Fremsat den 25. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven

(Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

§ 1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:

»Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3.«

2. I § 6, stk. 1, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for udgifter afholdt i indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift.«

2. I § 8 X, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.«

3. I § 8 X, stk. 4, 3. pkt., ændres »10. pkt.« til: »9. pkt.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at forbedre erhvervsvilkårene i Danmark. Der skal skabes vækst og udvikling i hele Danmark ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed samt via en reduktion af de administrative byrder. Herud­over er det centralt, at danske virksomheder har det bedste grundlag for at være internationalt konkurrencedygtige og til at udvikle og udnytte nye, innovative løsninger.

På den baggrund er der enighed om at gennemføre en række initiativer bl.a. inden for området konkurrencevilkår og globalisering.

Dette lovforslag har til formål at udmønte det element fra aftalen, der indebærer, at der fra indkomståret 2019 indføres et højere fradrag for virksomhedernes udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed med henblik på at give virksomhederne større incitament til at udføre forsøgs- og forskningsaktiviteter, som også må forventes at have en positiv effekt på andre virksomheder. Fradraget skal gradvist øges, således at det udgør 110 pct. fra og med indkomståret 2026.

Ydermere er der den 2. februar 2018 indgået forståelse mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at fremrykke forhøjelsen af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, således at forhøjelsen har virkning allerede fra indkomståret 2018. Der blev med Vækstplan DK afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt fra 2016 til skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde. Det har taget længere tid at udvikle en model for succession til erhvervsdrivende fonde end oprindeligt forventet, hvorfor en del af midlerne udmøntes til at fremrykke forhøjelsen af fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Danske virksomheder skal kunne udvikle og udnytte nye innovative løsninger. Det vil styrke dem i den internationale konkurrence. Med den stigende globalisering er det centralt, at danske virksomheder har det bedste grundlag for at være internationalt konkurrencedygtige. Innovative virksomheder er gode til at omsætte viden og ideer til forretningsmuligheder. Forskning er et bærende element i virksomhedernes fortsatte vækst og konkurrencedygtighed. Hertil kommer, at private virksomheders forskning og udvikling giver anledning til samfundsøkonomiske gevinster, fordi forskning og udvikling i en virksomhed smitter af på produktivitet og konkurrencedygtighed i andre virksomheder. Det er derfor vigtigt, at virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling bakkes samfundsøkonomisk op.

Formålet med dette lovforslag er at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling ved at øge fradraget for virksomhedernes udgifter i forbindelse med forskning og udvikling. Det foreslås således gradvist at hæve fradraget for virksomheders udgifter til forskning og udvikling fra de nuværende 100 pct. til 101,5 pct. fra 2018, 103 pct. i 2020, 105 pct. i 2021 og 2022, 108 pct. i perioden 2023-2025 og 110 pct. fra 2026.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, har virksomheder fradrag for udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Udgifterne kan efter den skattepligtiges frie valg fradrages fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed. Efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed tilsvarende straksafskrives i afholdelsesåret. Alternativt kan der afskrives på anskaffelsessummen efter de almindelige regler for driftsmidler i afskrivningslovens § 5, hvorefter der kan foretages afskrivning med op til 25 pct. af saldoværdien.

Reglerne finder ikke anvendelse for udgifter til efterforskning af råstoffer og udgifter til anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning af råstoffer.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås udviklingsarbejde knyttet til erhvervsvirksomheden. Der vil typisk være tale om lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller lignende, der anvendes til forsøgs- og forskningsaktiviteter.

I forhold til udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et krav efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Dette betyder, at disse udgifter som udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er kommet i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis SKAT giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før virksomheden er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Selskaber og personer, der driver erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, har desuden mulighed for at anmode om udbetaling af såkaldte skattekreditter efter ligningslovens § 8 X. Den skattepligtige kan efter denne bestemmelse få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Herved opnår virksomheder, der har underskud f.eks. i en opstartsfase, en likviditetsmæssig lettelse.

Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. til de berørte selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen. Udbetalingen er ikke skattepligtig.

3.2. Lovforslaget

Med henblik på udmøntning af den indgåede aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre af den 12. november 2017 om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer foreslås det at hæve fradraget for private virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist fra de nuværende 100 pct. til 110 pct. fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås, at fradraget gradvist øges til 101,5 pct. i indkomstårene 2018 og 2019, 103 pct. i indkomståret 2020, 105 pct. fra indkomståret 2021, 108 pct. fra indkomståret 2023 og til fuld indfasning på 110 pct. fra og med indkomståret 2026.

Forøgelsen af fradraget vil give virksomhederne større incitament til forsøgs- og forskningsaktivitet. Forslaget må herudover også forventes at have en positiv effekt på øvrige virksomheders produktivitet.

