Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 1. juni 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ophavsret1)
(Gennemførelse af Marrakeshdirektivet
m.v.)
§ 1
I lov om ophavsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, som
ændret ved § 42 i lov nr. 321 af 5. april 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/26/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side
72« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84,
side 72, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/1564/EU af 13. september 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 242,
side 6«.
2. Overskriften før § 17 affattes
således:
»Personer med
syns-, læse- eller hørehandicap m.v.«
3. I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., udgår
»blinde, svagtseende,«, og »samt personer i
øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til
at læse trykt tekst« ændres til: », i det
omfang §§ 17 a-17 e ikke finder anvendelse«.
4. § 17,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 17, stk. 4, der bliver stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder ikke for
områder, der er omfattet af §§ 17
a-17-e.«
6.
Efter § 17 indsættes før overskriften før
§ 18:
»§ 17 a. I §§
17 b-17 e forstås ved:
1) Person med
syns- eller læsehandicap: en person, der uanset eventuelle
andre handicap
a) er blind,
b) har en
synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så
vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmelsesvis
svarer til synet hos en person uden en sådan
funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af stand til at
læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad
som en person uden en sådan funktionsnedsættelse,
c) har et
perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden et sådant handicap, eller
d) på
anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at
holde eller håndtere en bog eller fokusere eller bevæge
øjnene i et omfang, der normalt muliggør
læsning.
2)
Tilgængeligt format: værker, der præsenteres
på en alternativ måde eller i en alternativ form, der
giver en person med syns- eller læsehandicap lige så
let og behagelig adgang til værket som en person uden de
funktionsnedsættelser eller handicap, som er nævnt i
nr. 1.
3) Bemyndiget
enhed: en enhed, der er godkendt eller anerkendt i en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union til at forestå
uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til
information for personer med syns- eller læsehandicap
på ikkekommerciel basis. Det omfatter også offentlige
institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer de samme
ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af
deres primære aktiviteter eller institutionelle forpligtelser
eller som en del af deres almennyttige opgaver.
§ 17 b. §§ 17 c-17 e
finder anvendelse på offentliggjorte værker i form af
bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notationer og tilhørende
illustrationer på ethvert medie.
§ 17 c. En person med syns-
eller læsehandicap eller en person, der handler på
dennes vegne, må fremstille et tilgængeligt format. Et
tilgængeligt format må kun bruges af en person med
syns- eller læsehandicap.
Stk. 2. En
bemyndiget enhed må fremstille, overføre, stille til
rådighed, sprede eller udlåne et tilgængeligt
format til en person med syns- eller læsehandicap eller en
anden bemyndiget enhed inden for Den Europæiske Union.
Handlinger efter 1. pkt. må kun ske på ikkekommerciel
basis til brug for personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. En
person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed
må tilegne sig eller få adgang til et
tilgængeligt format, der overføres, stilles til
rådighed, spredes eller udlånes af en bemyndiget enhed,
der er etableret inden for Den Europæiske Union.
Stk. 4. Stk. 1-3
kan ikke fraviges ved aftale.
§ 17 d. Anvender en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, § 17 c, stk. 2, har
ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand er
minimal.
Stk. 2. Der skal
ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er
etableret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt
format i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes
af personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3.
Opnås der ikke enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver
af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af
artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande
af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et læsehandicap.
§ 17 e. En bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige
formater til personer med syns- eller læsehandicap eller
bemyndigede enheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union, eller som importerer tilgængelige formater fra en
bemyndiget enhed, der er etableret i et af disse lande, skal
indføre en praksis for at sikre, at enheden
1) kun spreder,
overfører tilgængelige formater til og stiller
tilgængelige formater til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder,
2) tager
passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater
bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet til
rådighed på uautoriseret vis,
3) udviser den
fornødne omhu ved og fører registre over sin
behandling af værker og tilgængelige formater deraf
og
4) på sin
hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem andre digitale
eller fysiske kanaler offentliggør og opdaterer oplysninger
om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1-3.
Stk. 2. De
bemyndigede enheder, der er nævnt i stk. 1, skal efter
anmodning give personer med syns- eller læsehandicap, andre
bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste over de
tilgængelige formater, som enheden har til rådighed, og
navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, enheden
har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater. Gives den information, der er
nævnt i 1. pkt., til en person med syns- eller
læsehandicap, skal den gives i et format, der kan
tilgås af personen med syns- eller
læsehandicap.«
7. I
§ 47, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 17, stk. 3« til: »§ 17
d, stk. 3«.
8. I
§ 48, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »§
17, stk. 4« til: »§ 17, stk. 3«.
9. I
§ 49, stk. 1, ændres
»§ 17, stk. 3« til: »17 d, stk.
1«.
10. I
§ 50, stk. 1, ændres
»§ 17, stk. 4« til: »§ 17, stk.
3«.
11. I
§ 52, stk. 1, ændres
»§ 17, stk. 4« til: »§ 17, stk.
3«.
12. I
§ 65, stk. 6, ændres
»og § 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4« til:
», 16 a og 17-17 e«.
13. I
§ 66, stk. 2, ændres
»og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4« til: », 16 a
og 17-17 e«.
14. I
§ 67, stk. 2, ændres
»§ 17, stk. 1 og 4« til: »§ 17, stk. 1
og 3«.
15. I
§ 69, stk. 3, indsættes
efter »§ 17, stk. 1 og 2,«: »§§ 17
a-17 e,«.
16. I
§ 70, stk. 3, ændres
»17, stk. 1 og 4« til: »§ 17, stk. 1 og 3,
§§ 17 a-17 e«.
17. I
§ 71, stk. 5, ændres
»13-17« til: »13-17 e«.
18. I
§ 72 indsættes efter
»Danmark«: », jf. dog §§ 17 a-17
e«.
19. I
§ 75 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 17, stk. 1-3« til: »§
17, stk. 1, § 17 c«.
20. I
§ 75 d, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for gengivelse i
medfør af § 17 c.«
21. I
§ 88 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at §§ 17
a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og eksport af
tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af Det
Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 11. oktober 2018.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse på tilgængelige formater, der er fremstillet
før lovens ikrafttrædelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
eller Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13.
september 2017 om visse tilladte former for anvendelse af visse
værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret
og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har
et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF
om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet, EU-Tidende 2017, nr. L 242,
side 6.