, og restskattetillægget hæves med 0,7 procentpoint. Desuden sænkes minimum for godtgørelsen ved udbetaling af overskydende skat fra 0,5 procent til 0 procent.

Ændringen af dag-til-dag-renten og restskattetillægget vil tilskynde til, at indkomstskat afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.

Endelig foreslås en ændring af reglerne om sømandsfradrag således, at sømandsfradraget begrænses til søfolk, der arbejder om bord på danske skibe eller udenlandske skibe, der er registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Forslaget, der har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse med EU's maritime statsstøtteretningslinjer, er ikke en del af Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

2.1.1. Gældende ret

Begrebet medarbejderaktier anvendes ofte som en fællesbetegnelse for aflønning af selskabers ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier.

Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Værdien af aktierne beskattes som lønindkomst. Den skattepligtige værdi af medarbejderaktierne opgøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egenbetaling. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af aktierne m.v.

For købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, er der fastsat særlige regler i ligningslovens § 28. Reglen omfatter tillige købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som vederlag af bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for bestyrelsen i selskabet. Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af ligningslovens § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- eller tegningsretten sælges. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet.

Når et selskab tildeler vederlag til de ansatte i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, kan tildelingen også ske efter reglen i ligningslovens § 7 P. Tildeling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P er kendetegnet ved, at aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ikke beskattes som lønindkomst for den ansatte. Samtidig har selskabet ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier m.v. Den ansatte skal således hverken på retserhvervelsestidspunktet for aktier eller udnyttelsestidspunktet for købe- eller tegningsretter til aktier medregne værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den ansatte skal derimod først beskattes, når og hvis aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af de tildelte købe- eller tegningsretter - afstås. Aktieafståelsen beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Der gælder en række betingelser for tildeling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P. En af betingelserne er, at den ansatte ikke modtager aktier, køberetter eller tegningsretter til en værdi, der overstiger 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at grænsen for, hvor meget den ansatte kan modtage pr. år uden indkomstbeskatning, hæves, så den ansatte kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til højst 20 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Tildeling af medarbejderaktier ud over 10 pct. af årslønnen er betinget af, at ordningen tilbydes minimum 80 pct. af de ansatte i selskabet.

Med de foreslåede regler vil selskabet således kunne tilbyde medarbejdere aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier uden indkomstbeskatning af den ansatte til en værdi svarende til mellem 10 pct. og 20 pct. af årslønnen under betingelse af, at minimum 80 pct. af selskabets ansatte tilbydes den pågældende aktielønsordning. Selskabet vil endvidere fortsat som efter gældende regler frit kunne tilbyde udvalgte medarbejdere aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier uden indkomstbeskatning til en værdi svarende til maksimalt 10 pct. af årslønnen.

Med forslaget udvides selskabers muligheder for at benytte medarbejderaktier til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af selskabet med medarbejderne.

2.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

2.2.1. Gældende ret

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren, der er udformet i overensstemmelse med EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (2004/C13/03).

DIS-ordningen blev indført i 1988 samtidig med oprettelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og medfører, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen.

Det er en betingelse for at kunne anvende DIS-ordningen, at løn m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Herudover er det en betingelse, at søfolkene arbejder om bord på et skib, der er et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Et dansk skib er i sømandsbeskatningsloven defineret som et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Den form for virksomhed, der omfattes af tonnageskatteordningen, er erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Der er i tonnageskatteloven opregnet forskellige former for virksomhed, som falder uden for tonnageskatteordningens anvendelsesområde. Sådan virksomhed falder hermed også uden for DIS-ordningens anvendelsesområde.

Med lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev tonnageskatteordningen udvidet med en række aktiviteter, der typisk udføres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV'er (såkaldte »hotelskibe«). Udvidelsen af tonnageskatteordningen var en udmøntning af Aftale om en vækstpakke (juni 2014).

Det indgik ikke i Aftale om en vækstpakke, at der ved siden af udvidelsen af tonnageskatteordningen skulle ske en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. Udvidelsen af tonnageskatteordningen medførte derfor ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for DIS-ordningen.

Når udvidelsen af tonnageskatteordningen med specialskibe træder i kraft, vil et rederi således kunne anvende tonnageskatteordningen på indkomst fra aktiviteter, der typisk udføres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV'er, mens DIS-ordningen ofte ikke vil finde anvendelse på de søfolk, der arbejder om bord på de pågældende specialskibe. Dette gælder dog ikke ved arbejde om bord på kabelskibe, der under visse betingelser allerede kan omfattes af DIS-ordningen, jf. nedenfor.

Efter gældende regler opfylder vindmølle- og konstruktionsfartøjer, der udfører aktiviteter med bygning og reparation af vindmølleparker, olieinstallationer og andre konstruktionsopgaver, ikke betingelserne i DIS-ordningen om udelukkende at udføre erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. DIS-ordningen finder derfor som hovedregel ikke anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på denne type skibe. I det omfang et vindmøllefartøj eller andet konstruktionsfartøj i en afgrænset periode udelukkende udfører transport af passagerer eller gods, vil søfolkene dog for denne periode efter omstændighederne kunne omfattes af DIS-ordningen.

Søfolk, der arbejder om bord på kabelskibe, der anvendes som kabelskib, dvs. anvendes til transport af kabeltromler m.v. og nedlægning, inspektion eller reparation af kabler samt andre aktiviteter, der er en integreret del af kabellægningen, kan efter gældende regler omfattes af DIS-ordningen. Ved arbejde inden for EU/EØS-området gælder det dog kun, hvis søtransportdelen udgør mindst 50 pct. målt i forhold til tilbagelagte sømil. Det er en betingelse, at skibet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Rørlægningsskibe, der udfører aktiviteter med nedlægning, inspektion eller reparation af rørledninger på havbunden, herunder rendegravning, opfylder ikke betingelsen i DIS-ordningen om udelukkende at udføre erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer. DIS-ordningen vil derfor som hovedregel ikke finde anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på disse skibe. DIS-ordningen vil dog efter omstændighederne kunne finde anvendelse på skibe, der udfører rørlægningsaktiviteter, hvis rørlægningsaktiviteterne udføres af et kabellægningsskib, der opfylder betingelserne for at kunne anvende DIS-ordningen, og rørlægningsaktiviteterne er en integreret del af kabellægningen.

Ishåndteringsfartøjer, der udfører ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter, f.eks. isbrydning, eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og beskyttelse af f.eks. boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge, kan ikke omfattes af DIS-ordningen efter gældende regler. Anvendes skibet derimod til bugsering, kan søfolk, der arbejder om bord på skibet, efter omstændighederne omfattes af DIS-ordningen som bugser- og bjærgningsfartøj. Ved arbejde inden for EU/EØS er det i den forbindelse en betingelse, at skibet udfører bugseringsopgaver i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift.

ASV'er (Accomodation and Support Vessels) udfører ikke erhvervsmæssig befordring af personer eller gods til søs. Søfolk, der arbejder om bord på disse fartøjer, er derfor ikke omfattet af DIS-ordningen. ASV'er, der også omtales som »hotelskibe«, anvendes i forbindelse med omfattende offshore-arbejder, som de understøtter gennem husning af håndværkere, materiel og værkstedsfaciliteter.

Vagt- og supplyfartøjer, der udfører aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver, miljøbeskyttelse og/eller støtte- og servicefunktioner til søs, kan omfattes af DIS-ordningen efter gældende regler, hvis de udelukkende udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer.

Det er anvendelsen af skibet og ikke skibets betegnelse som f.eks. vindmølleskib eller skibets registrering i DIS som f.eks. lastskib, der er afgørende for, om skibet opfylder betingelserne i DIS-ordningen.

Det bemærkes, at det ikke er et krav for, at DIS-ordningen kan anvendes, at der udelukkende udføres erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods i hele indkomståret. Det er således efter omstændighederne muligt for et skib i en eller flere afgrænsede perioder i et indkomstår at være udskilt til at udføre andre aktiviteter til søs, som ikke opfylder betingelserne i DIS-ordningen. DIS-ordningen finder ikke anvendelse for sådanne perioder, men vil fortsat kunne anvendes for de perioder, hvor skibet opfylder betingelserne i DIS-ordningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at én samlet opgave ikke kan opsplittes i flere af hinanden afhængige underopgaver på en måde, så DIS-ordningen finder anvendelse for transportperioderne. Et skib, der f.eks. sejler ingeniører ud til en havvindmøllepark for at udføre arbejde i fire dage fra skibet, hvorefter ingeniørerne sejles tilbage igen, kan f.eks. ikke deles op i tre opgaver med den konsekvens, at DIS-ordningen finder anvendelse for transportopgaverne. Der er tale om én samlet opgave, hvor transportdelen er underordnet hovedopgaven som arbejdsskib.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide DIS-ordningen til søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

De specialskibe, som DIS-ordningen udvides med, udfører de aktiviteter, som omfattes af tonnageskatteloven ved ikrafttrædelsen af lov nr. 1886 af 29. december 2015 (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).

