Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3-14 og 17-21. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 15 og 16.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2018 og var til 1. behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 16. marts 2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 121. Den 3. maj 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at den danske samfundsmodel er stærk og unik. Men for at vores velfærdssamfund skal bestå - også i fremtiden - så kræver det, at der stilles klare krav til de familier, der ønsker at bosætte sig i landet. Hvis ikke man kan forsørge sig selv, ikke er integreret i det danske samfund og ikke kan tale sproget, kan det på sigt få konsekvenser for vores samfundsmodels indretning.

Af denne grund er der i aftalen om nye ægtefællesammenføringsregler gjort op med tilknytningskravet, der i stedet erstattes af nye objektive integrationskrav, der gør det langt lettere for familier, som kan og ønsker at bidrage til fællesskabet, at blive familiesammenført. Med de nye objektive integrationskrav kan familier blive sammenført, hvis der er udsigt til, at ens samlever kan blive vellykket integreret, uanset parrets tilknytning til Danmark. Samtidig er reglerne blevet klarere og mere gennemskuelige, hvorfor man som ansøger aktivt kan arbejde for at blive godkendt, da man som ægtefælle eller samlever samlet skal opfylde 3 ud af 5 integrationsrelevante betingelser ud over et krav om herboendes sprogkundskab.

Socialdemokratiet bemærker desuden, at den løbende tilflytning af ikkevestlige ægtefæller til belastede boligområder, som ikke efterfølgende har lært dansk, og som ikke har et arbejde, historisk har været med til at skabe parallelsamfund. Af denne grund er boligkravet også skærpet i aftalen, så det fremover er en betingelse for ægtefællesammenføring, at boligen ikke ligger i et belastet boligområde. Socialdemokratiet noterer sig, at regeringen med lovforslaget, som noget nyt, har givet ministeren bemyndigelse til fremadrettet at fastsætte de nærmere kriterier for optagelse af et boligområde på listen. Socialdemokratiet ønsker i den forbindelse at understrege, at boligkravslisten efter Socialdemokratiets opfattelse fortsat skal ligge så tæt op ad ghettolisten som muligt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. Efter folketingsvalget i 2011 lempede den socialdemokratisk ledede regering familiesammenføringsreglerne, og det fik sammen med den lempede asylpolitik den konsekvens, at tilstrømningen til Danmark steg markant. Det har været og er fortsat dybt skadeligt for Danmark. Det forsøger vi at rette op på med lovforslaget.

Dansk Folkeparti gik ind i forhandlingerne med det formål at forbedre regeringens udspil, og det er lykkedes. I forhold til regeringens udspil har Dansk Folkeparti bl.a. sikret, at der bliver stillet flere danskprøver, at danskkravene samlet set bliver skærpet, at den økonomiske garantistillelse bliver skærpet, at uddannelseskravene bliver skærpet, og at boligkravet medvirker til at sikre en fornuftig integration i forhold til dem, der bliver i Danmark. Det er DF´s forventning, at disse ændringer i udlændingeloven vil medføre endnu et fald i den samlede indvandring til Danmark. DF vil følge udviklingen.

Dansk Folkeparti har siden folketingsvalget arbejdet målrettet på dels at reducere den ikkevestlige indvandring, herunder især den muslimske indvandring, dels at reducere den samlede indvandring til Danmark. Det er heldigvis lykkedes. DF har gjort det ved skiftevis at lave flertal med regeringen og et par gange sammen med andre partier i Folketinget.

Nu tager Folketinget så med dette lovforslag endnu et skridt. De enkelte elementer i lovforslaget vil med stor sandsynlighed begrænse tilstrømningen yderligere.

