Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts
2018 og var til 1. behandling den 4. april 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge- og integrationsministeren sendte den 19. januar
2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 64. Den
21. marts 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9
spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. To af udvalgets spørgsmål til
udlændinge- integrationsministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
noterer sig, at Folketinget med en vedtagelse af lovforslaget i
medfør af grundlovens § 19 giver samtykke til, at
regeringen på kongeriget Danmarks vegne godkender aftalen om
dansk tilslutning til den del af den reviderede Eurodac-forordning,
der angår adgang til Eurodac med henblik på
retshåndhævelse. I forbindelse med bekæmpelse af
terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser er det
efter DF´s opfattelse vigtigt, at de nationale myndigheder
råder over så mange oplysninger som muligt, for at
myndighederne kan udføre deres arbejde ordentligt og
professionelt. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark har
så mange dna-oplysninger som muligt til vores rådighed,
at vi har videoovervågning, at vi har kontrol ved vores
grænser, at vi indsamler oplysninger i forbindelse med
grænsekontrollen, og at de nationale myndigheder koordinerer
indsatsen med hinanden, og så skal vi naturligvis samarbejde
internationalt, hvor det giver mening, og hvor det ikke truer den
nationale suverænitet.
Dansk Folkeparti henviser iøvrigt
til ordførertalen ved førstebehandlingen og til
svarene på spørgsmål 2 og spørgsmål
3, som er optrykt som bilag til betænkningen.
Alternativets medlemmer af udvalget finder,
at der er visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder
forbundet med en udvidelse af formålet med
Eurodac-forordningen. Som udgangspunkt finder Alternativet det
problematisk, at formålet med Eurodac-forordningen udvides
til også at omfatte retshåndhævende myndigheder.
Det oprindelige formål med Eurodac-forordningen var
udelukkende et centralt system til registrering af
asylansøgere, der i forbindelse med asylansøgningen
får taget fingeraftryk. Netop derfor finder Alternativet det
problematisk, at politiet, PET og Europol i visse tilfælde
kan søge om adgang til fingeraftryksoplysninger fra
mennesker, der hverken er dømt eller mistænkt for
lovovertrædelser - for asylansøgere er jo ikke
kriminelle. Alternativet mener dog, at retshåndhævende
myndigheders adgang til i særlige tilfælde at
søge og sammenligne oplysninger i Eurodac-systemet
bør være tilladt, og derfor vil Alternativet stemme
for.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille
Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA)
Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas
Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Jette
Gottlieb (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
195
|
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra udlændinge- og integrationsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende L 195
|
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke konsekvenser det vil
få for Danmark, såfremt lovforslaget ikke bliver
vedtaget, til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm., om en vedtagelse af lovforslaget vil
betyde en indskrænkelse af Folketingets muligheder for at
føre en selvstændig politik i forhold til
grænsekontrol, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, præcis hvilke
beføjelser lovforslaget giver til regeringen i forhold til
at indgå aftaler med EU, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvad disse beføjelser og
nye aftaler kan have af konsekvenser, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm., om nye aftaler, hvis lovforslaget
bemyndiger regeringen til at indgå nye aftaler, vil blive
drøftet i Folketinget, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om betydningen for Danmarks deltagelse
i Schengensamarbejdet og Dublinaftalen, såfremt denne del af
den reviderede Eurodac forordning ikke vedtages, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om, hvilke nationale
(retshåndhævende) myndigheder der forventes at kunne
få adgang til at søge oplysninger i Eurodac, til
udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm., om oplysninger udleveret fra det
centrale Eurodac-register til nationale retshåndhævende
myndigheder må optages og lagres, til udlændinge- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om begrundelse for, at det ikke
kræver en dommerkendelse at søge oplysninger i
Eurodac, til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
Bilag 2
To af udvalgets
spørgsmål og udlændinge- og
integrationsministerens svar herpå
Spørgsmål og svar optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål
2
Kan ministeren oplyse, om en vedtagelse af
lovforslaget vil betyde en indskrænkelse af Folketingets
muligheder for at føre en selvstændig politik i
forhold til grænsekontrol samt hvilke konsekvenser, der vil
være i forhold til mulighederne for at føre en
selvstændig rets- og udlændingepolitik?
Svar:
En vedtagelse af lovforslaget indebærer
ikke en indskrænkning i Folketingets mulighed for at lovgive
på rets- og udlændingeområdet. Lovforslaget har
heller ikke betydning for regeringens mulighed for at
genindføre eller forlænge den midlertidige
grænsekontrol inden for rammerne af Schengenreglerne.
Lovforslaget har alene til formål at
gennemføre de nødvendige lovændringer, som
gør det muligt for Danmark på mellemstatsligt grundlag
at være tilsluttet den del af Eurodac-forordningen, der
angår adgang til sammenligning og videregivelse af
fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet med henblik på
retshåndhævelse.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil det
danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender
altså stadig bestå.
Spørgsmål
nr. 3:
Præcis hvilke beføjelser giver
lovforslaget til regeringen i forhold til at indgå aftaler
med EU?
Svar:
Med en vedtagelse af lovforslaget giver
Folketinget i medfør af grundlovens § 19 som det
første samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne
godkender den tillægsprotokol til Danmarks mellemstatslige
aftale med EU om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som i
øjeblikket forhandles i Bruxelles.
I den forbindelse bemærkes det, at
tillægsprotokollen er nødvendig for dansk
gennemførelse af den del af Eurodac-forordningen, som
vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af
oplysninger med henblik på retshåndhævelse. Dette
skyldes, at retshåndhævelseselementet udgør et
nyt formål, som ikke kan omfattes af den eksisterende
mellemstatslige aftale.
Folketinget giver endvidere i medfør af
grundlovens § 19 som det andet samtykke til, at regeringen
på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag kan
tilslutte sig, at de tilsvarende aftaler, som forventes
indgået mellem EU og de Schengen-associerede lande, finder
anvendelse i forhold til Danmark.
En vedtagelse af lovforslaget vil altså
få den konsekvens, at Danmark bliver tilsluttet de
bestemmelser i Eurodac-forordningen, der angår adgang til
sammenligning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger med
henblik på retshåndhævelse, herunder at disse
bestemmelser kommer til at gælde mellem Danmark og de
Schengen-associerede lande.
En vedtagelse af lovforslaget vil ikke
indebære, at Danmark bliver tilsluttet lovgivning, der
omfatter yderligere end, hvad der følger af
Eurodac-forordningens bestemmelser, og som den daværende
regering efter mandat fra Folketingets Europaudvalg i sommeren 2013
meddelte Europa-Kommissionen, at Danmark ville gennemføre i
dansk ret.