Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. november 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Kirkeministeren har stillet ændringsforslag nr. 5 og 11, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til 1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kirkeministeren sendte den 8. september 2017 dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del - bilag 52 (folketingsåret 2016-17). Den 4. oktober 2017 sendte kirkeministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Humanistisk Samfund og 1 intern skriftlig henvendelse.

Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Humanistisk Samfund mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf spørgsmål 1-19 er besvaret. Udvalget forventer, at spørgsmål 20 besvares inden 2. behandling.

Samråd

Udvalget har stillet 3 samrådsspørgsmål til kirkeministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd den 25. oktober 2017.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV, KF og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig Enhedslistens ændringsforslag, men partierne deltager gerne i en videre drøftelse af, om vi i Danmark skal have en formel definition af, hvad vi her i landet forstår ved et »livssynssamfund«, herunder om eventuelt godkendte livssynssamfund skal kunne opnå rettigheder eller privilegier, som kan sammenlignes med godkendte trossamfunds forhold. S, RV og SF finder dog, at det i givet fald så bør ske gennem en særskilt lovgivning for livssynssamfund.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er i overvejende grad glade for lovforslaget, da hovedparten af delelementerne i forslaget er til det bedre. Lovforslaget er et forsøg på en mere præcis udmøntning af grundlovens § 69 angående de trossamfund, der befinder sig uden for folkekirken, jf. § 69, hvoraf det fremgår at: »De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov«. Grundlovens § 69 skal forstås i sammenhæng med § 67, der handler om den grundlæggende religionsfrihed, jf. ordlyden i paragraffens første del: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning«, mens paragraffens anden del sætter begrænsninger for tros- og religionsfriheden »dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.«.

Lovforslaget har klart levet op til intentionen, når det drejer sig om at definere nogle regler og rettigheder, men ifølge DF er det straks mere uafklaret, når det drejer sig om at begrænse religionsfriheden, i forhold til at der intet må læres, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Set i en dansk kontekst strider islamistiske bevægelsers virke, ifølge DF, mod den offentlige orden, hvorfor det også burde føre til, at man trak godkendelsen af disse bevægelser som trossamfund tilbage. Kirkeministeren og Kirkeministeriet har ikke været særlig tydelige, i forhold til hvordan man stiller sig til dette spørgsmål om at trække en godkendelse tilbage.

Lovforslaget lægger op til, at trossamfundene, der gerne vil godkendes, opfylder de standarder, der gælder for ordentlig regnskabspraksis. DF støtter dette element.

Med lovforslaget indføres den såkaldte personattest, der er en religionsneutral attest, som skal supplere de gældende attester, ligesom der også indføres religionsneutrale embedsstempler som supplement til de gældende. DF er umiddelbart imod denne foranstaltning, da Danmark er et gammelt kristent land, men på den anden side anerkendes det, at det har været betingelsen for, at Det Mosaiske Trossamfund ville afgive deres civilregistrering, og at folkekirken overtog hele civilregistreringen. DF kan altså se både fordele og ulemper ved forslaget og vil som sagt redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 2. behandling.

Alternativets medlemmer i udvalget bemærker, at det fremsatte lovforslag rummer en række gode tiltag, der giver vide rammer for trossamfundene, og sikrer mere gennemsigtighed. Alternativet mener, at Enhedslisten har rejst nogle interessante og vigtige pointer om religiøse livssyn og andre former for livssyn, og Alternativet vil lige som Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti gerne deltage i en videre drøftelse af, hvordan livssynssamfund skal kunne opnå rettigheder eller privilegier, som kan sammenlignes med godkendte trossamfunds forhold.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten er et sekulært parti. EL mener, at religionsfriheden skal forsvares til enhver tid. Alle mennesker skal have lov til at have og udøve deres tro og religion. Det er statens opgave at sikre dette. Men i et ægte sekulært samfund bør der ske en klar adskillelse af kirke og stat. Det er derfor, at Enhedslisten ønsker, at folkekirken adskilles fra staten - økonomisk, juridisk og forvaltningsmæssigt - sådan som det også er tilfældet i f.eks. Sverige. Enhedslistens sekulære grundsyn betyder også, at EL faktisk grundlæggende slet ikke mener, at det er statens opgave at godkende trossamfund. Trossamfund bør behandles præcis som andre foreninger. De kan frit oprettes - uden statslig godkendelse. Og det følger selvfølgelig også deraf, at de skal ligestilles med andre foreninger. Trossamfund skal ikke have de særlige økonomiske vilkår, som de har i dag, f.eks. i form af en række fradrag, som samlet set koster mange hundrede millioner kroner om året. Og trossamfund skal heller ikke have overdraget myndighedsopgaver, som hører til i det offentlige. Det gælder ikke mindst den juridiske vielse, der jo har mange civilretlige, herunder arveretlige, konsekvenser. En sådan myndighed bør ligge i vores offentlige forvaltning. Det forhindrer ikke, at trossamfund eller folkekirken kan have ritualer ved vielse, dåb m.m. Men den retlige del bør i et ægte sekulært samfund ligge hos offentlige myndigheder

En sådan sekulær samfundsvision står vi i Enhedslisten desværre stadig ret alene med. Og derfor forholder EL sig selvfølgelig også pragmatisk til, hvordan de nuværende rammer kan forbedres i forhold til det konkrete lovforslag.

Det er godt, at der nu kommer en samlet lovgivning om trossamfundene uden for folkekirken, sådan som grundloven faktisk også fastslår, at der skal være. Det er også godt, at man med loven får stillet nogle skarpere krav om trossamfundenes økonomi og vil føre tilsyn med dette, selv om Enhedslisten mener, at man godt kunne været gået længere. Enhedslisten er også, som nævnt før, tilhængere af, at trossamfundene skal leve op til nogle grundlæggende krav, og at anerkendelsen kan tilbagetrækkes.

Men i forhold til krav til trossamfundene er det beklageligt, at regeringen vil slække på de nuværende krav om, at trossamfund skal være »organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling«. Enhedslisten har derfor stillet et ændringsforslag, som opretholder disse krav.

Så længe vi fastholder ideen om en statsanerkendelse af trossamfund, er det for Enhedslisten vigtigt, at kriterierne for anerkendelsen følger med tiden. Det er derfor positivt, at lovforslaget i en vis grad er fulgt med denne udvikling, når man nu ikke længere skal indsende trosbekendelser eller tilsvarende kanoniserede tekster, men kan nøjes med at indsende en beskrivelse af læretraditionen. På den måde får man inkluderet trossamfund, der ikke har sådanne beskrivelser.

Men det er et alvorligt problem, at man ikke åbner op for ligestilling mellem trossamfund og livssynssamfund, altså livssynsamfund, hvor man ikke tror på guder eller andre transcendentale magter, men har andre livssyn byggende på f.eks. humanismens og oplysningens ideer - i Danmark f.eks. repræsenteret af Humanistisk Samfund, et livssynssamfund, som har flere medlemmer end mange anerkendte trossamfund.

FN's daværende Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefelt, besøgte i 2016 Danmark. Under besøget understregede han, at »Ved at basere anerkendelse af religiøse fællesskaber på tro på en transcendent magt afviger dansk lov fra bade europæisk og international menneskerettigheder«, jf. Preliminary findings of Country Visit to Denmark by Heiner Bielefeldt Special Rapporteur on freedom of religion or belief, kap. IV, afsnit 5.

I Norge har man for længe siden ligestillet livssynssamfund med trossamfund, og f.eks. givet dem ret til at foretage vielser - i 2016 var der mere end 700 humanistiske vielser i Norge. Det samme er tilfældet på Island. Derfor har Enhedslisten stillet ændringsforslag, der skal sikre livssynssamfund samme rettigheder og pligter som religiøse trossamfund.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

1) Efter »folkekirken« indsættes: »og om livssynssamfund«.

[Ændring af lovens titel]

Til § 7

2) I stk. 1 indsættes som nr. 3:

»3) er organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.«

[Skærpelse af kravene til anerkendelse som tros- eller livssynssamfund med hensyn til medlemsdemokrati]

Til § 8

3) I stk. 2 ændres »den betingelse« til: »de betingelser«, og efter »nr. 2« indsættes: »og 3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Nyt kapitel

4) Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 01

Livssynssamfund

§ 01. Ved livssynssamfund forstås i denne lov et fællesskab baseret på værdier, som er sekulært filosofisk eller etisk funderet.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 5-22 finder tilsvarende anvendelse for livssynssamfund.«

[Nyt kapitel med definition af livssynssamfund og ændring af lovens anvendelsesområde]

Til § 24

Af kirkeministeren, tiltrådt af et flertal (Udvalget med undtagelse af DF):

5) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.

[Præcisering af henvisning til undtagelsesbestemmelser til lovens ikrafttræden]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

6) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:

»Allerede anerkendte eller godkendte trossamfund, som ikke opfylder betingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3, skal indsende en ændret vedtægt til Kirkeministeriet til godkendelse, sådan at den ændrede vedtægt er godkendt senest 3 år efter lovens ikrafttræden.«

[Overgangsperiode]

Til § 26

7) De under nr. 1 foreslåede § 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt., affattes således:

»For trossamfund og livssynssamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af virket som trossamfund eller livssynssamfund, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund eller livssynssamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af virket som trossamfund eller livssynssamfund, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfund eller livssynssamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

8) De under nr. 2 foreslåede § 12, stk. 3, 5.-7. pkt., affattes således:

»For trossamfund og livssynssamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af virket som trossamfund eller livssynssamfund, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund eller livssynssamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af virket som trossamfund eller livssynssamfund, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds eller livssynssamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 6. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 28

9) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 17, stk. 2, ændres »lov om trossamfund uden for folkekirken« til: »lov om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

10) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Vielse i livssynssamfund foretages af de ritualledere, der af er bemyndiget hertil efter kapitel 5 i lov om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund. Vielse kan foretages, når en af parterne hører til vedkommende livsynssamfund.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 4]

Til § 29

Af kirkeministeren, tiltrådt af et flertal (Udvalget med undtagelse af DF):

11) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

02. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.

03. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.«

[Konsekvensændringer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres titlen, så forslaget om at omfatte livssynssamfund af lovforslaget fremgår af lovforslagets titel.

Til nr. 2 og 3

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at der kræves medlemsdemokrati i tros- og livssynssamfund for at opnå anerkendelse ifølge loven. Ændringsforslag nr. 3 er konsekvensrettelser af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre et nyt kapitel i lovforslaget, der medfører, at livssynssamfund omfattes af lovforslaget på lige fod med trossamfund med de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Til nr. 5

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2018. Der er dog to undtagelser til dette tidspunkt, nemlig undtagelsen nævnt i stk. 2 og undtagelsen nævnt i stk. 6. I det fremsatte lovforslag er der ved en fejl alene blevet henvist til stk. 2.

Med ændringsforslaget præciseres bestemmelsen i stk. 1, således at der også henvises til stk. 6. Hermed tydeliggøres det, at de forslag til ændringer i ligningsloven, der indgår i lovforslagets § 26, først træder i kraft den 1. januar 2019.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indfører en overgangsperiode for trossamfund, der ikke overholder den foreslåede betingelse i ændringsforslag nr. 2 om medlemsdemokrati, til at sende en revideret vedtægt til Kirkeministeriet med henblik på anerkendelse af trossamfundet.

Til nr. 7 og 8

Ændringsforslagene er konsekvensrettelser af ændringsforslag nr. 4 og tydeliggør, at livssynssamfund foreslås omfattet af lovforslaget med hensyn til ansøgning om godkendelse af tros- og livssynssamfund. Herudover er henvisninger til lovens titel ændret, så den stemmer overens med ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1 om ny titel på lovforslaget.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 4, hvorefter livssynssamfund foreslås omfattet af lovforslaget, og at livssynssamfund dermed vil opnå rettigheder til at forestå vielser.

Til nr. 11

Med forslaget til § 29, nr. 1, ophæves § 16, stk. 2, i lov om begravelse og ligbrænding.

Dette betyder, at de nugældende stk. 3-5 i begravelseslovens § 16 bliver stk. 2-4.

Med ændringsforslaget foretages konsekvensændringer af henvisningerne i § 16, stk. 3-5, der bliver § 16, stk. 2-4, i begravelsesloven. Konsekvensændringerne er en følge af, at bestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, ophæves.

Christian Langballe (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Lise Bech (DF) Ib Poulsen (DF) Dorthe Ullemose (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V) Bertel Haarder (V) Leif Mikkelsen (LA) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) Flemming Møller Mortensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Per Husted (S) Karen J. Klint (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Prehn (S) Pelle Dragsted (EL) Stine Brix (EL) Pernille Schnoor (ALT) Anders Stjernholm (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Marianne Jelved (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.