Vi havde gerne fra Dansk Folkepartis side set, at der i visse tilfælde kunne opnås enighed om at fritage danskere for nogle af kravene, men da der ikke er flertal for dette på grund af de øvrige partiers store kærlighed til konventionerne - en kærlighed, der for disse partier er større end kærligheden til det danske folk - er det desværre ikke muligt. Vi havde også gerne set, at der var kommet et loft over ikkevestlig indvandring ind i aftalen, men det var der ikke andre partier, der ønskede at bakke op om. Dette til trods står vi med et afbalanceret og ganske fornuftigt lovforslag. I Dansk Folkeparti tog vi som sagt godt imod ministerens udspil, da det kom, og vi har så i forhandlingerne fået lagt nogle ekstra elementer ind i aftalen.

Dansk Folkeparti mener, at Folketinget med lovforslaget stiller nogle rimelige krav til personer, der ønsker at hente en ægtefælle til landet.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 14-16 og 21.

Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af udvalget er modstandere af tilknytningskravet og konstaterer, at det med det foreliggende lovforslag ikke er lykkedes at finde et rimeligt svar på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Biao mod Danmark, hvor domstolen konstaterede, at administrationen af tilknytningskravet førte til indirekte diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Lovforslaget opbygger en række nye forhindringer, som gør det svært for mange danske statsborgere at få lov til at leve i Danmark med deres udenlandske ægtefæller: Kravet om sikkerhedsstillelse sættes op til 100.000 kr., beboere i visse udsatte boligområder afskæres fra familiesammenføring, der stilles krav til den herboende om at bestå danskprøve 3, og der stilles nye krav til den udenlandske ægtefælle om at leve op til prøvekrav efter ankomsten til Danmark. Alle disse nye forhindringer kunne man undlade at indføre, og Danmark ville stadig have regler om ægtefællesammenføring, som ville være blandt de strengeste i Europa. Enhedslisten og Radikale Venstre ønsker reglerne om ægtefællesammenføring lempet, og dette lovforslag går i den modsatte retning.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4-8, 14-16 og 21.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I indledningen ændres »og senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018« til: » oglov nr. 317 af 25. april 2018 og senest ved § 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018«.

[Opfølgning på lov nr. 317 af 25. april 2018]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og RV):

2) Nr. 3 affattes således:

»3. § 9, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau og ægtefællerne eller samleverne opfylder mindst tre af følgende betingelser:

1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

2) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.

4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Stk. 8. Har ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland, medregnes pensionsårene som arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen i stk. 7, nr. 4.

Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse i medfør af §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.«

Stk. 8-12 bliver herefter stk. 10-14.«

[Skærpelser af boligkravet udgår]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

3) I det under nr. 3 foreslåede § 9, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.«

[Mulighed for at udstede boligkravslisten for ægtefællesammenføring samtidig med listen over udsatte boligområder]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I det under nr. 3 foreslåede § 9, stk. 10, ændres »9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller 9 q«.

[Opfølgning på lov nr. 317 af 25. april 2018]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF og KF):

5) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf,«.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.«

[Overførsel af kravet om underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab til reglerne om ægtefællesammenføring]

6) I nr. 9 ændres i den indledende tekst »stk. 15, nr. 6,« til: »stk. 15, nr. 7,«, og de foreslåede to nye numre betegnes 7 og 8.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

7) I nr. 11 ændres »stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16,« til: »stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

8) I nr. 12 ændres »stk. 15, nr. 6 og 7, og stk. 16, nr. 2 og 3,« til: »stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16, nr. 2 og 3,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

9) Nr. 22 affattes således:

»22. I § 9 indsættes efter stk. 30, der bliver stk. 34, som nyt stykke:

»Stk. 35. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, der er etableret af udlændinge- og integrationsministeren. Prøven skal være bestået senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Har udlændingen aflagt, men ikke bestået prøven inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.«

Stk. 31-37 bliver herefter til stk. 36-42.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10 og 11]

10) Efter nr. 22 indsættes som nye numre:

»02. I § 9, stk. 31, der bliver stk. 36, ændres »stk. 34« til: »stk. 39«, og to steder ændres »stk. 30« til: »stk. 34«.