For det første udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører alle former for aktiviteter med vagttjeneste til søs.

For det andet udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører alle former for aktiviteter med støtte- og servicefunktioner til søs (supplyopgaver).

For det tredje udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører visse konstruktionsopgaver til søs bestående af bygning, reparation og nedtagning af vindmøller, havanlæg og olieinstallationer, herunder evt. erhvervsmæssig transport af personer eller gods i forbindelse hermed. For så vidt angår olieinstallationer gælder dette dog kun, når aktiviteterne udøves uden for dansk søterritorium eller kontinentalsokkel.

For det fjerde udvides DIS-ordningen med specialskibe, der foretager kabellægningsaktiviteter og/eller rørlægningsaktiviteter, herunder evt. transport af passagerer eller gods i forbindelse hermed. For så vidt angår kabelskibene, finder DIS-ordningen fortsat tilsvarende anvendelse på kabelskibe, der er registeret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

For det femte udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører alle former for ishåndtering til søs, der ikke udgør bugseringsaktiviteter.

For det sjette udvides DIS-ordningen med specialskibe, der foretager midlertidig husning af mandskab, reservedele og værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore arbejder.

Herudover gør forslaget det muligt for søfolk med arbejde om bord på skibe med disse aktiviteter at blive omfattet af reglerne om sømandsfradrag.

De nævnte aktiviteter udføres typisk af vagt- og supplyskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, rørlægnings- og kabelskibe, ishåndteringsskibe og ASV'er.

Efter lovændringen finder DIS-ordningen anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på følgende typer skibe:

- Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

- Specialskibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a. For kabelskibe finder DIS-ordningen også anvendelse på skibe, der er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

- Bugser- og bjærgningsfartøjer, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og som udelukkende anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj omfattet af sømandsbeskatningslovens § 6.

- Stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1, og som udfører arbejde uden for EU/EØS.

Forslaget indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning. Ændringen skal derfor godkendes af Europa-Kommissionen, inden loven kan træde i kraft.

2.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre

2.3.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftslovens §§ 11 og 12 betales registreringsafgift for ejer- og pantregistreringer for handelsskibe (f.eks. passagerskibe og lastskibe), fiskeskibe og fritidsfartøjer (f.eks. lystfartøjer og husbåde) optaget i et dansk skibsregister.

Skibsregistret omfatter nedenstående tre registre:

- FTJ

- DAS

- DIS

I DIS kan alene handelsskibe registreres, mens registrering af ejerforhold til fritidsfartøjer og registrering af pant i skibe ikke kan registreres i FTJ.

Skibe med en bruttotonnage på 5 t eller derunder kan ikke registreres i skibsregistret. Fra og med den 1. marts 2018 kan fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t ikke registreres i skibsregistret, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017.

Ved registrering af ejerforhold i handelsskibe skal der betales en afgift på 1 promille af skibets værdi. For fiskeskibe og fritidsfartøjer udgør afgiften 4 promille af skibets værdi. Der betales ingen afgift ved førstegangsregistrering af en ejer af et nybygget skib på grundlag af bilbrev eller lignende dokument.

Ved registrering af pant i handelsskibe og fiskeskibe skal der betales en afgift på 1 promille af pantets værdi. For fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi. Da skibe med en bruttotonnage under 5 t ikke kan registreres i skibsregistret, skal pant i disse skibe tinglyses i Personbogen som pant i løsøre. Fra og med den 1. marts 2018 vil mellemstore fritidsfartøjer, dvs. fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 t og mindre end 20 t, ligeledes ikke kunne registreres i skibsregistret, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017. Det betyder, at pant i disse fartøjer vil skulle tinglyses i Personbogen som pant i løsøre i lighed med andre skibe med en bruttotonnage under 5 t. Afgiften for sådanne skibe udgør 1.660 kr. og 1,5 pct. af pantets værdi.

2.3.2. Lovforslaget

Med henblik på at tiltrække nye skibe fra både danske og udenlandske rederier og dermed øge de maritime aktiviteter til Danmark foreslås det at afskaffe registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre.

Forslaget understøtter regeringens målsætning om at bevare Danmarks status som skibsnation og skal bidrage til at gøre det mere attraktivt at sejle under det danske flag for skibsejere, som har skibe i international konkurrence.

De helt små skibe med en bruttotonnage under 5 t og mellemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t og mindst 5 t omfattes ikke af lovforslaget. Det skyldes, at sådanne skibe ikke kan registreres i skibsregistret.

2.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

2.4.1. Gældende ret

Efter kildeskattelovens § 59 kan en skattepligtig til og med den 1. juli i året efter indkomståret indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skattebillet (dvs. indbetalingskort). Ved betaling af forskudsskat efter indkomstårets udløb skal der betales en dag-til-dag-rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 1,2 procentpoint og afrundet til en decimal. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret og frem til og med betalingsdagen.

Renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår.

Dag-til-dag-renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen modregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges slutskat. For indkomståret 2017 udgør dag-til-dag-renten 1,7 pct. p.a.

Efter kildeskattelovens § 61 skal en skattepligtig, der skal betale restskat, ud over restskatten betale et procenttillæg af restskatten til staten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint og afrundet til en decimal. For indkomståret 2017 udgør restskattetillægget 3,7 pct.

Efter kildeskattelovens § 62 ydes der en skattepligtig, som har en overskydende skat, et procenttillæg af beløbet i godtgørelse sammen med tilbagebetalingen af den overskydende skat. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint og afrundet til en decimal. Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 pct. af den overskydende skat. Procenttillægget udgør for indkomståret 2017 0,5 pct.

I det omfang overskydende skat modsvares af frivillige indbetalinger af forskudsskat efter kildeskattelovens § 59 ydes ingen godtgørelse. Er der betalt dag-til-dag-rente efter § 59 af frivillige indbetalinger af forskudsskat i året efter indkomståret, tilbagebetales dag-til-dag-renten, i det omfang indbetalingen modsvares af overskydende skat. Betalt dag-til-dag-rente tilbagebetales således for den del af indbetalingen af forskudsskat, der overstiger indkomstårets restskat. Der ydes ingen godtgørelse for et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer og efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at dag-til-dag-renten af forskudsskat efter kildeskattelovens § 59 ændres, således at fradraget på 1,2 procentpoint af renten, der fastsættes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., ændres til et fradrag på 0,5 procentpoint. Det vil medføre en forhøjelse af dag-til-dag-renten på 0,7 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau vil det indebære, at dag-til-dag-renten forhøjes til 2,4 pct.

Det foreslås ligeledes, at restskattetillægget forhøjes, ved at tillægget til opkrævningslovens rentesats forhøjes fra 0,8 procentpoint til 1,5 procentpoint, hvorved det samlede procenttillæg ved betaling af restskat vil stige med 0,7 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau vil restskattetillægget ved en forhøjelse med 0,7 procentpoint blive 4,4 pct. Den parallelle forhøjelse af dag-til-dag-renten og restskattetillægget vil tilskynde til, at indkomstskatten afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.

Endelig foreslås det, at procentgodtgørelsen ved tilbagebetaling af overskydende skat ændres, så minimum for procentgodtgørelsen nedsættes fra 0,5 pct. til 0,0 pct. Med det aktuelle renteniveau vil det indebære, at procentgodtgørelsen af overskydende skat vil udgøre 0 pct.

Ændringen foreslås tillagt virkning for afregning af indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår. Indkomstårets skatter opgøres endeligt og afregnes i kalenderåret efter indkomståret.

2.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan søfolk, der er fuldt skattepligtige til Danmark, dvs. typisk dansk bosatte søfolk, få sømandsfradrag ved arbejde om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i udlandet. Det er ikke en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Begrænset skattepligtige søfolk, dvs. typisk udenlandsk bosatte søfolk, er kun skattepligtige til Danmark ved arbejde om bord på et skib med hjemsted i Danmark eller skibe, der kan sidestilles hermed, dvs. typisk udenlandsk indregistrerede skibe, der uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter). Begrænset skattepligtige søfolk kan derfor kun få sømandsfradrag ved arbejde om bord på sådanne skibe.

Sømandsfradraget er et fradrag på 56.900 kr. ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Ved arbejde om bord på et skib med en bruttotonnage på 500 t eller derover kan søfolk som hovedregel få et forhøjet sømandsfradrag på 105.000 kr.

Sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, finder anvendelse ved arbejde om bord på danske og udenlandske skibe, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, finder tilsvarende anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe. Derudover finder det almindelige sømandsfradrag anvendelse ved arbejde om bord på et stenfiskerfartøj, herunder sandsugere. Det er en betingelse, at forhyringsvilkårene svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.

Sømandsfradraget træder i stedet for de almindelige lønmodtagerfradrag, som f.eks. fagforeningskontingent, A-kassebidrag og befordring. Søfolk, som kan foretage sømandsfradrag, kan herudover ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne for sømandsfradrag ændres således, at sømandsfradraget begrænses til søfolk, der arbejder om bord på danske skibe eller udenlandske skibe, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Forslaget har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse med EU's maritime statsstøtteretningslinjer.

Lovændringen medfører, at søfolk, som er fuldt skattepligtige til Danmark og hjemmehørende her i landet efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kun kan få sømandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib, der er registeret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

Lovændringen medfører ingen ændringer for begrænset skattepligtige søfolk, der arbejder om bord på skibe registreret i Danmark. Disse søfolk vil fortsat kunne få sømandsfradrag. Begrænset skattepligtige søfolk m.v., der arbejder om bord på bareboat-chartrede skibe, vil dog ligesom fuldt skattepligtige personer, kun kunne få sømandsfradrag, hvis skibet er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.1. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 20 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i finansåret 2018 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 35 mio. kr.

Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de individuelle ordninger bliver beskattet som aktieindkomst, modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes som almindelig lønindkomst. Forslaget betyder endvidere, at der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fradragsret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herudover skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder ikke betale lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke beskattes som løn.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af en stigning i selskabsskatteprovenuet og et fald i indkomstskatteprovenuet. Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes således at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2018, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021.

Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af en skatteudgift. Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier vil forøge skatteudgiften med ca. 35 mio. kr. årligt svarende til det umiddelbare mindreprovenu.

Forslaget medfører administrative omkostninger i SKAT på 1,5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Omkostningerne vedrører flere udgifter til kontrol, idet det forventes, at omfanget af virksomheder og dermed medarbejdere, der forventes at benytte sig af ordningen, forøges.

3.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

Med udvidelsen af DIS-ordningen vil søfolk om bord på specialskibe kunne aflønnes med en skattefri nettohyre. Udvidelsen skønnes med stor usikkerhed at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr., jf. tabel 3.2. Efter tilbageløb og adfærd skønnes udvidelsen at medføre et mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 105 mio. kr. i 2024 og frem. Den varige virkning skønnes at svare til et årligt mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. Forslaget har ingen virkning i finansåret 2018. I finansåret 2019 skønnes et mindreprovenu på ca. 60 mio. kr.

I provenuskønnet for den umiddelbare virkning af en udvidelse af DIS-ordningen er det forudsat, at ca. 400 søfolk på specialskibe overgår fra almindelig beskatning til skattefri nettohyre. Det umiddelbare mindreprovenu er således et udtryk for provenuvirkningen forudsat uændret beskæftigelse på skibene, der med forslaget omfattes af DIS-ordningen.

I det omfang skattefritagelsen fremover vil føre til, at flere beskæftiges med aktiviteter, der omfattes af DIS-ordningen, vil det alt andet lige øge finansieringsbehovet. Dette skyldes, at beskæftigelsen i et vist omfang vil flytte fra almindeligt beskattet beskæftigelse til skattefri beskæftigelse på specialskibene, der omfattes af DIS-ordningen. Det er ikke muligt at kvantificere denne effekt, men hvis det skønsmæssigt antages, at udvidelsen af DIS-ordningen med en række specialskibe vil øge beskæftigelsen på de omfattede specialskibe med ca. 400 søfolk over seks år, skønnes det på sigt at øge mindreprovenuet med ca. 60 mio. kr. På den baggrund skønnes udvidelsen af DIS-ordningen med stor usikkerhed på sigt at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 105 mio. kr.

Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. årligt, svarende til ca. halvdelen af den samlede umiddelbare reduktion i indkomstskatterne. Udvidelsen vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Søfolk omfattet af DIS-ordningen kan aflønnes med en skattefri nettohyre. Derfor betragtes de særlige skatteregler i DIS-ordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skatteudgift på området at blive forøget med ca. 120 mio. kr., når adfærdsvirkningen er slået fuldt igennem, dvs. fra 2024 og frem.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Evt. administrative konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret inden for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.

3.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre

Med forslaget fritages skibe, der registreres i skibsregistret, for registreringsafgift, hvorved omkostningerne for rederierne ved at vælge at sejle under dansk flag reduceres, hvilket forventes at tiltrække nye skibe samt udenlandske rederier og dermed maritime aktiviteter til Danmark.

På baggrund af oplysninger vedrørende de nuværende indtægter fra registrering af skibe i skibsregistret skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. (2018-niveau) årligt fra 2018.

Med fritagelsen for registreringsafgift reduceres maritime virksomheders omkostninger, når de sejler under dansk flag. I det omfang, at lempelsen fører til øget omfang af investeringer og maritime aktiviteter, skønnes der at være en afledt positiv provenuvirkning om end begrænset. Det årlige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes således at udgøre ca. 10 mio. kr. (2018-niveau) efter afrunding.

Lovforslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning af lovforslaget.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Evt. administrative konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret inden for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.

3.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

Forslagene om ændringerne i forrentningen ved opkrævning af personers skat skønnes med en vis usikkerhed samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 205 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.3. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 160 mio. kr. årligt.

En forhøjelse af dag-til-dag-renten hhv. restskattetillægget skønnes således at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 25 mio. kr. og ca. 50 mio. kr., mens en reduktion af minimum for procentgodtgørelsen skønnes at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 85 mio. kr. Forslaget vil ikke have nogen finansårsvirkning i finansåret 2018. Ændringen har ingen økonomisk virkning for kommunerne og regionerne.

Provenuvirkningen vil have karakter af offentlige nettorenteindtægter, som påvirker den strukturelle saldo via et syv-års glidende gennemsnit. Dermed skønnes forslaget at medføre et strukturelt provenu svarende til ca. 0,1 mia. kr. i 2018 stigende til ca. 0,2 mia. kr. fra 2021 og frem.

Ændring af dag-til-dag-renten af forskudsskat, restskattetillægget og minimum for procentgodtgørelsen af overskydende skat skønnes ikke at have nævneværdige administrative omkostninger for det offentlige. Evt. administrative konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret inden for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.

3.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

Begrænsningen vurderes kun i meget begrænset omfang at påvirke skattebetalingen hos fuldt skattepligtige søfolk. Derfor skønnes denne del af lovforslaget ikke at medføre nævneværdige provenuvirkninger.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Evt. administrative konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret inden for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer samlet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

4.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

De bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktieordninger udvider mulighederne for mere fleksible aflønningsformer af virksomhedernes medarbejdere uden indkomstbeskatning af de ansatte af vederlaget. Det vurderes, at dette vil have positive økonomiske effekter for virksomhederne, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.

Tildeling af medarbejderaktier ud over 10 pct. af årslønnen er betinget af, at ordningen på lige vilkår tilbydes minimum 80 pct. af de ansatte i virksomheden. Dette krav kan medføre begrænsede administrative konsekvenser i forbindelse med dokumentation af, at 80 pct. af virksomhedens ansatte er blevet tilbudt ordningen.

4.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

Med udvidelsen af DIS-ordningen udvides en begunstigende skatteordning, idet arbejdskraft forbundet med en række aktiviteter fremadrettet kan nettoaflønnes. Forslaget vil dermed styrke erhvervets konkurrenceevne på et marked, der er præget af hård international konkurrence og stor medarbejdermobilitet.