Forslaget baserer sig på den eksisterende afgrænsning af fradragsberettigede forsøgs- og forskningsudgifter. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på denne afgrænsning af udgifter. Forslaget tilsigter alene gradvist at øge den sats, disse udgifter kan fradrages med. En konkret forsøgs- eller forskningsudgift skal derfor fortsat have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fradragsberettiget som forsøgs- og forskningsudgift.

Samtidig med anvendelsen af det forøgede fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter efter den foreslåede ændring, vil virksomheden, hvis den har underskud, efter den særlige skattekreditordning kunne få udbetalt den del af underskuddet, der stammer fra forsøgs- og forskningsvirksomhed.

I relation til skattekreditordningen foreslås det dog, at der højst kan udbetales skatteværdien af det underskud, der svarer til de afholdte udgifter. Der vil således ikke kunne udbetales skattekredit vedrørende den del af underskuddet, der relaterer sig til ekstrafradraget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget foreslås det at forhøje fradraget for virksomhedernes udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist fra 100 pct. til 110 pct. i 2026.

Det vurderes på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, at de samlede fradragsberettigede udgifter udgør ca. 40 mia. kr. (2018-niveau). Merfradraget vil således udgøre 0,6 mia. kr. i 2018 med en fradragssats på 101,5 pct. stigende gradvist til 4,0 mia. kr. ved fuld indfasning i 2026 med en fradragssats på 110 pct. Det lægges rent beregningsteknisk til grund, at virksomhederne i gennemsnit kan udnytte 2/3 af disse udgifter til fradrag i evt. overskud. Det forudsættes at de resterende fradrag ikke udnyttes, f.eks. fordi virksomheden går konkurs, inden den kan nå at udnytte fradraget fuldt ud, eller fordi den ikke opnår en skattepligtig indkomst i Danmark, der giver mulighed for at udnytte fradraget fuldt ud.

På dette grundlag kan det umiddelbare mindreprovenu skønnes til ca. 90 mio. kr. i 2018, hvilket stiger proportionalt med den gradvise forhøjelse af merfradraget, så det i 2026 udgør ca. 590 mio. kr.

En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af øgede indtægter fra andre skatter og afgifter i form af tilbageløb fra bl.a. øgede indtægter fra beskatningen af aktieudbytter. Dette tilbageløb skønnes at udgøre ca. 15 pct. af det umiddelbare mindreprovenu.

Samtidig vil merfradraget for udgifter til forsøg og forskning styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskningsaktiviteter. Det kan bl.a. øge arbejdsproduktiviteten og dermed trække i retning af højere lønninger og et større arbejdsudbud. Virkningen af disse effekter på de offentlige finanser antages beregningsteknisk at udgøre 10 pct. af det umiddelbare mindreprovenu i året.

Det årlige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes således at udgøre ca. 450 mio. kr., når merfradraget på 110 pct. er fuldt indfaset i 2026.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 15,24 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 15 mio. kr. for 2018 med afregning i 2021. Provenuvirkningen for kommunerne i efterfølgende år følger proportionalt udviklingen i det samlede umiddelbare mindreprovenu med tre års forsink­else.

For staten vurderes lovforslaget at medføre administrative omkostninger på i alt 2,1 mio. kr. årligt i 2018-2021, 2,0 mio. kr. i 2022 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2023 og frem. De administrative konsekvenser vedrører systemimplementeringer og en varig ressourcetilførsel til kontrol.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører en gradvis forhøjelse af virksomhedernes fradrag for forsøgs- og forskningsaktivitet fra 100 pct. til 110 pct. Det vil reducere forskningsvirksomhedernes beskatning svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige og derved øge virksomhedernes incitament til at investere i forsøgs- og forskningsaktivitet. For at kunne opnå ekstrafradraget vil virksomheden skulle sondre mellem udgifter til forsøgs- og forskningsaktivitet og almindelige driftsudgifter. Dette vil isoleret set kunne medføre administrative omkostninger for virksomhederne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2018 til den 23. marts 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bryggeriforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforning, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Skovforening, Danske Advokater, Danske Rederier, DI, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, IBIS, Justitia, Kraka, Landbrug og Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 28. februar 2018 til den 28. marts 2018 været sendt i høring hos FSR - danske revisorer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 5, stk. 2 i afskrivningsloven foretages indkomstårets afskrivninger på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Værdien opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i løbet af indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, som er solgt og leveret i løbet af indkomståret. Udgifter til forbedringer behandles på lige fod med anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Det foreslås, at der som 5. pkt. indsættes, at driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, hvormed driftsmidler og skibe, der er anvendt til forsøgs- og forskningsvirksomhed kan fradrages. Driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer kan ikke fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen indebærer, at det højere fradrag desuden gælder i den situation, hvor den skattepligtige vælger at afskrive på disse driftsmidler og skibe på den almindelige driftsmiddelsaldo.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. Det vil sige anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ved afskrivningssaldo forstås et aktivs restværdi efter foretagende afskrivninger.