03. § 9, stk. 32, der bliver stk. 37, affattes således:

»Stk. 37. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 39, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 35, har bestået danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.««

[Justering af ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen]

11) Nr. 23 affattes således:

»23. I § 9, stk. 33, der bliver stk. 38, ændres »stk. 34« til: »stk. 39«.«

[Justering af ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen]

12) Nr. 24 affattes således:

»24. I § 9, stk. 34, der bliver stk. 39, ændres »stk. 31-33« til: »stk. 36-38«, og »10.000 kr.« ændres til: »60.000 kr.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9-11]

13) I nr. 29 ændres »§ 9, stk. 26-33 og 36-41« til: »§ 9, stk. 26-33 og 36-42«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9-11]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

14) Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 9 q, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 8 og 9,« til: »§ 9, stk. 11 og 12,«.«

[Opfølgning på lov nr. 317 af 25. april 2018]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og RV):

15) Nr. 35 affattes således:

»35. I § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.,« til: »§ 9, stk. 6, stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt.,«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

16) Nr. 37 udgår.

[Hjemler til inddragelse af opholdstilladelse som følge af manglende opfyldelse af det skærpede boligkrav udgår. Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

17) I nr. 42 ændres »§ 9, stk. 26, 27, 36 og 37« til: »§ 9, stk. 26, 27 og 36-38«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9-11]

18) I nr. 45 ændres »§ 9, stk. 36 og 37,« til: »§ 9, stk. 36-38,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9-11]

Til § 2

19) I stk. 3 ændres »§ 1, nr. 1-29« til: »§ 1, nr. 1-7, 01, 8-22, 02, 03 og 23-29«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 10]

20) I stk. 4 ændres »§ 1, nr. 1-29« til: »§ 1, nr. 1-7, 01, 8-22, 02, 03 og 23-29«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 10]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

21) I stk. 5 ændres »lov nr. 124 af 26. februar 2018« til: »§ 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018«.

[Opfølgning på lov nr. 319 af 25. april 2018]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) er indført en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fordi de har været ansat ved herværende internationale organisationer, EU-institutioner el.lign. og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig længe her i landet. Opholdsordningen omfatter også udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever og mindreårige børn.

Som opfølgning på lov nr. 317 af 25. april 2018 stilles ændringsforslag nr. 4 og 14.

Ændringsforslag nr. 1 fastsætter på den baggrund, at indledningen til lovforslagets § 1 ændres.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at lade de foreslåede skærpelser af boligkravet udgå af lovforslaget.

Med ændringsforslaget nyaffattes lovforslagets § 1, nr. 3, så de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 6 og 7, udgår.

Ændringsforslaget indebærer således, at de foreslåede nye betingelser om, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke må ligge i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, og at parret, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må flytte til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse, udgår af lovforslaget.

Ændringsforslaget indebærer også, at den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, udgår af lovforslaget.

Boligkravet vil herefter som hidtil fremgå af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6. Efter denne bestemmelse skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. For så vidt angår gældende ret om boligkravet, henvises i øvrigt til punkt 2.5.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at de foreslåede bestemmelser vedrørende et nyt integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8 og 9, bliver til § 9, stk. 7 og 8, mens den foreslåede nye bestemmelse vedrørende et besøgskrav i udlændingelovens § 9, stk. 10, bliver til § 9, stk. 9.

Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 8-10, der med ændringsforslaget bliver til § 9, stk. 7-9. For så vidt angår indholdet af disse foreslåede bestemmelser, henvises således til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det er hensigten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst. Modsat aftalen af 7. februar 2018 er der ikke lagt op til, at kriterierne skal være opfyldt mindst 2 år i træk.

Samtidig forudsættes det, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne justeres, herunder som følge af ændringer af kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsættes endvidere, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der svarer til kriteriet i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring. Det forudsættes i bemærkningerne, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring udstedes den 1. december hvert år, første gang dog den 1. juli 2018 og anden gang den 1. december 2019.

