Fremsat den 25. april 2018 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ophavsret1
(Gennemførelse af Marrakeshdirektivet
m.v.)
§ 1
I lov om ophavsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, som
ændret ved § 42 i lov nr. 321 af 5. april 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
"og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU
af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72. " til:
"dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af
26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13.
september 2017, EU-tidende 2017, nr. L 242, side 6".
2. Overskriften før § 17 affattes
således:
»Personer med
syns-, læse- eller hørehandicap m.v.«
3. I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., udgår
"blinde, svagtseende," og "samt personer i øvrigt, der
på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst" ændres til: "i det omfang, §§ 17 a-17 e ikke
finder anvendelse".
4. § 17,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter til stk. 3.
5. I
§ 17, stk. 4, der bliver stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder ikke for
områder, der er omfattet af §§ 17
a-17-e.«
6.
Efter § 17 indsættes før overskriften før
§ 18:
»§ 17 a. I §§
17 b-17 e forstås ved:
1) person med
syns- eller læsehandicap: en person, der uanset eventuelle
andre handicap
a) er blind,
b) har en
synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så
vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmelsesvis
svarer til synet hos en person uden en sådan
funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af stand til at
læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad
som en person uden en sådan funktionsnedsættelse,
c) har et
perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden et sådant handicap, eller
d) på
anden måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at
holde eller håndtere en bog eller fokusere eller bevæge
øjnene i et omfang, der normalt muliggør
læsning.
2)
tilgængeligt format: værker, der præsenteres
på en alternativ måde eller alternativ form, der giver
en person med syns- eller læsehandicap ligeså let og
behagelig adgang til værket, som en person uden de
funktionsnedsættelser eller handicap, som er nævnt i
§ 17 a, stk. 1, nr. 1.
3) bemyndiget
enhed: en enhed, der er godkendt eller anerkendt i en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union til at forestå
uddannelse, undervisning, tilpasset læsning eller adgang til
information for personer med syns- eller læsehandicap
på ikke-kommerciel basis. Det omfatter også offentlige
institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer de samme
ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af
deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser
eller som en del af deres almennyttige opgaver.
§ 17 b. §§ 17 c-17 e
finder anvendelse på offentliggjorte værker i form af
bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notation samt tilhørende
illustrationer på ethvert medie.
§ 17 c. En person med syns-
eller læsehandicap eller en person, der handler på
dennes vegne, må fremstille et tilgængeligt format. Et
tilgængeligt format må kun bruges af en person med
syns- eller læsehandicap.
Stk. 2. En
bemyndiget enhed må fremstille, overføre, stille til
rådighed, sprede eller udlåne et tilgængeligt
format til en person med syns- eller læsehandicap eller en
anden bemyndiget enhed inden for Den Europæiske Union.
Handlinger efter 1. pkt., må kun ske på ikke-kommerciel
basis til brug for personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3. En
person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed
må tilegne sig eller få adgang til et
tilgængeligt format, der overføres, stilles til
rådighed, spredes eller udlånes af en bemyndiget enhed,
der er etableret inden for Den Europæiske Union.
Stk. 4. Stk. 1-3
kan ikke tilsidesættes ved aftale.
§ 17 d. Anvender en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, § 17 c, stk. 2, har
ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand er
minimal.
Stk. 2. Der skal
ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er
etableret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt
format i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes
af personer med syns- eller læsehandicap.
Stk. 3.
Opnås der ikke enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver
af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af
artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande
af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et læsehandicap.
§ 17 e. En bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, og som overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige
formater til personer med syns- eller læsehandicap eller
bemyndigede enheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union, eller som importerer tilgængelige formater fra en
bemyndiget enhed, der er etableret et af i disse lande, skal
indføre en praksis for at sikre, at enheden:
1) kun spreder,
overfører tilgængelige formater til og stiller
tilgængelige formater til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder,
2) tager
passende skridt for at modvirke, at tilgængelige formater
bliver fremstillet, spredt, overført eller stillet til
rådighed på uautoriseret vis,
3) udviser den
fornødne omhu ved og fører registre over sin
behandling af værker, og tilgængelige formater deraf,
og
4) på sin
hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem andre digitale
eller fysiske kanaler offentliggør og opdaterer oplysninger
om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1-3.
Stk. 2 De
bemyndigede enheder, der er nævnt i stk. 1, skal efter
anmodning give personer med syns- eller læsehandicap, andre
bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste over de
tilgængelige formater, som enheden har til rådighed,
samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder,
enheden har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater. Gives den information, der er
nævnt i 1. pkt. til en person med syns- eller
læsehandicap, skal den gives i et format, der kan
tilgås af personen med syns- eller
læsehandicap.«
7. I
§ 47, stk. 2, ændres "§
17, stk. 3" til: "§ 17 d, stk. 3".
8. I
§ 48, stk. 2 og 3, ændres
"§ 17, stk. 4" til: "§ 17, stk. 3".
9. I
§ 49, stk. 1, ændres "§
17, stk. 3" til: "17 d, stk. 1".
10. I
§ 50, stk. 1, ændres "§
17, stk. 4" til: "§ 17, stk. 3".
11. I
§ 52, stk. 1, ændres "§
17, stk. 4" til: "§ 17, stk. 3".
12. I
§ 65, stk. 6, ændres "og
§ 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4" til: "16 a og 17-17 e".
13. I
§ 66, stk. 2, ændres " og 16
a, § 17, stk. 1, 2 og 4" til: ", 16 a og 17-17 e".
14. I
§ 67, stk. 2, ændres "§
17, stk. 1 og 4" til: "§ 17, stk. 1 og 3".
15. I
§ 69, stk. 3, indsættes
efter "§ 17, stk. 1 og 2,": "§§ 17 a-17 e".
16. I
§ 70, stk. 3, ændres "17,
stk. 1 og 4" til: "§ 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17
e".
17. I
§ 71, stk. 5, ændres "13-17"
til: "13-17 e".
18. I
§ 72 indsættes efter
"Danmark": ", jf. dog §§ 17 a-17 e".
19. I
§ 75 d, stk. 1, ændres "17,
stk. 1-3" til: "§ 17, stk. 1, § 17 c".
20. I
§ 75 d, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for gengivelse i
medfør af § 17 c.«
21. I
§ 88 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at §§ 17
a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og eksport af
tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af
Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 11. oktober 2018.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse på tilgængelige formater, der er fremstillet
før lovens ikrafttrædelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
eller Grønland, men kan ved kongelige anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
og baggrund for lovforslaget
1.1 Indledning
1.2 Marrakeshdirektivets formål og
indhold
1.3 Marrakeshforordningens formål og
indhold
1.4 Valg af
gennemførelseslovgivning
2. Hovedpunkter i forslaget
2.1 Definitioner
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Direktivets regler
2.1.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
2.2 Ny undtagelse for personer med syns- og
læsehandicap
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Direktivets regler
2.2.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
2.3 Kompensation
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Direktivets regler
2.3.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
2.4 Andre regler om personer med
handicap
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Direktivets regler
2.4.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
3. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. De
administrative konsekvenser for borgerne
6. De
miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet
til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
og baggrund for lovforslaget
1.1 Indledning
Den 27. juni 2013 blev traktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, vedtaget i regi af the World Intellectual
Property Organization (WIPO) i Marrakesh i Marokko
(Marrakeshtraktaten). Marrakeshtraktatens formål er at sikre
bedre adgang til bøger, lydbøger m.v. i
tilgængelige formater for personer med syns- eller
læshandicap, samt at øge den grænseoverskridende
udveksling af disse bøger. Marrakeshtraktaten er herefter
blevet gennemført i EU-lovgivningen. Dette er for det
første gjort ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2017/1564/EU af 13. september 2017 om visse tilladte
former for anvendelse af visse værker og andre
frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om
harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet (Marrakeshdirektivet), der
vedrører det indre marked i EU. For det andet er det gjort
med Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2017/1563/EU af
13. september 2017 om grænseoverskridende udveksling mellem
Unionen og tredjelande af visse værker og andre
frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, i tilgængeligt format til gavn for personer, der
er blinde eller synshæmmede eller på anden måde
har et læsehandicap (Marrakeshforordningen). Denne forordning
vedrører eksport og import af tilgængelige formater
mellem den Europæiske union og de tredjelande, der er parter
i traktaten.
Dette lovforslag har til formål at sikre bedre adgang til
værker og andre beskyttede frembringelser for personer med
syns- eller læsehandicap ved at gennemføre de
nødvendige ændringer i ophavsretsloven (LBK nr. 1144
af 23. oktober 2014 som ændret ved lov nr. 321 af 5. april
2016).
1.2 Marrakeshdirektivets formål og
indhold
Formålet med Marrakeshdirektivet er beskrevet i
direktivets artikel 1, hvoraf følger:
"Dette direktiv tager sigte på
yderligere at harmonisere EU-ret vedrørende ophavsret og
beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked
ved at fastlægge regler for anvendelse af visse værker
og andre frembringelser uden rettighedshaverens tilladelse til gavn
for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap".
Formålet er uddybet i direktivets betragtninger 3, 4 og
16-18, der bl.a. peger på de udfordringer som personer med
syns- eller læsehandicap har i forhold til at få adgang
til bøger m.v. i tilgængelige formater.
Direktivets artikel 2 indeholder definitionerne af "værk-
og anden frembringelse", "målgruppeperson",
"tilgængeligt format" og "bemyndiget enhed".
Marrakeshdirektivets centrale bestemmelser findes i artiklerne 3
og 4. Artikel 3 fastslår, at medlemsstaterne skal
fastsætte en undtagelse, således at tilladelse fra
rettighedshaverne ikke kræves, når personer med syns-
eller læsehandicap, personer, der handler på disses
vegne, eller bemyndigede enheder fremstiller, overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater inden for rammerne af direktivet.
Artikel 4 vedrører udvekslingen af tilgængelige
formater på det indre marked. Medlemsstaterne kan i
medfør af betragtning 14 vælge inden for visse rammer
at give rettighedshaverne kompensation for den udnyttelse, der sker
i henhold direktivet.
Direktivet indeholder herudover regler om bemyndigede enheders
forpligtelser (artikel 5), gennemsigtighed og udveksling af
oplysninger (artikel 6), beskyttelse af personoplysninger (artikel
7), ændring af direktiv 2001/29/EF (artikel 8), en rapport,
som skal afgives af Kommissionen (artikel 9), revision af
direktivet (artikel 10) og afsluttende regler om
gennemførelse og ikrafttræden (artiklerne 11 og
12).
1.3 Marrakeshforordningens formål og
indhold
Forholdet mellem Marrakeshforordningen og Marrakeshdirektivet er
beskrevet i forordningens artikel 1:
"Denne forordning fastsætter ensartede regler om den
grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre
frembringelser i tilgængeligt format mellem Unionen og
tredjelande, der er parter i Marrakeshtraktaten, uden
rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde
eller synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, inden for det område, der er harmoniseret
ved direktiv 2001/29/EF og direktiv (EU) 2017/1564, for at
forhindre, at harmoniseringen af eksklusive rettigheder og
undtagelser i det indre marked bringes i fare. "
Marrakeshforordningen indeholder i artikel 2 de samme
definitioner som i direktivets artikel 2. Forordningen indeholder
derimod ikke en pendant til direktivets obligatoriske artikel 3,
der indeholder en forpligtelse for EU's medlemsstater til at
indføre en undtagelse til gavn for personer med syns- eller
læsehandicap. Marrakeshforordningens artikel 3 og 4
indeholder regler om udveksling af tilgængelige formater
mellem personer med syns- eller læsehandicap i EU eller
bemyndigede enheder etableret i EU og personer med syns- eller
læsehandicap uden for EU eller bemyndigede enheder etableret
uden for EU. Artikel 5 indeholder forpligtelser for bemyndigede
enheder, som importerer eller eksporterer tilgængelige
formater i overensstemmelse med artikel 3 og 4. Disse forpligtelser
er identiske med de forpligtelser, som gælder for
grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater
inden for EU i medfør af direktivets artikel 5. Herudover
indeholder forordningen regler om beskyttelse af personoplysninger
(artikel 6), revision af forordningen (artikel 7) og
ikrafttrædelse og anvendelse (artikel 8).
1.4 Valg af
gennemførelseslovgivning
Ophavsretslovens § 17 indeholder regler om adgang til
bøger og lydbøger m.v. for personer med syns- og
læsehandicap m.v. § 17 er mindre detaljeret end
direktivets regler og er efter Kulturministeriets fortolkning mere
begrænset i forhold til hvilket materiale, der kan produceres
af fx Nota til brug for personer med syns- eller
læsehandicap. Fx kan lydbøger normalt ikke produceres,
såfremt lydbogen er kommercielt tilgængelig på
markedet i et anvendeligt format, ligesom gengivelse af
e-bøger kun kan ske i begrænset omfang.
Det vurderes derfor nødvendigt, at gennemførelsen
af direktivet sker ved en ændring af ophavsretsloven. Det vil
desuden være et klart signal til omverdenen om, at Danmark
lægger stor vægt på, at personer med syns- eller
læsehandicap får større adgang til
litteratur.
Det bemærkes i den forbindelse, at direktivets artikel 5
indeholder forpligtelser for bemyndigede enheder i forbindelse med
eksport og import af tilgængelige formater. Disse
forpligtelser er ikke af ophavsretlig karakter, men er dog
snævert forbundet med resten af direktivets regler, herunder
navnlig artikel 4 om import og eksport af tilgængelige
formater, og det findes derfor mest korrekt, at disse regler
indsættes i ophavsretsloven og ikke i anden lovgivning.
Den danske ophavsretslov indeholder ikke i dag regler, der
strider mod Marrakeshforordningen. Det foreslås dog i §
17 d, stk. 4, at reglerne om kompensation i forslaget til § 17
d, stk. 4, også finder anvendelse, når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i
medfør af artikel 3 i Marrakeshforordningen, dvs. spreder,
overfører eller stiller til rådighed
tilgængelige formater for en person med syns- eller
læsehandicap eller en bemyndiget enhed, der er etableret i et
tredjeland, der er part i Marrakeshtraktaten. På denne
måde vil der være ens regler i forhold til
kompensation, uanset om tilgængelige værker sendes til
lande i EU eller til et tredjeland, der er part i
Marrakeshtraktaten.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1 Definitioner
2.1.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke et katalog over de
definitioner, som findes i direktivet.
Ophavsretslovens § 17 indeholder regler for personer med
bl.a. syns- eller hørehandicap. Undtagelsen i § 17,
stk. 1, gælder for "udgivne værker", dog således
at "lydoptagelser af litterære værker" og "gengivelser,
der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker"
ikke er omfattet, hvilket følger af stk. 2. I medfør
af § 17, stk. 3, kan der gengives og spredes "lydoptagelser af
udgivne værker".
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke i dag en definition
af "personer med syns- og læsehandicap". Det fremgår af
§ 17, stk. 1, at bestemmelsen gælder for "blinde,
svagtseende, døve og talelidende samt personer i
øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til
at læse trykt tekst". § 17, stk. 3, gælder kun for
"personer med syns- og læsehandicap", og § 17, stk. 4,
gælder "syns- og hørehandicappede".
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke en definition af et
"tilgængeligt format". Det følger af bestemmelsens
stk. 1, at det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af
udgivne værker, når gengivelsen og de spredte
eksemplarer er "særligt bestemt" til brug for de personer med
syns- og læsehandicap m.v., som omfattes af bestemmelsen.
Ophavsretslovens § 17, stk. 1-3, indeholder ikke en
definition af, hvem der kan gengive og sprede eksemplarer af
udgivne værker.
§ 17, stk. 4, som vedrører værker, der
udsendes i radio eller fjernsyn, beskriver, hvem der kan benytte
bestemmelsen, da det fremgår, at den kun gælder for
"statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller
almennyttige institutioner". Det følger endvidere af
bemærkningerne til bestemmelsen (lov nr. 395 af 14. juni 1995
om ophavsret), at virksomheder, der bygger på et kommercielt
grundlag, ikke omfattes af bestemmelsen.
2.1.2 Direktivets regler
Kulturministeriet finder, at direktivets definitioner er af
central betydning for rækkevidden af den obligatoriske
undtagelse, som medlemsstaterne skal indføre i medfør
af artikel 3 i direktivet, der medfører, at der kan
fremstilles og distribueres tilgængelige formater til brug
for personer med syns- eller læsehandicap. Samtidig tilsiger
hensynet til at sikre klarhed i forhold til
grænseoverskridende udveksling af tilgængelige
formater, at direktivets regler så vidt muligt afspejles
direkte i lovteksten.
I forslaget til § 17 a lægges der derfor op til, at
definitionerne af "person med syns- eller læsehandicap",
"tilgængeligt format" og "bemyndigede enheder"
indsættes i lovteksten, mens det fastslås i § 17
b, at §§ 17 c-e finder anvendelse på
offentliggjorte værker i form af bøger, tidsskrifter,
aviser, blade eller anden type skriftligt materiale, notation samt
tilhørende illustrationer på ethvert medie.
Det bemærkes endvidere, at der i lovforslagets definition
af "bemyndiget enhed" anvendes "undervisning" i stedet for
direktivets ordlyd "undervisning af lærere", da den danske
version af direktivet på dette punkt efter Kulturministeriets
opfattelse ikke stemmer overens med de andre sprogversioner af
forslaget.
Der henvises til de specielle bemærkninger til
§§ 17 a og 17 b for en beskrivelse af definitionernes
indhold.
2.1.3 Kulturministeriets
overvejelser
Kulturministeriet finder, at direktivets definitioner er af
central betydning for rækkevidden af den obligatoriske
undtagelse, som medlemsstaterne skal indføre i medfør
af artikel 3 i direktivet (se nedenfor under afsnit 2.3.2 for en
beskrivelse heraf). Samtidig tilsiger hensynet til at sikre klarhed
ift. grænseoverskridende udveksling af tilgængelige
formater, at direktivets regler så vidt muligt afspejles
direkte i lovteksten.
I forslaget til § 17 a lægges der derfor op til, at
direktivets fire definitioner indsættes direkte i lovteksten,
dog således at ordlyden i definitionen af et "værk
eller anden frembringelse" tilpasses den terminologi, der normalt
anvendes i ophavsretsloven.
Det bemærkes endvidere, at der i definitionen af
"bemyndiget enhed" anvendes "undervisning" i stedet for direktivets
ordlyd "undervisning af lærere", da den danske
oversættelse af direktivet på dette punkt efter
ministeriets opfattelse er forkert.
Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget
til § 17 a for en beskrivelse af definitionernes indhold.
2.2 Ny undtagelse for personer med syns- og
læsehandicap
2.2.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 2 indeholder de centrale regler om den
ophavsretlige beskyttelse.
Det følger af ophavsretslovens § 2, stk. 1, at
ophavsretten medfører en eneret til at råde over et
værk ved at fremstille eksemplarer af det og ved at
gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig
eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i
anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik.
Ophavsretslovens § 2, stk. 2, fastslår, hvornår
der er tale om en eksemplarfremstilling. Det følger heraf,
at som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte,
midlertidig eller permanent og hel eller delvis
eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i
en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses
også det forhold, at værket overføres på
indretninger, som kan gengive det.
Ophavsretslovens § 2, stk. 3, fastslår, hvornår
der er tale om tilgængeliggørelse for almenheden. Det
følger heraf, at værket gøres
tilgængeligt for almenheden, når eksemplarer af
værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller
på anden måde spredes til almenheden, eksemplarer af
værket vises offentligt, eller værket fremføres
offentligt. Det følger også af § 2, stk. 4, at
der ved offentlig fremførelse også forstås
trådbunden eller trådløs overføring af
værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller
fjernsyn, tilrådighedsstillelse af værker på en
sådan måde, at almenheden får adgang til dem
på et individuelt valgt sted og tidspunkt og
fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en
større kreds, som ellers måtte anses som
ikke-offentlig.
Såfremt fx en bemyndiget enhed i dag ønsker at
fremstille en kopi af et beskyttet værk eller at gøre
det tilgængeligt for almenheden, fx i form af salg,
udlån m.v., så vil det derfor kræve ophavsmandens
samtykke, medmindre der gælder en indskrænkning eller
undtagelse til beskyttelsen.
Ophavsretslovens kapitel 2 indeholder bl.a. en række
indskrænkninger i ophavsretten. Et eksempel herpå er
§ 17, der er sålydende:
"Syns- og
hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive
og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til
brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der
sker i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
lydoptagelser af litterære værker eller på
gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af
musikværker.
Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker
må gengives og spredes til brug for syns- og
læsehandicappede, når det ikke sker i
erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag. Kan
der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget,
kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale
eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille
eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for
virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale".
§ 17, stk. 1, fik sin nuværende form ved lov nr. 1207
af 27. december 1996 om ændring af ophavsretsloven og om
ophævelse af lov om Den Kulturelle Fond og om visse
bevillinger på ophavsretsområdet (herefter
1996b-loven).
Det følger af bl.a. af bemærkningerne til
1996b-loven, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, spalte
1929, at det med forslaget "vil være tilladt at gengive
udgivne værker, når gengivelsen særligt er
bestemt til brug for blinde og svagtseende. Med ordet
»gengive« og ordene »sprede eksemplarer«
præciseres det, at bestemmelsen i stk. l betyder en
indskrænkning i ophavsmandens eneret efter lovens § 2
til eksemplarfremstilling, offentlig visning og fremførelse
samt - inden for bestemmelsens anvendelsesområde, dvs.
spredning til brug for blinde og svagtseende m.v. - også i
eneretten til eksemplarspredning. Forslaget giver generelt en
mulighed for, at udgivne værker i enhver form, herunder
også i syntetisk tale, kan være til rådighed for
blinde og svagtseende uanset den anvendte teknik".
Det følger endvidere af samme bemærkninger, at "det
fremstillede materiale skal være særligt bestemt til
brug for blinde og svagtseende. Det betyder, at det kun er tilladt
at foretage gengivelse i form af eksemplarfremstilling, visning og
fremførelse m.v., når der er klare holdepunkter for at
antage, at formålet udelukkende er at betjene blinde og
svagtseende. Foretages gengivelsen af andre end de blinde og
svagtseende selv eller institutioner, som særligt har til
formål at betjene denne gruppe handicappede, må det
forudsættes, at værksgengivelsen har egenskaber, som
viser, at gengivelsen er særligt tilrettelagt for blinde. Der
kan fx være tale om, at eksemplaret er tilpasset til brug
sammen med et edb-program, som gør det muligt at læse
værket ved hjælp af en læseliste, eller at der er
mulighed for, at teksten kan forstørres i
ekstraordinær grad med henblik på
skærmlæsning eller tilegnes ved hjælp af
syntetisk tale og lignende".
Det bemærkes, at disse bemærkninger ikke henviser
til "personer i øvrigt, der på grund af handicap er
ude af stand til at læse trykt tekst". Dette hang sammen med,
at Kulturministeriet nærede betænkelighed ved, at
målgruppen af svært handicappede, som lovforslaget
tilsigtede at give mulighed for fri gengivelse m.v. af beskyttede
værker, ikke længere ville være klart
afgrænset.
Under udvalgsbehandlingen fremsatte et enigt Kulturudvalg i en
tillægsbetænkning et ændringsforslag, hvormed
"personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst" blev omfattet af § 17,
stk. 1.