Til nr. 2

Den skattepligtige kan efter § 6, stk. 1 i afskrivningsloven, vælge at fradrage (straksafskrive) hele afståelsessummen for visse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Alternativt kan disse driftsmidler afskrives efter de almindelige regler for afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt efter § 5, hvorefter der kan afskrives med op til 25 pct. af saldoværdien.

Efter § 6, stk. 1, nr. 3 i afskrivningsloven, kan den skattepligtige således vælge at straksafskrive anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Straksafskrivning kan dog ikke foretages for driftsmidler og skibe, som anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Det foreslås i § 6, stk. 1, nr. 3, at fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.

Fradraget (straksafskrivningen) for virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, foreslås gradvist forøget fra de nuværende 100 pct. til 110 pct. Ifølge forslaget vil satserne udgøre 101,5 pct. for indkomstårene 2018 og 2019, 103 pct. for indkomståret 2020, 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022, 108 pct. for indkomstårene 2023-2025 og 110 pct. fra indkomståret 2026 og frem.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over det pågældende indkomstår og de efterfølgende fire indkomstår efter den skattepligtiges eget valg.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. Det vil sige anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

På samme måde er udgifter i forbindelse med information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattet af fradragsretten, forudsat der er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Afholdes der udgifter til forskning og udvikling, før den skattepligtige har påbegyndt sit erhverv, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. SKAT kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Udgifter, der er anvendt til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, kan kun fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Det foreslås i et nyt stk. 4 i bestemmelsen at øge fradraget efter stk. 1 for alle private virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist fra de nuværende 100 pct. til 110 pct. fra og med indkomståret 2026. Ifølge forslaget vil satserne udgøre 101,5 pct. for indkomstårene 2018 og 2019, 103 pct. for indkomståret 2020, 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022, 108 pct. for indkomstårene 2023-2025 og 110 pct. fra indkomståret 2026.

Ved at øge afskrivnings- og fradragssatsen for virksom­hed­ernes udgifter til forsøg og forskning får virksomhederne større incitament til at foretage forsøgs- forskningsaktiviteter.

Med forslaget foreslås det gradvist at øge fradragssatsen for virksomhedernes udgifter til forsøg og forskning. Der er således ikke tale om at ændre på typen af fradragsberettigede udgifter. Ekstrafradraget omfatter kun udgifter som nævnt i § 8 B, stk. 1.

Ekstrafradraget vil således ikke omfatte udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 2. Ekstrafradraget omfatter heller ikke almindelige driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller udgifter til erhvervelse af know-how eller patentrettigheder, der kan straksafskrives efter afskrivningslovens § 41.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 X kan selskaber m.v. og personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Underskuddets skatteværdi beregnes ud fra den procent for det pågældende indkomstår efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1. I den forbindelse kan der højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. for hvert indkomstår. Såfremt indkomståret udgør en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt hermed. Udbetaling af skatteværdien af underskud medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at der efter ligningslovens § 8 X, stk. 1, 1. pkt. indsættes, at der maksimalt kan opnås udbetaling af skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som svarer til 100 pct. af forsøgs- og forskningsudgifterne.

Ved anvendelsen af det forøgede fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter efter den foreslåede ændring i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og ligningslovens § 8 B, stk. 4, vil virksomheden, hvis den har underskud, efter den særlige skattekreditordning efter ligningslovens § 8 X kunne få udbetalt den del af underskuddet, der stammer fra forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Forslaget sikrer, at den skattepligtige efter reglerne om skattekredit højest kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra de faktisk afholdte udgifter, der fradrages eller afskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 8 X, stk. 4, skal anmodning om udbetaling af skattekreditter efter stk. 1 indgives samtidig med selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Årets underskud skal ved selvangivelsen nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling, jf. stk. 1. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at reglerne om udbetaling af overskydende skat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved udbetalingen.

Da bestemmelsen i § 29 B, stk. 5, kun har 9 punktummer, foreslås en korrektion af henvisningen til denne bestemmelse.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med indkomståret 2018.

Virkningstidspunktet medfører, at forslaget vil have tilbagevirkende kraft, idet det også vil finde anvendelse for udgifter, der er afholdt inden lovforslagets bekendtgørelse. Lovforslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter.

For de virksomheder, hvis indkomstår er bagudforskudt, således at indkomståret begynder før det kalenderår, det træder i stedet for, vil selvangivelse for indkomståret 2018 skulle indgives efter vedtagelsen af lovforslaget. Det vil dog i et vist omfang kunne forekomme, at nogle virksomheder indberetter forud for vedtagelsen af lovforslaget, idet selvangivelsen for det bagudforskudte indkomstår kan indberettes fra starten af april 2018. Dette vil kunne medføre behov for genoptagelse.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov