Fremsat den 2. maj 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love1)
(Justering af reglerne om fast driftssted
ved investering via transparente enheder, beskatning af
beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner,
EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i
momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper, og
justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter
m.v.)
§ 1
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016,
§ 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22 i lov nr. 1555
af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1683 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,
udgår », eller oppebærer afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1«.
2. I
§ 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., udgår »eller
afståelsessummer«.
3. I
§ 2 indsættes efter stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer,
gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a,
når der foreligger næringsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person,
hvormed selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, og
virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et
integreret led heri.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
4. I
§ 2 C, stk. 5, 9. pkt.,
udgår »m.v.«
5. I
§ 2 D, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »og overdrageren« til: », og
overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed
overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2,«.
6. I
§ 2 D, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »aktionæren«: »eller
fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.
7. § 3,
stk. 1, nr. 19, 4. og 5. pkt.,
ophæves.
8. I
§ 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., der
bliver 4. pkt., ændres »3. og 5. pkt.« til:
»3. pkt.«
9. I
§ 11 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af § 1
eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er
hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS, og debitor dels efter stk. 1 ikke kunne have fået
fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde
været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om tynd
kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag for de
tilsvarende beløb. Dette gælder dog ikke for renter af
lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller
hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har
stillet sikkerhed for.«
10. I
§ 11 B, stk. 4, nr. 5, 1. pkt.,
udgår »og skattepligtige afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B«.
11.
Efter § 13 I indsættes:
Ȥ 13 J.
Pensionsinstitutter, jf. stk. 3 og 4, som er skattepligtige efter
§ 2, stk. 1, litra b, skal anvende lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i
opgørelsen af fortjenesten ved fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven. Efter lagerprincippet
opgøres indkomstårets gevinst og tab som
forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved
indkomstårets slutning og handelsværdien af ejendommen
ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i
indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem handelsværdien ved indkomstårets slutning og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog 6. pkt.
Er ejendommen afstået i indkomståret, opgøres
gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og handelsværdien ved
indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og
afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og
tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi, jf. dog 6. pkt. Ved opgørelse af gevinst
og tab på fast ejendom efter 3. og 5. pkt., hvortil der er
ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger,
anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskuddet. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke
anvendelse.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af gevinsten efter stk. 1 kan pensionsinstituttet
fradrage tidligere års tab vedrørende fast ejendom
opgjort efter stk. 1, som ikke er modregnet i indtægt eller
fortjeneste beskattet efter stk. 1.
Stk. 3. Som
pensionsinstitut anses selskaber og foreninger m.v., der er
hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, og
som
1) har
tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed efter direktiv
2016/2341/EU eller direktiv 2003/41/EF med senere ændringer,
eller
2) opfylder
betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i
pensionsbeskatningslovens § 52.
Stk. 4. Stk. 3
omfatter ikke forsikringsselskaber, uagtet at de driver virksomhed
omfattet af direktivernes artikel 4.«
12. I
§ 21 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Indkomstskatten for indtægt og fortjeneste som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra b, som modtages af et pensionsinstitut
omfattet af § 13 J, udgør 15,3 pct. af den
skattepligtige indkomst.«
13. I
§ 32, stk. 5, nr. 4, udgår
»og skattepligtige afståelsessummer vedrørende
aktier m.v., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven«.
14. I
§ 33, 3. pkt., ændres
»eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse
erhvervsdrivende selskaber« til: »og virksomheder med
begrænset hæftelse, der opløses efter denne
bestemmelse, jf. § 20 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder«.
§ 2
I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13 A, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 46,
stk. 3, 1. pkt., ændres »udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B« til:
»udbytter og gevinster«.
2. I
§ 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, 3.
pkt., og § 46, stk. 3, 2.
og 3. pkt., ændres
»udbytter, gevinster og afståelsessummer« til:
»udbytter og gevinster«.
3. I
§ 13 A, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B« til: »udbytter, gevinster og
tab«.
4. I
§ 17 A, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »og afståelsessummer«.
5. I
§ 23, stk. 2, 5. pkt.,
ændres »§§ 16 A eller 16 B« til:
»§ 16 B, stk. 1«.
6. I
§ 23, stk. 7, 5. pkt.,
ændres »§§ 16 A og 16 B« til:
»§ 16 B, stk. 1«.
7. I
§ 39, stk. 3, 2. pkt., udgår
»efter skatteministerens bestemmelse«.
8. I
§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »erhvervelse af afståelsessummer for
aktier, jf. ligningslovens § 16 B, og ved«.
§ 3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 2 i
lov nr. 1195 af 14. november 2017 og § 3 i lov nr. 1431 af 11.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes som 2. pkt.:
»For biler, hvis brændstofforbrug er
fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan
harmoniserede prøvningsprocedure for lette
køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning
nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes brændstofforbruget
til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én
decimal.«
2. § 3,
stk. 1, litra A og B, affattes
således:
» | A. Benzindrevne biler m.v. | Brændstofforbrug (Kilometer pr. liter) | Forbrugsafgift pr. halvår
(kr.) |
| Personbiler registreret 1. gang her i
landet før den 3. oktober 2017 og varebiler. | Personbiler registreret 1. gang her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere. | Mindst 50,0 | 310 | 310 | Under 50,0 men ikke under 44,4 | 310 | 350 | Under 44,4 men ikke under 40,0 | 310 | 365 | Under 40,0 men ikke under 36,4 | 310 | 380 | Under 36,4 men ikke under 33,3 | 310 | 400 | Under 33,3 men ikke under 28,6 | 310 | 430 | Under 28,6 men ikke under 25,0 | 310 | 470 | Under 25,0 men ikke under 22,2 | 310 | 510 | Under 22,2 men ikke under 20,0 | 310 | 545 | Under 20,0 men ikke under 18,2 | 600 | 840 | Under 18,2 men ikke under 16,7 | 890 | 1.120 | Under 16,7 men ikke under 15,4 | 1.190 | 1.430 | Under 15,4 men ikke under 14,3 | 1.480 | 1.720 | Under 14,3 men ikke under 13,3 | 1.770 | 2.005 | Under 13,3 men ikke under 12,5 | 2.060 | 2.300 | Under 12,5 men ikke under 11,8 | 2.350 | 2.580 | Under 11,8 men ikke under 11,1 | 2.640 | 2.880 | Under 11,1 men ikke under 10,5 | 2.930 | 3.170 | Under 10,5 men ikke under 10,0 | 3.230 | 3.460 | Under 10,0 men ikke under 9,1 | 3.800 | 4.030 | Under 9,1 men ikke under 8,3 | 4.400 | 4.640 | Under 8,3 men ikke under 7,7 | 4.980 | 5.220 | Under 7,7 men ikke under 7,1 | 5.560 | 5.800 | Under 7,1 men ikke under 6,7 | 6.140 | 6.370 | Under 6,7 men ikke under 6,3 | 6.730 | 6.970 | Under 6,3 men ikke under 5,9 | 7.310 | 7.550 | Under 5,9 men ikke under 5,6 | 7.890 | 8.130 | Under 5,6 men ikke under 5,3 | 8.500 | 8.730 | Under 5,3 men ikke under 5,0 | 9.080 | 9.310 | Under 5,0 men ikke under 4,8 | 9.650 | 9.890 | Under 4,8 men ikke under 4,5 | 10.230 | 10.470 | Under 4,5 | 10.830 | 11.070 |
|
B. Dieseldrevne biler m.v.
Brændstofforbrug (Kilometer pr. liter) | Forbrugsafgift pr. halvår
(kr.) | Udligningsafgift pr. halvår
(kr.) |
| Personbiler registreret 1. gang her i
landet før den 3. oktober 2017 og varebiler | Personbiler registreret 1. gang her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere. |
| Mindst 56,3 | - | 310 | 120 | Under 56,3 men ikke under 50,0 | - | 350 | 120 | Under 50,0 men ikke under 45,0 | - | 365 | 120 | Under 45,0 men ikke under 41,0 | - | 380 | 120 | Under 41,0 men ikke under 37,6 | - | 400 | 120 | Under 37,6 men ikke under 32,1 | - | 430 | 120 | Under 32,1 men ikke under 28,1 | - | 470 | 580 | Under 28,1 men ikke under 25,0 | - | 510 | 1.040 | Under 25,0 men ikke under 22,5 | 310 | 545 | 1.130 | Under 22,5 men ikke under 20,5 | 600 | 840 | 1.240 | Under 20,5 men ikke under 18,8 | 890 | 1.120 | 1.340 | Under 18,8 men ikke under 17,3 | 1.190 | 1.430 | 1.450 | Under 17,3 men ikke under 16,1 | 1.480 | 1.720 | 1.550 | Under 16,1 men ikke under 15,0 | 1.770 | 2.005 | 1.670 | Under 15,0 men ikke under 14,1 | 2.060 | 2.300 | 1.790 | Under 14,1 men ikke under 13,2 | 2.350 | 2.580 | 1.910 | Under 13,2 men ikke under 12,5 | 2.640 | 2.880 | 2.030 | Under 12,5 men ikke under 11,9 | 2.930 | 3.170 | 2.130 | Under 11,9 men ikke under 11,3 | 3.230 | 3.460 | 2.230 | Under 11,3 men ikke under 10,2 | 3.800 | 4.030 | 2.470 | Under 10,2 men ikke under 9,4 | 4.400 | 4.640 | 2.680 | Under 9,4 men ikke under 8,7 | 4.980 | 5.220 | 2.890 | Under 8,7 men ikke under 8,1 | 5.560 | 5.800 | 3.140 | Under 8,1 men ikke under 7,5 | 6.140 | 6.370 | 3.320 | Under 7,5 men ikke under 7,0 | 6.730 | 6.970 | 3.530 | Under 7,0 men ikke under 6,6 | 7.310 | 7.550 | 3.790 | Under 6,6 men ikke under 6,2 | 7.890 | 8.130 | 3.990 | Under 6,2 men ikke under 5,9 | 8.500 | 8.730 | 4.200 | Under 5,9 men ikke under 5,6 | 9.080 | 9.310 | 4.450 | Under 5,6 men ikke under 5,4 | 9.650 | 9.890 | 4.670 | Under 5,4 men ikke under 5,1 | 10.230 | 10.470 | 4.960 | Under 5,1 | 10.830 | 11.070 | 5.190 |
|
« |
§ 4
I fusionsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, som
ændret ved § 5 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 1 i
lov nr. 1557 af 13. december 2016, § 4 i lov nr. 1375 af 4.
december 2017 og § 12 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9 indsættes efter
»aktionæren«: »eller fysiske eller
juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som
omhandlet i ligningslovens § 2,«.
2. I
§ 14 indsættes som nr. 17 og 18:
»17)
Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med
en andelskasse som nævnt i nr. 3 med sparekassen som
fortsættende pengeinstitut.
18) Når en
af de i nr. 3 nævnte andelskasser fusionerer med et
aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med
aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut.«
§ 5
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og
senest ved § 36 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 2,
stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt.,
ophæves.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
udgår »eller erhverver afståelsessummer omfattet
af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
3. I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 3., 4. og
5. pkt., ændres
»Skattepligten omfatter« til: »Som skattepligtigt
udbytte anses«.
4. I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., ændres »dennes
ægtefælle« til: »fysiske eller juridiske
personer, hvormed den pågældende person har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.
5. I
§ 2, stk. 6, 1. og 2. pkt., udgår »eller
afståelsessummer«.
6. I
§ 2 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer,
gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4,
når der foreligger næringsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person,
hvormed personen har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, og
virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et
integreret led heri.«
7. § 65,
stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes
således:
»Opkøb af egne aktier eller andele
sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Til
udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16
A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3,
nr. 1, litra a-d, er opfyldt.«
8. I
§ 65, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »afståelsessummer«:
»omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
9. I
§ 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., udgår »og
udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
10. I
§ 65 A, stk. 1, udgår
»eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B«.
11. I
§ 67, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »skattepligtig efter § 1,« til:
»skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr.
4,«.
12. I
§ 67, stk. 2, ændres
»efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter
fondsbeskatningsloven,« til: »efter
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a,
eller fondsbeskatningsloven,«.
13. I
§ 73 E, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »efter skatteministerens bestemmelse«.
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved § 6
i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 16 A, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »stk. 3«: », og
afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1«.
2. I
§ 16 C, stk. 4, nr. 3, udgår
», afståelsessummer efter § 16 B«.
§ 7
I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 4,
stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og
3.
2. I
§ 4, stk. 2, nr. 4, der bliver nr.
3, udgår », jf. dog nr. 2.«
3. I
§ 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, udgår »og
2«.
4. I
§ 5, stk. 3, ændres
»§ 4, stk. 2, nr. 3 eller 4,« til: »§
4, stk. 2, nr. 2 eller 3,«.
§ 8
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474
af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13, stk. 1, nr. 19, 1. pkt.,
indsættes efter »fritaget for afgift,«: »i
henhold til nr. 1-6, 13 og 15 for så vidt angår
transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler
specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og
21,«.
2. I
§ 45 indsættes efter stk. 13
som nyt stykke:
»Stk. 14.
Afgiftspligtige personer kan for indkøb, for hvilke afgiften
efter denne lov ikke kan fradrages, få godtgjort afgiften
efter denne lov af den afgift, der godtgøres efter
følgende love:
1) Lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
2) Lov om afgift
af elektricitet.
3) Lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v.
4) Lov om afgift
af naturgas og bygas m.v.
5) Lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og
16.
§ 9
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret senest ved § 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 51 udgår
»afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B,«.
§ 10
I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, nr. 5, ændres
»fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige
afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §
18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B«
til: »gevinst og fradragsberettigede tab efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 og 22«.
2. I
§ 4, stk. 1, nr. 5 a, ændres
»gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B« til:
»gevinst og fradragsberettigede tab«.
3. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
nr. 5 a som nyt nummer:
»5 b)
beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut,
realkreditinstitut, fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative
investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en
investeringsrådgiver, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut,
og som ve?drører investering i en aktie eller et
investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§§ 19 eller 22,«
4. I
§ 4, stk. 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk.
6, udgår »samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B«.
5. I
§ 4 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5 b, medregnes modtagne
beløb vedrørende en aktie eller et investeringsbevis
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til den
personlige indkomst, såfremt aktien m.v. ville være
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis den ikke
var omfattet af samme lovs § 19.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8.
6. I
§ 4 a, stk. 1, nr. 2, udgår
»afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
samt«.
7. I
§ 4 a, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 21, og« til: »§ 21,«.
8. I
§ 4 a, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 17 A.« til: »§ 17 A, og«.
9. I
§ 4 a, stk. 1, indsættes som
nr. 5:
»5)
beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut,
realkreditinstitut, fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative
investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en
investeringsrådgiver, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut,
og som vedrører investering i et investeringsbevis omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor fortjeneste og tab
ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17.«
10. I
§ 4 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår »samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B«.
§ 11
I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i
lov nr. 1195 af 14. november 2017 og § 2 i lov nr. 1431 af 11.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 4, indsættes efter
2. pkt.:
»For biler, hvis brændstofforbrug er
fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan
harmoniserede prøvningsprocedure for lette
køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning
nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes brændstofforbruget
til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én
decimal.«
2. I
§ 5, stk. 6, indsættes efter
2. pkt.:
»For biler, hvis brændstofforbrug er
fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan
harmoniserede prøvningsprocedure for lette
køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning
nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes brændstofforbruget
til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til én
decimal.«
§ 12
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, som
ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og
senest ved § 7 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 26, stk. 7, 1. pkt., og § 27, stk. 4, 1. pkt., ændres
», jf. dog 2. og 3. pkt.« til:», jf. dog 2.-4.
pkt.«
2. I
§ 26, stk. 7, indsættes som
4. pkt.:
»Foretages eller ændres en
ansættelse vedrørende opgørelse af gevinst og
tab efter selskabsskattelovens § 13 J, hvor den skattepligtige
har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet,
anvendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om
støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst
og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdien primo indkomståret for det tidligste
indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2.«
3. I
§ 27, stk. 4, indsættes som
4. pkt.:
»Foretages eller ændres en
ansættelse vedrørende opgørelse af gevinst og
tab efter selskabsskattelovens § 13 J, hvor den skattepligtige
har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet,
anvendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om
støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst
og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdien primo indkomståret for det tidligste
indkomstår inden for fristen efter stk. 1.«
§ 13
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lov om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden« til:
»gebyrloven«.
2.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber,
forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle
rådgivere og investeringsrådgivere, som videregiver
beløb til kunder, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut,
skal hvert år indberette de oplysninger, som er nævnt i
stk. 2, til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte:
1) Oplysninger
om den, der foretager indberetningen.
2) Oplysninger
om kunden.
3)
Størrelsen af det videregivne beløb.
4) Om
beløbet vedrører investering i en aktie eller et
investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens
§ 21, i det omfang kunden er en fysisk person.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 2.«
3. I
§ 50, stk. 1, ændres
»16-19« til: »15 a-19«.
4. I
§ 52, stk. 2, nr. 9, ændres
»§ 16,« til: »§§ 15 a,
16,«.
5. I
§ 54, stk. 1, indsættes
efter »12-14«: », 15 a«.
§ 14
I øl- og vinafgiftsloven jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 og
ved § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., ændres
»udleverede« til: »fremstillede«.
§ 15
I lov nr. 1195 af 14. november 2017 om
ændring af registreringsafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af
registreringsafgiften, ændring af fradrag for
sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og
tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing
m.v. af køretøjer, forhøjelse af
reparationsgrænsen og forhøjelse og øget
differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 2,
nr. 1, ophæves.
§ 16
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Lovens § 7,
§ 8, nr. 1, og § 13, nr. 1, træder i kraft den 1.
januar 2019.
Stk. 3. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens
§ 13, nr. 2-5.
Stk. 4. § 1, nr. 9,
har virkning for indkomståret 2018 eller senere
indkomstår.
Stk. 5. § 1, nr. 11
og 12, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den
1. juli 2018 eller senere.
Stk. 6. § 5, nr. 11
og 12, har virkning for indkomståret 2015 og senere.
Stk. 7. § 8, nr. 2,
har virkning for indkøb foretaget fra og med den 1. november
2011.
Stk. 8. § 10, nr. 3
og 9, har virkning fra og med den 1. juli 2017. Den skattepligtige
kan dog vælge, at § 10, nr. 3 og 9, først skal
have virkning for beløb, der modtages den 1. januar 2019
eller senere. Valget skal foretages i forbindelse med indgivelse af
selvangivelse for indkomståret 2017 for beløb modtaget
fra og med den 1. juli 2017 til og med 31. december 2017 og ved
indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret 2018 for
beløb modtaget fra og med den 1. januar 2018 til og med 31.
december 2018.
§ 17
Stk. 1. En
pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, den 1. juli 2018, og som opfyldte betingelserne i
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, den 30. juni 2018, skal for ejendomme,
der er anskaffet før det første indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere, anvende ejendommens
anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud
efter lov om støttede private ungdomsboliger som
værdien ved begyndelsen af det første
indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller
senere. For ejendomme, hvor selskabsskattelovens § 13 J, stk.
1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, finder
anvendelse, anses en bygning eller en installation, der er en del
af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens
§ 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien
på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de
genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens §
21, stk. 1.
Stk. 2. En
pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, og som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at
selska?bsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som
affattet ved dennes lovs § 1, nr. 12, skal have virkning fra
og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere
end indkomståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet
før indkomståret 2013, skal pensionskassen anvende
ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskud efter lov om støttede private
ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2013. Meddelelse efter 1. pkt. skal være
givet til told- og skatteforvaltningen senest den 1. august 2019.
§ 16, stk. 5, finder ikke anvendelse, hvis der er givet
meddelelse efter denne bestemmelse. For ejendomme anskaffet
før indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens
§ 13 J, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1. pkt.,
anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste
ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som
afståelsessum anvendes handelsværdien på
tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne
afskrivninger beregnes efter selska?bsskattelovens § 21,
stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og
fortjeneste beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.
Stk. 3. En
pensionskasse, der har været omfattet af
selska?bsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden
til og med den 30. juni 2018, og som opfyldte betingelserne i
selska?bsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at
selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, skal have
virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog
ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejendomme, der er
anskaffet før indkomståret 2013, skal pensionskassen
anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskud efter lov om støttede private
ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2013. Meddelelse efter denne bestemmelse skal
være givet til told- og skatteforvaltningen senest den 1.
august 2019. For ejendomme anskaffet før indkomståret
2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 11, tilvælges for et tidligere
indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en
installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået
efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum
anvendes handelsværdien på tidspunktet for
ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12.
§ 18
Stk. 1. For person- og
varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden
angivet i lovens § 3, nr. 1, og som er registreret i
Køretøjsregisteret første gang til og med den
30. juni 2018, fastsættes brændstofforbrugsafgiften
efter anmodning fra og med bilens første afgiftsperiode
efter metoden angivet i lovens § 3, nr. 1, medmindre dette
medfører en højere afgiftssats end den hidtidige
metode. Et eventuelt allerede opkrævet forskelsbeløb
tilbagebetales til den, der er registreret som ejer af bilen i
Køretøjsregisteret den 1. juli 2018.
Stk. 2. For person- og
varebiler, for hvilke brændstofforbruget er fastsat efter
metoden angivet i lovens § 11, nr. 1 og 2, og som er
registreret i Køretøjsregisteret første gang
til og med den 30. juni 2018, fastsættes
registreringsafgiften efter anmodning på ny på baggrund
af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i lovens
§ 11, nr. 1 og 2, medmindre dette medfører en
højere afgift end den hidtidige metode. Ved den fornyede
beregning og fastsættelse af registreringsafgift anvendes
bilens afgiftspligtige værdi ved første registrering i
Køretøjsregisteret, og der bortses fra eventuelle
efterfølgende værdiændringer. Den, der skal
svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler,
har krav på tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt
registreringsafgift. Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler
told- og skatteforvaltningen forskelsbeløbet til den, der
skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige
regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en
køber af et køretøj, som ikke selv har
forestået registreringen af køretøjet, alene
rettes imod den, der skal svare afgift efter
registreringsafgiftslovens almindelige regler.
Stk. 3.
Tilbagebetalingskrav efter stk. 1 og 2 forfalder fire
kalendermåneder efter, at anmodning om fornyet
fastsættelse af brændstofforbrugsafgift eller
registreringsafgift er modtaget hos told- og skatteforvaltningen,
dog tidligst den 30. november 2018, og forrentes fra forfaldsdagen
efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet
ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets enkelte
elementer | | 2.1. | Justering af reglerne
om fast driftssted - erhvervsmæssig virksomhed | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.2. | Beskatning af
beløb vedr. tilbagebetalte
provisioner m.v. | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.3. | Hjemmel til
godtgørelse af moms af godtgjorte
energiafgifter | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.4. | Utilsigtet
dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste
driftssteder beliggende i Danmark | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.5. | Skattefri fusion
mellem andelskasser og sparekasser eller banker | | | 2.5.1. | Gældende
ret | | | 2.5.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.6. | EU-retlig tilpasning
af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom | | | 2.6.1. | Gældende
ret | | | 2.6.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.7. | EU-retlig tilpasning
af reglerne om tynd kapitalisering | | | 2.7.1. | Gældende
ret | | | 2.7.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.8. | EU-retlig tilpasning
af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper | | | 2.8.1. | Gældende
ret | | | 2.8.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.9. | Udvidelse af
værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning | | | 2.9.1. | Gældende
ret | | | 2.9.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.10. | Tilbagesalg til det
udstedende selskab | | | 2.10.1. | Gældende
ret | | | 2.10.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.11. | Ny metode til
fastsættelse af brændstofforbrug for visse
biler | | | 2.11.1. | Gældende
ret | | | 2.11.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.12. | Tilretning af
ølmoderationsordningen | | | 2.12.1. | Gældende
ret | | | 2.12.2. | Lovforslagets
indhold | | 2.13. | Tydeliggørelse
af satserne for personbiler | | | 2.13.1. | Gældende
ret | | | 2.13.2. | Lovforslagets
indhold | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Justering af reglerne
om fast driftssted - erhvervsmæssig virksomhed | | 3.2. | Beskatning af
beløb vedr. tilbagebetalte
provisioner m.v. | | 3.3. | Hjemmel til
godtgørelse af moms af godtgjorte
energiafgifter | | 3.4. | EU-retlig tilpasning
af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom | | 3.5. | EU-retlig tilpasning
af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper | | 3.6. | Ny metode til
fastsættelse af brændstofforbrug for visse
biler | | 3.7. | Lovforslagets
øvrige elementer | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 4.1. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | | 4.1.1. | EU-retlig tilpasning
af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom | | | 4.1.2. | EU-retlig tilpasning
af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper | | | 4.1.3. | Lovforslagets
øvrige elementer | | 4.2. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | | 5.1. | Beskatning af
beløb vedr. tilbagebetalte
provisioner m.v. | | 5.2. | Lovforslagets
øvrige elementer | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | | 7.1. | Utilsigtet
dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste
driftssteder beliggende i Danmark | | 7.2. | EU-retlig tilpasning
af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom | | 7.3. | EU-retlig tilpasning
af reglerne om tynd kapitalisering | | 7.4. | EU-retlig tilpasning
af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper | | 7.5. | Ny metode til
fastsættelse af brændstofforbrug for visse
biler | | 7.6. | Tilretning af
ølmoderationsordningen | | 7.7. | Lovforslagets
øvrige elementer | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er bl.a. at
justere retstilstanden på en række områder i
erhvervsbeskatningen samt foretage en række ændringer
og præciseringer inden for moms- og afgiftslovgivningen.
Med en række af elementerne i
lovforslaget tilsigtes det at skabe klare og enkle regler med
henblik på, at virksomhederne og borgerne ikke
pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede
økonomiske eller administrative byrder.
Der foreslås således en justering
af reglerne for, hvornår der udøves
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark.
Denne justering skal sikre, at Danmark er attraktivt at investere i
for udenlandske investorer, således at danske virksomheder
kan rejse den nødvendige kapital og dermed fastholde
konkurrenceevnen over for udlandet. En række
brancheorganisationer har påpeget, at gældende praksis
nødvendiggør unødigt komplekse strukturer for
at undgå, at der statueres fast driftssted, når
udenlandske investorer foretager passive investeringer her i
landet, det vil sige investeringer, der ikke er led i
næringsvirksomhed. For at fjerne den retsusikkerhed og
kompleksitet, som de nugældende regler kan give anledning
til, foreslås det således navnlig at sikre, at
udenlandske investorer, som investerer via transparente enheder
såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i
Danmark. Hermed undgås, at de skal indlevere oplysningsskema
og sætte sig ind i de danske skatteregler.
Det foreslås endvidere at indføre
særlige regler om beskatning af beløb, som
pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber m.v. videregiver til
deres kunder bl.a. som følge af reglerne om, at
pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber m.v. ikke må
modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser i
forbindelse med levering af skønsmæssig
porteføljepleje eller uafhængig
investeringsrådgivning. Efter gældende regler beskattes
tilbagebetalte provisioner m.v. som personlig indkomst for
investorerne, mens de efter forslaget skal medregnes ved kundens
indkomstopgørelse som enten aktie- eller kapitalindkomst
afhængigt af, hvilken type investeringsinstitut provisionen
m.v. vedrører. Herved opnås, at tilbagebetaling af
provision m.v. i videst muligt omfang bliver neutralt for
kunden.
Som et yderligere element foreslås en
regulering af adgangen til at få godtgjort moms af godtgjorte
energiafgifter. Med henblik på at undgå en utilsigtet
økonomisk belastning med momsen af energiafgifter, der
godtgøres, har SKAT uden eksplicit hjemmel i momsloven i
praksis i visse tilfælde ydet godtgørelse af moms af
godtgjort energiafgift til virksomheder, der har anvendt
energileverancerne til brug for momsfritagne leverancer. For at
sikre at der ikke kan opstå tvivlsspørgsmål om
denne tolkning, foreslås det, at der indsættes en
hjemmel i momsloven for den hidtidige praksis. Det foreslås,
at denne hjemmel skal være generel, således at der ydes
godtgørelse af moms af godtgjort energiafgift i alle
tilfælde, hvor energileverancerne er anvendt til brug for
momsfritagne leverancer.
Herudover indeholder lovforslaget en
ændring, der skal imødegå en risiko for
utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers
faste driftssteder beliggende i Danmark i tilfælde, hvor det
faste driftssted modtager udbytte fra et dansk selskab.
Endelig foreslås indført hjemmel
til, at andelskasser skattefrit kan fusionere med en sparekasse og
med et aktieselskab, der har tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet eller sparekassen som
fortsættende pengeinstitut. Ændringen er en
skatteretlig opfølgning på en bekendtgørelse
fra Finanstilsynet om fusion af en andelskasse med et andet
pengeinstitut, der sætter visse af selskabslovens regler om
fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for
at fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et
sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse.
Lovforslaget indeholder derudover en
række elementer, der overordnet har til hensigt at bringe
skatte- og afgiftslovgivningen i overensstemmelse med EU-retten og
at tilvejebringe så entydige regler som muligt på de
enkelte retsområder.
Lovforslaget indeholder som følge heraf
følgende forslag:
- En justering af
beskatningen af udenlandske pensionsinstitutter. De gældende
regler indebærer, at udenlandske pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom i Danmark beskattes med en
højere procentsats end danske pensionsinstitutters
investeringer. Det er derfor vurderingen, at de gældende
regler er i strid med EU-retten. Justeringen indebærer, at
beskatningen bliver ens for danske og udenlandske
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom i Danmark.
- En justering af
reglerne om tynd kapitalisering som opfølgning på en
dom fra EU-Domstolen, jf. sag C-593/14, Masco Denmark. Justeringen
indebærer en mindre lempelse af reglerne om tynd
kapitalisering.
- En EU-tilpasning
af momsreglerne til Rådets direktiv 2006/112/EF
(momssystemdirektivet), idet det har vist sig, at den
gældende momsfritagelse for selvstændige grupper ikke
er i overensstemmelse med direktivet.
Lovforslaget indeholder endvidere elementer,
der har til hensigt at skabe klare og robuste regler.
Der foreslås klarere regler for
beskatning af afståelsessummer, der efter gældende
regler beskattes som udbytter. Det foreslås således, at
skattepligtige afståelsessummer modtaget ved tilbagesalg af
aktier til det udstedende selskab omfattes af definitionen af
udbytte. Herved sikres, at alle bestemmelser, der vedrører
udbytte, også finder direkte anvendelse på disse
afståelsessummer, uden at det er nødvendigt specifikt
at nævne afståelsessummerne.
Desuden forslås en udvidelse af en
værnsregel, som skal hindre omgåelse af
udbyttebeskatning ved konvertering af skattepligtige udbytter til
skattefrie aktieavancer. SKAT har ved en såkaldt early
warning gjort opmærksom på, at værnsreglen i
praksis er søgt omgået.
Endelig har lovforslaget til formål at
indføre en ny standard for måling af bilers
brændstofforbrug som grundlag for fastsættelsen af
registrerings- og brændstofforbrugsafgift (grøn
ejerafgift), som fra den 1. september 2017 har været anvendt
ved nye EU-typegodkendelser - den såkaldte Worldwide
harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP). WLTP-metoden er
under indfasning i EU og skal give et mere retvisende billede af
det faktiske brændstofforbrug ved almindelig kørsel
end den hidtidige metode - New European Driving Cycle (NEDC).
For at neutralisere en utilsigtet
afgiftsforhøjelse ved overgang til WLTP-målemetoden
foreslås det, at brændstofforbrug fastsat efter
WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på 1,21, så
afgiftsniveauet i gennemsnit fastholdes på det
nuværende niveau.
Med det formål at sikre, at
ølmoderationsordningen i øl- og vinafgiftsloven er i
overensstemmelse med intentionerne bag ordningen, foreslås en
mindre konsekvensrettelse i ølmoderationsordningen.
Endelig har lovforslaget til formål at
tydeliggøre forskellen i brændstofforbrugsafgiften
(grøn ejerafgift) for personbiler registreret før den
3. oktober 2017 og personbiler registreret fra og med den 3.
oktober 2017.
2. Lovforslagets
enkelte elementer
2.1. Justering af
reglerne om fast driftssted - erhvervsmæssig
virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a, 1. pkt. (begrænset skattepligt), hvis de udøver et
erhverv med fast driftssted her i landet. Den begrænsede
skattepligt betyder, at der skal opgøres en indkomst for det
faste driftssted svarende til den indkomstopgørelse, som et
selvstændigt foretagende ville skulle opgøre, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 2.
Begrebet fast driftssted er ikke defineret i
lovgivningen. Efter praksis afgrænses begrebet i
overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD-modellen
til dobbeltbeskatningsoverenskomster (herefter »OECD's
modeloverenskomst«) og OECD-kommentarerne til
fortolkning af denne artikel. Artikel 5 skal ses i sammenhæng
med artikel 7, stk. 1, i OECD's modeloverenskomst, hvorefter en
stat (kildestaten) kun kan beskatte et ikke-hjemmehørende
foretagendes fortjeneste, såfremt foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i kildestaten gennem et dér beliggende
fast driftssted.
Efter artikel 5, stk. 1, i OECD's
modeloverenskomst forstås ved udtrykket fast driftssted
»et forretningssted, hvorfra et foretagendes virksomhed helt
eller delvis udøves«. Ifølge kommentarerne til
artikel 5, stk. 1, i OECD's modeloverenskomst er eksistensen
af et fast driftssted for et udenlandsk foretagende betinget af, at
foretagendet råder over et fast forretningssted, hvorigennem
foretagendets erhvervsvirksomhed udøves.
Det beror på interne skatteretlige
regler, hvornår der anses at foreligge udøvelse af en
virksomhed, der kan medføre, at der kan statueres fast
driftssted. Der er ingen lovbaseret definition af begrebet
»udøvelse af erhverv«. Efter fast administrativ
praksis kan bl.a. aktiviteter, der udelukkende består i
passive investeringer i f.eks. aktier, anses for udøvelse af
erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen.
Udenlandske investorer, der foretager
langsigtede, såkaldte passive investeringer i aktier m.v.
enten direkte eller ved deltagelse i transparente enheder (f.eks.
danske kommanditselskaber), får derfor fast driftssted her i
landet i relation til disse investeringer, hvis investeringerne
foretages gennem et fast forretningssted, som investorerne
råder over her i landet. Det er i selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra a, 3. pkt., udtrykkeligt fastsat, at deltagelse i
en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet udgør
fast driftssted for de udenlandske deltagere.
Der vil kunne statueres fast driftssted i
Danmark for udenlandske investorer, selv om de ikke råder
over et fast forretningssted i Danmark. Dette vil kunne være
situationen, hvis betingelserne i den såkaldte agentregel i
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt. Efter den
udformning af agentreglen, som har været gældende
indtil 2017-udgaven af modeloverenskomsten, vil en udenlandsk
investor blive anset for at have fast driftssted her i landet,
såfremt investeringsaktiviteterne i Danmark udføres af
en fysisk eller jurid?isk person, der har, og
sædvanligvis udøver, en fuldmagt til at indgå
aftaler i investors navn. Dette gælder dog ikke, hvis den
pågældende repræsentant udelukkende
udfører opgaver af forberedende eller hjælpende
karakter. Et udenlandsk foretagende vil heller ikke blive anset for
at have fast driftssted efter agentreglen, hvis opgaverne for
foretagendet i Danmark leveres inden for rammerne af en
erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøver
her i landet som uafhængig repræsentant, jf.
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 6. Agentreglen har i
2017-udgaven af modeloveren?skomsten fået et udvidet
anvendelsesområde, jf. nedenfor.
Selv om en udenlandsk investor udøver
erhverv i Danmark gennem et fast driftssted, vil indkomsten
vedrørende investeringsaktiviteten dog kun være
omfattet af dansk skattepligt, hvis investeringsaktiviteten enten i
sig selv må anses for at opfylde betingelserne for at
udgøre et fast driftssted i Danmark, eller hvis
investeringsaktiviteten vedrører det faste driftssted. Et
selskab m.v., der er hjemmehørende i udlandet, kan
således have et fast driftssted i Danmark, uden at dette
indebærer, at alle de danske aktiviteter skal medregnes i
indkomsten for det faste driftssted.
For så vidt angår investering i
aktier fremgår dette af selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, 8. pkt. Det er således heri fastsat, at
skattepligten for et fast driftssted kun omfatter gevinst, tab og
udbytte på selskabets aktier, når afkastet
vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og
udbytte på aktier, der indgår i det faste driftssteds
anlægskapital.
For så vidt angår kapital- og
venturefonde m.v., hvori der deltager udenlandske investorer,
foreligger der en omfangsrig praksis fra Skatterådet om
spørgsmålet om fast driftssted. Denne praksis
vedrører navnlig fonde organiseret som skattemæssigt
transparente enheder. Fondene har i de pågældende sager
ikke udført investeringsaktiviteterne gennem et fast
forretningssted i Danmark, som fondene kunne råde over. De
har benyttet sig af rådgivere hjemmehørende i Danmark,
men aktiviteterne er blevet struktureret således, at de
pågældende alene har udført forberedende arbejde
og hjælpefunktioner. Skatterådet har i den omhandlede
praksis derfor næsten undtagelsesfrit statueret, at fondene
ikke har fast driftssted i Danmark, hverken efter reglen om
rådighed over et fast forretningssted eller efter
agentreglen.
