Fremsat den 11. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Tildækningsforbud)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 977 af 9. august 2017, som ændret senest ved lov nr. 141
af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 134 b, stk. 3, ændres
»der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som
tjener andet anerkendelsesværdigt formål « til:
»der tjener et anerkendelsesværdigt
formål.«
2.
Efter § 134 b indsættes:
Ȥ 134 c. Den, som
på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand,
der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2. Det i
stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning
af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt
formål.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | 1. | Indledning | 2. | Gældende ret | 3. | Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 3.1. | Indledende overvejelser om den
nærmere udformning af et tildækningsforbud | | 3.2. | Forbud mod at bære
beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet
("tildækningsforbud") | | 3.3. | Justering af det eksisterende
"maskeringsforbud" efter straffelovens § 134 b | 4. | Forholdet til grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention | | 4.1 | Grundloven | | 4.2 | Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | Miljømæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 11. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
De seneste år har der fra tid til anden været
offentlig debat - i Danmark såvel som i Europa - om, hvorvidt
det i et eller andet omfang bør være forbudt at
bære maskering, heldækkende beklædning eller
lignende i det offentlige rum.
Med dette lovforslag ønsker regeringen at slå fast,
at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med
værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund
eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult
i det offentlige rum. Ansigtet er således grundlaget for
genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for
at aflæse andres signaler og følelser. Ansigtet
spiller en afgørende rolle i interaktionen i vores
samfund.
Hvis man tildækker sig, giver man efter regeringens
opfattelse udtryk for, at man ikke ønsker at være en
del af det danske samfund. Det er udtryk for en anonymisering, hvor
man afviser interaktionen med sine medborgere. Noget sådant
slider på sammenhængskraften i Danmark og kan bl.a.
medvirke til at skabe rammen for parallelsamfund med egne normer og
regler. Dertil kommer, at tildækning af ansigtet kan
være et synligt udtryk for eksisterende parallelsamfund i
Danmark.
Det er på denne baggrund, at regeringen foreslår et
generelt tildækningsforbud - det vil sige et forbud imod
på offentligt sted at bære beklædningsgenstande,
der skjuler ansigtet. Det er regeringens opfattelse og mål,
at forslaget vil fremme og lette den sociale interaktion og
sameksistens, der er afgørende i et samfund, ved at bidrage
til, at man i Danmark møder hinanden på en ordentlig
måde - med tillid og respekt, ansigt til ansigt.
2. Gældende ret
Der findes ikke i dag i dansk ret et generelt forbud mod
på offentligt sted at bære beklædningsgenstande,
der skjuler ansigtet.
Som relevant gældende ret i øvrigt kan bl.a.
nævnes straffelovens § 134 b, stk. 1, hvorefter den, der
i forbindelse med møder, forsamlinger eller lignende
på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller
delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller
lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder. Efter bestemmelsens stk. 2 straffes på samme
måde den, som på offentligt sted besidder genstande,
der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet
under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Efter § 134 b, stk. 3, gælder de nævnte forbud
efter stk. 1 og 2 ikke for tildækning af ansigtet, der
foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål. Sidstnævnte kan
ifølge bestemmelsens forarbejder f.eks. omfatte brug af
lovpligtig styrthjelm eller tildækning af ansigtet af
religiøse grunde, jf. bl.a. pkt. 6.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 196 af 9. februar 2000 om
ændring af straffeloven (Maskeringsforbud) (Folketingstidende
1999-2000, Tillæg A, side 5459).
Det følger endvidere af straffelovens § 260, stk. 1,
at den, som ved ulovlig tvang - f.eks. vold eller trussel om vold -
tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år.
Det fremgår af § 260, stk. 3, at hvis nogen tvinges
til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler
vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4
år. Baggrunden for denne strafforhøjelsesregel - der
blev gennemført i 2010, jf. lovforslag nr. L 181 af 24.
marts 2010 om ændring af straffeloven og retsplejeloven - var
bl.a. at afspejle, at denne særlige form for ulovlig tvang
indebærer et alvorligt indgreb i en andens personlige frihed,
der vil kunne have væsentlige og vidtrækkende
konsekvenser for den pågældende.
Derudover kan eksempelvis nævnes, at arbejdsgivere i
medfør af ledelsesretten i et vist omfang har ret til at
indføre bestemmelser for opholdet på arbejdspladsen og
give anvisninger for arbejdets udførelse - herunder efter
omstændighederne bl.a. vedrørende anvendelse af en
uniform eller en bestemt beklædning eller lignende.
3. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1. Indledende overvejelser om den nærmere
udformning af et tildækningsforbud
Det foreslåede generelle forbud mod at bære
beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet
("tildækningsforbud"), bygger på et overordnet hensyn
til at fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens,
hvilket er afgørende i et samfund, jf. nærmere ovenfor
under pkt. 1 om formålet med lovforslaget.
Ved den konkrete udformning af et sådant
tildækningsforbud må afvejes flere - til dels
modsatsrettede - kriterier.
For det første skal forbuddet af hensyn til borgernes
retssikkerhed og myndighedernes håndhævelse udformes
således, at det med rimelig klarhed kan fastslås,
hvilken adfærd der er strafbar.
For det andet skal forbuddet være tilpas rummeligt til at
sikre en effektiv og fornuftig håndhævelse samt
begrænse mulighederne for omgåelse.
For det tredje bør forbuddet af hensyn til bl.a. ytrings-
og religionsfriheden - jf. nærmere herom nedenfor under pkt.
4 - ikke gå videre end nødvendigt for at opnå de
tilsigtede mål.
3.2. Forbud mod at bære beklædningsgenstande,
der skjuler ansigtet ("tildækningsforbud")
3.2.1. Det foreslås, at det fremover skal være
forbudt på offentligt sted at bære
beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2 (ny § 134 c i straffeloven).
Den foreslåede bestemmelse omfatter tildækning af
ansigtet, der sker ved beklædningsgenstande, herunder huer,
hætter, tørklæder, masker, hjelme,
heldækkende dragter, kunstige skæg mv. Den
foreslåede bestemmelse omfatter tildækning af ansigtet,
der sker ved samtidig brug af flere beklædningsgenstande,
også uden at nogen enkelt beklædningsgenstand alene kan
anses for at skjule ansigtet.
Ved "ansigtet" forstås i overensstemmelse med
sædvanlig sprogbrug den del af hovedet, der afgrænses
af pande, hage og ørerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om ansigtet må
anses for skjult. Ved denne vurdering skal navnlig indgå, om
det er muligt at se og aflæse personens ansigtsudtryk. Burka
og niqab er eksempler på beklædningsgenstande, der
skjuler ansigtet. Elefanthuer og lignende, hvor alene øjne
og mund er synlige, er ligeledes eksempler på
beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.
3.2.2. Tildækningsforbuddet vil finde anvendelse på
"offentligt sted", der skal forstås som svarende til det
område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsens
§ 2 (jf. bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med
senere ændringer). Forbuddet vil således gælde
på veje eller på andre steder, hvortil der er
almindelig adgang. Det gælder f.eks. fortove og stier, som
benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter, samt offentligt tilgængelige parker,
jernbanestationer, offentlige befordringsmidler og i
åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige
kontorer.
3.2.3. Forbuddet mod at bære beklædningsgenstande,
der skjuler ansigtet, vil ikke omfatte tildækning af
ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt
formål.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en
tildækning af ansigtet, der som udgangspunkt er omfattet af
forbuddet - jf. ovenfor under pkt. 3.2.1 og 3.2.2 - i det enkelte
tilfælde tjener et anerkendelsesværdigt formål.
Ved denne vurdering vil der navnlig skulle lægges vægt
på beklædningsgenstandens karakter, den konkrete brug
samt den situation, hvori beklædningsgenstanden
bæres.
Uden for en sammenhæng, hvor en tildækning af
ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål, vil
sådan tildækning være forbudt. Herunder vil den
omstændighed, at en person er på vej til eller fra et
sted eller en sammenhæng mv., hvor tildækning af
ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål, ikke i
sig selv gøre det tilladt at tildække ansigtet under
almindelig transport derhen eller derfra.
Som eksempel på tildækning af ansigtet, der tjener
et anerkendelsesværdigt formål, kan nævnes, at en
person, der bærer halstørklæde, hue og lignende
til beskyttelse mod kulde, ikke vil være omfattet af
forbuddet, hvis det efter omstændighederne - herunder
årstiden og vejrforholdene - må anses for
sædvanlig og rimelig påklædning.
Forbuddet omfatter som udgangspunkt heller ikke eksempelvis
kostumer og masker anvendt i forbindelse med karnevaller,
fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder
og lignende. Derudover omfatter forbuddet ikke anvendelse af
eksempelvis masker og hjelme i forbindelse med jagt, fiskeri,
sportsudøvelse og lignende - f.eks. sikkerheds- eller
camouflageudstyr - hvis det efter omstændighederne
foregår på en sædvanlig og rimelig
måde.