DIS-ordningen eksisterer allerede i dag. Størstedelen af det administrative arbejde i virksomhederne er derfor uændret. Udvidelsen af anvendelsesområdet for DIS-ordningen kan medføre begrænsede administrative konsekvenser i forbindelse med dokumentation af, at søfolkene lever op til kravene i ordningen.

4.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre

Med forslaget reduceres omkostningerne for rederierne ved at vælge at sejle under dansk flag, hvilket forventes at tiltrække nye skibe samt udenlandske rederier og dermed maritime aktiviteter til Danmark. Erhvervets omkostninger lettes således umiddelbart med 10 mio. kr.

Virksomheder skal fortsat udføre det administrative arbejde med registrering af skibene, men vil ikke længere skulle bruge tid på betaling af afgiften. Forslaget skønnes derfor ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

Forslaget om ændring af forrentningen ved opkrævning af personers skat indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

Forslaget om begrænsning af sømandsfradraget vil ikke have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med forslaget om en udvidelse af DIS-ordningen foretages der ændringer i en bestående statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de kan sættes i kraft.

Den del af lovforslaget, der ændrer sømandsfradraget, har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse med EU's maritime statsstøtteretningslinjer (2004/C 13/03). Sømandsfradraget er en statsstøtteordning, der blev godkendt af Europa-Kommissionen den 13. november 2002. Den 21. marts 2012 godkendte Kommissionen en 5-årig forhøjelse af sømandsfradraget for arbejde om bord på visse skibe (SA. 33651). Godkendelsen udløb den 31. december 2016. Det forhøjede sømandsfradrag er blevet renotificeret, men er endnu ikke godkendt. Kommissionen har i forbindelse med vurderingen af ordningen påpeget, at det ikke er i overensstemmelse med de reviderede maritime statsstøtteretningslinjer fra 2004 at give statsstøtte for arbejde på skibe, der er indregistreret i tredjelande som f.eks. Singapore. Med ændringen af sømandsfradraget sikres det, at der kun gives sømandsfradrag til søfolk, der arbejder om bord på et skib med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2017 til den 18. januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederiforening, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tinglysningsretten og Vindmølleindustrien.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige til og med den 1. juli i året efter indkomståret indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skattebillet (dvs. indbetalingskort). Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal den skattepligtige betale rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 1,2 procentpoint og afrundet til en decimal.

Det foreslås at ændre fradraget på 1,2 procentpoint til 0,5 procentpoint. Det indebærer, at dag-til-dag-renten forhøjes med 0,7 procentpoint, hvilket, sammen med den under § 1, nr. 2, foreslåede ændring, vil tilskynde til, at skatten afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, skal en skattepligtig ved betaling af restskat - ud over restskatten - betale et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint og afrundet til en decimal.

Det foreslås at ændre tillægget fra 0,8 procentpoint til 1,5 procentpoint. Det indebærer, at restskattetillægget forhøjes med 0,7 procentpoint, hvilket sammen med den under § 1, nr. 1, foreslåede ændring vil tilskynde til, at indkomstskat afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 62, stk. 2, får den skattepligtige ved tilbagebetaling af overskydende skat et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint og afrundet til en decimal. Procenttillægget kan ikke fastsættes til mindre end 0,5 pct. af den overskydende skat.

Det foreslås at ændre minimum for procentgodtgørelsen fra 0,5 pct. til 0,0 pct. af den overskydende skat. Med det aktuelle renteniveau (2018) vil det indebære, at procentgodtgørelsen af overskydende skat vil udgøre 0 pct.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal værdien af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, jf. stk. 2, nr. 2, at værdien af vederlaget efter stk. 1 i samme år ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, der vedrører den gældende 10-procentsregel for indkomstskattefrie medarbejderaktier, og som kun indeholder ét punktum, at henvise til 2. pkt., der foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som løn på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form af aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens § 7 P dog også anvendes. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes værdien af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes vederlaget i form af medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieindkomst, når aktierne afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 9.

Tildeling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P er betinget af, at en række betingelser er opfyldt, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2. Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det bl.a. en betingelse, at værdien af vederlaget efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, ikke overstiger en nærmere fastsat grænse. Grænsen indebærer, at den ansatte i et givet år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte favørelement) uden indkomstbeskatning af den ansatte af vederlaget. Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen.

Årslønnen opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgøres som indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelle pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.

Vederlag i et ansættelsesforhold for en ansat kan skatteretligt kun anses for at hidrøre fra arbejdsgiverselskabet. Hvis vederlaget til en ansat hidrører fra et andet selskab i en koncern end arbejdsgiverselskabet, anses det skatteretligt for ydet af arbejdsgiverselskabet. Modtager en ansat vederlag fra et koncernselskab, vil dette vederlag efter bestemmelsen skulle medregnes i årslønnen.

Favørelementet opgøres som forskellen mellem markedskursen på den underliggende aktie og den pris, medarbejderen skal betale for at købe eller tegne aktien. Medarbejderens betaling skal ske med beskattede midler. Ligningsrådet og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10 pct. overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. kan omfattes af ligningslovens § 7 P, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis 10-procentsgrænsen overskrides, og vederlaget ydes i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af hvilken aftale, der ikke omfattes af ordningen. LIFO er en forkortelse for »Last In, First Out«, dvs. sidst ind, først ud.

Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af ordningen.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., at er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Forslaget går således ud på at hæve grænsen for tildeling af aktier m.v. efter ligningslovens § 7 P, så den ansatte kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 20 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, under visse betingelser.

En tildeling kan kun være omfattet af forslaget, hvis aktielønnen tilbydes på lige vilkår, herunder at værdien af aktielønnen udgør samme andel af årslønnen. Det indebærer, at der for 80 pct. af alle ansatte skal gælde samme vilkår med hensyn til tidspunkt for udnyttelse, eventuelle performancebetingelser for udnyttelse m.v., samt at 80 pct. af alle ansatte skal have tilbud om at kunne erhverve samme type af medarbejderaktier. Selskabet kan f.eks. ikke tilbyde én gruppe ansatte inden for de 80 pct. køberetter til aktier, mens de øvrige ansatte tilbydes at erhverve aktier. Alle 80 pct. af ansatte skal tilbydes aktieløn på lige vilkår.

Endvidere skal det tilbudte vederlag i form af medarbejderaktier, dvs. aktielønnen, udgøre samme andel af årslønnen for 80 pct. af alle ansatte. Det indebærer, at selskabet ikke vil kunne tilbyde én gruppe af 80 pct. af de ansatte at erhverve medarbejderaktier til en værdi af 20 pct. af årslønnen, mens de resterende ansatte tilbydes at erhverve medarbejderaktier til eksempelvis kun 10,5 pct. af årslønnen.

Derudover skal de gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1 og 3-7, finde anvendelse ved tildeling efter den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede regel i 2. pkt. går som anført ud på, at værdien af vederlaget kan udgøre indtil 20 pct. af lønnen, hvis adgangen er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte. 10-procentsgrænsen i 1. pkt. og 20-procentsgrænsen i det foreslåede 2. pkt. kan dermed ikke sammenlægges. Det vil sige, at det vederlag, der kan omfattes af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, i alt højst kan udgøre 20 pct. af årslønnen.

Det betyder, at selskaber, som ønsker at tildele medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P til en værdi mellem 10 pct. og 20 pct. af den pågældende medarbejders årsløn, skal tilbyde minimum 80 pct. af de ansatte i selskabet aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier på lige vilkår. Den foreslåede justering kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Medarbejder A og medarbejder B tjener henholdsvis 1 mio. kr. og 500.000 kr. om året. Selskabet ønsker at tilbyde 80 pct. af medarbejderne tegningsretter efter ligningslovens § 7 P svarende til 15 pct. af den enkelte medarbejders årsløn. A skal herefter tilbydes tegningsretter til en værdi af 150.000 kr. (15 pct. af 1 mio. kr.), mens medarbejder B skal tilbydes tegningsretter til en værdi af 75.000 kr. (15 pct. af 500.000 kr.).

Betingelserne for skattefrihed ved tildeling af mere end 10 pct. af årslønnen er uafhængige af, om der er tildelt medarbejderaktier flere gange og til forskellige grupper af medarbejdere i løbet af et år. Hvis nogle ansatte er tildelt medarbejderaktier til en værdi på 10 pct. af årslønnen, og selskabet senere i samme år ønsker at tildele medarbejderaktier til en værdi på 8 pct. til 80 pct. af de ansatte, og er en eller flere af disse ansatte med i begge grupper, vil selskabet skulle tilbyde medarbejderaktier til 80 pct. af de ansatte til en værdi af 18 pct. af årslønnen og på lige vilkår.

Det svarer til, at et selskab uden forudgående tildeling af medarbejderaktier efter 10-procentsreglen ønsker at tildele medarbejderaktier skattefrit til en værdi på 18 pct. af årslønnen. I så fald skal mindst 80 pct. af de ansatte tilbydes at erhverve medarbejderaktier til en værdi på 18 pct. af årslønnen, hvis tildelingen udover 10 pct. af årslønnen skal være skattefri for den ansatte. Det berører ikke skattefriheden for ansatte, der modtager medarbejderaktier til mindre end 10 pct. af årslønnen, at andre ansatte modtager medarbejderaktier til en værdi af mere end 10 pct. af årslønnen.

Det foreslås, at afgrænsningen af selskabets ansatte sker efter almene kriterier. Det indebærer, at der kan ske begrænsninger i kredsen af ansatte, for hvilken adgangen til at erhverve aktier, købe- og tegningsretter til aktier på lige vilkår skal være åben for mindst 80 pct. af de ansatte i selskabet. Det er en forudsætning for, at ordningen ikke mister sin almene karakter, at ingen gruppe særligt favoriseres, og at de øvrige ansatte ikke i særlig grad favoriseres. Hvis en gruppe af ansatte på baggrund af almene kriterier undtages fra ordningen, betyder det, at de pågældende ansatte ikke skal tælle med ved opgørelsen af den kreds af ansatte i selskabet, hvoraf mindst 80 pct. skal tilbydes ordningen. Det vil dog ikke være muligt at undtage en gruppe af ansatte fra den foreslåede ordning med den begrundelse, at gruppen er omfattet af 10-procentsreglen i den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Ønsker et selskab at tildele mere end 10 pct. af lønnen i form af aktieløn til én medarbejder, skal mindst 80 pct. af de ansatte have samme tilbud.

Den foreslåede bestemmelse svarer i princippet til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., som blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. I henhold til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A var der skattefrihed for såkaldte gratisaktier (og medarbejderobligationer). Efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 1. pkt., var det en betingelse for fritagelse for indkomstskat, at adgangen til at erhverve aktier stod åben for alle ansatte i virksomheden. Efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., kunne begrænsninger, der var fastsat efter almene kriterier, dog anerkendes.

Det er hensigten, at afgrænsningen i den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt. af hvilke ansatte, der talte med ved opgørelsen af selskabets ansatte, skal gælde tilsvarende efter den foreslåede bestemmelse.

Det vil sige, at der efter forslaget først skal ske en afgrænsning af hvilke ansatte, der tæller ved opgørelsen af selskabets ansatte. Der kan ske begrænsning af ansatte eller grupper af ansatte efter almene kriterier. Hermed fremkommer kredsen af ansatte i selskabet, hvoraf mindst 80 pct. skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier på lige vilkår. Det står herefter selskabet frit at vælge de mindst 80 pct. af de ansatte, der skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier.

På den baggrund vil den praksis, der dannede sig vedrørende den tidligere ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., være relevant ved vurderingen af, om begrænsninger i kredsen af ansatte, for hvilken adgangen skal være åben for mindst 80 pct. af de ansatte i selskabet, fastsættes efter almene kriterier, jf. den foreslåede regel. Derfor gennemgås denne praksis nedenfor i korte træk.

Det var praksis vedrørende den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., at adgangen til at erhverve aktier m.v. kunne være betinget af medarbejderens anciennitet.

Adgangen til at erhverve aktier m.v. kunne således være betinget af, at medarbejderen havde været ansat i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt af SKAT, jf. SKM2005·382·LR. I en sag traf Ligningsrådet afgørelse om, at der i overensstemmelse med betingelserne i ligningslovens § 7 A kunne gennemføres en medarbejderaktieordning i år 1, hvor der var en betingelse om 1 års anciennitet, jf. SKM2001·250·LR. I en anden sag kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en tildeling af aktier til medarbejdere med en anciennitet på mindst 4 ½ år kunne anses for at være generel og derfor omfattet af ligningslovens § 7 A, jf. SKM2011·335·SR.

Derudover kunne visse medarbejdere på grund af overenskomstforhold undtages fra ordningen i ligningslovens § 7 A, jf. Skatterådets afgørelse refereret i SKM2008·710·SR.

Præstationsbaseret differentiering kunne også i visse tilfælde accepteres, jf. Skatterådets afgørelse refereret i SKM2008·176·SR. Skatterådet vurderede, at ordningen opfyldte kravet om at være generel, uanset at der var indsat nogle minimumsbetingelser i ordningen for at være berettiget til bonus. Minimumsbetingelserne var ens for alle ansatte, og Skatterådet fandt derfor, at adgangen til at erhverve obligationer stod åben for alle ansatte, uanset at adgangen var betinget af en vis minimum »performance« (indsats og resultat) fra medarbejderens side.

Det var desuden muligt at udelukke medarbejdere på baggrund af et arbejdstidskriterium. Ligningsrådet traf afgørelse om, at det var i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, at selskabet kun tilbød ordningen til medarbejdere, der havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer, jf. SKM2005·382·LR.

Derudover kunne ledende medarbejdere undtages, hvis de var del af et andet incitamentsprogram, dvs. et program uden for den påtænkte ordning, jf. afgørelserne refereret i SKM2001·560·LR og SKM2007·76·SR, ligesom medarbejdere i uddannelsesstillinger, f.eks. praktikanter og lærlinge, i visse tilfælde kunne holdes uden for ordningen, jf. Ligningsrådets afgørelse refereret i SKM2001·560·LR.

Derimod var det i strid med betingelsen om, at adgangen skulle stå åben for alle ansatte i selskabet, hvis medarbejdere under 18 år blev udelukket fra at deltage i en medarbejderaktieordning, jf. Skatterådets afgørelse refereret i SKM2009·155·SR.

For en yderligere beskrivelse af praksis vedrørende den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., henvises til den juridiske vejledning, afsnit C·A·5·17.8.4.1.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., at antallet af ansatte skal opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne eller tegningsretterne tilbydes. Det er således det tidspunkt, hvor aktielønsordningen tilbydes, som vil være afgørende for, om betingelsen i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., er opfyldt.

Konsekvensen af, at betingelsen i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt, vil være, at den del af aktiernes, køberetternes og tegningsretternes værdi, som overstiger 10 pct. af årslønnen, skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 28 (hvis betingelserne herfor er opfyldt) eller efter reglerne i ligningslovens § 16.

Selskabet vil som efter gældende regler fortsat kunne tildele udvalgte ansatte aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til maksimalt 10 pct. af årslønnen, hvis betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.

Til nr. 3

I ligningslovens § 9 A, stk. 11, foreslås det, at henvisningen til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, ændres til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 5. Det er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 5 i lovforslagets § 3, nr. 2, om udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.

Til § 3

Til nr. 1

Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan søfolk, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal skibet have en bruttotonnage på 20 t eller derover og udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Herudover finder sømandsfradraget anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ved arbejde om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 4.

Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, er fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Det forhøjede sømandsfradrag finder ikke anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.

Det er en betingelse for sømandsfradrag, herunder det forhøjede sømandsfradrag, at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Sømandsfradraget træder i stedet for andre lønmodtagerfradrag som f.eks. fradrag for fagforeningskontingent, A-kassebidrag og befordring. Søfolk, som kan foretage sømandsfradrag, kan endvidere ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet, jf. sømandsbeskatningslovens § 4.

Både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige søfolk kan få sømandsfradrag, hvis de opfylder betingelserne herfor. En sømand, der er fuldt skattepligtig til Danmark, har typisk bopæl i Danmark. En fuldt skattepligtig sømand kan få sømandsfradrag ved arbejde om bord på både danske og udenlandske skibe. Det er ikke en betingelse, at det udenlandske skib har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

En begrænset skattepligtig sømand har typisk har bopæl i udlandet og erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk indregistreret skib eller et skib, der kan sidestilles hermed, dvs. et skib med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter), jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne for sømandsfradrag ændres således, at søfolk, som er fuldt skattepligtige til Danmark, kun kan få sømandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib, der er registreret med hjemsted i enten Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Denne del af lovforslaget har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse med EU's maritime statsstøtteretningslinjer.