Udvalgets bemærkninger, jf. Folketingstidende 1996-97,
tillæg B, spalte 249, hertil var de følgende:
"Udvalget har overvejet, om forslaget til § 17, stk. 1,
vedrørende eksemplarfremstilling m.v. til fordel for blinde,
svagtseende, døve og talelidende som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 1, bør udvides til også at
omfatte andre end de i forslaget til § 17, stk. 1,
nævnte handicappede. Udvalget har fundet, at også
personer, der på grund af handicap er ude af stand til at
læse trykt tekst, bør have mulighed for at drage
fordel af den nye teknologi. Formålet med
ændringsforslaget er at skabe en ligestilling mellem på
den ene side de blinde, svagtseende, døve og talelidende og
på den anden side andre læsehandicappede personer.
Udvalget forudsætter i denne forbindelse, at de institutioner
m.v., som betjener svagtseende, i overensstemmelse med hidtidig
praksis kræver dokumentation for, at en person lider af et
handicap, som gør den pågældende ude af stand
til at tilegne sig tekst på normal vis, f.eks. i form af
lægeattest eller lignende. "
Ophavsretslovens § 17, stk. 1 gælder kun for udgivne
værker, dvs. tilfælde hvor eksemplarer af værket
med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden
måde spredt blandt almenheden, jf. lovens § 8, stk.
2.
Ophavsretslovens § 17, stk. 2 og 3, fik sin nuværende
form ved lov nr. 1440 af 22. december 2004 om ændring af
ophavsretsloven (2004b-loven).
Det følger af bl.a. bemærkningerne til § 17,
stk. 2, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, spalte 2265,
at:
"Formålet med ændringen
af § 17, stk. 2, 1. led, er at undtage alle lydoptagelser af
litterære værker fra adgangen til vederlagsfri
gengivelse og spredning i stk. 1. Dette betyder, at frembringelser,
der ud over lydoptagelser af litterære værker
også består af tekst eller billeder, fremover vil
være omfattet af undtagelsen i stk. 2 - i lighed med, hvad
der allerede gælder for rene lydbøger. Gengivelser
bestående af såvel lyd som tekst eller billeder kan fx
være lydbøger, der suppleres med illustrationer, eller
lydbøger, hvor den skrevne tekst er vedlagt lydbogen.
Der tilsigtes ikke en ændring
af § 17, stk. 2, vedrørende musikværker. Det vil
derfor fortsat kun være gengivelser af musikværker, der
udelukkende består af lyd, der er undtaget fra adgangen til
vederlagsfri eksemplarfremstilling og spredning i § 17, stk.
1. Indgår en lydoptagelse af et musikværk med andet
materiale i en multimediefrembringelse, omfattes forholdet
således fortsat af bestemmelsen i stk. 1. "
Bemærkningerne til stk. 3, jf. Folketingstidende 2004-05,
tillæg A, spalte 2265f. indeholder en væsentlig
begrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde:
"Det er en forudsætning for
anvendelse af beskyttet materiale i medfør af forslaget til
§ 17, stk. 3, at der er den fornødne sikkerhed for, at
de lydoptagelser, der fremstilles og distribueres med hjemmel i
bestemmelsen, kun stilles til rådighed for de rette brugere,
dvs. den personkreds, der omfattes af bestemmelsen. Det
fremstillede materiale skal således alene være
tilgængeligt for de syns- og læsehandicappede og
må ikke kunne anvendes af andre. I lighed med, hvad der
gælder efter § 17, stk. 1, skal der føres kontrol
med, at materiale kun distribueres til personer omfattet af §
17, stk. 3; en sådan dokumentation af handicap kan fx ske i
form af en lægeattest. Folkebiblioteker m.v. kan ikke
udlåne lydbøger, der er fremstillet i medfør af
§ 17, stk. 3, medmindre der foretages en sådan
dokumentation af handicap. Ved onlinedistribution og lignende skal
misbrug så vidt muligt forebygges gennem brug af kryptering,
vandmærkning eller lignende.
Det er endvidere en
forudsætning, at produktion af lydbøger og
multimedieprodukter efter forslaget til § 17, stk. 3, ikke
på urimelig måde griber ind i de almindelige forlags
kommercielle lydbogsudgivelser. Dette tilsiger såvel
formålet med § 17, stk. 3, som almindelige synspunkter
om værdispild i samfundet. Danmarks Blindebibliotek og andre,
der måtte benytte § 17, stk. 3, skal som udgangspunkt
afstå fra at udgive et litterært værk som lydbog,
hvis det pågældende værk allerede af et
kommercielt forlag er udgivet som lydbog, eller af bogforlaget
påtænkes udgivet inden kort tid. I visse tilfælde
kan en lydbogsindlæsning være af en sådan
særlig karakter, at der er grund til, at såvel Danmarks
Blindebibliotek som de almindelige forlag udgiver samme værk
som lydbog".
Ophavsretslovens § 17, stk. 3, gælder udelukkende for
gengivelse og spredning af lydoptagelser af udgivne litterære
til brug for "syns- og læsehandicappede". Det følger
af ovennævnte bemærkninger, at denne gruppe omfatter
"blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og andre,
der er ude af stand til at læse almindelig tekst".
Anvendelse i medfør af stk. 3 giver ret til kompensation
til ophavsmanden. Det følger af bemærkningerne til
forslaget, at "størrelsen af det vederlag, der skal
erlægges til ophavsmændene, beror på en aftale
mellem parterne. Såfremt der ikke kan opnås enighed
herom, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om
vederlagets størrelse for Ophavsretslicensnævnet".
Ophavsretslovens § 17, stk. 4, fik sin nuværende form
ved lov nr. 395 af 14. juni 1995 (1995-loven), hvor den dog var
indsat som stk. 3.
Bestemmelsen gælder for "statslige eller kommunale
institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner".
Det følger af bemærkningerne til loven, jf.
Folketingstidende 1994-95, tillæg A, spalte 1349, at dette
ikke omfatter "virksomheder, der bygger på et kommercielt
grundlag". Det følger endvidere af bestemmelsen, at der i
aftalen mellem den pågældende institution og
rettighedshaverne kan fastlægges de nærmere
grænser for institutionernes brug af optagelserne.
Bestemmelsen kan fx tænkes anvendt i forhold til indspilning
og distribution af tv-optagelser specielt for døve eller
tunghøre.
Det er en forudsætning for anvendelse af undtagelsen, at
betingelserne for aftalelicens efter ophavsretslovens § 50 er
opfyldt. Dette indebærer bl.a. at den pågældende
institution skal indgå aftale om den pågældende
værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en
væsentlig del af ophavsmændene til en bestemt art af
værker, der anvendes i Danmark. Denne organisation skal
være godkendt af Kulturministeren. Der er pt. ikke godkendt
en organisation til at indgå aftaler på det
område, som er beskrevet i § 17, stk. 4.
Der er i dag indgået aftaler mellem rettighedshaverne og
Nota om brug af værker til personer med syns- eller
læsehandicap. Dette inkluderer både individuelle
aftaler mellem Nota og enkelte forlag, og kollektive aftaler mellem
Nota og fx Copydan Tekst- og Node.
Ophavsretslovens § 17 skal ses i lyset af bl.a. § 11 i
ophavsretsloven.
Det følger af § 11, stk. 1, at bestemmelser i bl.a.
ophavsretslovens kapitel 2, som § 17 er en del af, ikke
gør indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til
§ 3 ud over, hvad der følger af ophavsretslovens §
29.
Det følger af ophavsretslovens § 3, stk. 1, at
ophavsmanden har krav på at blive navngivet i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel
på eksemplarer af værket som når dette
gøres tilgængeligt for almenheden. Det følger
af stk. 2, at værket ikke må ændres eller
gøres tilgængeligt for almenheden på en
måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for
ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller
egenart. Det følger af stk. 3, at ophavsmanden ikke kan
frafalde sin ret efter § 3, medmindre det gælder en
efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Det følger af Ophavsretslovens § 11, stk. 2, at
når et værk anvendes i henhold til bl.a. kapitel 2,
må værket ikke ændres i videre udstrækning,
end den tilladte brug kræver. Gengives værket
offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god
skik kræver.
Af stk. 3 følger det, at når et værk anvendes
i henhold til bl.a. kapitel 2, er det ikke tilladt at fremstille
eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i
strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af
en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling
af eksemplarer i medfør af § 16, stk. 5.
Ophavsretslovens kapitel 5 indeholder regler om andre
rettigheder (også betegnet "nærtstående
rettigheder"). Disse rettigheder kan fx være relevante for
lydbøger, da udøvende kunstnere mv. kan have
rettigheder til disse.
Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 1, at en
udøvende kunstners fremførelse af et litterært
eller kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke
må:
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der
kan gengive den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
I ophavsretslovens § 65, stk. 6, fastslås det, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og
4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§
21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61
og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende
kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Henvisningen til § 17, stk. 1, medfører, at de
udøvende kunstneres præstationer frit vil kunne
gengives til brug for de i § 17, stk. 1, nævnte
handicappede, når dette ikke sker i
erhvervsøjemed.
Den manglende henvisning til § 17, stk.3, har den
betydning, at hvis fx Nota ønsker at distribuere en lydbog i
medfør af § 17, stk. 3, gælder tvangslicensen
ikke i forhold til indlæseren. Det følger af
bemærkningen til 1996b-loven, jf. Folketingstidende 1996-97,
tillæg A, spalte 1940, at grunden hertil var "at det ikke
bør være muligt uden samtykke at optage en
udøvende kunstners præstation i form af en
oplæsning af et litterært værk".
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 1, at
lydoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke må
eftergøres eller gøres tilgængelige for
almenheden, før 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen
dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det
år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis en
lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde
offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode,
varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er forløbet efter
udgangen af det år, hvor offentliggørelsen fandt
sted.
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 2, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11,
stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a,
§ 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk.
1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31 og 34,
§ 35, stk. 4 og 5, §§ 39-47 og 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på lydoptagelser.
Henvisningen til § 17, stk. 1, medfører, at de
udøvende kunstneres præstationer frit vil kunne
gengives til brug for de i § 17, stk. 1, nævnte
handicappede, når dette ikke sker i
erhvervsøjemed.
Det bemærkes, at der ikke henvises til § 17, stk. 3.
Dette har den betydning, at hvis fx Nota ønsker at
distribuere en lydbog i medfør af § 17, stk. 3,
gælder tvangslicensen ikke i forhold til fremstilleren af
lydoptagelsen. Det følger af 1996b-bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, spalte 1941, at grunden
hertil er, at "producenten i almindelighed må antages af have
lagt en væsentlig investering i produktionen af den
pågældende lydoptagelse".
Ophavsretslovens § 67, stk. 1, medfører, at
billedoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke må
eftergøres eller gøres tilgængelige for
almenheden. § 67, stk. 2, henviser til § 17, stk. 1 og 4.
Bestemmelsen har ikke betydning for forslaget til §§ 17
a-17 e, der alene vedrører offentliggjorte værker i
form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notation samt tilhørende
illustrationer på ethvert medie.
Ophavsretslovens § 69, stk. 1, medfører, at en
radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller
fjernsynsforetagendets samtykke må udsendes af andre eller
på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen
må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages
på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive
den.
Det følger af ophavsretslovens § 69, stk. 3, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11,
stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 15-16 a, § 17,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og 25
a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a
finder tilsvarende anvendelse på radio- og
fjernsynsudsendelser.
Henvisningen til § 17, stk. 1, indebærer, at udgivne
radio- og fjernsynsudsendelser i forhold til den
pågældende radiofoni frit vil kunne gengives til brug
for de i § 17, stk. 1, nævnte handicappede, når
dette ikke sker i erhvervsøjemed.
Den manglende henvisning til § 17, stk. 3, medfører,
at det ikke er muligt at optage litterære værker, der
indgår i en radio- eller fjernsynsudsendelse. Det
følger af 1996b-bemærkningerne, jf.Folketingstidende
1996-1997, tillæg A, spalte 1942, at dette skyldes, at
radiofonien i almindelighed må antages at have lagt en
væsentlig investering i produktionen af den
pågældende udsendelse. Det følger af
ophavsretslovens § 48, at hvis et radio- eller
fjernsynsforetagende efter § 69 nægter at give samtykke
til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages
på en måde, som er omhandlet i bl.a. § 17, stk. 4,
eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en
sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på
begæring af hver af parterne meddele den fornødne
tilladelse og fastsætte nærmere vilkår
herfor.
Ophavsretslovens § 70, stk. 1, medfører, at den, som
fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at
råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og
ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Ophavsretslovens § 70, stk. 3, medfører, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11
a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16
b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk.
1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og
§§ 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og
60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.
Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1,
kan denne også gøres gældende.
Henvisningen til § 17, stk. 1, indebærer, at
fotografiske billeder i forhold til fotografer i almindelighed frit
vil kunne gengives til brug for de i § 17, stk. 1,
nævnte handicappede, når dette ikke sker i
erhvervsøjemed.
Ophavsretslovens § 71, stk. 1, medfører, at den, som
fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori
et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er
resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at
råde over det pågældende arbejde som helhed eller
en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det
og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Det følger af ophavsretslovens § 71, stk. 2, at
bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for
almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en
tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og
systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af
de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens
legitime interesser urimeligt.
Af ophavsretslovens § 71, stk. 5, følger det, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11,
stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og
stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35,
§ 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser
m.v., der er nævnt i stk. 1.
Henvisningen til § 17 medfører, at bestemmelserne om
eksemplarfremstilling m.v. til fordel for syns- og
hørehandicappede også finder anvendelse på
kataloger, databaser m.v.
Ophavsretslovens § 72 medfører, at
pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske
nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, ikke uden
modtagerens samtykke må gøres tilgængelige for
almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende
måde før 12 timer efter, at de er blevet
offentliggjort i Danmark.
Bestemmelsen henviser ikke til § 17.
Ophavsretslovens §§ 75 b - 75 e vedrører
tekniske foranstaltninger m.v.
Det følger af § 75 c, stk. 1, at det ikke er tilladt
uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af
effektive tekniske foranstaltninger. En teknisk foranstaltning kan
fx være en kopispærring.
Det følger af ophavsretslovens § 75 d, stk. 1, at
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, på
begæring kan pålægge en rettighedshaver, som har
gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive
tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til
rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at
denne kan drage fordel af bl.a. § 17. Imødekommer
rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra
nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i
§ 75 c, stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske
foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun
anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang til
værket eller frembringelsen m.v.
Det følger af § 75 d, stk. 2, at stk. 1 kun finder
anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige
foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede parter,
har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske
foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte
bestemmelser.
Hvis fx Nota pga. en effektiv teknisk foranstaltning ikke kan
drage fordel af indskrænkningen til ophavsretten i § 17,
så kan Nota anvende den procedure, der er foreskrevet i stk.
1 og 2.
I medfør af stk. 3, gælder ovennævnte dog
ikke, hvis det pågældende værk eller
frembringelse m.v. på kontraktmæssige vilkår er
stillet til rådighed for almenheden på en sådan
måde, at almenheden har adgang til dem på et
individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1,
2. led (on demand).
2.2.2 Direktivets regler
Det følger af artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal
fastsætte en undtagelse, at tilladelse fra rettighedshaveren
af enhver ophavsrettighed eller beslægtet rettighed til et
værk eller en anden frembringelse ikke kræves i henhold
til artikel 5 og 7 i direktiv 96/9/EF (databasedirektivet), artikel
2, 3 og 4 i direktiv 2001/29/EF (Insofoc-direktivet) artikel 1,
stk. 1, artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 9 i direktiv 2006/115/EF
(leje- og lånedirektivet) samt artikel 4 i direktiv
2009/24/EF (edb-direktivet), for nogen handling, der er
nødvendig for, at:
a) en målgruppeperson eller en person, der handler
på dennes vegne, kan fremstille et tilgængeligt format
af et værk eller en anden frembringelse, som
målgruppepersonen har lovlig adgang til, til
målgruppepersonens eksklusive brug, og
b) en bemyndiget enhed kan fremstille et tilgængeligt
format af et værk eller en anden frembringelse, som den har
lovlig adgang til, eller overføre et tilgængeligt
format, stille det til rådighed, sprede det eller
udlåne det til en målgruppeperson eller en anden
bemyndiget enhed på ikkekommerciel basis til en
målgruppepersons eksklusive brug.
Det følger af artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne skal
sikre, at ethvert tilgængeligt format respekterer
værkets eller frembringelsens integritet med behørigt
hensyn til de ændringer, der er nødvendige for at
gøre værket eller frembringelsen tilgængeligt i
det alternative format.
Det fremgår af artikel 3, stk. 3, at artikel 3, stk. 1,
kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke
strider mod den normale udnyttelse af værket eller den anden
frembringelse og ikke indebærer urimelig skade for
rettighedshaverens legitime interesser.
Af artikel 3, stk. 4, fremgår det, at artikel 6, stk. 4,
første, tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder
anvendelse på undtagelsen i artikel 3, stk. 1, i
Marrakeshdirektivet.
Artikel 6, stk. 4, i Infosoc-direktivet indeholder regler om
"forpligtelser vedrørende tekniske foranstaltninger".
Bestemmelsen forpligter bl.a. medlemsstaterne til at træffe
passende foranstaltninger til at sikre, at rettighedshaverne giver
den, der nyder godt af en undtagelse m.v., midler til at drage
fordel af undtagelsen m.v. Disse regler er gennemført i
dansk lovgivning i ophavsretslovens §§ 75 b-75 e.
Den manglende henvisning til artikel 6, stk. 4, fjerde afsnit,
medfører, at reglerne også finder anvendelse på
værker m.v., der stilles til rådighed for almenheden
på kontraktmæssige vilkår på en sådan
måde, at almenheden har adgang til dem på et
individuelt valgt sted og tidspunkt (on demand).
I Marrakesh-direktivets artikel 3, stk. 5, fastslås det,
at medlemsstaterne skal sikre, at de undtagelser, der er fastsat i
stk. 1, ikke kan tilsidesættes ved aftale.
Artikel 3 ledsages bl.a. af betragtningerne 6, 8, 9 og 14, 1.
pkt. Det følger bl.a. art. 14, stk. 1, at "i betragtning af
den særlige karakter og det særlige
anvendelsesområde for den undtagelse, der indføres med
dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed for
målgruppen, bør det ikke være muligt for
medlemsstaterne at stille yderligere krav for anvendelsen af
undtagelsen, såsom forudgående verificering af,
hvorvidt værkerne stilles kommercielt til rådighed i
tilgængelige formater, end dem, der er fastlagt i dette
direktiv".
Artikel 4-5 indeholder regler om tilgængelige formater
på det indre marked.
Det følger af direktivets artikel 4, at:
"Medlemsstaterne sikrer, at en
bemyndiget enhed, der er etableret på deres område, kan
udføre handlingerne i artikel 3, stk. 1, litra b), til gavn
for en målgruppeperson eller en anden bemyndiget enhed, som
er etableret i en hvilken som helst medlemsstat. Medlemsstaterne
sikrer ligeledes, at en målgruppeperson eller en bemyndiget
enhed, der er etableret på deres område, kan tilegne
sig eller få adgang til et tilgængeligt format fra en
bemyndiget enhed etableret i en hvilken som helst medlemsstat. "
Artiklen ledsages særligt af betragtning 10 og 11.
Artikel 5 indeholder forpligtelser for bemyndigede enheder, der
udveksler tilgængelige formater med bemyndigede enheder i
andre af EU's medlemsstater:
"1. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er
etableret på deres område, og som udfører de
handlinger, der er omhandlet i artikel 4, indfører og
følger sine egne praksisser for at sikre, at den:
a) kun spreder og overfører tilgængelige formater
til og stiller tilgængelige formater til rådighed for
målgruppepersoner eller andre bemyndigede enheder
b) tager passende skridt for at modvirke, at tilgængelige
formater bliver reproduceret, spredt, overført til
almenheden eller stillet til rådighed for almenheden på
uautoriseret vis
c) udviser den fornødne omhu ved og fører registre
over sin behandling af værker eller andre frembringelser og
tilgængelige formater deraf og
d) på sit websted, hvis dette er passende, eller gennem
andre online- eller offlinekanaler offentliggør og opdaterer
oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i litra
a)-c).
Medlemsstaterne sikrer, at de praksisser, der er omhandlet i
første afsnit, indføres og følges under
fuldstændig overholdelse af de i artikel 7 omhandlede regler
for behandling af målgruppepersoners personoplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er
etableret på deres område, og som udfører de
handlinger, der er omhandlet i artikel 4, efter anmodning forsyner
målgruppepersoner, andre bemyndigede enheder eller
rettighedshavere med følgende oplysninger på en
tilgængelig måde:
a) listen over værker eller andre frembringelser, for
hvilke den er i besiddelse af tilgængelige formater, og
hvilke formater det drejer sig om, og
b) navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder,
den har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater i henhold til jf. artikel 4".
2.2.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Kulturministeriet finder, at det er
vigtigt at give personer med syns- eller læsehandicap bred
adgang til litteratur i form af bøger, lydbøger m.v.
En sådan adgang er vigtig for at sikre, at disse personer kan
tage del i samfundet på samme måde som personer uden
sådanne handicap, herunder i uddannelsessammenhæng.
Dette formål sikres i dag gennem bl.a. Nota, institutioner
med ansvar for uddannelse og undervisning, private
nonprofitorganisationer m.v., hvor udgangspunktet er, at personen
med syns- eller læsehandicap ikke skal betale for adgang til
materialet. Herudover udgiver forlagene bøger i
tilgængelige formater, som enten efter aftale kan
købes af fx Nota og derefter distribueres til personer med
syns- eller læsehandicap eller købes selv af personen
med syns- eller læsehandicap.
Personer med syns- eller læsehandicap oplever ofte, at
værker ikke findes i et format, der gør det muligt for
disse personer at tilgå værkerne. WIPO estimerede i
2016, at 285 millioner personer på verdensplan er blinde
eller synshæmmede, og at kun mellem 1-7 % af verdens
bøger er i et format, der er tilgængelige for dem. I
Danmark har Nota de seneste år oplevet en stor stigning i
brugerskaren, således at Nota i dag har ca. 135.000
brugere.
Marrakeshtraktaten - og dermed Marrakeshdirektivet og
Marrakeshforordningen - er vigtige elementer i indsatsen for at
øge udbuddet af værker i tilgængelige formater.
Direktivet sikrer en større forsyningssikkerhed for personer
med syns- eller læsehandicap i forhold til at få adgang
til bøger m.v., og samtidig skabes et solidt grundlag for
samarbejde om udveksling af tilgængelige formater over
grænserne, hvilket kan gøre det nemmere for fx
danskere med syns- eller læsehandicap at få adgang til
udenlandsk litteratur i tilgængelige formater.
Direktivets regler er i stort omfang afspejlet i lovforslaget,
dog således at det har været nødvendigt at
tilpasse de nye regler til ophavsretslovens struktur. Forslaget til
§§ 17 a-17 e henviser således alene til
"værker" som omfattet af ophavsretslovens § 1. Disse
regler finder imidlertid også tilsvarende anvendelse på
flere af de nærtstående rettigheder, som fx
udøvende kunstnere, fremstillere af lydoptagelser m.v., da
det foreslås at henvise fra de relevante regler i
ophavsretslovens kapitel 5, fx §§ 65 og 66, til de nye
regler.