Forbuddet omfatter heller ikke eksempelvis forbindinger og
lignende, der skyldes helbredsmæssige årsager.
Det kan endvidere tjene et anerkendelsesværdigt
formål at tildække ansigtet i en konkret
arbejdsmæssig sammenhæng, hvis det efter
omstændighederne sker på en sædvanlig og rimelig
måde. Det kan bl.a. være tilfældet for anvendelse
af beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr eller lignende, f.eks.
beskyttelseshjelme og åndedrætsværn. Det kan
efter omstændighederne også tjene et
anerkendelsesværdigt formål, når eksempelvis
personale i en butik, et butikscenter mv. er udklædt som
"butiksmaskot" eller lignende, hvis det foregår på en
sædvanlig og rimelig måde.
I øvrigt vil tildækning af ansigtet selvsagt tjene
et anerkendelsesværdigt formål, hvis tildækningen
sker med henblik på opfyldelse af lovkrav og lignende, f.eks.
færdselslovens regler om anvendelse af styrthjelm under
kørsel af motorcykel mv.
I det omfang en tildækning af ansigtet i sig selv anses
for en meningstilkendegivelse, der er beskyttet af ytringsfriheden
- jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 4 - vil dette skulle
indgå i vurderingen af, om tildækningen tjener et
anerkendelsesværdigt formål.
Tilsvarende vil det skulle indgå i vurderingen, om en
tildækning af ansigtet sker på en måde - og i en
konkret sammenhæng - der er nært forbundet med
udøvelse af religionsfriheden mv. Det forudsættes, at
tildækning af ansigtet af religiøse årsager som
klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i
forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende,
f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et
vielses- eller begravelsesritual mv. Uden for sådanne
konkrete religiøse sammenhænge - herunder f.eks.
også under almindelig transport til og fra stedet for en
religiøs handling - vil det derimod ikke være
tilstrækkeligt at henvise til, at en tildækning af
ansigtet sker af religiøse årsager.
3.2.4. Det foreslåede tildækningsforbud vil i
praksis indebære, at politiet efter omstændighederne
kan påbyde en person at bringe den ulovlige adfærd til
ophør, det vil sige f.eks. fjerne en
beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, eller at fjerne
sig fra et offentligt sted, ligesom politiet vil kunne indbringe
personen til en politistation.
Det forudsættes under alle omstændigheder, at
forbuddet håndhæves under behørig hensyntagen
til personens integritet og uden unødig krænkelse af
den pågældende.
Hvis politiet i forbindelse med en overtrædelse af
tildækningsforbuddet får mistanke om, at personen er
underlagt negativ social kontrol - f.eks. fordi personen giver
udtryk for at være underlagt tvang eller andet pres for at
bære ansigtstildækkende beklædning - skal
politiet vurdere, om der er grundlag for at efterforske et
strafbart forhold, eller om personen bør tilbydes
hjælp og støtte mv.
Det indebærer bl.a., at politiet efter en konkret
vurdering skal undersøge, om der er i øvrigt er
oplysninger om personen i politiets systemer - f.eks. på
grund af tidligere tilfælde af husspektakler mv. - eller der
eventuelt er andre indikationer på, at personen er udsat for
negativ social kontrol.
Politiet vil i disse tilfælde bl.a. kunne vejlede om
muligheden for at søge rådgivning og støtte til
at komme ud af et undertrykkende miljø mv., herunder at
personen, hvis det er en kvinde, kan kontakte et kvindekrisecenter.
Politiet kan også selv henvise kvinden til et
kvindekrisecenter, hvis det oplyses, at kvinden har været
udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold. Hvis der vurderes at være
behov for det, kan der også - som led i den almindelige
indsats over for negativ social kontrol og æresrelaterede
forbrydelser mv. - iværksættes konkrete forebyggelses-
eller beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. sikring af vedkommendes
hjem, flytning til anden adresse mv.).
Politiet inddrager og videregiver oplysninger om personen til
kommunen, hvis det er nødvendigt for at forebygge, at
personen udsættes for negativ social kontrol, eller hvis
politiet vurderer, at der er tale om en socialt udsat familie med
børn, som har behov for særlig støtte, herunder
på grund af oplysninger om mistrivsel, tvang, trusler eller
vold i familien.
Kommunerne er herefter efter serviceloven ansvarlige for at yde
hjælp og støtte til den pågældende familie
bl.a. med henblik på at forebygge sociale problemer.
Kommunerne skal derfor ved modtagelse af politiets oplysninger
undersøge, om familien er kendt i det sociale system, og om
de nye oplysninger i givet fald betyder, at familien skal tilbydes
hjælp.