Lovændringen medfører ingen ændring for søfolk, der er begrænset skattepligtige til Danmark, og arbejder om bord på dansk indregistrerede skibe. Disse søfolk vil fortsat kunne få sømandsfradrag. Begrænset skattepligtige søfolk m.v., der arbejder om bord på skibe, der uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-chartrede skibe), vil dog ligesom fuldt skattepligtige personer, kun kunne få sømandsfradrag, hvis skibet er registeret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

Til nr. 2

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, at nettolønsordningen for søfolk (DIS-ordningen) finder anvendelse ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Et dansk skib er ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, defineret som et skib, der er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Efter gældende regler kan kabelskibe ikke omfattes af tonnageskatteloven. Dette ændres, når lov nr. 1886 af 29. december 2015 træder i kraft. Indtil det sker, følger det af sømandsbeskatningslovens § 5 a, at DIS-ordningen uanset tonnageskattelovens regler finder anvendelse ved arbejde om bord på kabelskibe. Det er en betingelse, at kabelskibet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat. Ved arbejde inden for EU eller EØS finder DIS-ordningen dog udelukkende anvendelse, hvor skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed.

Herudover finder DIS-ordningen under visse betingelser anvendelse på bugser- og bjærgningsfartøjer. Ligesom for kabelskibene er det en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, foreslås det, at sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1 og 2 (DIS-ordningen) og § 3 (sømandsfradragsordningen) også gælder ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a.

Skibe, der udfører de nævnte aktiviteter, som DIS-ordningen foreslås udvidet med, anvendes ofte ikke udelukkende til befordring af passagerer eller gods m.v., og vil derfor ofte ikke opfylde det generelle krav i DIS-ordningen om at være et dansk skib eller det generelle krav i sømandsfradragsreglerne om at være et dansk eller udenlandsk skib, som det er defineret i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Med den foreslåede lovændring sikres det, at skibe, der udfører de nævnte aktiviteter i tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a, alligevel vil kunne omfattes af DIS-ordningen og få sømandsfradrag, hvis de øvrige betingelser i sømandsfradragsreglerne og DIS-ordningen er opfyldt.

De aktiviteter, der omfattes af tonnageskattelovens § 6, er erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Herudover er der i tonnageskattelovens § 8 opregnet en række former for virksomhed, der ikke omfattes af tonnageskattelovens § 6, f.eks. forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster.

De aktiviteter, der er omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-6, er:

1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § tonnageskattelovens 6.

2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af tonnageskattelovens § 6.

3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer gælder det dog alene i det omfang, at virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde.

4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed.

5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.

6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder

For aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-6, er det ikke en betingelse, at skibet udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, ligesom det heller ikke er en betingelse, at aktiviteten udøves mellem forskellige destinationer.

De øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at indkomst kan omfattes af tonnageskatteordningen, vil dog også gælde for de aktiviteter, som tonnageskatteordningen udvides med, når lov nr. 1886 af 29. december 2015 træder i kraft. Udvidelsen af tonnageskatteordningen indebærer således f.eks. ikke en ændring i afgrænsningen af de fartøjstyper, der kan omfattes af tonnageskatteordningen og dermed også af DIS-ordningen.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes til alle former for vagttjeneste til søs.

Vagttjeneste omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder. Vagtskibe udfører blandt andet aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver samt opgaver inden for miljøbeskyttelse.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 2, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes til alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (i det følgende »supplyopgaver«) til søs.

Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder - f.eks. entreprenørarbejde eller arbejde på en boreplatform eller et hotelskib, der ikke er fast forankret.

Supplyopgaver er overordnet set støtte- og servicefunktioner og kan f.eks. bestå i forsyningssejlads mellem en havn og et anlæg eller en struktur på kontinentalsoklen eller til andre skibe til søs - f.eks. med proviant, bunkersolie eller mandskab. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren skal anvende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal transporteres videre eller videresælges.

Supplyopgaver kan desuden være f.eks. sikkerheds- og redningsopgaver, herunder standby redningstjeneste, ankerhåndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer (såkaldte ROV-operationer), kranløft og andre kranoperationer, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyttelse, f.eks. opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supplyskib ligger vagt ved f.eks. en boreplatform og adviserer anden trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række aktiviteter til fælles med vagtskibe.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 3, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes til visse former for konstruktionsopgaver til søs, herunder evt. erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods i forbindelse hermed. Det bemærkes, at skibe, der udelukkende udfører erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, allerede efter gældende regler vil kunne omfattes af DIS-ordningen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, omfatter for det første aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af vindmøller og vindmølleparker til søs. Aktiviteten udføres typisk af særlige vindmøllefartøjer.

Vindmøllefartøjer er fartøjer, der i forbindelse med bygning og reparation af havvindmøller, transporterer bygningsdele (vinger, tårne m.v.) til byggestedet eller anvendes til opsætningen eller den efterfølgende vedligeholdelse af vindmøllerne. Vindmøllefartøjerne kan ligeledes anvendes til nedtagning af vindmøller.

For det andet omfatter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af andre havanlæg - f.eks. bølgebrydningsanlæg og andre kystbeskyttelsesforanstaltninger.

For det tredje omfatter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs omfattet af ordningen i det omfang, at sådanne aktiviteter udøves uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. Baggrunden for, at tonnageskatteordningen kun gælder uden for det danske søterritorium og kontinentalsokkelområde, skyldes ønsket om at modvirke risikoen for, at koncerner, som både har selskaber med konstruktionsaktiviteter (som fremover vil være omfattet af den lempeligere tonnagebeskatning) og selskaber med aktivitet inden for olieindvinding (som er undergivet den højere kulbrintebeskatning), internt overfører indkomst fra kulbrintebeskatningen til tonnagebeskatningen.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 4, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes som kabellægnings- og/eller rørlægningsskib. Herved forstås dels nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden samt tilhørende rendegravning, dels evt. transport af passagerer eller gods f.eks. kabeltromler i forbindelse hermed. Disse aktiviteter udføres typisk af særlige rørlægnings- og kabellægningsskibe.

Det er ikke afgørende for vurderingen af, om sømanden kan omfattes af udvidelsen af DIS-ordningen, om arbejdet udføres om bord på et kabelskib, hvor det særlige udstyr til nedlægning/optagning af kabler på havbunden er en permanent integreret del af skibet. Det afgørende for vurderingen er, om skibet udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a.

Det bemærkes, at det ved arbejde om bord på kabelskibe, der udfører arbejde i EU/EØS, ikke længere er en betingelse, at skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed. På dette punkt kommer arbejde om bord på kabelskibe, der udfører arbejde inden for EU/EØS, til at svare til gældende regler ved arbejde om bord på kabelskibe, der udfører arbejde uden for EU/EØS.

Det bemærkes herudover, at den foreslåede bestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 2, medfører, at DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen også omfatter søfolk, der arbejder om bord på et specialfartøj, der udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj og er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Dette svarer til gældende regler i sømandsbeskatningslovens § 5 a, stk. 2.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 5, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der udfører alle former for aktivitet med ishåndtering til søs, der ikke består i bugseringsaktiviteter. Aktiviteter med ishåndtering omfatter blandt andet eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og beskyttelse af f.eks. boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge. Ishåndtering omfatter desuden egentlig isbrydning.

Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 5, omfatter ikke bugseringsaktiviteter. Søfolk, der arbejder om bord på et bugser- og bjergningsfartøj, kan dog efter omstændighederne omfattes af DIS-ordningen ved arbejde uden for EU/EØS, hvis betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Ved arbejde inden for EU/EØS er det ifølge sømandsbeskatningslovens § 6 en betingelse for at kunne omfattes af DIS-ordningen, at skibet udfører bugseringsopgaver i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift, og at skibet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 6, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der huser medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder. Aktiviteterne udføres typisk af såkaldte ASV'er.

ASV'er er kendetegnede ved at være en nødvendig del af de omfattende og langvarige offshore-arbejder, de er knyttet til. Skibene kan f.eks. tilknyttes offshore-arbejder i en tidsbegrænset periode og udgøre en integreret og nødvendig del heraf. Skibene udfører ikke egentlig erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods til søs, men de er underlagt de samme konkurrencemæssige og tekniske vilkår som traditionelle fartøjer, der anvendes til transport af gods og passagerer til søs.

Permanent opankrede skibe opfylder, uanset formål, fortsat ikke betingelserne i DIS-ordningen, da sådanne skibe ikke vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 11. Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen angår derfor alene specialskibe, der foretager midlertidig indkvartering af mandskab, midlertidig opmagasinering af reservedele eller midlertidig brug som værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder, hvor ASV'erne udgør en del af disse.

Det bemærkes herudover, at et hotelskibs udlejning af værelser til turister ikke omfattes af tonnageskatteordningen, da virksomhed til varetagelse af fritidsformål er udelukket fra tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10. Arbejde om bord på skibe med sådanne aktiviteter opfylder derfor heller ikke betingelserne for at blive omfattet af DIS-ordningen.

Til nr. 3

I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, der bliver til stk. 4, foreslås det, at henvisningen til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1 og 2, ændres til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1-3. Det er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 5 i lovforslagets § 3, nr. 2, om udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.

Til nr. 4

I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, der bliver til stk. 5, foreslås det, at henvisningen til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1 og 2, ændres til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1-3. Det er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 5 i lovforslagets § 3, nr. 2, om udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.

Herudover præciseres det i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, at bestemmelsen om, at søfolk, der kan anvende DIS-ordningen, ikke er omfattet af rejsereglerne m.v. i ligningslovens § 9 A, stk. 1-9, gælder for begrænset skattepligtige søfolk, dvs. typisk søfolk med bopæl i udlandet, på samme måde, som den gælder for fuldt skattepligtige søfolk.

Til nr. 5

Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens § 5 a ophæves. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, om at udvide DIS-ordningen med søfolk, der bl.a. arbejder om bord på de samme kabelskibe, som tonnageskatteloven udvides med. Dermed er der ikke længere behov for de særlige begrænsninger for anvendelsen af DIS-ordningen ved arbejde om bord på kabelskibe inden for EU/EØS i sømandsbeskatningslovens § 5 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, om specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 4.

Til nr. 6.

Det fremgår af sømandsbeskatningslovens § 5 b, at DIS-ordningen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, uanset tonnageskattelovens bestemmelser ikke finder anvendelse ved arbejde om bord på skibe, der udfører virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-3, virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, med nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger på havbunden, herunder rendegravning i den forbindelse, eller virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 5 eller 6.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den samtidige udvidelse af tonnageskatteordningen med aktiviteter på en række specialskibe ikke medfører en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen for søfolk. Sømandsbeskatningslovens § 5 b blev vedtaget som § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 sammen med udvidelsen af tonnageskatteordningen. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2016, når Skatteministeren sætter loven i kraft. Lov nr. 1886 af 29. december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den indebærer ændringer af en eksisterende statsstøtteordning, der først kan sættes i kraft, når ændringen er godkendt af Europa-Kommissionen.

Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens § 5 b ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvor DIS-ordningen foreslås udvidet med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.

I lovforslagets § 6, stk. 4, foreslås det bl.a., at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af sømandsbeskatningslovens § 5 b og udvidelsen af DIS-ordningen i lovens § 3, nr. 2 og i lovforslagets § 6, stk. 8, foreslås det bl.a., at ændringerne får virkning fra og med indkomståret 2019.

Virkningsbestemmelsen for ophævelsen af sømandsbeskatningslovens § 5 b skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, hvor det foreslås, at virkningstidsperioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015, begrænses, så bestemmelsen får virkning fra og med indkomståret 2016 til og med indkomståret 2018.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, stk. 4 og 8.

Til nr. 7

I sømandsbeskatningslovens § 11 foreslås det, at henvisningen til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, ændres til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4. Det er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 5 i lovforslagets § 3, nr. 2, om udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 5, at der betales afgift for registrering af betinget eller endelig ejer af et skib efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 6, fremgår, at der betales afgift for registrering af pant, bortset fra retspant, i skibe efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejerforhold til og pant i ethvert skib, der registreres i et dansk skibsregister, foreslås det, at tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 5 og 6, ophæves.

Forslaget ændrer ikke på afgiftspligten for tinglysning af pant i helt små skibe med en bruttotonnage under 5 t og mellemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t, hvor pant i sådanne skibe tinglyses i Personbogen som pant i løsøre. Det skyldes, at disse skibe ikke kan registreres i skibsregistret. Tinglysning af pant i Personbogen, som er relevant for pant i skibe, der ikke kan registreres i skibsregistret, er omfattet af lovens § 1, nr. 2 og § 5, der er lovens generelle bestemmelser om tinglysning af pant i løsøre, herunder skibe.

Til nr. 2

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen efter § 4 eller §§ 11 og 13, det samlede kontante vederlag.

Lovens § 4 vedrører afgiften ved tinglysning af ejerforhold til fast ejendom. Lovens § 11 vedrører afgiften ved registrering af ejerforhold til skibe, mens lovens § 13 vedrører afgiften ved registrering af ejerforhold til luftfartøjer.

Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til lovens § 11 udgår i lovens § 3, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 3

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., at såfremt der ved registrering af ejer af skib eller luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter §§ 11 og 13, hvor sidstnævnte bestemmelse vedrører registrering af ejerforhold til luftfartøjer, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af skibet eller luftfartøjet efter bedste skøn.

Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til § 11 samt »skib eller« og »skibet eller« i lovens § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår.

Til nr. 4

Efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af ejerskifte af et handelsskib eller ved registrering af ejerskab til et handelsskib betales en afgift på 1 promille af skibets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved registrering af ejerskifte af et fiskeskib og fritidsfartøj eller ved registrering af ejerskab til et fiskeskib og fritidsfartøj betales en afgift på 4 promille af skibets værdi. Førstegangsregistrering af en ejer af et nybygget skib på grundlag af bilbrev eller lignende dokument er dog afgiftsfri, jf. bestemmelsens stk. 3.

Efter lovens § 12, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af pant i handelsskibe og fiskeskibe, bortset fra retspant i disse skibe, betales en afgift på 1 promille af pantets værdi. For fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ikke betales afgift, såfremt der inddrages andre eller yderligere skibe under et eksisterende pant i et skib. Afgiftsfritagelsen gælder ikke, såfremt der sker et skift af pantsætteren i forbindelse med pantudvidelsen. Efter bestemmelsens stk. 3 er helt små skibe med en bruttotonnage på 5 t eller derunder omfattet af reglerne for pant i løsøre efter lovens § 5. Det skyldes, at registrering af pant i sådanne skibe ikke kan ske i skibsregistret. Fra og med den 1. marts 2018 kan mellemstore fritidsfartøjer, dvs. fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t og mindst 5 t, ikke registreres i skibsregistret, hvilket betyder, at pant i disse skibe skal tinglyses i Personbogen som pant i løsøre på lige fod med helt små skibe, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017.

Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejerforhold til og pant i et ethvert skib, der registreres i et dansk skibsregister, foreslås lovens §§ 11 og 12 ophævet.

Da pant i helt små skibe og mellemstore fritidsfartøjer tinglyses i Personbogen og dermed ikke er omfattet af dette lovforslag, er disse skibe omfattet af den almindelige bestemmelse i lovens § 1, nr. 2 og § 5, der vedrører tinglysning af pant i løsøre, herunder pant i skibe.

Til nr. 5

Det fremgår bl.a. af tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at registrering af adkomstændringer vedrørende skibe i forbindelse med selskabsomstruktureringer er afgiftsfri. Bestemmelsen omfatter bl.a. skibe efter lovens §§ 11 og 12.

Da lovens §§ 11 og 12 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til lovens §§ 11 og 12 i lovens § 15, stk. 1, nr. 1, udgår.

Til nr. 6

Efter tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, er registrering af skibe hjemmehørende i Grønland i skibsregistret afgiftsfri.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås lovens § 15, stk. 1, nr. 2, ophævet.

Til nr. 7

Efter tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, er der afgiftsfritagelse for gaver til anerkendte trossamfund m.v. i form af skibe eller fly.

Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det, »skib eller« i lovens § 15, stk. 2, udgår.

Til nr. 8

Som udgangspunkt indtræder pligten til at betale afgift ved anmeldelse til tinglysning eller registrering, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1. Hvis afgiften eller en del heraf ikke betales ved tinglysning eller registrering, udløser det en strafafgift, jf. lovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af ordlyden i lovens § 20, stk. 2, at strafafgift efter stk. 1 ikke udløses i de forhold, der er omfattet af lovens § 5, stk. 2, 2. pkt.