Da direktivet på visse punkter er uklart, har
Kulturministeriet været nødt til at foretage en
række fortolkningsmæssige vurderinger i forbindelse med
gennemførelsen. Det drejer sig bl.a. om forståelsen af
definitionen af "et tilgængeligt format", hvor den danske
version af direktivet adskiller sig fra andre sprogversioner i
forhold til betingelsen om, at værker skal "præsenteres
på en alternativ måde eller i en form der giver en
person med syns- eller læsehandicap ligeså let og
behagelig adgang til værket, som en person uden
funktionsnedsættelser eller handicap". Kulturministeriet er
af den opfattelse, at "alternativ" henviser til både
"måde" og "form" og ikke kun til "måde", som den danske
version indikerer. Denne fortolkning er afspejlet i forslagets
§ 17 a, nr. 2.
Kulturministeriet finder endvidere, at en person med syns- eller
læsehandicap eller en bemyndiget enhed, som modtager et
tilgængeligt format fra en anden bemyndiget enhed, skal kunne
tilegne sig eller få adgang til dette format, uanset om det
tilgængelige format sendes fysiske eller elektronisk. Dette
er i forhold til grænseoverskridende udveksling udtrykkeligt
nævnt i direktivets artikel 4, ligesom formålet med
direktivet tilsiger, at en person med syns- eller
læsehandicap også skal kunne tilgå det
tilgængelige format, uanset den måde som det
distribueres på. Denne fortolkning er afspejlet i forslagets
§ 17 c, stk. 3.
Direktivet indeholder i betragtning 14 en række
begrænsninger i forhold til medlemsstaternes muligheder for
at fastsætte kompensation, herunder at der ikke bør
gives kompensation, når skaden for en rettighedshaver er
minimal. Kulturministeriet finder, at der er behov for at
præcisere, hvilke elementer der bl.a. kan lægges
vægt på i forhold til fastsættelsen af
kompensationen. Der henvises til afsnit 2.3.3 samt til de specielle
bemærkninger til § 17 d for uddybning heraf.
Ophavsretslovens § 72, der medfører en beskyttelse
for pressemeddelelser, er ikke baseret på EU-regler, hvorfor
der ikke i direktivet henvises til, at medlemsstaterne skal
foretage en indskrænkning af denne bestemmelse. Det
bemærkes ovenfor, at der ikke i dag henvises til § 17
fra § 72. Kulturministeriet finder, at forslaget til
§§ 17 a-17 e også bør finde anvendelse
på § 72, da Nota m.v. i modsat fald ikke ville kunne
stille tilgængelige formater af pressemeddelelser til
rådighed for organisationens brugere uden aftale med
rettighedshaverne. En sådan begrænsning ville efter
Kulturministeriets opfattelse stride mod hensigten i
direktivet.
Lovforslaget indeholder ikke yderligere betingelser for
anvendelse af undtagelsen i den forslåede § 17 c end
dem, som er krævet efter direktivet. Dette betyder bl.a., at
personer med syns- eller læsehandicap og bemyndigede enheder
således ikke vil være forhindrede i at anvende
undtagelsen, selvom det pågældende værk er
udgivet kommercielt i et egnet format. Ministeriet finder ikke, at
der er hjemmel til at indføre en sådan
begrænsning henset til formålet med direktivet samt
betragtning 14, der indeholder et udtrykkeligt forbud mod at
fastsætte andre krav end dem, som gælder efter
direktivet.
Direktivet - og derved lovforslaget - indeholder en række
bestemmelser, der tager højde for hensynet til
rettighedshaverne. Direktivet er fx begrænset til handlinger
til gavn for en nøje afgrænset brugergruppe - personer
med syns- eller læsehandicap - og det er en betingelse for de
bemyndigede enheder, at disse handler på ikke-kommerciel
basis. Samtidig må reglerne kun anvendes, når den, der
ønsker at anvende undtagelsen, har lovlig adgang til det
pågældende værk, hvilket svarer til betingelsen
om lovligt forlæg efter den gældende ophavsretslovs
§ 11, stk. 3.
Direktivets artikel 3, stk. 3,
indebærer, at undtagelsen i direktivets art. 3, stk. 1, kun
må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke
strider mod den normale udnyttelse af værket m.v. og ikke
indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime
interesser. Bestemmelsen - der almindeligvis betegnes
"tretrinstesten" - fastsætter grænserne for
medlemsstaternes indførsel af indskrænkninger eller
undtagelser til de ophavsretlige enerettigheder og kan genfindes i
andre internationale retsakter på ophavsretsområdet,
herunder i Infosoc-direktivet der er det centrale direktiv på
ophavsretsområdet. Kulturministeriet finder, at forslaget til
§§ 17 a-17 e opfylder betingelserne i tretrinstesten,
bl.a. som følge af at forslaget ikke giver de bemyndigede
enheder m.v. en bredere ret til at udnytte værker m.v. end
dem, der følger af direktivet, ligesom det foreslås at
give kompensation til rettighedshaverne.
Marrakeshdirektivet indeholder en
række regler, der skal sikre mod misbrug, når en
bemyndiget enhed udbreder tilgængelige formater på det
indre marked. Disse regler foreslås indsat i forslaget til
§ 17 e.
Efter Kulturministeriets vurdering
er medlemsstaterne ikke forpligtet til at indføre lignende
regler for bemyndigede enheder, der alene agerer nationalt.
Såfremt man går videre end minimumskravene i direktivet
på dette punkt, så vil de nævnte forpligtelser
omfatte både store og små bemyndigede enheder, og et
sådan forslag vil dermed medføre administrative
konsekvenser for alle, der servicerer personer med syns- eller
læsehandicap. Kulturministeriet forventer dog, at bemyndigede
enheder, der anvender de nye regler, på frivillig basis
indfører foranstaltninger, der kan være med til at
forhindre misbrug af det materiale, der stilles til rådighed
i medfør af reglerne, herunder for at sikre at der ikke
fremstilles tilgængelige formater på baggrund af
ulovlige kopier, at de tilgængelige formater kun bruges af
personer med syns- eller læsehandicap m.v.
Denne løsning vil efter
ministeriets vurdering give en mere fleksibel ordning, der sikrer,
at de administrative konsekvenser for de bemyndigede enheder
begrænses.
Marrakeshdirektivet har kun
virkning for EUs medlemsstater. Direktivet er dog pt. under
behandling i forhold til om det skal udvides til
EØS-landene, dvs. Norge, Island og Liechtenstein.
Forslaget tager højde for
denne mulige udvidelse af direktivets territoriale
anvendelsesområde ved som udgangspunkt kun at henvise til Den
Europæiske Union, men samtidig ved at give mulighed for, at
reglerne kan udvides til at gælde EØS-landene, hvis
Kulturministeren fastsætter regler herom i medfør af
forslaget til nyt stk. 3 i § 88.
2.3 Kompensation
2.3.1 Gældende ret
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 3, at
ophavsmanden har krav på vederlag, når lydoptagelser af
udgivne litterære værker gengives og spredes til brug
for personer med syns- og læsehandicap, når det ikke
sker i erhvervsøjemed. Det følger af
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2004-05, tillæg A, spalte 2266, at størrelsen af det
vederlag, der skal erlægges til ophavsmændene, beror
på en aftale mellem parterne. Kan der ikke opnås
enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Det følger af ophavsretslovens § 47, stk. 2, at
Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i
henhold bl.a. § 17, stk. 3. Nævnets afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
På områder, der ikke er omfattet af ophavsretslovens
§ 17, kan der indgås aftaler mellem de bemyndigede
enheder og rettighedshaverne om brug af tilgængelige
formater.
2.3.2 Direktivets regler
Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte kompensation er
fastlagt i direktivets artikel 3, stk. 6:
"Medlemsstaterne kan fastsætte, at anvendelser tilladt i
medfør af dette direktiv, der foretages af bemyndigede
enheder, der er etableret på deres område, gøres
til genstand for kompensationsordninger inden for de
begrænsninger, der er fastlagt i dette direktiv. "
Disse begrænsninger er særligt beskrevet i
direktivets betragtning 14:
(14) I betragtning af den særlige karakter og det
særlige anvendelsesområde for den undtagelse, der
indføres med dette direktiv, samt behovet for retssikkerhed
for målgruppen, bør det ikke være muligt for
medlemsstaterne at stille yderligere krav for anvendelsen af
undtagelsen, såsom forudgående verificering af,
hvorvidt værkerne stilles kommercielt til rådighed i
tilgængelige formater, end dem, der er fastlagt i dette
direktiv. Medlemsstaterne bør kun kunne indføre
kompensationsordninger vedrørende bemyndigede enheders
tilladte anvendelser af værker eller andre frembringelser.
For at undgå byrder for målgruppepersoner og forhindre
barrierer for den grænseoverskridende spredning af
tilgængelige formater og urimelige krav til bemyndigede
enheder er det vigtigt, at medlemsstaternes mulighed for at
indføre sådanne kompensationsordninger er
begrænset. Kompensationsordninger bør derfor ikke
kræve betaling fra målgruppepersoner. De bør kun
finde anvendelse på anvendelser, der foretages af bemyndigede
enheder etableret på den medlemsstats område, der
indfører en sådan ordning, og de bør ikke
kræve betaling fra bemyndigede enheder, der er etableret i
andre medlemsstater eller tredjelande, som er parter i
Marrakeshtraktaten. Medlemsstaterne bør sikre, at der ikke
er mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende
udveksling af tilgængelige formater under sådanne
kompensationsordninger end for ikkegrænseoverskridende
udveksling, herunder med hensyn til kompensationens form og mulige
niveau. Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør
der tages behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af
bemyndigede enheders aktiviteter, til de almene mål, der
forfølges i dette direktiv, målgruppepersonernes
interesser, rettighedshaveres mulige skade og nødvendigheden
af at sikre grænseoverskridende spredning af
tilgængelige formater. Der bør også tages hensyn
til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder, der
hidrører fra fremstillingen af et bestemt tilgængeligt
format. Hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der
ikke opstå nogen pligt til at betale kompensation".
2.3.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Under forhandlingerne af direktivet var det vigtigt for Danmark,
at der også blev taget hensyn til rettighedshaverne
(forfattere og deres forlag m.v.), da reglerne - afhængigt af
den endelige udformning - kunne medføre ikke
uvæsentlig skade for disse. Danmark lagde således under
forhandlingerne bl.a. afgørende vægt på en
løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte, at der kan
produceres og stilles materiale til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap under forudsætning af, at
rettighedshaverne modtager kompensation. Ved fastlæggelsen af
niveauet for kompensationen lagde Danmark endvidere
afgørende vægt på, at der ikke kun skal tages
behørigt hensyn til, at der er tale om ikke-kommercielle
aktiviteter til fordel for personer med syns- eller
læsehandicap, men at der ligeledes skal tages hensyn til den
mulige skade for rettighedshaverne. Disse synspunkt blev afspejlet
i det endelige direktivs artikel 3, stk. 6, og betragtning 14, der
er gengivet ovenfor.
Kulturministeriet finder i lyset af Danmarks holdning til
kompensationsspørgsmålet, jf. ovenfor, at direktivets
muligheder for at fastsætte kompensation bør udnyttes.
Dette gøres konkret i forslaget til § 17 d. Udover
Danmarks holdning under forhandlingerne af direktivet, lægger
Kulturministeriet vægt på, at Nota har oplevet en stor
stigning i antallet af brugere - fra ca. fra ca. 10.000 brugere i
2004 til ca. 135.000 brugere i 2018. Dette skyldes særligt en
stor stigning i antallet af ordblinde, mens antallet af andre
personer med syns- eller læsehandicap, herunder blindhed, er
nogenlunde stabil. Ca. 54 % af de indmeldte brugere benytter aktivt
Nota. 69 % af brugerne under 18 år er aktive (2016-tal).
Stigningen i antallet af ordblinde hænger sammen med, at der
er kommet større fokus på at diagnosticere personer
med ordblindhed bl.a. i landets grundskoler. Dette medfører
også, at langt størstedelen af Notas brugere er i
alderen 10-29 år. Kulturministeriet lægger også
vægt på, at selvom Nota m.v. også fremover vil
indkøbe e-bøger og lydbøger direkte fra det
kommercielle marked, da dette kan være billigere end at
fremstille det pågældende format selv, så kan det
ikke udelukkes, at organisationerne i fremtiden i højere
grad vil vælge selv at fremstille de tilgængelige
formater. Endelig lægger Kulturministeriet vægt
på, at rettighedshaverne også i dag modtager betaling
fra bl.a. Nota.
Med henblik på at sikre at kompensationen ikke bliver
urimelig høj for de bemyndigede enheder, hvilket kan
medføre en væsentlig begrænsning af udbuddet af
titler til enhedernes brugere, indeholder forslaget en undtagelse
fra kompensationspligten i de tilfælde, hvor skaden for en
rettighedshaver er minimal, hvilket også kræves efter
direktivets betragtning 14.
Herudover foreslås det i § 17 d, stk. 2, at der ikke
skal betales kompensation for fremstilling af tilgængelige
formater i hverken punktskrift eller andre formater, som normalt
kun kan anvendes af personer med syns- eller læsehandicap.
Der er tale om formattyper, der kun anvendes i begrænset
omfang i dag, men som ikke desto mindre er uundværlige for
visse persontyper, fx personer der er døvblinde. Samtidig er
der tale om formater, der efter Kulturministeriets opfattelse
almindeligvis falder under fribrugsreglen i ophavsretslovens §
17, stk. 1, hvorfor der ikke i dag betales til rettighedshaverne
på dette område. Forslaget omfatter både formater
til personer med synshandicap og personer med læsehandicap,
men det må forventes, at bestemmelsen hovedsageligt vil
være relevant i forhold til blinde eller personer med andet
synshandicap.
Forslaget indeholder i lighed med den nuværende § 17,
stk. 3, ikke detaljerede regler om hverken opgørelsen af
eller kompensationens eksakte størrelse. Udgangspunktet er
derfor, at de bemyndigede enheder og rettighedshaverne indgår
aftale om udformningen af kompensationsordningen og kompensationens
størrelse inden for direktivets og lovforslagets rammer. Det
foreslås endvidere at udvide Ophavsretslicensnævnets
kompetence til at afgøre tvister mellem parterne om
kompensationen, således at parterne - ud over almindelig
domstolsprøvelse - har mulighed for hurtig og sagkyndig
behandling af sådanne tvister.
Kulturministeriet finder, at kompensationsreglerne ikke kun skal
gælde for anvendelser i medfør af forslagets § 17
c, stk. 2, men også for eksport i medfør af
Marrakeshforordningen. Dette er afspejlet i forslaget til § 17
d, stk. 4.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til
forslaget til § 17 d.
2.4 Andre regler om personer med
handicap
2.4.1 Gældende ret
Ophavsretslovens § 17 indeholder ikke kun regler om de
personer, som reguleres i direktivet.
Det følger af § 17, stk. 1, at der kan gengives og
spredes værker til brug for blinde, svagtseende, døve
og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af
handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af denne
bestemmelse.
Det følger af § 17, stk. 4, at statslige eller
kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige
institutioner til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd
eller -billedoptagelse kan fremstille eksemplarer af værker,
der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelser for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af denne
bestemmelse.
2.4.2 Direktivets regler
Artikel 3, stk. 5, fastslår, at medlemsstaterne skal
sikre, at de undtagelser, der er fastsat i stk. 1, ikke kan
tilsidesættes ved aftale.
Direktivets artikel 9 indeholder en forpligtelse for
Kommissionen til at fremlægge en rapport for
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg om adgangen til andre
værker end dem, som er omhandlet i artikel 2, nr. 1, for
personer med syns- eller læsehandicap, samt om adgangen af
værker m.v. til personer med andre handicap end syns- eller
læsehandicap.
Rapporten skal afleveres senest d. 11. oktober 2020 og skal tage
hensyn til udviklingen inden for relevant teknologi og indeholde en
vurdering af hensigtsmæssigheden af at udvide direktivets
anvendelsesområde for at forbedre adgangen til andre typer
værker og frembringelser og for at forbedre adgangen til
samme værker for personer med andre handicap end dem, der er
omfattet af direktivet.
Artikel 9 ledsages af præambelbetragtning 19 og 20.
2.4.3 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Formålet med lovændringen er at gennemføre
Marrakeshdirektivets regler for personer med syns- eller
læsehandicap, hvilket nødvendiggør en
indskrænkning af ophavsretslovens § 17.
Derimod tiltænkes der ikke nogen ændringer i
retstilstanden i forhold til døve og talelidende, som
også er omfattet af den nuværende § 17, stk. 1,
hvorfor reglerne for disse personer foreslås
videreført uændret i forslaget. Ligeledes
videreføres ophavsretslovens § 17, stk. 4, der med
forslaget bliver § 17, stk. 3. Det præciseres dog, at
bestemmelserne ikke finder anvendelse på de områder,
som reguleres af forslaget til §§ 17 a-17 e.
3. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Betalingen til rettighedshaverne kan i dag ske som følge
af aftaler mellem rettighedshaverne og de bemyndigede enheder eller
som følge af den kompensation, som ophavsmanden modtager i
medfør af ophavsretslovens § 17, stk. 3.
Nota betalte i 2017 samlet set ca. 4,3 mio. kr. til
rettighedshaverne. Denne betaling dækker Notas almindelig
område, men ikke Studieserviceordning (se nedenfor).
En aftale om vederlag til rettighedshaverne for, at Nota
på vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
tilgængeliggør materiale til studerende med
læsehandicap til brug for uddannelse
(Studieserviceordningen), har gennem en længere periode
været under forhandling mellem parterne. Forhandlingerne har
på det seneste været i bero med henblik på
afklaring af retstilstanden efter gennemførelsen af dette
lovforslag. Forhandlingerne forventes genoptaget, når der er
klarhed over, hvordan det fremadrettede regelsæt bliver.
Med de nye regler vil der under visse betingelser skulle betales
kompensation til rettighedshaverne i medfør af forslaget til
§ 17 d. Herudover vil der skulle betales for erhvervelse af
bøger m.v., som ikke falder ind under
anvendelsesområdet for de nye regler. Dette vil fx være
tilfældet, hvis Nota ønsker at købe en lydbog,
som rettighedshaverne har udgivet i et tilgængeligt format, i
stedet for selv at fremstille lydbogen. Dermed vil Nota imidlertid
spare egne produktionsomkostninger.
Det er ikke muligt at fastslå
de præcise økonomiske konsekvenser for det offentlige
ved implementering af direktivet med kompensation, da det
nøjagtige kompensationsniveau ikke vil være fastsat i
loven men derimod i aftaler mellem bemyndigede enheder og
rettighedshaverne eller i kendelser fra
Ophavsretslicensnævnet m.v.
Selvom lovgrundlaget ændrer
sig, er det dog den overordnede vurdering, at betalingen til
rettighedshaverne ikke vil blive påvirket væsentligt,
såfremt det nuværende aktivitetsniveau fastholdes. Dog
kan det ikke afvises, at betalingen vil blive lidt mindre end i
dag, da Kulturministeriet læser betragtning 14 således,
at medlemsstaterne skal sikre, at kompensationsniveauet ikke bliver
for højt:
"Ved
fastlæggelse af kompensationsniveauet bør der tages
behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede
enheders aktiviteter, til de almene mål, der forfølges
i dette direktiv, målgruppepersonernes interesser,
rettighedshaveres mulige skade og nødvendigheden af at sikre
grænseoverskridende spredning af tilgængelige
formater. Der bør
også tages hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete
omstændigheder, der hidrører fra fremstillingen af et
bestemt tilgængeligt format. Hvis en rettighedshavers skade er minimal,
bør der ikke opstå nogen pligt til at betale
kompensation. "
Hvis Nota m.v. i fremtiden oplever
en stigning i fremstillingen og distributionen af
tilgængelige formater, vil betalingen til rettighedshaverne
samlet set dog kunne overstige betalingen i dag.
Forslaget vurderes samlet set at kunne have positive
administrative konsekvenser for det offentlige. Med forslaget vil
rettighedshaverne ikke længere kunne nedlægge forbud
mod offentlige myndigheders produktion og distribution af
værker m.v. i tilgængelige formater, så
længe denne udnyttelse sker inden for rammerne af de nye
regler. Offentlige myndigheder m.v. vil heller ikke være
forpligtet til at foretage en afsøgning af, om et værk
foreligger kommercielt i et tilgængeligt format.
Lovforslaget indeholder i § 17 e en række
forpligtelser for offentlige myndigheder, som importerer eller
eksporterer værker m.v. i tilgængelige formater fra og
til andre medlemslande. Disse forpligtelser vurderes dog at
være af mindre karakter, ligesom det vurderes, at Nota - der
må forventes at anvende reglerne om import og eksport mest -
i et stort omfang allerede opfylder kravene, hvorfor der ikke vil
være væsentlige konsekvenser forbundet med de nye
regler for Nota.
ge konsekvenser forbundet med de nye regler for Nota.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Af samme grunde, som er
anført ovenfor i afsnittet om de økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige, vurderes forslaget
ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget indeholder ikke administrative forpligtelser for
erhvervslivet m.v.
5. De
administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes at have positive, administrative
konsekvenser for personer med syns- og læsehandicap, der
overordnet set forventes at få større adgang til
tilgængelige formater, herunder udenlandsk litteratur. Da
forslaget ikke indeholder en betingelse om, at bemyndigede enheder
først skal foretage en afsøgning af det kommercielle
marked, før enheden fremstiller et tilgængeligt
format, må det også forventes, at personer med syns- og
læsehandicap vil kunne få hurtigere adgang til
litteratur. Endelig vil en administrativ eller økonomiske
besparelse for de bemyndigede enheder kunne bidrage til, at flere
titler end i dag vil blive stillet til rådighed for personer
med syns- eller læsehandicap.
6. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget har til formål at gennemføre
Marrakeshdirektivet samt foretage ændringer, der vurderes
hensigtsmæssige som følge af
Marrakeshforordningen.
Marrakeshdirektivet foreslås gennemført på en
måde, der på den ene side ikke går videre end
minimumskravene i direktivet, men som samtidig sker i respekt for
ophavsretslovens struktur og terminologi. Direktivet overlader det
til medlemsstaterne at vælge, om rettighedshaverne skal
modtage kompensation, når undtagelsen i direktivet anvendes.
Forslaget til § 17 d lægger op til, at rettighedshaverne
modtager denne kompensation inden for de rammer, der tillades i
direktivet.