I forlængelse af ovenstående tilføjes, at
Justitsministeriet er optaget af, at politiet har det grundlag, der
skal til, for at håndtere et nyt tildækningsforbud
på en god måde. Hvis lovforslaget vedtages, vil
Justitsministeriet og Rigspolitiet derfor udarbejde en
orienteringsskrivelse til politikredsene, der vejleder den enkelte
betjent.
3.2.5. Den foreslåede nye straffelovsbestemmelse om et
tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil i
overensstemmelse med straffelovens almindelige udgangspunkt kun
omfatte forsætlige forhold, jf. straffelovens § 19.
Kravet om forsæt indebærer efter almindelige
strafferetlige principper, at personen skal have forstået de
faktiske omstændigheder, det vil sige, at der er tale om et
offentligt sted, og at den pågældende bærer en
beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet. Det udelukker i
den forbindelse ikke forsæt (og strafansvar), hvis personen
fejlagtigt anså tildækningen af ansigtet for omfattet
af undtagelsen vedrørende et anerkendelsesværdigt
formål. Hvis der er tale om en undskyldelig retsvildfarelse,
kan der dog eventuelt blive tale om strafnedsættelse eller
strafbortfald efter straffelovens § 82, nr. 4, og §
83.
3.2.6. Det foreslås, at overtrædelse af
tildækningsforbuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
straffes med bøde.
Det forudsættes i den forbindelse, at en
enkeltstående overtrædelse af forbuddet i
førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en
bøde på 1.000 kr. Det forudsættes endvidere, at
straffen i andengangstilfælde som udgangspunkt
fastsættes til en bøde på 2.000 kr., og at
straffen i tredjegangstilfælde som udgangspunkt
fastsættes til en bøde på 5.000 kr. I
fjerdegangstilfælde og senere tilfælde
forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til en
bøde på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der vil ikke kunne straffes for forsøg på
overtrædelse af det foreslåede tildækningsforbud,
idet strafferammen ikke overstiger fængsel i 4 måneder,
jf. straffelovens § 21, stk. 3. Eksempelvis vil det
således ikke i sig selv være strafbart på
offentligt sted at besidde beklædningsgenstande - f.eks. i en
lomme eller i en taske - der kan bruges til at skjule ansigtet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
3.3. Justering af det eksisterende "maskeringsforbud"
efter straffelovens § 134 b
3.3.1. I lyset af forslaget om et nyt tildækningsforbud -
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, samt ovenfor under pkt. 3.1-3.2
- foreslås det at justere bestemmelsen i straffelovens §
134 b, stk. 3, jf. således lovforslagets § 1, nr. 1.
Som nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 2, er det
ifølge straffelovens § 134 b, stk. 1 og 2, bl.a.
forbudt i forbindelse med forsamlinger mv. at færdes med
ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske
eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation.
Efter § 134 b, stk. 3, gælder forbuddet efter stk. 1
og 2 ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at
beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål. Sidstnævnte kan
ifølge bestemmelsens forarbejder f.eks. omfatte
tildækning af ansigtet af religiøse grunde, jf. bl.a.
pkt. 6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
196 af 9. februar 2000 om ændring af straffeloven
(Maskeringsforbud).
3.3.2. Det foreslås at modernisere sprogbrugen i
straffelovens § 134 b, stk. 3, således at der alene -
som undtagelse fra de omtalte forbud efter stk. 1 og 2 - henvises
til "et anerkendelsesværdigt formål" og ikke tillige
"vejrliget". Der tilsigtes ikke herved nogen ændring af
gældende ret.
Det fremgår derudover - som nævnt - af forarbejderne
til § 134 b, at tildækning af ansigtet af
religiøse grunde kan anses for at tjene et
anerkendelsesværdigt formål i forhold til § 134 b,
stk. 3.
Ligesom for det foreslåede nye tildækningsforbud -
jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 3.2.3 -
forudsættes det, at maskering eller lignende af
religiøse årsager som klart udgangspunkt ikke er
forbudt efter § 134 b, når det sker i forbindelse med en
konkret religiøs handling eller lignende, f.eks. i en
religiøs bygning eller i forbindelse med et vielses- eller
begravelsesritual mv. Uden for sådanne konkrete
religiøse sammenhænge - herunder f.eks. også
under almindelig transport til og fra stedet for en religiøs
handling - vil det derimod ikke være tilstrækkeligt at
henvise til, at en maskering sker af religiøse
årsager.
Der tilsigtes ikke herudover nogen ændring af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
4. Forholdet
til grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
4.1. Grundloven
4.1.1. Efter grundlovens § 67 har borgerne ret til at dyrke
gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,
dog således, at der intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Anvendelsesområdet for § 67 er således
"gudsdyrkelsen", og bestemmelsen omfatter først og fremmest
de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom
forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. f.eks.
Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave v. Ole Espersen
(1980), side 754.
I det omfang tildækning af ansigtet i sig selv kan anses
for at være omfattet af grundlovens § 67 som en del af
gudsdyrkelse, bemærkes, at det foreslåede
tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er
båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den sociale
interaktion og sameksistens, der er afgørende i et
samfund.
Det kan i denne sammenhæng også tilføjes, at
det foreslåede forbud ikke omfatter tildækning af
ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål,
jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.2.3. Som det der er
anført, forudsættes det eksempelvis, at
tildækning af ansigtet af religiøse årsager som
klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i
forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende,
f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et
vielses- eller begravelsesritual mv.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse,
at det foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2, kan gennemføres inden for rammerne af
grundlovens § 67.
4.1.2. Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af
sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den
fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med
bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt angår
adgangen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder.
Udtrykket "rettigheder" skal ikke forstås snævert, men
må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Da den foreslåede bestemmelse om et
tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
omfatter alle, uanset religiøst eller politisk
tilhørsforhold mv. - og da den foreslåede bestemmelse
i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at fremme
og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er
afgørende i et samfund - rejser bestemmelsen ikke
spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
4.1.3. Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der
fastsætter, at enhver er berettiget til på tryk, i
skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene, samt at censur og andre forebyggende
foranstaltninger ingensinde på ny kan indføres.
Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af
ytringsfriheden § 77 indebærer, foretages der
almindeligvis en opdeling i henholdsvis den formelle og den
materielle ytringsfrihed. Den formelle ytringsfrihed beskytter mod
foranstaltninger, der forhindrer selve offentliggørelsen af
ytringer. En materiel ytringsfrihed er udtryk for, at der for
ytringer af et vist indhold eller en vis karakter ikke kan
fastsættes efterfølgende sanktioner i form af f.eks.
straf.
I det omfang en tildækning af ansigtet i sig selv anses
for en meningstilkendegivelse eller lignende, bemærkes, at
det foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2, kan indebære et indgreb i den materielle
ytringsfrihed, da forslaget vil skabe mulighed for at straffe for
overtrædelse af forbuddet.
I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse
- som Justitsministeriet kan tilslutte sig - at grundlovens §
77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul
Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross,
a.st., side 716 og 724, og Max Sørensen,
Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side
374.
Den foreslåede bestemmelse rejser på den baggrund
ikke spørgsmål i forhold til grundlovens §
77.
4.2. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
4.2.1. Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis kan beskyttelsen af privatlivet f.eks. omfatte en persons
ret til at bestemme sin fysiske fremtræden.
Efter artikel 9, stk. 1, i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention har enhver ret til at tænke frit
og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter bl.a.
friheden til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller
privat at udøve sin religion eller tro gennem f.eks.
gudstjeneste og overholdelse af religiøse skikke.
Bestemmelsen beskytter herunder også adgangen til at
bære religiøst begrundet beklædning eller andre
effekter.
Efter artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention har enhver ret til ytringsfrihed.
De rettigheder, der følger af konventionens artikel 8, 9
og 10, kan - efter nærmere angivne betingelser i artiklernes
stk. 2 - underkastes sådanne begrænsninger, som
følger af lov og er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til nærmere opremsede hensyn, f.eks.
hensynet til den offentlige tryghed, beskyttelse af sundheden eller
sædeligheden eller beskyttelse af andres rettigheder.
4.2.2. Efter artikel 14 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention skal nydelsen af de i konventionen
anerkendte rettigheder sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden
overbevisning, national eller social oprindelse,
tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold,
fødsel eller ethvert andet forhold.
Bestemmelsen indeholder således et forbud mod usaglig
forskelsbehandling, f.eks. i forhold til religionsfriheden.
Forbuddet indebærer efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis, at personer i sammenlignelige
situationer som udgangspunkt skal behandles ens, men at en
forskelsbehandling kan være berettiget, hvis den har et
legitimt formål og står i rimeligt forhold til dette
formål.
4.2.3. I en dom afsagt den 1. juli 2014 (S. A. S. mod Frankrig)
fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke grundlag
for at tilsidesætte fransk lovgivning, der forbyder
tildækning af ansigtet i det offentlige rum.