Den 9. maj 2018 er der indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (herefter aftalen af 9. maj 2018). Med aftalen af 9. maj 2018 er der bl.a. enighed om nye ghettokriterier. Det fremgår således af punkt 1 i aftalen, at de fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men at kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet justeres.

Med aftalen af 9. maj 2018 gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området, eksklusive uddannelsessøgende, udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes. Det drejer sig dels om udsatte boligområder, dvs. boligområder, der opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels ghettoområder, dvs. boligområder, der opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5.

Ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018 og herefter hvert år den 1. december.

For at begrænse antallet af lister med forskellige kriterier sigtes der efter, at kriterierne for boligkravslisten for ægtefællesammenføring kan fastsættes på samme måde som kriterierne for en eventuelt kommende liste for udsatte boligområder.

Henset til at ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier først forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018, er det imidlertid fortsat hensigten, at de boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.

Det er herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på boligkravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018 - dvs. samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og lister over udsatte boligområder efter de nye kriterier - fastsættes på samme måde som kriterierne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018, således som disse udmøntes i lovgivningen. Det vil sige, at boligområderne skal opfylde mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, der vedrører tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelse, bruttoindkomst og kriminalitet.

Det forudsættes fortsat, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der svarer til kriterium 5 i aftalen af 9. maj 2018.

Det anførte indebærer, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil skulle udstedes første gang den 1. juli 2018, anden gang samtidig med offentliggørelsen af listen over udsatte boligområder, dvs. forventeligt den 1. december 2018, og herefter hvert år den 1. december, hvilket vil være sammenfaldende med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier.

Ændringsforslaget skal på den baggrund gøre det muligt at udstede bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring to gange i 2018 og 2019 og derefter en gang årligt.

Muligheden for at udstede bekendtgørelsen to gange i 2019 er medtaget for det tilfælde, at ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier - mod forventningen - offentliggøres første gang i 2019 og ikke den 1. december 2018.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 10, indebærer, at der indføres et besøgskrav som betingelse for ægtefællesammenføring.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 10, vil besøgskravet være opfyldt, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet, fordi der ikke over for den pågældende stilles krav om visum eller opholdstilladelse, jf. §§ 1-3 og § 5, stk. 2, opholdt sig lovligt her i landet, fordi den pågældende har visum, jf. §§ 4-4 b, opholdt sig lovligt her i landet i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdt sig lovligt her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Det foreslåede besøgskrav i § 9, stk. 10, vil således være opfyldt, hvis ansøgeren (mindst) én gang har opholdt sig i Danmark på baggrund af et af de opholdsgrundlag, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Ved § 1, nr. 18, i lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) blev som § 9 q indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q er indført en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fordi de har været ansat ved herværende internationale organisationer, EU-institutioner el.lign., og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig længe her i landet. Opholdsordningen omfatter også udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever og mindreårige børn.

Ændringsforslaget stilles til den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, og fastsætter, at henvisningen til §§ 9 i-9 n eller 9 p ændres til en henvisning til §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q. Det vil sige, at der som noget nyt også henvises til den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

Ændringsforslaget indebærer, at besøgskravet også vil være opfyldt, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q.

Til nr. 5

Reglerne om ægtefællesammenføring omfatter bl.a. de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, der alene finder anvendelse for de herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e. Udlændingelovens § 9, stk. 12, indeholder ikke et krav om, at den herboende udlænding har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændingelovens § 11, stk. 3, indeholder de grundlæggende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er det en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. For så vidt angår gældende ret, henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med aftalen af 7. februar 2018 er regeringen og aftaleparterne enige om at skærpe de overførte betingelser i reglerne om ægtefællesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. aftalens punkt »3. Skærpelse af de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse« og bilag 1 til aftalen.

I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag 1 hertil foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5-10, at skærpe en række af de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, så de kommer til at afspejle de gældende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3. Af nærmere angivne grunde er det dog foreslået ikke at overføre kravet om underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, til reglerne om ægtefællesammenføring, jf. punkt 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er imidlertid fundet rigtigst for fuldstændighedens skyld også at overføre kravet om underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, til reglerne om ægtefællesammenføring.