Medlemsstaterne kan fastsætte en undtagelse eller
begrænsning til gavn for personer med handicap i
tilfælde, der ikke er omfattet af Marrakeshdirektivet,
navnlig vedrørende værker og andre frembringelser samt
andre handicap end dem, der er omfattet af dette direktiv, jf.
artikel 5, stk. 3, litra b), i Infosoc-direktivet. Ophavsretslovens
§ 17 er i overensstemmelse med denne artikelbestemmelse.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Lovforslaget har i perioden 9. februar 2018 til 13. marts 2018
været sendt i høring til følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokat Christine
Ulrich Andersen, Advokat Hanne Bender, Advokat Hanne Kirk, Advokat
Martin Von Haller Grønbæk, Advokat Mette Lindskoug,
Advokat Nina Henningsen, Advokat Peter Schønning, Advokat
Sture Rygård, Advokatrådet, Akademiet for de
Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademisk Arkitektforening, Arbejdermuseet og
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arkitektforbundet,
Basepoint Media, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen,
Billedkunstnernes Forbund, Bird & Bird, Boxer TV ApS,
Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Branchen
ForbrugerElektronik, Business Software Alliance, CAB, Canal
Digital, Copydan Tekst og Node, Copydan Verdens TV, Create Denmark,
Creative Commons Danmark, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Biblioteksskole, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks
Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist
Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Danske
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening til Bekæmpelse
af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk
Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk ICOM, Dansk Industri,
Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk
Komponistforening, Dansk Korforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk
Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk
Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Solistforbud, Dansk Standard, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd,
Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske
Dramatikeres, Danske Døves Landsforbund, Danske
Filminstruktører, Danske Forlag, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske
Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske
Kunsthåndværkere, Danske Maritime, Danske Medier,
Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Regioner,
Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske
Skønlitterære Forfattere, Danske Specialmedier, Danske
Teatres Fællesorganisation, Danske Tegneserieskabere, Danske
Uafhængige Pladeselskaber, Danske Universiteter,
Datatilsynet, DBU, DDJO, Den Danske Boghandlerforening, Den Kristne
Producent Komite, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl.
Teater, DIFO, DIGI-TV, DILEM, Discovery SBS, DK 4, DK Hostmaster,
DOKS, DR, Døvefilm Video, Egmont Int., Erhvervs-postdoc
Sebastian Felix Schwemer, Film- og TV-arbejderforeningen, Filmex,
Filmkopi, Finansrådet, Folketingets Administration, Bibliotek
og Oplysning, Fonden for Aktive Blinde - Blindefonden, Foreningen
Danske Døvblinde, FORA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forening
af professionelle forfattere og tegnere af tegneserier, Foreningen
af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder, Foreningen af
Auktionsledere i Danmark, Foreningen af
Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske Interaktive
Medier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af
Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Danske
Videodistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark,
Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TV-stationer, Foreningen
af Specialmuseer i Danmark, Foreningen af
Videogramdistributører i Danmark, Foreningen Danske
Designere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen for
Platformsøkonomi i Danmark, Forfatternes
Forvaltningsselskab, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, FTVS,
Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for
Udøvende Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Gold
FM, Google Denmark A/S, Gorrissen Federspiel, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Gramex, Grønlands Hjemmestyre,
Grønlands Landsstyre, HBO, Henrik I. Ahlers, Hi3G, HK,
Horesta, HTS, Håndværksrådet, IBOS, IFPI Danmark,
IT-Brancheforeningen, IT-Politisk Forening, Juridisk konsulent
Morten Madsen, KL, KODA, Kommunernes Skolebiblioteksforening,
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet og Kommunikation,
Kristeligt Lydbibliotek, Kræftens Bekæmpelse, KUR,
Kunsthandlerforeningen, Landsforeningen til bevaring af fotografier
og film, Landsorganisationen i Danmark, Lars Kragh,
Lægemiddel Industri Foreningen, MPLC Danmark A/S, MTG A/S,
Multimedieforeningen, MPO, Nationalmuseet, Netflix, Nordisk
Copyright Bureau, Nordisk Film, Nota, Ophavsretligt Forum,
Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK,
Organisationen Danske Museer, Performex, Piratgruppen,
Producentforeningen, Producentrettigheder Danmark, Professor Henrik
Udsen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen,
Professor Morten Rosenmeier, Professor Palle Bo Madsen, Professor
Peter Blume, Professor Thomas Riis, PROSA, Radio- og
TV-nævnet, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle
Uddannelser (RKU), Rettighedsalliancen, Rigsarkivet,
Rigsrevisionen, Roskilde Festival, RUC, Rådet for
Større IT-sikkerhed, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer, Sammenslutningen af Danske Scenografer,
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenligningen af Lokale Radio-
og TV-stationer, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark,
Sammenslutningen af Museumsforeninger, Samrådet for
Ophavsret, Solistforeningen af 1921, Speaker- og
Indlæserforeningen, Spotify, Statens Arkiver, Statens Museum
for Kunst, STOFA A/S, STOP - Nordic Content Protection, Synscenter
Refnæs, TDC, Teaterteknikerforbundet, Teatrenes
Interesseorganisation, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919,
Teknologirådet, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Telia,
The Software Alliance, TV2/Danmark A/S, TV2/Bornholm, TV2/FYN,
TV2/Lorry, TV2/Midtvest, TV2/NORD, TV2/Syd, TV2/ØST,
TV2/Østjylland, TVDanmark/UBOD, UBVA, Viasat A/S,
Wimp/Tidal, Yousee, Visda og DPA.
9. Sammenfattende skema
| Positive
konsekvenser/mindreudgifter¬ | Negative
konsekvenser/merudgifter¬ | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ja, som følge af administrative
besparelser samt eventuelt begrænsning af betaling af
kompensation. | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ja, som følge af forbud mod krav
om, at fx Nota skal afsøge markedet for, om der foreligger
tilgængelige formater, hvilket ofte vil være
situationen i dag. | Ja. Disse konsekvenser forventes dog at
være af mindre karakter | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Det forventes ikke, at lovforslaget vil
have væsentlige omkostninger for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ja, forslaget forventes at medføre
et øget udbud af tilgængelige formater for personer
med syns- eller læsehandicap. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget har til formål at
gennemføre Marrakeshdirektivet samt foretage
ændringer, der vurderes hensigtsmæssige som
følge af Marrakeshforordningen. Samtidig foretages der
ændringer i Ophavsretslovens § 17, der er fastsat i
overensstemmelse med Infosoc-direktivet, artikel 5, stk. 3, litra
b. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering Går videre end
minimumskrav i EU-regulering | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den eksisterende fodnote i ophavsretsloven indeholder en
opsamling af titelnoterne fra ophavsretsloven fra 1995 samt de
efterfølgende ændringslove, som har implementeret
EU-direktiver i ophavsretsloven.
Med den foreslåede fodnote vil gennemførelsen af
Marrakeshdirektivet blive tilføjet til listen over disse
EU-direktiver.
Til nr. 2
Den nuværende overskrift til § 17 er "syns- og
hørehandicappede".
Det følger af forslaget, at denne overskrift ændres
til "personer med syns-, læse- og hørehandicap m.v.".
Denne overskrift vil herefter være fælles overskrift
for de foreslåede §§ 17-17 e.
Overskriften har ingen betydning for indholdet af disse
bestemmelser.
Til nr. 3
Ophavsretslovens § 17, stk. 1, giver mulighed for at
gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til
brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der
sker i erhvervsøjemed. Der henvises til afsnit 2.2.1 for
uddybning af omfanget af denne bestemmelse.
Forslaget til ændring i § 17, stk. 1, 1. pkt.,
medfører, at blinde, svagtseende og personer i
øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til
at læse trykt tekst, udgår af bestemmelsen. Det
anføres også, at forslaget kun finder anvendelse i det
omfang, at §§ 17 a-17 e ikke finder anvendelse.
Forslaget vil have den konsekvens, at når der gengives
eller spredes eksemplarer af udgivne værker til brug for
blinde, svagtseende samt personer, der på grund af handicap
er ude af stand til at læse trykt tekst, skal det ske i
henhold til forslaget til §§ 17 a-17 e, og ikke i
medfør af § 17, stk. 1.
Bestemmelsen finder fortsat anvendelse på personer, der er
døve og talelidende i det omfang, at §§ 17 b-17 e
ikke finder anvendelse. En person, der er døvblind, vil
således kunne være omfattet af både forslaget til
§ 17 og de foreslåede regler i §§ 17 a- 17
e.
Til nr. 4
Den eksisterende § 17, stk. 3, fastslår, at
lydoptagelser af udgivne litterære værker må
gengives og spredes til brug for syns- og læsehandicappede,
når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har
krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Der henvises til
afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget af denne bestemmelse.
Det foreslås at ophæve § 17, stk. 3. Den
eksisterende 17, stk. 4, bliver herefter til stk. 3.
Forslaget vil have den konsekvens, at der ikke længere vil
kunne gengives eller spredes eksemplarer af lydoptagelser af
udgivne litterære værker til brug for personer med
syns- eller læsehandicap i medfør af § 17. Disse
personer vil i stedet være omfattet af forslaget til
§§ 17 a-17 e.
Til nr. 5
Forslaget til ændring af 17, stk. 4, medfører, at
bestemmelsens 1. og 2. pkt. ikke længere gælder for
områder, der er omfattet af forslaget til §§ 17
a-17 e. Disse vil dog i stedet kunne fremstilles i medfør af
forslaget til §§ 17 a-17 e. Dette betyder fx, at sociale
eller almennyttige institutioner, der i forbindelse med
fremstillingen af et tilgængeligt format til brug for en
person med syns- eller læsehandicap, foretager en
eksemplarfremstilling af fx en radioudsendelse, ikke vil kunne
anvende § 17, stk. 4, der bliver til stk. 3, men derimod den
foreslåede § 17 c.
Ophavsretslovens § 17, stk. 4, kan stadig anvendes på
de områder, hvor forslaget til §§ 17 a-17 e ikke
finder anvendelse, bl.a. i forhold til eksemplarfremstilling af
fjernsynsudsendelser.
Til nr. 6
Ophavsretslovens § 17, stk. 1, giver mulighed for at
gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen af de spredte eksemplarer er særligt bestemt til
brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der
sker i erhvervsøjemed.
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 2, at
stk.1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af
litterære værker eller på gengivelser, der
udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.
Det følger af ophavsretslovens § 17, stk. 3, at
lydoptagelser af udgivne litterære værker må
gengives og spredes til brug for syns- og læsehandicappede,
når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har
krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Der henvises til afsnit 2.2.1 ovenfor for uddybning af omfanget
af ophavsretslovens § 17, stk. 1-3.
Det følger af forslaget til §
17 a, nr. 1, at der ved en "person med syns- eller
læsehandicap" i forslagets §§ 17 b-17 e
forstås "en person, der uanset eventuelle andre handicap
a) er blind,
b) har en
synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes, så
vedkommende får en synsfunktion, der tilnærmelsesvis
svarer til synet hos en person uden en sådan
funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af stand til at
læse trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad
som en person uden en sådan funktionsnedsættelse,
c) har et
perceptions- eller læsehandicap, og som derfor er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden et sådant handicap, eller
d) på anden
måde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde
eller håndtere en bog eller fokusere eller bevæge
øjnene i et omfang, der normalt muliggør
læsning.
Forslaget gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2, nr.
2.
Definitionen af en "person med syns- eller læsehandicap"
indeholder en udtømmende liste over de personer, der er
omfattet af begrebet "personer med syns- eller læsehandicap",
når dette begreb anvendes i de foreslåede §§
17 a-17 e. Vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet eller
ikke er omfattet af definitionen, skal altid ske på
individuel basis. Såfremt dette gøres ved fx
lægeerklæring eller ved visitation af en offentlig
myndighed, må der være en formodning for, at den
pågældende person opfylder betingelserne.
Særligt i forhold til litra b bemærkes, at det ikke
er en betingelse for anvendelsen, at den pågældende
person først underkastes en omfattende række
behandlingsmetoder, før det konstateres, at personen er
omfattet af definitionen. Såfremt synsnedsættelsen kan
afhjælpes ved hjælp af fx briller eller kontaktlinser,
vil personen dog omvendt falde uden for definitionen.
Særligt i forhold til litra c bemærkes, at begrebet
"perceptions- eller læsehandicap" omfatter dysleksi og enhver
anden form for indlæringsvanskelighed.
Det følger af forslaget til §
17 a, nr. 2, at der i §§ 17 b-17 e ved et
"tilgængeligt format" forstås værker, der
præsenteres på en alternativ måde eller
alternativ form, der giver en person med syns- eller
læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til
værket, som en person uden funktionsnedsættelser eller
handicap.
Forslaget gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2, nr.
3.
Tilgængelige formater kan fx have form af punktskrift,
stor skrift, tilgængelige e-bøger, lydbøger og
radioudsendelser. Definitionen skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 17 c, hvorfor der henvises til
bemærkningerne hertil.
Det følger af forslaget til §
17 a, nr. 3, at der i §§ 17 b-17 e ved en
"bemyndiget enhed" forstås en enhed, der er godkendt eller
anerkendt af en medlemsstat inden for det Den Europæiske
Union til at forestå uddannelse, undervisning, tilpasset
læsning eller adgang til information for personer med syns-
eller læsehandicap på ikke-kommerciel basis. Det
omfatter også offentlige institutioner eller
nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til personer
med syns- eller læsehandicap som en af deres primære
aktiviteter, institutionelle forpligtelser eller som en del af
deres almennyttige opgaver.
Forslaget gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2, nr.
3.
Definitionen omfatter for det første en enhed, der er
godkendt eller anerkendt af en medlemsstat inden for Den
Europæiske Union til at forestå uddannelse,
undervisning, tilpasset læsning eller adgang til information
for personer med syns- eller læsehandicap. Dette kan fx
være Nota eller en tilsvarende organisation i et andet land.
Det er ikke en betingelse for at blive omfattet af definitionen, at
der er tale om en myndighed, men den pågældende enhed
skal være godkendt eller anerkendt, fx ved lov, til at
forestå en eller flere af de oplistede opgaver i forhold til
personer med syns- eller læsehandicap. Definitionen
forudsætter ikke, at der sker specifik godkendelse af hver
enkelt bemyndiget enhed. Herudover er det et krav, at
udøvelse af disse opgaver sker på ikke-kommerciel
basis.
For det andet omfatter definitionen enheder, som ikke
nødvendigvis er blevet godkendt eller anerkendt til at
udføre ovennævnte opgaver, men som leverer de samme
ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af
deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser
eller som en del af deres almennyttige opgaver. Dette kan fx
være landets uddannelses- og undervisningsinstitutioner - i
det omfang, at de ikke allerede er omfattet af den første
del af definitionen - eller private nonprofitorganisationer.
Forslaget til § 17 b
medfører, at §§ 17 c-17 e, finder anvendelse
på offentliggjorte værker i form af bøger,
tidsskrifter, aviser, blade eller anden type skriftligt materiale,
notation samt tilhørende illustrationer på ethvert
medie.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 2,
nr. 1.
Bestemmelserne danner rammen for de typer værker, som er
omfattet af forslaget til §§ 17 c-17 e, hvilket betyder,
at fx filmværker eller selvstændige illustrationer ikke
er omfattet af undtagelsen. Da definitionen omfatter de oplistede
værker på "ethvert medie", omfatter definitionen bl.a.
værker på både analoge og digitale medier,
herunder værker i form af e-bøger og i lydform
såsom lydbøger samt pressemeddelelser.
Bestemmelsen gælder - i modsætning til den
nuværende § 17 - ikke kun udgivne værker, men
offentliggjorte værker. Et værk anses efter
ophavsretslovens § 8 for offentliggjort, når det lovligt
er gjort tilgængelig for almenheden. Ikke-offentliggjorte
værker og værker, der ikke er gjort lovligt
tilgængeligt for almenheden, er således ikke omfattet
af forslaget til §§ 17 a-17 e.
Det følger af forslaget til §
17 c, stk. 1, at en person med syns- eller
læsehandicap eller en person, der handler på dennes
vegne, må fremstille et tilgængeligt format. Et
tilgængeligt format må kun anvendes af en person med
syns- eller læsehandicap.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 3,
stk. 1, litra a.
Forslaget giver for mulighed for, at en person med syns- eller
læsehandicap kan fremstille et tilgængeligt format af
de værker, som er nævnt i § 17 b, til dennes brug.
I forbindelse hermed kan personen med syns- eller
læsehandicap - eller den person, der handler på dennes
vegne - foretage enhver handling, der er nødvendig for at
ændre, konvertere eller tilpasse værket på en
sådan måde, at der kan frembringes et
tilgængeligt format. Sådanne ændringer kan bl.a.
bestå i at skabe muligheder for, at en person med syns- eller
læsehandicap kan navigere i tilgængelige formater. Det
kan også bestå i omdannelse og strukturering af
matematiske formler, oversigter, tabeller og diagrammer,
således at indholdet bliver meningsfuldt for personer med
syns- eller læsehandicap.
Det er en betingelse for anvendelsen af undtagelsen, at der
fremstilles et "tilgængeligt format". Det
pågældende værk skal således gøres
tilgængeligt for en person med syns- eller
læsehandicap, dvs. at det pågældende
ikke-tilgængelige værk skal præsenteres på
en alternativ måde eller i en alternativ form, som giver
personen med syns- eller læsehandicap ligeså let og
behagelig adgang til værket, som en person uden
funktionsnedsættelser eller handicap. Dette betyder, at der
ikke med de nye regler kan fremstilles et tilgængeligt format
på baggrund af fx en e-bog, der allerede er tilgængelig
den pågældende person med syns- eller
læsehandicap, dvs. som er "født
tilgængelig".
En person med én type syns- eller læsehandicap vil
ikke være forhindret i at fremstille et tilgængeligt
format, selvom det pågældende værk er
tilgængeligt for personer med andre typer syns- eller
læsehandicap. En person, som fx er blind, vil således
godt kunne anvende bestemmelsen, uanset at den bog, der
ønskes lavet et tilgængeligt format på baggrund
af, allerede er tilgængelig for en person, der fx er
ordblind.
En person med syns- eller læsehandicap er endvidere ikke
forhindret i at fremstille et tilgængeligt format af en for
vedkommende ikke-tilgængelig bog, selvom den
pågældende bog også kan findes i et
tilgængeligt format på markedet. Personen
behøver ikke foretage en afsøgning af markedet,
før personen anvender forslaget til § 17 c, stk. 1.
Fremstilling af tilgængelige formater skal ske i
overensstemmelse med ophavsretslovens § 3, dvs. ophavsmandens
respekt- og navngivningsret. Dette dog med behørig
hensyntagen til de ændringer, der er nødvendige for at
gøre værket m.v. tilgængeligt i det
tilgængelige format. Ophavsretslovens § 11 skal
endvidere iagttages. Heraf følger bl.a., at når et
værk anvendes i henhold til de nye regler, må
værket ikke ændres i videre udstrækning, end den
tilladte brug kræver, samt at fremstillingen af
tilgængelige formater ikke må ske på grundlag af
en gengivelse af værket i strid med § 2. Det betyder, at
bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fremstille
tilgængelige formater, hvis dette sker på baggrund af
et ulovligt eksemplar.
Det tilgængelige format må kun anvendes af personen
med syns- eller læsehandicap. Bestemmelsen giver ikke hjemmel
til, at personen med syns- eller læsehandicap, eller en
person, der handler på dennes vegne, kan foretage
tilgængeliggørelse for almenheden, jf.
ophavsretslovens § 2. Bestemmelsen kan endvidere ikke anvendes
til at fremstille tilgængelige formater til denne persons
familie, studiekreds eller den person, der handler på vegne
af personen med syns- eller læsehandicap. Ligeledes må
andre personer end den syns- eller læsehandicappede generelt
ikke få adgang til fx Notas lydbogssamling.
De personer, der kan fremstille et tilgængeligt format til
personen med syns- eller læsehandicap, er begrænset til
personer med syns- eller læsehandicap, samt en person, der
handler på dennes vegne. Hermed forstås fx familie,
venner eller plejepersonale, som således også kan
anvende reglerne til at fremstille et tilgængeligt format.
Bemyndigede enheder kan fremstille eksemplarer til personen med
syns- eller læsehandicap på baggrund af forslaget til
§ 17 c, stk. 2.
Forslaget indebærer en væsentlig ændring af
den nuværende retstilstand, bl.a. ved at
indskrænkningen er teknologineutral. Den omfatter
således tilgængelige formater i fx punktskrift,
e-bogsform eller lydbogsform. Herudover gælder undtagelsen
også for offentliggjorte - og ikke kun udgivne værker -
hvilket udvider kredsen af værker, der kan laves et
tilgængeligt format på baggrund af.
Det følger af forslaget til §
17 c, stk. 2, at en bemyndiget enhed må fremstille,
overføre, stille til rådighed, sprede eller
udlåne et tilgængeligt format til en person med syns-
eller læsehandicap eller en anden bemyndiget enhed inden for
Den Europæiske Union. Handlinger efter 1. pkt., må kun
ske på ikke-kommerciel basis til brug for personer med syns-
eller læsehandicap.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 3,
nr. 1, litra b, samt dele af artikel 4.
Bestemmelsen giver for det første ret til fremstilling af
tilgængelige formater til brug for personer med syns- eller
læsehandicap. Der gælder de samme betingelser for
fremstillingen af værker som, hvis personen med syns- og
læsehandicap selv havde fremstillet det tilgængelige
format i medfør af forslaget til § 17 c, stk. 1. Der
henvises derfor til bemærkninger hertil.
For det andet giver bestemmelsen mulighed for, at bemyndigede
enheder kan overføre, stille til rådighed, sprede
eller udlåne de tilgængelige formater til en anden
bemyndiget enhed eller en person med syns- eller læsehandicap
inden for Den Europæiske Union. Begreberne "overføre",
"stille til rådighed", "sprede" og "udlåne" skal
forstås som i ophavsretslovens § 2. Andre former for
tilgængeliggørelse for almenheden, som ikke er
nævnt, fx udlejning eller direkte offentlig
fremførelse, er derimod ikke omfattet af forslaget til
§ 17 c, stk. 2.
Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at de
handlinger, som tillades i forslaget efter § 17 c, stk. 2,
sker på ikke-kommerciel basis. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at den pågældende bemyndigede
enhed normalt agerer på ikke-kommerciel basis, hvis
fremstillingen og distributionen af tilgængelige formater
sker på kommerciel basis. Det vil altid afhænge af en
konkret vurdering, hvorvidt den pågældende handling
sker på kommerciel eller ikke-kommerciel basis, herunder om
anvendelsen sker for at generere et overskud.
Det følger af forslaget til §
17 c, stk. 3, at en person med syns- eller
læsehandicap eller en bemyndiget enhed må tilegne sig
eller få adgang til et tilgængeligt format, der
overføres, stilles til rådighed, spredes eller
udlånes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden for
Den Europæiske Union.
Bestemmelsen gennemfører dele af Marrakeshdirektivets
artikel 4.
Bestemmelsen medfører, at når en bemyndiget enhed
inden for Den Europæiske Union distribuerer et
tilgængeligt format i overensstemmelse med den nationale
gennemførelse af Marrakeshdirektivet, så må
modtageren også tilegne sig og få adgang til dette
tilgængelige format, hvilket efter omstændighederne kan
kræve en eksemplarfremstilling og andre udnyttelser af det
pågældende tilgængelige format.
Forslaget til § 17 c, stk. 4,
medfører, at forslaget til § 17, stk. 1-3, ikke kan tilsidesættes ved
aftale. Aftalebestemmelser, der søger at forhindre eller
begrænse anvendelsen af disse regler, har således ingen
retsvirkning. Forslaget er derimod ikke til hinder for, at
bemyndigede enheder og rettighedshaverne samarbejder med henblik
på at opnå direktivets formål, herunder ved at
indgå aftaler om fx størrelsen på kompensation
for anvendelse af undtagelsen, anvendelse af tekniske
foranstaltninger, køb af værker på det
kommercielle marked, overdragelse af masterfiler m.v.
Bestemmelsen gennemfører dele af Marrakeshdirektivets
artikel 3, stk. 5.