Domstolen undersøgte i sagen navnlig forholdet til
konventionens artikel 8 (om privatliv mv.) og artikel 9 (om
religionsfrihed mv.) og fandt, at det franske forbud faldt inden
for beskyttelsen af disse artikler. Domstolen konkluderede, at
forbuddet kunne anses for at være proportionalt med
formålet om at "beskytte andres rettigheder og friheder".
Domstolen anerkendte i den forbindelse bl.a., at ansigtet spiller
en vigtig rolle i social interaktion, og at et slør eller
lignende, der skjuler ansigtet, kan opfattes således, at det
krænker andres ret til at leve i et socialt rum, som
gør sameksistens lettere. Domstolen lagde i den forbindelse
vægt på, at indførelsen af et forbud mod at
tildække ansigtet på offentlige steder var et "choice
of society", for hvilke der - navnlig når der ikke var
konsensus blandt medlemslandene - er overladt en bred
skønsmargin til medlemslandene. I lyset heraf - og idet det
franske forbud tillige var generelt formuleret - fandt Domstolen,
at forbuddet også var i overensstemmelse med konventionens
artikel 14 (om forbud mod diskrimination).
Domstolen fandt derudover, at det franske forbud i den konkrete
sag ikke rejste særskilte spørgsmål
vedrørende konventionens artikel 10 (om ytringsfrihed mv.)
set i forhold til Domstolens vurdering af forbuddets forenelighed
med artikel 8 og 9.
I to domme afsagt den 11. juli 2017 (Belcacemi og Oussar mod
Belgien og Dakir mod Belgien) fandt Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol ikke grundlag for at tilsidesætte
belgisk lovgivning, der forbyder hel eller delvis tildækning
af ansigtet i det offentlige rum. Dommene følger ganske
tæt de ovenstående retningslinjer i dommen S. A. S. mod
Frankrig. Domstolen bemærkede i den forbindelse, at ordlyden
af det belgiske forbud lignede det franske forbud, som Domstolen
tidligere havde vurderet. Domstolen henviste således til sin
tidligere afgørelse i sagen S. A. S. mod Frankrig og
konkluderede, at også det belgiske forbud var i
overensstemmelse med konventionens artikel 8, 9 og 14.
4.2.4. Den foreslåede bestemmelse om et
tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
må anses for at indebære begrænsninger i forhold
til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
(om privatlivet mv.), artikel 9 (om religionsfrihed mv.) og artikel
10 (om ytringsfrihed mv.).
Formålet med den foreslåede bestemmelse er
imidlertid at varetage hensynet til at fremme og lette den sociale
interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund.
Dette hensyn må anses for anerkendt af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol som et lovligt formål, der kan
begrunde begrænsninger af de rettigheder, der følger
af konventionens artikel 8, 9 og 10, jf. nærmere om
Domstolens praksis ovenfor under pkt. 4.2.3. Af denne praksis
fremgår også, at Domstolen har anerkendt, at andre
generelle tildækningsforbud - sådan som det, der nu
foreslås - har opfyldt proportionalitetskravet i de
nævnte artikler.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse,
at det foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2, kan gennemføres inden for rammerne af
konventionens artikel 8, 9 og 10.
Det foreslåede tildækningsforbud retter sig
endvidere mod enhver form for beklædningsgenstand, uanset om
dens anvendelse f.eks. måtte være udtryk for et bestemt
politisk eller religiøst tilhørsforhold. Da
bestemmelsen samtidig er båret af et sagligt hensyn til at
fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er
afgørende i et samfund - og ikke er mere indgribende end
nødvendigt for at varetage dette hensyn - må
tildækningsforbuddet efter Justitsministeriets opfattelse
også antages at være foreneligt med konventionens
artikel 14, jf. også igen den praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der er beskrevet
ovenfor under pkt. 4.2.3.
Hvorvidt det også vil være foreneligt med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention at
håndhæve tildækningsforbuddet i det konkrete
tilfælde, vil bero på en helhedsvurdering af den
enkelte situation. Denne vurdering må efter
Justitsministeriets opfattelse antages at falde sammen med
afvejningen af, om tildækningen af ansigtet tjener et
anerkendelsesværdigt formål, jf. nærmere herom
ovenfor under pkt. 3.2.3.
I tilfælde, hvor tildækning af ansigtet eksempelvis
kan anses for at være udtryk for en ytring, der er beskyttet
af konventionen, vil hensynet til ytringsfriheden således
skulle inddrages ved vurderingen af, om tildækningen tjener
et anerkendelsesværdigt formål.
Tilsvarende vil det skulle indgå i denne vurdering, om en
tildækning af ansigtet sker på en måde - og i en
konkret sammenhæng - der er nært forbundet med
udøvelse af religionsfriheden mv. Som det fremgår
ovenfor under pkt. 3.2.3, forudsættes det, at
tildækning af ansigtet af religiøse årsager som
klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i
forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende,
f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et
vielses- eller begravelsesritual mv.
Det er samlet set Justitsministeriets opfattelse, at det
foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, må antages at være i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. februar 2018
til den 6. marts 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive
Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen økonomiske konsekvenser for
det offentlige af betydning. | Ingen økonomiske konsekvenser for
det offentlige af betydning. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen administrative konsekvenser for det
offentlige af betydning. | Ingen administrative konsekvenser for det
offentlige af betydning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 134 b, stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i
forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende
på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller
delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller
lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation. Efter § 134 b, stk. 2, straffes på samme
måde den, som på offentligt sted besidder genstande,
der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet
under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Efter den gældende § 134 b, stk. 3, gælder
forbuddene efter stk. 1 og 2 ikke for tildækning af ansigtet,
der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål.
Efter den foreslåede, justerede bestemmelse i § 134
b, stk. 3, henvises alene - som undtagelse fra de omtalte forbud
efter stk. 1 og 2 - til "et anerkendelsesværdigt
formål" og ikke tillige "vejrliget". Der tilsigtes ikke
herved nogen ændring af gældende ret.
I forhold til maskering eller lignende af religiøse
årsager vil det fremover kunne indgå i vurderingen
efter straffelovens § 134 b, stk. 3, om en sådan
maskering sker på en måde - og i en konkret
sammenhæng - der er nært forbundet med udøvelse
af religionsfriheden mv. Det forudsættes, at maskering eller
lignende af religiøse årsager som klart udgangspunkt
ikke er forbudt efter § 134 b, når det sker i
forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende,
f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et
vielses- eller begravelsesritual mv. Uden for sådanne
konkrete religiøse sammenhænge - herunder f.eks.
også under almindelig transport til og fra stedet for en
religiøs handling - vil det derimod ikke være
tilstrækkeligt at henvise til, at en maskering sker af
religiøse årsager.
Der tilsigtes ikke herudover nogen ændring af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
straffeloven, der vil indebære, at det fremover som
udgangspunkt er forbudt på offentligt sted at bære
beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, jf. den
foreslåede § 134 c, stk.
1.
Bestemmelsen omfatter tildækning af ansigtet, der sker ved
beklædningsgenstande, herunder huer, hætter,
tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter,
kunstige skæg mv. Bestemmelsen omfatter tildækning af
ansigtet, der sker ved samtidig brug af flere
beklædningsgenstande, også uden at nogen enkelt
beklædningsgenstand alene kan anses for at skjule
ansigtet.
Ved "ansigtet" forstås i overensstemmelse med
sædvanlig sprogbrug den del af hovedet, der afgrænses
af pande, hage og ørerne.
Det vil bero på en konkret vurdering, om ansigtet må
anses for skjult. Ved denne vurdering skal navnlig indgå, om
det er muligt at se og aflæse personens ansigtsudtryk. Burka
og niqab er eksempler på beklædningsgenstande, der
skjuler ansigtet. Elefanthuer og lignende, hvor alene øjne
og mund er synlige, er ligeledes eksempler på
beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.
Tildækningsforbuddet efter § 134 c, stk. 1, finder
anvendelse på "offentligt sted", der skal forstås som
svarende til det område, der er omfattet af
ordensbekendtgørelsens § 2 (jf. bekendtgørelse
nr. 511 af 20. juni 2005 med senere ændringer). Forbuddet vil
således gælde på veje eller på andre
steder, hvortil der er almindelig adgang. Det gælder f.eks.
fortove og stier, som benyttes til almindelig færdsel af en
eller flere færdselsarter, samt offentligt tilgængelige
parker, jernbanestationer, offentlige befordringsmidler og i
åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige
kontorer.
Det fremgår af den foreslåede § 134 c, stk. 1,
at overtrædelse af tildækningsforbuddet straffes med
bøde.