Ændringsforslaget fastsætter således, at der i udlændingelovens § 9, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes en ny bestemmelse i nr. 5 om, at den herboende udlænding har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.

Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 15, nr. 5, indebærer, at det er en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende udlænding har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller, hvis udlændingen ikke kan underskrive erklæringen, at udlændingen på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Det kan f.eks. være nødvendigt at lade udlændingen tilkendegive sin accept af erklæringens indhold på anden vis, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive erklæringen.

Erklæringen skal underskrives eller indholdet af erklæringen på anden vis accepteres senest på det tidspunkt, hvor der søges om ægtefællesammenføring. Erklæringen skal indsendes til Udlændingestyrelsen, i forbindelse med at den herboende person indleverer sin del af ansøgningsskemaet. Erklæringen er tilgængelig på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Det nye krav i stk. 15, nr. 5, stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det betyder f.eks., at der skal ses bort fra kravet om underskrevet erklæring, hvis FN's Handicapkonvention tilsiger det. Det påhviler den herboende person at dokumentere, at der foreligger et handicap, som bevirker, at der skal ses bort fra kravet. Den herboende person skal således fremlægge dokumentation for, at den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af erklæringen og derfor ikke kan underskrive erklæringen eller på anden vis acceptere indholdet heraf.

Til nr. 6

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 9, at udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, der bliver stk. 15, nr. 6, ophæves, og i stedet indsættes to nye numre, som betegnes 6 og 7.

Ændringsforslaget fastsætter, at i den indledende tekst ændres § 15, nr. 6, til § 15 nr. 7, og de foreslåede to nye numre betegnes 7 og 8.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 7

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 12, at i udlændingelovens § 9, stk. 13, der bliver stk. 17, ændres bl.a. henvisningen til stk. 12, nr. 1-6, til en henvisning til stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16.

Ændringsforslaget fastsætter, at stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16 ændres til stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 8

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 11, at i udlændingelovens § 9, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 18, 1. og 2. pkt., ændres bl.a. henvisningen til stk. 12, nr. 1-6, til en henvisning til stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16, nr. 2 og 3.

Ændringsforslaget fastsætter, at stk. 15, nr. 1-7, og stk. 16, nr. 2 og 3, ændres til stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16, nr. 2 og 3.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 9

Ændringsforslaget går ud på at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 22.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den justering af ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen, der foreslås med ændringsforslag nr. 10 og 11.

Ændringsforslaget fastsætter, at der i udlændingelovens § 9 efter stk. 30, der bliver stk. 34, indsættes et nyt stykke 35.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 35, er enslydende med den bestemmelse, der i lovforslagets § 1, nr. 22, er foreslået som § 9, stk. 35. Ændringsforslaget vil dog flytte den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 35, så den indsættes mellem de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 30 og 31, og ikke i stedet for den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 31.

For en nærmere beskrivelse af indholdet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 35, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at den i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 36, udgår. Det vil sige, at forslaget om, at den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med 60.000 kr., når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, udgår.

Det skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 10, der bl.a. går ud på at nyaffatte bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 32, der bliver stk. 37. Den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 37, betyder, at den økonomiske sikkerhed fortsat kan nedsættes med 10.000 kr., når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau rettidigt.

Til nr. 10

Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske sikkerhed nedsættes med 20.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr., når udlændingen har bestået danskprøverne på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk. Efter gældende ret nedsættes sikkerhedsstillelsen således efter en trappestigemodel, der ender på højst 40.000 kr. svarende til 80 pct. af det beløb på 50.000 kr., der skal stilles sikkerhed for.

Det fremgår af punktet »5. Skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse« i aftalen af 7. februar 2018, at den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis udlændingen består en danskprøve på et højere niveau, end hvad der følger af danskkravet efter en periode som familiesammenført her i landet, opretholdes (men justeres i lyset af skærpelsen af danskkravet).