Det følger af forslaget til §
17 d, stk. 1, at anvender en bemyndiget enhed, der er
etableret i Danmark, § 17 c, stk. 2, har ophavsmanden krav
på kompensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand er minimal.
Bestemmelsen gennemfører dele af Marrakeshdirektivets
artikel 3, stk. 6.
Kompensationskravet gælder kun for bemyndigede enheder,
der er etableret i Danmark. Bemyndigede enheder, som ikke er
etableret i Danmark, er følgelig ikke omfattet af
kompensationskravet, uanset at de overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige
formater til bemyndigede enheder eller personer med syns- eller
læsehandicap i Danmark.
Forslaget skal ses i lyset af Marrakeshdirektivets betragtning
14, hvoraf det bl.a. følger, at der kun må
kræves kompensation fra de bemyndigede enheder og ikke fra
personer med syns- eller læsehandicap. Der kan endvidere kun
kræves kompensation fra bemyndigede enheder, der er etableret
på den pågældende medlemsstats område,
hvorfor der ikke kan kræves betaling fra bemyndigede enheder,
der er etableret i andre medlemsstater eller tredjelande, som er
parter i Marrakeshtraktaten. Det følger ligeledes af
betragtning 14, at medlemsstaterne bør sikre, at der ikke er
mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende udveksling
af tilgængelige formater under sådanne
kompensationsordninger end for ikkegrænseoverskridende
udveksling, herunder med hensyn til kompensationens form og mulige
niveau.
I forhold til fastsættelsen af kompensationsniveauet
følger det af betragtning 14, at der bør tages
behørigt hensyn til nonprofit-karakteren af bemyndigede
enheders aktiviteter, til de almene mål, der forfølges
med Marrakeshdirektivet, til hensynet til personer med syns- eller
læsehandicap, til rettighedshavernes mulige skade og
nødvendigheden af at sikre grænseoverskridende
spredning af tilgængelige formater. Der bør også
tages hensyn til hvert enkelt tilfældes konkrete
omstændigheder, der hidrører fra fremstillingen af et
bestemt tilgængeligt format. Endelig følger det, at
hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke
opstå nogen pligt til at betale kompensation, hvilket er
afspejlet i sidste led af bestemmelsen.
Disse hensyn skal inddrages i forbindelse med
fastlæggelsen af kompensationsniveauet for de bemyndigede
enheders udnyttelser i henhold til § 17 c, stk. 2. I forhold
til den konkrete fastlæggelse af kompensationsniveauet kan
der bl.a. tages højde for omfanget af udnyttelsen, om
rettighedshaverne selv har udgivet et tilgængeligt format
på det kommercielle marked, og om rettighedshaverne på
anden måde har fået betaling. Hvis det
tilgængelige format f.eks. laves på baggrund af en bog
i et ikke-tilgængeligt format, som en skole har
indkøbt fra rettighedshaverne, med det formål at give
en elev med et syns- eller læsehandicap adgang til bogen i et
tilgængeligt format, vil dette kunne tale for, at der vil
være skade af minimal karakter, da rettighedshaverne må
antages at have modtaget betaling på anden vis - nemlig ved
skolens indkøb.
Det vil som udgangspunkt være op til parterne selv at
udforme kompensationsordningen, herunder fastlægge
kompensationens størrelse i overensstemmelse med
principperne ovenfor. Sådanne aftaler kan ske på
individuelt grundlag, fx mellem en bemyndiget enhed og et forlag,
men forslaget til § 17 d forhindrer ikke indgåelse af
kollektive aftaler om kompensations størrelse.
Såfremt parterne ikke kan blive enige herom, kan hver af
parterne forelægge sagen for Ophavsretslicensnævnet,
jf. forslaget til § 17 d, stk. 3, eller domstolene.
Kompensationskravet gælder både for fremstillingen
af tilgængelige formater samt for overføring,
tilrådighedsstillelse, spredning eller udlån af disse.
Det står dog parterne frit at aftale, at betalingen knyttes
op på fx fremstillingen eller overføringen,
tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af de
tilgængelige formater, således at det samlede
kompensationsniveau er i overensstemmelse med ovennævnte
principper, herunder at der ikke skal svares kompensation, hvis en
rettighedshavers skade er minimal.
Det følger af forslaget, at "ophavsmanden" har krav
på kompensation, hvilket fx kan være en forfatter til
den bog, som der fremstilles tilgængelige kopier af.
Såfremt ophavsmanden har overdraget sine rettigheder til fx
et forlag, og det derfor er forlaget, som lider skade ved
anvendelsen af undtagelsen, vil forlaget dog kunne være
berettiget til kompensation på samme måde som
ophavsmanden.
Kulturministeriet forventer, at parterne indgår i
forhandlingerne i god tro, og at de giver hinanden alle rimelige og
nødvendige oplysninger - fx til brug for fastlæggelse
af kompensationsniveauet, herunder om det foreligger minimal
skade.
Forslaget vil - sammenholdt med forslaget til § 17 c -
udvide det område, som er dækket af kompensation. Dette
skyldes, at den eksisterende lovgivning kun giver mulighed for
kompensation i medfør af ophavsretslovens § 17, stk. 3,
der vedrører lydbøger, mens forslaget til § 17 d
giver mulighed for kompensation for alle typer af
tilgængelige formater, herunder e-bøger.
Det følger af forslaget til §
17 d, stk. 2, at der ikke skal betales kompensation,
når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder
eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift
eller andre formater, der normalt kun anvendes af personer med
syns- eller læsehandicap.
Bestemmelsen finder for det første anvendelse på
tilgængelige formater i form af punktskrift - også
kaldet brailleskrift.
Andre formater, der er sammenlignelige med formater i
punktskrift, vil tillige være omfattet af forslaget til
§ 17, c, stk. 2. Dette kan fx være omdannelse af
grafiske symboler, formler eller tabeller, der teknisk set ikke
fremstilles i punktskrift, men som er bearbejdet på anden
måde, som gør det muligt for personer med bl.a.
synshandicap at tilgå dem. Før disse formater omfattes
af bestemmelsen, er det en betingelse, at har en sådan
karakter, at de normalt kun vil kunne anvendes af personer med
syns- eller læsehandicap, fx hvis tilegnelse af formater -
på linje med braille - kræver forudgående
indlæring af et særligt sprog eller særlig
teknik, således at personer uden syns- eller
læsehandicap normalt ville tilegne sig det
pågældende værk på en anden måde.
Modsat vil formater, der uden større vanskeligheder kan
tilgås af alle og enhver, herunder personer med syns- eller
læsehandicap, ikke være omfattet af bestemmelsen. Det
forventes, at bestemmelsen som udgangspunkt kun vil være
relevant for personer med synshandicap.
Bestemmelsen gælder både fysiske bøger samt
e-bøger, der fx gør det muligt at læse
punktskrift via et punktdisplay eller lignende.
Det følger af forslaget til §
17 d, stk. 3, at opnås der ikke enighed om
kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47.
Bestemmelsen modsvares af den foreslåede ændring af
ophavsretslovens § 47, stk. 2, hvor der lægges op til,
at § 17 c, stk. 3, tilføjes til listen over de
bestemmelser, hvor Ophavsretslicensnævnet har kompetence.
Forslaget medfører, at Ophavsretslicensnævnet vil
kunne træffe afgørelse om udformningen af
kompensationsordningen og kompensationens størrelse,
herunder beslutte at der ikke skal betales kompensation, fordi
skaden for en rettighedshaver er minimal.
Det følger af forslaget til §
17 d, stk. 4, at § 17 d, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande
af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et læsehandicap, dvs.
Marrakeshforordningen.
Forslaget medfører, at der også ville skulle svares
kompensation efter reglerne i forslaget til § 17 d, stk. 1-3,
når en bemyndiget enhed foretager handlinger i medfør
af Marrakeshforordningens artikel 3, dvs. spreder, overfører
eller tilrådighedsstiller et tilgængeligt format for en
person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget
enhed, der er etableret, i et tredjeland, der er part i
Marrakeshtraktaten.
Dette betyder bl.a. at en ophavsmand har krav på
kompensation, medmindre skaden for ophavsmanden er minimal eller
hvis § 17 d, stk. 2, finder anvendelse. Opnås der ikke
enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
direktivets betragtning 14, at medlemsstaterne bør sikre, at
der ikke er mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende
udveksling af tilgængelige formater end for
ikkegrænseoverskridende udveksling, herunder med hensyn til
kompensationens form og mulige niveau.
Det følger af forslaget til §
17 e, stk. 1, at en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, og som overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner tilgængelige formater til
personer med syns- eller læsehandicap eller bemyndigede
enheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, eller
som importerer tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed,
der er etableret i disse lande, skal indføre en praksis for
at sikre, at enheden:
1) kun spreder,
overfører tilgængelige formater til og stiller
tilgængelige formater til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder,
2) tager passende
skridt for at modvirke, at tilgængelige formater bliver
fremstillet, spredt, overført eller stillet til
rådighed på uautoriseret vis,
3) udviser den
fornødne omhu ved og fører registre over sin
behandling af værker, og tilgængelige formater deraf,
og
4) på sin
hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem andre digitale
eller fysiske kanaler offentliggør og opdaterer oplysninger
om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1-3.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 5,
stk. 1.
Forslaget gælder kun for bemyndigede enheder, der er
etableret i Danmark. Bemyndigede enheder, der er etableret i andre
EU-lande, og som overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner tilgængelige formater til
danskere med syns- eller læsehandicap eller danske
bemyndigede enheder, vil dog qua direktivets regler have lignende
forpligtelser i deres hjemland.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis en bemyndiget enhed
foretager de handlinger, som er oplistet i bestemmelsen, dvs. enten
overføring, tilrådighedsstillelse, spredning eller
udlån af tilgængelige formater over grænserne
eller import af tilgængelige formater fra bemyndigede enheder
i andre EU-lande. Dette betyder, at bemyndigede enheder, som kun
agerer nationalt, ikke er omfattet af reglerne.
Som nævnt i afsnit 2.2.3 forventer Kulturministeriet, at
bemyndigede enheder, der anvender de nye regler, på frivillig
basis indfører foranstaltninger, der kan være med til
at forhindre misbrug af reglerne, herunder ved at sikre at der ikke
fremstilles tilgængelige formater på baggrund af
ulovlige eksemplarer, at de tilgængelige formater kun bruges
af personer med syns- eller læsehandicap m.v. Sådanne
tiltag kan fx fastsættes i en samarbejdsaftale mellem de
bemyndigede enheder og rettighedshaverne, som det fx er
tilfældet i forhold til Nota i dag.
En bemyndiget enhed, som er omfattet af bestemmelsen, vil skulle
indføre og følge en praksis, der som minimum skal
indeholde de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte tiltag. Det vil
være op til den pågældende enhed selv at udforme
denne praksis, men enheden kan - som det ofte er tilfældet i
dag - indgå aftaler med rettighedshaverne om
fastsættelse af de tiltag, som nævnes i
bestemmelsen.
Det følger af stk. 1, nr. 1,
at den bemyndigede enheds praksis skal sikre, at den
pågældende bemyndigede enhed kun spreder,
overfører tilgængelige formater til og stiller
tilgængelige formater til rådighed for personer med
syns- eller læsehandicap eller andre bemyndigede enheder.
Dette kan fx bestå ved at indføre passende
kontrolmekanismer med henblik på at visitere personer med
syns- eller læsehandicap.
Det følger af stk. 1, nr. 2,
at de bemyndigede enheder skal tage passende skridt for at
modvirke, at tilgængelige formater bliver fremstillet,
spredt, overført eller stillet til rådighed på
uautoriseret vis. Dette kan fx bestå i tiltag, der kan
medvirke til at forhindre, at fx familiemedlemmer eller venner kan
få adgang til de tilgængelige formater.
Det følger af stk. 1, nr. 3,
at den bemyndigede enhed skal udvise den fornødne omhu ved
og føre registre over sin behandling af værker, og
tilgængelige formater deraf. Kravet om at udvise den
fornødne omhu skal bl.a. ses i sammenhæng med
ovennævnte krav om, at fremstilling af tilgængelige
formater skal ske i overensstemmelse med ophavsretslovens
§§ 3 og 11. Se ovenfor for de specielle
bemærkninger til § 17 c, stk. 1.
Forslaget medfører endvidere et registerkrav, hvilket
skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 e, stk. 2,
der indeholder et krav om, at de nævnte bemyndigede enheder
efter anmodning skal give personer med syns- eller
læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller
ophavsmænd m.v. en liste over de tilgængelige formater,
som den har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater
Det følger af stk. 1, nr. 4,
at en pågældende bemyndigede enhed på sin
hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem andre digitale
eller fysiske kanaler skal offentliggøre og opdatere
oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i forslaget
til § 17 e, stk. 1, nr. 1-3. Såfremt den
pågældende enhed har en hjemmeside, der almindeligvis
benyttes af den pågældende enhed, skal den
pågældende praksis offentliggøres på denne
side. Hvis dette ikke er muligt, kan den bemyndigede enhed
vælge at offentliggøre oplysningerne på en
anden, passende måde, enten via fysiske eller digitale
kanaler. Begrebet "digitale eller fysiske kanaler" er ensbetydende
med begrebet "online- eller offlinekanaler" i den danske version af
direktivet.
Hvis de nævnte tiltag kræver behandling af
personoplysninger, skal denne behandling ske i overensstemmelse med
forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Det følger af forslaget til §
17 e, stk. 2, at de bemyndigede enheder, der er nævnt
i stk. 1, efter anmodning skal give personer med syns- eller
læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller
ophavsmænd en liste over de tilgængelige formater, som
enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater. Gives
den information, der er nævnt i 1. pkt. til en person med
syns- eller læsehandicap, skal den gives i et format, der kan
tilgås af personen med syns- eller læsehandicap.
Bestemmelsen gennemfører Marrakeshdirektivets artikel 5,
stk. 2.
Forslaget medfører en informationsforpligtelse for de
bemyndigede enheder, som er omfattet af forslaget til § 17 e,
stk. 1, dvs. bemyndigede enheder, der er etableret i Danmark, og
som overfører, stiller til rådighed, spreder eller
udlåner tilgængelige formater til personer med syns-
eller læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande
inden for Den Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i disse lande. Forpligtelsen gælder således
ikke for bemyndigede enheder, der kun agerer nationalt.
Den information, der skal gives i medfør af forslaget,
vedrører for det første en liste over de
tilgængelige formater, som den bemyndigede enhed har til
rådighed, herunder en beskrivelse af hvilke formater, disse
titler foreligger i. For det andet skal den bemyndigede enhed give
navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, den har
samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater. Den information, der skal gives i
medfør af forslaget, skal modsvare anmodningen, dvs. at de
bemyndigede enheder ikke behøver at give alle de
oplysninger, som er nævnt i bestemmelsen, hvis der fx kun
spørges til én titel.
Hvis oplysningerne gives til en person med syns- eller
læsehandicap, skal den gives på en måde, så
personen kan tilgå dem. Dette kan kræve, at listerne
laves i et tilgængeligt format, men kan efter
omstændighederne også ske telefonisk. Bestemmelsen
forpligter derimod ikke organisationen til at oversætte
oplysningerne til andre sprog.
De bemyndigede enheder, som er omfattet af bestemmelsen, er
udelukkende forpligtet til at give den ønskede information
efter den har modtaget en anmodning fra en person med syns- eller
læsehandicap, andre bemyndigede enheder eller - qua
henvisningerne fra §§ 65, 66 og 69-72 - fra en ophavsmand
eller anden rettighedshaver. Det vil sige, at den
pågældende enhed ikke efter forslaget er forpligtet til
af egen drift at give information til disse.
Til nr. 7
Det følger af den eksisterende § 47, stk. 2, at
Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i
henhold til §§ 13 og 14, § 16 b, § 17, stk. 3,
§ 18, stk. 1, § 24 a, § 30, § 35, stk. 7,
§ 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 68, § 75 a,
stk. 3, og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Forslaget medfører, at der i § 47, stk. 2,
ændres "§ 17, stk. 3" til § 17 d, stk. 3".
Dette har den konsekvens, at Ophavsretslicensnævnet
fremover ikke vil kunne tage stilling til kompensation efter den
nuværende § 17, stk. 3, som foreslås
ophævet. Ophavsretslicensnævnet vil derimod kunne
træffe afgørelse om betaling af kompensation i
medfør af forslaget til § 17 d. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 17 d for uddybning af
Ophavsretslicensnævnets kompetence.
Til nr. 8
Det følger af ophavsretslovens § 48, stk. 2, at
nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69
at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er
omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,
stk. 4, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene
for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet
på begæring af hver af parterne meddele den
fornødne tilladelse og fastsætte nærmere
vilkår herfor.
Det følger af ophavsretslovens § 48, stk. 3, at
bestemmelsen i stk. 2, kun finder anvendelse, hvis en organisation
af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af
§ 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,
stk. 4, jf. § 48. Det følger også, at
bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget medfører, at der i §
48, stk. 2 og 3, ændres "§ 17, stk. 4" til §
17, stk. 3".
Bestemmelsen medfører ingen materielle forskelle, men er
en nødvendig konsekvensændring, da den nuværende
§ 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor
bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Til nr. 9
Det følger af ophavsretslovens § 49, stk. 1, at
vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1,
og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det
år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted. Det
følger af ophavsretslovens § 49, stk. 2, at
såfremt vederlagskravet gøres gældende af en
organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for
ophavsmandens krav mod organisationen. Endelig følger det af
§ 49, stk. 3, at forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 49,
stk. 1, henvises til § 17 d, stk. 1, i stedet for til §
17, stk. 3. Ændringen er en konsekvens af, at den
nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet, og
at der samtidig foreslås indsat en ny § 17 d.
Forslaget vil medføre, at de kompensationskrav, som
måtte opstå efter forslaget til § 17 d, vil
forældes efter reglerne i ophavsretslovens § 49.
Til nr. 10
Det følger af den eksisterende § 50 i
ophavsretsloven, at aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b,
§ 17, stk. 4, og §§ 24 a, 30, 30 a og 35 kan
påberåbes af brugere, der har indgået en aftale
om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som omfatter en væsentlig del af
ophavsmændene til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 50,
stk. 1, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i stedet
for til stk. 4.
Forslaget medfører ingen materielle forskelle, men er en
nødvendig konsekvensændring, da den nuværende
§ 17, stk. 3, foreslås ophævet, hvorfor
bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Til nr. 11
Det følger af forslaget til § 52, stk. 1, at hvis
forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i
§ 13, stk. 1, § 14, § 16 b, § 17, stk. 4,
§ 24 a og § 30 a ikke fører til noget resultat,
kan hver af parterne kræve mægling.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 52,
stk. 1, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i stedet
for til stk. 4. Forslaget medfører ingen materielle
forskelle, men er en nødvendig konsekvensændring, da
den nuværende § 17, stk. 3, foreslås
ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til
stk. 3.
Til nr. 12
Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 1, at en
udøvende kunstners fremførelse af et litterært
eller kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke
må:
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der
kan gengive den, eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Ophavsretslovens § 65, stk. 2-5, indeholder bl.a. regler om
beskyttelsestiden for den beskyttelse, der nævnes i stk. 1,
samt om overdragelse af rettigheder mellem en udøvende
kunstner og en filmproducent.
I ophavsretslovens § 65, stk. 6, fastslås det, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og
4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§
21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61
og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende
kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
Det følger af forslaget til ændring af § 65,
stk. 6, at "og § 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4" ændres
til: "16 a og 17-17 e".
Henvisningen til § 17 er en konsekvens af, at den
nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet,
hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3. Hermed vil
der i § 65 blive henvist til hele § 17.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at de
nye regler vil finde tilsvarende anvendelse på
udøvende kunstnere. Det vil fx kunne få betydning for
bemyndigede enheders fremstilling af lydbøger.
Udøvende kunstnere, herunder indlæsere, vil med de
nye regler derfor ikke kunne modsætte sig fremstillingen,
overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen
eller udlånet af tilgængelige formater, så
længe disse handlinger foretages indenfor rammerne af
forslaget til § 17 c. Dette vil indebære en
ændring af retstilstanden i dag, hvor kun § 17, stk. 1,
2 og 4, finder anvendelse på de udøvende kunstneres
rettigheder i medfør af § 65.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c
for uddybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at udøvende
kunstnere vil kunne have krav på kompensation inden for
rammerne af § 17 d, når der fremstilles et
tilgængeligt format af fx en lydbog. Dette betyder, at
når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, anvender
reglerne i § 17 c, stk. 2, så har den udøvende
kunstner krav på kompensation indenfor rammerne af § 17
d. Dette gælder dog ikke, hvis skaden for en udøvende
kunstner er minimal. Der skal heller ikke betales kompensation,
når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder
eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift
eller andre formater, der normalt kun anvendes af personer med
syns- eller læsehandicap. Opnås der ikke enighed om
kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47. Endelig finder kompensationsreglerne også
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d
for uddybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede
enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i et af disse lande, også skal tage højde
for udøvende kunstnere i den praksis, som skal
indføres i henhold til forslaget til § 17 e, stk.
1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til §
17 e, stk. 1, skal efter anmodning give en udøvende kunster
en liste over de tilgængelige formater, som enheden har til
rådighed, samt navn og kontaktoplysninger på de
bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i forbindelse med
udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e
for uddybning af denne forpligtelse.
Til nr. 13
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 1, at
lydoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke må
eftergøres eller gøres tilgængelige for
almenheden, før 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen
dog, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det
år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis en
lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde
offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode,
varer beskyttelsen dog, indtil 70 år er forløbet efter
udgangen af det år, hvor offentliggørelsen fandt
sted.
Det følger af ophavsretslovens § 66, stk. 2, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11,
stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a,
§ 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk.
1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31 og 34,
§ 35, stk. 4 og 5, §§ 39-47 og 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på lydoptagelser.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af disse
bestemmelser.
Det følger af forslaget til ændring af § 66,
stk. 2, at "og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4" ændres til ",
16 a og 17-17 e".
Henvisningen til § 17 er en konsekvens af, at den
nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet,
hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3. Hermed vil
der i § 66 blive henvist til hele § 17.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at de
nye regler vil finde tilsvarende anvendelse på fremstillere
af lydoptagelser. Det vil fx kunne få betydning for
bemyndigede enheders fremstilling af tilgængelige formater
på baggrund af lydbøger.
Forslaget vil have den konsekvens, at fremstillere af
lydoptagelser med de nye regler ikke kan modsætte sig
fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen,
spredningen eller udlånet af tilgængelige formater i
medfør af forslaget til § 17 c. Dette vil
indebære en ændring af retstilstanden i dag, hvor kun
§ 17, stk. 1, 2 og 4, finder anvendelse på fremstillere
af lydoptagelser rettigheder i medfør af § 66.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c
for uddybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en fremstiller af
lydoptagelser vil kunne have krav på kompensation inden for
rammerne af § 17 d, når der fremstilles et
tilgængeligt format af fx en lydbog. Dette betyder, at
når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, anvender
reglerne i § 17 c, stk. 2, så har fremstilleren af en
lydoptagelse krav på kompensation. Dette gælder dog
ikke, hvis skaden for en fremstiller af en lydoptagelse er minimal.