Det forudsættes i den forbindelse, at en
enkeltstående overtrædelse af forbuddet i
førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en
bøde på 1.000 kr. Det forudsættes endvidere, at
straffen i andengangstilfælde som udgangspunkt
fastsættes til en bøde på 2.000 kr., og at
straffen i tredjegangstilfælde som udgangspunkt
fastsættes til en bøde på 5.000 kr. I
fjerdegangstilfælde og senere tilfælde
forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til en
bøde på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Efter den foreslåede § 134 c,
stk. 2, gælder tildækningsforbuddet efter stk. 1
ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et
anerkendelsesværdigt formål.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en
tildækning af ansigtet, der som udgangspunkt er omfattet af
forbuddet efter stk. 1, i det enkelte tilfælde tjener et
anerkendelsesværdigt formål. Ved denne vurdering vil
der navnlig skulle lægges vægt på
beklædningsgenstandens karakter, den konkrete brug samt den
situation, hvori beklædningsgenstanden bæres.
Uden for en sammenhæng, hvor en tildækning af
ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål, vil
sådan tildækning være forbudt. Herunder vil den
omstændighed, at en person er på vej til eller fra et
sted eller en sammenhæng mv., hvor tildækning af
ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål, ikke i
sig selv gøre det tilladt at tildække ansigtet under
almindelig transport derhen eller derfra.
Som eksempel på tildækning af ansigtet, der tjener
et anerkendelsesværdigt formål, kan nævnes, at en
person, der bærer halstørklæde, hue og lignende
til beskyttelse mod kulde, ikke vil være omfattet af
forbuddet, hvis det efter omstændighederne - herunder
årstiden og vejrforholdene - må anses for
sædvanlig og rimelig påklædning.
Forbuddet omfatter som udgangspunkt heller ikke eksempelvis
kostumer og masker anvendt i forbindelse med karnevaller,
fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder
og lignende. Derudover omfatter forbuddet ikke anvendelse af
eksempelvis masker og hjelme i forbindelse med jagt, fiskeri,
sportsudøvelse og lignende - f.eks. sikkerheds- eller
camouflageudstyr - hvis det efter omstændighederne
foregår på en sædvanlig og rimelig
måde.
Forbuddet omfatter heller ikke eksempelvis forbindinger og
lignende, der skyldes helbredsmæssige årsager.
Det kan endvidere tjene et anerkendelsesværdigt
formål at tildække ansigtet i en konkret
arbejdsmæssig sammenhæng, hvis det efter
omstændighederne sker på en sædvanlig og rimelig
måde. Det kan bl.a. være tilfældet for anvendelse
af beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr eller lignende, f.eks.
beskyttelseshjelme og åndedrætsværn. Det kan
efter omstændighederne også tjene et
anerkendelsesværdigt formål, når eksempelvis
personale i en butik, et butikscenter mv. er udklædt som
"butiksmaskot" eller lignende, hvis det foregår på en
sædvanlig og rimelig måde.
I øvrigt vil tildækning af ansigtet selvsagt tjene
et anerkendelsesværdigt formål, hvis tildækningen
sker med henblik på opfyldelse af lovkrav og lignende, f.eks.
færdselslovens regler om anvendelse af styrthjelm under
kørsel af motorcykel mv.
I det omfang en tildækning af ansigtet i sig selv anses
for en meningstilkendegivelse, der er beskyttet af ytringsfriheden,
vil dette skulle indgå i vurderingen af, om
tildækningen tjener et anerkendelsesværdigt
formål.
Tilsvarende vil det skulle indgå i vurderingen, om en
tildækning af ansigtet sker på en måde - og i en
konkret sammenhæng - der er nært forbundet med
udøvelse af religionsfriheden mv. Det forudsættes, at
tildækning af ansigtet af religiøse årsager som
klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i
forbindelse med en konkret religiøs handling eller lignende,
f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et
vielses- eller begravelsesritual mv. Uden for sådanne
konkrete religiøse sammenhænge - herunder f.eks.
også under almindelig transport til og fra stedet for en
religiøs handling - vil det derimod ikke være
tilstrækkeligt at henvise til, at en tildækning af
ansigtet sker af religiøse årsager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1-3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august
2018.
Til §
3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens
territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget
lovgivningskompetencen på det strafferetlige område.
For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der
er derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte
lovforslaget i kraft for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 977 af 9. august 2017, som ændret senest ved lov nr. 141
af 28. februar 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 134
b. --- | | | Stk. 3. De i
stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for
tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod
vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt
formål. | | 1. I § 134 b, stk. 3, ændres »der
foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål« til: »der
tjener et anerkendelsesværdigt formål«. | | | 2. Efter
§ 134 b indsættes: | | | »§ 134
c. Den, som på offentligt sted bærer en
beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt,
straffes med bøde. | | | Stk. 2. Det i
stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning
af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt
formål.« | | | | | | § 2.
Loven træder i kraft den 1. august 2018. | | | | | | § 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland |
|