Fremsat den 14. marts 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde1)

(Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabers selskabskapital og ændrede krav til ejerregistrering m.v.)

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, ændres »500.000 kr.« til: »400.000 kr.«

2. Efter § 58 a indsættes før overskriften før § 59:

»§ 58 b. Ved etablering af et kapitalselskab skal der senest samtidig med registreringen af selskabet, jf. § 9, stk. 1, indhentes og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.«

3. I § 225, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) kapitalselskabet intet har registreret i henhold til § 58 a,«.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

4. I § 229 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.

Stk. 6. Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, og deltagelse ved anvendelse af telekommunikation uden billede findes forsvarlig.«

5. Overskriften før § 325 affattes således:

»Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber«.

6. I § 325, 1. pkt. ændres »et andelsselskab med begrænset ansvar« til: »en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.

7. I § 326, stk. 1, § 326, stk. 3, nr. 5, § 327, stk. 1, 1. pkt., 2 steder i § 328, stk. 3, § 329, stk. 1, 2. pkt., § 330, stk. 3 og 4, 1. pkt., § 332, stk. 1, 1. pkt., § 333, stk. 2, § 334, stk. 2 og 3, § 335, stk. 1, 3. pkt. og 4, og § 337, stk. 1, 1. pkt., ændres »andelsselskabet« til: »virksomheden«.

8. I § 326, stk. 2, § 327, stk. 2, § 328, stk. 4, § 330, stk. 1, 3. pkt., § 331, 2. pkt., § 335, stk. 6, 2. pkt., og § 336, stk. 1, ændres »Andelshaverne« til: »Deltagerne«.

9. I § 326, stk. 3, nr. 8, § 331, 1. pkt., § 332, stk. 4, § 335, stk. 6, 2. pkt., og § 337, stk. 4 og stk. 6, ændres »selskabets« til: »virksomhedens«.

10. I § 326, stk. 3, nr. 3, § 327, stk. 1, 2. pkt., § 330, stk. 4, 1. pkt., § 334, stk. 2, 3 og 6, § 335, stk. 1, 2 og 2 steder i 3. pkt., § 336, stk. 1 og 3, og § 337, stk. 3, nr. 1, ændres »andelshaverne« til: »deltagerne«.

11. I § 326, stk. 3, nr. 1 og 2, § 328, stk. 1, 2 og 4, § 331, 1. pkt., § 333, stk. 2 og 4, § 334, stk. 6, og § 335, stk. 2, ændres »andelsselskabets« til: »virksomhedens«.

12. I § 328, stk. 2, ændres »det pågældende andelsselskab« til: »den pågældende virksomhed med begrænset ansvar«.

13. I § 325, 1. pkt., § 332, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, § 334, stk. 6, nr. 2, § 335, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., og § 336, stk. 1, ændres »selskabet« til: »virksomheden«.

14. I § 333, stk. 6, ændres »andelsselskabers« til: »virksomheders«.

15. I § 334, stk. 6, ændres »andelshaverne på andelsselskabets« til: »deltagerne på virksomhedens«.

16. I § 334, stk. 6, nr. 2, og § 335, stk. 3, nr. 1, ændres »Andelsselskabets« til: »Virksomhedens«.

17. I § 334, stk. 7, ændres »Andelshavere« til: »Deltagere«.

18. I § 335, stk. 1, 4. pkt., ændres »et andelsselskab« til: »en virksomhed med begrænset ansvar«.

19. I § 335, stk. 3, nr. 2, ændres »andelsselskab« til: »virksomhed«.

20. I § 335, stk. 5, ændres »andelshavere« til: »deltagere«.

21. I § 337, stk. 3 og 4, ændres »Et andelsselskabs« til: »En virksomheds«.

22. I § 337, stk. 3, nr. 4, 1. pkt., ændres »Andelshavernes« til: »Deltagernes«.

23. I § 357 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I forbindelse med omregistrering kan der foretages indskud af andre værdier end kontanter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

24. I § 357 c, stk. 1, udgår »på beslutningstidspunktet«.

§ 2

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1665 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 15 h indsættes før overskriften før § 16:

»§ 15 i. Ved etablering af en virksomhed med begrænset ansvar og interessentskab eller kommanditselskab skal der senest samtidig med registreringen af virksomheden, jf. § 10, indhentes og registreres oplysninger om virksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.«

2. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) virksomheder med begrænset ansvar intet har registreret i henhold til § 15 g,«.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

§ 3

I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1665 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 21 b indsættes før overskriften før § 22:

»§ 21 c. Ved etablering af en erhvervsdrivende fond skal der senest samtidig med registreringen af fonden, jf. § 12, indhentes og registreres oplysninger om fondens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, jf. § 21 a, stk. 1.«

2. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) fonden intet har registreret i henhold til § 21 a,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er med afsæt i aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre at gennemføre en række konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark.

Aftalen indeholder 35 erhvervs- og iværksætterinitiativer, der skal styrke grundlaget for den fremtidige vækst i Danmark. Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Regeringen lægger således op til at sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra 500.000 kr. til 400.000 kr., da det vil lette muligheden for at etablere aktieselskaber og til at omdanne anpartsselskaber til aktieselskaber, når de rammer et udviklingsstadie, hvor det kan være en fordel for dem at være et aktieselskab. Det kan være hensigtsmæssigt, da der generelt knytter sig en særlig tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser. Desuden lægges der op til en sænkelse af kapitalkravet for aktieselskaber for at gøre op med, at det danske kapitalkrav er højere end kravene til selskabskapital i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Med afsæt i en konkret sag fra Erhvervsstyrelsen om omdannelse af et selskab med begrænset ansvar (S. M. B. A.) til et aktieselskab (A/S) foreslog Virksomhedsforum for enklere regler den 18. juni 2014 bedre omdannelsesmuligheder for de såkaldte selskaber med begrænset ansvar (S. M. B. A.). Regeringen vil gerne imødekomme dette forslag, og foreslår derfor, at der indføres hjemmel til at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab, idet dette vurderes at lette processen for de virksomheder, som ønsker at drive virksomhed i aktieselskabsform. Som følge heraf kan omdannelsen af S. M. B. A. og F. M. B. A. til aktieselskaber ske uden det nuværende krav om, at virksomheden først ændres til A. M. B. A. inden omdannelse til aktieselskab kan finde sted.

Regeringen ønsker at sikre et stærkt erhvervsliv gennem fortsat forbedring af erhvervsvilkårene i Danmark. Derfor foretages der mindre præciseringer i forhold til reguleringen af iværksætterselskaber i forbindelse med omregistrering af iværksætterselskaber, da reguleringen i dag på en række områder er uklar. Med ændringerne gøres det administrativt lettere at omregistrere sig fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab samt skabes større klarhed over, hvilke krav iværksætterselskaberne skal leve op til i forbindelse med en evt. omregistrering til et anpartsselskab eller kapitalforhøjelse med apportindskud.

Gode erhvervsvilkår handler også om at skabe gennemsigtighed i virksomhederne og modvirke økonomiske kriminalitet. Dette sikres bl.a. ved en registrering af virksomhedens ejeroplysninger. Regeringen foreslår derfor at gøre registrering af reelle ejere til en betingelse for at drive virksomhed. Formålet er således at kunne håndhæve kravet om ejerregistrering på en hensigtsmæssig måde. I sammenhæng hermed foreslås det, at der indføres en mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om virksomhedens reelle ejere.

Den 23. maj 2017 trådte pligten til at registrere og offentliggøre oplysninger om reelle ejere i kraft. Det er et væsentligt redskab i bekæmpelsen af skatteunddragelse, svindel og hvidvask, at der skabes øget gennemsigtighed i danske virksomheders ejerforhold. Reglerne dækker kapitalselskaber (aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber), virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A., S. M. B. A.), interessentskaber (I/S), kommanditselskaber (K/S), erhvervsdrivende fonde og europæiske virksomheder (SE-selskaber, SCE-selskaber og europæiske økonomiske firmagrupper), finansielle virksomheder (sparevirksomheder, investeringsforeninger m.fl.) samt ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger.

Erfaringerne fra virksomheder, der skal registrere legale ejere, viste, at en del nye og eksisterende selskaber ikke registrerede ejeroplysningerne. Det blev konstateret, at bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøder begge er uforholdsmæssigt ressourcekrævende og besværlige at benytte, når der er tale om registreringer i større antal, som tilfældet var med de manglende ejerregistreringer. Der blev derfor indført mulighed for at anmode skifteretterne om at tvangsopløse selskaber, der ikke havde registreret legale ejere.

Derudover viste erfaringerne med registrering af legale ejere, at der skulle et effektivt middel til for at hindre en stigning af antallet af virksomheder, som manglede at foretage denne registrering. På den baggrund blev det indført som en betingelse for at drive en virksomhed, at en nyetableret virksomhed på registreringstidspunktet, samtidig skal registrere legale ejere.

På nuværende tidspunkt ser udviklingen i virksomheders registrering af reelle ejere ud til at følge legale ejere, dvs. at en del nye og eksisterende virksomheder endnu ikke har registreret oplysningerne om reelle ejere. Erhvervsministeriet har stor fokus på at få virksomhederne til at registrere reelle ejere, og ser anvendelsen af tvangsopløsning som den allersidste mulighed, der kan anvendes, hvis virksomhederne ikke registrerer oplysningerne.

Som et led i den fremadrettede sikring af registrering af virksomheders reelle ejere, foreslås det, at det gøres til en betingelse for registrering af nyetablerede kapitalselskaber, virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A., S. M. B. A.), interessentskaber og kommanditselskaber, der er registreringspligtige iht. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, samt erhvervsdrivende fonde, at der samtidig foretages registrering af virksomhedens reelle ejere. Med henblik på at kunne håndhæve kravet om ejerregistrering på en hensigtsmæssig måde, foreslås det derudover, at der indføres mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om virksomhedens reelle ejere. Interessentskabers og kommanditselskabers registrering i medfør af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er ikke en betingelse for at drive virksomhed, hvorfor reglerne om opløsning, herunder muligheden for at anmode skifteretten om tvangsopløsning, ikke finder anvendelse for disse virksomhedsformer.

Endelig foreslås det at udvide skifteretternes mulighed for anvendelse af digital teknologi, når skifteretten indkalder tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på at indhente oplysninger. Formålet er sikre, at behandlingen af likvidationer kan ske mere effektivt og smidigt.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af kapitalkrav til aktieselskaber

2.1.1. Gældende ret

I dag er kapitalkravet for aktieselskaber 500.000 kr., jf. selskabslovens § 4, stk. 2.

Selskabsloven stiller efter gældende ret krav om, at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 500.000 kr., jf. selskabslovens § 4, stk. 2. Dette svarer til ca. 67.000 euro. Det gældende kapitalkrav til aktieselskaber blev fastsat i 1991.

Efter selskabslovens § 33 skal der til enhver tid være indbetalt minimum 25 % af selskabskapitalen, dvs. 125.000 kr. Dette bygger på artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132 om visse aspekter af selskabsretten (kodificering).

Det bemærkes, at det uanset den krævede størrelse på selskabskapitalen gælder, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid skal være forsvarligt, dvs. stå i rimeligt forhold til selskabets aktiviteter. Det reelle kapitalkrav kan således konkret være højere.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af direktiv 2017/1132, artikel 45, at EU's medlemslande skal stille krav om, at aktieselskaber skal have en tegnet kapital på mindst 25.000 euro, dvs. ca. 186.000 kr. På baggrund af en anbefaling fra Implementeringsrådet (IR) har Erhvervsstyrelsen i 2017 foretaget et nabotjek på selskabs- og regnskabsområdet. IR ønskede, at kapitalkravet for aktieselskaber blev reduceret fra de nuværende 500.000 kr. til ca. 186.000 kr. svarende til 25.000 euro. Følgende lande indgik i nabotjekket: Holland, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

I forhold til selve kapitalkravet viser Erhvervsstyrelsens nabotjek, at alle de undersøgte landes kapitalkrav er væsentligt højere end direktivkravet på 25.000 euro, jf. tabel 1. Nabotjekket viser også, at Danmark har det næsthøjeste kapitalkrav for aktieselskaber. Kun Norge skiller sig for alvor ud med et meget højt krav på over 100.000 euro. Storbritannien lå tidligere meget tæt på Danmark, men pundets svækkelse overfor euroen har gjort forskellen større i denne sammenligning.

Med til sammenligningen hører, at ikke alle de adspurgte lande har udnyttet kapitalkravsdirektivets mulighed for delvis indbetaling af selskabskapital. Det er alene Danmark, Tyskland og Storbritannien, der har udnyttet denne mulighed fuldt ud.

Samlet set viser nabotjekket, at Danmark har et højere kapitalkrav til aktieselskaber, end de lande vi normalt sammenligner os med (bortset fra Norge). Nabotjekket viser dog også, at alle de adspurgte lande har overimplementeret væsentligt i forhold til direktivkravet. Hvis man justerer for muligheden for delvis indbetaling, ligger Danmark nogenlunde på linje med Tyskland og Storbritannien og væsentligt lavere end Sverige, Holland og Norge. På baggrund af nabotjekket vurderes det, at kapitalkravet i selskabsloven med fordel kan sænkes med henblik på at bringe det på niveau med de EU-lande, vi normalt sammenligner os med.

Begrundelsen for kravet om et vist legalt minimum for selskabskapital er, at man ønsker at yde kreditorerne en vis beskyttelse mod at lide tab. Det følger dog af selskabsloven, jf. bl.a. § 115, nr. 5, og § 118, stk. 2, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid skal være forsvarligt, og at ledelsen er forpligtet til at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. I det omfang ledelsen lever op til denne forpligtelse, vil det formelle krav til selskabskapitalens størrelse være mindre vigtigt.

På baggrund heraf vurderer Erhvervsministeriet, at kapitalkravet til aktieselskaber kan sænkes, hvilket vil medføre, at det danske kapitalkrav ligger på linje med kapitalkravene i de lande, vi normalt sammenligner os med. Derudover vurderes det ikke, at en sænkelse af kapitalkravet vil svække den anseelse, og det særlige renommé, der kan motivere investorer til at investere i danske aktieselskaber.

Man skal være opmærksom på, at regler om aktieselskaber også gælder for partnerselskaber (P/S), jf. kapital 21 i selskabsloven. Det betyder, at sænkelsen af kapitalkravet for aktieselskaber også kommer til at gælde for partnerselskaber.

Endelig bemærkes, at den foreslåede ændring vil medføre, at ledelsens pligt i forbindelse med kapitaltab aktiveres tidligere, idet kapitaltabsbestemmelsen i selskabslovens § 119 fastsætter, at generalforsamlingen afholdes, når det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kapitalkravet til aktieselskaber sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr.

Ændringen betyder også, at kravet om delvis indbetaling på 25 %, jf. selskabslovens § 33, falder fra 125.000 kr. til 100.000 kr.

Ændringen udgør en ændring af implementering af artikel 45 i direktiv 2017/1132, hvorfor der til lovforslagets overskrift er påført en EU-note.

2.2. Registrering af ejere som forudsætning for registrering af nye virksomheder og tilhørende mulighed for tvangsopløsning

2.2.1. Gældende ret

En bred kreds af virksomheder har siden den 23. maj 2017 haft pligt til at registrere og offentliggøre oplysninger om reelle ejere. Oplysningerne skal registreres i Erhvervsstyrelsens almindelige registreringsløsning som en del af oplysningerne om virksomhedens forhold. For eksisterende virksomheder er fristen for at registrere oplysninger om reelle ejere den 1. december 2017.

Reglerne er indført i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV), lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven), lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven), lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, lov om finansiel virksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) og lov om fonde og visse foreninger (fondsloven).

For kapitalselskaber, virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A. og S. M. B. A.) interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) er en reel ejer defineret som den eller de fysiske personer, der i sidste ende er den ultimative ejer, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer virksomheden, eller som kan kontrollere virksomheden ved hjælp af andre midler. Registrering af en virksomheds reelle ejere indebærer 3 mulige scenarier: 1) selskabet har reelle ejere, 2) selskabet har ingen reelle ejere eller 3) selskabet kan ikke identificere sine reelle ejere.

For erhvervsdrivende fonde er en reel ejer defineret som den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer fonden eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder 1) fondens bestyrelse og 2) særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe personer i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer. Da fondsbestyrelsen er reelle ejere pr. definition, har erhvervsdrivende fonde altid reelle ejere. Registrering af reelle ejere indebærer derfor kun en mulighed, at fonden har reelle ejere.

I forhold til de registrerede oplysninger om en virksomheds reelle ejere skal virksomheden mindst én gang årligt undersøge, om de registrerede oplysninger fortsat er korrekte. Bliver virksomheden løbende opmærksom på ændringer i virksomhedens reelle ejerskab, er virksomheden forpligtet til at registrere ændringerne hurtigst muligt.

Når et kapitalselskab stiftes, fremgår det af selskabslovens § 40, stk. 1, at selskabet skal registreres senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Tilsvarende gælder, når et kapitalselskab opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark eller ved omdannelse til et kapitalselskab. Det er imidlertid ikke en forudsætning for registrering af selskabet, at oplysningerne om reelle ejere registreres samtidig.

For interessentskaber hhv. kommanditselskaber, der skal registreres i Erhvervsstyrelsen iht. LEV, virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A., S. M. B. A.) og erhvervsdrivende fonde, finder tilsvarende bestemmelser anvendelse.

I henhold til selskabslovens § 225, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen i dag anmode skifteretten om at opløse et selskab, hvis der konstateres et eller flere objektivt konstaterbare forhold, som selskabet ikke overholder. Det gælder f.eks. manglende indsendelse af årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, manglende registrering af ledelse eller hjemsted, som foreskrevet i selskabsloven eller i selskabets vedtægter og manglende registrering virksomhedens legale ejere. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for berigtigelse af det konkrete forhold efter bestemmelsens stk. 2. Sker berigtigelse ikke rettidigt, vil selskabet blive oversendt til tvangsopløsning. Manglende registrering af reelle ejere er imidlertid ikke omfattet af den gældende hjemmel til tvangsopløsning, hvorfor der ikke er adgang til at anmode skifteretterne om at tvangsopløse en virksomhed på baggrund af den manglende registrering af reelle ejere.

Tilsvarende gør sig gældende for virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A., S. M. B. A.) og erhvervsdrivende fonde. Eftersom interessentskabers og kommanditselskabers registrering efter LEV ikke er en betingelse for at drive virksomhed, er det ikke muligt at anvende reglerne om opløsning som sanktion mod disse virksomhedsformer.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Reguleringen af danske virksomheder bygger på den grundlæggende forudsætning om, at der skal være åbenhed om virksomhedens forhold. Det drejer sig både om de registrerede oplysninger om virksomhedernes ledelse og regnskaber, men også ejerforhold, der for kapitalselskaber omfatter både registreringen af reelle og legale ejere, der både kan være en fysisk eller juridisk person og som er karakteriseret ved som udgangspunkt at være noteret i selskabets ejerbog. For en bredere kreds af virksomheder omfatter ejerforhold alene registrering af de reelle ejere.

Det formodes, at der på tidspunktet for etablering af en ny virksomhed er kendskab til virksomhedens reelle ejere, bl.a. fordi stifterne af virksomheden ofte også vil være ejerne. Erfaringerne fra registreringen af legale ejere viser, at 60 pct. af virksomhederne har 1 ejer og op mod 90 pct. har 1-2 ejere. Som udgangspunkt er virksomhedens reelle ejere på etableringstidspunktet virksomheden bekendt, og registreringen af virksomhedens reelle ejere burde derfor kunne foretages hurtigst muligt. Erfaringerne med legale ejere har dog vist, at en del nye virksomheder ikke får registreret deres legale ejere, ligesom en del eksisterende virksomheder endnu ikke har fået registreret oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system. Det forventes, at virksomheders registrering af reelle ejere vil følge den udvikling, der er set i forbindelse med registrering af legale ejere, dvs. at en del virksomheder ikke får registreret oplysningerne inden for fristen den 1. december 2017.

Det blev overvejet i forbindelse med indførelsen af reglerne om reelle ejere, om det burde være en forudsætning for registrering af en nyetableret virksomhed, at der samtidig med registreringen af virksomheden foretages registrering af virksomhedens reelle ejere. På daværende tidspunkt blev det fundet hensigtsmæssigt at afvente udviklingen af registreringerne af de legale ejere. Erfaringerne med registrering af legale ejere viser, at et krav om registrering af ejerforhold senest ved registrering af etableringen af virksomheden vil sikre større efterlevelse af de eksisterende regler. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med ikrafttrædelsen af pligten til at registrere reelle ejere iværksat en målrettet indsats for at oplyse virksomhederne om deres pligt til at registrere reelle ejere, bl.a. i form af publicering af vejledning herom, registreringsguides, FAQ og udsendelse af digital post.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der ved etablering af virksomheder samtidig skal foretages registrering af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejere og deres ejerskab (art og omfang). Hvis virksomheden ikke har nogen reelle ejere eller ikke kan identificere de reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af virksomhedens direktion optages som reelle ejere.

Registrering af reelle ejere indebærer 3 muligheder; 1) at virksomheden har reelle ejere, dvs. at virksomheden har identificeret den eller de personer, der ejer eller kontrollerer virksomheden iht. definitionen på at være en reel ejer, 2) at virksomheden ikke har reelle ejere, f.eks. fordi ingen personer ejer eller kontrollerer virksomheden iht. definitionen på at være en reel ejer eller 3) at virksomheden ikke kan identificere de reelle ejere, f.eks. fordi virksomheden efter at have udtømt alle muligheder ikke kan fremskaffe de nødvendige identitetsoplysninger.

Kapitalselskabers pligt til at indhente og offentliggøre oplysninger om reelle ejere er bl.a. fastsat i selskabslovens § 58 a. Tilsvarende bestemmelser er indført i de respektive love, der regulerer de omfattende virksomheder. Det foreslås derfor, at ændringen indføres i en ny bestemmelse for at sikre, at der ikke er tvivl om, at fortolkningen af bestemmelsen om reelle ejere skal være overensstemmende på tværs af de respektive love.

Det foreslås således, at registreringen af virksomhedens reelle ejere, ligesom registrering af eksempelvis legale ejere og ledelse, gøres til en forudsætning for at kunne registrere selve virksomheden.

Det foreslås, at det i selskabslovens § 58 b, stk. 1, bestemmes, at selskabets registrering af reelle ejere fremover skal ske - som ved legale ejere - senest samtidig med registreringen af etableringen af en ny virksomhed. Det betyder, at fristen reelt er sammenfaldende med den generelle anmeldelsesfrist i selskabslovens § 40, stk. 1, som gælder ved bl.a. registrering af stiftelse. Tilsvarende bestemmelser forslås i LEV § 15 i og erhvervsfondslovens § 21 c.

Det foreslås endvidere, at der i selskabslovens § 225, stk. 1, indføres mulighed for at sende et kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget nogen form for registrering af reelle ejere i henhold til lovens § 58 a. Bestemmelsen følger de gældende regler om oversendelse til tvangsopløsning, hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, ligesom der er mulighed for genoptagelse under en række nærmere angive betingelser magen til dem, som gælder i dag. Tilsvarende er gældende iht. LEV og Erhvervsfondsloven, hvor det foreslås, at muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning som følge af manglende registrering af reelle ejere indføres i § 21 i LEV hhv. § 115 i Erhvervsfondsloven.

Muligheden for at gøre registrering af reelle ejere til en betingelse for at drive virksomhed hænger sammen med muligheden for at kunne tvangsopløse virksomheder, der ikke opfylder deres registreringsforpligtelse, og skal derfor anses som en samlet løsning for at sikre registrering af de reelle ejere. Det har i den forbindelse været overvejet om interessentskaber og kommanditselskaber, der er registreringspligtige iht. LEV, skal registrere oplysningerne om deres reelle ejere samtidig med registreringen af virksomheden, når det ikke er muligt at tvangsopløse disse virksomheder. Kommanditselskaber, der er registreringspligtige iht. LEV, er omfattet af pligten til at registrere legale ejere. LEV henviser til selskabslovens § 58 om legale ejere, hvorefter der er krav om, at selskaber skal registrere legale ejere senest samtidig med registreringen af selskabet. Bestemmelsen finder derfor også anvendelse for kommanditselskaberne. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kravene til registrering af ejerforhold bør følges ad, og at kravet om registrering af de reelle ejere samtidig med registreringen af virksomheden derfor også bør omfatte interessentskaber og kommanditselskaber.

For interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) er registreringen af virksomheden iht. LEV ikke en betingelse for at drive virksomhed, men alene en registrering som følge af, at disse virksomheder er forpligtet til at indberette årsregnskab. Det vil sige, at et interessentskab hhv. kommanditselskab kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, uanset om det er registreret hos Erhvervsstyrelsen eller ej. Eftersom registreringen ikke er en betingelse for at drive virksomhed, kan disse virksomhedsformer ikke sanktioneres med opløsning. Manglende registrering af reelle ejere i forhold til interessentskaber hhv. kommanditselskaber vil kunne sanktioneres i form af bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøder.

Den foreslåede mulighed om oversendelse til tvangsopløsning vil gælde både nye og eksisterende virksomheder. Det betyder, at eksisterende virksomheder, som ikke har registreret reelle ejere, eller som efter udløbet af fristen for registrering af reelle ejere den 1. december 2017, har slettet oplysningerne om deres reelle ejere, kan oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten. For nye virksomheder betyder det, at virksomheder, som har registreret ejere ved etableringen af virksomheden, men som efterfølgende har slettet deres reelle ejere, kan oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten.

Det er en fortsættelse af det gældende princip i selskabsloven, LEV og Erhvervsfondsloven, hvorefter manglende overholdelse af registreringspligtige forhold vil kunne sanktioneres med tvangsopløsning. Hvis der således er tale om et forhold, som er påkrævet for at kunne opnå registrering, skal manglende opfyldelse heraf senere også kunne medføre, at registreringen ikke kan opretholdes (tvangsopløsning). Den foreslåede sanktion skal således også finde anvendelse i situationer, hvor en virksomhed sletter den foretagne registrering af reelle ejere umiddelbart efter registreringen af virksomhedens stiftelse, men også i de situationer, hvor eksisterende virksomheder ikke har foretaget den påkrævede registrering. Muligheden for tvangsopløsning skal således kunne benyttes på såvel nye virksomheder som virksomheder, der på et givent tidspunkt ikke opfylder kravet om registrering af reelle ejere.

Muligheden for tvangsopløsning vil alene kunne benyttes, hvis der ikke er foretaget nogen form for registrering af reelle ejere, dvs. er der bare registreret mindst 1 person, eller er det angivet at virksomheden ikke har reelle ejere, vil muligheden for oversendelse til tvangsopløsning ikke kunne anvendes, uanset om de registrerede oplysninger ikke er korrekte. Hvis det konstateres - f.eks. ved en kontrol af virksomhedens registrerede oplysninger - at der er foretaget registrering af reelle ejere, men at der mangler registrering af en eller flere reelle ejere, vil Erhvervsstyrelsen alene kunne benytte de allerede eksisterende sanktionsmuligheder til at få rettet op på forholdet.

Muligheden for tvangsopløsning forventes ikke at skulle bruges i stort omfang, da nye virksomheder fremover ikke vil kunne registreres, uden at virksomheden samtidig registrerer deres reelle ejere. Det vurderes dog, at det er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for at sanktionere manglende registrering af reelle ejere med tvangsopløsning i de tilfælde, hvor eksisterende virksomheder ikke registrerer oplysninger om deres reelle ejere, og hvor en virksomhed, der har registreret reelle ejere, efterfølgende sletter ejeroplysningerne uden registrering af nye oplysninger om deres reelle ejere.

Erhvervsstyrelsen har iværksat en omfattende kommunikationsindsats med henblik på at få de omfattede virksomheder til at registrere oplysninger om deres reelle ejere inden fristen den 1. december 2017. Kommunikationsindsatsen indebærer bl.a. vejledning, registreringsguides, FAQ samt digital post om pligten til at registrere reelle ejere. Det er således forventningen, at hovedparten af de omfattede virksomheder vil få registreret oplysninger om reelle ejere inden fristens udløb.

Forud for en eventuel oversendelse til tvangsopløsning vil Erhvervsstyrelsen sende rykkerbreve ud til de pågældende virksomheder og give dem mulighed for at foretage registreringen inden en given frist i overensstemmelse med styrelsens almindelige praksis i forbindelse med en tvangsopløsningsprocedure.

Tvangsopløsningsproceduren indebærer, at Erhvervsstyrelsen vil sende et varsel om tvangsopløsning til virksomheder, der ikke har registreret oplysninger om deres reelle ejere, hvor selskabet gives frist på 4 uger til at få registreret oplysningerne. Reagerer virksomheden ikke på det varsel, vil virksomheden uden yderligere varsel blive oversendt til tvangsopløsning, hvilket virksomheden bliver oplyst om i varselsbrevet.

2.3. Anvendelsen af telekommunikation i forbindelse med opløsning af kapitalselskaber i skifteretten

2.3.1. Gældende ret

Med selskabsloven af 2009 blev den tidligere ledelse forpligtet til at fremkomme med alle relevante oplysninger til brug for likvidators virke, og der blev indført mulighed for, at likvidator kan anmode skifteretten om at indkalde tidligere medlemmer af selskabets ledelse til møde i skifteretten med henblik på indhentelse af oplysninger.

Bestemmelsens formål er at skabe de bedst mulige rammer for likvidators arbejde, herunder bl.a. for at kunne vurdere solvensgraden af selskabet.

Der er ikke i dag hjemmel til at anvende telekommunikation i forbindelse med opløsning af kapitalselskaber, jf. selskabslovens kapitel 14.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Domstolsstyrelsen har foreslået, at skifteretterne gives mulighed for at lade tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltage i møder vedrørende skifterettens behandling af likvidation af selskabet ved anvendelse af telekommunikation. Domstolsstyrelsen har peget på, at sådanne regler kan bidrage til at gøre skifteretternes behandling af likvidationer mere fleksibel og smidig.

Efter Erhvervsministeriets opfattelse er der intet selskabsretligt til hinder for anvendelse af telekommunikation i forbindelse med skifterettens behandling af likvidation af selskaber. Derfor bør alle rimelige midler tages i anvendelse for at smidiggøre og effektivisere processen for likvidationsager. Det vurderes således, at det efter omstændighederne bør være muligt for tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor at deltage i møder i likvidationssager ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse efter rettens vurdering er uhensigtsmæssig.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 5 og 6 i selskabslovens § 229, således at skifteretterne får mulighed for at bestemme, at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Med forslaget får skifteretterne således mulighed for konkret at vurdere, om anvendelse af telekommunikation er hensigtsmæssig i det enkelte tilfælde.

2.4. Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A., S. M. B. A.) til A/S

2.4.1. Gældende ret

På nuværende tidspunkt er der alene lovhjemmel til omdannelse af et andelsselskab (A. M. B. A.) til et aktieselskab (A/S), jf. selskabslovens § 325.

I henhold til Erhvervsstyrelsens praksis er det muligt at omdanne en forening med begrænset ansvar (F. M. B. A.) eller et selskab med begrænset ansvar (S. M. B. A) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A. M. B. A.), hvilket dog forudsætter, at vedtægterne for virksomheden ændres, således at virksomheden opfylder andelskarakteristikaene. Efter en beslutning om omdannelse af en forening med begrænset ansvar eller et selskab med begrænset ansvar til et andelsselskab med begrænset ansvar er det herefter muligt at anvende reglerne om omdannelse til et aktieselskab.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Virksomhedsforum for enklere regler har efterspurgt bedre muligheder for at omdanne de såkaldte selskaber med begrænset ansvar (S. M. B. A.) til aktieselskaber, og regeringen har givet tilsagn om at ville undersøge dette.

Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at denne omdannelsesmulighed skal være mulig for alle virksomheder med begrænset ansvar. Bestemmelsen foreslås derfor ændret, så alle virksomheder med begrænset ansvar får mulighed for at omdanne sig til en mere lovreguleret virksomhedsform, dvs. et A/S, der har bedre muligheder for at undgå tvangsopløsning eller konkurs.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskabsloven ændres således, at selskaber med begrænset ansvar og foreninger med begrænset ansvar omfattes af selskabslovens bestemmelser om omdannelse. Det vil betyde, at alle virksomheder med begrænset ansvar kan omdannes til aktieselskaber.

2.5. Kapitalforhøjelse med apportindskud og omregistrering af iværksætterselskaber

2.5.1. Gældende ret

Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter i iværksætterselskaber (IVS), jf. selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt. Dette gør sig både gældende ved stiftelsen og ved efterfølgende kapitalforhøjelser, hvilke desuden skal opfylde de almindelige krav til kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 10, idet bestemmelserne om ApS'er finder anvendelse for IVS'er, medmindre andet er fastsat, jf. selskabslovens § 357 a, stk. 1.

Det følger af bemærkningerne til selskabslovens § 357 a, stk. 2, at henset til, at kapitalkravet efter omstændighederne er beskedent, kan selskabskapitalen i et iværksætterselskab alene indbetales kontant. Der er i den forbindelse dels tale om enkle administrative krav og en minimering af de omkostninger, der knytter sig til opstart i selskabsform. I tilfælde, hvor der indskydes værdier, apportindskud, vil det som udgangspunkt nødvendiggøre, at der afholdes udgifter til en uafhængig vurdering af det indskudtes værdi.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Selskabskapitalen kan i iværksætterselskaber alene indskydes i kontanter, jf. selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., og det er således ikke muligt at lave apportindskud i iværksætterselskaber.

Erhvervsstyrelsen er blevet forelagt spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indskud af andet end kontanter i forbindelse med et iværksætterselskabs omregistrering. Både en kapitalforhøjelse og en omregistrering har retsvirkning fra tidspunktet for registrering, jf. selskabslovens § 174, stk. 3, og § 357 d. Om der kan foretages apportindskud i forbindelse med omregistrering afhænger således af, om man anser forbuddet for også at gælde på beslutningstidspunktet for kapitalforhøjelsen, hvor det er besluttet, at selskabet skal omregistreres, men beslutningen endnu ikke er registreret, og dermed ikke har retsvirkning.

I dag fremgår det ikke direkte af selskabsloven, at forbuddet mod apportindskud i selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., ikke anses for overtrådt, såfremt en beslutning om kapitalforhøjelse ved apportindskud træffes i sammenhæng med beslutning om omregistrering. Erhvervsstyrelsen har derfor på baggrund af en formålsfortolkning, anlagt den praksis, at forbuddet mod apportindskud i selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., ikke anses for overtrådt, såfremt en beslutning om kapitalforhøjelse ved apportindskud træffes i sammenhæng med beslutning om omregistrering, idet begge forhold får retsvirkning fra registreringstidspunktet. Det vil sige, at det ikke er et krav, at IVS'et har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, som på beslutningstidspunktet er mindst 50.000 kr.

Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab, jf. bl.a. reglerne i § 115, nr. 5, og § 118, stk. 2, gælder også for iværksætterselskaber, hvilket medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske situation, om det i et konkret tilfælde er muligt at anvende denne svagt kapitaliserede selskabsform. Formålet med forbuddet mod apportindskud blev i sin tid indsat for at forenkle administrationen og de omkostninger, der knytter sig til opstart i virksomhedsform. Dette formål synes ikke at forspildes ved at tillade apportindskud i forbindelse med omregistrering, idet der i alle tilfælde skal udarbejdes en erklæring af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, jf. selskabslovens jf. § 357 c, stk. 2, jf. § 37. Der synes ikke at være andre forhold, der taler for, at forbuddet mod apportindskud opretholdes i forbindelse med omregistrering.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 357 a, for at præcisere, at det er muligt at indskyde andre værdier end kontanter, såfremt beslutning om en kapitalforhøjelse ved apportindskud træffes i sammenhæng med beslutning om omregistrering.

2.6 Omregistrering af IVS til anpartsselskab

2.6.1. Gældende ret

Ifølge selskabslovens § 357 c, stk. 1, skal beslutningen om omregistrering af et IVS til et ApS træffes af generalforsamlingen og kan alene træffes, når IVS'et har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør mindst 50.000 kr. Der skal til omregistreringen udarbejdes en vurderingsmandserklæring, jf. selskabslovens § 357 c, stk. 2, jf. § 37.

Omregistreringen anses for sket, når selskabets vedtægter, hvad angår kapital og selskabsbetegnelse, er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til anpartsselskaber, og omregistreringen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 357 d.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I praksis har der vist sig forskellige problematikker omkring iværksætterselskabers kapitalforhold. Blandt andet opstår der en problemstilling i forbindelse med omregistrering til ApS, når der ikke er en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, og man i stedet ønsker at indskyde yderligere selskabskapital. Dette kan f.eks. være relevant, når der er stiftet et IVS, som endnu ikke har genereret et overskud, hvor en investor ønsker at indskyde midler i virksomheden mod at modtage kapitalandele, og der i denne forbindelse ønskes omregistrering af virksomheden til et ApS. IVS'et ønsker således at foretage en kapitalforhøjelse, som bringer selskabskapitalen op på 50.000 kr. eller herover, samtidig med at der besluttes en omregistrering af selskabet.

En kapitalforhøjelse til 50.000 kr. eller mere i forbindelse med omregistrering er ikke i overensstemmelse med ordlyden af § 357 c, stk. 1, hvoraf det fremgår at omregistrering kan ske, hvis selskabskapitalen og reserven på beslutningstidspunktet udgør mindst 50.000 kr. Dette vil ikke være tilfældet, hvor en kapitalforhøjelse besluttes samtidig med omregistreringen, idet retsvirkningen af en kapitalforhøjelse først indtræder ved registrering, jf. selskabslovens § 174, stk. 3. Det er heller ikke muligt at forhøje selskabets kapital til 50.000 kr. eller mere førend omregistreringen, idet dette vil være i strid med definitionen af et iværksætterselskab i § 5, nr. 14, hvorefter dette defineres som værende et anpartsselskab, hvori selskabskapitalen udgør mindre end 50.000 kr. Såfremt der ikke er genereret et overskud i selskabet, og der dermed ikke findes en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, vil det således ikke efter ordlyden af § 357 c, stk. 1, være muligt at omregistrere selskabet.

Retsstillingen anses som uhensigtsmæssig, idet der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod samtidig kapitalforhøjelse og omregistrering. Erhvervsstyrelsen har hidtil anlagt en formålsfortolkning af bestemmelsen, således at beslutning om kapitalforhøjelse til 50.000 kr. eller mere i forbindelse med beslutning om omregistrering, anses som tilstrækkeligt til opfyldelse af selskabslovens § 357 c, stk. 1. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det bør være muligt at få kapitalindsprøjtning uden at have haft et overskud, hvilket den nuværende regel forhindrer. Det anses også for positivt, at der kan foretages investeringer i iværksætteres virksomheder, som muliggør en udvidelse af kapitalen samt en omregistrering. Lovændringen vil samtidig være en kodificering af Erhvervsstyrelsens hidtidige formålsfortolkning og praksis.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre ordlyden af § 357 c, stk. 1, så angivelsen af, at det skal være på beslutningstidspunktet, at selskabskapitalen og reserven skal udgøre mindst 50.000 kr., udgår. Det betyder, at der fremadrettet kan ske beslutning om kapitalforhøjelse til 50.000 kr. eller mere i forbindelse med beslutning om omregistrering.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovændringen vedr. ejerregistrering forudsætter ændring af Erhvervsstyrelsens registreringssystem vedr. registrering af nye virksomheder inkl. deres reelle ejere, som vurderes at indebære en omkostning på op til 10 mio. kr. i perioden 2018-23. Omkostningerne forudsættes afholdt inden for den afsatte bevilling til udvikling af register for reelle ejere. Bevillingen er afsat til og med 2019, og der skal herefter tages stilling til videreførelse og niveau. Lovforslagets bestemmelser om tvangsopløsning kræver en yderligere systemtilpasning med en omkostning på 1,9 mio. kr. i samme periode. Merudgiften forudsættes ligeledes afholdt inden for bevillingen afsat til register for reelle ejere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget forventes derimod at medføre en administrativ forenkling, idet processen for at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab, samt processen for at omdanne et iværksætterselskab til et anpartsselskab gøres lettere.

Det foreslåede krav om registrering af reelle ejere, herunder af om selskabet har reelle ejere, ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere reelle ejere som betingelse for registrering af et selskabs etablering, forventes ikke at medføre øgede administrative konsekvenser for selskaberne, da oplysningerne allerede skal registreres i dag. Der er alene tale om fremrykning af registreringstidspunktet. Derudover er der ikke tale om administrative byrder forbundet med tvangsopløsning, som skal kvantificeres, da der alene er tale om konsekvenser ved manglende overholdelse af lovgivningen.

Forslaget forventes således samlet set ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten.

Lovforslagets § 1, nr. 1, udgør en ændring af implementeringen af artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132 om visse aspekter af selskabsretten (kodificering).

Det følger af artikel 45 i direktiv 2017/1132, at EU's medlemslande skal stille krav om, at aktieselskaber skal have en tegnet kapital på mindst 25.000 euro, hvilket svarer til ca. 186.000 kr. Denne bestemmelse blev oprindeligt implementeret i dansk ret med lov nr. 282 af 9. juni 1982, hvor kapitalkravet blev fastsat til 300.000 kr.

Efter anbefaling fra Implementeringsrådet (IR) har Erhvervsstyrelsen i 2017 foretaget et nabotjek på selskabsområdet med henblik på at reducere det nuværende kapitalkrav for aktieselskaber i Danmark. På baggrund af nabotjekket vurderes det, at kapitalkravet i selskabsloven med fordel kan sænkes med henblik på at bringe det på niveau med de EU-lande, vi normalt sammenligner os med.

Det foreslås med dette lovforslag, at det danske kapitalkrav for aktieselskaber sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Denne del af lovforslaget udgør således en ændring af implementering af artikel 45 i direktiv 2017/1132.

Idet det danske krav til aktieselskabers selskabskapital herefter fortsat er højere end direktivets minimumskrav, er der således forsat tale om en implementering i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Dette sker af hensyn til at sikre aktieselskabernes anseelse og det særlige renommé, der kan motivere investorer til at investere i danske aktieselskaber.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december 2017 til den 17. januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggerforeningen, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemstyre, HK, Håndværksrådet, IFR - Investeringsforeningsrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsfonds Branchen, IT-Branchen, Komiteen for god selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscenteret, Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SKAT, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 4, stk. 2, skal aktieselskaber have en selskabskapital svarende til mindst 500.000 kr.

Det foreslås, at kapitalkravet til aktieselskaber sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr., hvilket vil medføre, at det danske kapitalkrav ligger på linje med kapitalkravene i de lande, vi normalt sammenligner os med, herunder Norge, Sverige og Storbritannien. Ændringen udgør en ændring af implementering af artikel 45 i direktiv 2017/1132.

Det følger af selskabslovens kapitel 21, at selskabslovens regler om aktieselskaber finder anvendelse på partnerselskaber, jf. § 358. Ændringen medfører således, at kapitalkravet også sænkes fra 500.000 kr. til 400.000 kr. for partnerselskaber.

Til nr. 2

Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 58 a, stk. 1, skal selskabet indhente og registrere oplysninger om dets reelle ejere. Bekendtgørelse nr. 488 af 5. maj 2017 (herefter ejerregistreringsbekendtgørelsen) fastsætter, at registrering for eksisterende selskaber skal ske senest den 1. december 2017. Ændringer i de registrerede oplysninger skal, jf. § 58 a, stk. 2, registreres hurtigst muligt. Udtræk af tal for Erhvervsstyrelsens register viser den 30. oktober 2017, at ca. 42 pct. af virksomhederne har registreret reelle ejere på tidspunktet, hvor der alene er en måned tilbage inden registreringsfristen udløber 1. december 2017. Af nye virksomheder, der er stiftet og registreret siden august 2017, er billedet det samme, dvs. at det alene ca. 42 pct. af nye virksomheder, der har registreret reelle ejere.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse, § 58 b, som medfører, at der ved etablering af et kapitalselskab senest samtidig med registreringen af selskabet, jf. § 9, stk. 1, skal indhentes og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Ved at indføre § 58 b, fremrykkes pligten til at foretage registrering af selskabets reelle ejere til at skulle ske ved registrering af etablering af et kapitalselskab i Erhvervsstyrelsens IT-system. På den måde gælder den generelle frist for anmeldelse af selskabsoplysninger, jf. selskabslovens § 9.

Der henvises ikke i bestemmelsen direkte til selskabslovens § 40, men pligten til registrering af reelle ejere gælder også ved stiftelse, som skal registreres i henhold til denne bestemmelse. Bestemmelsen vedrører de såkaldte reelle ejere. Reelle ejere er defineret i § 5, nr. 26 og § 58 a, som en eller flere fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet eller har kontrol over selskabet ved hjælp af andre midler.

Den foreslåede bestemmelse har alene til formål, at fastsætte tidspunktet for registreringen af reelle ejere for nyetablerede virksomheder og medfører således ingen ændringer i øvrigt i forhold til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 5, nr. 26 og § 58 a.

Erhvervsstyrelsens IT-system vil blive indrettet således, at det ikke fremover er muligt at registrere et selskab uden samtidig at foretage registrering af reelle ejere. Hvis selskabet ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere de reelle ejere, skal oplysning herom registreres og selskabets egen direktion indsættes som reelle ejere.

Ved etablering af et selskab følger det af selskabslovens § 50, stk. 1, at der kan være tale om et selskab, som opstår ved almindelig stiftelse, men også om selskaber, som opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, ved grænseoverskridende flytning af et kapitalselskabs hjemsted til Danmark eller ved omdannelse til kapitalselskab, dvs. alle situationer, hvor der opstår et nyt selskab, som skal tildeles et CVR-nummer. Det betyder, at uanset på hvilken måde et selskab opstår, skal der fremover foretages registrering af reelle ejere eller oplysning om, at selskabet ikke har eller ikke kan identificere de reelle ejere senest samtidig med registreringen af selskabet.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet ikke kan oprettes kapitalselskaber i Danmark, som ikke samtidig har registreret deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens IT-system. Oplysningerne om selskabets reelle ejere eller at selskabet ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere offentliggøres på CVR, jf. selskabslovens § 58 og ejerbekendtgørelsen § 37, stk. 3. Personer, der registreres som reelle ejere, modtager en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om, at de er blevet registreret.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 225, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets årsrapport, hvis selskabet ikke har registreret ledelse, legale ejere eller anmeldt en revisor.

Det foreslås, at der i nyaffattelsen af § 225, stk. 1, nr. 4, indføres mulighed for at oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet intet har registreret i henhold til reglerne herom i selskabslovens § 58 a, der vedrører de reelle ejere. Den foreslåede bestemmelse medfører, at et selskab kan oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret en eller flere reelle ejere, herunder de registrerede medlemmer af selskabets direktion, i tilfælde af at selskabet ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere.

Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens § 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2, ligesom der er mulighed for genoptagelse af selskabet under en række nærmere angivne betingelser magen til dem, som gælder i dag, jf. § 232. Den foreslåede bestemmelse gælder også for eksisterende selskaber, som ikke har foretaget nogen form for registrering af reelle ejere.

De foreslåede ændringer af kravene til registrering af reelle ejere i selskabslovens § 58 b forventes at føre til, at kun få nye virksomheder vil blive oversendt til tvangsopløsning, da virksomhederne vil være nødt til at registrere deres reelle ejere allerede ved registreringen af et nyetableret selskab. Muligheden for tvangsopløsning kan således benyttes ved både eksisterende og nye selskaber, og kan bl.a. bruges til at sikre registreringen af ejerne i de selskaber, som i dag (dvs. efter den 1. december 2017) mangler at foretage den lovpligtige registrering.

Et selskab kan alene oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er foretaget nogen form for registrering af reelle ejere. Det vil sige, at et selskab ikke kan oversendes til tvangsopløsning for manglende registrering af reelle ejere, hvis der er registreret en eller flere reelle ejere eller direktionen er registreret som reelle ejere som følge af, at selskabet enten ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere de reelle ejere, jf. selskabslovens § 58 a. Er der eksempelvis registreret bare én ejer, vil selskabet ikke kunne oversendes til tvangsopløsning.

Hvis der er foretaget registrering af en eller flere reelle ejere i et kapitalselskab, men det f.eks. ved en regnskabskontrol konstateres, at der mangler at blive foretaget registrering af nogle af selskabets reelle ejere, vil der ikke kunne gribes ind over for forholdet med tvangsopløsning. I den situation kan de eksisterende sanktionsmuligheder i selskabslovens §§ 366-367 benyttes, hvilket er anmeldelse til politiet med henblik på bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøde.

I sager, hvor en virksomhed påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage den manglende registrering af reelle ejere, inden sagen oversendes til skifteretten. Selskabet har også, ligesom i dag, mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. selskabslovens § 232.

Til nr. 4

Det følger af selskabslovens § 229, stk. 1, at i perioden fra Erhvervsstyrelsens oversendelse af et kapitalselskab til skifteretten med henblik på tvangsopløsning og til der enten er udpeget en likvidator, eller selskabet er opløst, må den hidtidige ledelse i kapitalselskabet alene foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for selskabet og dets kreditorer.

Efter bestemmelsens stk. 2, er den hidtidige ledelse af kapitalselskabet forpligtet til at bistå skifteretten og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten i fornødent omfang med oplysninger om selskabets hidtidige virke. Tilsvarende gælder selskabets eventuelle hidtidige revisor, hvis skifteretten ikke kan indhente oplysninger fra selskabets hidtidige ledelse. Ledelsen og revisor skal give de oplysninger, som måtte være nødvendige for skifterettens, herunder en eventuelt udpeget likvidators, vurdering af bestående og fremtidige krav.

I koncerner er ledelsen i dattervirksomheder ligeledes forpligtet til at bistå skifteretten og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten, jf. stk. 2, hvis moderselskabet oversendes til tvangsopløsning, jf. stk. 3.

Det følger af stk. 4, at skifteretten kan indkalde tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på at indhente oplysninger i henhold til stk. 2 og 3.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i § 229, stk. 5, således at skifteretterne får mulighed for at bestemme, at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i møder ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Det foreslås desuden med stk. 6, at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor kan deltage i møder ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at den pågældende møder i skifteretten eller anvender en videoforbindelse, og hvis afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede findes forsvarlig.

Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved anvendelse af telekommunikation, bør retten for det første lægge afgørende vægt på den pågældendes og en eventuel likvidators stilling til spørgsmålet.

Ved afgørelsen af, om det er hensigtsmæssigt, at den pågældende møder ved anvendelse af telekommunikation med billede, må der dernæst foretages en konkret afvejning mellem fordelen herved over for ulempen ved, at den pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har den pågældende langt til retten, taler det for, at telekommunikation er hensigtsmæssig. Hvis den pågældende forventes at afgive oplysninger, der har væsentlig betydning for sagen, taler det imod, at telekommunikation er hensigtsmæssig.

Ved afgørelsen af, om den pågældende kan møde ved anvendelse af telekommunikation uden billede (telefon), fordi fremmøde i retten eller anvendelse af telekommunikation med billede vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, må der tilsvarende ske en afvejning mellem disse vanskeligheder og den pågældendes betydning for sagen.

Den foreslåede betingelse for, at deltage i et møde telefonisk, er strengere end den foreslåede betingelse for at møde ved anvendelse af telekommunikation med billede. Der skal således væsentligt mere til, før telekommunikation uden billede (telefon) kan tillades.

Deltagelse i møder ved anvendelse af telekommunikation uden billede bør i det hele taget have undtagelsens karakter. Som eksempel på, hvornår anvendelse af telekommunikation uden billede kan være velbegrundet, kan nævnes supplerende spørgsmål til et tidligere medlem af selskabets ledelse eller selskabets hidtidige revisor, som allerede har afgivet forklaring, men hvor der uforudset opstår behov for en afklaring af enkelte yderligere spørgsmål.

Også ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation uden billede er forsvarlig, vil den pågældendes betydning for sagen indgå som et væsentligt moment.

I 1. pkt. anvendes udtrykket »telekommunikation med billede« for at understrege, at det er uden betydning, hvilken teknisk fremgangsmåde der anvendes. Den pågældende skal indkaldes til at møde efter den almindelige regel i retsplejelovens § 192.

2. pkt. angår navnlig (traditionel) telefonisk kommunikation, idet anvendelse af videotelefon anses som telekommunikation med billede. Den pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af telekommunikationen, eksempelvis at den pågældende er klar til at blive ringet op af retten på et nærmere angivet telefonnummer.

Til nr. 5

Overskriften før selskabslovens § 325 oplyser, om bestemmelserne vedrørende omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber. Overskriften ændres således til »omdannelse af virksomhed med begrænset ansvar til aktieselskab«.

Den foreslåede ændring af overskriften til selskabslovens § 325 skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 325, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det gøres muligt at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber.

Til nr. 6

Det foreslås, at det gøres muligt at omdanne en forening med begrænset ansvar (F. M. B. A.) og et selskab med begrænset ansvar (S. M. B. A.) til et aktieselskab på samme måde som et andelsselskab (A. M. B. A.) i dag kan omdannes til et aktieselskab. Med forslaget vil der således gælde de samme omdannelsesmuligheder for alle virksomheder med begrænset ansvar, dvs. andelsselskaber, foreninger og selskaber med begrænset ansvar. Bestemmelsen finder anvendelse på virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Det foreslås at »et andelsselskab med begrænset ansvar« ændres til »en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar. Eftersom regler om omdannelse følger af selskabsloven, men vedrører virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, foreslås det, at det tydeliggørelse, at der er tale om virksomheder, som er reguleret efter en anden lov. I dag finder omdannelsesbestemmelsen både anvendelse for andelsselskaber, som er registreringspligtige efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og andelsselskaber, som er delvist omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, men ikke registreringspligtige. Den foreslåede ændring begrænser ikke omdannelsesmuligheder for ikke-registreringspligtige andelsskaber.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved en omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber er tale om den samme juridiske enhed både før og efter omdannelsen, og virksomheden beholder som følge heraf også sit CVR-nr.

Til nr. 7

I forslaget anvendes fællesbetegnelsen »virksomheden« for de tre virksomhedstyper: andelsselskab med begrænset ansvar (A. M. B. A.), forening med begrænset ansvar (F. M. B. A.) og selskab med begrænset ansvar (S. M. B. A.). Alle tre virksomhedstyper rummes således i fællesbetegnelsen »virksomheden«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at det gøres muligt at omdanne en forening med begrænset ansvar (F. M. B. A.) og et selskab med begrænset ansvar (S. M. B. A.) til et aktieselskab på samme måde som et andelsselskab (A. M. B. A.) i dag kan omdannes til et aktieselskab.

Til nr. 8

Den almindelige betegnelse for en deltager i en forening med begrænset ansvar (F. M. B. A.) er »medlem«, i andelsselskaber med begrænset ansvar (A. M. B. A.) anvendes betegnelsen »andelshaver« og i selskaber med begrænset ansvar (S. M. B. A.) anvendes betegnelsen »deltager«. Det foreslås i dette lovforslag, at betegnelsen »deltagerne« anvendes for alle virksomheder med begrænset ansvar. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar. Den almindelige betegnelse vil dog fortsat gælde for den enkelte type.

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6.

Til nr. 9

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Ordet »Selskabets« ændres således til »virksomhedens«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 10

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6 og 8. Ordet »andelshaverne« ændres således til »deltagerne«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 11

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Ordet »andelsselskabets« ændres således til »virksomhedens«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 12

Ændringen af ordlyden i stk. 2, er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Sætningen »det pågældende andelsselskab« ændres således til »den pågældende virksomhed med begrænset ansvar«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 13

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Ordet »selskabet« ændres således til »virksomheden«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 14

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Ordet »andelsselskaber« ændres således til »virksomheder«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 15

Ændringen af ordlyden i stk. 6, er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. »Andelshaverne på andelsselskabets« ændres således til »deltagerne på virksomhedens«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 16

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6 og 8. Ordet »Andelsselskabets« ændres således til »Virksomhedens«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 17

Der tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Ordet »Andelshavere« ændres således til »Deltagere«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 18

Der tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Sætningen »et andelsselskab« ændres således til »en virksomhed med begrænset ansvar«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 19

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6. Ordet »andelsselskab« ændres til »virksomhed«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 20

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6 og 8. Ordet »andelshavere« ændres således til »deltagere«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 21 og 22

Der er tale om en rettelse som konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 6 og 8. I § 337, stk. 3 og 4, 1. pkt., ændres ordet »Et andelsselskab« til »En virksomhed« og i § 337, stk. 3, nr. 4 ændres ordet »Andelshavernes« ændres således til »Deltagernes«. Dette er alene et udtryk for, at bestemmelserne om omdannelse gælder for alle tre typer af virksomheder med begrænset ansvar.

Til nr. 23

Ifølge selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., kan selskabskapitalen alene indskydes i kontanter i iværksætterselskaber (IVS). Dette gør sig både gældende ved stiftelsen og ved efterfølgende kapitalforhøjelser, hvilke desuden skal opfylde de almindelige krav til kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 10, idet bestemmelserne om ApS'er finder anvendelse for IVS'er, medmindre andet er fastsat, jf. selskabslovens § 357 a, stk. 1.

Med det foreslåede stykke 3 i § 357 a indføres det, at der i forbindelse med omregistrering kan foretages indskud af andre værdier end kontanter. Det præciseres således, at forbuddet mod apportindskud i selskabslovens § 357a, stk. 2, 2. pkt. ikke anses for overtrådt, hvis en beslutning om kapitalforhøjelse ved apportindskud træffes i sammenhæng med beslutning om omregistrering, idet begge forhold får retsvirkning fra registreringstidspunktet.

Inden der træffes beslutning om omdannelse fra et IVS til et ApS, skal anpartshaverne gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter selskabslovens §§ 36 og 37, eller en ledelseserklæring, jf. selskabslovens § 38. Denne vurderingsberetning skal bl.a. indeholde en erklæring om, at den ansatte værdi af apportindskuddet mindst svarer til det aftalte vederlag, dvs. den pålydende værdi af kapitalandele med tillæg af en eventuel overkurs. Formålet er at sikre, at kapitalen kommer reelt til stede i selskabet, således at selskabets kreditorer kan fæste lid hertil, og således at minoritetsdeltagere ikke ved, at deres tegning kommer til at betale en overpris for indskud, som foretages af majoritetsdeltagere.

Indskud end andre værdier end kontakter, dvs. apportindskud, skal have en økonomisk værdi. Efter gældende praksis i Erhvervsstyrelsen er det afgørende aktivets dagsværdi, dvs. aktivets værdi i handel på indskudstidspunktet. Ethvert overdrageligt aktiv, som har en påviselig økonomisk værdi kan indskydes. Det er ikke noget krav, at aktivet står i forbindelse med selskabets formål.

Kapitalforhøjelser i forbindelse med omregistrering er underlagt de almindelige krav for kapitalforhøjelser, herunder selskabslovens § 160 om apportindskud.

Til nr. 24

Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 357 c, stk. 1, skal beslutningen om omregistrering af et IVS til et ApS træffes af generalforsamlingen og kan alene træffes, når IVS'et har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør mindst 50.000 kr.

Den foreslåede ændring betyder, at beslutning om omregistrering af et IVS til et ApS kan træffes, når IVS'et har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der udgør mindst 50.000 kr. Det vil sige, at der ikke længere er et krav om, at IVS'et har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, som på beslutningstidspunktet er mindst 50.000 kr. Det vil sige, at beslutningen om omregistrering af et IVS til et ApS kan træffes, selvom IVS'et ikke på beslutningstidspunktet har en selskabskapital og reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, som på mindst 50.000 kr.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter LEV) fastsætter i § 15 g, stk. 1, at virksomheder med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A. og S. M. B. A.), interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) skal indhente og registrere oplysninger om dets reelle ejere. Bekendtgørelse nr. 488 af 5. maj 2017 (herefter ejerregistreringsbekendtgørelsen) fastsætter, at registrering for eksisterende selskaber skal ske senest den 1. december 2017. Ændringer i de registrerede oplysninger skal, jf. § 15 g, stk. 2, registreres hurtigst muligt.

Ved at indføre en ny bestemmelse, som § 15 i, fremrykkes pligten til at foretage registrering af virksomhedens reelle ejere til at skulle ske ved registrering af etablering af virksomheden i Erhvervsstyrelsens IT-system. På den måde gælder den generelle frist for anmeldelse af virksomhedsoplysninger, jf. LEV § 10, dvs. registreringen skal ske senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning. Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 58 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vedrører de såkaldte reelle ejere. En reel ejer er en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden, eller som udøver kontrol over virksomheden ved hjælp af andre midler.

Den foreslåede bestemmelse har alene til formål, at fastsætte tidspunktet for registreringen af reelle ejere for nyetablerede virksomheder og medfører således ingen ændringer i øvrigt i forhold til den gældende bestemmelse i § 15 g og § 15 h, som påligger virksomheden at indhente oplysninger om reelle ejere samt definitionen af reelle ejere.

Det foreslås, at bestemmelsen alene finder anvendelser for virksomheder, der skal registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. For I/S og K/S følger det af den gældende § 2, stk. 3, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at lovens §§ 10-16 og 18 a finder anvendelse. For virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA og SMBA) kan virksomheden være undtaget fra lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra reglerne i §§ 1-7, § 15g, § 15 h, § 22 og § 23, jf. bekendtgørelsen om undtagelse af visse virksomheder fra lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Erhvervsstyrelsens IT-system vil blive indrettet således, at det ikke fremover er muligt at registrere en virksomhed uden samtidig at foretage registrering af reelle ejere. Hvis virksomheden ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere de reelle ejere, skal oplysning herom registreres og virksomhedens egen daglige ledelse indsættes som reelle ejere.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet ikke kan oprettes virksomheder i Danmark, som ikke samtidig har registreret deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Oplysningerne om virksomhedens reelle ejere eller at virksomheden ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere, offentliggøres på CVR. Personer, der registreres som reelle ejere, modtager en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om, at de er blevet registreret.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 21, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar (A. M. B. A., F. M. B. A., og S. M. B. A.), hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets årsrapport/undtagelseserklæring, hvis selskabet ikke har registreret ledelse, eller anmeldt en revisor.

Det foreslås, at der i § 21, stk. 1, indføres mulighed for at oversende virksomheder med begrænset ansvar til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at virksomheden intet har registreret i henhold til reglerne herom i § 15 g i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter LEV), der vedrører de reelle ejere. Den foreslåede bestemmelse medfører, at en virksomhed med begrænset ansvar kan oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret en eller flere reelle ejere, herunder de registrerede medlemmer af selskabets direktion, i tilfælde af at selskabet ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere.

Bestemmelsen følger de gældende regler i § 21 i LEV om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2. Tvangsopløsningsproceduren gennemføres efter selskabslovens bestemmelser i §§ 226-229, jf. § 21, stk. 3, i LEV. Det betyder, bl.a. at der for virksomheder med begrænset ansvar er tilsvarende mulighed for genoptagelse af virksomheden iht. selskabslovens § 232 med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter. Den foreslåede bestemmelse gælder også for eksisterende virksomheder, som ikke har foretaget nogen form for registrering af reelle ejere.

De foreslåede ændringer af kravene til registrering af reelle ejere i LEV § 15 i vil formentlig betyde, at kun få nye virksomheder vil blive oversendt til tvangsopløsning, da virksomhederne vil være nødt til at registrere deres reelle ejere allerede ved registreringen af en nyetableret virksomhed. Det er således kun i tilfælde af, at en virksomhed efter registreringen af selve virksomheden, sletter alle oplysninger om reelle ejere, at tvangsopløsning vil kunne anvendes. Eksisterende virksomheder med begrænset ansvar, der ikke har registreret reelle ejere, vil dog også kunne blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten.

En virksomhed med begrænset ansvar kan alene oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er foretaget nogen form for registrering af reelle ejere. Det vil sige, at en virksomhed ikke kan oversendes til tvangsopløsning for manglende registrering af reelle ejere, hvis der er registreret en eller flere reelle ejere eller daglig ledelse er registreret som reelle ejere som følge af, at selskabet enten ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere de reelle ejere, jf. LEV § 15 g. Er der eksempelvis registreret bare én ejer, vil virksomheder ikke kunne oversendes til tvangsopløsning.

Hvis der er foretaget registrering af en eller flere reelle ejere i en virksomhed med begrænset ansvar, men det f.eks. ved en regnskabskontrol konstateres, at der mangler at blive foretaget registrering af nogle af virksomhedens reelle ejere, vil der ikke kunne gribes ind over for forholdet med tvangsopløsning. I den situation kan de eksisterende sanktionsmuligheder i LEV § 22-23 benyttes, hvilket er anmeldelse til politiet med henblik på bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøde.

I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage den manglende registrering af reelle ejere, inden sagen oversendes til skifteretten. Virksomheder har også, ligesom i dag, mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheder efter oversendelsen til skifteretten i henhold til selskabslovens kapital 14, jf. § 20.

Til § 3

Til nr. 1

Erhvervsfondsloven fastsætter i § 21 a, stk. 1, at erhvervsdrivende fonde skal indhente og registrere oplysninger om dets reelle ejere. Efter gældende skal registrering for eksisterende selskaber ske senest den 1. december 2017, jf. bekendtgørelse nr. 488 af 5. maj 2017 (herefter ejerregistreringsbekendtgørelsen). Ændringer i de registrerede oplysninger skal, jf. § 21 a, stk. 2, registreres hurtigst muligt.

Ved at indføre en ny bestemmelse, som § 21 c, fremrykkes pligten til, at foretage registrering af fondens reelle ejere til at skulle ske ved registrering af etablering af fonden i Erhvervsstyrelsens IT-system. På den måde gælder den generelle frist for anmeldelse af oplysninger om fonden, jf. Erhvervsfondslovens § 12. Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 58 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vedrører de såkaldte reelle ejere. En reel ejer er en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden, eller som udøver kontrol over virksomheden ved hjælp af andre midler, herunder fondsbestyrelsen og særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer. Eftersom en fonds bestyrelse altid er reelle ejere, jf. definitionsbestemmelsen, vil en fond altid have reelle ejere modsat virksomheder, der alene skal registrere deres ledelse som reelle ejere i tilfælde af, at virksomheden ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet ikke kan oprettes erhvervsdrivende fonde i Danmark, som ikke samtidig har registreret deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Oplysningerne om fondens reelle ejere offentliggøres på CVR. Personer, der registreres som reelle ejere, modtager en meddelelse om, at de er blevet registreret.

Den foreslåede bestemmelser har alene til formål, at fastsætte tidspunktet for registreringen af reelle ejere for nyetablerede virksomheder og medfører således ingen ændringer i øvrigt i forhold til den gældende bestemmelse i § 21 a og § 21 b.

Erhvervsstyrelsens IT-system vil blive indrettet således, at det ikke fremover er muligt at registrere en erhvervsdrivende fond uden samtidig at foretage registrering af reelle ejere.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i erhvervsfondslovens § 115, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode skifteretten om at opløse en erhvervsdrivende fond, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets årsrapport, hvis selskabet ikke har registreret ledelse eller anmeldt en revisor.

Det foreslås i erhvervsfondslovens § 115, stk. 1, indsættes et nyt nummer, som medfører, at en fond kan oversendes til tvangsopløsning, hvis fonden intet har registreres iht. § 21 a. Der indføres således en mulighed for at sende erhvervsdrivende fonde til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at fonden intet har registreret i henhold til reglerne herom i erhvervsfondslovens § 21 a, der vedrører de reelle ejere. Den foreslåede bestemmelse medfører, at en erhvervsdrivende fond kan oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret reelle ejere, herunder fondens bestyrelse.

Bestemmelsen følger de gældende regler i § 115 i erhvervsfondsloven om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2, ligesom der er mulighed for genoptagelse af den erhvervsdrivende fond under en række nærmere angivne betingelser magen til dem, som gælder i dag, jf. erhvervsfondslovens § 120. Den foreslåede bestemmelse gælder også for eksisterende fonde, som ikke har foretaget nogen form for registrering af reelle ejere.

Efter erhvervsfondslovens § 89, stk. 2, er der krav om Civilstyrelsens samtykke til bl.a. frivillig likvidation af erhvervsdrivende fonde. Der er derimod efter den gældende Erhvervsfondslovs § 115 ikke krav herom, hvis der er tale om en tvangsopløsning. Tvangsopløsning som følge af manglende registrering af reelle ejere skal dog, som efter de gældende regler for tvangsopløsning godkendes af fondsmyndigheden, jf. henvisningen til erhvervsfondslovens § 89, stk. 1, i samme lovs § 115, stk. 1.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis for oversendelse til tvangsopløsning af erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen vil således i tilfælde af manglende registrering af reelle ejere ikke være pligtige til at træffe beslutning om at anmode skifteretten om at opløse fonden. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at de konkrete omstændigheder gør det mere hensigtsmæssigt at pålægge fondens bestyrelsesmedlemmer daglige eller ugentlige tvangsbøder i medfør af Erhvervsfondslovens § 131, stk. 2, kan denne mulighed vælges. Det skal således tilstræbes, at en erhvervsdrivende fond så vidt muligt videreføres, hvis fonden i øvrigt er levedygtig.

De foreslåede ændringer af kravene til registrering af reelle ejere i Erhvervsfondslovens § 21 c forventes at føre til, at kun få nye erhvervsdrivende fonde vil blive oversendt til tvangsopløsning, da fondene vil være nødt til at registrere deres reelle ejere allerede ved registreringen af en nyetableret fond. Eksisterende fonde, der i dag ikke har registreret reelle ejere (efter 1. december 2017), vil dog også kunne blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Lovforslaget er erhvervsrettet og træder derfor i kraft den 1. juli i henhold til reglerne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Til § 5

Den foreslåede § 5 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Lovens gyldighedsområde omfatter ikke Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger, jf. selskabslovens § 375, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 29 samt erhvervsfondslovens § 136.

Det er hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder angående eventuel tilslutning til, at de foreslåede ændringer efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland.

Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de omhandlede sagsområder er et færøsk særanliggende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodificering), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46.