Der skal heller ikke betales kompensation, når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller, overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner et
tilgængeligt format i punktskrift eller andre formater, der
normalt kun anvendes af personer med syns- eller
læsehandicap. Opnås der ikke enighed om kompensation
efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47. Endelig finder kompensationsreglerne også
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d
for uddybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede
enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Det Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i et af disse lande, også skal tage højde
for fremstillere af lydoptagelser i den praksis, som skal
indføres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til §
17 e, stk. 1, skal også efter anmodning give en fremstiller
af lydoptagelser en liste over de tilgængelige formater, som
enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e
for uddybning af denne forpligtelse.
Til nr. 14
Ophavsretslovens § 67, stk. 1, medfører, at
billedoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke må
eftergøres eller gøres tilgængelige for
almenheden. I ophavsretslovens § 67, stk. 2, henvises der
bl.a. til § 17, stk. 1 og 4.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 67,
stk. 1, henvises til ophavsretslovens § 17, stk. 3, i stedet
for til stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at den
nuværende § 17, stk. 3, foreslås ophævet,
hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til stk. 3.
Der henvises ikke i § 67 til forslaget til §§ 17
a-17 e. Dette hænger sammen med, at disse bestemmelser kun
finder anvendelse på offentliggjorte værker i form af
bøger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type
skriftligt materiale, notation samt tilhørende
illustrationer på ethvert medie.
Til nr. 15
Det følger af ophavsretslovens § 69, stk. 1, at en
radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller
fjernsynsforetagendets samtykke må udsendes af andre eller
på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen
må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages
på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive
den.
Det følger af ophavsretslovens § 69, stk. 3, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11,
stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3,
stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 15-16 a, § 17,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og 25
a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a
finder tilsvarende anvendelse på radio- og
fjernsynsudsendelser.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget af disse
bestemmelser.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 69,
stk. 3, henvises til de nye regler, der foreslås indsat i
§§ 17 a-17 e. Dette vil fx kunne være relevant i
forhold til en bemyndiget enheds fremstilling af et
tilgængeligt format på baggrund af et radioprogram.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at fx
et radioforetagende med de nye regler ikke vil kunne modsætte
sig fremstillingen, overføringen,
tilrådighedsstillelsen, spredningen eller udlånet af
tilgængelige formater i medfør af forslaget til §
17 c.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c
for uddybning af omfanget af denne indskrænkning.
Forslaget vil også medføre, at et radioforetagende
m.v. vil kunne have krav på kompensation inden for rammerne
af § 17 d. Dette betyder, at når en bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, anvender reglerne i § 17 c, stk.
2, så har radioforetagendet m.v. krav på kompensation.
Dette gælder dog ikke, hvis skaden for et radioforetagende
m.v. er minimal. Der skal heller ikke betales kompensation,
når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
fremstiller, overfører, stiller til rådighed, spreder
eller udlåner et tilgængeligt format i punktskrift
eller andre formater, der normalt kun anvendes af personer med
syns- eller læsehandicap. Opnås der ikke enighed om
kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47. Endelig finder kompensationsreglerne også
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d
for uddybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede
enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Det Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i et af disse lande, også skal tage højde
for fremstillere af radioforetagender i den praksis, som skal
indføres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til §
17 e, stk. 1, skal også efter anmodning give et
radioforetagende m.v. en liste over de tilgængelige formater,
som enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e
for uddybning af denne forpligtelse.
Til nr. 16
Ophavsretslovens § 70, stk. 1, medfører, at den, som
fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at
råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og
ved at gøre det tilgængeligt for almenheden
Ophavsretslovens § 70, stk. 3, medfører, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11
a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16
b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk.
1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og
§§ 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og
60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.
Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1,
kan denne også gøres gældende.
Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybning af omfanget af denne
bestemmelse.
Forslaget medfører, at i § 70, stk. 3, ændres
"17, stk. 1 og 4" til "§ 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17
e".
Henvisningen til § 17, stk. 1 og 3, er en konsekvens af, at
den nuværende § 17, stk. 3, foreslås
ophævet, hvorfor bestemmelsens stk. 4 i stedet bliver til
stk. 3.
Henvisningen til §§ 17 a-17 e medfører, at de
nye regler vil finde tilsvarende anvendelse på fremstillere
af fotografiske billeder. Dette kan være relevant i det
omfang, at disse personer måtte have rettigheder til fx en
tilhørende "illustration".
Forslaget vil have den konsekvens, at fremstillere af
fotografiske billeder med de nye regler ikke kan modsætte sig
fremstillingen, overføringen, tilrådighedsstillelsen,
spredningen eller udlånet af tilgængelige formater i
medfør af forslaget til § 17 c. Dette vil
indebære en ændring af retstilstanden i dag, hvor kun
§ 17, stk. 1 og 4, finder anvendelse på fremstillere af
fotografiske billeders rettigheder i medfør af §
70.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c
for uddybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en fremstiller af
fotografiske billeder vil kunne have krav på kompensation
inden for rammerne af § 17 d, når der fremstilles et
tilgængeligt format af et fotografisk billede. Dette betyder,
at når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
anvender reglerne i § 17 c, stk. 2, så har fremstilleren
af et fotografisk billede krav på kompensation. Dette
gælder dog ikke, hvis skaden for en fremstiller af et
fotografisk billede er minimal. Der skal heller ikke betales
kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, fremstiller, overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner et tilgængeligt format i
punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap. Opnås der ikke
enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Endelig finder
kompensationsreglerne også anvendelse, når en
bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger
i medfør af artikel 3 i Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d
for uddybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede
enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Det Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i et disse lande, også skal tage højde for
fremstillere af fotografiske billeder i den praksis, som skal
indføres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til §
17 e, stk. 1, skal også efter anmodning give en fremstiller
af fotografiske billeder en liste over de tilgængelige
formater, som enheden har til rådighed, samt navn og
kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder, enheden har
samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e
for uddybning af denne forpligtelse.
Til nr. 17
Ophavsretslovens § 71, stk. 1, medfører, at den, som
fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori
et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er
resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at
råde over det pågældende arbejde som helhed eller
en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det
og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Det følger af ophavsretslovens § 71, stk. 2, at
bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for
almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en
tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og
systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af
de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens
legitime interesser urimeligt.
Af ophavsretslovens § 71, stk. 5 følger det, at
bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11,
stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og
stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35,
§ 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser
m.v., der er nævnt i stk. 1.
Det følger af forslaget til ændring af § 71,
stk. 5, at henvisningen til §§ 13-17 ændres til
§§ 13-17 e, dvs. at de foreslåede regler i
§§ 17 a-17 e også vil finde tilsvarende anvendelse
på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt
i ophavsretslovens § 71, stk. 1. Dette kan fx være
relevant, hvis en bemyndiget enhed i forbindelse med fremstillingen
af et tilgængeligt værk vil være nødt til
at foretage en af de handlinger, som er oplistet i § 71, stk.
1 eller 2.
Forslaget vil have den konsekvens, at fremstillere af kataloger
m.v. med de nye regler kke kan modsætte sig fremstillingen,
overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen
eller udlånet af tilgængelige formater i medfør
af forslaget til § 17 c. Dette vil indebære en
ændring af retstilstanden i dag, hvor kun § 17 finder
anvendelse på fremstillere af kataloger m.v.'s rettigheder i
medfør af § 71.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c
for uddybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en fremstiller af
kataloger m.v. vil kunne have krav på kompensation inden for
rammerne af § 17 d. Dette betyder, at når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, anvender reglerne i § 17 c,
stk. 2, så har fremstilleren af det pågældende
katalog m.v. krav på kompensation. Dette gælder dog
ikke, hvis skaden for en fremstiller af kataloger m.v. er minimal.
Der skal heller ikke betales kompensation, når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller, overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner et
tilgængeligt format i punktskrift eller andre formater, der
normalt kun anvendes af personer med syns- eller
læsehandicap. Opnås der ikke enighed om kompensation
efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47. Endelig finder kompensationsreglerne også
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d
for uddybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede
enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Det Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i et af disse lande, også skal tage højde
for fremstillere af kataloger m.v. i den praksis, som skal
indføres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1. Forslaget
indebærer ikke, at den pågældende bemyndigede
enhed fx vil skulle føre separate registre for fremstillere
af kataloger m.v.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til §
17 e, stk. 1, skal også efter anmodning give en fremstillere
af kataloger m.v. en liste over de tilgængelige formater, som
enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e
for uddybning af denne forpligtelse.
Til nr. 18
Ophavsretslovens § 72 medfører, at
pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske
nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, ikke uden
modtagerens samtykke må gøres tilgængelige for
almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende
måde før 12 timer efter, at de er blevet
offentliggjort i Danmark.
Bestemmelsen henviser ikke til § 17.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 72
efter "Danmark" indsættes ", jf. dog §§ 17 a-17
e".
Forslaget vil have den konsekvens, at en modtager af en
pressemeddelelse med de nye regler ikke kan modsætte sig
overføringen, tilrådighedsstillelsen, spredningen
eller udlånet af tilgængelige formater i medfør
af forslaget til § 17 c. Dette kan være relevant, hvis
fx Nota ønsker at stille nyheder i tilgængelige
formater til rådighed for en person med syns- eller
læsehandicap.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 c
for uddybning af omfanget af dette forslag.
Forslaget vil også medføre, at en modtager af
pressemeddelelser vil kunne have krav på kompensation inden
for rammerne af § 17 d. Dette betyder, at når en
bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, anvender reglerne i
§ 17 c, stk. 2, så har modtageren af en pressemeddelelse
krav på kompensation. Dette gælder dog ikke, hvis
skaden for en modtager af en pressemeddelelse er minimal. Der skal
heller ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller
til rådighed, spreder eller udlåner et
tilgængeligt format i punktskrift eller andre formater, der
normalt kun anvendes af personer med syns- eller
læsehandicap. Opnås der ikke enighed om kompensation
efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47. Endelig finder kompensationsreglerne også
anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er etableret i
Danmark, foretager handlinger i medfør af artikel 3 i
Marrakeshforordningen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 d
for uddybning af kompensationsreglerne.
Henvisningen til § 17 e medfører, at bemyndigede
enheder, der er etableret i Danmark, og som overfører,
stiller til rådighed, spreder eller udlåner
tilgængelige formater til personer med syns- eller
læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden
for Det Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i et af disse lande, også skal tage højde
for modtagere af pressemeddelelser i den praksis, som skal
indføres iht. forslaget til § 17 e, stk. 1. Forslaget
indebærer ikke, at den pågældende bemyndigede
enhed fx vil skulle føre separate registre for fremstillere
af kataloger m.v.
De bemyndige enheder, der er nævnt i forslaget til §
17 e, stk. 1, skal også efter anmodning give en modtager af
en pressemeddelelse en liste over de tilgængelige formater,
som enheden har til rådighed, samt navn og kontaktoplysninger
på de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i
forbindelse med udvekslingen af tilgængelige formater.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 e
for uddybning af denne forpligtelse.
Til nr. 19
Ophavsretslovens §§ 75 b - 75 e vedrører
tekniske foranstaltninger m.v.
Det følger bl.a. af § 75 c, stk. 1, at det ikke er
tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage
omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger.
Det følger af ophavsretslovens § 75 d, stk. 1, at
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, på
begæring kan pålægge en rettighedshaver, som har
gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive
tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til
rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at
denne kan drage fordel af bl.a. § 17. Imødekommer
rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra
nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i
§ 75 c, stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske
foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun
anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang til
værket eller frembringelsen m.v.
Det følger af stk. 2, at stk. 1, kun finder anvendelse, i
det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltninger,
herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at
brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger
kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Forslaget medfører, at der i ophavsretslovens § 75
d, stk. 1, ændres "17, stk. 1-3" til "§ 17, stk. 1,
§ 17 c".
Bestemmelsen har til formål at gennemføre dele af
Marrakeshdirektivets artikel 3, stk. 4.
Forslaget vil have den konsekvens, at personer med syns- eller
læsehandicap, bemyndigede enheder m.v. vil kunne anvende den
procedure, der er beskrevet ophavsretslovens § 75 d, hvis den
pågældende person eller enhed ikke drage fordel af
forslaget til § 75 c pga. effektive tekniske
foranstaltninger.
Dette gælder også, selvom det pågældende
værk eller frembringelse m.v. på kontraktmæssige
vilkår er stillet til rådighed for almenheden på
en sådan måde, at almenheden har adgang til dem
på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk.
4, nr. 1, 2. led (on demand), hvilket ikke er tilfældet for
de andre indskrænkninger, som er nævnt i
ophavsretslovens § 75 d.
Til nr. 20
Ophavsretslovens § 75 d, stk. 3, fastslår, at §
75, stk. 1, ikke gælder, hvis det pågældende
værk eller frembringelse m.v. på kontraktmæssige
vilkår er stillet til rådighed for almenheden på
en sådan måde, at almenheden har adgang til dem
på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk.
4, nr. 1, 2. led (on demand).
Forslaget til ændring af § 75 d, stk. 3,
medfører, at der som 2. pkt. indsættes "Dette
gælder dog ikke for gengivelse i medfør af § 17
c". Det har til formål at gennemføre dele af
Marrakeshdirektivets artikel 3, stk. 4.
Forslaget har den konsekvens, at Ophavsretslicensnævnet
kan pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af
de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske
foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed
for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage
fordel af § 17 c, uanset at værket på
kontraktmæssige vilkår er stillet til rådighed on
demand.
Til nr. 21
Det følger af ophavsretslovens § 88, stk. 1, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler,
hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser under
forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre
lande. Det følger af ophavsretslovens § 88, stk. 2, at
kulturministeren endvidere kan fastsætte nærmere
regler, hvorefter loven gøres anvendelig på
værker, som først er udgivet af mellemfolkelige
organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som
sådanne organisationer har ret til at udgive.
Forslaget medfører, at der i § 88 indsættes et
nyt stk. 3, hvoraf følger, at "kulturministeren kan
fastsætte regler om, at §§ 17 a-17 e finder
tilsvarende anvendelse på import og eksport af
tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde".
Hvis Kulturministeren anvender denne bemyndigelsesbestemmelse,
vil de foreslåede §§ 17 a-17 e også finde
anvendelse på import og eksport af tilgængelige
formater fra og til de lande, som er med i EØS-samarbejdet,
dvs. Island, Liechtenstein og Norge, på samme måde som
det er tilfældet med import og eksport af tilgængelige
formater inden for EU. Dette gælder både for
værker efter ophavsretslovens § 1, samt de
nærtstående rettigheder, som er behandlet i
ophavsretslovens kapitel 5.
Dette betyder bl.a., at en bemyndiget enhed må fremstille,
overføre, stille til rådighed, sprede eller
udlåne et tilgængeligt format til en person med syns-
eller læsehandicap eller en anden bemyndiget enhed inden for
EØS, jf. forslaget til § 17 c, stk. 2.
Det betyder også, at en person med syns- eller
læsehandicap eller en bemyndiget enhed må tilegne sig
eller få adgang til et tilgængeligt format, der
overføres, stilles til rådighed, spredes eller
udlånes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden for
EØS, jf. forslaget til § 17 c, stk. 3.
Kompensationsreglerne i § 17 d vil også finde
tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed, der er
etableret i Danmark, overfører, stiller til rådighed,
spreder eller udlåner et tilgængeligt format til en
person med syns- eller læsehandicap eller en anden bemyndiget
enhed i EØS-landene.
Forpligtelserne i § 17 e for bemyndigede enheder vil
også finde tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget
enhed, der er etableret i Danmark overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner tilgængelige
formater til personer med syns- eller læsehandicap eller
bemyndigede enheder i EØS-landene, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret i disse lande.
§ 2
Det følger af forslagets stk. 1, at loven træder i
kraft den 11. oktober 2018, hvilket er den sidste dato for
gennemførelse af direktivet, jf. direktivets artikel 11,
stk. 1.
Det følger af 1995-lovens § 90, stk. 2, 1. pkt., at
loven ikke gælder for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens
ikrafttræden.
Det følger af dette lovforslags § 2, stk. 2, at
loven finder anvendelse på tilgængelige formater, der
er fremstillet før lovens ikrafttrædelse.
Dette betyder fx, at hvis Nota allerede har fremstillet et
tilgængeligt format inden reglerne i dette lovforslag
træder i kraft, så vil Nota ikke være nødt
til at fremstille formatet igen efter de nye regler er trådt
i kraft, selvom Nota ønsker at distribuere det
tilgængelige format i overensstemmelse med forslaget til
§ 17 c.
§ 3
Det følger af ophavsretslovens § 93, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kgl. anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Færøerne har hjemtaget ophavsretsområdet.
Det foreslås, at på den baggrund, at loven ikke skal
gælde for Færøerne eller Grønland, men
kan ved kongelige anordning sættes helt eller delvist i kraft
for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Dette betyder, at Nota m.v. som udgangspunkt ikke vil kunne
fremstille, overføre, stille til rådighed, sprede
eller udlåne tilgængelige formater til gavn for
personer med syns- eller læsehandicap i Færøerne
og Grønland, medmindre dette er tilladt efter lovgivningen i
disse lande eller Notas har ret til dette på baggrund af
aftaler med rettighedshaverne.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | 1. I fodnoten til lovens titel ændres "og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af
26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72. " til: "dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.
februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13.
september 2017, EU-tidende 2017, nr. L 242, side 6". | | | 2. Overskriften før § 17 affattes
således:"Personer med syns-, læse- eller
hørehandicap m.v." | § 17. Det
er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne
værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er
særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve
og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af
handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse
eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed. Stk. 3.
Lydoptagelser af udgivne litterære værker må
gengives og spredes til brug for syns- og læsehandicappede,
når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har
krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Stk. 4.
Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller
almennyttige institutioner kan til brug for syns- og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille
eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for
virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte
aftale. | | 3. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår
"blinde, svagtseende," og "samt personer i øvrigt, der
på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst" ændres til: "i det omfang, §§ 17 a-17 e ikke
finder anvendelse". . § 17, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter til stk. 3. 5. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3,
indsættes som 3. pkt.: "1. og 2. pkt. gælder ikke for
områder, der er omfattet af §§ 17 a-17-e. " | | | 6. Efter
§ 17 indsættes før overskriften før §
18: "17 a. I
§§ 17 b-17 e forstås ved: 1) person med syns- eller
læsehandicap: en person, der uanset eventuelle andre
handicap a) er blind, b) har en synsnedsættelse, som
ikke kan afhjælpes, så vedkommende får en
synsfunktion, der tilnærmelsesvis svarer til synet hos en
person uden en sådan funktionsnedsættelse, og som
derfor er ude af stand til at læse trykte værker i
tilnærmelsesvis samme grad som en person uden en sådan
funktionsnedsættelse, c) har et perceptions- eller
læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse
trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en
person uden et sådant handicap, eller d) på anden måde grundet et
fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere
en bog eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang,
der normalt muliggør læsning. 2) tilgængeligt format:
værker, der præsenteres på en alternativ
måde eller alternativ form, der giver en person med syns-
eller læsehandicap ligeså let og behagelig adgang til
værket, som en person uden de funktionsnedsættelser
eller handicap, som er nævnt i § 17 a, stk. 1, nr.
1. 3) bemyndiget enhed: en enhed, der er
godkendt eller anerkendt i en medlemsstat inden for det Den
Europæiske Union til at forestå uddannelse,
undervisning, tilpasset læsning eller adgang til information
for personer med syns- eller læsehandicap på
ikke-kommerciel basis. Det omfatter også offentlige
institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer de samme
ydelser til personer med syns- eller læsehandicap som en af
deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser
eller som en del af deres almennyttige opgaver. § 17 b.
§§ 17 c-17 e finder anvendelse på offentliggjorte
værker i form af bøger, tidsskrifter, aviser, blade
eller anden type skriftligt materiale, notation samt
tilhørende illustrationer på ethvert medie. § 17 c.
En person med syns- eller læsehandicap eller en person, der
handler på dennes vegne, må fremstille et
tilgængeligt format. Et tilgængeligt format må
kun bruges af en person med syns- eller læsehandicap. Stk. 2. En
bemyndiget enhed må fremstille, overføre, stille til
rådighed, sprede eller udlåne et tilgængeligt
format til en person med syns- eller læsehandicap eller en
anden bemyndiget enhed inden for Den Europæiske Union.
Handlinger efter 1. pkt., må kun ske på ikke-kommerciel
basis til brug for personer med syns- eller
læsehandicap. Stk. 3. En
person med syns- eller læsehandicap eller en bemyndiget enhed
må tilegne sig eller få adgang til et
tilgængeligt format, der overføres, stilles til
rådighed, spredes eller udlånes af en bemyndiget enhed,
der er etableret inden for Den Europæiske Union. Stk. 4. Stk.
1-3 kan ikke tilsidesættes ved aftale. § 17 d.
Anvender en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, § 17
c, stk. 2, har ophavsmanden krav på kompensation, jf. dog
stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis skaden for en
ophavsmand er minimal. Stk. 2. Der
skal ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der
er etableret i Danmark, fremstiller, overfører, stiller til
rådighed, spreder eller udlåner et tilgængeligt
format i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes
af personer med syns- eller læsehandicap Stk. 3. Opnås der ikke enighed om
kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelægge
spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47. Stk. 4. Stk.
1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en bemyndiget enhed,
der er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfør af
artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande
af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et læsehandicap. § 17 e.
En bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, og som
overfører, stiller til rådighed, spreder eller
udlåner tilgængelige formater til personer med syns-
eller læsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande
inden for Den Europæiske Union, eller som importerer
tilgængelige formater fra en bemyndiget enhed, der er
etableret et af i disse lande, skal indføre en praksis for
at sikre, at enheden: 1) kun spreder, overfører
tilgængelige formater til og stiller tilgængelige
formater til rådighed for personer med syns- eller
læsehandicap eller andre bemyndigede enheder, 2) tager passende skridt for at
modvirke, at tilgængelige formater bliver fremstillet,
spredt, overført eller stillet til rådighed på
uautoriseret vis, 3) udviser den fornødne omhu ved
og fører registre over sin behandling af værker, og
tilgængelige formater deraf, og 4) på sin hjemmeside, hvis dette
er passende, eller gennem andre digitale eller fysiske kanaler
offentliggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den
overholder forpligtelserne i nr. 1-3. Stk. 2. De
bemyndigede enheder, der er nævnt i stk. 1, skal efter
anmodning give personer med syns- eller læsehandicap, andre
bemyndigede enheder eller ophavsmænd en liste over de
tilgængelige formater, som enheden har til rådighed,
samt navn og kontaktoplysninger på de bemyndigede enheder,
enheden har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af
tilgængelige formater. Gives den information, der er
nævnt i 1. pkt. til en person med syns- eller
læsehandicap, skal den gives i et format, der kan
tilgås af personen med syns- eller læsehandicap". | §
47. Stk. 2.
Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i
henhold til §§ 13 og 14, § 16 b, § 17, stk. 3,
§ 18, stk. 1, § 24 a, § 30, § 35, stk. 7,
§ 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 68, § 75 a,
stk. 3, og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. | | 7. I § 47, stk. 2, ændres "§ 17,
stk. 3" til: "§ 17 d, stk. 3". | §
48. Stk. 2. Nægter et
radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke
til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages
på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1.
pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, eller kan der ikke
opnås enighed om vilkårene for en sådan
optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring
af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og
fastsætte nærmere vilkår herfor. Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation
af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af
§ 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17,
stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende
anvendelse. | | 8. I § 48, stk. 2 og 3, ændres "§
17, stk. 4" til: "§ 17, stk. 3". | § 49.
Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1,
og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det
år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted. | | 9. I § 49, stk. 1, ændres "§ 17,
stk. 3" til: "17 d, stk. 1". "17 c, stk. 1". | § 50.
Aftalelicens efter §§ 13, 14 og § 16 b, § 17,
stk. 4, og §§ 24 a, 30, 30 a og 35 kan
påberåbes af brugere, der har indgået en aftale
om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som omfatter en væsentlig del af
ophavsmændene til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark. | | 10. I § 50, stk. 1, ændres "§ 17,
stk. 4" til: "§ 17, stk. 3". | § 52.
Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i
§ 13, stk. 1, § 14, § 16 b, § 17, stk. 4,
§ 24 a og § 30 a ikke fører til noget resultat,
kan hver af parterne kræve mægling. | | 11. I § 52, stk. 1, ændres "§ 17,
stk. 4" til: "§ 17, stk. 3". | §
65. Stk. 6. Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt.,
§§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, §
18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22,
25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62
finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres
fremførelser og optagelser heraf. | | 12. I § 65, stk. 6, ændres "og § 16
a, § 17, stk. 1, 2 og 4" til: "16 a og 17-17 e". | §
66. Stk. 6. Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt.,
§§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, §
18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22,
25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62
finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres
fremførelser og optagelser heraf. | | 13. I § 66, stk. 2, ændres "§ 17,
stk. 1, 2 og 4" til: "§§ 17-17 d". | §
67. Stk. 2. Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3,
§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr.
2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17,
stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og
§§ 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 32 og 34, § 35,
stk. 4 og 5, §§ 39-47 og 49-52 finder tilsvarende
anvendelse på billedoptagelser. | | 14. I § 67, stk. 2, ændres "§ 17,
stk. 1 og 4" til: "§ 17, stk. 1 og 3". | §
69. Stk. 3. Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3,
§ 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr.
2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 15-16 a, § 17, stk. 1 og
2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og 25 a, §
27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a finder
tilsvarende anvendelse på radio- og
fjernsynsudsendelser. | | 15. I § 69, stk. 3, indsættes efter
"§ 17, stk. 1 og 2,": "§§ 17 a-17 e". | §
70. Stk. 3. Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17,
stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
§§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§
24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder
tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et
fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan
denne også gøres gældende. | | 16. I § 70, stk. 3, ændres "17, stk. 1
og 4" til: "§ 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17 e". | §
71. Stk. 5. Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2.
pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1
og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36,
stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende
anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er
nævnt i stk. 1. | | 17. I § 71, stk. 5, ændres "13-17" til:
"13-17 e". | § 72.
Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske
nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke
uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for
almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende
måde før 12 timer efter, at de er blevet
offentliggjort i Danmark. | | 18. I § 72 indsættes efter "Danmark": ",
jf. dog §§ 17 a-17 e". | § 75 d.
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på
begæring pålægge en rettighedshaver, som har
gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive
tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til
rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at
denne kan drage fordel af bestemmelserne i §§ 15 og 16,
§ 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr.
2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28, 31 og 68.
Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget
inden 4 uger fra nævnets afgørelse, kan brugeren
uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foretage omgåelse
af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.
finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang
til værket eller frembringelsen m.v. Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker
og andre frembringelser m.v., der på kontraktmæssige
vilkår stilles til rådighed for almenheden på en
sådan måde, at almenheden har adgang til dem på
et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr.
1, 2. led. | | 19. I § 75 d, stk. 1, ændres "17, stk.
1-3" til: "§ 17, stk. 1, § 17 c". 20. I § 75 d, stk. 3, indsættes som
2. pkt.: "Dette gælder dog ikke for
gengivelse i medfør af § 17 c". | § 88.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler,
hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser under
forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre
lande. Stk. 2.
Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere
regler, hvorefter loven gøres anvendelig på
værker, som først er udgivet af mellemfolkelige
organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som
sådanne organisationer har ret til at udgive. | | 21. I § 88 indsættes som stk. 3: "Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at §§ 17
a-17 e finder tilsvarende anvendelse på import og eksport af
tilgængelige formater fra og til lande, som er en del af det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde". |
|
Bilag 2
Marrakeshdirektivet
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU)
2017/1564
af 13. september
2017
om visse tilladte
former for anvendelse af visse værker og andre
frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF om
harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) | Unionens retsakter om ophavsret og
beslægtede rettigheder giver retssikkerhed og et højt
beskyttelsesniveau for rettighedshavere og udgør en
harmoniseret retlig ramme. Denne ramme bidrager til, at det indre
marked fungerer ordentligt, og stimulerer innovation, nyskabelse,
investeringer og produktion af nyt indhold, herunder i det digitale
miljø. Den har ligeledes til formål at øge
adgangen til viden og kultur ved at beskytte værker og andre
frembringelser og ved at tillade undtagelser eller
begrænsninger, som er i offentlighedens interesse. En rimelig
balance mellem rettighedshavernes og brugernes rettigheder og
interesser bør opretholdes. |
|
(2) | Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 96/9/EF (3), 2001/29/EF (4),
2006/115/EF (5) og 2009/24/EF (6) harmoniserer
rettighedshavernes rettigheder for så vidt angår
ophavsret og beslægtede rettigheder. Disse direktiver
indeholder sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/28/EU (7) en udtømmende liste over undtagelser fra
og indskrænkninger af disse rettigheder, som gør det
muligt på visse betingelser at anvende indhold uden
rettighedshavernes tilladelse for at nå visse politiske
målsætninger. |
|
(3) | Personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, står fortsat over for adskillige
forhindringer for adgang til bøger og andet trykt materiale,
der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder.
Under hensyntagen til de rettigheder, der er anerkendt i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(»chartret«) og FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap (»UNCRPD«) for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har
et læsehandicap, bør der iværksættes
foranstaltninger med henblik på at øge
rådigheden af bøger og andet trykt materiale i
tilgængelige formater og forbedre deres cirkulation på
det indre marked. |
|
(4) | Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, (»Marrakeshtraktaten«) blev
undertegnet på Unionens vegne den 30. april 2014 (8).
Traktatens formål er at øge rådigheden og den
grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre
beskyttede frembringelser i tilgængelige formater for
personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap. Marrakeshtraktaten
kræver, at de kontraherende parter fastsætter
undtagelser fra og indskrænkninger af ophavsret og
beslægtede rettigheder i forbindelse med fremstilling og
spredning samt for grænseoverskridende udveksling af visse
værker og andre beskyttede frembringelser i
tilgængelige formater. Unionens indgåelse af
Marrakeshtraktaten gør det nødvendigt at tilpasse
EU-retten ved at fastsætte en obligatorisk og harmoniseret
undtagelse for de anvendelser, værker og
målgruppepersoner, som er omfattet af nævnte
traktat. |
|
(5) | Ifølge Den Europæiske Unions
Domstols udtalelse 3/15 (9) skal de undtagelser fra eller
indskrænkninger i ophavsret og beslægtede rettigheder,
der er mulige i henhold til Marrakeshtraktaten med hensyn til
fremstilling og spredning af tilgængelige formater af visse
værker og andre frembringelser, gennemføres inden for
rammerne af det område, der er harmoniseret ved direktiv
2001/29/EF. |
|
(6) | Dette direktiv gennemfører de
forpligtelser, som Unionen skal efterleve i medfør af
Marrakeshtraktaten, på en harmoniseret måde med henblik
på at sikre, at de tilsvarende foranstaltninger bliver
anvendt konsekvent i hele det indre marked. Dette direktiv
bør derfor fastsætte en obligatorisk undtagelse fra de
rettigheder, der harmoniseres ved hjælp af EU-retten, og som
er relevante for de anvendelser og værker, som er omfattet af
Marrakeshtraktaten. Disse rettigheder omfatter navnlig retten til
at reproducere, overføre til almenheden, stille til
rådighed for almenheden, sprede og udlåne som fastsat i
direktiv 2001/29/EF, 2006/115/EF og 2009/24/EF samt de tilsvarende
rettigheder fastsat i direktiv 96/9/EF. Eftersom de undtagelser
eller begrænsninger, der kræves efter
Marrakeshtraktaten, også omfatter værker i lydform
såsom lydbøger, bør den obligatoriske
undtagelse, der indføres med nærværende
direktiv, også gælde for beslægtede
rettigheder. |
|
(7) | Dette direktiv vedrører personer,
der er blinde, personer, der har en synsnedsættelse, der ikke
kan afhjælpes, så de får en synsfunktion, der i
al væsentlighed svarer til synet hos en person uden en
sådan funktionsnedsættelse, personer, der har et
perceptions- eller læsehandicap, herunder dysleksi eller
enhver anden form for indlæringsvanskelighed, der forhindrer
dem i at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som personer uden et sådant handicap, og personer,
der grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller
håndtere en bog eller fokusere eller bevæge
øjnene i et omfang, der normalt muliggør
læsning, for så vidt som sådanne personer som
følge af en sådan funktionsnedsættelse eller et
sådant handicap er ude af stand til at læse trykte
værker i tilnærmelsesvis samme grad som personer uden
en sådan funktionsnedsættelse eller et sådant
handicap. Formålet med dette direktiv er derfor at forbedre
rådigheden af bøger, herunder e-bøger,
tidsskrifter, aviser, blade og andre typer skriftligt materiale,
notation, herunder noder, og andet trykt materiale, herunder i
digitalt eller analogt lydformat, online eller offline, i formater,
som vil gøre disse værker og andre frembringelser
tilgængelige for disse personer i tilnærmelsesvis samme
omfang som for personer uden en sådan
funktionsnedsættelse eller et sådant handicap.
Tilgængelige formater dækker for eksempel punktskrift,
stor skrift, tilpassede e-bøger, lydbøger og
radioudsendelser. |
|
(8) | Den obligatoriske undtagelse, der
indføres med dette direktiv, bør indskrænke
retten til at reproducere med henblik på at tillade enhver
handling, der er nødvendig for at ændre, konvertere
eller tilpasse et værk eller en anden frembringelse på
en sådan måde, at der kan frembringes et
tilgængeligt format, der gør det muligt for
målgruppepersonerne at tilgå det pågældende
værk eller den pågældende anden frembringelse.
Dette omfatter at skabe de nødvendige muligheder for at
navigere oplysninger i et tilgængeligt format. Det
indebærer også ændringer, der måtte
være nødvendige i tilfælde, hvor et værks
eller en anden frembringelses format allerede er tilgængeligt
for visse målgruppepersoner, men ikke er det for andre
målgruppepersoner på grund af forskellige
funktionsnedsættelser eller handicap eller forskellige grader
af sådanne funktionsnedsættelser eller handicap. |
|
(9) | De tilladte anvendelser, der
fastsættes i dette direktiv, bør omfatte fremstilling
af tilgængelige formater enten af målgruppepersoner
eller af bemyndigede enheder, der tjener deres behov, hvad enten
disse bemyndigede enheder er offentlige eller private
organisationer, navnlig biblioteker, uddannelsessteder og andre
nonprofitorganisationer, der tjener personer med læsehandicap
som en af deres primære aktiviteter, institutionelle
forpligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver.
Anvendelserne fastsat i dette direktiv bør også
omfatte en fysisk persons fremstilling af tilgængelige
formater udelukkende med henblik på målgruppepersoners
anvendelse, for så vidt den fysisk person handler på
vegne af en målgruppeperson eller hjælper en
målgruppeperson med at fremstille disse formater.
Tilgængelige formater bør kun fremstilles af
værker eller andre frembringelser, som
målgruppepersoner eller bemyndigede enheder har lovlig adgang
til. Medlemsstaterne bør sikre, at enhver aftalebestemmelse,
som søger på en hvilken som helst måde at
forhindre eller begrænse anvendelsen af undtagelsen, ikke har
nogen retsvirkning. |
|
(10) | Undtagelsen, som indføres med dette
direktiv, bør gøre det muligt for bemyndigede enheder
at fremstille og sprede tilgængelige formater af værker
eller andre frembringelser, der er omfattet af dette direktiv,
både online og offline i Unionen. Dette direktiv bør
ikke pålægge nogen forpligtelse for bemyndigede enheder
til at fremstille og sprede sådanne formater. |
|
(11) | Det bør være muligt at stille
tilgængelige formater, der er fremstillet i en medlemsstat,
til rådighed i alle medlemsstater med henblik på at
sikre, at de i højere grad er til rådighed på
hele det indre marked. Dette ville mindske behovet for
dobbeltarbejde i forbindelse med fremstilling af tilgængelige
formater af det samme værk eller den samme anden
frembringelse i hele Unionen, hvilket ville skabe besparelser og
øget effektivitet. Dette direktiv bør derfor sikre,
at tilgængelige formater fremstillet af bemyndigede enheder i
en hvilken som helst medlemsstat kan spredes til og tilgås af
målgruppepersoner og bemyndigede enheder overalt i Unionen.
For at fremme en sådan grænseoverskridende udveksling
og for at gøre gensidig identifikation og samarbejde nemmere
for bemyndigede enheder bør der tilskyndes til frivillig
deling af oplysninger vedrørende navne og
kontaktoplysninger, herunder eventuelle tilgængelige
websteder, for bemyndigede enheder, der er etableret i Unionen.
Medlemsstaterne bør derfor fremsende oplysninger, som de har
modtaget fra bemyndigede enheder, til Kommissionen. Dette
bør ikke indebære en forpligtelse for medlemsstater
til at tjekke, om sådanne oplysninger er fuldstændige
og præcise, eller om de er i overensstemmelse med de
nationale love, der gennemfører dette direktiv.
Sådanne oplysninger bør gøres
tilgængelige online af Kommissionen på et centralt
informationssted på EU-plan. Dette vil også være
en hjælp for bemyndigede enheder såvel som
målgruppepersoner og rettighedshavere til at kontakte
bemyndigede enheder for at få yderligere oplysninger, jf.
bestemmelserne i dette direktiv og i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2017/1563 (10). Det
førnævnte centrale informationssted bør
supplere den indgangsportal, der som foreskrevet i
Marrakeshtraktaten, skal oprettes af Det Internationale Bureau
under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) med
det formål at lette identificering af og samarbejde blandt
bemyndigede enheder på internationalt plan. |
|
(12) | Med henblik på at øge
rådigheden af tilgængelige formater og forhindre
uautoriseret spredning af værker eller andre frembringelser,
bør bemyndigede enheder, der beskæftiger sig med at
sprede tilgængelige formater, overføre dem til
almenheden eller stille dem til rådighed for almenheden,
overholde visse forpligtelser. |
|
(13) | De krav i forbindelse med bemyndigelse
eller anerkendelse, som medlemsstaterne kan stille til bemyndigede
enheder, såsom krav vedrørende levering af
tjenesteydelser af generel art til målgruppepersoner,
bør ikke have til følge, at enheder, som er omfattet
af definitionen på en bemyndiget enhed som fastlagt i dette
direktiv, forhindres i at foretage de anvendelser, der er tilladt i
henhold til dette direktiv. |
|
(14) | I betragtning af den særlige
karakter og det særlige anvendelsesområde for den
undtagelse, der indføres med dette direktiv, samt behovet
for retssikkerhed for målgruppen, bør det ikke
være muligt for medlemsstaterne at stille yderligere krav for
anvendelsen af undtagelsen, såsom forudgående
verificering af, hvorvidt værkerne stilles kommercielt til
rådighed i tilgængelige formater, end dem, der er
fastlagt i dette direktiv. Medlemsstaterne bør kun kunne
indføre kompensationsordninger vedrørende bemyndigede
enheders tilladte anvendelser af værker eller andre
frembringelser. For at undgå byrder for
målgruppepersoner og forhindre barrierer for den
grænseoverskridende spredning af tilgængelige formater
og urimelige krav til bemyndigede enheder er det vigtigt, at
medlemsstaternes mulighed for at indføre sådanne
kompensationsordninger er begrænset. Kompensationsordninger
bør derfor ikke kræve betaling fra
målgruppepersoner. De bør kun finde anvendelse
på anvendelser, der foretages af bemyndigede enheder
etableret på den medlemsstats område, der
indfører en sådan ordning, og de bør ikke
kræve betaling fra bemyndigede enheder, der er etableret i
andre medlemsstater eller tredjelande, som er parter i
Marrakeshtraktaten. Medlemsstaterne bør sikre, at der ikke
er mere byrdefulde krav til den grænseoverskridende
udveksling af tilgængelige formater under sådanne
kompensationsordninger end for ikkegrænseoverskridende
udveksling, herunder med hensyn til kompensationens form og mulige
niveau. Ved fastlæggelse af kompensationsniveauet bør
der tages behørigt hensyn til nonprofitkarakteren af
bemyndigede enheders aktiviteter, til de almene mål, der
forfølges i dette direktiv, målgruppepersonernes
interesser, rettighedshaveres mulige skade og nødvendigheden
af at sikre grænseoverskridende spredning af
tilgængelige formater. Der bør også tages hensyn
til hvert enkelt tilfældes konkrete omstændigheder, der
hidrører fra fremstillingen af et bestemt tilgængeligt
format. Hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der
ikke opstå nogen pligt til at betale kompensation. |
|
(15) | Det er væsentligt, at enhver
behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv
respekterer grundlæggende rettigheder, herunder retten til
respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af
personoplysninger i henhold til chartrets artikel 7 og 8, og det er
afgørende, at enhver sådan behandling også er i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF (11) og 2002/58/EF (12), som regulerer den
behandling af personoplysninger, der måtte blive foretaget af
bemyndigede enheder inden for rammerne af dette direktiv og under
tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de
offentlige uafhængige myndigheder udpeget af
medlemsstaterne. |
|
(16) | UNCRPD, som Unionen er part i, garanterer
personer med handicap retten til information og uddannelse og
retten til at deltage i det kulturelle, økonomiske og
sociale liv, alt på lige fod med andre. UNCRPD kræver,
at parterne i overensstemmelse med international ret tager alle
egnede skridt for at sikre, at lovgivning til beskyttelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig
eller diskriminerende barriere for adgangen til kulturstof for
personer med handicap. |
|
(17) | I henhold til chartret er enhver form for
forskelsbehandling, herunder på grund af handicap, forbudt,
og retten for personer med handicap til at nyde godt af
foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, sociale og
erhvervsmæssige integration og deltagelse i samfundslivet,
anerkendes og respekteres af Unionen. |
|
(18) | Med vedtagelsen af dette direktiv sigter
Unionen på at sikre, at målgruppepersonerne har adgang
til bøger og andet trykt materiale i tilgængelige
formater i hele det indre marked. I overensstemmelse hermed er
dette direktiv et vigtigt første skridt hen mod at forbedre
adgangen til værker for personer med handicap. |
|
(19) | Kommissionen bør vurdere
situationen for så vidt angår andre til rådighed
værende værker og andre frembringelser i
tilgængelige formater end dem, der er omfattet af dette
direktiv, samt værker og andre frembringelser i
tilgængelige formater, der er til rådighed for personer
med andre handicap. Det er vigtigt, at Kommissionen i denne
henseende evaluerer situationen nøje. Ændringer til
dette direktivs anvendelsesområde kunne overvejes, om
nødvendigt, på grundlag af en rapport fra
Kommissionen. |
|
(20) | Medlemsstaterne bør fortsat kunne
fastsætte en undtagelse eller begrænsning til gavn for
personer med handicap i tilfælde, der ikke er omfattet af
dette direktiv, navnlig vedrørende værker og andre
frembringelser samt andre handicap end dem, der er omfattet af
dette direktiv, jf. artikel 5, stk. 3, litra b), i direktiv
2001/29/EF. Nærværende direktiv er ikke til hinder for,
at medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra eller
begrænsninger af rettigheder, som ikke er harmoniseret under
Unionens ramme for ophavsret. |
|
(21) | Dette direktiv respekterer de
grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som er
anerkendt ved navnlig chartret og UNCRPD. Dette direktiv bør
fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og
principper. |
|
(22) | Marrakeshtraktaten pålægger
visse forpligtelser vedrørende udveksling af
tilgængelige formater mellem Unionen og tredjelande, der er
parter i nævnte traktat. De foranstaltninger, som Unionen har
truffet for at opfylde disse forpligtelser, er indeholdt i
forordning (EU) 2017/1563, der bør læses i
sammenhæng med dette direktiv. |
|
(23) | Målet for dette direktiv, nemlig at
forbedre adgangen i Unionen til værker og andre
frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede
rettigheder, for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et læsehandicap, kan ikke
i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan
på grund af dets omfang og virkninger bedre nås
på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. |
|
(24) | I overensstemmelse med den fælles
politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter (13) har
medlemsstaterne påtaget sig i tilfælde, hvor det er
berettiget, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele
og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv
finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget - |
|
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel
1
Genstand og
anvendelsesområde
Dette direktiv tager sigte på yderligere at harmonisere
EU-ret vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder
inden for rammerne af det indre marked ved at fastlægge
regler for anvendelse af visse værker og andre frembringelser
uden rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har
et læsehandicap.
Artikel
2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »værk eller anden
frembringelse«: et værk i form af en bog, et
tidsskrift, en avis, et blad eller anden type skriftligt materiale,
notation, herunder noder, samt tilhørende illustrationer
på ethvert medie, herunder i lydform såsom
lydbøger og i digitale formater, som er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, og som er offentliggjort
eller på anden lovlig vis stillet til rådighed for
almenheden
2) »målgruppeperson«: en
person, der uanset eventuelle andre handicap:
b) | har en synsnedsættelse, som ikke kan
afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion,
der tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en
sådan funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden en sådan
funktionsnedsættelse |
|
c) | har et perceptions- eller
læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse
trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en
person uden et sådant handicap, eller |
|
d) | på anden måde grundet et
fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere
en bog eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang,
der normalt muliggør læsning |
|
3) »tilgængeligt format«: et
værk eller en anden frembringelse, der præsenteres
på en alternativ måde eller i en form, der giver en
målgruppeperson adgang til værket eller frembringelsen,
således at en sådan person får ligeså let
og behagelig adgang som en person uden de i nr. 2) nævnte
funktionsnedsættelser eller handicap
4) »bemyndiget enhed«: en enhed,
der er godkendt eller anerkendt af en medlemsstat til at
forestå uddannelse, undervisning af lærere, tilpasset
læsning eller adgang til information for
målgruppepersoner på ikkekommerciel basis. Det omfatter
også offentlige institutioner eller nonprofitorganisationer,
der leverer de samme ydelser til målgruppepersoner som en af
deres primære aktiviteter, institutionelle forpligtelser
eller som en del af deres almennyttige opgaver.
Artikel
3
Tilladte
anvendelser
1. Medlemsstaterne skal fastsætte en
undtagelse, således at tilladelse fra rettighedshaveren af
enhver ophavsrettighed eller beslægtet rettighed til et
værk eller en anden frembringelse ikke kræves i henhold
til artikel 5 og 7 i direktiv 96/9/EF, artikel 2, 3 og 4 i direktiv
2001/29/EF, artikel 1, stk. 1, artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 9
i direktiv 2006/115/EF samt artikel 4 i direktiv 2009/24/EF, for
nogen handling, der er nødvendig for, at:
a) | en målgruppeperson eller en person,
der handler på dennes vegne, kan fremstille et
tilgængeligt format af et værk eller en anden
frembringelse, som målgruppepersonen har lovlig adgang til,
til målgruppepersonens eksklusive brug, og |
|
b) | en bemyndiget enhed kan fremstille et
tilgængeligt format af et værk eller en anden
frembringelse, som den har lovlig adgang til, eller overføre
et tilgængeligt format, stille det til rådighed, sprede
det eller udlåne det til en målgruppeperson eller en
anden bemyndiget enhed på ikkekommerciel basis til en
målgruppepersons eksklusive brug. |
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvert
tilgængeligt format respekterer værkets eller
frembringelsens integritet med behørigt hensyn til de
ændringer, der er nødvendige for at gøre
værket eller frembringelsen tilgængeligt i det
alternative format.
3. Undtagelsen i stk. 1 må kun anvendes
i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale
udnyttelse af værket eller den anden frembringelse og ikke
indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime
interesser.
4. Artikel 6, stk. 4, første, tredje og
femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anvendelse på
undtagelsen i nærærende artikels stk. 1.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de undtagelser,
der er fastsat i stk. 1, ikke kan tilsidesættes ved
aftale.
6. Medlemsstaterne kan fastsætte, at
anvendelser tilladt i medfør af dette direktiv, der
foretages af bemyndigede enheder, der er etableret på deres
område, gøres til genstand for kompensationsordninger
inden for de begrænsninger, der er fastlagt i dette
direktiv.
Artikel
4
Tilgængelige formater på det indre
marked
Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget enhed, der er etableret
på deres område, kan udføre handlingerne i
artikel 3, stk. 1, litra b), til gavn for en
målgruppeperson eller en anden bemyndiget enhed, som er
etableret i en hvilken som helst medlemsstat. Medlemsstaterne
sikrer ligeledes, at en målgruppeperson eller en bemyndiget
enhed, der er etableret på deres område, kan tilegne
sig eller få adgang til et tilgængeligt format fra en
bemyndiget enhed etableret i en hvilken som helst medlemsstat.
Artikel
5
Bemyndigede
enheders forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget
enhed, der er etableret på deres område, og som
udfører de handlinger, der er omhandlet i artikel 4,
indfører og følger sine egne praksisser for at sikre,
at den:
a) | kun spreder og overfører
tilgængelige formater til og stiller tilgængelige
formater til rådighed for målgruppepersoner eller andre
bemyndigede enheder |
|
b) | tager passende skridt for at modvirke, at
tilgængelige formater bliver reproduceret, spredt,
overført til almenheden eller stillet til rådighed for
almenheden på uautoriseret vis |
|
c) | udviser den fornødne omhu ved og
fører registre over sin behandling af værker eller
andre frembringelser og tilgængelige formater deraf og |
|
d) | på sit websted, hvis dette er
passende, eller gennem andre online- eller offlinekanaler
offentliggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den
overholder forpligtelserne i litra a)-c). |
|
Medlemsstaterne sikrer, at de praksisser, der er omhandlet i
første afsnit, indføres og følges under
fuldstændig overholdelse af de i artikel 7 omhandlede regler
for behandling af målgruppepersoners personoplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en bemyndiget
enhed, der er etableret på deres område, og som
udfører de handlinger, der er omhandlet i artikel 4, efter
anmodning forsyner målgruppepersoner, andre bemyndigede
enheder eller rettighedshavere med følgende oplysninger
på en tilgængelig måde:
a) | listen over værker eller andre
frembringelser, for hvilke den er i besiddelse af
tilgængelige formater, og hvilke formater det drejer sig om,
og |
|
b) | navn og kontaktoplysninger på de
bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbindelse med
udvekslingen af tilgængelige formater i henhold til jf.
artikel 4. |
|
Artikel
6
Gennemsigtighed
og udveksling af oplysninger
1. Medlemsstaterne tilskynder bemyndigede
enheder, der er etableret på deres område, og som
udfører de handlinger, der er omhandlet i dette direktivs
artikel 4 og i artikel 3 og 4 i forordning (EU) 2017/1563, til
på frivilligt grundlag at meddele dem deres navne og
kontaktoplysninger.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de
oplysninger, de har modtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen
gør disse oplysninger offentligt tilgængelige online
på et centralt informationssted og holder det opdateret.
Artikel
7
Beskyttelse af
personoplysninger
Behandling af personoplysninger inden for rammerne af dette
direktiv skal ske i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og
2002/58/EF.
Artikel
8
Ændring af
direktiv 2001/29/EF
Artikel 5, stk. 3, litra b), i direktiv 2001/29/EF affattes
således:
»b) | hvis der er tale om anvendelser til gavn
for handicappede, som står i direkte forbindelse med det
pågældende handicap og er af ikke-kommerciel karakter,
og det sker i et omfang, som er påkrævet af hensyn til
det særlige handicap, med forbehold af medlemsstaternes
forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/1564 (*1) |
|
Artikel
9
Rapport
Senest den 11. oktober 2020 fremlægger Kommissionen en
rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg om adgangen på det indre
marked til værker og andre frembringelser end de i artikel 2,
nr. 1), definerede i tilgængelige formater for
målgruppepersonerne samt til værker og andre
frembringelser for personer med andre handicap end de i artikel 2,
nr. 2), omhandlede. Rapporten skal tage hensyn til udviklingen
inden for relevant teknologi og indeholde en vurdering af
hensigtsmæssigheden af at udvide dette direktivs
anvendelsesområde for at forbedre adgangen til andre typer
værker og andre frembringelser og for at forbedre adgangen
for personer med andre handicap end dem, der er omfattet af dette
direktiv.
Artikel
10
Revision
1. Senest den 11. oktober 2023 evaluerer
Kommissionen dette direktiv og fremlægger de vigtigste
resultater i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, eventuelt
ledsaget af forslag til ændring af dette direktiv. I denne
evaluering skal der indgå en vurdering af indvirkningen af
kompensationsordninger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med
artikel 3, stk. 6, har indført for adgangen til
tilgængelige formater for målgruppepersoner og for
grænseoverskridende udveksling heraf. Kommissionens rapport
skal tage hensyn til synspunkterne hos de relevante
civilsamfundsaktører og hos ikkestatslige organisationer,
herunder organisationer, der repræsenterer personer med
handicap, og organisationer, der repræsenterer
ældre.
2. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med
de nødvendige oplysninger for udarbejdelsen af den i stk. 1
omhandlede rapport og udarbejdelsen af den rapport, der henvises
til i artikel 9.
3. En medlemsstat, der har gyldige grunde til
at formode, at gennemførelsen af dette direktiv har haft en
betydelig negativ indvirkning på det kommercielle udbud af
værker eller andre frembringelser i tilgængelige
formater for målgruppepersoner, kan forelægge
Kommissionen situationen sammen med alle relevante oplysninger.
Kommissionen tager højde for disse oplysninger ved
udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport.
Artikel
11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den 11. oktober 2018. De
underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder
på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel
12
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel
13
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. september 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
(1) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 27.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2017 (endnu
ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
17.7.2017.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L
77 af 27.3.1996, s. 20).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
(EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og
udlånsrettigheder samt om visse andre
ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med
intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af
edb-programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU
af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af
forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s.
5).
(8) Rådets afgørelse 2014/221/EU af 14. april
2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte
værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller
på anden måde læsehandicappede (EUT L 115 af
17.4.2014, s. 1).
(9) Domstolens udtalelse af 14.2.2017, 3/15,
ECLI:EU:C:2017:114, præmis 112.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1563 af 13. september 2017 om grænseoverskridende
udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse værker og
andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og
beslægtede rettigheder, i tilgængeligt format til gavn
for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap (se side 1 i denne
EUT).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF
af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995,
s. 31). Dette direktiv erstattes med virkning fra 25. maj 2018 af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L
119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(13) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
Bilag 3
Marrakeshforordningen
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)
2017/1563
af 13. september
2017
om
grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande
af visse værker og andre frembringelser, der er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede
eller på anden måde har et
læsehandicap
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) | Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde,
synshæmmede eller på anden måde
læsehandicappede, (»Marrakeshtraktaten«) blev
undertegnet på Unionens vegne den 30. april 2014 (3).
Den kræver, at de kontraherende parter fastsætter
undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsretlige og
beslægtede rettigheder i forbindelse med fremstilling og
udbredelse samt grænseoverskridende udveksling af visse
værker og andre beskyttede frembringelser i
tilgængelige formater. |
|
(2) | Marrakeshtraktatens
målgruppepersoner er personer, der er blinde, personer, der
har en synsnedsættelse, der ikke kan afhjælpes,
så de får en synsfunktion, der i al væsentlighed
svarer til synet hos en person uden en sådan
funktionsnedsættelse, personer, der har et perceptions- eller
læsehandicap, herunder dysleksi eller enhver anden form for
indlæringsvanskelighed, der forhindrer dem i at læse
trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som personer
uden et sådant handicap, og personer, som grundet et fysisk
handicap er ude af stand til at holde eller håndtere en bog
eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang, der
normalt muliggør læsning, for så vidt som disse
personer som følge af en sådan
funktionsnedsættelse eller et sådant handicap er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som personer uden en sådan
funktionsnedsættelse eller et sådant handicap. |
|
(3) | Personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, står fortsat over for adskillige
forhindringer for adgang til bøger og andet trykt materiale,
der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder.
Behovet for at øge den mængde af værker og andre
beskyttede frembringelser i tilgængelige formater, der er til
rådighed for sådanne personer, samt for i betydelig
grad at forbedre cirkulationen og udbredelsen af sådanne
værker og sådanne andre beskyttede frembringelser er
blevet anerkendt på internationalt plan. |
|
(4) | I overensstemmelse med Den
Europæiske Unions Domstols udtalelse 3/15 (4) skal
undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsretlige og
beslægtede rettigheder i forbindelse med fremstilling og
spredning af visse værker og andre frembringelser i
tilgængeligt format i henhold til Marrakeshtraktaten
gennemføres inden for rammerne af det område, der er
harmoniseret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/29/EF (5). Det samme gør sig gældende for de
eksport- og importordninger, der er fastsat i denne traktat, for
så vidt som de har et endeligt formål om at tillade
overføring til almenheden eller spredning på en parts
område af eksemplarer i tilgængeligt format, der er
offentliggjort i en anden parts territorium uden tilladelse fra
rettighedshaverne. |
|
(5) | Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/1564 (6) tager sigte på at
gennemføre de forpligtelser, som Unionen skal efterleve i
medfør af Marrakeshtraktaten, på harmoniseret vis med
henblik på at øge tilgængeligheden af materiale
i tilgængeligt format til gavn for målgruppepersoner i
alle EU-medlemsstaterne samt cirkulationen af sådant
materiale på det indre marked og kræver, at
medlemsstaterne indfører en obligatorisk undtagelse fra
visse rettigheder, som er harmoniseret ved hjælp af
EU-retten. Denne forordning tager sigte på at
gennemføre forpligtelserne i medfør af
Marrakeshtraktaten for så vidt angår ordninger for
eksport og import af tilgængelige formater til
ikkekommercielle formål til gavn for
målgruppepersonerne mellem Unionen og de tredjelande, der er
parter i Marrakeshtraktaten, og på at fastsætte
betingelserne for sådan eksport og import på en
ensartet måde inden for det område, der er harmoniseret
ved direktiv 2001/29/EF og direktiv (EU) 2017/1564 med henblik
på at sikre, at disse foranstaltninger anvendes konsekvent i
hele det indre marked og ikke bringer harmoniseringen af de i disse
direktiver indeholdte eksklusive rettigheder og undtagelser i
fare. |
|
(6) | Denne forordning skal sikre, at
bøger, herunder e-bøger, tidsskrifter, aviser, blade
og andet skriftligt materiale, notation, herunder noder, og andre
typer trykt materiale, herunder lyd, uanset om det er digitalt
eller analogt, i tilgængeligt format, der er blevet
fremstillet i en hvilken som helst medlemsstat i overensstemmelse
med de nationale bestemmelser, som er vedtaget i medfør af
direktiv (EU) 2017/1564, kan spredes, overføres til eller
stilles til rådighed for en målgruppeperson eller
bemyndiget enhed som omhandlet i Marrakeshtraktaten i tredjelande,
der er parter i Marrakeshtraktaten. Tilgængelige formater
dækker for eksempel punktskrift, stor skrift, tilpassede
e-bøger, lydbøger og radioudsendelser. Under
hensyntagen til Marrakeshtraktatens »ikkekommercielle
formål« (7) bør tilgængelige formater
til gavn for personer, der er blinde eller synshæmmede eller
på anden måde har et læsehandicap, eller
bemyndigede enheder i tredjelande kun spredes, overføres til
almenheden eller stilles til rådighed for almenheden på
ikkekommerciel basis af bemyndigede enheder, der er etableret i en
medlemsstat. |
|
(7) | Denne forordning bør ligeledes
gøre det muligt for målgruppepersoner i Unionen og
bemyndigede enheder, der er etableret i en medlemsstat, at
importere og få adgang til tilgængelige formater, der
er fremstillet i overensstemmelse med Marrakeshtraktatens
gennemførelse, fra et tredjeland til ikkekommercielle
formål til gavn for personer, der er blinde eller
synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap. Det bør være muligt for disse
tilgængelige formater at cirkulere på det indre marked
på de samme betingelser som tilgængelige formater
fremstillet i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU)
2017/1564 |
|
(8) | Med henblik på at øge
mængden af tilgængelige formater og forhindre
uautoriseret spredning af værker eller andre frembringelser,
bør bemyndigede enheder, der beskæftiger sig med at
sprede tilgængelige formater, overføre dem til
almenheden og stille dem til rådighed for almenheden, leve op
til visse forpligtelser. Initiativer fra medlemsstaterne til at
fremme Marrakeshtraktatens mål og udvekslingen af
tilgængelige formater med tredjelande, der er parter i denne
traktat, og til at støtte bemyndigede enheder i at udveksle
og stille information til rådighed bør tilskyndes.
Sådanne initiativer kunne omfatte udviklingen af
retningslinjer eller bedste praksis om udformning og spredning af
tilgængelige formater i samråd med repræsentanter
for bemyndigede enheder, målgruppepersoner og
rettighedshavere. |
|
(9) | Det er væsentligt, at enhver
behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning
respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder retten til
respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af
personoplysninger, i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder
(»chartret«), og det er afgørende, at enhver
sådan behandling også er i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (8) og
2002/58/EF (9), som regulerer den behandling af
personoplysninger, der måtte bliver foretaget af bemyndigede
enheder inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af
medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige
uafhængige myndigheder udpeget af medlemsstaterne. |
|
(10) | FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap (»UNCRPD«), som Unionen er part
i, garanterer personer med handicap retten til information og
uddannelse og retten til at deltage i det kulturelle,
økonomiske og sociale liv, alt på lige fod med andre.
UNCRPD kræver, at parterne i overensstemmelse med
international ret tager alle egnede skridt for at sikre, at
lovgivning til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
ikke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for
adgangen til kulturstof for personer med handicap. |
|
(11) | I henhold til chartret er enhver form for
forskelsbehandling, herunder på grund af handicap, forbudt,
og retten for personer med handicap til at nyde godt af
foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og
erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i
samfundslivet, anerkendes og respekteres af Unionen. |
|
(12) | Målene for denne forordning, nemlig
på en ensartet måde at gennemføre
forpligtelserne i medfør af Marrakeshtraktaten for så
vidt angår eksport og import mellem Unionen og de
tredjelande, der er parter i Marrakeshtraktaten, af
tilgængelige formater af visse værker og andre
frembringelser til ikkekommercielle formål til gavn for
målgruppepersoner og at fastlægge betingelserne for
denne eksport og import, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
målenes omfang og virkninger bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål. |
|
(13) | Denne forordning respekterer de
grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er
anerkendt ved navnlig chartret og UNCRPD. Denne forordning
bør fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse
rettigheder og principper - |
|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel
1
Genstand og
anvendelsesområde
Denne forordning fastsætter ensartede regler om den
grænseoverskridende udveksling af visse værker og andre
frembringelser i tilgængeligt format mellem Unionen og
tredjelande, der er parter i Marrakeshtraktaten, uden
rettighedshaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde
eller synshæmmede eller på anden måde har et
læsehandicap, inden for det område, der er harmoniseret
ved direktiv 2001/29/EF og direktiv (EU) 2017/1564, for at
forhindre, at harmoniseringen af eksklusive rettigheder og
undtagelser i det indre marked bringes i fare.
Artikel
2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »værk eller anden
frembringelse«: et værk i form af en bog, et
tidsskrift, en avis, et blad eller anden type skriftligt materiale,
notation, herunder noder, samt tilhørende illustrationer
på ethvert medie, herunder i lydform såsom
lydbøger og i digitale formater, som er beskyttet af
ophavsret og beslægtede rettigheder, og som er offentliggjort
eller på anden lovlig vis stillet til rådighed for
almenheden
2) »målgruppeperson«: en
person, der uanset eventuelle andre handicap:
b) | har en synsnedsættelse, som ikke kan
afhjælpes, så vedkommende får en synsfunktion,
der tilnærmelsesvis svarer til synet hos en person uden en
sådan funktionsnedsættelse, og som derfor er ude af
stand til at læse trykte værker i tilnærmelsesvis
samme grad som en person uden en sådan
funktionsnedsættelse |
|
c) | har et perceptions- eller
læsehandicap, og som derfor er ude af stand til at læse
trykte værker i tilnærmelsesvis samme grad som en
person uden et sådant handicap, eller |
|
d) | på anden måde grundet et
fysisk handicap er ude af stand til at holde eller håndtere
en bog eller fokusere eller bevæge øjnene i et omfang,
der normalt muliggør læsning |
|
3) »tilgængeligt format«: et
værk eller en anden frembringelse, der præsenteres
på en alternativ måde eller i en form, der giver en
målgruppeperson adgang til værket eller frembringelsen,
således at en sådan person får ligeså let
og behagelig adgang som en person uden de i nr. 2) nævnte
funktionsnedsættelser eller handicap
4) »bemyndiget enhed etableret i en
medlemsstat«: en enhed, der er godkendt eller anerkendt af en
medlemsstat til at forestå uddannelse, undervisning af
lærere, tilpasset læsning eller adgang til information
for målgruppepersoner på ikkekommerciel basis. Det
omfatter også offentlige institutioner eller
nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til
målgruppepersoner som en af deres primære aktiviteter,
institutionelle forpligtelser eller som en del af deres
almennyttige opgaver.
Artikel
3
Eksport af
tilgængelige formater til tredjelande
En bemyndiget enhed, der er etableret i en medlemsstat, kan
sprede eller overføre til eller stille til rådighed
for målgruppepersoner eller en bemyndiget enhed, der er
etableret i et tredjeland, der er part i Marrakeshtraktaten, et
tilgængeligt format af et værk eller en anden
frembringelse, der er fremstillet i overensstemmelse med den
nationale lovgivning, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU)
2017/1564.
Artikel
4
Import af
tilgængelige formater fra tredjelande
En målgruppeperson eller en bemyndiget enhed, der er
etableret i en medlemsstat, kan importere eller på anden
måde fremskaffe eller få adgang til og derefter i
overensstemmelse med den nationale lovgivning, der er vedtaget i
henhold til direktiv (EU) 2017/1564, anvende et tilgængeligt
format af et værk eller en anden frembringelse, der er blevet
spredt eller overført til eller stillet til rådighed
for målgruppepersoner eller bemyndigede enheder, af en
bemyndiget enhed i et tredjeland, der er part i
Marrakeshtraktaten.
Artikel
5
Bemyndigede
enheders forpligtelser
1. En bemyndiget enhed, der er etableret i en
medlemsstat, og som udfører de handlinger, der er omhandlet
i artikel 3 og 4, indfører og følger sine egne
praksisser for at sikre, at den:
a) | kun spreder og overfører
tilgængelige formater til og kun stiller tilgængelige
formater til rådighed for målgruppepersoner eller andre
bemyndigede enheder |
|
b) | tager passende skridt for at modvirke, at
tilgængelige formater bliver reproduceret, spredt,
overført til almenheden eller stillet til rådighed til
almenheden på uautoriseret vis |
|
c) | udviser den fornødne omhu ved og
fører registre over sin behandling af værker eller
andre frembringelser og tilgængelige formater heraf og |
|
d) | på sit websted, hvis dette er
passende, eller gennem andre online- eller offlinekanaler
offentliggør og opdaterer oplysninger om, hvordan den
overholder forpligtelserne i litra a)-c). |
|
En bemyndiget enhed etableret i en medlemsstat indfører
og følger de i første afsnit omhandlede praksisser
under fuldstændig overholdelse af de i artikel 6 omhandlede
regler for behandling af målgruppepersoners
personoplysninger.
2. En bemyndiget enhed, der er etableret i en
medlemsstat, og som udfører de handlinger, der er omhandlet
i artikel 3 og 4, forsyner efter anmodning enhver
målgruppeperson, en anden bemyndiget enhed eller en
rettighedshaver med følgende oplysninger på en
tilgængelig måde:
a) | listen over værker eller andre
frembringelser, for hvilke den er i besiddelse af
tilgængelige formater, og hvilke formater det drejer sig om,
og |
|
b) | navn og kontaktoplysninger på de
bemyndigede enheder, den har samarbejdet med i forbindelse med
udvekslingen af tilgængelige formater i henhold til artikel 3
og 4. |
|
Artikel
6
Beskyttelse af
personoplysninger
Behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne
forordning skal ske i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og
2002/58/EF.
Artikel
7
Revision
Senest den 11. oktober 2023 evaluerer Kommissionen denne
forordning og fremlægger de vigtigste resultater i en rapport
til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg, eventuelt ledsaget af forslag
til ændring af denne forordning.
Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med de nødvendige
oplysninger for udarbejdelsen af evalueringsrapporten.
Artikel
8
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den finder anvendelse fra den 12. oktober 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. september 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
(1) Udtalelse af 5.7.2017 (endnu ikke offentliggjort
i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2017 (endnu
ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
17.7.2017.
(3) Rådets afgørelse 2014/221/EU af 14.
april 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte
værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller
på anden måde læsehandicappede (EUT L 115 af
17.4.2014, s. 1).
(4) Domstolens udtalelse af 14.2.2017, 3/15,
ECLI:EU:C:2017:114, præmis 112.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF
af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af
22.6.2001, s. 10).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/1564 af 13. september 2017 om visse tilladte former for
anvendelse af visse værker og andre frembringelser, der er
beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, til gavn
for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på
anden måde har et læsehandicap, og om ændring af
direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret
og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (se side 6
i denne EUT).
(7) Domstolens udtalelse af 14.2.2017, 3/15,
ECLI:EU:C:2017:114, præmis 90.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995,
s. 31). Nævnte direktiv erstattes med virkning fra 25. maj
2018 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L
119 af 4.5.2016, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
Officielle noter
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1564/EU af 13.
september 2017 om visse tilladte former for anvendelse af visse
værker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret
og beslægtede rettigheder, til gavn for personer, der er
blinde eller synshæmmede eller på anden måde har
et læsehandicap, og om ændring af direktiv 2001/29/EF
om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet, EU-tidende 2017, nr. L 242,
side 6.