Justeringen af ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at hæve det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i 2018-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

I lovforslaget er det på den baggrund foreslået at ændre de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 31-33, så den økonomiske sikkerhedsstillelse kan nedsættes med 60.000 kr. i 2018-niveau, når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, og med yderligere 20.000 kr. i 2018-niveau, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24, og bemærkningerne hertil.

Forslagene i lovforslagets § 1, nr. 22-24, vil betyde, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke længere kan nedsættes, når udlændingen har bestået danskprøven på A1-niveau, men at det beløb, som sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med, når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, forhøjes under hensyntagen hertil. Forslagene vil betyde, at den økonomiske sikkerhed vil kunne nedsættes med højst 80.000 kr. svarende til 80 pct. af det beløb på 100.000 kr., der skal stilles sikkerhed for.

Det er imidlertid fundet mere rigtigt at holde fast i, at sikkerheden nedsættes med de samme beløb som i dag, dvs. med 20.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr., når udlændingen har bestået danskprøverne på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk. Den økonomiske sikkerhed vil dermed kunne nedsættes med højst 40.000 kr. svarende til 40 pct. af det beløb på 100.000 kr., der skal stilles sikkerhed for.

Ændringsforslag nr. 10 og 11 går herefter ud på at ændre de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 31-33, så den økonomiske sikkerhed fortsat nedsættes med 20.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr., når udlændingen har bestået danskprøverne på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.

Ændringsforslag nr. 10 fastsætter, at der indsættes to nye numre i lovforslaget. Det første nummer ændrer den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 31, mens det andet nummer nyaffatter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 32.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 31, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Det første nye nummer i ændringsforslaget fastsætter, at i udlændingelovens § 9, stk. 31, der bliver stk. 36, ændres stk. 34 til stk. 39, ligesom stk. 30 to steder ændres til stk. 34.

Det indebærer, at den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 31, videreføres i udlændingelovens § 9, stk. 36. Det betyder, at den økonomiske sikkerhed fortsat kan nedsættes med 20.000 kr., når udlændingen har bestået danskprøven på A1-niveau rettidigt.

Det indebærer endvidere, at henvisningerne til andre stykker i udlændingelovens § 9 ændres. Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 32, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.

Det andet nye nummer i ændringsforslaget går ud på at nyaffatte bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 32, der bliver stk. 37.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 37, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 39, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 35, har bestået danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Det angivne beløb på 10.000 kr. er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstilleren over for den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet over for, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillesen måtte være transporteret til. Anmodningen skal vedlægges dokumentation for, at den ægtefællesammenførte udlænding inden for fristerne i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 35, har bestået danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Hvis betingelserne for nedsættelse af sikkerhedsstillelsen er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode kontoførende pengeinstitut eller det pengeinstitut, der har stillet anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiske sikkerhed eller om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.

Nedsættelsen af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillerens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, indebærer bl.a., at det beløb, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk, forhøjes fra 10.000 kr. til 20.000 kr.

Ændringsforslaget går ud på at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 23.

Ændringsforslaget er et led i den justering af ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen, der er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9.

Ændringsforslaget fastsætter, at i udlændingelovens § 9, stk. 33, der bliver stk. 38, ændres stk. 34 til stk. 39.

Ændringsforslaget indebærer, at den økonomiske sikkerhed fortsat kan nedsættes med 10.000 kr., når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at henvisningen til et andet stykke i udlændingelovens § 9 ændres. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 34, kan nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 31-33 alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 10.000 kr.

Den foreslåede ændring af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, indebærer bl.a., at det beløb, som den økonomiske sikkerhed mindst skal udgøre efter nedsættelse som følge af beståede danskprøver, forhøjes fra 10.000 kr. til 20.000 kr.

Ændringsforslaget går ud på at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 24.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den justering af ordningen med gradvis nedsættelse af sikkerhedsstillelsen, der er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 10.