De nævnte forhold er imidlertid beskrevet i lovens § 5, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 5, stk. 2, 2. pkt. i lovens § 20, stk. 2, ændres til »§ 5, stk. 2, 3. pkt.«.

Forslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at udvide DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Formålet med § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 var at sikre, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række specialskibe ikke samtidig medførte en udvidelse af DIS-ordningen for søfolk.

Bestemmelsen og den samtidige udvidelse af tonnageskatteordningen, får ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015, virkning fra og med indkomståret 2016, når Skatteministeren sætter loven i kraft. Lov nr. 1886 af 29. december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den indebærer ændringer af en eksisterende statsstøtteordning, der først kan sættes i kraft, når ændringen er godkendt af Europa-Kommissionen.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås DIS-ordningen udvidet med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a. I lovforslagets § 6, stk. 8, foreslås det, at ændringen får virkning fra og med indkomståret 2019.

I forlængelse heraf foreslås det derfor, at virkningstidsperioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015, begrænses, så bestemmelsen får virkning fra og med indkomståret 2016 til og med indkomståret 2018.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5. Undtagelserne i stk. 2-5 indebærer, at det alene er lovens § 1 vedrørende ændring af dag-til-dag-renten, restskattetillægget og minimum for procentgodtgørelsen af overskydende skat, der træder i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1 og 2, der hæver grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er valgt, for at denne del af loven - der indfører regler med tilbagevirkende kraft, jf. bemærkningerne til stk. 7 - kan træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen. Forslaget er udelukkende begunstigende.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, dvs. den del af loven, der vedrører udvidelsen af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe. Baggrunden for dette er, at der er tale om en ændring af en eksisterende statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de kan træde i kraft.

I stk. 3 foreslås det herudover, at skatteministeren også fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 5. § 5 begrænser virkningstidsperioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 fra indkomståret 2016 til og med indkomståret 2018 og skal derfor sættes i kraft samtidig med, at lov nr. 1886 af 29. december 2015 sættes i kraft.

§ 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 nyaffatter sømandsbeskatningslovens § 5 b, så det sikres, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række specialskibe ikke medfører en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. Lov nr. 1886 af 29. december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den ændrer i en bestående statsstøtteordning og derfor først skal godkendes af Europa-Kommissionen, før skatteministeren kan sætte loven i kraft.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 1, vedrørende begrænsningen af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater, træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås i stk. 5, at § 4, der vedrører afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, træder i kraft den 1. maj 2018.

Det foreslås i stk. 6, at § 1 vedrørende ændring af dag-til-dag-renten, restskattetillægget og minimum for procentgodtgørelsen af overskydende skat tillægges virkning for afregning af indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår. Indkomstskatterne for indkomståret 2018 afregnes i kalenderåret 2019. Lovforslaget har således ikke tilbagevirkende kraft.

Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 1 og 2, hvorefter den ansatte kan erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier til højst 20 pct. af årslønnen, såfremt adgangen er åben for mindst 80 pct. af de ansatte, har virkning for aftaler, der indgås den 1. januar 2018 eller senere. Den tilbagevirkende kraft betyder, at virksomheder kan tildele aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 20 pct. af den ansattes årsløn fra og med den 1. januar 2018 uden indkomstbeskatning af den ansatte af vederlaget under forudsætning af, at mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte får tilbudt aktielønsordningen, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. De foreslåede regler kan dog først anvendes efter lovens ikrafttræden. Selskabet og den ansatte vil indtil lovens ikrafttræden kunne indgå aftale om, at vederlag beskattes efter ligningslovens § 7 D, såfremt betingelserne er opfyldt, med det forbehold, at den nødvendige skattelovgivning, jf. lovforslaget, gennemføres som forudsat.

Indtil loven træder i kraft, vil selskabet og de ansatte skulle anvende de gældende regler. Vederlaget vil, indtil loven træder i kraft, skulle behandles efter ligningslovens § 28 (gælder kun købe- og tegningsretter), hvis betingelserne er opfyldt. Er det ikke tilfældet, skal reglerne i ligningslovens § 16 anvendes. Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 skal først lønbeskattes på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes. For så vidt angår købe- og tegningsretter, der ikke kan omfattes af ligningslovens § 28, og aktier vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat af vederlaget på samme som almindelig løn.

Efter loven er trådt i kraft, og de foreslåede regler kan anvendes for en ordning, vil der skulle ske regulering af arbejdsgiverens indeholdte A-skattebeløb på samme måde som andre A-skattebeløb, der skal reguleres. Det sker ved, at arbejdsgiveren foretager indberetning heraf, hvorefter der sker tilbagebetaling af det pågældende beløb til arbejdsgiveren.

Det foreslås i stk. 8, at § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, vedrørende udvidelsen af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, har virkning fra og med indkomståret 2019. Ifølge stk. 3 fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, da ændringen først kan sættes i kraft, når ændringen er godkendt af EU-kommissionen.

Det foreslås i stk. 9, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2018 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 10, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk. 9, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Det foreslås i stk. 11, at personer og virksomheder, der har betalt registreringsafgift for ejer- og pantregistreringer fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. april 2018, kan få den indbetalte afgift tilbagebetalt af SKAT efter ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en særlig tilbagebetalingsordning, som afviger fra de almindelige regler om tilbagebetaling af afgift, herunder skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 om frister vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Tilbagebetaling af afgift, der er indbetalt i 2018, kan kun tilbagebetales efter denne særordning. Ordningen skal sikre en korrekt tilbagebetaling til de afgiftspligtige, da der kan være flere parter, der kan være berettigede til samme afgiftsbeløb.

Det foreslås desuden, at tilbagebetaling af afgift kun kan ske, såfremt tilbagebetalingsbeløbet for registreringen af det enkelte dagbogsnummer overstiger 200 kr. Dagbogsnummer er det nummer, som Søfartsstyrelsen (registreringsmyndigheden) giver skødet eller pantebrevet, når det modtages i forbindelse med registreringen. Nummeret giver en entydig identifikation af skødet/pantebrevet. En bagatelgrænse foreslås af hensyn til ressourceforbruget i SKAT.

Det foreslås i stk. 12, at for at søge tilbagebetaling af afgift efter stk. 11 skal ansøger indsende de originale dokumenter i form af skibsskøde eller pantebrev, der er påført registreringsmyndighedens stempel og notering af afgiftsbeløb, samt oplysning om kendingsbogstaverne på de skibe, der søges tilbagebetaling på, til SKAT. Herudover skal ansøgningen indeholde identifikationsoplysninger på ansøger i form af cpr/cvr-nummer eller tilsvarende oplysninger, såfremt ansøger ikke har et cpr/cvr-nummer, og dokumentation for, at ansøger har afholdt udgiften (f.eks. dokumentation for betalingstransaktionen fra den pågældende konto). Såfremt køber og sælger ved skøder eller pantsætter og panthaver ved pantebreve har aftalt at fordele betaling af afgiften, skal denne aftale vedlægges ansøgningen.

Det foreslås desuden, at en ansøgning om tilbagebetaling af afgift skal være SKAT i hænde senest den 31. juli 2018. Efter ansøgningsfristens udløb vil SKAT behandle de indkomne ansøgninger og foretage tilbagebetalingen til ansøgernes NemKonto på grundlag af ansøgningen. Med udbetaling til NemKonto sikres, at tilbagebetalingen sker til rette vedkommende. Det følger endvidere heraf, at virksomheder, som er registreret efter den særlige afregningsordning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17 (den såkaldte storkundeordning), og som betaler tinglysningsafgift månedligt på egne eller deres kunders vegne, ikke kan modregne tilbagebetalingsbeløbet i deres månedsafregninger. Tilbagebetaling kan i denne særlige situation kun ske efter ansøgning og ved udbetaling til NemKonto.

Det er muligt at oprette en NemKonto på en udenlandsk bankkonto. Dette kræver dog, at den udenlandske enhed har et skatte-cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer. Har ansøger ikke en NemKonto, er det muligt at udbetale manuelt til en udenlandsk konto. Til brug for den manuelle udbetaling skal SKAT have konkrete kontooplysninger (f.eks. IBAN-kontonummer og BIC/SWIFT).

De originale dokumenter tilbagesendes til ansøger med SKATs påtegning efter endt sagsbehandling.

Det foreslås i stk. 13, at tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 11 forrentes efter renteloven fra 30 dage efter den 31. juli 2018, som er sidste frist for indgivelse af ansøgning om tilbagebetaling af registreringsafgift.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov