Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. maj 2018
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i
straffesager)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret ved lov nr. 1679
af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017
og lov nr. 130 af 27. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 333,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der tilkommer ikke en advokat, der er
antaget ved en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved
møde inden for retskredsen.«
2. § 334,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer der
ikke den pågældende advokat godtgørelse for
rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er antaget ved den
pågældende ret, ville være berettiget til,
medmindre retten bestemmer andet.«
3. I
§ 730, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 733, stk. 2« til: »§
735, stk. 3«.
4. § 733,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
5. § 733,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. I
ankesager kan en advokat, der har været beskikket til
forsvarer under behandlingen i den foregående instans,
beskikkes til også at føre sagen for den overordnede
ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne
ret.
Stk. 3. Efter
sigtedes anmodning kan en advokat, der ikke er antaget af
justitsministeren, beskikkes til forsvarer, såfremt advokaten
er mødeberettiget for den pågældende ret og er
villig til at lade sig beskikke. Er sagen berammet, eller forventes
sagen berammet i forbindelse med beskikkelsen, skal advokaten
oplyse retten om ledige mødetidspunkter.«
6. § 735,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Sagerne fordeles så vidt
muligt mellem de antagne forsvarere efter omgang og under hensyn
til de ledige mødetidspunkter, forsvarerne har oplyst til
retten, jf. dog stk. 2 og 3.«
7. § 735,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem sigtede
ønsker som forsvarer. Rettens præsident kan
fastsætte en frist herfor. Er den pågældende
villig til at lade sig beskikke, imødekommes sigtedes
ønske, medmindre andet følger af stk. 3.
Stk. 3. En
person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis
1) der er
påviselig risiko for, at den pågældende vil
hindre eller modvirke sagens oplysning, eller
2) den
pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke
sagens behandling.
Stk. 4. Efter
anmodning træffes afgørelser efter stk. 3 af retten
ved kendelse.«
8. §
736 affattes således:
Ȥ 736. Beskikkelsen kan
tilbagekaldes, når
1) den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne
efter §§ 733 og 734 for at kunne beskikkes,
2) betingelserne
efter § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den
pågældende kommer til at foreligge,
3) sigtede
anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og ikke tidligere har
haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer,
4) sigtede
anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og dennes medvirken ikke
vil forsinke sagens behandling eller
5) sigtede
anmoder herom og selv har sørget for sit forsvar uden udgift
for det offentlige, og uden at sagens behandling forsinkes.
Stk. 2. Efter
anmodning træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2, af
retten ved kendelse.«
9. I
§ 737, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Rettens afgørelse i medfør af
§§ 730, stk. 3, 733, stk. 2, eller 736, stk. 2«
til: »Afgørelse om at afvise en valgt forsvarer i
medfør af § 730, stk. 3, 1. pkt., om at nægte at
beskikke en person til forsvarer i medfør af § 735,
stk. 3, eller om at tilbagekalde en beskikkelse i medfør af
§ 736, stk. 1, nr. 2«.
10. I
§ 741 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Når der efter sigtedes anmodning beskikkes en ny forsvarer i
stedet for en beskikket forsvarer, som sigtede har ønsket,
eller hvor sigtede har haft lejlighed til at anmode om en bestemt
forsvarer, kan vederlaget til den nye forsvarer ikke overstige,
hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var
blevet beskikket en ny forsvarer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
11. I
§ 741, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
12. I
§ 809, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Er sigtede udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten
uden sigtedes tilstedeværelse bestemme, at sigtede skal
underkastes mentalundersøgelse. Det skal fremgå af
indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden oplyst
lovligt forfald kan medføre, at retten træffer
bestemmelse om mentalundersøgelse.«
13. I
§ 832 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra
indehaveren af forældremyndigheden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
14. I
§ 832, stk. 3, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 724, stk.
2«: », og § 832 a, stk. 2«.
15. I
§ 832, stk. 4, 1.pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
16.
Efter § 832 indsættes:
Ȥ 832 a. Har sigtede i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen vedtaget en
bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 832, er
vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efter
anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes
særlig lave indtægt.
Stk. 2. I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden 14
dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved meddelelse til
politiet. Er sigtede under 18 år, kan også indehaveren
af forældremyndigheden tilbagekalde vedtagelsen.
Stk. 3. Politiet
vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og 2. Er sigtede under 18
år, vejleder politiet også indehaveren af
forældremyndigheden om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vejledning efter stk. 3.«
17. I
§ 843 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »så vidt muligt berammes« til:
»berammes hurtigst muligt og så vidt muligt«.
18. I
§ 852 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Rettens formand kan tillade, at en beskikket forsvarer ikke er til
stede i retten under behandlingen af forhold, der klart ikke
angår den pågældende forsvarers
klient.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
19. I
§ 896 a, nr. 1, indsættes
efter »vedtages,«: »eller hvis vedtagelsen
tilbagekaldes, jf. § 832 a, stk. 2,«.
20. I
§ 902, stk. 2, nr. 2, ændres
»3.000 kr.« til: »6.000 kr.«.
21.
Efter § 1007 indsættes:
Ȥ 1007 a. Er sigtede
udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald,
og fremmes hovedforhandlingen ikke til dom i tiltaltes
fravær, jf. § 855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr.
1, skal sigtede erstatte det offentlige de nødvendige
udgifter, som er medgået til behandlingen af det
pågældende retsmøde.«
22. I
§ 1010, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »retsstridige handlinger eller
undladelser«: », eller for så vidt § 1007 a
finder anvendelse.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 1, finder ikke anvendelse på advokater, der er antaget
før lovens ikrafttræden. For sådanne advokater
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 20, finder ikke anvendelse på anke af domme, der er
afsagt før lovens ikrafttræden. For anke af
sådanne domme finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4. Regler fastsat i
medfør af retsplejelovens § 741, stk. 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af retsplejelovens § 741,
stk. 4.
Stk. 5. Regler fastsat i
medfør af retsplejelovens § 832, stk. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af retsplejelovens § 832,
stk. 5.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.