Ændringsforslaget fastsætter, at i udlændingelovens § 9, stk. 34, der bliver stk. 39, ændres stk. 31-33 til stk. 36-38, og 10.000 kr. ændres til 60.000 kr.

Ændringsforslaget indebærer, at nedsættelsen af den økonomiske sikkerhedsstillelse alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at henvisningen til andre stykker i udlændingelovens § 9 ændres. Der er tale om konsekvensændringer som følge af de øvrige foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9.

Til nr. 13

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 29, at i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres § 9, stk. 22-29 og 31-37, til § 9, stk. 26-33 og 36-41.

Ændringsforslaget går ud på at ændre lovforslagets § 1, nr. 29, så § 9, stk. 26-33 og 36-41, ændres til § 9, stk. 26-33 og 36-42.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 9-11.

Til nr. 14

Ved § 1, nr. 18, i lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) er indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q er indført en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, fordi de har været ansat ved herværende internationale organisationer, EU-institutioner el.lign., og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig længe her i landet. Opholdsordningen omfatter også udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever og mindreårige børn.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af stk. 1. § 9, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Ændringsforslaget fastsætter, at henvisningen i udlændingelovens § 9 q, stk. 2, 2. pkt., til § 9, stk. 8 og 9, ændres til § 9, stk. 11 og 12.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer af udlændingelovens § 9, der er foreslået i lovforslaget.

Til nr. 15

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 2 vil bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., skulle henvise til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, og ikke den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 6, nr. 1, der udgår.

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 2 vil udlændingelovens § 9, stk. 15 og 20, blive til stk. 18 og 23 og ikke til stk. 19 og 24.

Med ændringsforslaget foreslås det derfor at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 16

I forlængelse af de foreslåede skærpelser af boligkravet er det i lovforslagets § 1, nr. 37, foreslået at indføre to nye bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1, der giver hjemmel til at inddrage en opholdstilladelse som ægtefællesammenført, hvis det skærpede boligkrav ikke opfyldes.

Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede nye hjemler til at inddrage en opholdstilladelse som ægtefællesammenført udgår.

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforlag nr. 2, hvorefter de foreslåede skærpelser af boligkravet udgår.

Til nr. 17

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 42, at i udlændingelovens § 46, stk. 1, ændres § 9, stk. 22, 23 og 31-33, til § 9, stk. 26, 27, 36 og 37.

Ændringsforslaget går ud på at ændre lovforslagets § 1, nr. 42, så § 9, stk. 26, 27, 36 og 37, ændres til § 9, stk. 26, 27 og 36-38.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 9-11.

Til nr. 18

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 45, at i udlændingelovens § 48 g ændres § 9, stk. 31-33, til § 9, stk. 36 og 37.

Ændringsforslaget går ud på at ændre lovforslagets § 1 nr. 45, så § 9, stk. 36 og 37, ændres til § 9, stk. 36-38.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 9-11.

Til nr. 19

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 3, fastsætter, at kan der ikke efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3, meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-29.

Ændringsforslaget fastsætter, at § 1, nr. 1-29, ændres til § 1, nr. 1-32.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10.

Til nr. 20

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 4, fastsætter, at stadfæster Udlændingenævnet en afgørelse, hvor der efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3, meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, anmoder nævnet samtidig Udlændingestyrelsen om at tage stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-29.

Ændringsforslaget fastsætter, at § 1, nr. 1-29, ændres til § 1, nr. 1-32.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10.

Til nr. 21

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5, fastsætter, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 27, 3. pkt., og stk. 36, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og stk. 40, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 19 og 26.

Ændringsforslaget fastsætter, at lov nr. 124 af 26. februar 2018 ændres til lov nr. 319 af 25. april 2018, og at § 1, nr. 19 og 26 ændres til § 1, nr. 20-29.

Der er tale om, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5, opdateres som følge af lov nr. 319 af 25. april 2018.

Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.