Som nævnt har agentreglen i 2017-udgaven
af modeloverenskomsten fået et udvidet
anvendelsesområde. Efter den nye affattelse af bestemmelsen i
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er det ikke længere
en betingelse, at repræsentanten har, og sædvanligvis
udøver, en fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn, idet det derimod er tilstrækkeligt til at
medføre fast driftssted, at den herværende
repræsentant sædvanligvis spiller en afgørende
rolle ved indgåelsen af aftaler, der rutinemæssigt
bliver indgået af foretagendet uden væsentlige
ændringer.
Selv om fast driftsstedsbegrebet fortolkes i
overensstemmelse med modeloverenskomsten, vil den nye affattelse af
agentreglen i artikel 5, stk. 5, under alle omstændigheder
først kunne være afgørende for fortolkningen af
fast driftsstedsbegrebet efter selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, efter en implementering af ændringen i dansk
lovgivning. Det skyldes, at ændringen er udtryk for en
materiel ændring af overenskomstens bestemmelser. Selv efter
en eventuel implementering i dansk ret af den nye affattelse af
agentreglen, vil den nye affattelse ikke kunne gøres
gældende over for foretagender, der er hjemmehørende i
lande, som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, når denne overenskomst
anvender den hidtidige affattelse af bestemmelsen. Først i
takt med, at der indgås nye overenskomster, der er baseret
på den nye affattelse af artikel 5, stk. 5, vil den derfor
kunne få virkning i forhold til de lande, som Danmark har
dobbeltbeskatningsoverenskomster med. Der er endnu ikke - heller
ikke i andre lande - praksis vedrørende anvendelse af fast
driftsstedsbegrebet efter den nye affattelse af agentreglen. De
strukturer, som fonde, der er organiseret som transparente enheder,
hidtil har anvendt, jf. den ovenfor omtalte
Skatterådspraksis, synes dog at være baseret på
anvendelse af herværende (afhængige)
repræsentanter, der har en sådan rolle i
indgåelsen af fondenes aftaler, at dette vil medføre,
at der opstår fast driftssted her i landet, hvis
bedømmelsen foretages på grundlag af den nye
affattelse af agentreglen.
Det bemærkes, at selv når
deltagere i transparente fonde ikke har fast driftssted her i
landet, vil de kunne blive begrænset skattepligtige her til
landet i relation til de former for indkomst, for hvilke der i
øvrigt gælder særlige regler om begrænset
skattepligt. Sådanne regler om begrænset skattepligt
gælder for udbytter, renter og royalties samt kursgevinster,
jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h.
Derimod er der f.eks. ikke regler om begrænset skattepligt af
avancer ved afståelse af aktier m.v. Sådanne avancer
kan derfor kun beskattes i det land, hvor den
pågældende investor er hjemmehørende.
For fysiske personer, der ikke er omfattet af
fuld skattepligt her til landet, gælder der tilsvarende
regler om fast driftssted som dem, der er beskrevet ovenfor for
udenlandske selskaber, foreninger m.v., jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 10.
2.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i
selskabsskattelovens § 2 indføres en bestemmelse,
hvorefter aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af
erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af
erhverv, når der foreligger næringsvirksomhed.
Forslaget skal ses i lyset af, at der ikke i
skattelovgivningen gælder en generel definition af,
hvornår der udøves en erhvervsmæssig virksomhed,
og at der heller ikke i OECD's modeloverenskomst er indeholdt
bestemmelser, der regulerer dette spørgsmål.
Danske minimumsbeskattede
investeringsinstitutter er efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5, litra c, kun skattepligtige af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder,
der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed. Dette gælder tilsvarende foreninger m.v.,
herunder kontoførende investeringsforeninger, der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. For de
pågældende institutter og foreninger m.v. er det i
selska?bsskattelovens § 1, stk. 4, fastsat, at
indtægt fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed
anses som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed. Dette
er i praksis blevet fortolket således, at indtægter fra
passive investeringer - det vil sige investeringer, der ikke er
næringsvirksomhed - ikke er erhvervsmæssige
indtægter.
Det foreslås, at fastlæggelsen af,
hvornår investeringer i aktier og i fordringer, gæld og
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for
udøvelse af erhverv, fremover vil skulle foretages
på samme måde ved anvendelsen af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, om fast driftssted.
Forslaget vedrører udelukkende
spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende
investeringer i sig selv kan anses for udøvelse af erhverv.
Har et udenlandsk selskab m.v. fast driftssted i Danmark, vil
f.eks. afkast af anlægsaktier, der indgår i det faste
driftssteds anlægskapital, fortsat være omfattet af
indkomsten i det faste driftssted, jf. selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra a, 8. pkt., og § 2, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse regulerer
ikke, hvornår der foreligger næring. Hvorvidt dette er
tilfældet, vil skulle afgøres i overensstemmelse med
praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven. Når der er tale om investeringer, der
foretages af fonde m.v. organiseret som transparente enheder, vil
bedømmelsen af, om investeringerne skal anses for at
indgå i en næringsvirksomhed, derfor skulle foretages
særskilt for hver enkelt deltager i fonden m.v. og under
inddragelse af hver enkelt deltagers samlede aktiviteter,
også selv om der investeres i fællesskab.
Konsekvensen af forslaget for fonde m.v.
organiseret som transparente enheder - altså at fondenes
passive investeringer ikke i sig selv vil kunne anses for at
medføre fast driftssted for udenlandske deltagere - svarer
til den retstilstand, som deltagerne efter hidtidig praksis har
kunnet opnå ved at tilrettelægge investeringerne
således, at de hverken blev udøvet gennem et fast
forretningssted her i landet eller ved anvendelse af
rådgivere her i landet med fuldmagt til at indgå
aftaler på investeringsfondenes vegne.
For udenlandske deltagere, der er
hjemmehørende i lande, hvor den nye affattelse af
agentreglen i artikel 5, stk. 5, i OECD's modeloverenskomst bliver
afgørende for fortolkningen af fast driftsstedsbegrebet, har
forslaget til hensigt at sikre, at de også efter en eventuel
implementering af denne regel i dansk ret vil kunne undgå, at
passive investeringsaktiviteter medfører fast driftssted her
i landet, selv om fondene benytter herværende
repræsentanter, der sædvanligvis spiller en
afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, der
rutinemæssigt bliver indgået af fondene uden
væsentlige ændringer. Det vil - efter en eventuel
implementering af den nye affattelse af agentreglen - have
betydning for både udenlandske deltagere hjemmehørende
i jurisdiktioner, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med, der indeholder den nye affattelse af agentreglen, og
udenlandske deltagere hjemmehørende i jurisdiktioner, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Med henblik på at modvirke udnyttelse af
reglen - f.eks. via opsplitning af aktiviteter, der naturligt
må anses for led i en samlet erhvervsvirksomhed -
foreslås det, at reglen ikke finder anvendelse, hvis den
udenlandske investor - eller hermed forbundne eller
beslægtede selskaber, personer, fonde eller trusts -
udøver nogen form for erhvervsmæssig virksomhed i
Danmark, hvori investeringsaktiviteterne indgår som et
integreret led.
Den danske beskatningsordning for selskaber
bygger på territorialprincippet. Medmindre der er valgt
international sambeskatning, vil selskaber, der er fuldt
skattepligtige til Danmark, derfor ikke ved
indkomstopgørelsen skulle medregne indtægter og
udgifter, der vedrører udenlandske faste driftssteder, jf.
selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Dog skal positiv indkomst
fra udenlandske faste driftssteder medregnes ved
indkomstopgørelsen i Danmark, såfremt der er tale om
såkaldt CFC-indkomst, det vil sige positiv indkomst fra faste
driftssteder, hvis indkomst hovedsagelig hidrører fra
finansielle indtægter og udgifter, jf. selskabsskattelovens
§ 32. Hvornår der foreligger et fast driftssted i
udlandet afgøres efter § 8, stk. 2, i overensstemmelse
med § 2, stk. 1, litra a, om begrænset skattepligt for
udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.
Den foreslåede ændring af
anvendelsesområdet for § 2, stk. 1, litra a, vil kunne
føre til, at indkomst fra investeringsaktiviteter, som
hidtil kunne anses for at vedrøre et udenlandsk fast
driftssted, fremover vil blive anset for omfattet af skattepligten
for fuldt skattepligtige selskaber m.v. Positiv indkomst fra disse
aktiviteter vil dog i forvejen skulle CFC-beskattes i Danmark.
Denne ændring medfører derfor ikke en øget
beskatning i Danmark. Som følge af, at der ikke er tale om
CFC-beskatning, idet beskatningen sker som almindelig indkomst
optjent i Danmark, kan der dog, i hvert fald teoretisk, opstå
en dobbeltbeskatning, som der ikke kan opnås lempelse for her
i landet. I så fald vil eventuel lempelse bero på en
gensidig aftaleprocedure efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Risiko for dobbeltbeskatning vil
under alle omstændigheder kunne imødegås ved at
lade investeringerne i udlandet foregå gennem en juridisk
person, der er oprettet og har sin ledelse i det
pågældende land.
Det foreslås endelig, at der
indføres tilsvarende bestemmelser vedrørende passive
investeringer foretaget af udenlandske fysiske personer.
Den foreslåede ændring af reglerne
om, hvornår der foreligger fast driftssted her i landet for
udenlandske fysiske personer, vil som udgangspunkt ikke få
betydning for fysiske personer, der skattemæssigt er
hjemmehørende i Danmark. For sådanne fysiske personer
gælder globalindkomstprincippet, og de er derfor i forvejen
skattepligtige her i landet af afkast fra passive investeringer i
udlandet, idet de efter omstændighederne kan opnå
lempelse for eventuelle skatter, som er pålagt disse
aktiviteter i udlandet, jf. ligningslovens § 33. Adgang til
lempelse efter denne bestemmelse forudsætter dog, at der er
tale om indkomster med kilde i udlandet, og derved vil den
foreslåede ændring, i hvert fald teoretisk, kunne
få betydning for adgangen til at opnå lempelse for
eventuel dobbeltbeskatning, jf. ovenfor om den tilsvarende
problemstilling vedrørende selskaber, der er fuldt
skattepligtige her i landet.
2.2. Beskatning af
beløb vedr. tilbagebetalte
provisioner m.v.
2.2.1. Gældende ret
Efter lov om finansiel virksomhed § 46 b,
må pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som
værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, jf. § 10 i lov
om finansiel virksomhed, når de yder skønsmæssig
porteføljepleje eller yder investeringsrådgivning
på uafhængigt grundlag, ikke modtage og beholde
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der
betales af en tredjemand eller en person, som handler på
tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den
pågældende tjenesteydelse til instituttets eller
selskabets kunder. Omfattet af bestemmelsen er også
realkreditinstitutter, som leverer investeringsrådgivning
på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a i lov om
finansiel virksomhed. Disse provisioner m.v. skal efter
bestemmelserne hurtigst muligt videregives til kunden. Tilsvarende
regulering gælder for forvaltere af alternative
investeringsfonde efter lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde § 19 b.
Endvidere er også finansielle
rådgivere og investeringsrådgivere underlagt en
forpligtelse til i forbindelse med uafhængig rådgivning
at videregive provisioner til kunder efter § 9, stk. 1, nr. 1,
i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere.
Hvor eksempelvis et pengeinstitut som led i en
fuldmagtsaftale om skønsmæssig porteføljepleje
køber investeringsbeviser i provisionsbetalende
investeringsinstitutter til en kundes porteføljeplejeordning
samtidig med, at pengeinstituttet modtager formidlingsprovision fra
investeringsinstituttet, skal pengeinstituttet videregive
provisionsbetalingen til kunden.
Kunden er skattepligtig af dette beløb,
jf. statsskattelovens § 4. For personer skal beløbet
medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf.
personskatteloven § 3.
Investeringsinstitutters betaling af
provisioner m.v. til pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber
m.v. er en udgift i instituttet, som påvirker
størrelsen af investeringsinstituttets afkast til
investorerne, og dermed er betalingen et beløb, som
påvirker beskatningen hos investorerne. Afkastet
nedsættes med den afholdte udgift, hvorved investorer med
investeringsbeviser i investeringsinstituttet, det vil sige
kunderne, indirekte har fradrag herfor. Kunden skal ved
indkomstopgørelsen medregne det opnåede afkast til
enten aktieindkomst eller kapitalindkomst, afhængigt af om
investeringsinstituttet er aktie- eller obligationsbaseret, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 21 henholdsvis § 22. Hvis
der er tale om investering i et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, medregnes afkastet altid
ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Beskatningen hos kunden af den af
pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet m.v. videregivne
betaling som personlig indkomst betyder, at kunden ofte ikke
opnår skattemæssig neutralitet, idet fradraget har en
lavere skattemæssig værdi, da skattesatserne for aktie-
og kapitalindkomst er lavere end skattesatserne for personlig
indkomst.
Efter gældende ret påhviler der
ikke en pligt for pengeinstitutterne, fondsmæglerselskaber
m.v. til at indberette den videregivne betaling, som kunden
modtager, til SKAT. Dette indebærer, at beløbet ikke
kan fortrykkes på årsopgørelsen eller
oplysningsskemaet, og at kunden derfor selv skal oplyse
beløbet.
2.2.2. Lovforslagets indhold
Når et pengeinstitut, et
fondsmæglerselskab m.v. i forbindelse med levering af
skønsmæssig porteføljepleje eller
investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag har
modtaget provisioner m.v. fra en tredjepart, som i henhold til
§ 46 b i lov om finansiel virksomhed, §19 b i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde eller § 9, stk. 1,
nr. 1, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere skal
videregives til kunden, modtager kunden et beløb, som skal
beskattes.
Det foreslås, at i situationer hvor et
pengeinstitut m.v. videregiver et pengebeløb til en kunde,
som følge af at det pågældende pengeinstitut
m.v. har modtaget provision m.v. fra et investeringsinstitut,
så skal dette beløb beskattes hos kunden som enten
aktieindkomst eller som kapitalindkomst, afhængigt af om
beløbet knytter sig til en investering i et
investeringsinstitut, hvor afkastet beskattes som henholdsvis
aktieindkomst eller som kapitalindkomst.
Den foreslåede beskatning af videregivne
pengebeløb som aktie- eller kapitalindkomst i stedet for
beskatning som personlig indkomst er udformet som en generel regel
og er dermed ikke begrænset til de situationer, hvor
videregivelsen beror på, at pengeinstituttet m.v. er
forpligtet hertil efter bestemmelserne i § 46 b i lov om
finansiel virksomhed, § 19 b i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde eller § 9, stk. 1, nr. 1, i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere. Den ændrede beskatning gælder
således uanset årsagen til, at pengeinstituttet m.v.
vælger at videregive pengebeløbet til kunden
(investor).
I stedet er den foreslåede beskatning
som aktie- eller kapitalindkomst afgrænset således, at
der skal være en direkte sammenhæng mellem det
beløb, der betales til kunden, og et pengebeløb, som
pengeinstituttet m.v. har modtaget fra et investeringsinstitut,
hvori der er placeret midler, der hidrører fra kunden.
Kravet om sammenhæng beror på begrundelsen for
beskatning som aktie- eller kapitalindkomst. Hvis
investeringsinstituttet ikke havde betalt et pengebeløb til
pengeinstituttet m.v., så ville kunden (investor) have
opnået et højere afkast af investeringen i det
pågældende investeringsinstitut, og dette højere
afkast (som nu opnås via videregivelsen) ville være
blevet beskattet som enten aktieindkomst eller kapitalindkomst.
Forslaget omfatter de situationer, hvor
videregivelsen beror på modtagelse af et pengebeløb
fra investeringsinstituttet, det vil sige, hvor der er tale om
modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser.
Situationer, hvor pengeinstituttet m.v. måtte have modtaget
en naturalieydelse fra investeringsinstituttet, falder
således uden for. Dette skal ses i lyset af begrundelsen for
ændringen til en aktieindkomst- eller
kapitalindkomstbeskatning.
Hvor den investering, som provisionen m.v.
vedrører, er foretaget som led i kundens næring med
køb og salg af aktier eller investeringsbeviser, skal det
modtagne beløb dog efter forslaget fortsat medregnes ved
opgørelsen af den personlige indkomst.
Med den foreslåede ændring
opnås en højere grad af skattemæssig neutralitet
for kunden, i og med at henholdsvis beskatningen af den modtagne
betaling fra pengeinstituttet m.v. og fradraget for de
administrative omkostninger sker i den samme indkomstkategori.
Det foreslås endvidere, at
pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber,
forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle
rådgivere og investeringsrådgivere,
pålægges en pligt til at indberette det videregivne
beløb, således at beløbet kan fortrykkes
på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet. Dette
indebærer en forenkling for kunden, der således ikke
selv skal oplyse beløbet.
Endelig foretages en manglende
konsekvensrettelse af en henvisning i skatteindberetningsloven til
gebyrloven.
2.3. Hjemmel til
godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
2.3.1. Gældende ret
Efter energibeskatningsdirektivet
(Rådets direktiv 2003/96/EF) kan eller skal der i visse
tilfælde ydes fritagelser for energiafgifter. Efter
direktivet kan medlemsstaterne gennemføre fritagelserne
enten som direkte fritagelser eller som godtgørelser.
Når energileverancer ikke er fritaget
for energiafgifter, men energiafgifterne derimod godtgøres
til den virksomhed, som forbruger energien, har det betydning for
opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter momsloven. Det
skyldes, at leverandøren ved opgørelsen af
afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 1, skal
medregne de energiafgifter, der pålægges i forbindelse
med en momspligtig levering af energiprodukter, og hvor
energiafgifter derpå godtgøres til forbrugeren. Dermed
bliver momsgrundlaget og momsen heraf større ved
godtgørelse af energiafgifter frem for fritagelse.
Efter momsloven kan virksomhederne ved
opgørelsen af momstilsvaret fradrage momsen af
virksomhedernes indkøb af varer og ydelser i det omfang,
indkøbene anvendes til brug for deres momspligtige
leverancer. Momsregistrerede virksomheder, der efter
energiafgiftslovene - det vil sige de afgiftslove, der er opregnet
i lovforslagets § 8, nr. 2 - får godtgjort energiafgift,
kan derfor fratrække momsen af energiafgiften, når
energiproduktet er anvendt til brug for momspligtige leverancer.
Når indkøb af energiprodukter af aftageren anvendes
til brug for momspligtige leverancer, har det derfor ingen
økonomisk betydning, om fritagelser for energiafgifter er
gennemført som direkte fritagelser eller som
godtgørelser.
Der er efter energiafgiftslovene i visse
tilfælde mulighed for godtgørelse af energiafgifter,
når energiproduktet anvendes til brug for virksomhedens
momsfritagne leverancer.
Virksomheder med momsfritagne leverancer
betaler ikke moms af deres leverancer og har som følge heraf
heller ikke fradrag for moms på deres indkøb. Disse
virksomheder kan dermed heller ikke fradrage momsen af
indkøbte energiprodukter. De vil derfor som udgangspunkt
blive belastet økonomisk af momsen af den energiafgift, som
de får godtgjort, når lovgiver har valgt
godtgørelse af energiafgift frem for en
fritagelsesordning.
I disse tilfælde er der i dag ikke en
udtrykkelig hjemmel til også at kompensere virksomhederne for
den moms, som kan henføres til den godtgjorte energiafgift.
SKAT har dog efter praksis godtgjort momsen af godtgjorte
energiafgifter f.eks. i form af elafgift på
kørestrøm anvendt til togdrift med momsfritaget
personbefordring.
Ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 blev
energiafgiftslovenes regler om den såkaldte elpatronordning
ændret, således at betingelsen om, at kun
momsregistrerede varmeproducenter kunne få godtgjort
energiafgift, blev ophævet. Det blev således muligt for
f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationer med
varmeanlæg, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet
i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres
lejere som led i udlejningen, at få godtgjort energiafgift.
Ændringen havde virkning fra og med den 1. november 2011.
SKATs nuværende praksis om, at der i visse tilfælde
ydes godtgørelse af momsen af energiafgifter, når
energileverancerne er anvendt til brug for momsfritagne leverancer,
omfatter ikke anmodninger om godtgørelse af momsen af de
energiafgifter, der tilbagebetales til ikke-momsregistrerede
virksomheder som følge af denne ændring af
energiafgiftslovene.
2.3.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre eksplicit
hjemmel for SKATs hidtidige praksis om godtgørelse af moms
af godtgjorte energiafgifter og herudover sikre, at der generelt
ydes godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter i det
omfang, den pågældende virksomhed ikke efter
momsloven kan fradrage denne moms. Den foreslåede bestemmelse
vil også sikre, at der kan opnås godtgørelse af
momsen af godtgjorte energiafgifter, såfremt der i de i
forslaget omhandlede energiafgiftslove indføres nye
tilfælde, hvor der ydes godtgørelse af energiafgift
til virksomheder, når energileverancerne er anvendt til brug
for momsfritagne leverancer.
Det er primært administrative
årsager, der begrunder, om fritagelser for energiafgifter
gennemføres som direkte fritagelser eller som
godtgørelser, og det har ikke været hensigten, at det
for nogle virksomheder skulle indebære en særlig
økonomisk belastning, at lovgiver har valgt en
godtgørelsesordning frem for en fritagelse på
området. Der bør derfor generelt være adgang til
at opnå kompensation i form af godtgørelse af momsen
af de godtgjorte energiafgifter, når virksomhederne ikke kan
fradrage denne moms.
Det foreslås, at ændringen skal
have virkning fra og med den 1. november 2011. Dette skal ses i
lyset af, at f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationer med
varmeanlæg, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet
i forbindelse med større bebyggelser og videre til
deres lejere som led i udlejningen, ved lov nr. 474 af den 17. maj
2017 fik mulighed for at få godtgjort energiafgifter fra og
med den 1. november 2011. Momsen af de godtgjorte energiafgifter
bør derfor godtgøres i samme omfang tilbage i
tid.
Information om, hvorledes de berørte
virksomheder kan anmode om godtgørelsen, vil blive
offentliggjort på SKATs hjemmeside og beskrevet i SKATs
juridiske vejledning ved førstkommende opdatering af
denne.
2.4. Utilsigtet
dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste
driftssteder beliggende i Danmark
2.4.1. Gældende ret
Fuldt skattepligtige personer efter
kildeskatteloven kan i indkomstskatten modregne udbytteskat, der er
blevet indeholdt i indkomstårets udbytter fra danske
selskaber. Herved undgås dobbeltbeskatning af udbytterne. En
tilsvarende regel er ikke fastsat i relation til udenlandske
fysiske personers faste driftssteder beliggende i Danmark.
Tilsvarende kan fuldt skattepligtige selskaber
m.v. efter selskabsskatteloven og skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven i indkomstskatten modregne udbytteskat, der
er blevet indeholdt i indkomstårets udbytter fra danske
selskaber. Herved undgås dobbeltbeskatning af udbytterne. En
tilsvarende regel er ikke fastsat i relation til udenlandske
selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark.
2.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at reglen i
kildeskatteloven om modregning af indeholdt udbytteskat i
årets indkomstskat udvides, således at den også
omfatter faste driftssteder af udenlandske fysiske personer og
selskaber. Også for faste driftssteder vil der i mangel af en
sådan modregningsadgang kunne ske utilsigtet
dobbeltbeskatning af udbytterne, hvilket der således
foreslås at rette op på med lovforslaget.
2.5. Skattefri
fusion mellem andelskasser og sparekasser eller banker
2.5.1. Gældende ret
Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed
for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion. Herudover
kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
Efter de gældende regler i
fusionsskatteloven er der ikke mulighed for skattefrit at
gennemføre en skattefri fusion mellem en andelskasse og en
sparekasse eller mellem en andelskasse og et selskab, der har
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
2.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at andelskasser skattefrit
skal kunne fusionere med en sparekasse eller et aktieselskab, der
har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med
sparekassen eller aktieselskabet som fortsættende
pengeinstitut. Bestemmelsen omfatter en fusion, hvor både
andelskassen og aktieselskabet er hjemmehørende her i
landet, samt omfattet af lov om finansiel virksomhed.
At en fusion kan gennemføres skattefrit
indebærer, at der ved fusionen ikke sker beskatning af
overdragelsen af aktiver og passiver til det modtagende selskab
m.v., men at det modtagende selskab m.v. indtræder i den
latente beskatning, der påhviler det indskydende selskab m.v.
Der sker heller ikke beskatning af evt. aktionærer, der
modtager aktier i det modtagende selskab, da aktierne anses for
anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
de ombyttede aktier/anparter. Selve ombytningen udløser ikke
beskatning. Ved fusion af en andelskasse og en sparekasse eller et
pengeinstitut finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om
vederlag, fusionsdato, indsendelse af dokumenter, succession m.v.
også anvendelse.
Finanstilsynet har udsendt en ny
bekendtgørelse om fusion af en andelskasse med et andet
pengeinstitut, jf. bekendtgørelse nr. 265 af 5. april 2018.
Med bekendtgørelsen sættes visse af selskabslovens
regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får
mulighed for at fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et
sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås, at ændringerne i
fusionsskatteloven har virkning fra og med den 1. juli 2018 for at
skabe overensstemmelse mellem de civilretlige og de skatteretlige
muligheder for fusion af en andelskasse med et andet
pengeinstitut.
2.6. EU-retlig
tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
2.6.1. Gældende ret
Et dansk pensionsinstitut betaler
pensionsafkastskat på 15,3 pct. af alle former for
formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift
(f.eks. udlejning) af fast ejendom i Danmark og af ejendomsavancer.
Ejendomsavancerne opgøres og beskattes løbende efter
lagerprincippet, det vil sige, at både indkomstårets
realiserede og urealiserede gevinster og tab beskattes.
Anderledes forholder det sig for et udenlandsk
pensionsinstitut, der betaler en skat på 22 pct. af overskud
ved drift (f.eks. udlejning) og af eventuelle realiserede
ejendomsavancer. En udenlandsk pensionskasse er således
begrænset skattepligtig af indtægter af fast ejendom i
Danmark, såfremt den udenlandske pensionskasse i egenskab af
ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer
indtægt af fast ejendom beliggende her i landet.
Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller
reglerne om genvundne afskrivninger.
Danmark har i efteråret 2016 modtaget en
henvendelse fra Kommissionen vedrørende de danske regler for
beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte
investeringer i danske ejendomme. Kommissionen påpeger, at
udenlandske pensionsinstitutter beskattes med en højere
skattesats - nemlig 22 pct. modsat danske pensionsinstitutter, som
kun beskattes med 15,3 pct., jf. reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven. Kommissionen finder, at denne
forskelsbehandling ikke er forenelig med kapitalens frie
bevægelighed efter artikel 63 TEUF og artikel 40 i
EØS-aftalen. Danmark har over for Kommissionen anerkendt, at
de danske regler er i strid med EU-retten, hvorfor det er
nødvendigt at ændre reglerne.
2.6.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund at
ensarte beskatningen af afkast af fast ejendom for henholdsvis
pensionsinstitutter hjemmehørende i Danmark og i EU- og
EØS-lande. Det foreslås således, at
pensionsinstitutter hjemmehørende i EU- eller
EØS-lande fremover beskattes af deres investeringer i fast
ejendom i Danmark med 15,3 pct., samtidig med at indkomsten
vedrørende afkast på fast ejendom undergives
lagerbeskatning. Beskatningen vil herved svare til indholdet af
reglerne om beskatning af fast ejendom i
pensionsafkastbeskatningsloven, som danske pensionsinstitutter er
omfattet af.
Det foreslås, at lovændringerne
træder i kraft den 1. juli 2018. Endvidere foreslås, at
ændringerne får virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. Da de danske regler
om begrænset skattepligt af indtægt fra fast ejendom i
en periode har været i strid med EU-retten, foreslås
det endvidere at give mulighed for, at det enkelte udenlandske
pensionsinstitut kan vælge beskatning efter de nye regler
også for tidligere indkomstår, dog ikke længere
tilbage end indkomståret 2013. Udenlandske
pensionsinstitutter, der ønsker en ændret beskatning i
tidligere indkomstår, skal give SKAT meddelelse herom senest
den 1. august 2019.
2.7. EU-retlig
tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
2.7.1. Gældende ret
Danske selskaber er generelt skattepligtige af
renteindtægter og har fradrag for renteudgifter.
I selskabsskatteloven findes en række
regler, der i visse situationer begrænser et selskabs fradrag
for renteudgifter, jf. selskabsskattelovens §§ 11, 11 B
og 11 C. Det er regler, der på forskelligt grundlag
begrænser et selskabs fradrag for renteudgifter.
I henhold til selskabsskattelovens § 11
begrænses et selskabs fradrag for renteudgifter i
tilfælde af tynd kapitalisering, det vil sige i
tilfælde hvor selskabets andel af gæld i forhold til
selskabets egenkapital overstiger forholdet 4:1.
De danske regler om tynd kapitalisering i
selskabsskattelovens § 11 blev indført i 1998 og var
oprindeligt kun gældende, såfremt kreditor ikke
var skattepligtig til Danmark. I 2004 blev reglerne ændret,
således at reglerne også finder anvendelse, når
både debitor og kreditor er skattepligtige i Danmark.
Reglerne finder anvendelse for lån mellem forbundne parter
(kontrolleret gæld), herunder lån fra tredjemand, som
den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne
selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.
Ved ændringen i 2004 blev der samtidig
givet skattefritagelse til danske skattepligtige selskaber for
renteindtægter, såfremt debitor som følge af de
danske regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag
for renteudgifterne. Dette gælder dog ikke for renter af
lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller
hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har
stillet sikkerhed for.
Efter de gældende regler i
selskabsskattelovens § 11 er der således ikke hjemmel
til ved beskatningen af renteindtægter hos et dansk
kreditorselskab at tage højde for evt. begrænsninger i
rentefradragsretten for et udenlandsk debitorselskab.
Dette forhold blev forelagt EU-Domstolen
præjudicielt af Vestre Landsret, jf. sag C-593/14, Masco
Denmark. EU-Domstolen afsagde dom den 21. december 2016.
Domstolen udtalte, at det ikke var i
overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i
Danmark ikke får fritagelse for beskatning af
renteindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat,
som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge
af regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er
tilfældet, hvis selskabet ville have fået en
sådan fritagelse, såfremt datterselskabet havde
været hjemmehørende i Danmark og på grund af de
danske regler om tynd kapitalisering ikke havde fået
fradrag.
2.7.2. Lovforslagets indhold
Der foreslås på baggrund af
EU-Domstolens dom i Masco-sagen, jf. ovenfor, indført en
fritagelse for renteindtægter i et dansk moderselskab, hvis
de modsvarende renteudgifter i debitorselskabet er blevet
begrænset af regler om tynd kapitalisering i et andet EU-
eller EØS-land. Fritagelsen kan dog ikke overstige den
fritagelse, som ville være givet, såfremt både
moder- og datterselskab havde været hjemmehørende i
Danmark, og renteudgifterne derfor var blevet
fradragsbegrænset efter de danske regler.
Denne udvidelse skal sikre, at et dansk
selskab ikke beskattes af en renteindtægt, hvor et andet EU-
eller EØS-land ikke har givet adgang til fradrag for de
korresponderende renteudgifter. Det kan eksempelvis være en
situation, hvor et dansk moderselskab har modtaget
renteindtægter fra et datterselskab i Frankrig, hvor
datterselskabet efter regler om tynd kapitalisering i Frankrig ikke
har fået fradrag for udgifterne. Udvidelsen anvendes alene,
såfremt datterselskabet heller ikke ville have fået
fradrag for renteudgifterne efter de danske regler om tynd
kapitalisering, hvis det havde været hjemmehørende i
Danmark.
Den nye mulighed foreslås indsat som et
nyt stk. 7 i § 11. Muligheden gives, hvor debitor efter
reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11
ikke kunne have fået fradrag, og debitor efter regler om tynd
kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS, ikke har fået fradrag for de tilsvarende
beløb.
Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for
renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller
indirekte har stillet sikkerhed for.
Det foreslås, at lovændringen
træder i kraft den 1. juli 2018 og har virkning for
indkomståret 2018 eller senere indkomstår. Da de danske
regler har været i strid med EU-retten i en periode, vil SKAT
udsende et styresignal om muligheden for genoptagelse af tidligere
indkomstår.
2.8. EU-retlig
tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper
2.8.1. Gældende ret
Levering af visse ydelser er momsfritaget -
f.eks. inden for områder som sundhed, social forsorg og
bistand, uddannelse, kultur, sport, foreningsliv, spiludbud,
udlejning af fast ejendom, finansiel virksomhed og persontransport.
Virksomheder, offentligretlige organer, foreninger m.v., der
leverer de momsfri ydelser, betaler ikke moms af deres ydelser og
har heller ikke fradragsret for moms af deres indkøb. Derfor
er der et incitament til at udføre flest mulige opgaver
internt i virksomheden i stedet for at indkøbe ydelserne med
moms, som ikke kan fradrages. Specielt administrative opgaver og
it-opgaver, som virksomheder af samme type bruger, er ofte ret
ensartede, og det kan mindske omkostningerne at samle
opgaveløsningen ét sted. Store virksomheder kan i
højere grad end mindre virksomheder omkostningseffektivt
løse alle opgaver internt, men selv i store
virksomheder kan det være besparende at få
udført visse opgaver af andre.
Ved momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, er
dette incitament til at udføre opgaver internt fjernet og
samtidig undgås, at virksomhederne får
ekstraomkostninger som følge af momsopkrævning.
Efter bestemmelsen kan en selvstændig momsgruppe levere
normalt momspligtige ydelser momsfrit til sine medlemmer, så
længe der er tale om rent omkostningsdækket virksomhed,
medlemmerne betaler hver deres del af omkostningerne, og
fritagelsen ikke er konkurrenceforvridende. Det er endvidere
en betingelse, at ydelserne er direkte nødvendige for
medlemmernes momsfri virksomhed.
Spørgsmålet om
konkurrenceforvridning er bl.a. blevet behandlet af EU-Domstolen i
sag C-8/01, Taksatorringen. Taksatorringen leverede ydelser i
forbindelse med opgørelse m.v. af
motorkøretøjsskader for sine medlemsselskaber, som
var forsikringsselskaber. Dommen tog alene stilling til
spørgsmålet om konkurrenceforvridning og vurderede
således ikke spørgsmålet om, hvorvidt
momsfritagelsen kunne benyttes eller ikke. Baseret på bl.a.
denne dom afgjorde Højesteret i 2009 (SKM2009. 501.
HR), at der i det dagældende forhold på markedet for
autotaksation ikke bestod en reel risiko for, at momsfritagelse af
Taksatorringen ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Taksatorringen kunne derfor levere ydelserne momsfrit til sine
medlemmer i henhold til gruppebestemmelsen i § 13, stk. 1, nr.
19. Herudover har SKAT i et bindende svar fra medio 2014
svaret, at spørgeren, som var en momsgruppe dannet af nogle
ejendomsudlejningsselskaber, ikke i henhold til momslovens §
13, stk. 1, nr. 19, momsfrit kan levere
ejendomsadministrationsydelser til selskaberne (SKM 2014.763. SR).
SKAT begrundede svaret med, at en sådan momsfritagelse ville
medføre konkurrenceforvridning. En sag om rigtigheden af
denne vurdering verserer ved Landsskatteretten.
En selvstændig momsgruppe kan godt
samtidig udføre og levere ydelser til medlemmernes
momspligtige aktiviteter, men da gælder momsfritagelsen ikke,
og leveringerne er momspligtige. En momsgruppe kan derudover levere
ydelser, der i sig selv er momsfri - f.eks. uddannelsesydelser
eller finansielle ydelser.
Momsgrupper kan endvidere levere momsfri
ydelser til deres medlemmers ikke-økonomiske virksomhed,
herunder f.eks. den virksomhed, som kommuner og stat leverer i
egenskab af offentlig myndighed, og for hvilke de ikke anses for at
være afgiftspligtige personer.
Der skal som hovedregel betales
lønsumsafgift af momsfritagne ydelser. Virksomheder inden
for den finansielle sektor skal i 2018 betale 14,5 pct. i afgift af
den lønsum, der anvendes på alle ydelser, der
medgår til de finansielle ydelser, herunder administrative
ydelser, it-ydelser m.v. Afgiftssatsen stiger gradvist til 15,3
pct. i 2021. Andre virksomheder skal betale efter andre
metoder og afgiftssatser, der medfører en væsentligt
lavere afgiftsbelastning. F.eks. skal organisationer, fonde og
foreninger (herunder visse momsgrupper) betale 6,37 pct. af
lønsummen i afgift. Forskellen i afgiftsbelastningen
indebærer, at især virksomheder i den finansielle
sektor vil kunne spare lønsumsafgift ved at flytte opgaver i
relation til administration og it til momsgrupper. Med virkning fra
og med den 1. januar 2015 blev der indført en
værnregel, der indebærer, at leverer en momsgruppe, der
er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, ydelser
til brug for sine medlemmers finansielle- og
forsikringsmæssige virksomhed, skal gruppen betale
lønsumsafgift med samme sats som virksomhederne i den
finansielle sektor.
2.8.2. Lovforslagets indhold
EU-Domstolen har den 21. september 2017 i
sagerne C-326/15, DNB Banka, C-605/15, Aviva og C-616/15,
Kommissionen mod Tyskland, afsagt domme, der medfører, at
den gældende danske lov og praksis for anvendelsen af
momsfritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets
direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) ikke kan opretholdes.
Direktivets og momslovens bestemmelser om
momsfritagelse for selvstændige grupper er stort set
enslydende, men placeringen af bestemmelsen i forhold til andre
momsfritagelser er forskellig.
I EU-dommene lægges der vægt
på momsdirektivets opbygning og momsfritagelsernes placering.
Momsfritagelserne er omfattet af afsnit IX i direktivet, som er
opdelt i 3 kapitler. Kapitel 1 er »Almindelige
bestemmelser«, kapitel 2 er »Fritagelse i forbindelse
med visse former for virksomhed af almen interesse« og
kapitel 3 er »Fritagelse i forbindelse med andre
aktiviteter«. Momsfritagelsen for grupper findes i kapitel 2,
og EU-domstolen konkluderer, at fritagelsen alene omfatter grupper,
hvis medlemmer udøver momsfri virksomhed af almen interesse,
som er omhandlet i kapitel 2, og dermed ikke kan finde anvendelse i
relation til de andre momsfritagelser. I dommene anføres, at
denne konklusion underbygges af, at netop momsfritagelserne for
virksomhed af almen interesse i kapitel 2 er fastsat for at lette
adgangen til disse ydelser, og at der ved fritagelsen for
selvstændige momsgrupper undgås ekstraomkostninger som
følge af momsopkrævning.
I kapitel 3 findes eksempelvis
momsfritagelserne for finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed,
udlejning af visse former for fast ejendom, udbud af spil og
levering af frimærker.
Dansk lovgivning, hvorefter alle virksomheder
med momsfritagne aktiviteter, og således også f.eks.
virksomheder i den finansielle sektor, udlejere af fast
ejendom og spiludbydere, kan danne selvstændige grupper
og modtage momsfri ydelser fra disse grupper, underkendes ved
dommene. Desuden er de særlige danske momsfritagelser for
indenrigspersonbefordring, bortset fra transport af syge eller
tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til
dette formål, og kunstnerisk virksomhed heller ikke omfattet
af direktivets kapitel 2, og der kan som følge af dommene,
derfor heller ikke på disse områder anvendes denne
momsfritagelse for selvstændige momsgrupper.
Det foreslås, at momslovens regel for
momsfritagelse for selvstændige grupper ændres,
således at den kommer i overensstemmelse med EU-retten.
Ændringen vil medføre, at der kun kan leveres momsfri
ydelser af momsgrupper til medlemmernes momsfri aktiviteter af
almen interesse, således som de er defineret i direktivets
kapitel 2.
Den væsentligste konsekvens af forslaget
til ændringen i momsloven er, at virksomheder i den
finansielle sektor, herunder banker, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber, og personbefordringsvirksomheder ikke
fremover vil kunne anvende den særlige momsfritagelse for
selvstændige grupper, idet disse former for virksomhed ikke i
henhold til EU´s momsregler anses for at være af almen
interesse.
Den forslåede ændring vil ikke
berøre anvendelsesområdet for momsfritagelsen i
relation til medlemmers aktiviteter, for hvilke de ikke anses for
at være afgiftspligtige (ikke økonomisk
virksomhed).
Forslaget om at begrænse
anvendelsesområdet for momsgruppers momsfri leveringer til
sine medlemmer, jf. lovforslagets § 8, nr. 1, vil betyde, at
momsgrupper ikke fremover momsfrit kan levere ydelser til brug for
deres medlemmers finansielle- og forsikringsmæssige ydelser.
Værnsreglen i lov om afgift af lønsum m.v. om, at
selvstændige momsgrupper skal betale lønsumsafgift med
satsen anvendt af den finansielle sektor, når de leverer
momsfri ydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19,
til medlemmernes finansielle aktiviteter, bliver hermed
indholdsløs og foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 7, nr. 1.
2.9. Udvidelse af
værnsregel om omgåelse af
udbyttebeskatning
2.9.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev
beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier
ophævet, mens beskatningen af udbytter på unoterede
aktier blev fastholdt. I forhold til udenlandske investorer
gælder det samme, idet kun udbytterne er begrænset
skattepligtige i Danmark. Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012
blev der indført en værnsregel i
selskabsskattelovens § 2 D med det formål at forhindre,
at danske og udenlandske aktionærer omgår den danske
udbyttebeskatning ved at omkvalificere skattepligtige udbytter til
skattefrie avancer, samtidig med at aktionærerne bevarer
ejerskabet til selskabet.
Bestemmelsens anvendelsesområde blev
efterfølgende udvidet ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, da
det havde vist sig, at det oprindeligt indførte værn
ikke var tilstrækkeligt robust. Udvidelsen bestod for det
første i at gøre værnsreglen anvendelig,
når der f.eks. ved en skattepligtig aktieombytning blev
indskudt et tomt selskab mellem aktionærerne og det selskab,
der blev overdraget. Disse tilfælde omfattes af bestemmelsen
i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Derudover blev der
indført en udvidelse af reglen, der indebar, at vederlag i
andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber ved skattepligtig fusion og spaltning
anses som udbytte, såfremt aktionæren efter
omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber. Disse tilfælde omfattes af
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4.
For så vidt angår skattefrie
omstruktureringer blev der samtidig gennemført en
ændring af fusionsskattelovens § 9 med henblik på
at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for
overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet. I
medfør af fusionsskattelovens § 9 som affattet ved lov
nr. 274 af 26. marts 2014 beskattes alle kontante udligningssummer,
der modtages i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og
aktieombytning, som udbytte, forudsat at aktionæren efter
omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller
modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med
de nævnte selskaber.
Skatteministeriet er ved en såkaldt
early warning fra SKAT blevet informeret om, at en konkret sag har
vist en ny metode til at omgå udbyttebeskatningen. I den
konkrete sag var der tale om et selskab, der ønskede at
overdrage sine porteføljeaktier og derefter via et
søsterselskab delvist erhverve porteføljeaktierne i
det selskab, aktierne var overdraget til (det erhvervende selskab).
Der er altså tale om en situation, hvor der trækkes
midler ud af selskabet, uden at overdrageren reelt opgiver sit
ejerskab, men blot placerer ejerskabet i et koncernforbundet
selskab. Det er netop denne form for transaktioner, som
værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4,
og fusionsskattelovens § 9 skal imødegå, men som
værnsreglerne er formuleret, kan det overdragende selskab
alligevel undgå udbyttebeskatning, selv om overdrageren
indirekte, via sit søsterselskab (det vil sige et
koncernforbundet selskab), beholder ejerskabet til det selskab, det
oprindeligt ejede porteføljeaktierne i.
Dette skyldes, at fremgangsmåden ikke er
direkte omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4,
og fusionsskattelovens § 9, idet disse bestemmelser efter
deres ordlyd kun finder anvendelse, hvor det er det overdragende
selskab/aktionæren, der erhverver aktier i det erhvervende
selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.
I SKM2016·16·HR (Færø-dommen)
fandt Højesteret ud fra en helhedsvurdering, at en
række aktionærers salg af aktier i et eksisterende
holdingselskab til et nystiftet holdingselskab ikke havde nogen
forretningsmæssig begrundelse. Formålet med
transaktionerne var at tilvejebringe en ordning, hvorefter de
opsparede midler i det eksisterende holdingselskab kunne
overføres til aktionærerne uden udbyttebeskatning,
samtidig med at aktionærerne beholdt deres ejerandel via det
nystiftede holdingselskab. Det er vurderingen, at sager svarende
til den, der var anledningen til SKATs early warning, kan
løses ved at anvende Højesterets praksis i
SKM2016·16·HR. Dette skyldes, at det
overdragende selskab i en sådan situation sælger
sine aktier for derefter delvist at generhverve aktierne via et
tomt søsterselskab, hvilket ikke ses
forretningsmæssigt begrundet, men alene har til formål
at omgå udbyttebeskatningen.
For udenlandske fysiske aktionærer
indeholder reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6,
3.-8. pkt., en værnsregel, der svarer til reglen i
selskabsskattelovens § 2 D. Der er dog den forskel, at de
afståelsessummer, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 2 D, ifølge bestemmelsens ordlyd anses for udbytte,
mens dette ikke fremgår af ordlyden af kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt. For fysiske personer kan de
begrænset skattepligtiges vederlag derfor ikke anses for
omfattet af den almindelige bestemmelse om skattepligtige udbytter
i ligningslovens § 16 A. Det medfører, at fysiske
personer efter skattekontrolloven ikke har pligt til at oplyse
vederlag omfattet af værnsreglen i kildeskattelovens §
2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., på oplysningsskemaet, selv om
der ikke er indeholdt udbytteskat.
Såfremt den begrænset
skattepligtige person er omfattet af reglerne om
fraflytningsbeskatning på aktier og har opnået henstand
med betaling af fraflytterskatten, vil en afståelse, der
omfattes af den begrænsede skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., desuden
kunne udløse en dobbeltbeskatning. Er afståelsen
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, skal
der nemlig beregnes skat af en eventuel gevinst ved
afståelsen efter personskattelovens § 8 a, og der er
ikke i de gældende regler hjemmel til, at der i denne
beregnede skat gives fradrag for den udbytteskat, der eventuelt er
indeholdt af det erhvervende selskab efter kildeskattelovens §
65, stk. 1.
2.9.2. Lovforslagets indhold
Uanset muligheden for at anvende den
praksisskabte omgåelsesklausul, jf. Færø-dommen,
foreslås det, henset til ønsket om generelt at have
så klare regler som muligt, at anvendelsesområdet for
selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4,
udvides, således at bestemmelserne ikke blot finder
anvendelse, hvor det er overdrageren eller (ved en skattepligtig
fusion eller spaltning) aktionæren, der erhverver aktier i
det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, men også hvor det er fysiske eller juridiske
personer, som står i en sådan forbindelse med de
pågældende selskaber som omhandlet i ligningslovens
§ 2, der erhverver aktierne. Dette vil sikre, at
værnsreglen direkte dækker de situationer, det har
været hensigten, at bestemmelsen skulle dække, nemlig
de situationer hvor den hidtidige aktionær direkte eller
indirekte bevarer ejerskabet til det overdragne selskab gennem det
erhvervende selskab (eller dermed koncernforbundne selskaber).
For så vidt angår skattefrie
omstruktureringer foreslås der en tilsvarende ændring
af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 9, således at
alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med
skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som
udbytte, forudsat at aktionæren eller fysiske eller juridiske
personer, som står i en sådan forbindelse med
aktionæren som omhandlet i ligningslovens § 2, efter
omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller
modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne
med de nævnte selskaber.
Der foreslås ændringer svarende
til de foreslåede ændringer i selskabsskattelovens
§ 2 D, stk. 2 og 4, i værnsreglen for fysiske personer i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt.
Det foreslås endvidere, at det i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt., angives, at
begrænset skattepligtige afståelsessummer omfattet af
værnsreglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6,
3.-8. pkt., anses for udbytte. Herved vil de skattepligtige
afståelsessummer blive omfattet af ligningslovens § 16
A, stk. 1, om udbytter, hvilket i relation til
fraflytningsbeskatningsreglerne indebærer, at der i den skat,
der skal beregnes på en eventuel gevinst ved afståelsen
efter personskattelovens § 8 a, gives fradrag for den
udbytteskat, der eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab
efter kildeskattelovens § 65, stk. 1. Herved vil der ikke
længere bestå en risiko for dobbeltbeskatning.
Desuden vil det medføre, at den
begrænset skattepligtige person har pligt til at oplyse om
vederlagene på oplysningsskemaet, såfremt der ikke er
sket indeholdelse af udbytteskat.
2.10. Tilbagesalg
til det udstedende selskab
2.10.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal
aktionærer eller andelshavere, der afstår aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsretter til sådanne
værdipapirer til det selskab, der har udstedt
værdipapirerne, medregne denne afståelsessum ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvor afståelsen har fundet sted. Det samme
gør sig gældende, såfremt afståelsen sker
til et selskab, som det udstedende selskab efter ligningslovens
§ 2, stk. 2, udøver bestemmende indflydelse over, og
hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af
aktiekapitalen. Det forhold, at hele afståelsessummen
beskattes, betyder, at der sker en beskatning svarende til
beskatningen af udbytter. Skattelovgivningen indeholder tillige en
række bestemmelser, hvor sigtet er, at disse
afståelsessummer og udbyttet skal betragtes på samme
måde.
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1,
medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Bestemmelsens stk. 2 oplister, hvad der som udgangspunkt
skal henregnes til udbytte. Af bestemmelsen i ligningslovens §
16 A, stk. 2, nr. 1, fremgår, at alt, hvad der af selskabet
udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, skal
henregnes til udbytte, jf. dog stk. 3, som regulerer, hvilke
udlodninger der skal behandles efter reglerne om beskatning af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
2.10.2. Lovforslagets indhold
Denne del af lovforslaget er en
opfølgning på lov nr. 652 af 8. juni 2016. Det blev i
forbindelse med vedtagelsen af loven klart, at der er behov for, at
det relevante steder i skattelovgivningen bliver tydeliggjort, at
udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, skal behandles ens. Skatteministeren
tilkendegav således i et svar til Folketinget, at det af
retssikkerhedsmæssige årsager bør sikres, at det
kommer til at fremgå klart de steder inden for
skattelovgivningen, hvor det er relevant, at den givne bestemmelse
omfatter både udbytter og skattepligtige
afståelsessummer, jf. skatteministerens svar på
spørgsmål 41, der blev stillet i forbindelse med
Folketingets behandling af L 123 (folketingssamling 2015-16).
Det foreslås på den baggrund at
ændre den definition af udbytter, der er indeholdt i
ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, således at den
også dækker afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det foreslås
således, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, nævnes specifikt. Ændringen
indebærer ikke en ændring af beskatningshjemlen.
Beskatningshjemlen for afståelsessummer ved tilbagesalg af
aktier til det udstedende selskab er således fortsat
ligningslovens § 16 B, stk. 1, hvilket også udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring af
ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, bliver det entydigt, at
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, skattemæssigt skal behandles på samme måde som
udbytter, og dermed at der f.eks. skal indeholdes udbytteskat heri
i samme omfang, som der er krav om indeholdelse af udbytteskat i
udbytter.
Som en konsekvens af, at begrebet udbytte med
den foreslåede udbygning af definitionen heraf også
dækker afståelsessummer, der er skattepligtige efter
ligningslovens § 16 B, stk. 1, indeholder lovforslaget tillige
en række konsekvensændringer i skattelovgivningen.
Lovændringen medfører således, at det i en
række bestemmelser bliver overflødigt både at
nævne udbytter og afståelsessummer.
2.11. Ny metode til
fastsættelse af brændstofforbrug for visse
biler
2.11.1. Gældende ret
For visse person- og varebiler betales en
halvårlig brændstofforbrugsafgift (grøn
ejerafgift). Det gælder for personbiler, der er registreret
første gang den 1. juli 1997 eller senere, og indrettet til
befordring af højst ni personer, føreren medregnet,
og for varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg, der er registreret første gang den 1. januar 2010
eller senere. Der svares dog ikke afgift af biler, der registreres
på grænsenummerplader eller prøvemærker.
Til og med den 31. december 2020 svares heller ikke afgift af
biler, der alene anvender brændselsceller som drivmiddel.
Brændstofforbrugsafgiften
fastsættes ud fra bilens brændstofforbrug, så der
betales højere afgift, jo højere
brændstofforbruget er. Bilens brændstofforbrug
fastsættes efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af
16. december 1980 eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 efter den såkaldte NEDC-metode (New European
Driving Cycle). Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni
2007 er ændret ved Kommissionens forordning nr. 692/2008 af
18. juli 2008, og der er fastsat yderligere
gennemførelsesbestemmelser ved Kommissionens forordning nr.
1151/2017 af 1. juni 2017.
For biler, hvor der ikke er fastsat et
brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række
forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at
beregne et brændstofforbrug.
Bilers brændstofforbrug fastsat efter
NEDC-metoden ligger desuden til grund for beregningen af
registreringsafgift, idet der gives tillæg eller fradrag i
registreringsafgiften afhængig af energieffektivitet.
For benzindrevne personbiler og mindre
varebiler udgør tillægget i registreringsafgiften
6.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end
20 km pr. liter brændstof. Der gives tilsvarende et fradrag
på 4.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger
mere end 20 km pr. liter brændstof. For dieseldrevne
personbiler og mindre varebiler gives tillæg og fradrag med
de samme satser som for benzindrevne biler, men grænsen
mellem tillæg og fradrag er på 22 km pr. liter
brændstof.
2.11.2. Lovforslagets indhold
Fra og med den 1. september 2017 er der
indført en ny metode til måling af bilers
brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse - den såkaldte
Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som
defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni
2017.
Fra og med den 1. september 2018 skal alle
nyregistrerede biler, der sælges i EU, have deres forbrugstal
målt efter den nye WLTP-metode (bortset fra
restkøretøjer, det vil sige lagerførte nye
biler, hvor der kan dispenseres fra nye krav). For de lidt
større varebiler gælder dette fra og med den 1.
september 2019.
Det foreslås, at bilers
brændstofforbrug, som anvendes ved fastsættelsen af
henholdsvis brændstofforbrugsafgift og registreringsafgift,
fremadrettet som udgangspunkt fastsættes som målt efter
WLTP-metoden korrigeret med en fast faktor på 1,21. For de
biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter
WLTP-metoden, vil NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse.
Disse biler vil dog blive udfaset i takt med, at der kommer nye
biler på markedet, som er typegodkendt efter den nye metode.
For allerede indregistrerede biler, som er målt efter
NEDC-metoden, foreslås ingen ændringer.
Den nye WLTP-metode vurderes at give et mere
retvisende billede af bilers faktiske brændstofforbrug under
normal kørsel end den hidtidige NEDC-metode, hvilket
generelt vurderes hensigtsmæssigt.
EU-Kommissionen skønner, at
WLTP-målinger i gennemsnit giver et brændstofforbrug,
der er ca. 21 pct. højere end målinger, hvor
typegodkendelsen er baseret på NEDC-metoden, dog med stor
spredning. Det foreslås derfor, at brændstofforbrug
fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på
1,21, og på denne måde omregnes til NEDC-niveau. Derved
fastholdes afgiftsniveauet i gennemsnit på det
nuværende niveau. Det forudsættes, at korrektionen med
1,21 foretages af den, der opretter en bilmodel i
Køretøjsregisteret, typisk bilimportøren eller
en synsvirksomhed.
For den enkelte bilmodel kan overgangen til
den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald
i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye
målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den
foreslåede ændring vil derfor medføre, at
afgiftsbelastningen i højere grad vil afspejle det faktiske
forbrug og dermed også i højere grad følge
miljøbelastning m.v. for de konkrete
køretøjer.
På sigt vil det ikke være
hensigtsmæssigt at fortsætte med at anvende
NEDC-metoden i det danske afgiftssystem, da der ikke fremadrettet
vil blive foretaget NEDC-målinger ved nye
EU-typegodkendelser. Satser m.v. kan derfor på et senere
tidspunkt tilpasses, så hele afgiftssystemet er baseret
på WLTP-metoden og den foreslåede korrektion med en
fast faktor ikke længere vil være nødvendig.
Det forventes, at der allerede i løbet
af foråret 2018 vil blive markedsført biler, hvor
brændstofforbruget alene er målt WLTP-metoden. De
foreslåede ændringer bør derfor
gennemføres hurtigst muligt for at undgå en utilsigtet
stigning i registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift for
disse biler alene som følge af den nye målemetode.
2.12. Tilretning af
ølmoderationsordningen
2.12.1. Gældende ret
Reglerne for afgift af øl, vin og
spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler
fremgår bl.a. af Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer (herefter
strukturdirektivet). Strukturdirektivet giver medlemsstaterne
mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter
af øl, hvilket er gennemført som en
moderationsordning i øl- og vinafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 om afgift af
øl, vin og frugtvin m.m. Moderationen er skaleret
således, at de mindste bryggerier opnår den
højeste afgiftslettelse.
Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev
øl- og vinafgiftslovens § 2 nyaffattet med henblik
på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen,
således at ordlyden i moderationsordningen for øl
ensrettes i overensstemmelse med ordlyden i strukturdirektivets
artikel 4.
Ændringerne medførte, at
moderationsordningen fremadrettet baseres på bryggeriets
fremstilling af øl, og ikke som hidtil af både
bryggeriets fremstilling og udlevering af øl. En manglende
konsekvensrettelse to steder i lovteksten har den utilsigtede
konsekvens, at moderationen i visse situationer ikke beregnes i
overensstemmelse med intentionen bag ordningen, idet lovteksten
disse to steder stadig omfatter begrebet udlevering.
Intentionen med ordningen er, at moderationen
skaleres således, at de mindste bryggerier opnår den
højeste afgiftslettelse pr. hl øl, idet
moderationssatsen pr. hl er højere, jo færre hl
øl bryggeriet fremstiller.
De manglende konsekvensrettelser betyder, at
den konkrete moderation afhængig af omstændighederne
både kan blive lavere eller højere end tilsigtet. En
for høj moderation kan have betydning i forhold til
ordningens overensstemmelse med strukturdirektivet.
2.12.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at konsekvensrette
lovteksten, således at den konkrete moderation beregnes i
overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Det vil sige, at
moderationen skaleres således, at de mindste bryggerier
opnår den højeste afgiftslettelse pr. hl
øl.
Det foreslås således at
konsekvensrette to steder i lovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt.,
hvori det fremgår, hvorledes moderationssatsen skal beregnes.
Det foreslås at ændre ordlyden »udleveret«
til »fremstillet«, hvilket betyder, at moderationen i
alle situationer afhænger af den fremstillede
mængde.
2.13. Tydeliggørelse af satserne for
personbiler
2.13.1. Gældende ret
For visse person- og varebiler betales en
halvårlig brændstofforbrugsafgift (grøn
ejerafgift). Det gælder for personbiler, der er indrettet til
befordring af højst ni personer, føreren medregnet,
og for varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg.
2.13.2. Lovforslagets indhold
Ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 om
»Omlægning af bilafgifterne« blev det besluttet
at gennemføre nye højere satser for personbiler
registreret her i landet efter den gennemførte ændring
af registreringsafgiften. Forslaget til lov nr. 1195 af 14.
november 2017 blev fremsat den 3. oktober 2017, og
satsforhøjelsen har virkning fra 1. juli 2018. Det
fremgår imidlertid ikke direkte af lovteksten, hvad der skal
gælde for de personbiler, der er registreret her i landet
forud for lovforslagets fremsættelse. Det foreslås, at
dette tydeliggøres.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
3.1. Justering af
reglerne om fast driftssted - erhvervsmæssig
virksomhed
I fravær af den foreslåede
ændring af de nugældende regler kan det ikke afvises,
at en eventuel senere implementering af 2017-ændringen af
agentreglen i OECD's modeloverenskomst artikel 5, stk. 5, i visse
tilfælde ville kunne medføre en øget beskatning
af udenlandske investorer i transparente investeringsenheder i
Danmark. Det ville kunne medføre et ikke nærmere
kvantificerbart merprovenu. Den foreslåede ændring af
de nugældende regler vil imødegå denne
potentielle stramning ved at indebære, at udenlandske
investorer, der foretager passive investeringer via transparente
enheder, ikke vil få fast driftssted i Danmark.
Forslaget har dermed til hensigt at sikre, at Danmark fortsat
er attraktivt at investere i for udenlandske investorer. Samlet set
forventes denne del af lovforslaget således ikke at
medføre nævneværdige økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vurderes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
3.2. Beskatning af
beløb vedr. tilbagebetalte
provisioner m.v.
Forslaget om at indføre indberetning af
videregivne provisioner m.v. vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget vurderes at medføre
omkostninger til systemudvikling på ca. 23 mio. kr. Der vil
være behov for en forelæggelse for It-rådet med
henblik på risikovurdering af udviklingsprojektet, inden
systemudviklingen kan påbegyndes. Derudover vurderes
forslaget at medføre omkostninger til løbende drift
på ca. 2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
3.3. Hjemmel til
godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
Forslaget om at tilvejebringe eksplicit
lovhjemmel til at opretholde SKATs hidtidige praksis, hvorefter der
i visse tilfælde sker godtgørelse af moms af
godtgjorte energiafgifter, når energiproduktet er anvendt til
momsfritagne leverancer, medfører ikke et mindreprovenu for
staten. Det skyldes, at den nuværende praksis allerede er
indregnet i den løbende budgettering af
momsindtægterne.
Forslaget om, at der generelt ydes
godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter i det
omfang, den pågældende virksomhed ikke efter momsloven
kan fradrage denne moms, vil medføre, at der vil være
adgang til at få godtgjort momsen af godtgjorte
energiafgifter i visse yderligere tilfælde, særligt
hvor ikke-momsregistrerede boligorganisationer leverer varme til
egne separate fjernvarmenet i forbindelse med større
bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for den nuværende
praksis om godtgørelse af momsen af godtgjorte
energiafgifter vurderes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
3.4. EU-retlig
tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
Forslaget vil medføre et mindreprovenu
som følge af, at udenlandske pensionskassers løbende
indtægter fra f.eks. udlejning foreslås beskattet med
15,3 pct. mod 22 pct. efter gældende regler. Hertil kommer et
mindreprovenu som følge af, at avancer på ejendomme
ejet af udenlandske pensionskasser ligeledes foreslås
beskattet med 15,3 pct. mod 22 pct. efter gældende regler.
Omvendt vil forslaget om, at disse avancer foreslås beskattet
løbende frem for ved afståelse, indebære et
merprovenu, fordi beskatningen bliver fremrykket.
Der er dog ikke grundlag for at vurdere
størrelsen af disse provenuvirkninger.
De administrative konsekvenser for det
offentlige vurderes at udgøre 0,4 mio. kr. i 2018 og 0,3
mio. kr. årligt i 2019-2022 til systemtilretninger.
3.5. EU-retlig
tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper
For den finansielle sektor betød
værnsreglen, gennemført med virkning fra og med den 1.
januar 2015, at det blev afgiftsmæssigt uden betydning, om
ydelserne blev udført internt eller i momsgrupper.
Gennemførelse af lovforslaget vil medføre at
købes ydelserne fremover eksternt, vil de være
momspligtige og dermed med ca. 10 procentpoint højere
afgiftsbelastning end i dag. Det antages imidlertid, at ydelserne i
stort omfang allerede i dag og i endnu større omfang
fremover vil blive udført internt, da hovedparten af
virksomhederne i den finansielle sektor er relativt store og dermed
i stand til at udføre opgaverne internt. Det skønnes
dog, at der er nogle ydelser - f.eks. it-ydelser og
taksationsydelser - som en række mindre virksomheder i den
finansielle sektor ikke rentabelt vil kunne udføre, og som
de derfor vil købe eksternt med moms.
For andre virksomheder - f.eks.
taxavognmænd - der efter gældende regler har dannet
momsfri grupper til levering af administrationsydelser,
fælles opkaldscentre m.v., og som har betalt
lønsumsafgift med en afgiftssats på f.eks. 6,37 pct.
af lønsummen eller 4,12 pct. af lønsummen og
overskud/underskud, vil en gennemførelse af forslaget
betyde, at købes ydelserne fremover med moms, vil
afgiftsbelastningen være ca. 18-20 procentpoint højere
end efter gældende regler.
Forslaget om begrænsning af
momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes at
medføre et årligt merprovenu på ca. 15 mio. kr.
(2018-niveau) efter tilbageløb og adfærd.
Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, idet der
generelt ikke er mulighed for at udskille momsgrupper i SKATs
systemer. Der er derfor taget udgangspunkt i et antal af
virksomheder, som i anden sammenhæng er identificeret som
momsgrupper og på den baggrund opgjort et konservativt
skøn for merprovenuet.
Momsgruppers momsfri leveringer til kommunal,
regional og statslig ikke-økonomisk aktivitet,
berøres ikke af forslaget.
Forslaget vurderes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
3.6. Ny metode til
fastsættelse af brændstofforbrug for visse
biler
Fastholdes de gældende regler om
fastsættelse af brændstofforbrug som afgiftsgrundlag,
skønnes det, at overgangen fra NEDC-metoden til WLTP-metoden
vil indebære en utilsigtet forhøjelse af
registrerings- og brændstofforbrugsafgiften. I 2019
skønnes et umiddelbart merprovenu på ca. 1,5 mia. kr.
stigende til ca. 5 mia. kr. i varig virkning. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at
udgøre ca. 0,5 mia. kr. i 2019 stigende til ca. 1,5 mia. kr.
i varig virkning. Med de foreslåede ændringer
skønnes det, at dette merprovenu neutraliseres.
Det skal dog bemærkes, at der er stor
spredning i forskellen mellem brændstofforbruget målt
med henholdsvis NEDC og WLTP-metoden. Med de foreslåede
ændringer vil der derfor kunne findes konkrete bilmodeller,
for hvilke registrerings- og ejerafgiften vil stige ved overgangen
til WLTP-metoden. Dog vil der også med de foreslåede
ændringer kunne findes bilmodeller, for hvilke registrerings-
og ejerafgiften falder.
Det forudsættes, at den foreslåede
korrektion af bilers målte brændstofforbrug efter
WLTP-metoden med 1,21 foretages af den, der opretter den
pågældende bilmodel i Køretøjsregisteret,
typisk en bilimportør eller en synsvirksomhed. Forslaget
medfører derfor ikke administrative konsekvenser for det
offentlige.
For så vidt angår de
foreslåede overgangsordninger vedrørende bilers
brændstofforbrug, vil SKAT skulle foretage manuel korrektion
af det i Køretøjsregisteret registrerede
brændstofforbrug og manuel genberegning af den fastsatte
registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift. Der forventes
at være tale om ganske få biler. Endvidere vil der
være behov tilretning af Køretøjsregisteret, da
det fremover vil skulle registreres, hvilken målemetode der
er anvendt til fastsættelse af bilers brændstofforbrug.
Samlet forventes dette at medføre merudgifter for SKAT
på ca. 0,5 mio. kr. i 2018.
3.7. Lovforslagets
øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes
ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
4.1.1. EU-retlig
tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
EU-tilpasningen af beskatningen af udenlandske
pensionsinstitutters faste ejendomme beliggende i Danmark vil
medføre en nedsættelse af skattesatsen for de
begrænset skattepligtige pensionsinstitutter, men samtidig en
løbende beskatning af avancer på de faste ejendomme i
Danmark. Der er dog ikke grundlag for at vurdere størrelsen
af denne påvirkning.
4.1.2. EU-retlig
tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper
Begrænsningen af momsfritagelsen for
selvstændige grupper skønnes med væsentlig
usikkerhed at øge den umiddelbare afgiftsbelastning med ca.
20 mio. kr. (2018-niveau) årligt for de virksomheder, der
fremadrettet vil købe tidligere momsfri ydelser med moms.
Det vurderes, at merbelastningen overvæltes på
forbrugerne.
4.1.3. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes
ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) har vurderet, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt for
erhvervslivet, hvorfor de ikke er kvantificeret yderligere.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
5.1. Beskatning af
beløb vedr. tilbagebetalte
provisioner m.v.
Forslaget om beskatning af beløb
vedrørende tilbagebetalte provisioner m.v. som aktie- eller
kapitalindkomst i stedet for som personlig indkomst er tillagt
virkning tilbage i tid. Da dette i visse situationer kan
indebære en stramning, er der indført en valgmulighed.
Denne valgmulighed betyder, at personer, som for årene 2017
og/eller 2018 skal selvangive modtagne beløb
vedrørende tilbagebetalt provisioner m.v. i den forbindelse
tillige skal forholde sig til, hvorvidt de ønsker
beløbet beskattes som personlig indkomst, fremfor som
aktieindkomst henholdsvis kapitalindkomst.
5.2. Lovforslagets
øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer har
ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
7.1. Utilsigtet
dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste
driftssteder beliggende i Danmark
Det foreslås af hensyn til EU-retten at
udvide reglerne for adgang til at modregne indeholdt udbytteskat i
årets indkomstskat til også at omfatte udenlandske
personer og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark,
når disse modtager udbytte fra danske selskaber som led i det
faste driftssteds daglige virksomhed. På den måde
undgås en utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske
personer og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark.
Udenlandske personer og selskabers faste driftssteder i Danmark
får herved samme adgang til at modregne indeholdt udbytteskat
fra danske aktier i årets indkomstskat, som gælder for
danske selskaber m.v.
7.2. EU-retlig
tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende
pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
Tilpasningen af beskatningen af
ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast
ejendom er foranlediget af en henvendelse fra EU-Kommissionen i
efteråret 2016.
Danske pensionsinstitutter skal ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, medregne alle
former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, f.eks.
indtægter af fast ejendom. Det fremgår endvidere af
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, at der betales 15,3 pct.
i skat af det skattepligtige afkast (beskatningsgrundlaget), der
opgøres efter lagerprincippet. Det vil sige, at overskud
eller underskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom
beliggende i Danmark og avancer herpå beskattes
løbende.
Pensionsinstitutter som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der er hjemmehørende
i udlandet, er i medfør af samme lovs § 2, stk. 1,
litra b, begrænset skattepligtige, for så vidt de
oppebærer indtægter af fast ejendom beliggende i
Danmark. Det fremgår endvidere af selskabsskattelovens
§ 21, stk. 1, 1. pkt., at indkomstskattesatsen for de i
selska?bsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, nævnte
udenlandske pensionsinstitutter udgør den i samme lovs
§ 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige
indkomst - nemlig 22 pct. Det vil sige, at overskud eller underskud
ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom beliggende i Danmark
beskattes. Modsat danske pensionsinstitutter beskattes
ejendomsavancer først på tidspunktet for salget af
ejendommen, men til gengæld sker beskatningen med den
højere sats på 22 pct.
Den skattemæssige behandling af
investering i fast ejendom kan henhøre under TEUF artikel 49
og artikel 31 i EØS-aftalen om etableringsfrihed samt TEUF
artikel 63 og artikel 40 i EØS-aftalen om de frie
kapitalbevægelser. Ved afgørelsen af
spørgsmålet, om en national lovgivning henhører
under den ene eller den anden bestemmelse om fri
bevægelighed, er det nødvendigt at inddrage
formålet med den pågældende lovgivning.
Spørgsmålet om, hvilken
bestemmelse der finder anvendelse, er som udgangspunkt
særligt relevant i forholdet til lande uden for EU og
EØS. Bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed
finder nemlig anvendelse i forhold til andre EU- og
EØS-lande samt i forhold til tredjelande, mens
bestemmelserne om etableringsfrihed alene finder anvendelse i
forhold til andre EU- og EØS-lande.
Imidlertid følger det af TEUF artikel
64, stk. 1, at forbuddet mod restriktioner for
kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og tredjelande efter TEUF artikel 63 ikke
berører anvendelsen over for tredjelande af restriktioner,
der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national
lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne
kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som
vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast
ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller
værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.
EU-Domstolen har bl.a. i dom af 1. juni 1999,
C-302/97, Konle, præmis 52 og 53, og dommen i sagen Test
Claimants in the FII Group Litigation, C-446/04, præmis 192,
fastslået, at en national foranstaltning, der er vedtaget
efter en således fastsat dato, ikke allerede af denne grund
automatisk falder uden for den undtagelsesordning, der er
indført ved den pågældende
fællesskabsretsakt. En bestemmelse, der i det
væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller
som alene lemper eller fjerner en hindring i den tidligere
lovgivning for udøvelsen af rettigheder og friheder efter
fællesskabsretten, er omfattet af undtagelsen. Derimod kan en
lovgivning, som hviler på andre principper end den tidligere
lovgivning, og som indfører nye procedurer, ikke betragtes
som lovgivning, der var gældende på den dato, der er
angivet i den pågældende fællesskabsretsakt.
Den begrænsede skattepligt, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blev indført
med virkning fra 1970. Efter den 31. december 1993 er
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blot blevet
justeret to gange - nemlig i henholdsvis 1995 og 1998. Som led i
ophævelsen af lov om særlig indkomstskat m.v. ved lov
nr. 313 af 17. maj 1995 blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra b, justeret. Den dagældende begrænsede
skattepligt efter lov om særlig indkomstskat af genvundne
afskrivninger for udenlandske selskaber m.v. med fast ejendom i
Danmark blev overført til selskabsskatteloven, således
at den begrænsede skattepligt kunne fastholdes efter
ophævelsen af lov om særlig indkomstskat m.v. Det vil
sige, at der var tale om en overflytning af bestemmelsen
(beskatningshjemlen) fra lov om særlig indkomstskat til
selskabsskatteloven. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
b, blev igen justeret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 som
konsekvens af en generel revision af afskrivningsloven med henblik
på at forenkle og overskueliggøre loven samt foretage
en sproglig modernisering af loven. Derudover blev flere regler for
afskrivninger overført til afskrivningsloven fra anden
skattelovgivning, således at afskrivningsreglerne blev samlet
i én lov. Der udgik dog en enkelt henvisning af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, da den
dagældende bestemmelse om afskrivning på
dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter blev
ændret, således at der ikke længere skal ske
beskatning af genvundne afskrivninger.
Det er opfattelsen, at der ikke er
ændret ved de bagvedliggende principper for den
begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, ved justeringen i 1995 (lov nr. 313 af 17. maj
1995), og at justeringen, der blev foretaget i 1998 (lov nr. 434 af
26. juni 1998), er udtryk for en lempelse af den begrænsede
skattepligt - restriktionen - hvilket ikke har ændret
på, at bestemmelsen har eksisteret siden den 31. december
1993, jf. EU-Domstolens tilkendegivelser i ovenstående
domme.
På den baggrund er det opfattelsen, at
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, kan anses for at
have været eksisterende den 31. december 1993, og derfor
omfattet af stand still-bestemmelsen i TEUF artikel 64, stk. 1.
Det er derfor uden betydning, hvorvidt den
skattemæssige behandling af investering i fast ejendom
henhører under TEUF artikel 49 og artikel 31 i
EØS-aftalen om etableringsfrihed eller TEUF artikel 63 og
artikel 40 i EØS-aftalen om de frie kapitalbevægelser
i forhold til tredjelande.
I overensstemmelse hermed, og som det
også fremgår af afsnit 2.6.2., foreslås det, at
udenlandske pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i EU
eller EØS, fremover beskattes af indtægter fra fast
ejendom beliggende i Danmark, som hvis de havde været
beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det medfører
en lavere løbende beskatning, samtidig med at
værdistigninger på den faste ejendom således
beskattes efter lagerprincippet. Herved sidestilles danske og
udenlandske pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i EU
eller EØS, ved beskatningen af afkast på fast
ejendom.
7.3. EU-retlig
tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
EU-Domstolen afsagde den 21. december 2016 dom
i sag C-593/14, Masco Denmark. Domstolen udtalte, at det ikke er i
overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i
Danmark ikke får fritagelse for beskatning af
renteindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat,
som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge
af regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er
tilfældet, idet selskabet ville have fået en
sådan fritagelse, såfremt datterselskabet havde
været hjemmehørende i Danmark og ikke havde fået
fradrag på grund af de danske regler om tynd
kapitalisering.
Efter den foreslåede bestemmelse skal
renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis
debitor som følge af § 11 ikke kunne have fået
fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde
været skattepligtig til Danmark, og debitor efter regler om
tynd kapitalisering i et land, der er medlem af EU eller
EØS, ikke har fået fradrag for de tilsvarende
beløb. Herved ligestilles danske selskaber og selskaber i et
andet EU- eller EØS-land i forhold til muligheden for en
skattefritagelse for en renteindtægt fra et datterselskab,
hvis fradraget for renteudgiften er blevet nægtet efter
regler om tynd kapitalisering i et andet land.
Sagen var forelagt for EU-Domstolen af Vestre
Landsret. SKAT vil udsende et styresignal om mulighederne for
genoptagelse.
7.4. EU-retlig
tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper
EU-Domstolen har den 21. september 2017 i
sagerne C-326/15, DNB Banka, C-605/15, Aviva og C-616/15,
Kommissionen mod Tyskland, afsagt domme, der medfører, at
den gældende danske lov og praksis for anvendelsen af
momsfritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets
direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) ikke kan opretholdes. I
henhold til dommene omfatter momsfritagelsen alene leverancer til
medlemmer, der leverer ydelser af almen interesse i henhold til
direktivets artikel 132.
Forslaget bringer momslovens bestemmelse om
momsfritagelse for selvstændige grupper i overensstemmelse
med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv
2006/112/EF.
7.5. Ny metode til
fastsættelse af brændstofforbrug af visse
biler
Den hidtidige metode til måling af
brændstofforbrug (NEDC) for køretøjer er
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
715/2007 af 20. juni 2007 og Kommissionens forordning nr. 692/2008
af 18. juli 2008. Fra og med den 1. september 2017 er indfasningen
af en ny målemetode (WLTP), som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 og Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni
2017, påbegyndt.
Den nye målemetode medfører, at
de fleste biler får et højere målt
brændstofforbrug end efter den hidtidige målemetode,
hvilket vil kunne medføre højere afgifter. Det
forventes, at der allerede i løbet af foråret 2018 vil
blive markedsført biler, hvor brændstofforbruget alene
er målt WLTP-metoden. De foreslåede ændringer har
til formål at fastholde et i gennemsnit uændret
afgiftsniveau i forbindelse med overgangen til WLTP-metoden.
Denne del af loven notificeres som udkast i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder
nogen stand-still-periode.
7.6. Tilretning af
ølmoderationsordningen
Reglerne for afgift af øl, vin og
spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i
Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering
af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke
(strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Efter artikel 4 i strukturdirektivet har
medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for
små uafhængige bryggerier. Det følger af
direktivet, at de reducerede satser ikke må være mindre
end 50 pct. af den normale afgiftssats. Moderationsordningen for
små bryggerier er fastsat i overensstemmelse hermed.
7.7. Lovforslagets
øvrige elementer
De øvrige foreslåede
ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 23. februar 2018 til den 23. marts 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og
retssikkerhedschefen i SKAT, Børsmæglerforeningen,
CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Taxi Råd,
Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Den Danske
Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,
Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske
revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug
& Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter,
Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF
Skattefaglig Forening.
Et udkast til lovforslag vedrørende en
ny metode til fastsættelse af visse bilers
brændstofforbrug har i perioden fra den 23. marts 2018 til
den 20. april 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark, AutoCamperRådet, Borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Business Danmark, Campingbranchen, Campingrådet, Carta,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Motor Union, Dansk
Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk
Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Lokalsyn, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,
Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske
Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, DI Transport,
Eksportrådet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen - Team
Effektiv Regulering, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark,
HORESTA, International Transport Danmark, Justitia, KL, Kraka,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Landsskatteretten, Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel
Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen,
Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og
Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller,
Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af
Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Skatteankestyrelsen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og VisitDenmark.
Et udkast til lovforslagets § 14, der
vedrører en tilretning af øl-moderationsordningen,
har i perioden fra den 9. april 2018 til den 23. april 2018
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, DI og
FSR - danske revisorer.
Et udkast til lovforslagets § 3, nr. 2 og
§ 15, der vedrører en tydeliggørelse af
forskellen i brændstofforbrugsafgiften for personbiler, har
af tidsmæssige årsager ikke været i
høring.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Den EU-retlige tilpasning af beskatningen
af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom vil medføre et ikke nærmere
kvantificerbart merprovenu som følge af, at ejendomsavancer
fremover foreslås beskattet løbende frem for ved
afståelse. Forslaget om den EU-retlige tilpasning af
begrænsning af momsfritagelsen for selvstændige grupper
skønnes at medføre et årligt merprovenu
på ca. 15 mio. kr. (2018-niveau) efter tilbageløb og
adfærd. Lovforslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have nævneværdige positive
økonomiske konsekvenser for det offentlige. | Forslaget om at tilvejebringe eksplicit
lovhjemmel til at opretholde SKATs hidtidige praksis, samt
udvidelsen af dets anvendelsesområde, hvorefter der i visse
tilfælde sker godtgørelse af moms af godtgjorte
energiafgifter, når energiproduktet er anvendt til
momsfritagne leverancer, skønnes ikke at medføre et
nævneværdigt mindreprovenu for det offentlige. Den EU-retlige tilpasning af beskatningen
af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom vil medføre et ikke nærmere
kvantificerbart mindreprovenu som følge af, at beskatningen
foreslås nedsat fra 22 pct. til 15,3 pct. Det foreslåede om ændret
målemetode for bilers brændstofforbrug forventes at
medføre, at provenuet fra registrerings- og
brændstofforbrugsafgift fastholdes på det
nuværende niveau. Herved neutraliseres et utilsigtet
merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2019 stigende til ca. 5 mia.
kr. i varig virkning. Efter tilbageløb og adfærd
skønnes dette merprovenu at ville udgøre ca. 0,5 mia.
kr. i 2019 stigende til ca. 1,5 mia. kr. i varig virkning. Lovforslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have nævneværdige negative
økonomiske konsekvenser for det offentlige. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige positive administrative konsekvenser for
det offentlige. | Forslaget om at indføre indberetning
af videregivne provisioner m.v. vurderes at medføre
omkostninger til systemudvikling på ca. 23 mio. kr. Der vil
være behov for en forelæggelse for It-rådet med
henblik på risikovurdering af udviklingsprojektet, inden
systemudviklingen kan påbegyndes. Derudover vurderes
forslaget at medføre omkostninger til løbende drift
på ca. 2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. De administrative omkostninger vedr. den
EU-retlige tilpasning af beskatnin?gen af fast ejendom
tilhørende ikke-hjemmehørende pensionsinstitutter,
skønnes at udgøre 1,6 mio. kr., som vedrører
nødvendige systemtilretninger. Manuel genberegning af registrerings- og
brændstofforbrugsafgift samt tilretning af
Køretøjsregisteret forventes at medføre
merudgifter for SKAT på ca. 0,5 mio. kr. i 2018. Lovforslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om den EU-retlige tilpasning af
beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom vil medføre en
nedsættelse af skattesatsen, men samtidig indebære en
løbende beskatning af avancer på de faste ejendomme i
Danmark. Der er dog ikke grundlag for at vurdere størrelsen
af disse provenuvirkninger. Lovforslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have nævneværdige positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. | Forslaget om den EU-retlige tilpasning af
begrænsning af momsfritagelsen for selvstændige grupper
skønnes at medføre en årlig merbelastning
på ca. 20 mio. kr. (2018-niveau). Lovforslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have nævneværdige negative
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslagets vurderes ikke at have
nævneværdige administrative lettelser for erhvervslivet
m.v. | Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) har vurderet, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet,
hvorfor de ikke er kvantificeret yderligere. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen nævneværdige. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Det foreslås af hensyn til EU-retten
at udvide reglerne for adgang til at modregne indeholdt udbytteskat
i årets indkomstskat til også at omfatte udenlandske
personer og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark,
når disse modtager udbytte fra danske selskaber som led i det
faste driftssteds daglige virksomhed. Udenlandske personer og
selskabers faste driftssteder i Danmark får herved adgang til
at modregne indeholdt udbytteskat fra danske aktier i årets
indkomstskat, som gælder for danske selskaber m.v. Danmark har over for Kommissionen
anerkendt, at de danske regler, hvorefter udenlandske
pensionsinstitutter beskattes med en højere skattesats -
nemlig 22 pct. af investeringer i fast ejendom modsat danske
pensionsinstitutter, som kun beskattes med 15,3 pct. efter
pensionsafkastbeskatningsloven, er i strid med EU-retten. Det er
derfor nødvendigt at ændre reglerne. Det
foreslås derfor, at udenlandske pensionsinstitutter, der er
hjemmehørende i EU eller EØS, fremover beskattes af
indtægter fra fast ejendom beliggende i Danmark, som hvis de
havde været beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven. EU-Domstolen har i sag C-593/14, Masco
Denmark fastslået, at det ikke er i overensstemmelse med
TEUF's regler om den fri etableringsret, at et selskab i Danmark
ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter
fra et datterselskab i en anden medlemsstat, når
datterselskabet ikke har fået fradrag for renteudgiften som
følge af regler om tynd kapitalisering i den anden
medlemsstat. Dette er tilfældet, såfremt
datterselskabet havde været hjemmehørende i Danmark og
ikke havde fået fradrag på grund af de danske regler om
tynd kapitalisering. Med henblik på at tilpasse reglerne
foreslås det, at renter og kursgevinster ikke skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis debitor
som følge af reglerne om tynd kapitalisering ikke kunne have
fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor
havde været skattepligtig til Danmark, og debitor efter
regler om tynd kapitalisering i et land, der er medlem af EU eller
EØS, ikke har fået fradrag for de tilsvarende
beløb. Endvidere foreslås det, at bringe
momslovens bestemmelse om momsfritagelse for selvstændige
grupper i overensstemmelse med artikel 132, stk. 1, litra f), i
Rå?dets direktiv 2006/112/EF, således at
momsfritagelsen fremover alene omfatter leverancer til medlemmer,
der leverer ydelser af almen interesse i henhold til direktivets
artikel 132. Endelig foreslås det, at de danske
regler om brændstofforbrugsafgift og registreringsafgift
tilpasses i forbindelse med indførelsen af en ny,
fælles målemetode for brændstofforbrug, som er
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
715/2007 af 20. juni 2007 og Kommissionens forordning nr. 1151/2017
af 1. juni 2017. Den nye målemetode medfører, at de
fleste biler får et højere målt
brændstofforbrug med højere afgifter til følge.
Det er derfor nødvendigt at tilpasse afgiftsreglerne for at
fastholde det nuværende afgiftsniveau i gennemsnit. Denne del
af loven notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Reglerne for afgift af øl, vin og
spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i
Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering
af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke
(strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne
for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Efter artikel 4 i strukturdirektivet har
medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for
små uafhængige bryggerier. Det følger af
direktivet, at de reducerede satser ikke må være mindre
end 50 pct. af den normale afgiftssats. Moderationsordningen for
små bryggerier er fastsat i overensstemmelse hermed. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Selskabsskattelovens § 2 indeholder
reglerne om selskabers og foreningers m.v. begrænsede
skattepligt til Danmark. Det følger af § 2, stk. 1,
litra c, 1. pkt., at selskaber, der oppebærer udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, er
begrænset skattepligtige heraf til Danmark.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,
udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i
ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der
foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
2
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
2. pkt., udgør skattesatsen 22 pct. af de samlede udbytter
og afståelsessummer for selskaber og foreninger m.v., som er
begrænset skattepligtige til Danmark heraf efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dog udgør
satsen 15 pct., hvis selskabet eller foreningen m.v. har hjemsted i
en anden stat end Danmark, og hvis den kompetente myndighed i den
anden stat, i Grønland eller på Færøerne,
hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer udgå af bestemmelsen, idet disse
afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens
§ 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
3
Det følger af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, at selskaber m.v., der ikke er fuldt
skattepligtige til Danmark, er skattepligtige, hvis de
udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast
driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om
fast driftssted i OECD's modeloverenskomst, således som denne
har været formuleret frem til ændringen i 2017. Dette
indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt
selskabet udøver erhverv her i landet gennem et fast
forretningssted, eller såfremt betingelserne i den
såkaldte agentregel i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5,
er opfyldt. Den ændring af agentreglen i OECD's
modeloverenskomst artikel 5, stk. 5, der blev gennemført i
2017, kan derimod ikke inddrages ved fortolkningen af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. herom
beskrivelsen i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.
Det har siden Skatterådets
afgørelse i SKM2013·899·SR været fast
administrativ praksis, at aktiviteter, der udelukkende består
i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for
udøvelse af erhverv i relation til fast
driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i
øvrigt til beskrivelsen i de almindelige bemærkninger
i afsnit 2.1.1.
Den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 2, stk. 7, justerer reglerne om fast
driftssted ved udøvelse af visse former for
investeringsvirksomhed.
Det foreslås i stk.
7, 1. pkt., at aktiviteter i form af investeringer i aktier
og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for
udøvelse af erhverv i relation til fast
driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør
næringsvirksomhed.
Forslagets henvisning til investeringer i
aktier omfatter investeringer i alle de former for
værdipapirer, der ved afståelse beskattes efter
reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Forslaget har til hensigt at sikre, at passive
investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for
erhvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for
investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel
når investoren foretager sine investeringer alene, som
når investoren foretager investeringerne sammen med andre
fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er
skattemæssigt transparent.
Det vil skulle afgøres efter
almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige
næringsbegreb, om investeringer sker som led i næring.
I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af
næringsvirksomhed på det finansielle område vil
det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker med henblik
på at opnå et økonomisk udbytte, ikke
nødvendigvis indebære, at investeringerne udgør
næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter
aktieavancebeskatningsloven foreligger nemlig kun, såfremt
aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste
ved videresalg (handelsnæring), og såfremt denne
virksomhed har et vist, regelmæssigt omfang. Dette er bl.a.
fastslået i administrativ praksis vedrørende
venturevirksomheder, hvis aktivitet består i erhvervelse af
aktier med henblik på udvikling af
porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne, jf.
eksempelvis SKM 2002·284·LSR, hvor
venturevirksomhedens aktiviteter ikke blev anset for
udøvelse af næring.
For så vidt angår aktiviteter med
erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis
foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med henblik
på at opnå fortjeneste ved videresalg
(handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre
næring, hvis selskabet m.v. driver næring ved
finansiering, såkaldt pengenæring.
Er der tale om investeringer foretaget af et
selskab, der er næringsdrivende inden for det
pågældende område, vil der i overensstemmelse med
praksis være en formodning for, at konkrete investeringer
skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne
formodning kan dog afkræftes.
Der vil ved afgørelsen af, om der
foreligger næring, kunne lægges vægt på
aktionærens forhold, men dette er dog ikke udtryk for, at der
sker afsmitning mellem aktionæren og selskabet. Hvis et
selskab, der f.eks. er næringsdrivende med køb og salg
af aktier, stifter et datterselskab med det sigte, at dette
datterselskab skal foretage anlægsinvesteringer, vil der
derfor ikke bestå en næringsformodning i relation til
datterselskabets investeringer.
Hvis der er tale om investeringer, der
foretages af flere investorer i fællesskab ved investering
gennem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være
afgørende, om den enkelte deltager må anses for at
foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer
gennem en transparent enhed vil der derfor kunne foreligge
næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for
andre deltagere, og den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne
få fast driftssted her i landet som følge af de
pågældende aktiviteter.
Såfremt et selskab udøver erhverv
gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige
principper for allokering af aktiver og passiver til faste
driftssteder i artikel 7 i OECD's modeloverenskomst med
tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt selskabets
finansielle aktiver og/eller passiver skal allokeres til det faste
driftssted. Udøves der erhverv med fast driftssted i Danmark
vil også f.eks. aktier, der indgår i det faste
driftssteds anlægskapital, skulle allokeres til det faste
driftssted og derfor være omfattet af den begrænsede
skattepligt.
Forslaget vil derfor kun få betydning i
tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke
vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves
erhverv her i landet.
I stk. 7, 2. pkt.
foreslås en værnsregel, der skal imødegå,
at det via en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter kan
undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i
erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver
skattepligtige her i landet.
Som nævnt vil det være de
almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der
følger af OECD's modeloverenskomst med tilhørende
kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal vurderes,
om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven vedrører et fast
driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed
for at foretage en sådan allokering af finansielle aktiver og
passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den
erhvervsmæssige aktivitet i Danmark og
investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller
juridiske person.
Den foreslåede værnsregel skal
sikre, at det ikke er muligt at foretage en opsplitning på
flere selskaber, således at nogle aktiviteter kunstigt
placeres i et særskilt selskab, hvorved aktiver og passiver i
dette selskab efter de gældende principper ikke kan allokeres
til det faste driftssted.
Værnsreglen vil kunne gælde i de
situationer, hvor skattepligtige aktiviteter her i landet
udøves af fysiske eller juridiske personer, der er
interesseforbundne med det selskab m.v., der udøver
investeringsaktiviteterne. Forslagets henvisning til ligningslovens
§ 2 indebærer, at det afgørende er, om de
pågældende fysiske og juridiske personer har en
sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til
skattelovgivningens almindelige regler anses for
interesseforbundne.
Investeringsaktiviteterne vil kun kunne anses
for et integreret led i de skattepligtige erhvervsaktiviteter i
Danmark, hvis det må lægges til grund, at aktiverne og
passiverne i selskabets investeringsvirksomhed var blevet allokeret
til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv
havde udøvet de samlede aktiviteter.
Det ligger endvidere i kravet om, at
investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den
her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at f.eks. selve det
at erhverve aktier i eller foretage udlån til et selskab, der
driver erhvervsvirksomhed her i landet (driftsselskabet), ikke vil
gøre værnsreglen anvendelig. Det gælder
også, når de virksomheder, der er investeret i, leverer
varer eller ydelser til hinanden.
Værnsreglen vil derimod være
anvendelig, hvis den udenlandske investor påtager sig en
investerings- eller kreditrisiko, som det pågældende
danske driftsselskab under normale omstændigheder selv ville
skulle påtage sig. Som eksempel kan nævnes, at en
udenlandsk aktionær i et dansk driftsselskab foretager
udlån til det danske driftsselskabs kunder under
sådanne vilkår, at aktionæren løbende
finansierer kundernes køb hos det danske driftsselskab.
Reelt vil der i et sådant tilfælde være tale om,
at kunderne køber på kredit hos det danske
driftsselskab, mens kreditrisikoen herved er lagt hos den
udenlandske investor, som derfor er direkte økonomisk
involveret i det danske driftsselskabs erhvervsmæssige
drift.
Endelig ligger der i kravet om, at
investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den
her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at der skal
være en direkte forbindelse mellem aktiviteterne. Hvis et
udenlandsk datterselskab til en udenlandsk bank som led i sin
investeringsvirksomhed erhverver aktier i et dansk driftsselskab,
vil det derfor ikke kunne begrunde en anvendelse af
værnsreglen, at et koncernforbundet dansk
finansieringsselskab, der udøver factoringvirksomhed,
uafhængigt heraf og i overensstemmelse med sine
sædvanlige forretningsmæssige vilkår erhverver
det interesseforbundne danske driftsselskabs udestående
fordringer.
Også når værnsreglen i det
foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører
investeringsaktiviteterne kun fast driftssted i Danmark,
såfremt de øvrige betingelser for fast driftssted er
opfyldt.
Til nr.
4
Efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 5,
9. pkt., skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses
for modtaget af selskabet ved opgørelsen af tab som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Bestemmelsen
finder anvendelse på registreringspligtige filialer af
udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente
enheder, der er registreringspligtige, har
vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde
her i landet, og som beskattes efter reglerne for selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.
Formuleringen »m.v.« refererer i
denne sammenhæng til afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det foreslås at lade
henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens §
16 B, stk. 1, udgå af bestemmelsen, idet
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,
omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 5
og 6
Selskabsskattelovens § 2 D er en
værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse af
beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende
regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Bestemmelsen i
§ 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor aktier, f.eks. i
forbindelse med en skattepligtig aktieombytning, overdrages til et
tomt selskab, mens § 2 D, stk. 4, vedrører
tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for
betaling opnås ved en skattepligtig fusion eller
spaltning.
Hvor en aktionær ved overdragelse til et
tomt selskab eller i forbindelse med en skattepligtig fusion eller
spaltning fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det
erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i
selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, idet
aktierne dermed må anses for afstået.
Værnsreglerne finder dog alligevel anvendelse, hvis det
overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det
erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber, idet overdrageren i så fald har
bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.
Som beskrevet i de almindelige
bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at
dette regelsæt er søgt omgået på den
måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller
generhverver aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab
eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).
Efter forslaget foreslås bestemmelserne
i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at
værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske
personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som
nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer
aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller
hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske
en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren
tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne
placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person
med nær tilknytning til det overdragende selskab.
Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede
transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller
indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som
udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet
selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det
overdragende selskab på et senere tidspunkt og
uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår
et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne
selskab.
Forslagets henvisning til ligningslovens
§ 2 indebærer, at det afgørende er, om de
pågældende fysiske og juridiske personer har en
sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til
skattelovgivningens almindelige regler anses for
interesseforbundne.
Til nr.
7
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger,
jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens
§ 16 C, undtaget fra skattepligten. Udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsselskab
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 har modtaget fra
et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, beskattes med 15
pct., medmindre der er tale om udbytte af egne aktier, jf.
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Det
fremgår herefter af 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter
udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og
udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et andet
investeringsselskab. Herefter følger det af 4. pkt., at
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, beskattes med 15 pct. ved afståelse af aktier eller andele
i et selskab. Afståelse af investeringsbeviser i et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C beskattes dog ikke med 15 pct.,
såfremt investeringsinstituttet med minimumsbeskatning
udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og
i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler
herom samt afståelsessummer ved afståelse af aktier
eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan
investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er
hjemmehørende her i landet, jf. bestemmelsens 5. pkt.
Det foreslås, at 4. og 5. pkt. i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ophæves, idet
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,
omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
8
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, 6. pkt., må investeringsinstituttet,
investeringsselskabet eller selskabet gerne eje aktier i det
administrationsselskab, som forestår instituttets eller
selskabets administration.
Som følge af den foreslåede
ophævelse af 4. og 5. pkt. i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, bliver 6. pkt. til 4. pkt. Desuden udgår
henvisningerne til afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, i dette punktum, idet denne henvisning i
stedet omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
2. og 3. pkt.
Til nr.
9
Ved lovforslaget foreslås, at renter og
kursgevinster ikke skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige selskaber og faste
driftssteder i Danmark, hvis lånedebitor er
hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS, og ikke kunne have fået fradrag for de
tilsvarende beløb, hvis debitor havde været
skattepligtig i Danmark, og ikke - efter regler om tynd
kapitalisering i det andet land - har fået fradrag for de
tilsvarende beløb.
Efter de gældende regler i
selskabsskattelovens § 11 er der ikke hjemmel til ved
beskatningen af renteindtægter hos et dansk kreditorselskab
at tage højde for evt. begrænsninger i
rentefradragsretten for et udenlandsk debitorselskab, jf.
nærmere om de gældende regler i afsnit 2.7.1.
Ved dommen i sag C-593/14, Masco Denmark,
udtalte EU-Domstolen om de gældende regler, at det ikke er i
overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i
Danmark ikke får fritagelse for beskatning af
renteindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat,
som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge
af regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er
tilfældet, hvis selskabet ville have fået en
sådan fritagelse, såfremt datterselskabet havde
været hjemmehørende i Danmark og på grund af de
danske regler om tynd kapitalisering ikke havde fået
fradrag.
Ved lovforslaget foreslås
skattefritagelsen for renteindtægter udvidet med de
situationer, hvor et debitorselskab i et andet EU- eller
EØS-land på grund af regler om tynd kapitalisering
ikke har fået fradrag for de korresponderende renteudgifter.
Denne fritagelse kan dog ikke overstige den fritagelse, som ville
have været givet, såfremt renteudgifterne var blevet
fradragsbegrænset efter de danske regler.
Muligheden gives, hvor debitor på grund
af de danske regler om tynd kapitalisering ikke kunne have
fået fradrag, hvis selskabet havde været skattepligtigt
i Danmark, og debitor tillige efter regler om tynd kapitalisering i
et andet land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har
fået fradrag for de tilsvarende beløb. Det kan for
eksempel være et dansk selskab, der har udlånt penge
til et koncernforbundet selskab i Tyskland. Muligheden gives, hvis
det tyske selskab som en følge af de tyske regler om tynd
kapitalisering ikke har fået fradrag for rentebetalingen til
Danmark i Tyskland, og såfremt det tyske selskab ikke kunne
have fået fradrag efter de danske regler om tynd
kapitalisering, hvis det havde været et dansk selskab.
Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for
renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller
indirekte har stillet sikkerhed for.
Det foreslås, at renter og kursgevinster
ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1,
litra a, hvis debitor ikke kunne have fået fradrag for de
tilsvarende beløb efter § 11, og debitor ikke har
fået fradrag for de tilsvarende beløb efter regler om
tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS. § 11, stk. 1, gælder dog ikke for renter af
lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller
hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har
stillet sikkerhed for.
Der vil efter lovforslaget således
være to betingelser for, at et selskab i Danmark kan få
en fritagelse for beskatning af renteindtægter efter den
foreslåede bestemmelse. For det første skal der
foretages en fiktiv opgørelse af, om selskabet ville have
haft adgang til en skattefritagelse, såfremt debitor havde
været et dansk koncernforbundet selskab, det vil sige, at der
skal foretages en vurdering af, om debitor som et dansk selskab
ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 11.
Endvidere skal kreditorselskabet dokumentere, at der er sket
rentefradragsbegrænsning af debitor efter et EU- eller
EØS-lands regler om tynd kapitalisering.
Til nr.
10
Selskabsskattelovens § 11 B indeholder
regler om begrænsning af selskabers fradrag for tab på
nettofinansieringsudgifter. Efter selskabsskattelovens § 11 B,
stk. 4, nr. 5, omfatter et selskabs nettofinansieringsudgifter
bl.a. en eventuel negativ sum af skattepligtig fortjeneste og
udnyttelse af tab ved afståelse af aktier m.v., som er
omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige
udbytter og skattepligtige afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
11
Danske pensionsinstitutter er skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningsloven af alle former for
formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift
(f.eks. udlejning) af fast ejendom i Danmark og af
ejendomsavancer.
Over- eller underskud ved drift af fast
ejendom eller anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller
pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2. Det vil sige som
de skattepligtige bruttoindtægter fratrukket
driftsudgifterne. Der er også fradrag for renteudgifter,
herunder evt. prioritetsrenter. Dog følger det af samme
bestemmelse, at reglerne om skattemæssige afskrivninger
på bygninger og installationer ikke finder anvendelse.
Det følger endvidere af
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, at gevinst og
tab på f.eks. fast ejendom opgøres som forskellen
mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og
handelsværdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Er ejendommen anskaffet i indkomståret,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem
handelsværdien ved indkomstårets udløb og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen
afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab
som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og handelsværdien ved indkomstårets
begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i samme
indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Eventuelle
forbedringer tillægges anskaffelsessummen henholdsvis
handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.
Derudover følger det af
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 6, at der ved
opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil
der er ydet tilskud efter lov om støttede private
ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskuddet.
Udenlandske pensionsinstitutter er
begrænset skattepligtige af indtægter af fast ejendom i
Danmark, såfremt det udenlandske pensionsinstitut i egenskab
af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer
indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten
omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne om
genvundne afskrivninger. Indkomstskatten for den skattepligtige
indkomst efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b,
er 22 pct. efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Det vil sige, at
skatteprocenten for udenlandske pensionsinstitutters afkast af fast
ejendom er højere end de 15,3 pct., der gælder for
danske pensionsinstitutter.
Denne højere beskatning af udenlandske
pensionsinstitutters direkte investeringer i fast ejendom er i
strid med EU-retten, jf. nærmere herom i afsnit 7.2. i de
almindelige bemærkninger. Det er derfor nødvendigt at
ændre reglerne, således at de ikke længere er i
strid med EU-retten.
Det foreslås derfor at beskatte
udenlandske pensionsinstitutter på en måde, som svarer
til beskatningen af danske pensionsinstitutter. Det vil sige, at de
udenlandske pensionsinstitutter alene beskattes med 15,3 pct. af
afkastet af deres investering i fast ejendom beliggende i Danmark.
Herved undergives de udenlandske pensionsinstitutter den samme
skatteprocent, som danske pensionsinstitutter er underlagt efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås desuden, at de
udenlandske pensionsinstitutter undergives det samme
beskatningsprincip som de danske.
Det foreslås således at
indsætte en ny § 13 J, stk.
1, i selskabsskatteloven, hvoraf det følger, at
udenlandske pensionsinstitutter, som er skattepligtige efter §
2, stk. 1, litra b, skal anvende lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i
opgørelsen af fortjenesten ved fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 1.-4. pkt., sker
beskatningen efter lagerprincippet, således at
indkomstårets gevinst og tab opgøres som forskellen
mellem handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets
udløb og handelsværdien af ejendommen ved
indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen
mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen
afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab
som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og handelsværdien ved indkomstårets
begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i samme
indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Eventuelle
forbedringer tillægges anskaffelsessummen henholdsvis
handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 5.-6. pkt.,
følger det endvidere, at der ved opgørelsen af
gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud
efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket
tilskuddet. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på
bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Dette svarer
til de tilsvarende regler i pensionsafkastbeskatningslovens §
15, stk. 2 og 6.
Der foreslås et § 13 J, stk. 2, hvoraf det
fremgår, at ved opgørelsen af fortjenesten efter stk.
1 kan de heri nævnte pensionsinstitutter fradrage tidligere
års tab vedrørende fast ejendom, opgjort efter stk. 1,
som ikke er modregnet i indtægt eller fortjeneste beskattet
efter stk. 1.
Der er således tale om en bestemmelse om
fradrag for tidligere års tab, der er opgjort efter det
foreslåede lagerprincip i § 13 J, stk. 1. Baggrunden for
denne adgang til at modregne tidligere års tab er, at nogle
udenlandske pensionsinstitutter, der omfattes af den
foreslåede beskatning, kan have haft tab i et
indkomstår uden anden indtægt eller fortjeneste fra
fast ejendom i Danmark, hvori tabet kunne modregnes. Hvis det
udenlandske pensionsinstituts faste ejendom i Danmark herefter
stiger i værdi, vil det udenlandske pensionsinstitut i et
efterfølgende år blive beskattet af den fulde
værdistigning, medmindre der gives fradrag for tidligere
års tab. Der skal alene være mulighed for at fradrage
tidligere års tab i situationer, hvor det udenlandske
pensionsinstitut ikke har haft mulighed for at modregne tabet i
anden indtægt eller fortjeneste i et tidligere
indkomstår.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, defineres
pensionsinstitutter i henhold til stk. 1.
Der skal således være tale om et
selskab eller en forening m.v., der er beliggende i et andet EU-
eller EØS-land. Det vil sige, at et pensionsinstitut, der
ikke er beliggende i et andet EU- eller EØS-land, ikke har
mulighed for at blive omfattet af den foreslåede § 13 J
i selskabsskatteloven.
Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger i afsnit 7.2., er det opfattelsen, at den
foreslåede bestemmelse kan afgrænses til kun at finde
anvendelse for pensionsinstitutter, der er beliggende i et andet
EU- eller EØS-land.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 1, skal der være tale
om et selskab eller forening m.v., der har tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (herefter
direktiv 2016/2341) eller Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers aktiviteter og tilsyn hermed (herefter
pensionskassedirektivet) med senere ændringer.
Sidstnævnte direktiv er det direktiv, som i 2016 er
omarbejdet til direktiv 2016/2341.
Ifølge artikel 6 i direktiv 2016/2341
er en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP) defineret som en
pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på
et kapitaldækket grundlag, og som er oprettet adskilt fra
ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at
yde arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser på grundlag af
en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem
arbejdsgiver(e) og de(n) ansatte eller deres respektive
repræsentanter, eller en aftale indgået med
selvstændige, individuelt eller kollektivt, i
overensstemmelse med hjemlandets og værtslandets ret, og hvis
aktiviteter er direkte knyttet hertil.
Både udenlandske tværgående
pensionskasser og udenlandske firmapensionskasser er omfattet, idet
begge disse typer af pensionskasser falder ind under reglerne i
direktivet. Danmark har dog valgt, at danske tværgående
pensionskasser er reguleret af Solvens II-direktivet, der er
implementeret i lov om finansiel virksomhed. Dette ændrer
imidlertid ikke ved, at udenlandske tværgående
pensionskasser er omfattet af direktivet, hvorfor de ved
henvisningen til direktivet vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
I direktivet er fastsat bestemmelser om drift,
grænseoverskridende overdragelser, solvensmargen,
investeringsregler, tilsyn m.v.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, kan der
alternativt være tale om en pensionskasse, der opfylder
betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i
pensionsbeskatningslovens § 52, såfremt pensionskassen
ikke har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed efter
direktiv 2016/2341 eller pensionskassedirektivet (direktiv
2003/41/EF).
I pensionsbeskatningslovens § 52 er det
fastsat, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan fradrage
bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af bestemmelsen
fremgår, at fonden alene må have til formål at
yde understøttelse til personer, der tidligere har
været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til
sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle,
fraskilte ægtefælle, samlever, jf.
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, børn
eller stedbørn under 24 år. Bestemmelsen
vedrører således alene fonde med pensionslignende
formål, det vil sige understøttelse til tidligere
ansatte og deres nærmeste familie.
Samtidig skal mindst et af fondsbestyrelsens
medlemmer vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte,
der kan nyde godt af fondens virke.
Endvidere skal fondens midler være
anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der
er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Lov om tilsyn
med firmapensionskasser indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af pensionskassedirektivet. Uanset at en
pensionskasse, der opfylder betingelserne i
pensionsbeskatningslovens § 52, ikke skal være godkendt
i et EU- eller EØS-land, skal den således fortsat
opfylde nogle tilsvarende betingelser om anbringelse og beskyttelse
af fondens midler.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 4, omfattes
forsikringsselskaber ikke af stk. 3, uagtet at de driver virksomhed
omfattet af direktivernes artikel 4.
Efter artikel 4 er der mulighed for, at
medlemsstaterne kan give tilladelse til forsikringsselskaber til at
drive arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed. Denne virksomhed
skal isoleres fra anden virksomhed, men skal ikke opfylde alle
direktivets bestemmelser, det vil sige de bestemmelser, der
gælder for danske pensionsinstitutter, der driver
pensionsvirksomhed. Derfor skal en tilladelse efter denne
bestemmelse ikke indebære, at forsikringsselskabet kan
omfattes af den foreslåede bestemmelse.
Til nr.
12
Efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven betaler danske pensionskasser
pensionsafkastskat på 15,3 pct. af alle former for
formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift af
fast ejendom i Danmark og af ejendomsavancer.
Derimod betaler udenlandske pensionskasser en
skat på 22 pct. af overskud ved drift (f.eks. udlejning) og
eventuelle realiserede ejendomsavancer, såfremt de
udenlandske pensionskasser ejer fast ejendom i Danmark. Det
skyldes, at udenlandske pensionskasser er begrænset
skattepligtige af indtægter af fast ejendom i Danmark,
såfremt de udenlandske pensionskasser i egenskab af ejer,
medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer
indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten
omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne om
genvundne afskrivninger. Satsen på de 22 pct. svarer til
selskabsskattesatsen og fremgår af selskabsskattelovens
§ 21, stk. 1.
Denne forskel i skatteprocent vurderes at
være i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i de
almindelige bemærkninger afsnit 7.2.
Det foreslås et nyt stk. 2 i
selskabsskattelovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår,
at indkomstskatten for indtægt og fortjeneste som nævnt
i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, som modtages af
et udenlandsk pensionsinstitut, der er omfattet af den
foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, udgør 15,3 pct. af den
skattepligtige indkomst.
Det foreslås derfor, at skatteprocenten
for indtægt og fortjeneste, som modtages af et udenlandsk
pensionsinstitut skal være den samme skatteprocent, som
gælder efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Til nr.
13
Hvis et selskab opfylder betingelserne for at
være omfattet af de danske CFC-beskatningsregler, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, skal selskabet som en del
af CFC-indkomsten medregne bl.a. skattepligtige udbytter og
skattepligtige afståelsessummer, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 4.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer udgå af bestemmelsen, idet disse
afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens
§ 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
14
Selskabsskattelovens § 33 omhandler
hæftelse, når et selskab eller en forening m.v.
opløses, og formuen udloddes til selskabsdeltagerne eller
medlemmerne. Såfremt der ikke er afsat tilstrækkelige
midler til at dække selskabets skyldige skat, er det
udgangspunktet, at selskabsdeltagerne, medlemmerne og likvidator -
bestyrelsen, hvis likvidator ikke er valgt - hæfter
solidarisk for skatten. Likvidator og bestyrelsen hæfter dog
kun for summen af de foretagne udlodninger. Selskabsdeltagere og
medlemmer hæfter kun i det omfang, hvori de har modtaget
udlodninger.
Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår det, at
den solidariske hæftelse ikke gælder i tilfælde,
hvor der er tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber
efter selskabslovens § 216 eller andre selskaber efter §
20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
§ 20 a i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder blev ophævet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 616
af 14. juni 2011. Bestemmelsen vedrørte opløsning ved
erklæring af virksomheder med begrænset ansvar.
Bestemmelsen blev ophævet, da man ændrede § 20 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, således at
muligheden for opløsning ved erklæring fremover var
omfattet af § 20, jf. § 1, nr. 15, i lov nr. 616 af 14.
juni 2011. § 20 blev ved lovændringen udvidet, så
selskabslovens kapitel 14 med fornødne afvigelser fremover
skulle finde anvendelse ved opløsning af virksomheder med
begrænset ansvar. Selskabslovens kapitel 14 omfatter
opløsning ved erklæring, likvidation,
tvangsopløsning, genoptagelse samt overgang til
rekonstruktionsbehandling og konkurs. § 20 a blev
således overflødig, da opløsning ved
erklæring fremadrettet er omfattet af § 20.
Formuleringen af selskabsskattelovens §
33, 3. pkt., foreslås ændret, så der ikke
længere henvises til § 20 a i lov om erhvervsdrivende
virksomheder, da denne bestemmelse er ophævet. Der henvises i
stedet til § 20 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da
denne bestemmelse omfatter opløsning ved erklæring af
virksomheder med begrænset ansvar.
Til §
2
Til nr.
1-3
Efter aktieavancebeskatningslovens § 13
A, stk. 1, kan personer fradrage tab på aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked i summen af
indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer
omfattet af ligningsloven § 16 B. Sådanne tab kan dog
kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der
vedrører almindelige aktier optaget til handel på et
reguleret marked, det vil sige aktier, hvor en eventuel gevinst er
skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og i
udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 44, der omhandler
børsnoterede aktier, der er købt før den 1.
januar 2006, hvor gevinst og tab ikke skal indgå i
indkomstopgørelsen. Endelig kan sådanne tab kun
fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er
aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 13
A, stk. 2, kan tab på aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked, og som ikke har kunnet fradrages
efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, fradrages i
de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og
afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B.
Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2.
pkt., om, at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster samt
afståelsessummer, som er skattepligtige efter
aktieavancebeskatningslovens § 12, eller i udbytter fra aktier
omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens §
44, finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 3. pkt., om at
tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens
§ 4 a, tilsvarende anvendelse.
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk.
3, regulerer fradragsudnyttelsen for tab på aktier, som er
optaget til handel på et reguleret marked, når den
skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Efter bestemmelsen kan den skattepligtige overføre
overskydende tab i indkomståret til fradrag i
nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B. Kan et overskydende tab ikke udnyttes hos
ægtefællen i indkomståret, kan det
overføres til fradrag i de følgende år, idet
tabet dog alene kan overføres til fradrag i
nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges
udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B i det pågældende indkomstår.
Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1,
2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 46,
stk. 3, 1. pkt., kan fysiske personers tab på unoterede
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, der er
konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før
den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret
den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
videreføres til fradrag i udbytter, gevinster og
afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B, som
er konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Af
aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 2. pkt.,
fremgår, at tab kun kan fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der vedrører almindelige aktier
optaget til handel på et reguleret marked, det vil sige
aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtige efter
aktieavancebeskatningslovens § 12, og i udbytter fra aktier
omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens §
44, der omhandler børsnoterede aktier, der er købt
før den 1. januar 2006, hvor gevinst og tab ikke skal
indgå i indkomstopgørelsen. Efter
aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, 3. pkt., kan
sådanne tab kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der er aktieindkomst jf. personskattelovens
§ 4 a.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelserne, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
4
Efter aktieavancebeskatningslovens § 17
A, stk. 1, skal skattepligtige med en fortrinsstilling i en
kapital- eller venturefond medregne gevinst og tab af aktier ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når
aktierne er erhvervet gennem kapital- eller venturefonden. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tillige
medregnes udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B. Den skattepligtige anses for at have en
fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtige
skal modtage et merafkast, der overstiger den forholdsmæssige
andel af resultatet i henhold til den skattepligtiges indskud af
kapital. Den samlede deltagerkapital er summen af den indskudte
kapital og lånekapitalen, som er indskudt af deltagerne.
Merafkastet kvalificeres som en bonus og beskattes som personlig
indkomst. Dette skyldes, at merafkastet må anses som en
honorering af kapitalpartnerens personlige indsats og bidrag til
fonden ved dennes etablering, drift eller afvikling.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 6, nr.
1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
5
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23,
stk. 2, kan personer, der driver næring med køb og
salg af aktier, tilvælge beskatning efter lagerprincippet.
Såfremt den næringsdrivende vælger at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, skal det anvendes på hele personens beholdning af
næringsaktier. Når lagerprincippet er valgt, kan den
næringsdrivende ikke omgøre valget for igen at blive
realisationsbeskattet. Ved anvendelse af lagerprincippet
opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som
aktiernes værdi ved indkomstårets udløb
fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For
aktier, der erhverves eller afstås i indkomstårets
løb, anvendes i stedet henholdsvis anskaffelsessummen og
afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets
skattepligtige indkomst. Det følger af
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., at
skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens
§§ 16 A eller 16 B ikke indgår i
opgørelsen.
Det foreslås, at henvisningen i
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt.,
ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er
skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således
på en misforståelse, i og med at skattepligten for
disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
6
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23,
stk. 7, skal gevinst og tab på aktier og andele m.v. i
investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 opgøres efter lagerprincippet. Ved anvendelse af
lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige
indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udgang
fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For
aktier, som er erhvervet eller afstået i indkomstårets
løb, anvendes i stedet for henholdsvis anskaffelsessummen og
afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets
skattepligtige indkomst. Det følger af
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., at
skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens
§§ 16 A eller 16 B ikke indgår i
opgørelsen.
Det foreslås, at henvisningen i
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt.,
ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er
skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således
på en misforståelse, i og med at skattepligten for
disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
7
Efter aktieavancebeskatningslovens § 38
betragtes gevinst og tab på en persons beholdning af aktier
for realiseret, hvis en persons skattepligt til Danmark
ophører. Der beregnes en skat, der skal betales på
fraflytningstidspunktet, idet der dog efter
aktieavancebeskatningslovens § 39 er adgang til henstand med
betaling af den således opgjorte fraflytterskat.
Hvis personen flytter til et land uden for
Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at der
stilles sikkerhed for den beregnede fraflytterskat
(henstandsbeløbet). I aktieavancebeskatningslovens §
39, stk. 3, er fastsat, at sikkerheden skal stå i passende
forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form
af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed
efter skatteministerens bestemmelse.
Der er ikke af skatteministeren truffet
bestemmelse i forhold til »anden betryggende
sikkerhed«. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7.
december 2015 (SKM2015·789·LSR), at det efter
bestemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret marked,
såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende.
Det følger således af praksis, at det ikke er en
betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der
foreligger en udtrykkelig bestemmelse herom udsendt af
skatteministeren. Dette understøttes også af den
parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2.
pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i
passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles
i form af aktier, obligationer, der er optaget på et
reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
Både reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3,
2. pkt., og reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt.,
indgik oprindeligt i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, og af
begge sæt lovbemærkninger fremgår blot, at
bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf.
henholdsvis lov nr. 906 af 12. september 2008 (L 187) og lov nr.
724 af 25. juni 2010 (L 112).
Det foreslås, at ordene »efter
skatteministerens bestemmelse« udgår af
aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, idet ordene er
overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i
kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Med den ændrede
formulering fremgår det klart, at der kan tillades en anden
betryggende sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra
skatteministeren.
Til nr.
8
Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk.
5, regulerer det beløb, der skal afdrages på den
henstandssaldo, der er opgjort ved henstand med betaling af den
opgjort fraflytterskat i forbindelse med fraflytning. Afdrag skal
opgøres, når personen modtager udbytter efter
ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B. Ved modtagelse af udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B beregnes der skat heraf efter reglerne i
personskattelovens § 8 a, som hvis personen var fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. I den beregnede
skat gives der fradrag for den skat, der er betalt til Danmark, og
den skat, der er betalt til en fremmed stat. Fradraget for skat
betalt til den fremmede stat begrænses efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1. Hvis den beregnede skat
overstiger den fradragne skat, som er betalt til Danmark og den
fremmede stat, forfalder det overskydende beløb til betaling
på henstandssaldoen. Henstandssaldoen nedskrives med det
forfaldne beløb, når det er betalt, og ikke
tilbagesøgt skat betalt til Danmark.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til §
3
Til nr.
1
For visse person- og varebiler betales en
halvårlig brændstofforbrugsafgift. Det gælder for
personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9
personer, føreren medregnet, der er registreret
første gang den 1. juli 1997 eller senere, og for varebiler
med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, der er
registreret første gang den 1. januar 2010 eller senere. Der
svares dog ikke afgift af biler, der registreres på
grænsenummerplader eller prøvemærker. Til og med
den 31. december 2020 svares heller ikke afgift af biler, der alene
anvender brændselsceller som drivmiddel.
Brændstofforbrugsafgiften
fastsættes ud fra bilens brændstofforbrug, så der
betales højere afgift, jo højere
brændstofforbruget er. Bilens brændstofforbrug
fastsættes efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af
16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers
brændstofforbrug eller Rådets forordning nr. 715/2007
af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer
med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer efter den såkaldte NEDC-metode (New
European Driving Cycle), jf. brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 2.
Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 er ændret ved Kommissionens forordning nr. 692/2008
af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer.
Der er fastsat yderligere
gennemførelsesbestemmelser ved Kommissionens forordning nr.
1151/2017 af 1. juni 2017 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr.
692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om
ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008.
For biler, hvor der ikke er fastsat et
brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række
forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at
beregne et brændstofforbrug, jf.
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10.
Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og
afrundes til én decimal.
Fra og med den 1. september 2017 er der
indført en ny metode til måling af bilers
brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse - den såkaldte
Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som
defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni
2017.
Fra og med den 1. september 2018 skal alle
nyregistrerede biler, der sælges i EU, have deres forbrugstal
målt efter den nye WLTP-metode (bortset fra
restkøretøjer, dvs. lagerførte nye biler, hvor
der kan dispenseres fra nye krav). For de lidt større
varebiler gælder dette fra og med den 1. september 2019.
Det foreslås, at for biler, hvis
brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den
på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for
lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens
forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes
brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21,
og afrundes til én decimal. For de biler, hvor der ikke er
fastsat et brændstofforbrug efter WLTP-metoden, vil
NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse. Disse biler vil dog
blive udfaset i takt med, at der kommer nye biler på
markedet, som er typegodkendt efter den nye metode.
For biler, hvor der hverken er fastsat et
brændstofforbrug efter WLTP- eller NEDC-metoden, vil de
eksisterende regler om beregning af brændstofforbrug fortsat
skulle finde anvendelse. Brændstofforbrug vil desuden fortsat
skulle omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én
decimal, uanset hvilken metode der anvendes til fastsættelsen
i øvrigt.
WLTP-målinger giver i gennemsnit et
brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end
målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på
NEDC-metoden, dog med stor spredning. Det foreslås derfor, at
brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en
fast faktor på 1,21, og på denne måde omregnes
til NEDC-niveau. Dette skal sikre, at afgiftsniveauet i gennemsnit
fastholdes på det nuværende niveau. Korrektionen vil
skulle ske før afrundingen til én decimal.
For den enkelte bilmodel kan overgangen til
den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald
i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye
målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den
foreslåede ændring vil derfor medføre, at
afgiftsbelastningen fremadrettet vil komme til i højere grad
at afspejle det faktiske forbrug og dermed også i
højere grad følge miljøbelastning m.v. for de
konkrete køretøjer.
Til nr.
2
Ændringen indsætter nye
tabelafsnit for henholdsvis benzindrevne og dieseldrevne biler. I
tabeloverskrifterne tydeliggøres hvilke satser, der
gælder for varebiler, hvilke satser der gælder for
personbiler registreret her i landet før den 3. oktober
2017, og hvilke satser der gælder for personbiler registreret
her i landet fra og med den 3. oktober 2017.
Til §
4
Til nr.
1
Fusionsskattelovens § 9 skal hindre, at
aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital,
samtidig med at de bevarer ejerskabet. Dette formål nås
ved, at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse
med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som
udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer
aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller
selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber.
Aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne,
bliver således udbyttebeskattet af den kontante udligningssum
på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var
udloddet som sædvanligt udbytte.
Som beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de
tilsvarende værnsregler, der gælder for selskaber i
relation til skattepligtige omstruktureringer, jf.
selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt
omgået på den måde, at det ikke er overdrageren
selv, der beholder eller generhverver aktier, men derimod et
koncer?nforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske
personer (aktionærer).
Det foreslås, at der i
fusionsskattelovens § 9 efter ordet
»aktionæren« indsættes »eller fysiske
eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2«.
Efter forslaget foreslås bestemmelsen i
fusionsskattelovens § 9 udvidet, således, at
bestemmelsen om beskatning af kontante udligningssummer som udbytte
også finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske
personer, der har en sådan forbindelse med aktionæren
som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer
aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller
selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber.
Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen
af udbytter ved, at aktionæren tilrettelægger det
således, at ejerskabet til aktierne placeres i et
koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær
tilknytning til aktionæren.
Forslagets henvisning til ligningslovens
§ 2 indebærer, at det afgørende er, om de
pågældende fysiske og juridiske personer har en
sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til
skattelovgivningens almindelige regler anses for
interesseforbundne.
Til nr.
2
Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed
for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion. Herudover
kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
En andelskasse, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, kan beslutte at
overdrage aktiver og passiver som helhed til et aktieselskab, der
er ejet og oprettet af andelskassen og har tilladelse til at drive
pengeinstitut. Andelskasser eller sammenslutninger heraf har
mulighed for at omdanne sig efter fusionsskattelovens § 14 g
til aktieselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen
medfører, at det modtagende aktieselskab succederer i
andelskassens anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og
avancer eller tab først bliver beskattet, når det
modtagende aktieselskab engang afstår aktiverne.
Med Finanstilsynets bekendtgørelse nr.
265 af 5. april 2018 om fusion af en andelskasse med et andet
pengeinstitut sættes visse af selskabslovens regler om fusion
i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at
fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et
sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilfælde,
hvor et aktieselskab, der har tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, overtager en andelskasse ved en uegentlig
fusion med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut og
træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås, at der i
fusionsskattelovens § 17, indsættes et nr. 17, hvoraf
det fremgår, at en af de i nr. 1 nævnte sparekasser kan
fusionere skattefrit med en andelskasse som nævnt i nr. 3 med
sparekassen som fortsættende pengeinstitut. Endvidere
foreslås det også, at der i fusionsskattelovens §
17 indsættes et nr. 18, hvoraf det fremgår, at en af de
i nr. 3 nævnte andelskasser kan fusionere skattefrit med et
aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med
aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut.
Det vil sige, at det foreslås, at disse
fusioner også kan gennemføres med skattemæssig
succession, således at fusionen ikke udløser
beskatning. Det foreslås at bestemmelsen indsættes i
fusionsskattelovens § 14, der giver mulighed for, at en
række finansielle selskaber, under visse betingelser, kan
anvende visse af fusionsskattelovens almindelige regler om
skattefritagelse og succession.
Det foreslås, at det er en betingelse,
at både andelskassen, sparekassen og aktieselskabet er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a eller
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er omfattet af lov
om finansiel virksomhed. Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1
om vederlag, fusionsdato, indsendelse af dokumenter, succession
m.v. finder også anvendelse.
Til §
5
Til nr.
1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4, 8. og 9. pkt., kan skattepligtige ved ophør af fuld
skattepligt vælge fortsat at være skattepligtige af
fortjeneste, tab og udbytte af dels aktier i selskaber m.v., hvis
formål er at fremme aktionærernes fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som
aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige
virksomhed her i landet, dels aktier m.v. modtaget med
skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 eller 35 A samt dødsboskattelovens
§§ 36-38.
Bestemmelserne blev indført ved lov nr.
394 af 28. maj 2003 og havde til hensigt at give den skattepligtige
mulighed for at vælge at anvende reglerne om begrænset
skattepligt for visse former for anlægsaktier, der
vedrører et fast driftssted, selv om det ved samme lov i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., blev fastsat,
at en udenlandsk persons faste driftssted kun omfattede afkast af
aktier, hvis der var tale om næringsaktier.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 4, 7. pkt., fik den nugældende udformning ved lov
nr. 591 af 18. juni 2012, og det fremgår nu af bestemmelsen,
at skattepligten for personer hjemmehørende i udlandet, der
driver erhverv med fast driftssted her i landet, omfatter
»gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet
vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og
udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets
anlægskapital.«
Da skattepligten for et fast driftssted efter
§ 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., omfatter afkastet af alle
anlægsaktier, der vedrører det faste driftssted, er
bestemmelserne i 8. og 9. pkt. uden indhold, og de foreslås
derfor ophævet.
Det bemærkes, at forslaget har til
hensigt at bringe reglerne i kildeskatteloven i overensstemmelse
med de tilsvarende regler om fast driftssted for udenlandske
selskaber m.v. efter de ændringer i selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, som blev foretaget ved lov nr. 525 af
12. juni 2009.
Til nr.
2
Kildeskattelovens § 2 fastslår,
hvilke indkomster fysiske personer er begrænset
skattepligtige af til Danmark. Det følger herefter af §
2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at personer, der erhverver udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og
afståelsessummer omfattet ligningslovens § 16 B, stk. 1,
er begrænset skattepligtige til Danmark heraf. Efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., er udbytte fra
visse selskaber undtaget skattepligten efter 1. pkt. Undtagelse for
skattepligten omfatter investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der
udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
aktier i det administrationsselskab, der forestår
investeringsinstituttets administration, afledte finansielle
instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver
som nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at sondringen i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., mellem
henholdsvis udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,
udgår af dette punktum, idet afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i
ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der
foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
3
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6,
3.-8. pkt., er en værnsregel, der har til hensigt at hindre,
at udenlandske aktionærer, der vil være begrænset
skattepligtige af udbytter, omgår den begrænsede
skattepligt ved at søge at konvertere udbytter til
aktieavancer, der ikke er omfattet af den begrænsede
skattepligt. Værnsreglen indebærer, at vederlag, der
ikke består i aktier i det erhvervende selskab eller i et
hermed koncernforbundet selskab, anses for begrænset
skattepligtigt, når der sker salg af aktier m.v. til et
koncernforbundet selskab (3. pkt.), til et tomt selskab (4. pkt.)
eller i forbindelse med en skattepligtig fusion eller spaltning (5.
pkt.). I de to sidstnævnte tilfælde er det en
betingelse, at aktionæren eller dennes ægtefælle
efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere af de
nævnte selskaber.
Efter formuleringen af værnsreglen er de
pågældende vederlag begrænset skattepligtige, men
det fremgår ikke, at dette skyldes, at vederlagene anses for
udbytter.
Det foreslås at justere
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt.,
således, at det af bestemmelserne fremgår, at de
vederlag, der efter bestemmelserne er begrænset
skattepligtige, skal anses for udbytter. Dette vil indebære,
at værnsreglen for udenlandske fysiske aktionærer
bringes på linje med den tilsvarende værnsregel i
selskabsskattelovens § 2 D, der allerede efter sin
nugældende ordlyd kvalificerer de skattepligtige vederlag som
udbytter.
Virkningen af, at det angives, at de
begrænset skattepligtige vederlag anses for udbytter, vil
være, at de vil blive omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1. Som omtalt i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.2
vil dette eliminere utilsigtede konsekvenser, som reglernes
nugældende formulering skaber i relation til dels
skattekontrollovens regler om oplysningspligt, dels behandlingen af
tilfælde, der også er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytningsbeskatning.
Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1,
nr. 2, er der ikke selvangivelsespligt for personer, der alene er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Der
er dog efter skattekontrollovens § 2, stk. 2, alligevel
selvangivelsespligt, hvis der ikke er indeholdt udbytteskat i
udbytter efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og ved
forslaget foreslås derfor at sikre, at den begrænset
skattepligtige har pligt til at selvangive den begrænset
skattepligtige indkomst, såfremt der ikke er sket
indeholdelse af udbytteskat.
Såfremt den begrænset
skattepligtige person er omfattet af reglerne om
fraflytningsbeskatning på aktier og har opnået henstand
med betaling af fraflytterskatten, skal der beregnes skat af en
eventuel gevinst ved afståelsen efter personskattelovens
§ 8 a, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2,
og der er ikke hjemmel til, at der i denne beregnede skat gives
fradrag for den udbytteskat, der eventuelt er indeholdt af det
erhvervende selskab efter kildeskattelovens § 65, stk. 1.
Forslaget om at kvalificere det begrænset skattepligtige
vederlag som udbytte vil føre til, at det i stedet er
bestemmelsen om udbytter i aktieavancebeskatningslovens § 39
A, stk. 5, der finder anvendelse, og dette vil indebære, at
der i den beregnede skat gives fradrag for den eventuelt indeholdte
udbytteskat, således at en dobbeltbeskatning
undgås.
Til nr.
4
Hvor en udenlandsk aktionær, der er en
fysisk person, sælger aktier og fuldt ud vederlægges
med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende
selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder
værnsreglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4.
og 5. pkt., om henholdsvis salg til et tomt selskab (4. pkt.) og
skattepligtige fusioner og spaltninger (5. pkt.) ikke anvendelse.
Det har sammenhæng med, at aktierne dermed må anses for
afstået. Reglerne finder dog alligevel anvendelse, hvis
personen (overdrageren) eller dennes ægtefælle efter
overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende
selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet overdrageren
i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det
overdragne selskab.
Som beskrevet i de almindelige
bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de
tilsvarende værnsregler for selskaber i selskabsskattelovens
§ 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den
måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller
generhverver aktier, men derimod et koncer?nforbundet selskab
eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).
Der foreslås at udvide bestemmelserne i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt.,
således, at bestemmelserne også finder anvendelse, hvis
fysiske eller juridiske personer, der har en sådan
forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens
§ 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende
selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af
beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger
det således, at ejerskabet til aktierne placeres hos en
juridisk eller fysisk person med nær tilknytning til
overdrageren.
Forslagets henvisning til ligningslovens
§ 2 indebærer, at det afgørende er, om de
pågældende fysiske og juridiske personer har en
sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til
skattelovgivningens almindelige regler anses for
interesseforbundne.
Til nr.
5
Kildeskattelovens § 2, stk. 6, 1. pkt.,
regulerer indkomstskattesatsen for de skattepligtige udbytter og
afståelsessummer, som er skattepligtige til Danmark i
medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Indkomstskatten af de samlede udbytter og afståelsessummer
omfattet af bestemmelsen udgør 27 pct. Efter
kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., udgør
indkomstskatten dog 15 pct. af udbytte eller
afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den anden
stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor
personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de
danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Det foreslås, at lade henvisningen til
afståelsessummer udgå af bestemmelsen, idet disse
afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens
§ 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
6
Det følger af kildeskattelovens §
2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige til
Danmark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast
driftssted her i landet. Fast driftsstedsbegrebet fortolkes i
overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD's
modeloverenskomst. Dette indebærer, at der foreligger
fast driftssted, såfremt personen udøver erhverv her i
landet gennem et fast forretningssted, eller såfremt
betingelserne i den såkaldte agentregel i
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt. Den
ændring af agentreglen i OECD's modeloverenskomst
artikel 5, stk. 5, der blev gennemført i 2017, kan derimod
ikke inddrages ved fortolkningen af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, jf. herom beskrivelsen i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.
Det har siden Skatterådets
afgørelse i SKM2013·899·SR været fast
administrativ praksis, at aktiviteter, der udelukkende består
i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for
udøvelse af erhverv i relation til fast
driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i
øvrigt til beskrivelsen i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 2, stk. 11,
justerer reglerne om fast driftssted ved udøvelse af visse
former for investeringsvirksomhed.
Det foreslås i stk.
11, 1. pkt., at aktiviteter i form af investeringer i aktier
og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for
udøvelse af erhverv i relation til fast
driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør
næringsvirksomhed.
Forslagets henvisning til investeringer i
aktier omfatter investeringer i alle de former for
værdipapirer, der ved afståelse beskattes efter
reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Forslaget har til hensigt at sikre, at passive
investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for
erhvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for
investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel
når investoren foretager sine investeringer alene, som
når investoren foretager investeringerne sammen med andre
fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er
skattemæssigt transparent.
Det vil skulle afgøres efter
almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige
næringsbegreb, om investeringer sker som led i næring.
I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af
næringsvirksomhed på det finansielle område vil
det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker med henblik
på at opnå et økonomisk udbytte, ikke
nødvendigvis indebære, at investeringerne udgør
næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter
aktieavancebeskatningsloven foreligger nemlig kun, såfremt
aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste
ved videresalg (handelsnæring). Dette er bl.a.
fastslået i administrativ praksis vedrørende
venturevirksomheder, hvis aktivitet består i erhvervelse af
aktier med henblik på udvikling af
porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne, jf.
eksempelvis SKM2002·284·LSR, hvor
venturevirksomhedens aktiviteter ikke blev anset for
udøvelse af næring.
For så vidt angår aktiviteter med
erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis
foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med henblik
på at opnå fortjeneste ved videresalg
(handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre
næring, hvis den pågældende driver næring
ved finansiering, såkaldt pengenæring.
Er der tale om investeringer foretaget af en
person, der er næringsdrivende inden for det
pågældende område, vil der i overensstemmelse med
praksis være en formodning for, at konkrete investeringer
skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne
formodning kan dog afkræftes.
Hvis der er tale om investeringer, der
foretages af flere investorer i fællesskab ved investering
gennem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være
afgørende, om den enkelte deltager må anses for at
foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer
gennem en transparent enhed vil der derfor kunne foreligge
næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for
andre deltagere, og den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne
få fast driftssted her i landet som følge af de
pågældende aktiviteter.
Såfremt en person udøver erhverv
gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige
principper for allokering af aktiver og passiver til faste
driftssteder i artikel 7 i OECD's modeloverenskomst med
tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt personens
finansielle aktiver og/eller passiver skal allokeres til det faste
driftssted. Udøves der erhverv gennem et fast driftssted vil
også f.eks. aktier, der indgår i det faste driftssteds
anlægskapital, skulle allokeres til det faste driftssted og
derfor være omfattet af den begrænsede skattepligt.
Forslaget vil derfor kun få betydning i
tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke
vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves
erhverv her i landet.
I stk. 11, 2. pkt.
foreslås en værnsregel, der skal imødegå,
at det via en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter kan
undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i
erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver
skattepligtige her i landet.
Som nævnt vil det være de
almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der
følger af OECD's modeloverenskomst med tilhørende
kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal vurderes,
om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven vedrører et fast
driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed
for at foretage en sådan allokering af finansielle aktiver og
passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den
erhvervsmæssige aktivitet i Danmark og
investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller
juridiske person.
Den foreslåede værnsregel skal
sikre, at det ikke er muligt at foretage en opsplitning på
flere fysiske eller juridiske personer, således at nogle
aktiviteter f.eks. kunstigt placeres i et særskilt selskab,
hvorved aktiver og passiver i dette selskab efter de gældende
principper ikke kan allokeres til det faste driftssted.
Værnsreglen vil kunne gælde i de
situationer, hvor skattepligtige aktiviteter her i landet
udøves af fysiske eller juridiske personer, der er
interesseforbundne med den person, der udøver
investeringsaktiviteterne. Forslagets henvisning til ligningslovens
§ 2 indebærer, at det afgørende er, om de
pågældende fysiske og juridiske personer har en
sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til
skattelovgivningens almindelige regler anses for
interesseforbundne.
Investeringsaktiviteterne vil kun kunne anses
for et integreret led i de skattepligtige erhvervsaktiviteter i
Danmark, hvis det må lægges til grund, at aktiverne og
passiverne i personens investeringsvirksomhed var blevet allokeret
til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv
havde udøvet de samlede aktiviteter.
Det ligger endvidere i kravet om, at
investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den
her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at f.eks. selve det
at erhverve aktier i eller foretage udlån til et selskab, der
driver erhvervsvirksomhed her i landet (driftsselskabet), ikke vil
gøre værnsreglen anvendelig. Det gælder
også, når de virksomheder, der er investeret i, leverer
varer eller ydelser til hinanden.
Værnsreglen vil derimod være
anvendelig, hvis den udenlandske investor påtager sig en
investerings- eller kreditrisiko, som det pågældende
danske driftsselskab under normale omstændigheder selv ville
skulle påtage sig. Som eksempel kan nævnes, at en
udenlandsk aktionær i et dansk driftsselskab foretager
udlån til det danske driftsselskabs kunder under
sådanne vilkår, at aktionæren løbende
finansierer kundernes køb hos det danske driftsselskab.
Reelt vil der i et sådant tilfælde være tale om,
at kunderne køber på kredit hos det danske
driftsselskab, mens kreditrisikoen herved er lagt hos den
udenlandske investor, som derfor er direkte økonomisk
involveret i det danske driftsselskabs erhvervsmæssige
drift.
Endelig ligger der i kravet om, at
investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den
her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at der skal
være en direkte forbindelse mellem aktiviteterne. Hvis en
udenlandsk investor som led i sin investeringsvirksomhed erhverver
aktier i et dansk driftsselskab, vil det derfor ikke kunne begrunde
en anvendelse af værnsreglen, at et af investoren ejet dansk
finansieringsselskab, der udøver factoringvirksomhed,
uafhængigt heraf og i overensstemmelse med sine
sædvanlige forretningsmæssige vilkår erhverver
det interesseforbundne danske driftsselskabs udestående
fordringer.
Også når værnsreglen i det
foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører
investeringsaktiviteterne kun fast driftssted i Danmark,
såfremt de øvrige betingelser for fast driftssted er
opfyldt.
Til nr.
7
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1.
pkt., skal selskaber og foreninger m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5
a, indeholde udbytteskat med 27 pct. ved enhver vedtagelse eller
beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte.
Indeholdelsespligten finder efter stk. 1, 2. pkt., ligeledes
anvendelse på udbetalinger eller godskrivninger af
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Der foreslås en nyaffattelse af 2. pkt.
således, at opkøb af egne aktier eller andele
sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Med
den foreslåede ændring sikres det, at der fortsat skal
indeholdes udbytteskat ved opkøb af egne aktier eller
andele, idet den foreslåede justering af ligningslovens
§ 16 A, stk. 2, nr. 1, indebærer, at
»udbytte« også dækker
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.
Indeholdelsespligten følger direkte af bestemmelsen i
kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt.
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 3.
pkt., skal alt, hvad der udloddes af selskabet til aktuelle
aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og
friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst,
henregnes til udbytte. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i
det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst,
skal dog kun henregnes til udbytte, hvor en af betingelserne i
ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er
opfyldt.
Der foreslås en nyaffattelse af 3. pkt.,
således at det bliver entydigt, at der er overensstemmelse
mellem den overordnede definition af udbytte i ligningslovens
§ 16 A og den definition af udbytte, der fremgår af
indeholdelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 65. Der sker
ikke med nyaffattelsen nogen ændring af, hvad der efter
kildeskattelovens § 65 skal henregnes til udbytte.
Til nr.
8
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3.
pkt., kan skatteministeren fastsætte regler for selskaber,
der skal betale acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A,
om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i forbindelse med
investeringsinstitutters eller investeringsselskabers udbetaling
eller godskrivning af afståelsessummer til selskaber og
foreninger m.v., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9.
Der foreslås en præcisering
således, at det tydeliggøres, at der er tale om
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1.
Til nr.
9
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7 og
9, skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C samt investeringsselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, indeholde 27 pct. af
det samlede udbytte ved udbetaling eller godskrivning af udbytte
eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16
B, stk. 1, medmindre andet følger af kildeskattelovens
§ 65, stk. 6, 8, 11 eller 13.
Det foreslås at lade formuleringen om
udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå, idet disse
afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens
§ 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig
betydning.
Til nr.
10
Såfremt indeholdelsespligten efter
kildeskattelovens § 65 ikke finder anvendelse på
udloddet udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og
2, og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16
B, skal den skattepligtige efter bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 65 A, stk. 1, i stedet betale en endelig skat. Bestemmelsen
finder anvendelse på personer og dødsboer, som er
begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 6, og disse beskattes med satsen som angivet i
kildeskattelovens § 2, stk. 6, som udgør 27 pct. af de
samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten
udgør dog 15 pct. af udbytte og afståelsessummer, hvis
den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller
på Færøerne, hvor personen er
hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden
international overenskomst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager. Bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse på selskaber, som er begrænset
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c,
og disse beskattes med satsen som angivet i selskabsskattelovens
§ 2, stk. 3, som udgør 22 pct. af de samlede udbytter
og afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct.
af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente
myndighed i den stat, i Grønland eller på
Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
11
Efter kildeskattelovens § 67, stk. 1,
skal udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er blevet
indeholdt i udbytter til skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 modregnes i indkomstskatten i det indkomstår, hvor
udbyttet er erhvervet. Herved sikres det, at udbyttet kun beskattes
en gang.
Det foreslås, at retten til at modregne
betalt udbytteskat også skal omfatte faste driftssteder af
udenlandske fysiske personer, der er begrænset skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Udbytter skal medregnes ved
indkomstopgørelsen for faste driftssteder, når
udbyttet vedrører det faste driftssted, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 8. pkt. Forslaget skal
sikre, at der i disse tilfælde ikke sker dobbeltbeskatning af
udbytter fra danske aktier. Udbyttet skal vedrøre det faste
driftssted. Udbytter, der er henført til hovedkontoret med
mulighed for lempelse i det land, hvor hovedkontoret ligger, skal
derfor ikke medregnes.
Til nr.
12
Efter kildeskattelovens § 67, stk. 2,
skal udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er blevet
indeholdt i udbytter til skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1 og skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, modregnes i
indkomstskatten i det indkomstår, hvor udbyttet er erhvervet.
Herved sikres det, at udbyttet kun beskattes en gang.
Det foreslås, at retten til at modregne
betalt udbytteskat også skal omfatte faste driftssteder af
udenlandske selskaber m.v., der er begrænset skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Udbytter skal medregnes ved
indkomstopgørelsen for faste driftssteder, når
udbyttet vedrører det faste driftssted, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt. Forslaget
skal sikre, at der i disse tilfælde ikke sker
dobbeltbeskatning af udbytter fra danske aktier. Udbyttet skal
vedrøre det faste driftssted. Udbytter, der er
henført til hovedkontoret med mulighed for lempelse i det
land, hvor hovedkontoret ligger, skal derfor ikke medregnes.
Til nr.
13
Efter kildeskattelovens § 73 E kan
personer få henstand med betaling af skatter og
arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28. Efter
ligningslovens § 28, stk. 4, indtræder der
fraflytterbeskatning af køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, der er modtaget som vederlag i et
ansættelsesforhold, hvis personens skattepligt til Danmark
ophører.
Hvis personen flytter til et land uden for
Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at der
stilles sikkerhed for henstandsbeløbet. Det følger af
kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, 2. pkt., at sikkerheden skal
stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den
kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på
et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed
efter skatteministerens bestemmelse.
Der er ikke af skatteministeren truffet
bestemmelse i forhold til »anden betryggende
sikkerhed«. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7.
december 2015 (SKM2015·789·LSR), der omhandlede kravet
til sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens §
39, at det efter bestemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed
med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, såfremt sikkerheden i øvrigt anses for
betryggende. Det følger således af praksis, at det
ikke er en betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at
der foreligger en udtrykkelig bestemmelse herom udsendt ved
skatteministeren.
Dette understøttes også af den
parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2.
pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i
passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles
i form af aktier, obligationer, der er optaget på et
reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
Reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik
oprindeligt i kildeskattelovens § 73 E, stk. stk. 3, og af
lovbemærkningerne fremgår blot, at bestemmelsen svarer
til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf. lov nr. 724 af 25.
juni 2010 (L 112).
Det foreslås, at ordene »efter
skatteministerens bestemmelse« udgår af
kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, idet ordene er
overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i
kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Med den ændrede
formulering fremgår klart, at der kan tillades en anden
betryggende sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra
skatteministeren.
Til §
6
Til nr.
1
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr.
1, henregnes alt, hvad der udloddes af et selskab til dets aktuelle
aktionærer eller andelshavere, til udbytte.
Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal
aktionærer og andelshavere, der afstår aktier og
lignende værdipapirer til det selskab, der har udstedt de
pågældende værdipapirer, medregne
afståelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Med beskatningen af afståelsessummen som
sådan er konsekvensen, at tilbagesalg af aktier m.v. til det
udstedende selskab undergives samme skattemæssige behandling
som ved udlodning af udbytte.
Det foreslås, at afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, nævnes i
ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, således at det
tydeligt fremgår, at sådanne afståelsessummer
falder ind under udbyttebegrebet.
Den foreslåede ændring
indebærer ikke, at den skattemæssige regulering af
afståelsessummerne overføres til ligningslovens §
16 A. Beskatningshjemlen i forhold til afståelsessummer ved
tilbagesalg til det udstedende selskab er således fortsat
ligningslovens § 16 B, stk. 1. Heri ligger også, at de
øvrige bestemmelser i ligningslovens § 16 A, herunder
stk. 3-5 fortsat ikke finder anvendelse i forhold til disse
afståelsessummer. At beskatningshjemlen fortsat er
ligningslovens § 16 B, stk. 1, betyder, at beskatningen
fortsat skal ske under hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i ligningslovens § 16 B.
Der henvises supplerende til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.10 om lovforslagets formål og
baggrund.
Til nr.
2
Ligningslovens § 16 C, stk. 4, oplister,
hvilke indtægter som skal indgå i opgørelsen af
minimumsindkomsten i et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning. Det følger af bestemmelsens nr. 3, at
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A skal medregnes,
ligesom afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
også skal medregnes.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,
udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i
ligningslovens § 16 A. Henvisningen er på den baggrund
overflødig. Der er tale om en konsekvensændring, som
ikke har indholdsmæssig betydning.
Til §
7
Til nr.
1
Der skal som hovedregel betales
lønsumsafgift af momsfritagne ydelser. Virksomheder inden
for den finansielle sektor skal i 2018 betale 14,5 pct. i afgift af
den lønsum, der anvendes på alle ydelser, der
medgår til de finansielle ydelser, herunder administrative
ydelser, it-ydelser m.v. Afgiftssatsen stiger gradvist til 15,3
pct. i 2021. Andre virksomheder skal betale efter andre
metoder og afgiftssatser, der medfører en væsentligt
lavere afgiftsbelastning. F.eks. skal organisationer, fonde og
foreninger (herunder visse momsgrupper) betale 6,37 pct. af
lønsummen i afgift. Forskellen i afgiftsbelastningen
indebærer, at især virksomheder i den finansielle
sektor vil kunne spare lønsumsafgift ved at flytte opgaver i
relation til administration og it til momsgrupper. Med virkning fra
og med den 1. januar 2015 blev der indført en
værnregel i lønsumsafgiftsloven, der indebærer,
at leverer en momsgruppe ydelser, der er momsfritaget efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, til brug for deres medlemmers
finansielle og forsikringsmæssige virksomhed, skal gruppen
betale lønsumsafgift med samme sats som virksomhederne i den
finansielle sektor. Afgiftsgrundlaget fremgår af
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, og
afgiftssatsen af § 5, stk. 2.
I lovforslagets § 8, nr. 1,
foreslås momsloven ændret således, at momsgrupper
fremover ikke længere momsfrit i henhold til momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 19, kan levere ydelser momsfrit til brug for
deres medlemmers finansielle ydelser og forsikrings- og
genforsikringsydelser, som er momsfritaget efter momslovens §
13, stk. 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 8, nr. 1.
Det foreslås, at værnsreglen
ophæves, da den med ændringen af momsloven bliver
indholdsløs. Forslaget vedrørende
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, vil
ophæve det særlige afgiftsgrundlag, der efter
gældende regler skal anvendes, når momsgrupper leverer
ydelser til brug for deres medlemmer inden for den finansielle
sektor. For så vidt angår afgiftssatsen henvises der
til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 3.
Til nr.
2
Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2,
nr. 4, fastsætter afgiftsgrundlaget for organisationer,
fonde, foreninger, loger m.v. - herunder momsgrupper - med
undtagelse af afgiftsgrundlaget for momsgrupper omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, i det omfang de leverer
ydelser til brug for sine medlemmer i den finansielle sektor, hvor
afgiftsgrundlaget er fastsat i lønsumsafgiftslovens §
4, stk. 2, nr. 2.
Som følge af forslaget om at
ophæve det særlige afgiftsgrundlag for momsgrupper i
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1,
foreslås lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4
(der bliver nr. 3) ændret, således at dette
afgiftsgrundlag skal anvendes af alle organisationer, fonde,
foreninger, loger m.v. - således også momsgrupper
organiseret som f.eks. en forening. Alle, der anvender dette
afgiftsgrundlag skal bruge en afgiftssats på 6,37 pct.
Til nr.
3
Efter lønsumsafgiftslovens
gældende § 5, stk. 2, skal momsgrupper, der er
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, betale
14,5 pct. (2018 niveau) af lønsummen medgået til
ydelser leveret momsfrit til brug for deres medlemmers finansielle-
og forsikringsmæssige virksomhed. Afgiftsperioden for
virksomheder inden for den finansielle sektor, og momsgrupper, der
i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, leverer momsfri
ydelser til disse virksomheder, er måneden. Afgiftsperioden
for andre virksomheder er kvartalet.
I lovforslagets § 8, nr. 1,
foreslås momsloven ændret således, at momsgrupper
fremover ikke længere kan levere ydelser momsfrit i henhold
til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, til brug for deres
medlemmers finansielle ydelser og forsikrings- og
genforsikringsydelser, som er momsfritaget efter momslovens §
13, stk. 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 8, nr. 1.
Som konsekvens af ændringerne i
momsloven foreslås værnsreglen, der blev indført
med virkning fra 1. januar 2015, ophævet, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1. Som
yderligere konsekvens forslås det at ophæve den
særlige afgiftssats i lønsumsafgiftslovens § 5,
stk. 2, for momsgruppers levering af ydelser til brug for deres
medlemmer inden for den finansielle sektor, samt at ændre
lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, således at det
fremover alene er virksomheder i den finansielle sektor, der skal
have måneden som afgiftsperiode.
Til nr.
4
I henhold til lønsumsafgiftslovens
§ 5, stk. 3, skal organisationer, fonde, foreninger, loger
m.v. betale 6,37 pct. af lønsummen i afgift. Dog skal
momsgrupper betale 14,5 pct. (2018-niveau) af den lønsum,
der er medgået til ydelser leveret momsfrit til brug for
deres medlemmers finansielle og forsikringsmæssige
virksomhed.
Som konsekvens af forslaget om at ophæve
værnsreglen fra 2015, foreslås § 5, stk. 3,
ændret, således at den gælder for alle
organisationer, fonde, foreninger og loger m.v. - herunder
momsgrupper organiseret som f.eks. en forening.
Til §
8
Til nr.
1
I henhold til momslovens § 13, stk. 1,
nr. 19, kan momsgrupper momsfrit levere ydelser til deres
medlemmer, når ydelserne er direkte nødvendige for
medlemmernes momsfri virksomhed. Det er ydermere en betingelse, at
der er tale om rent omkostningsdækket virksomhed, at
medlemmerne betaler hver deres del af omkostningerne, og at
fritagelsen ikke er konkurrenceforvridende. Fritagelsen
gælder uanset hvilken momsfritaget ydelse uden fradragsret,
som medlemmerne udfører.
Det foreslås at bringe momsfritagelsen i
overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i
momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), således som
denne fortolkes af EU-Domstolen, jf. de almindelige
bemærkninger afsnit 2.8.2. Med forslaget begrænses
momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 19, til ydelser leveret
til medlemmernes virksomhed, der er omfattet af følgende
bestemmelser i § 13, stk. 1: nr. 1-6 (hospitalsbehandling og
lægevirksomhed m.v., social forsorg og bistand,
skoleundervisning og undervisning på videregående
uddannelsesinstitutioner m.v., foreningers og organisationers
levering af ydelser og varer, ydelser i nær tilknytning til
udøvelsen af sport eller fysisk træning og kulturelle
aktiviteter), nr. 13 (postydelser omfattet af
postbefordringspligten), dele af nr. 15 (transport af syge eller
tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til
dette formål), nr. 17 (varer og ydelser, der leveres i
forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangement), nr.
18 (varer leveret af genbrugsbutikker) og nr. 21 (varer og ydelser,
der leveres af almennyttige foreninger).
Af virksomheder omfattet af disse
momsfritagelser af almen interesse, som efter forslaget fortsat vil
kunne anvende momsgrupper til varetagelse af diverse administrative
opgaver, sekretariatsopgaver og it-opgaver kan f.eks. nævnes
lægehuse, virksomheder, der leverer forskellige sociale og
forsorgsmæssige ydelser, efterskoler, fagforeninger, a-kasser
og virksomheders levering af transport af syge eller tilskadekomne
personer med transportmidler specielt konstrueret til dette
formål.
I henhold til forslaget vil momsgrupper ikke
længere kunne levere momsfri ydelser til medlemmernes
virksomhed, der er omfattet af følgende bestemmelser i
§ 13, stk. 1: nr. 7 (forfatter- og komponistvirksomhed samt
anden kunstnerisk virksomhed), nr. 8 og 9 (udlejning og levering af
visse former for fast ejendom), nr. 10 og 11 (forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed og finansiel virksomhed), nr. 12
(spiludbud), nr. 14 (levering af frimærker), dele af nr. 15
(personbefordring undtaget transport af syge eller tilskadekomne
personer med transportmidler specielt konstrueret til dette
formål, jf. ovenfor), nr. 16 (ydelser i tilknytning til
bisættelser) og nr. 20 (levering af investeringsguld).
Til nr.
2
Der ydes efter SKATs praksis kun i visse
tilfælde godtgørelse af momsen af godtgjorte
energiafgifter, når energiproduktet anvendes til brug for
momsfritagne leverancer. Når momsen af de godtgjorte
energiafgifter af energiprodukter anvendt til momsfritagne
leverancer ikke godtgøres, medfører det en utilsigtet
økonomisk belastning af virksomhederne, jf. lovforslagets
afsnit 2.3.2.
Det foreslås, at afgiftspligtige
personer for så vidt angår indkøb, for hvilke
afgiften efter momsloven ikke kan fradrages, kan få godtgjort
momsen af den afgift, der godtgøres efter følgende
love: 1) lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., 2) lov
om afgift af elektricitet, 3) lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., 4) lov om afgift af naturgas og bygas m.v., og 5) lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Bestemmelsen medfører, at
afgiftspligtige personer generelt kan få godtgjort momsen af
godtgjorte energiafgifter i de tilfælde, hvor
indkøbene af energiprodukter er anvendt til momsfritagne
leverancer.
Anvendes indkøb til både
momspligtige og momsfrie leverancer, kan momsen fradrages efter
momslovens regler om delvis fradragsret. Den foreslåede
bestemmelse vil i sådanne tilfælde give hjemmel til at
godtgøre momsen af godtgjorte energiafgifter i det omfang,
denne moms ikke kan fradrages i virksomhedernes momsregnskab.
Udenlandske virksomheder, der hverken er
etableret eller momsregistreret her i landet, kan efter momslovens
§ 45, stk. 1, på visse betingelser få godtgjort
moms, som er betalt for indkøb her i landet. Det er bl.a. en
betingelse for godtgørelse efter denne bestemmelse, at
virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for
momsen ved opgørelse af momstilsvaret efter loven.
Udenlandske virksomheder, der anvender indkøbte
energiprodukter til leverancer, der er momsfritaget efter
momsloven, kan derfor ikke opnå godtgørelse af momsen
af godtgjorte energiafgifter efter bestemmelsen i momslovens §
45, stk. 1.
Også udenlandske virksomheder vil efter
den foreslåede bestemmelse kunne få godtgjort momsen af
godtgjorte energiafgifter i det omfang, denne moms ikke kan
fradrages efter momsloven. Den foreslåede bestemmelse vil
derfor sikre, at udenlandske virksomheder har mulighed for at
få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i samme
omfang som danske virksomheder.
Til §
9
Til nr.
1
Pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 1,
bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere
regler for fritagelse for afkastbeskatning for opsparings- og
forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller
familieforsørgelse til formål. Bestemmelsen oplister,
hvilke indkomster som kan fritages for beskatning, herunder
udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B. Muligheden for at oprette
selvpensioneringskonti er blevet ophævet. Bestemmelsen finder
dermed udelukkende anvendelse på selvpensioneringskonti
oprettet før den 2. juni 1998 omfattet af
bekendtgørelse nr. 1185 af den 4. december 2009 om
selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og
børneopsparingskonti omfattet af bekendtgørelse nr.
1059 af den 17. november 2011 om børneopsparingskonti.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til §
10
Til nr.
1
Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
5, skal personer medregne skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettigede tab vedrørende andele eller
andelsbeviser i kooperative andelsforeninger, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 18, aktier og
investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser i
obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 22 ved opgørelse af
kapitalindkomsten. Endvidere skal personer medregne
afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier m.v. til det
udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B ved
opgørelse af kapitalindkomsten. Fortjeneste, tab og
afståelsessummer skal dog kun medregnes til
kapitalindkomsten, hvis de ikke omfattes af personskattelovens
§ 4 a, som regulerer, hvad der skal medregnes til
aktieindkomsten.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
2
Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
5 a, skal personer medregne skattepligtig gevinst,
fradragsberettiget tab og skattepligtige afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af
medlemsbeviser i skattepligtige foreninger m.v. bortset fra
investeringsforeninger, ved opgørelsen af
kapitalindkomsten.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3,
5 og 7-9
Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 blev der
indført et forbud mod at pengeinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forvaltere af alternative investeringsfonde modtager og beholder
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der
betales af tredjemand i forbindelse med levering af
skønsmæssig porteføljepleje og
investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag.
Omfattet af forbuddet er også realkreditinstitutter i
forbindelse med levering af uafhængig
investeringsrådgivning. Modtager et sådant institut
eller selskab sådanne provisioner m.v. skal de hurtigst
muligt videregives til kunden. Denne regulering blev for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber indført i § 46 b i
lov om finansiel virksomhed, mens det for forvaltere af alternative
investeringsfonde blev indført i § 19 b i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde. Reglerne trådte
i kraft den 1. juli 2017.
Tilsvarende regulering er tillige
gennemført for finansielle rådgivere og
investeringsrådgivere i § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, som ændret ved lov nr. 665 af 8. juni
2017.
For kunderne er det beløb, som modtages
fra et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab m.v.
skattepligtigt efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Efter gældende skatteregler er udgangspunktet, at en
sådan indkomst skal medregnes ved opgørelsen af
kundens personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.
Et af de produkter, der kan indgå i
pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber m.v.
investeringsrådgivning m.m., kan f.eks. være
investeringer i investeringsinstitutter, hvor pengeinstituttet,
fondsmæglerselskabet m.v. tillige modtager betalinger fra
investeringsinstitutterne i form af formidlingsprovision m.v.
Investeringsinstituttets betaling af pengebeløb i form af
gebyrer, provisioner og andre pengeydelser er en udgift, som
indgår i de administrative omkostninger. Disse administrative
omkostninger kan fradrages ved opgørelsen af den
minimumsindkomst, som kunden beskattes af ved investering i et
minimumsbeskattet investeringsinstitut, og de nedsætter den
skattepligtige værdi ved opgørelsen af
lagerbeskatningen ved investering i et investeringsselskab.
Hvis der konkret er tale om et aktiebaseret
minimumsbeskattet investeringsinstitut, vil de administrative
omkostninger ved investeringen blive fradraget ved
opgørelsen af den indkomst, der beskattes som aktieindkomst.
Hvis der konkret er tale om et obligationsbaseret minimumsbeskattet
investeringsinstitut eller et investeringsselskab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, vil de administrative
omkostninger ved investeringen fragå ved opgørelsen af
den indkomst, der beskattes som kapitalindkomst.
Skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst
er lavere end skattesatserne for personlig indkomst.
Beskatningen hos kunden som personlig indkomst
af det beløb, som modtages fra pengeinstituttet, betyder
således, at kunden ofte ikke opnår skattemæssig
neutralitet, idet fradraget har en lavere skattemæssig
værdi end beskatningen.
Det foreslås, at hvor en kunde modtager
et skattepligtigt beløb i form af tilbagebetalte gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser, så skal det modtagne
beløb beskattes som henholdsvis aktie- eller
kapitalindkomst, afhængig af om den investering, som det
modtagne pengebeløb vedrører, er foretaget i et
aktie- eller obligationsbaseret investeringsinstitut eller et
investeringsselskab.
Hvor den investering, som det modtagne
pengebeløb (gebyr, provision eller anden pengeydelse)
vedrører, er foretaget i aktier eller investeringsbeviser
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller i
investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22,
hvor beskatningen af det af kunden opnåede afkast sker i form
af kapitalindkomst, skal det modtagne beløb efter forslaget
beskattes som kapitalindkomst. Er den foretagne investering
foretaget som led i kundens næring med køb og salg af
aktier eller investeringsbeviser, skal det modtagne beløb
efter forslaget dog uændret beskattes som personlig
indkomst.
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning
er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af instituttets
aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår
gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige
værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset
fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i
obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af
aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i
instituttets administrationsbygning jf.
aktieavancebeskatningslovens § 22.
Vedrører beløbet en investering
i investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21,
hvor beskatningen af det af kunden opnåede afkast sker i form
af aktieindkomst, skal det modtagne beløb efter forslaget
beskattes som aktieindkomst. Dog skal modtagne beløb, der er
forbundet med investering i aktier m.v. omfattet af
næringsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17
efter forslaget uændret beskattes som personlig indkomst.
Et minimumsbeskattet investeringsinstitut er
aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i
løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er
placeret i aktier og øvrige værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningslovens bortset fra aktier i
investeringsselskaber og investerings-beviser i obligationsbaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er endvidere en
betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er
placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets
administrationsbygning jf. aktieavancebeskatningslovens §
21.
Den foreslåede regel er generel og
dermed ikke begrænset til de situationer, hvor videregivelsen
beror på, at pengeinstituttet m.v. er forpligtet hertil efter
bestemmelserne i § 46 b i lov om finansiel virksomhed, §
19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller
§ 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Den
ændrede beskatning gælder således, uanset
årsagen til at pengeinstituttet m.v. vælger at
videregive pengebeløbet til kunden (investor).
Den foreslåede beskatning som aktie-
eller kapitalindkomst er i stedet afgrænset således, at
der skal være en direkte sammenhæng mellem det
beløb, der betales til kunden, og et pengebeløb, som
pengeinstituttet har modtaget fra et investeringsinstitut, hvori
der er placeret midler, der hidrører fra kunden. Kravet om
sammenhæng beror på begrundelsen for beskatning som
aktie- eller kapitalindkomst. Hvis investeringsinstituttet ikke
havde betalt et pengebeløb til pengeinstituttet m.v.,
så ville kunden (investor) have opnået et
højere afkast af investeringen i det
pågældende investeringsinstitut, og dette højere
afkast (som nu opnås via videregivelsen) ville være
blevet beskattet som enten aktieindkomst eller kapitalindkomst.
Forslaget omfatter de situationer, hvor
videregivelsen beror på modtagelse af et pengebeløb
fra investeringsinstituttet, det vil sige, hvor der er tale om
modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser.
Situationer, hvor pengeinstituttet m.v. måtte have modtaget
en naturalieydelse fra investeringsinstituttet, falder
således uden for. Dette skal ses i lyset af begrundelsen for
ændringen til en aktieindkomst- eller
kapitalindkomstbeskatning.
Forslaget betyder, at beskatningen af det
modtagne beløb fra pengeinstituttet m.v. og fradraget for de
administrative omkostninger i beskatningsgrundlaget hos kunden af
investeringen i investeringsinstituttet vil ske i den samme
indkomstkategori. Herved opnås en højere grad af
skattemæssig neutralitet for kunden.
Til nr.
4
Efter personskattelovens § 4, stk. 4,
skal udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B fra andelsforeninger beskattes som personlig indkomst,
uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.
Bestemmelsen finder anvendelse på personer, der afstår
andele eller andelsbeviser i kooperative andelsforeninger, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Efter personskattelovens § 4, stk. 5,
skal udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B fra næringsaktier beskattes som personlig
indkomst, uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.
Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på udlodninger,
fortjenester og tab samt afståelsessummer hidrørende
fra investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, såfremt aktierne m.v. i investeringsselskabet
ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
17, hvis ikke de var omfattet af samme lovs § 19.
Efter personskattelovens § 4, stk. 6,
skal udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B vedrørende andele i
medarbejderinvesteringsselskaber efter ligningslovens § 7 N,
stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst,
uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.
Udbetalinger dækker også udbytteudlodninger.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af disse bestemmelser, idet disse afståelsessummer omfattes
af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
6
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 2, skal personer medregne afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B til aktieindkomsten, hvor der er tale om
tilbagesalg til aktieselskaber m.v.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til nr.
10
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 2,
1. pkt., medregnes udbytter og fortjenester samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ikke til
aktieindkomsten, hvis der er tale om aktier i investeringsselskaber
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. I disse
tilfælde sker beskatningen i stedet som kapitalindkomst, jf.
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, eller som
personlig indkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 5, hvis
den skattepligtige er næringsdrivende med køb og salg
af aktier.
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 2,
2. pkt., medregnes udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk.
5, ikke til aktieindkomsten. Udbetalinger og fortjenester samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber efter
ligningslovens § 7 N, stk. 1, medregnes heller ikke til
aktieindkomsten, da disse beskattes som personlig indkomst efter
personskattelovens § 4, stk. 6. Udbetalinger dækker
også udbytteudlodninger.
Det foreslås at lade henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgå
af bestemmelsen, idet disse afståelsessummer omfattes af
udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6,
nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har
indholdsmæssig betydning.
Til §
11
Til nr.
1
For benzindrevne og dieseldrevne personbiler
gives et fradrag i registreringsafgiften, der opgøres
på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget
udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen
tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof.
Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør 4.000 kr. for
hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr.
liter brændstof. For benzindrevne og dieseldrevne personbiler
gives et tillæg i registreringsafgiften, der opgøres
på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for
benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer,
som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter
brændstof.
Tillægget for dieseldrevne personbiler
udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen
tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For
øvrige personbiler fastsættes tillægget som for
benzindrevne personbiler, hvis det beregnede
brændstofforbrug, opgøres i liter benzin pr.
kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det
beregnede brændstofforbrug, opgøres i liter diesel pr.
kilometer.
Bilens brændstofforbrug fastsættes
efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980
eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 efter
den såkaldte NEDC-metode (New European Driving Cycle), jf.
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4. Rådets
forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 er ændret ved
Kommissionens forordning nr. 692/2008 af 18. juli 2008, og der er
fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser ved
Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.
For biler, hvor der ikke er fastsat et
brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række
forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at
beregne et brændstofforbrug, jf.
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10.
Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og
afrundes til én decimal.
Fra og med den 1. september 2017 er der
indført en ny metode til måling af bilers
brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse - den såkaldte
Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som
defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni
2017.
Fra og med den 1. september 2018 skal alle
nyregistrerede personbiler, der sælges i EU, have deres
forbrugstal målt efter den nye WLTP-metode (bortset fra
restkøretøjer, det vil sige lagerførte nye
biler, hvor der kan dispenseres fra nye krav).
Det foreslås, at bilers
brændstofforbrug, som anvendes ved fastsættelsen af
registreringsafgiften, fremadrettet som udgangspunkt
fastsættes som et brændstofforbrug målt efter
WLTP-metoden korrigeret med en fast faktor på 1,21. For de
biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter
WLTP-metoden, vil NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse.
Disse biler vil dog blive udfaset i takt med, at der kommer nye
biler på markedet, som er typegodkendt efter den nye
metode.
For biler, hvor der hverken er fastsat et
brændstofforbrug efter WLTP- eller NEDC-metoden, vil de
eksisterende regler om beregning af brændstofforbrug fortsat
skulle finde anvendelse. Brændstofforbrug vil desuden fortsat
skulle omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én
decimal, uanset hvilken metode der anvendes til fastsættelsen
heraf.
WLTP-målinger giver i gennemsnit et
brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end
målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på
NEDC-metoden, dog med stor spredning. Det foreslås derfor, at
brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en
fast faktor på 1,21, og på denne måde omregnes
til NEDC-niveau. Dette skal sikre, at afgiftsniveauet i gennemsnit
fastholdes på det nuværende niveau. Korrektionen vil
skulle ske før afrundingen til én decimal.
For den enkelte bilmodel kan overgangen til
den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald
i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye
målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den
foreslåede ændring vil derfor medføre, at
afgiftsbelastningen fremadrettet i højere grad vil afspejle
det faktiske forbrug og dermed også i højere grad
følge miljøbelastning m.v. for de konkrete
køretøjer.
Til nr.
2
For mindre varebiler gives fradrag eller
tillæg i registreringsafgiften afhængig af bilens
brændstofforbrug, jf. registreringsafgiftslovens § 5,
stk. 4 og 5. For benzindrevne varebiler udgør
tillægget i registreringsafgiften 6.000 kr. for hver
kilometer, bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter
brændstof. Der gives tilsvarende et fradrag på 4.000
kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger mere end 20 km
pr. liter brændstof. For dieseldrevne varebiler gives
tillæg og fradrag med de samme satser som for benzindrevne
biler, men grænsen mellem tillæg og fradrag er på
22 km pr. liter brændstof.
Bilens brændstofforbrug fastsættes
efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980
eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 efter
den såkaldte NEDC-metode (New European Driving Cycle), jf.
registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6. Rådets
forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 er ændret ved
Kommissionens forordning nr. 692/2008 af 18. juli 2008, og der er
fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser ved
Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.
For biler, hvor der ikke er fastsat et
brændstofforbrug efter NEDC-metoden, anvendes en række
forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at
beregne et brændstofforbrug, jf.
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10.
Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og
afrundes til én decimal.
Fra og med den 1. september 2017 er der
indført en ny metode til måling af bilers
brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse - den såkaldte
Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure (WLTP), som
defineret i Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni
2017.
Fra og med den 1. september 2018 skal alle
nyregistrerede mindre varebiler, der sælges i EU, have deres
forbrugstal målt efter den nye WLTP-metode. For de lidt
større varebiler gælder dette fra og med den 1.
september 2019.
Det foreslås, at varebilers
brændstofforbrug, som anvendes ved fastsættelsen af
registreringsafgiften, fremadrettet som udgangspunkt
fastsættes som et brændstofforbrug målt efter
WLTP-metoden korrigeret med en fast faktor på 1,21. For de
varebiler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter
WLTP-metoden, vil NEDC-metoden fortsat skulle finde anvendelse.
Disse biler vil dog blive udfaset i takt med, at der kommer nye
varebiler på markedet, som er typegodkendt efter den nye
metode.
For varebiler, hvor der hverken er fastsat et
brændstofforbrug efter WLTP- eller NEDC-metoden, vil de
eksisterende regler om beregning af brændstofforbrug fortsat
skulle finde anvendelse. Brændstofforbrug vil desuden fortsat
skulle omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én
decimal, uanset hvilken metode der anvendes til fastsættelsen
heraf.
WLTP-målinger giver i gennemsnit et
brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end
målinger, hvor typegodkendelsen er baseret på
NEDC-metoden, dog med stor spredning. Det foreslås derfor, at
brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en
fast faktor på 1,21. Dette skal sikre, at afgiftsniveauet i
gennemsnit fastholdes på det nuværende niveau.
Korrektionen vil skulle ske før afrundingen til én
decimal.
For den enkelte bilmodel kan overgangen til
den nye målemetode dog betyde enten en stigning eller et fald
i afgiftsbelastningen. Dette skal ses i lyset af, at den nye
målemetode er mere retvisende for det faktiske forbrug. Den
foreslåede ændring vil derfor medføre, at
afgiftsbelastningen fremadrettet vil komme til i højere grad
at afspejle det faktiske forbrug og dermed også i
højere grad følge miljøbelastning m.v. for de
konkrete køretøjer.
Til §
12
Til nr.
1-3
Efter gældende regler om ordinær
genoptagelse kan en skatteansættelse som udgangspunkt ikke
foretages eller ændres, hvis dette ikke er varslet af enten
SKAT eller den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde
år efter indkomstårets udløb, jf.
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. Uanset disse
frister kan en skatteansættelse dog foretages eller
ændres, hvis betingelserne for ekstraordinær
genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens §
27.
Der gælder dog en særlig regel for
foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, som
vedrører opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, hvor den
skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden
opgørelsesmetode end realisationsprincippet. Det
gælder f.eks. opgørelser af gevinst og tab på
aktier, fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser,
gæld m.v. Ved denne særlige fristregel sikres det, at
genoptagelse ikke fører til dobbeltbeskatning eller
dobbeltfradrag.
Hvis der løbende ikke er blevet oplyst
om gevinst og tab på den lagerbeskattede ejendom, er det
efter de gældende regler ikke entydigt, hvilken værdi
der skal anvendes primo indkomståret i det tidligste
indkomstår, som kan genoptages. Det skyldes, at der netop
ikke er oplyst noget i disse indkomstår. I disse
tilfælde vil det svare til, at gevinst og tab reelt er
angivet til nul (værdien såvel primo som ultimo de
respektive år er uændret i forhold til
anskaffelsessummen).
Det foreslås derfor at indsætte et
nyt punktum i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og §
27, stk. 4, hvoraf det følger, at når der foretages
eller ændres en ansættelse vedrørende en
opgørelse af gevinst og tab efter selskabsskattelovens
§ 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt
realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, anvendes
ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om støttede
private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fradrag for
tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo
indkomståret for det tidligste indkomstår inden for
fristen efter stk. 1 eller 2.
Tilsvarende bestemmelser blev indsat ved lov
nr. 683 af 8. juni 2017 (L 183) vedrørende reglerne for
opgørelser efter kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven, se eksempler på disse
bestemmelsers anvendelse i de almindelige bemærkninger,
afsnit 3.5. (genoptagelse for værdipapirer m.v.) i dette
lovforslag.
Hvis den skattepligtige har anvendt eller
skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end
realisationsprincippet, indebærer forslaget, at ejendommens
anskaffelsessum med tillæg af gevinst og fradrag for tab
medregnet i tidligere indkomstår anvendes som værdien
primo indkomståret i det tidligste indkomstår inden for
genoptagelsesfristen. Med lovforslaget foreslås det
således at ændre reglerne for, hvordan værdien
primo indkomståret for det tidligste indkomstår, som
kan genoptages, skal fastsættes.
Til §
13
Til nr.
1
Efter skatteindberetningslovens § 13,
stk. 1, 2. pkt., er der indberetningspligt vedrørende
»renter ved for sen betaling, der er fastsat efter lov om
gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden«. Ved lov nr. 1569 af 19.
december 2017 er titlen på den lov, der henvises til,
imidlertid ændret, uden at der er foretaget en
konsekvensændring af henvisningen hertil i
skatteindberetningsloven. Det foreslås derfor, at den
manglende konsekvensændring foretages. Det foreslås
således, at henvisningen ændres til en henvisning til
gebyrloven. Ændringen er alene af teknisk karakter og
får ingen materielle konsekvenser.
Til nr.
2
Efter de gældende regler er der ikke
pligt for pengeinstitutter m.v. til at indberette om videregivelser
af beløb til deres kunder, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut.
Hverken skattekontrolloven eller skatteindberetningsloven, som fra
og med indberetningen for 2019 erstatter skattekontrollovens
indberetningsregler, indeholder således regler, der sikrer,
at SKAT får indberetninger fra pengeinstitutterne m.v.
vedrørende de pågældende beløb, og dermed
sikrer, at beløbene beskattes hos modtagerne. Kunderne skal
dermed selv oplyse om beløbet.
For at sikre, at SKAT får oplysninger om
beløbene fra pengeinstitutterne m.v., foreslås det, at
der indføres en indberetningspligt, der medfører, at
SKAT fra pengeinstitutterne m.v. får oplyst beløbene
til brug for dannelsen af årsopgørelserne for de
berørte kunder i pengeinstitutterne m.v.
I det foreslåede § 15 a, stk. 1, i
skatteindberetningsloven foreslås det, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative
investeringsfonde, finansielle rådgivere og
investeringsrådgivere, som videregiver beløb til
kunder, som følge af at det pågældende
pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre
pengeydelser fra et investeringsinstitut, hvert år skal
indberette oplysninger herom til SKAT.
Forsætlig eller grov uagtsom manglende
rettidig indberetning vil kunne straffes med bøde efter
skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3.
Det foreslåede § 15 a, stk. 2, i
skatteindberetningsloven omhandler de oplysninger, som
indberetningen skal omfatte. Det foreslås således, at
indberetningen skal indeholde oplysninger om den, der foretager
indberetningen, oplysninger om kunden, størrelsen af det
videregivne beløb og, i det omfang kunden er en fysisk
person, om beløbet vedrører investering i en aktie
eller i et investeringsbevis omfattet af enten
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af
aktieavancebeskatningslovens § 21.
Aktieavancebeskatningslovens § 19 omhandler
investeringsselskaber, og lovens § 22 omhandler
obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Ved lovforslagets § 10, nr. 3, er det foreslået, at
videregivne beløb vedrørende sådanne aktier og
investeringsbeviser beskattes som kapitalindkomst.
Aktieavancebeskatningslovens § 21 omhandler aktiebaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Ved lovforslagets
§ 10, nr. 9, er det foreslået, at videregivne
beløb vedrørende sådanne aktier og
investeringsbeviser beskattes som aktieindkomstindkomst.
Oplysningen om, hvorvidt beløbet vedrører investering
i en aktie eller i et investeringsbevis omfattet af enten
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af
aktieavancebeskatningslovens § 21, skal således sikre,
at det af indberetningen fremgår, om beløbet skal
beskattes som kapital- eller aktieindkomst.
Oplysningerne om identifikationen af kunden,
størrelsen af det videregivne beløb og om, hvorvidt
beløbet vedrører en aktie eller et investeringsbevis
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22,
eller om beløbet vedrører et investeringsbevis, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, skal sikre
SKAT mulighed for dels at identificere den skatteyder,
indberetningen vedrører, dels at beskatte det korrekte
beløb og dels at sikre korrekt beskatning som henholdsvis
kapital- eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 5 b, og § 4 a, stk. 1, nr. 5, som affattet ved
lovforslagets § 10, nr. 3 og 9.
Oplysningerne om identiteten af den
indberetningspligtige sikrer SKAT mulighed for at rette henvendelse
til denne, hvis der er sket fejl ved indberetningen, og samtidig
sikrer det SKAT mulighed for at oplyse skatteyderen om, hvor
oplysningen stammer fra, i skatteyderens skattemappe.
Ved det foreslåede § 15 a, stk. 3, i
skatteindberetningsloven foreslås det, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk.
2.
De nærmere regler, der skal kunne
fastsættes, er regler, der nærmere definerer, hvorledes
såvel kunden som den indberetningspligtige skal
identificeres, hvorledes indberetningen af beløbet skal ske,
og hvorledes indberetningen af, hvilke bestemmelser i
aktieavancebeskatningsloven beløbet omfattes af, skal
ske.
For så vidt angår identiteten af
kunden, fremgår det af skatteindberetningslovens § 52,
stk. 1, at den, der skal indberettes om, skal afgive oplysninger om
sin identitet til den indberetningspligtige. Skatteministeren kan
efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, fastsætte
nærmere regler om de identifikationsoplysninger den, der skal
indberettes om, skal afgive til den indberetningspligtige.
Det er tanken, at denne hjemmel bl.a. skal
udnyttes til at fastsætte regler svarende til de regler, der
i dag er fastsat i § 4, stk. 1-6, i bekendtgørelse nr.
890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven.
Hovedreglen er her, at den, der skal
indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om navn,
adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland ved angivelse af
landekode - og cpr-nummer. Har den pågældende ikke et
cpr-nummer, men et cvr-nummer, oplyses dette. Har den
pågældende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses
SE-nummer. Har den pågældende heller ikke et SE-nummer,
oplyses i stedet fødselsdato.
Den, hvorom der skal indberettes efter regler
om værdipapirer, indskud og lån, skal, ud over
oplysningerne som nævnt ovenfor, oplyse den
indberetningspligtige om sit identifikationsnummer efter reglerne i
den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den
pågældendes fødselsdato, fødselssted og
fødselsstat, hvis den pågældende stat ikke
udsteder identifikationsnumre.
Det er tanken, at de regler, der
fastsættes om indberetning af oplysninger om identiteten af
kunden, vil skulle gå ud på, at det er de
identifikationsoplysninger, kunden skal afgive til den
indberetningspligtige, der skal indberettes.
Det er tanken, at de regler, der
fastsættes om indberetning af oplysninger om identiteten af
den indberetningspligtige, vil skulle gå ud på, at det
er den indberetningspligtiges cvr- eller SE-nummer, der skal
indberettes.
For så vidt angår de nærmere
regler om indberetning af størrelsen af beløbet, er
det tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, at
indberetning vil skulle ske i danske kroner, og at omregningen til
danske kroner skal ske efter dagskursen på
retserhvervelsestidspunktet.
For så vidt angår indberetningen
af, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven
beløbet omfattes af, vil der først skulle ske en
teknisk afklaring af, hvorledes denne indberetning bedst kan
foretages, før det kan afklares, hvorledes de nærmere
regler herom kan udformes.
Til nr.
3
Skatteindberetningslovens § 50, stk. 1,
indeholder en undtagelse fra en række indberetningspligter
vedrørende værdipapirer, for så vidt angår
visse pensionsordninger. De pensionsordninger, der er undtaget, er
rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i
pensionsøjemed, indeksordning, selvpensioneringskonti
oprettet før den 2. juni 1998 og børneopsparingskonti
til og med det år, hvor bindingsperioden udløber. De
enkelte ordninger er nærmere defineret i
pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås, at undtagelsen for
indberetningspligten i relation til visse pensionsordninger udvides
til også at omfatte indberetningspligten efter den
foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 15 a, jf.
lovforslagets § 13, nr. 2, ved at der tilføjes en
henvisning til skatteindberetningslovens § 15 a i
skatteindberetningslovens § 50, stk. 1.
Baggrunden for forslaget er, at de
pågældende pensionsordninger er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet
m.v., der opgør skatten. Dermed har SKAT ikke brug for
oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast heraf,
når værdipapirerne ligger i sådanne
ordninger.
Dette gælder også i relation til
indberetninger om videregivelser fra pengeinstitutter m.v. omfattet
af den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven, jf.
lovforslagets § 13, nr. 2, og dermed bør undtagelsen
udvides til også at omfatte denne bestemmelse.
Forslaget indebærer, at videregivelser
af sådanne beløb til disse pensionsordninger ikke skal
indberettes til SKAT.
Til nr.
4
Efter skatteindberetningslovens § 52,
stk. 2, nr. 9, må et depot, der skal indberettes om efter de
regler i skatteindberetningsloven, der omhandler indberetning om
aktier og investeringsbeviser m.v. og obligationer, ikke oprettes,
hvis den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger,
der er nødvendige for at identificere vedkommende.
Det foreslås, at der tilføjes en
henvisning til den foreslåede regel i
skatteindberetningslovens § 15 a, jf. lovforslagets § 13,
nr. 2, til denne bestemmelse, så reglen også kommer til
at gælde for depoter, der skal indberettes om efter den
foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven.
Skatteindberetningslovens § 52, stk. 2,
nr. 9, skal sikre, at et depot ikke kan oprettes, hvis den
indberetningspligtige ikke har fået de nødvendige
oplysninger til at indberette om kundens identitet. Den
foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 15 a om
visse videregivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb til
deres kunder, omhandler ligeledes indberetninger i relation til
værdipapirer i depoter, idet videregivelsen knytter sig til
en bestemt aktie eller et bestemt investeringsbevis. Derfor er det
også relevant at sikre, at den indberetningspligtige, inden
depotet oprettes, har de nødvendige oplysninger om kundens
identitet, til at kunne indberette efter den foreslåede
§ 15 a i skatteindberetningsloven.
Forslaget indebærer, at et depot, der
skal indberettes om efter den foreslåede § 15 a i
skatteindberetningsloven, heller ikke kan oprettes, hvis den, der
skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger, der er
nødvendige for at identificere vedkommende i forbindelse med
indberetningen.
Til nr.
5
Efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens
indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året
efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Det foreslås, at der indsættes en
henvisning til den foreslåede § 15 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 13, nr. 2, i
skatteindberetningslovens § 54, stk. 4. Forslaget sikrer, at
de ovennævnte frister for indberetning også kommer til
at gælde for indberetninger efter den foreslåede §
15 a i skatteindberetningsloven om indberetning af visse
videregivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb til deres
kunder.
Til §
14
Til nr.
1
For hvert kalenderår ydes en
afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et
ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er
fremstillet af det enkelte bryggeri, jf. øl- og
vinafgiftslovens § 2, stk. 1.
Afgiftslettelsen, som kaldes
ølmoderation, gælder for mindre bryggerier, der
fremstiller op til 200.000 hl øl om året.
Reglerne for afgift af øl, vin og
spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i
Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering
af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke
(strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober
1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Strukturdirektivet giver medlemsstaterne
mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter
af øl. Rammerne herfor er fastsat i direktivets artikel
4.
Medlemsstaterne kan efter artikel 4 anvende
reducerede punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til
200.000 hl øl om året. Grænsen indgår i
beregningsbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 2,
stk. 2, hvorefter muligheden for afgiftslettelse bortfalder ved en
fremstilling på over 200.000 hl øl. De reducerede
satser må desuden ikke ligge mere end 50 pct. under den
normale nationale punktafgiftssats.
Som nævnt ydes der efter øl- og
vinafgiftslovens § 2, stk. 1, for hvert kalenderår en
afgiftslettelse pr. hl øl (øl med et
ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er
fremstillet af det enkelte bryggeri.
Det følger samtidig af øl- og
vinafgiftslovens § 2, stk. 2, at ølmoderationen
løbende bliver givet som et nedslag i den afgift, der skal
betales i det følgende år. Det betyder, at
ølmoderationen gives med et beløb pr. hl beskattet
øl. Der gives således kun moderation for øl,
som angives til beskatning. Bryggerierne angiver moderationen i
forbindelse med den månedlige afgiftsangivelse.
Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev
øl- og vinafgiftslovens § 2 nyaffattet med henblik
på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen,
således at ordlyden i moderationsordningen for øl
ensrettes i overensstemmelse med ordlyden i strukturdirektivets
artikel 4. Ændringerne medførte bl.a., at
moderationsordningen fremadrettet baseres på bryggeriets
fremstilling af øl, og ikke som hidtil af både
bryggeriets fremstilling og udlevering af øl.
Ordlyden »fremstillet og
udleveret« blev således ændret til
»fremstillet«. At øllet alene skal være
fremstillet af det enkelte bryggeri indebærer, at f.eks. et
andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet
ubeskattet, og derpå udleverer det til beskatning, også
kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet,
der har fremstillet øllet. Det vil sige, at moderationen
følger det fremstillede øl. Det er dog betinget af,
at bryggerierne er juridisk og økonomisk uafhængige af
hinanden og andre bryggerier, og at øllet ikke fremstilles
på licens, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk.
4.
Der mangler dog en konsekvensrettelse to
steder i lovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., hvori det
fremgår, hvorledes moderationssatsen skal beregnes. Disse to
steder er »udleveret« ikke blevet ændret til
»fremstillet« ved lov nr. 104 af 13. februar 2018.
Dette har den utilsigtede konsekvens, at
moderationen i visse situationer ikke beregnes i overensstemmelse
med intentionen bag ordningen. Moderationen er skaleret
således, at de mindste bryggerier opnår den
højeste afgiftslettelse pr. hl øl, idet
moderationssatsen pr. hl skal være højere, jo
færre hl øl bryggeriet fremstiller.
Det er dog ikke nødvendigvis
tilfældet ved den nuværende ordlyd grundet de manglende
konsekvensrettelser, hvor et bryggeri, der f.eks. fremstiller
12.000 hl øl, men kun udleverer en del heraf til beskatning,
kan opnå en højere moderationssats pr. hl øl,
end et bryggeri der fremstiller 3.000 hl øl.
Der kan omvendt også opstå
tilfælde, hvor et bryggeri udleverer mere, end det
fremstiller (f.eks. fra foregående års lager). I det
tilfælde vil moderationen pr. hl blive lavere end
tilsigtet.
For langt de fleste bryggerier formodes det
dog, at den udleverede og den fremstillede mængde vil
være omtrent den samme, og justeringen af lovteksten
forventes derfor ikke i praksis at have givet anledning til, at der
er blevet givet uhensigtsmæssig høj (eller lav)
moderation.
Der kan dog potentielt opstå en
situation, hvor der efter lovens nuværende formulering kan
opnås en utilsigtet høj moderation, som samtidig kan
være i strid med strukturdirektivet, hvoraf det
fremgår, at afgiftslettelsen ikke må udgøre mere
end 50 pct. af den normale nationale afgiftssats.
Det foreslås på den baggrund at
ændre ordlyden i øl- og vinafgiftslovens § 2,
stk. 2, 3. og 4. pkt., fra »udleverede« til:
»fremstillede«.
Som nævnt ovenfor følger
moderationen øllet, således at f.eks. et andet
bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet og
derpå udleverer til beskatning, kan opnå
ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har
fremstillet øllet. Overvågnings- og kontrolsystemet
EMCS giver mulighed for at udveksle oplysninger til brug for
opgørelse af afgiftslettelse (ølmoderation). Da EMCS
imidlertid ikke anvendes ved intern omsætning i Danmark,
må denne information gives på anden måde, f.eks.
ved påtegning på fakturaen.
Til §
15
Til nr.
1
Ændringen ophæver den
ændring ved lov nr. 1195 af 14. november 2017, der ellers
ville indsætte de samme satser i
brændstofforbrugsafgiftsloven, som ændringen i §
3, nr. 2, men uden umiddelbar mulighed for at aflæse hvilke
satser, der vil være gældende for personbiler
registreret her i landet før den 3. oktober 2017.
Til §
16
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i
overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny
lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i
kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås i stk.
2, at lovens § 7, § 8, nr. 1, og § 13, nr. 1,
træder i kraft den 1. januar 2019. Ændringerne i §
7 og § 8, nr. 1, omhandler begrænsningen af momslovens
momsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 19. Virksomheder, der har
dannet momsgrupper og som følge af forslaget ønsker
at flytte opgaveløsningen tilbage til virksomheden, vil
skulle foretage nogle organisatoriske justeringer. Nuværende
selvstændige grupper, der fremadrettet vil fortsætte
med at levere samme ydelser, vil skulle foretage justeringer af
f.eks. fakturasystemet. For at give virksomhederne
tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige
tilpasninger foreslås det, at disse ændringer
først træder i kraft den 1. januar 2019.
Ændringen i § 13, nr. 1, omhandler indberetningspligt
for renter ved for sen betaling og gennemførelse af en
manglende konsekvensændring af titlen på den lov, der
henvises til. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
svarer til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 64, stk. 1, i
skatteindberetningsloven.
Det foreslås i stk.
3, at skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 13, nr. 2-5.
Ændringerne i § 13, nr. 2-5, omhandler
indberetningspligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber,
forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle
rådgivere og investeringsrådgivere, der videregiver
modtagne gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser til kunder,
som følge af at det pågældende pengeinstitut
m.v. har modtaget et sådant pengebeløb fra et
investeringsinstitut, hvori pengeinstituttet m.v. har placeret
midler, der hidrører fra kunden. Iværksættelse
af indberetningspligten forudsætter en forudgående
systemudvikling hos skattemyndighederne til modtagelse af
indberetningen. Der skal udvikles et nyt system, hvilket er et
omfattende projekt, hvorfor det foreslås, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for indførelse
af indberetningspligten. Dette indebærer, at der først
fra det af skatteministeren fastsatte
ikrafttrædelsestidspunkt vil være en
indberetningsregel, som pålægger pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative
investeringsfonde, finansielle rådgivere og
investeringsrådgivere, der videregiver gebyrer, provisioner
og andre pengeydelser til kunder, en indberetningspligt. De
skatteydere, der modtager eller har modtaget sådanne
beløb, vil derfor selv skulle selvangive eller oplyse disse
beløb, indtil indberetningspligten er sat i kraft.
Det foreslås i stk.
4, at lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende
tilpasningen af reglerne om tynd kapitalisering har virkning for
indkomståret 2018 eller senere indkomstår. Da de danske
regler har været i strid med EU-retten i en periode, vil SKAT
udsende et styresignal om muligheden for genoptagelse af tidligere
indkomstår.
Det foreslås i stk.
5, at lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, skal have
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli
2018 eller senere.
Det vil også sige, at
pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i et andet EU-
eller EØS-land og omfattet af den foreslåede
selskabsskattelovs § 13 J, beskattes af deres investeringer i
fast ejendom i Danmark efter lagerprincippet og med en skattesats
på 15,3 pct. fra og med indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Det foreslås i stk.
6, at reglerne om modregning af indeholdt udbytteskat i
§ 5, nr. 11 og 12 har virkning fra indkomståret 2015
eller senere. Der er tale om en lempelse af beskatningen, hvorfor
reglerne er givet tilbagevirkende kraft, idet der har været
tale om en utilsigtet beskatning.
Det foreslås i stk.
7, at bestemmelsen i lovforslagets § 8, nr. 2, skal
have virkning fra og med den 1. november 2011. Ved lov nr. 474 af
den 17. maj 2017 blev energiafgiftslovenes regler ændret,
således at betingelsen om, at kun momsregistrerede
varmeproducenter kunne få godtgjort energiafgift efter den
såkaldte elpatronordning, blev ophævet. Det blev
således muligt for f.eks. ikke-momsregistrerede
boligorganisationer, som leverer varme til egne separate
fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser og videre
til deres lejere som led i udlejningen, at få godtgjort
energiafgift. Ændringen af energiafgiftslovene havde virkning
fra og med den 1. november 2011. Der henvises til lovforslagets
afsnit 2.3.2.
Det foreslås på den baggrund, at
der gives mulighed for at få godtgjort momsen af godtgjorte
energiafgifter i relation til energiprodukter anvendt til brug for
momsfritagne leverancer, når indkøbene er foretaget
fra og med den 1. november 2011. Der er tale om begunstigende
lovgivning, der sikrer, at f.eks. visse ikke-momsregistrerede
varmeproducenter også kan få godtgjort momsen af de
energiafgifter, som er godtgjort.
Det foreslås i stk.
8, at bestemmelserne i lovforslagets § 10, nr. 3 og 9,
hvorefter tilbagebetalte gebyrer, provisioner og andre
pengeydelser, der videregives til en kunde, vil skulle medregnes
ved kundens indkomstopgørelse som enten aktie- eller
kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, skal have virkning fra
den 1. juli 2017. Begrundelsen er, at pengeinstitutterne m.v. fra
den 1. juli 2017 har været forpligtet til hurtigst muligt at
videregive betalinger til kunder med en fuldmagtsaftale om
skønsmæssig porteføljepleje og kunder, hvor der
foreligger investeringsrådgivning på uafhængigt
grundlag, i de situationer hvor pengeinstituttet m.v. måtte
modtage sådanne pengebeløb fra et
investeringsinstitut.
Efter forslaget tillægges de
pågældende bestemmelser således virkning med
tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor der for visse
situationer blev indført en lovmæssig forpligtelse til
at tilbagebetale beløb til kunder. Der er som hovedregel
tale om en lempelse for de berørte personer, idet
skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst er lavere end
skattesatserne for personlig indkomst. Med dette virkningstidspunkt
opnås således, at også de beløb, der
modtages i perioden fra den 1. juli 2017 og frem til lovens
ikrafttræden den 1. juli 2018, beskattes som aktie- eller
kapitalindkomst fremfor personlig indkomst.
En person kan dog have indkomstforhold, som
indebærer, at en ændring af beskatningen fra personlig
indkomst til en beskatning som aktie- eller kapitalindkomst
udgør en skærpelse. Dette vil f.eks. være
tilfælde for personer med en indkomst, der ligger under
personfradraget. Det foreslås derfor, at de berørte
personer kan vælge at bibeholde en beskatning af modtagne
beløb som personlig indkomst. Valgmuligheden gælder
for beløb, der modtages i perioden fra den 1. juli 2017 til
den 31. december 2018. Når valgmuligheden også
gælder i forhold til beløb, der modtages i perioden
fra den 1. juli 2018 til 31. december 2018 og dermed efter
ikrafttrædelsen, er begrundelsen, at beskatningen bør
følge indkomståret. Et valg af beskatning som
personlig indkomst skal ske ved indgivelse af selvangivelsen for
indkomståret 2017, hvis det ønskes for dette år,
og ved indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret 2018,
hvis det ønskes for dette år.
Loven gælder hverken for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
ændres, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte
loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Til §
17
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at et pensionsinstitut, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, den 1. juli 2018,
og som opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J,
stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, den 30.
juni 2018, for ejendomme, der er anskaffet før det
første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli
2018 eller senere, skal anvende ejendommens anskaffelsessum
omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om
støttede private ungdomsboliger som værdien ved
begyndelsen af det første indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at de udenlandske pensionskasser, der ejer fast
ejendom i Danmark den 1. juli 2018, bliver beskattet af den
eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte
eksistere på tidspunktet, hvorfra lagerbeskatningen har
virkning. Det vil sige eventuelle urealiserede gevinster eller tab
på ejendomme, som er anskaffet før den 1. juli 2018.
Eventuelle urealiserede gevinster eller tab på sådanne
ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det førstkommende
indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller
senere.
Baggrunden for den foreslåede
bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for den
foreslåede lagerbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr.
11, indebærer, at eventuelle urealiserede gevinster eller tab
på ejendomme, svarende til forskellen mellem
handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste
indkomstår, inden virkningen af den foreslåede
lagerbeskatning, og anskaffelsessummen, ikke vil skulle medregnes
til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er
en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til
lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede
overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk.
1, 2. og 3. pkt., at for ejendomme, hvor
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, finder anvendelse, anses en bygning
eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for
afstået efter afskrivningslovens § 21. Som
afståelsessummen anvendes handelsværdien på
tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne
afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk.
1.
Det vil sige, at de ejendomme, hvor den
foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven,
finder anvendelse, tilsvarende vil blive beskattet af
eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste
ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes
erhvervsmæssigt, vil - for nogle bygnin?ger og
installationer - løbende have mulighed for at afskrive efter
afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en
lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere
foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af
lagerbeskatningen. De genvundne afskrivninger beskattes derfor
på niveau med selskabsbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en
lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af
genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som
afståelsessum anvendes handelsværdien på
tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens
handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet
for overgangen, beskattes den overskydende værdi.
Det foreslås i stk.
2, 1. og 2. pkt., at en pensionskasse, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1. juli
2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J,
stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan
vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens
§ 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 12, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori
pensionskassen blev omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For
ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal
pensionskassen anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede
private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2013.
Det vil sige, at en pensionskasse, der
opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3,
som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at
lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og den lavere
skattesats, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal have
virkning for tidligere indkomstår, dog ikke tidligere end
indkomståret 2013.
Baggrunden for muligheden for at give
lagerprincippet tilbagevirkende kraft er, at en udenlandsk
pensionskasse har betalt en indkomstskat på 22 pct. af
overskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom og eventuel
realiserede avancer herpå, mens en dansk pensionskasse er
blevet beskattet med 15,3 pct. af dennes overskud ved drift af fast
ejendom og eventuel urealiserede avancer. Denne forskel i
beskatningen er i strid med EU-retten, jf. de almindelige
bemærkninger i afsnit 7.2.
Den foreslåede bestemmelse giver
således udenlandske pensionskasser mulighed for bagudrettet
at få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast
ejendom og eventuel realiseret avance herpå, såfremt de
ønsker det. Det er den enkelte udenlandske pensionskasse,
som selv træffer valget om, hvorvidt der skal vælges en
lavere skattesats og lagerbeskatning tilbage i tid.
Nedsættelsen af skattesatsen
foreslås som en mulighed, idet nedsættelsen
hænger sammen med en lagerbeskatning af avancen, idet dette
svarer til indholdet af reglerne om beskatning af fast ejendom i
pensionsafkastbeskatningsloven. For nogle udenlandske
pensionskasser vil en nedsættelse af skattesatsen koblet
sammen med en løbende beskatning af værdistigningen
være en fordel og for andre vil det være en ulempe.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at de pensionskasser, der ejer fast
ejendom i Danmark før indkomståret 2013, bliver
beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som
måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår
lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealiserede gevinst
eller tab på sådanne ejendomme skal således
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
indkomståret 2013.
Baggrunden for den foreslåede
bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for
lagerbeskatningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
indebærer, at en eventuel urealiseret gevinst eller tab
på ejendomme, svarende til forskellen mellem
handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste
indkomstår, inden virkningen af den foreslåede
lagerbeskatningen, og anskaffelsessummen, ikke vil skulle medregnes
til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er
en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til
lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede
overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk.
2, 3. og 4. pkt., at meddelelse efter stk. 1 skal være
givet til SKAT senest den 1. august 2019, og at § 16, stk. 5,
ikke finder anvendelse, hvis der er givet meddelelse efter denne
bestemmelse.
Meddelelse om valg af lagerbeskatning med
tilbagevirkende kraft skal være givet til SKAT senest den 1.
august 2019. Det vil sige, at meddelelse om valg af lagerprincippet
med tilbagevirkende kraft, der modtages efter denne dato, ikke er
indgivet rettidigt.
I den forbindelse foreslås det, at det
foreslåede § 16, stk. 5, ikke skal finde anvendelse,
såfremt stk. 2 finder anvendelse. Det indebærer, at
pensionskasser, der ejer fast ejendom pr. 1. juli 2018, og som
ønsker, at reglerne skal have tilbagevirkende kraft, ikke
skal bruge indgangsværdien, som fastsættes efter §
17, stk. 1, men i stedet skal anvende den indgangsværdi ved
overgangen fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, der
fastsættes efter denne bestemmelse.
Det foreslås i stk.
2, 5.-7. pkt., at for ejendomme anskaffet før
indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, tilvælges for et
tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en
installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået
efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum
anvendes handelsværdien på tidspunktet for
ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger
beregnes efter selska?bsskattelovens § 21, stk. 1.
Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12.
Det vil sige, at ejendomme anskaffet
før indkomståret 2013, hvor beskatning efter den
foreslåede § 13 J, i selskabsskatteloven
vælges, bliver tilsvarende beskattet af eventuelle genvundne
afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom
i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle
bygninger og installationer - løbende have mulighed for at
afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke
ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de
tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden
af lagerbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en
lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af
genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som
afståelsessum anvendes handelsværdien på
tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens
handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet
for overgangen, beskattes den overskydende værdi. De
genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau som
selskabsbeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester
på samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf.
henvisningen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse
indtægter og fortjenester beskattes med 15,3 pct.
Det foreslås i stk.
3, 1. og 2. pkt., at en pensionskasse, der har været
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i
perioden til og med den 30. juni 2018, og som opfyldte
betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at
selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, skal have
virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog
ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejendomme, der er
anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen
anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskud efter lov om støttede private
ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2013.
Det vil sige, at en pensionskasse, der
opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3
og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan
vælge, at lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr.
11, og den lavere skattesats, jf. lovforslagets § 1, nr.
12, skal have virkning for tidligere indkomstår, dog ikke
tidligere end fra og med indkomståret 2013 eller et senere
indkomstår, hvori pensionskassen har anskaffet en ejendom.
Det er en betingelse, at pensionskassen har været omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og
med den 30. juni 2018, men har afstået fast ejendom i Danmark
inden den 1. juli 2018. Det vil sige, at det alene er
pensionskasser, som ikke længere er begrænset
skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra b, der kan anvende den foreslåede
overgangsbestemmelse.
Den foreslåede overgangsbestemmelse
giver således udenlandske pensionskasser mulighed for
bagudrettet at få en lavere beskatning af overskud ved drift
af fast ejendom og eventuel realiseret avance herpå,
såfremt de ønsker det. Det er den enkelte udenlandske
pensionskasse, som selv træffer valget om, hvorvidt der skal
vælges en lavere skattesats og lagerbeskatning tilbage i
tid.
Baggrunden for muligheden for at give
lagerprincippet tilbagevirkende kraft er, at en udenlandsk
pensionskasse har betalt en indkomstskat på 22 pct. af
overskud ved drift af fast ejendom og eventuelle realiserede
avancer herpå, mens en dansk pensionskasse er blevet
beskattet med 15,3 pct. af dennes overskud ved drift af fast
ejendom og eventuelle urealiserede avancer. Denne forskel i
beskatningen er i strid med EU-retten, jf. de almindelige
bemærkninger i afsnit 7.2.
Nedsættelsen af skattesatsen
foreslås som en mulighed, idet nedsættelsen
hænger sammen med en lagerbeskatning af avancen, hvad der
svarer til indholdet af reglerne om beskatning af fast ejendom i
pensionsafkastbeskatningsloven. For nogle udenlandske
pensionskasser vil en nedsættelse af skattesatsen koblet med
en løbende beskatning af værdistigningen være en
fordel, og for andre vil det være en ulempe.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at de pensionskasser, der ejer fast
ejendom i Danmark i indkomståret 2013, bliver beskattet af
den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte
eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen
får virkning. Eventuel urealiseret gevinst eller tab på
sådanne ejendomme skal således medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
indkomståret 2013.
Baggrunden for den foreslåede
bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for
lagerbeskatningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
indebærer, at eventuelle urealiserede gevinster eller tab
på ejendomme, svarende til forskellen mellem
handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste
indkomstår, inden virkningen af den foreslåede
lagerbeskatning, og anskaffelsessummen, ikke vil skulle medregnes
til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er
en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til
lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede
overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk.
3, 3. pkt., at meddelelse om, at lagerprincippet skal have
virkning fra og med indkomståret 2013 skal være givet
til SKAT senest den 1. august 2019.
Meddelelse om valg af lagerprincippet med
tilbagevirkende kraft skal således være givet til SKAT
senest den 1. august 2019. Det vil sige, at meddelelse om valg af
lagerprincippet med tilbagevirkende kraft, der modtages efter denne
dato, ikke er indgivet rettidigt.
Det foreslås i stk.
2, 4.-6. pkt., at for ejendomme anskaffet før
indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, tilvælges for et
tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller
installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået
efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum
anvendes handelsværdien på tidspunktet for
ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12.
Det vil sige, at ejendomme anskaffet
før indkomståret 2013, men som er afstået igen
inden den 1. juli 2018, og hvor beskatning efter den
foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven
vælges, tilsvarende bliver beskattet af eventuelle genvundne
afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom
i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle
bygninger og installationer - løbende have mulighed for at
afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke
ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de
tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden
af lagerbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en
lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af
genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som
afståelsessum anvendes handelsværdien på
tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens
handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet
for overgangen, beskattes den overskydende værdi. De
genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau som
selskabsbeskatningen jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester
på samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf.
henvisningen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse
indtægter og fortjenester beskattes med 15,3 pct.
Til §
18
Det foreslås i stk.
1, at for biler, hvis brændstofforbrug er fastsat
efter WLTP-metoden, som defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 og
Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, og som er
registreret i Køretøjsregisteret første gang
senest den 30. juni 2018, fastsættes
brændstofforbrugsafgiften efter anmodning fra og med bilens
første afgiftsperiode efter metoden angivet i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 1. Hvis dette medfører en forhøjelse af
afgiftssatsen, fastholdes den hidtil gældende sats dog. Et
eventuelt allerede opkrævet forskelsbeløb
tilbagebetales til den, der den 1. juli 2018 er registreret som
ejer af bilen i Køretøjsregisteret.
Det er ikke muligt for SKAT at udsøge
de omfattede biler ud fra registreringer i
Køretøjsregisteret eller på anden måde,
og det er derfor nødvendigt, at den fornyede
fastsættelse af afgifter sker efter anmodning fra ejeren af
køretøjet, en forhandler, el. lign.
Efter metoden angivet i lovforslagets §
3, nr. 1, korrigeres det målte brændstofforbrug med en
fast faktor på 1,21, som skal kompensere for, at det
målte brændstofforbrug efter den nye WLTP-metode i
gennemsnit er ca. 21 pct. højere end efter den hidtidige
metode (NEDC).
Det foreslåede har til formål at
sikre, at i øvrigt identiske biler, hvis
brændstofforbrug begge er målt efter WLTP-metoden, men
som er indregistreret henholdsvis før og efter lovens
ikrafttræden, sidestilles i forhold til den løbende
brændstofforbrugsafgift fremadrettet.
Det foreslås i stk.
2 at registreringsafgiften for person- og varebiler, hvis
brændstofforbrug er fastsat efter WLTP-metoden, som defineret
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af
20. juni 2007 og Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni
2017, og som er registreret i Køretøjsregisteret
første gang senest den 30. juni 2018, efter anmodning
fastsættes på ny efter registreringsafgiftslovens
almindelige regler men med et brændstofforbrug fastsat efter
metoden i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4 og § 5,
stk. 6, jf. lovforslagets § 11, nr. 1 og 2. Hvis dette
medfører en forhøjelse af registreringsafgiften,
fastholdes den oprindeligt fastsatte afgift dog.
Det er ikke muligt for SKAT at udsøge
de omfattede biler ud fra registreringer i
Køretøjsregisteret eller på anden måde,
og det er derfor nødvendigt, at den fornyede
fastsættelse af afgifter sker efter anmodning fra ejeren af
køretøjet, en forhandler, el. lign.
Det foreslåede har til formål at
sikre, at i øvrigt identiske biler, hvis
brændstofforbrug er begge målt efter WLTP-metoden, men
som er indregistreret henholdsvis før og efter lovens
ikrafttræden, sidestilles i forhold til fastsættelsen
af registreringsafgift.
Det foreslås, at bilens afgiftspligtige
værdi ved første registrering i
Køretøjsregisteret anvendes ved den fornyede
fastsættelse af registreringsafgiften, og at der bortses fra
eventuelle efterfølgende værdiændringer. Der
skal således ikke tages højde for bilens alder m.v.
på det tidspunkt, hvor fastsættelsen af
registreringsafgiften på ny foretages. Det forventes, at der
vil være tale om ganske få biler, hvor
fastsættelse af registreringsafgiften på ny vil
være relevant.
Det foreslås, at den, der skal svare
afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har
krav på tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt
registreringsafgift. For eksempelvis biler, som er købt hos
og indregistreret af en bilforhandler, er det bilforhandleren, der
svarer afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige
regler.
Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift
kan af en køber af et køretøj, som ikke selv
har forestået registreringen af køretøjet,
alene rettes imod den, der skal svare afgift efter
registreringsafgiftslovens almindelige regler, det vil sige i
praksis oftest en bilforhandler el. lign. Der vil ikke i dette
tilfælde kunne rettes krav om tilbagebetaling mod SKAT.
Det foreslås i stk.
3, at tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i
stk. 12 og 13 forfalder fire kalendermåneder efter, at
anmodningen om fornyet fastsættelse af henholdsvis
brændstofforbrugsafgift eller registreringsafgift er modtaget
hos SKAT. Tilbagebetalingskrav forfalder dog tidligst den 30.
november 2018.
Beløbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i
rentelovens § 5, stk. 1, det vil sige til en årlig
rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et
tillæg på 8 procentpoint. Der kan dog tidligst ske
forrentning fra det tidspunkt, hvor kravet kan opgøres
endeligt. Referencesatsen er, jf. rentelovens § 5, stk. 1, den
officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det
pågældende år.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016,
§ 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22 i lov nr. 1555
af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1683 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 2.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere
selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1,
der har hjemsted i udlandet, for så vidt de a)-b) … c) oppebærer udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer
omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab,
der forestår investeringsinstituttets administration, afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og
beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet
af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver
som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne
selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt
denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være
skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten
omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af
udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter
endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er
datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende
koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af
EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet
eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende
stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres
af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over
de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i
direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som
ved beskatningen her i landet anses for at være transparente
enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er
hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en
videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte
eller indirekte af datterselskabsaktier eller
koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i
udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af
det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis
beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal
frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. d)-h) … Stk. 2.
… | | 1. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,
udgår », eller oppebærer afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1«. | Stk. 3.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b og f, omfatter
alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c,
udgør 22 pct. af de samlede udbytter eller
afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af
udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente
myndighed i den stat, i Grønland eller på
Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af
udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for
anvendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v.
er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf.
ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen
i det udbyttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også
selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i
Grønland eller på Færøerne efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af
stk. 1, litra d og h, udgør 22 pct. af renterne og
afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den
i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse
af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er
endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til
kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk.
1, litra g, udgør 22 pct. af royaltybeløbet.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af
royaltyskat. Stk. 4-6.
… | | 2. I § 2, stk. 3,
2. og 3. pkt., udgår
»eller afståelsessummer«. | | | 3. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt
stykke: »Stk. 7.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer,
gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a,
når der foreligger næringsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person,
hvormed selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, og
virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et
integreret led heri.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8. | | | | § 2 C.
… Stk. 2-4.
… | | | Stk. 5. Aktiver
og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de
anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller
andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere
deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for
inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget,
anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i
det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet
de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt,
hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses
uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis
påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet
for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er
fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet
henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse
på dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af
deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved
opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet
af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at
have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien
på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang
deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have
haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette
tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret
fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var
medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet
i aktieavancebeskatningslovens § 5 A, skal udbytte m.v., der
er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet.
Selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede
underskud, jf. § 12, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra
tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens §
9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk.
3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 3, når underskuddene og tabene er lidt som led
i den transparente enheds eller filialens virksomhed. Stk. 6-10.
… | | 4. I § 2 C, stk. 5, 9. pkt., udgår
»m.v.« | | | | § 2 D.
… | | | Stk. 2. Hvis en
juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt
tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til
selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og
vederlaget delvis består af andet end aktier i det
erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses
denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis
overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det
erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og
overdrageren efter overdragelsen ejer sådanne
værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra
det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. . .
. | | 5. I § 2 D, stk. 2, 2. pkt., ændres
»og overdrageren« til: », og overdrageren eller
fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«. | Stk. 4. Vederlag
i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller
spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som
udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen
ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller
hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Stk. 5.
… | | 6. I § 2 D, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»aktionæren«: »eller fysiske eller
juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som
omhandlet i ligningslovens § 2,«. | | | | § 3. Undtaget
fra skattepligten er: 1)-18) | | | 19) Investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra
kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et
selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der
er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct.,
medmindre der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne
aktier. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens
§ 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, og udbytte, som modtages fra et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens
§ 16 C, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis
disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller
andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.
Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab
beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer
ved afståelse af investeringsbeviser i et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens
§ 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, samt afståelsessummer ved
afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre
selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og
5. pkt. må investeringsinstituttet, investeringsselskabet
eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som
forestår instituttets eller selskabets administration. 20)-21) Stk. 2-9.
… | | 7. § 3, stk. 1,
nr. 19, 4. og 5. pkt.,
ophæves. 8. I § 3, stk. 1,
nr. 19, 6. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »3.
og 5. pkt.« til: »3. pkt.« | | | | § 11.
… Stk. 2-6.
… | | | | | 9. I § 11 indsættes som stk. 7: »Stk. 7.
Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af § 1
eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er
hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS, og debitor dels efter stk. 1 ikke kunne have fået
fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor
havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om
tynd kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag
for de tilsvarende beløb. Dette gælder dog ikke
for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller
indirekte har stillet sikkerhed for.« | | | | § 11 B.
… Stk. 2-3.
… | | | Stk. 4.
Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel
negativ sum af følgende indtægter og udgifter: 1)-4) … 5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede
tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og
skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B. Er summen efter 1. pkt. negativ, medregnes den ikke,
men fremføres til modregning i efterfølgende
indkomstår. 1. pkt. omfatter ikke afkast af lagerbeskattede
næringsaktier omfattet af stk. 5, 7. pkt. 6) … Stk. 5-12.
… | | 10. I § 11 B, stk. 4, nr. 5, 1. pkt.,
udgår »og skattepligtige afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B«. | | | 11. Efter §
13 I indsættes: »§ 13
J. Pensionsinstitutter, jf. stk. 3 og 4, som er
skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra b, skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, der
indgår i opgørelsen af fortjenesten ved fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Efter lagerprincippet
opgøres indkomstårets gevinst og tab som forskellen
mellem handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets
slutning og handelsværdien af ejendommen ved
indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i
indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem handelsværdien ved indkomstårets slutning og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog 6. pkt.
Er ejendommen afstået i indkomståret, opgøres
gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og handelsværdien ved
indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og
afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og
tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi, jf. dog 6. pkt. Ved opgørelse af gevinst
og tab på fast ejendom efter 3. og 5. pkt., hvortil der er
ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger,
anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskuddet. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke
anvendelse. Stk. 2. Ved
opgørelsen af gevinsten efter stk. 1 kan pensionsinstituttet
fradrage tidligere års tab vedrørende fast ejendom
opgjort efter stk. 1, som ikke er modregnet i indtægt eller
fortjeneste beskattet efter stk. 1. Stk. 3. Som
pensionsinstitut anses selskaber og foreninger m.v., der er
hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, og
som 1) har tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed efter direktiv 2016/2341/EU eller direktiv
2003/41/EF med senere ændringer, eller 2) opfylder betingelser svarende til de
betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens §
52. Stk. 4. Stk. 3
omfatter ikke forsikringsselskaber, uagtet at de driver virksomhed
omfattet af direktivernes artikel 4.« | | | | §
21… Stk. 1.
Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f),
nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør den i
§ 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige
indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse,
hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening
m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet
eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat,
der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne eller i Grønland eller en stat, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. § 13, stk.
1, nr. 2, 7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. | | | | | 12. I § 21 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Indkomstskatten for indtægt og fortjeneste som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra b, som modtages af et pensionsinstitut
omfattet af § 13 J, udgør 15,3 pct. af den
skattepligtige indkomst.« | | | | § 32.
… Stk. 2-4.
… Stk. 5.
CFC-indkomsten opgøres som summen af følgende
indtægter og udgifter: 1)-3) … | | | 4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige
afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes
af aktieavancebeskatningsloven. 5)-10) … Stk. 6-13.
… | | 13. I § 32, stk. 5,
nr. 4, udgår »og skattepligtige
afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes
af aktieavancebeskatningsloven«. | | | | § 33. Er et
selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet
til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat
tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet
eller foreningen påhvilende indkomstskat, er
aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller,
hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen
solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator
(bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres
gældende for et større beløb end summen af de
til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og
aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang,
hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette
gælder dog ikke ved opløsning af aktieselskaber og
anpartsselskaber efter § 216 i lov om aktie- og
anpartsselskaber (selskabsloven) eller andre selskaber efter §
20 a i lov om visse erhvervsdrivende selskaber. | | 14. I § 33, 3. pkt., ændres »eller
andre selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende
selskaber« til: »og virksomheder med begrænset
hæftelse, der opløses efter denne bestemmelse, jf.
§ 20 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder«. | | | | | | § 2 | | | | | | I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 13 A. Tab
ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets
udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan
dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,
der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret
marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i
udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44.
Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a. Stk. 2. Tab, der
ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de følgende
indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Tab kan kun overføres til fradrag i
senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i summen
af udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere
indkomstår. | | 1. I § 13 A, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 46,
stk. 3, 1. pkt., ændres »udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B« til:
»udbytter og gevinster«. 2. I § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, 3.
pkt., og § 46, stk. 3, 2.
og 3. pkt., ændres
»udbytter, gevinster og afståelsessummer« til:
»udbytter og gevinster«. | Stk. 3. Er den
skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab
summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, overføres det overskydende
beløb i indkomståret til fradrag i nettobeløbet
af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet overføres
ligeledes efter reglen i 1. pkt. til fradrag i nettobeløbet
af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i de
følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i
summen af den skattepligtiges udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i det
pågældende indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. | | 3. I § 13 A, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B« til: »udbytter, gevinster og
tab«. | | | | § 17 A. For
skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller
venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via
kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter
og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har
en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den
skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i
investeringsenheden overstiger den skattepligtiges
forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den
samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og
venturefonden. Stk. 2-5.
… | | 4. I § 17 A, stk. 1, 2. pkt., udgår
»og afståelsessummer«. | | | | § 23.
… | | | Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet
af § 17 i stedet én gang for alle vælge at
medregne urealiseret gevinst og tab på beholdningen af aktier
til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Såfremt
den skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet,
opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen
mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og
aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For
aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes
anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i
indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i
stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.
Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens
§§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i
opgørelsen. Stk. 3-6.
… | | 5. I § 23, stk. 2, 5. pkt., ændres
»§§ 16 A eller 16 B« til: »§ 16 B,
stk. 1«. | Stk. 7. Den
skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af
gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet
af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige
og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er
tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral,
træder værdien ved begyndelsen af
investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien
ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og
værdien ved udgangen af investeringsselskabets
indkomstår træder i stedet for værdien ved
udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som
den skattepligtige har erhvervet i løbet af
investeringsselskabets indkomstår, træder
anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den
skattepligtige har afstået i løbet af
investeringsselskabets indkomstår, træder
afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
udgangen af indkomståret. Afståelsessummer, der er
skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B,
indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier
og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et
investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en
markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end
tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2,
nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Stk. 8.
… | | 6. I § 23, stk. 7, 5. pkt., ændres
»§§ 16 A og 16 B« til: »§ 16 B,
stk. 1«. | | | | § 39.
… Stk. 2.
… | | | Stk. 3. Sker
personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af
overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16.
marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der
stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i
passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form
af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed
efter skatteministerens bestemmelse. Er personens fraflytning sket
til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte
overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter
personen efterfølgende videre til et land, der ikke er
omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte
direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles
betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket
til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte
overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter
personen efterfølgende videre til et land, der er omfattet
af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,
frigives den stillede sikkerhed efter anmodning. Stk. 4-5.
… | | 7. I § 39, stk. 3, 2. pkt., udgår
»efter skatteministerens bestemmelse«. | | | | § 39 A.
… Stk. 2-4.
… | | | Stk. 5. Ved
erhvervelse af afståelsessummer for aktier, jf.
ligningslovens § 16 B, og ved modtagelse af udbytte af aktier,
jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på
beholdningsoversigten, beregnes der skat heraf efter reglerne i
personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der
fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og fradrag efter
reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er
betalt til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske
og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende
beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med
beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives
henstandssaldoen med skat, der er betalt til Danmark. Stk. 6-13.
… | | 8. I § 39 A, stk. 5, 1. pkt., udgår
»erhvervelse af afståelsessummer for aktier, jf.
ligningslovens § 16 B, og ved«. | | | | | | § 3 | | | | | | I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 2 i
lov nr. 1195 af 14. november 2017 og § 3 i lov nr. 1431 af 11.
december 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 2. Bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om afgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer omregnes til kilometer pr. liter og
afrundes med én decimal. | | 1. I § 2 indsættes som 2. pkt.: »For biler, hvis
brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den
på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for
lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens
forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes
brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21,
og afrundes til én decimal. | | | | § 3. Af alle
afgiftspligtige biler betales afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som
kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som
fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på
første registrering i Danmark. Afgiften svares med de
nedenfor under A eller B anførte beløb: (Se tabel 1) Stk. 2-14.
… | | 2. § 3, stk. 1, litra A og B,
affattes således: (Se tabel 2) | | | | | | § 4 | | | | | | I fusionsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, som
ændret ved § 5 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 1 i
lov nr. 1557 af 13. december 2016, § 4 i lov nr. 1375 af 4.
december 2017 og § 12 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 9.
Udligningssummer omfattet af § 2, stk. 1, anses som udbytte,
såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier
m.v. i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller i
selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber,
jf. ligningslovens § 2. | | 1. I § 9 indsættes efter
»aktionæren«: »eller fysiske eller juridiske
personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet
i ligningslovens § 2,«. | | | | § 14. Kapitel
1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde,
når der ikke indgår et selskab som nævnt i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen: 1)-16) … | | | | | 2. I § 14 indsættes som nr. 17 og 18: »17) Når en af de i nr. 1
nævnte sparekasser fusionerer med en andelskasse som
nævnt i nr. 3 med sparekassen som fortsættende
pengeinstitut. 18) Når en af de i nr. 3 nævnte
andelskasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse
til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som
fortsættende pengeinstitut.« | | | | | | § 5 | | | | | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2017 og
senest ved § 36 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 2. Pligt
til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere
personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der
behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk.
3, for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer: 1)-3) … | | | 4) Udøver et erhverv med fast
driftssted her i landet, jf. dog stk. 10. Udøvelse af
erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses
for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst
i form af løbende ydelser hidrørende fra en
sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter
desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten
omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier,
omfatter skattepligten gevinst, tab og udbytte på aktier,
når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder
gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets
anlægskapital. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med
ophør af skattepligt efter § 1 eller efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat
at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort
efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i
selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden,
lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende
gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier
efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A samt
dødsboskattelovens §§ 36-38. Bygge-, anlægs-
eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast
driftssted fra første dag. 5) … | | 1. § 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt., ophæves. | 6) Erhverver udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6.
pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke
udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet
af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i
fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets
administration, afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der
udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne
bestemmelse. Skattepligten omfatter endvidere vederlag i form af
andet end aktier i det erhvervende selskab, som en person erhverver
ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt
tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et
koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet
koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller
trust (det erhvervende selskab). Skattepligten omfatter derudover
vederlag i form af andet end aktier i det erhvervende selskab eller
hermed koncernforbundne selskaber, som en person erhverver ved
overdragelse af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt
tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til
selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33
A, stk. 3, hvis personen eller dennes ægtefælle efter
overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.
Skattepligten omfatter også vederlag i andet end aktier i det
modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, som en
person erhverver i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke
er omfattet af fusionsskatteloven, hvis personen eller dennes
ægtefælle efter omstruktureringen ejer aktier i det
modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Ved
fastsættelse af, hvornår der foreligger
koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2
anvendelse. 3.-5. pkt. anvendes dog ikke, hvis personen er
hjemmehørende på Færøerne, i
Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS,
eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de
kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med
de danske myndigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, en
anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det
er en betingelse for anvendelsen af 3. pkt., at der er forbindelse
som nævnt i ligningslovens § 2 mellem personen og det
erhvervede henholdsvis det erhvervende selskab, og at det
erhvervede selskab og det erhvervende selskab er koncernforbundet
som nævnt i ligningslovens § 2. 7)-29) … Stk. 2-5.
… | | 2. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., udgår
»eller erhverver afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1,«. 3. I § 2, stk. 1, nr. 6, 3.,4. og 5. pkt., ændres »Skattepligten
omfatter« til: »Som skattepligtigt udbytte
anses«. 4. I § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., ændres »dennes
ægtefælle« til: »fysiske eller juridiske
personer, hvormed den pågældende person har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«. | Stk. 6.
Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 27
pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer.
Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller
afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i
Grønland eller på Færøerne, hvor personen
er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden
international overenskomst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse
for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er
hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at den pågældende sammen med
koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre
end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2-4.
pkt. omfatter også personer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed
stat, i Grønland eller på Færøerne. Stk. 7-10.
… | | 5. I § 2, stk. 6, 1. og 2. pkt., udgår »eller
afståelsessummer«. | | | 6. I § 2 indsættes som stk. 11: »Stk. 11. Virksomhed med investering i aktier
og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af
erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der foreligger
næringsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, hvis en
fysisk eller juridisk person, hvormed personen har en forbindelse
som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver
erhvervsvirksomhed i Danmark, og virksomheden som nævnt i 1.
pkt. indgår som et integreret led heri.« | | | | § 65. I
forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling
eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber
eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab
eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte,
medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3 eller
følger af stk. 4-6. Indeholdelse med 27 pct. skal endvidere
foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, medmindre andet
følger af stk. 5. Til udbytte henregnes alt, hvad der af
selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med
undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16
A, stk. 3, nr. 1. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes
»udbytteskat«. Stk. 2.
… | | 7. § 65, stk.
1, 2. og 3. pkt., affattes
således: »Opkøb af egne aktier eller
andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller
godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, og en af betingelserne i
ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er
opfyldt.« | Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal
indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om
offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger
m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af
udbytteskat. Skatteministeren kan desuden for selskaber, der skal
betale selskabsskat efter § 29 A i selskabsskatteloven,
fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat
i forbindelse med investeringsinstitutters eller
investeringsselskabers udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer til selskaber og foreninger m.v., jf. stk. 7
og 9. Det er en betingelse, at det kan godtgøres, at de
generelle indkomstforhold for selskabet eller foreningen m.v.
generelt vil medføre, at den indeholdte udbytteskat helt
åbenbart vil overstige indkomstårets samlede
indkomstskat. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
vedrørende indeholdelse af udbytteskat. Stk. 4-6.
… | | 8. I § 65, stk. 3, 3. pkt., indsættes
efter »afståelsessummer«: »omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1,«. | Stk. 7.
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C skal ved udbetaling eller godskrivning
af udbytte og udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.
1, indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet
følger af stk. 6, 8, 11 eller 13. Det indeholdte
beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 8.
… Stk. 9.
Investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte og
udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, indeholde 27 pct. af det
samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 10, 11
eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat.
Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Stk. 10-13.
… | | 9. I § 65, stk. 7, 1. pkt. og stk. 9, 1. pkt., udgår »og
udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1,«. | | | | § 65 A. En
person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2,
stk. 1, nr. 6, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig
skat med den sats, der fremgår af § 2, stk. 6, eller af
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, af udbytter, der omfattes af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, men
som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65. Stk. 2.
… | | 10. I § 65 A, stk. 1, udgår »eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16
B«. | | | | § 67. Har
nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte,
hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes
udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er
den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf.
personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet
ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1.
pkt. | | 11. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres
»skattepligtig efter § 1,« til:
»skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr.
4,«. | Stk. 2. Har
nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven
eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte, hvori der
efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten
i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det
indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet. | | 12. I § 67, stk. 2, ændres »efter
§ 1 i selskabsskatteloven eller efter
fondsbeskatningsloven,« til: »efter
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a,
eller fondsbeskatningsloven,«. | Stk. 3-6.
… | | | | | | § 73 E.
… Stk. 2.
… | | | Stk. 3.
Såfremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke
er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske
lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv
2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere
betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal
stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan
stilles i form af aktier, obligationer optaget til handel på
et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed
efter skatteministerens bestemmelse. Er personens fraflytning sket
til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte
overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter
personen efterfølgende videre til et land, der ikke er
omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte
direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles
betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket
til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte
overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter
personen efterfølgende videre til et land, der er omfattet
af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv,
frigives den stillede sikkerhed efter anmodning. Stk. 4-8.
… | | 13. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., udgår
»efter skatteministerens bestemmelse«. | | | | | | § 6 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som
ændret senest ved § 6 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | § 16 A.
… | | | Stk. 2. Til
udbytte henregnes: | | | 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til
aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3. 2)-5) … Stk. 3-5.
… | | 1. I § 16 A, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »stk. 3«: », og afståelsessummer
omfattet af § 16 B, stk. 1«. | | | | § 16 C.
… Stk. 2-3.
… Stk. 4. I
minimumsindkomsten indgår følgende
indtægter: 1)-2) … | | | 3) Indtjente udbytter efter § 16 A
fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat, afståelsessummer efter § 16 B og
låntagers betaling til långiver af dennes manglende
udbytte ved aktieudlån. 4)-10) Stk. 5-14.
… | | 2. I § 16 C, stk. 4, nr. 3, udgår
», afståelsessummer efter § 16 B«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 4.
… Stk. 2.
Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum for
følgende virksomheder: 1) … | | | 2) Selvstændige grupper, der leverer
ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1,
nr. 19, for så vidt angår den del af gruppens
lønsum, der er medgået til disse momsfritagne ydelser
leveret til virksomheder omfattet af nr. 1 og dette nummer. 3) … | | 1. § 4, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3. | 4) Organisationer, fonde, foreninger, loger
m.v., jf. dog nr. 2. Stk. 3-6.
… | | 2. I § 4, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3,
udgår », jf. dog nr. 2.« | | | | § 5.
… | | | Stk. 2. For
virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, er
afgiften 1) for kalenderåret 2014 11,4 pct. af
virksomhedens lønsum, 2) for kalenderåret 2015 12,2 pct. af
virksomhedens lønsum, 3) for kalenderåret 2016 13,6 pct. af
virksomhedens lønsum, 4) for kalenderåret 2017 14,1 pct. af
virksomhedens lønsum, 5) for kalenderåret 2018 14,5 pct. af
virksomhedens lønsum, 6) for kalenderåret 2019 15,0 pct. af
virksomhedens lønsum, 7) for kalenderåret 2020 15,2 pct. af
virksomhedens lønsum og 8) for kalenderåret 2021 og fremefter
15,3 pct. af virksomhedens lønsum. | | 3. I § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, udgår »og
2«. | Stk. 3. For
virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3 eller 4, er
afgiften 6,37 pct. af virksomhedens lønsum. Stk. 4-5.
… | | 4. I § 5, stk. 3, ændres »§
4, stk. 2, nr. 3 eller 4,« til: »§ 4, stk. 2, nr.
2 eller 3,«. | | | | § 6.
… Stk. 2. §
2, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der er omfattet af
§ 4, stk. 2, nr. 1 og 2. Stk. 3.
… | | | | | | | | § 8 | | | | | | I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr.
474 af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af 19. december
2017, foretages følgende ændring: | | | | § 13.
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: 1)-18) … | | | 19) Ydelser præsteret af
selvstændige grupper af personer, som udøver en
virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke
er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de
for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige
tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte medlems
betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets
andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil
kunne fremkalde konkurrencefordrejning. 20)-21) Stk. 2-3.
… | | 1. I § 13, stk. 1, nr. 19, 1. pkt.,
indsættes efter »fritaget for afgift,«: »i
henhold til nr. 1-6, 13 og 15 for så vidt angår
transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler
specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og
21,«. | | | | § 45.
… | | | Stk.
2-13…. Stk. 14-15.
… | | 2. I § 45 indsættes efter stk. 13 som
nyt stykke: »Stk. 14.
Afgiftspligtige personer kan for indkøb, for hvilke afgiften
efter denne lov ikke kan fradrages, få godtgjort afgiften
efter denne lov af den afgift, der godtgøres efter
følgende love: 1) Lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. 2) Lov om afgift af elektricitet. 3) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. 4) Lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. 5) Lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.« Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og
16. | | | | | | § 9 | | | | | | I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret senest ved § 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændring: | | | | § 51. For
opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms-
eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter
ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller
forsikringsordning, ikke skal medregnes i den skattepligtige
indkomst. | | 1. I § 51 udgår
»afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B,«. | | | | | | § 10 | | | | | | I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af 1)-4) … | | | 5) skattepligtig fortjeneste,
fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer
efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og §
22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst
efter § 4 a, 5 a) skattepligtig gevinst,
fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af
medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra
investeringsforeninger, 6)-16) … Stk. 2-3.
… Stk. 4. Uanset
bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra
andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen
udgør en normal forrentning af en indbetalt
andelskapital. Stk. 5. Uanset
bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier, som omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige
indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab
samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville
være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis
de ikke var omfattet af samme lovs § 19. Stk. 6. Uanset
stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf.
ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i
medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf.
ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige
indkomst. Stk. 7-8.
… | | 1. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres
»fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige
afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §
18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B«
til: »gevinst og fradragsberettigede tab efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 og
22«. 2. I § 4, stk. 1, nr. 5 a, ændres
»gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B« til:
»gevinst og fradragsberettigede tab«. 3. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 5
a som nyt nummer: »5 b) beløb, der er modtaget
fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative
investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en
investeringsrådgiver, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut,
og som vedrører investering i en aktie eller et
investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§§ 19 eller 22,«. 4. I § 4, stk. 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk.
6, udgår »samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B«. 5. I § 4 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke: »Stk. 6.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5b, medregnes modtagne
beløb vedrørende en aktie eller et investeringsbevis
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til den
personlige indkomst, såfremt aktien m.v. ville være
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis den ikke
var omfattet af samme lovs § 19.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8. | | | | § 4 a.
Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: 1) … | | | 2) afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4,
stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har
været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, | | 6. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, udgår
»afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
samt«. | 3) skattepligtigt aktieudbytte fra
aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 21, og | | 7. I § 4 a, stk. 1, nr.
3, ændres »§ 21, og« til:
»§ 21,«. | 4) fortjeneste og tab efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter
aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A. | | 8. I § 4 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 17
A.« til: »§ 17 A, og«. | Stk. 2. Stk. 1,
nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke
udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, og udbetalinger
og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B vedrørende andele i
medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N,
stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende
selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3. Stk. 3-4.
… | | 9. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 5: »5) beløb, der er modtaget fra
et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative
investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en
investeringsrådgiver, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut,
ogsom vedrører investering i et investeringsbevis omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor fortjeneste og tab
ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens §
17.« 10. I § 4 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår »samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B«. | | | | | | § 11 | | | | | | I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i
lov nr. 1195 af 14. november 2017 og § 2 i lov nr. 1431 af 11.
december 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 4.
… Stk. 2-3.
… | | | Stk. 4.
Brændstofforbruget efter stk. 2 og 3 opgøres for
benzindrevne og dieseldrevne personbiler som bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til
kilometer pr. liter og afrundes med én decimal. For
personbiler, for hvilke der ikke opgøres et
brændstofforbrug som angivet i 1. pkt., omregnes bilens
energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det
beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter
og afrundes med én decimal. Stk. 5-12.
… | | 1. I § 4, stk. 4, indsættes efter 2.
pkt.: »For biler, hvis
brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den
på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for
lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens
forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes
brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21
og afrundes til én decimal.« | | | | § 5.
… Stk. 2-5.
… | | | Stk. 6.
Brændstofforbruget efter stk. 4 og 5 opgøres for
benzindrevne og dieseldrevne varebiler som bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til
kilometer pr. liter og afrundes med én decimal. For
varebiler, for hvilke der ikke opgøres et
brændstofforbrug som angivet i 1. pkt., omregnes bilens
energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det
beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter
og afrundes med én decimal. Stk. 7-14.
… | | 2. I § 5, stk. 6, indsættes efter 2.
pkt.: »For biler, hvis
brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse med den
på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for
lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens
forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes
brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21
og afrundes til én decimal.« | | | | | | § 12 | | | | | | I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, som
ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og
senest ved § 7 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 26.
… Stk. 2-6.
… | | | Stk. 7.
Vedrører en ansættelse efter stk. 1 eller 2
opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo
indkomståret alene foretages eller ændres,
såfremt ansættelsen for det foregående
indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår, jf. dog 2. og
3. pkt. Foretages eller ændres en ansættelse
vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den
skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden
opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes
henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien
ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og
fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdien primo indkomståret for det tidligste
indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den
skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end
realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have
været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets
anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen
med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i
tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum
og gældens værdi ved påtagelsen. Stk. 8-9.
… | | 1. I § 26, stk. 7, 1. pkt., og § 27, stk. 4, 1. pkt., ændres
», jf. dog 2. og 3. pkt.« til », jf. dog 2.-4.
pkt.« 2. I § 26, stk. 7, indsættes som 4. pkt.: »Foretages eller ændres en
ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst
og tab efter selskabsskattelovens § 13 J, hvor den
skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke
lagerprincippet, anvendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om
støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst
og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdien primo indkomståret for det tidligste
indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller
2.« | | | | § 27.
… Stk. 2-3.
… | | | Stk. 4.
Vedrører en ansættelse efter stk. 1 opgørelsen
af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret
kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det
foregående indkomstår ændres tilsvarende
vedrørende opgørelsen ultimo for dette
indkomstår, jf. dog 2. og 3. pkt. Foretages eller
ændres en ansættelse vedrørende en
opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den
skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden
opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes
henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien
ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og
fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdien primo indkomståret for det tidligste
indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den
skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end
realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have
været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets
anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen
med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i
tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum
og gældens værdi ved påtagelsen. Stk. 5.
… | | 3. I § 27, stk. 4, indsættes som 4. pkt.: »Foretages eller ændres en
ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst
og tab efter selskabsskattelovens § 13 J, hvor den
skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke
lagerprincippet, anvendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om
støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst
og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdien primo indkomståret for det tidligste
indkomstår inden for fristen efter stk. 1.« | | | | | | § 13 | | | | | | I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af
19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af
26. december 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 13. Den,
der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal
årligt indberette til told- og skatteforvaltningen herom
efter stk. 2. Det samme gælder renter ved for sen betaling,
der er fastsat efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 2-5.
… | | 1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres
»lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden« til:
»gebyrloven«. | | | 2. Efter §
15 indsættes: »§ 15
a. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber,
forvaltere af alternative investeringsfonde, finansielle
rådgivere og investeringsrådgivere, som videregiver
beløb til kunder, som følge af at det
pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer,
provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut,
skal hvert år indberette de oplysninger, som er nævnt i
stk. 2, til told- og skatteforvaltningen. Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte: 1) Oplysninger om den, der foretager
indberetningen. 2) Oplysninger om kunden. 3) Størrelsen af det videregivne
beløb. 4) Om beløbet vedrører
investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af
aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang kunden er en
fysisk person. Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 2.« | | | | § 50.
Indberetningspligten efter §§ 14, 16-19 og 28 omfatter
ikke følgende ordninger omfattet af
pensionsbeskatningsloven, jf. dog stk. 3: 1)-5) … Stk. 2-3.
… | | 3. I § 50, stk. 1, ændres
»16-19« til: »15 a-19«. | | | | § 52.
… Stk. 2. Afgiver
den, hvorom der skal indberettes, ikke identifikationsoplysninger
efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3,
gælder følgende: 1)-8) … | | | 9) Et depot, hvorom der skal indberettes
efter § 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, må
ikke oprettes. 10) … Stk. 3.
… | | 4. I § 52, stk. 2, nr. 9, ændres
»§ 16,« til: »§§ 15 a,
16,«. | | | | § 54.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter §§ 8,
12-14 og 17, § 18, jf. dog stk. 3, §§ 19, 26-28,
30-32, 34-36, 38 og 40 og § 43, stk. 1, og efter regler
udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller
§ 11 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne
dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag. Stk. 2-7.
… | | 5. I § 54, stk. 1, indsættes efter
»12-14«: », 15 a«. | | | | | | § 14 | | | | | | I øl- og vinafgiftsloven jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som
ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017
og ved § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages
følgende ændring: | | | | § 2.
… | | | Stk. 2.
Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets fremstilling af
øl i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 3.
For bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl, udgør
afgiftslettelsen 77,08 kr. pr. hektoliter. For bryggerier, der
fremstiller over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør
afgiftslettelsen 259.939 kr. divideret med den udleverede
hektoliter-mængde øl tillagt 6,83 kr. For bryggerier
med en fremstilling på over 20.000 hl udgør
afgiftslettelsen 22,02 kr. pr. hektoliter reduceret med et
kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede
hektoliter-mængde øl med 9.083. Der forhøjes
til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med
5. Der kan ikke opnås moderation for mere end 200.000 hl i
det aktuelle kalenderår. For bryggerier, der har fremstillet
over 200.000 hl øl i det foregående kalenderår,
udgør afgiftslettelsen 0 kr. pr. hektoliter. Stk. 3-5.
… | | 1. I § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt. ændres
»udleverede« til: »fremstillede«. | | | | | | § 15 | | | | | | I lov nr. 1195 af 14. november 2017 om
ændring af registreringsafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af
registreringsafgiften, ændring af fradrag for
sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og
tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing
m.v. af køretøjer, forhøjelse af
reparationsgrænsen og forhøjelse og øget
differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) foretages
følgende ændring: | | | | § 2 | | | | | | I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. § 3, stk. 1, litra A og B, affattes
således: (Se tabel 3) | | 1. § 2, nr. 1, ophæves. | | | | | | § 16 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Lovens
§ 7, § 8, nr. 1, og § 13, nr. 1, træder i
kraft den 1. januar 2019. Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 13, nr. 2-5. Stk. 4. §
1, nr. 9, har virkning for indkomståret 2018 eller senere
indkomstår. Stk. 5. §
1, nr. 11 og 12, har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. Stk. 6. §
5, nr. 11 og 12, har virkning for indkomståret 2015 og
senere. Stk. 7. §
8, nr. 2, har virkning for indkøb foretaget fra og med den
1. november 2011. Stk. 8. §
10, nr. 3 og 9, har virkning fra og med den 1. juli 2017. Den
skattepligtige kan dog vælge, at § 10, nr. 3 og 9,
først skal virkning for beløb, der modtages den 1.
januar 2019 eller senere. Valget skal foretages i forbindelse med
indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2017 for
beløb modtaget fra og med den 1. juli 2017 til og med 31.
december 2017 og ved indgivelse af oplysningsskemaet for
indkomståret 2018 for beløb modtaget fra og med den 1.
januar 2018 til og med 31. december 2018. | | | | | | § 17 | | | | | | Stk. 1. En
pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, den 1. juli 2018, og som opfyldte betingelserne i
selska?bsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 11, den 30. juni 2018, skal for
ejendomme, der er anskaffet før det første
indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller
senere, anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede
private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af det
første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli
2018 eller senere. For ejendomme, hvor selskabsskattelovens §
13 J, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
finder anvendelse, anses en bygning eller en installation, der er
en del af den faste ejendom, for afstået efter
afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes
handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og
indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter
selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Stk. 2. En
pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, og som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at
selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som
affattet ved dennes lovs § 1, nr. 12, skal have virkning fra
og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere
end indkomståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet
før indkomståret 2013, skal pensionskassen anvende
ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskud efter lov om støttede private
ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2013. Meddelelse efter 1. pkt. skal være
givet til told- og skatteforvaltningen senest den 1. august 2019.
§ 16, stk. 5, finder ikke anvendelse, hvis der er givet
meddelelse efter denne bestemmelse. For ejendomme anskaffet
før indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens
§ 13 J, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1. pkt.,
anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste
ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som
afståelsessum anvendes handelsværdien på
tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne
afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk.
1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12. Stk. 3. En
pensionskasse, der har været omfattet af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018,
og som opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J,
stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, kan
vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens
§ 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 12, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori
pensionskassen blev omfattet af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013.
For ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013,
skal pensionskassen anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet
til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om
støttede private ungdomsboliger som værdien ved
begyndelsen af indkomståret 2013. Meddelelse efter denne
bestemmelse skal være givet til told- og skatteforvaltningen
senest den 1. august 2019. For ejendomme anskaffet før
indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, tilvælges for et
tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en
installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået
efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum
anvendes handelsværdien på tidspunktet for
ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12. | | | | | | § 18 | | | | | | Stk. 1. For
person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter
metoden angivet i lovens § 3, nr. 1, og som er registreret i
Køretøjsregisteret første gang til og med den
30. juni 2018, fastsættes brændstofforbrugsafgiften
efter anmodning fra og med bilens første afgiftsperiode
efter metoden angivet i lovens § 3, nr. 1, medmindre dette
medfører en højere afgiftssats end den hidtidige
metode. Et eventuelt allerede opkrævet forskelsbeløb
tilbagebetales til den, der er registreret som ejer af bilen i
Køretøjsregisteret den 1. juli 2018. Stk. 2. For
person- og varebiler, for hvilke brændstofforbruget er
fastsat efter metoden angivet i lovens § 11, nr. 1 og 2, og
som er registreret i Køretøjsregisteret første
gang i til og med den 30. juni 2018, fastsættes
registreringsafgiften efter anmodning på ny på baggrund
af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i lovens
§ 11, nr. 1 og 2, medmindre dette medfører en
højere afgift end den hidtidige metode. Ved den fornyede
beregning og fastsættelse af registreringsafgift anvendes
bilens afgiftspligtige værdi ved første registrering i
Køretøjsregisteret, og der bortses fra eventuelle
efterfølgende værdiændringer. Den, der skal
svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler,
har krav på tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt
registreringsafgift. Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler
told- og skatteforvaltningen forskelsbeløbet til den, der
skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige
regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en
køber af et køretøj, som ikke selv har
forestået registreringen af køretøjet, alene
rettes imod den, der skal svare afgift efter
registreringsafgiftslovens almindelige regler. Stk. 3.
Tilbagebetalingskrav efter stk. 1 og 2 forfalder fire
kalendermåneder efter, at anmodning om fornyet
fastsættelse af brændstofforbrugsafgift eller
registreringsafgift er modtaget hos told- og skatteforvaltningen,
dog tidligst den 30. november 2018, og forrentes fra forfaldsdagen
efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet
ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt. |
|
Tabel 1
A. Benzindrevne biler m.v. | | | | | | | | | Kr. pr. halvår pr. bil | | | | Forbrugsafgift | Kilometer pr. liter mindst | | 20,0 | 310 | Under | 20,0 | men ikke under | 18,2 | 600 | Under | 18,2 | men ikke under | 16,7 | 890 | Under | 16,7 | men ikke under | 15,4 | 1.190 | Under | 15,4 | men ikke under | 14,3 | 1.480 | Under | 14,3 | men ikke under | 13,3 | 1.770 | Under | 13,3 | men ikke under | 12,5 | 2.060 | Under | 12,5 | men ikke under | 11,8 | 2.350 | Under | 11,8 | men ikke under | 11,1 | 2.640 | Under | 11,1 | men ikke under | 10,5 | 2.930 | Under | 10,5 | men ikke under | 10,0 | 3.230 | Under | 10,0 | men ikke under | 9,1 | 3.800 | Under | 9,1 | men ikke under | 8,3 | 4.400 | Under | 8,3 | men ikke under | 7,7 | 4.980 | Under | 7,7 | men ikke under | 7,1 | 5.560 | Under | 7,1 | men ikke under | 6,7 | 6.140 | Under | 6,7 | men ikke under | 6,3 | 6.730 | Under | 6,3 | men ikke under | 5,9 | 7.310 | Under | 5,9 | men ikke under | 5,6 | 7.890 | Under | 5,6 | men ikke under | 5,3 | 8.500 | Under | 5,3 | men ikke under | 5,0 | 9.080 | Under | 5,0 | men ikke under | 4,8 | 9.650 | Under | 4,8 | men ikke under | 4,5 | 10.230 | Under | 4,5 | | | 10.830 |
|
B. Dieseldrevne personbiler m.v. | | | | | | Kr. pr. halvår pr. bil | | | | | Forbrugsafgift | Udligningsafgift | Kilometer pr. liter mindst | 32,1 | - | 120 | Under | 32,1 | men ikke under | 28,1 | - | 580 | Under | 28,1 | men ikke under | 25,0 | - | 1.040 | Under | 25,0 | men ikke under | 22,5 | 310 | 1.130 | Under | 22,5 | men ikke under | 20,5 | 600 | 1.240 | Under | 20,5 | men ikke under | 18,8 | 890 | 1.340 | Under | 18,8 | men ikke under | 17,3 | 1.190 | 1.450 | Under | 17,3 | men ikke under | 16,1 | 1.480 | 1.550 | Under | 16,1 | men ikke under | 15,0 | 1.770 | 1.670 | Under | 15,0 | men ikke under | 14,1 | 2.060 | 1.790 | Under | 14,1 | men ikke under | 13,2 | 2.350 | 1.910 | Under | 13,2 | men ikke under | 12,5 | 2.640 | 2.030 | Under | 12,5 | men ikke under | 11,9 | 2.930 | 2.130 | Under | 11,9 | men ikke under | 11,3 | 3.230 | 2.230 | Under | 11,3 | men ikke under | 10,2 | 3.800 | 2.470 | Under | 10,2 | men ikke under | 9,4 | 4.400 | 2.680 | Under | 9,4 | men ikke under | 8,7 | 4.980 | 2.890 | Under | 8,7 | men ikke under | 8,1 | 5.560 | 3.140 | Under | 8,1 | men ikke under | 7,5 | 6.140 | 3.320 | Under | 7,5 | men ikke under | 7,0 | 6.730 | 3.530 | Under | 7,0 | men ikke under | 6,6 | 7.310 | 3.790 | Under | 6,6 | men ikke under | 6,2 | 8.890 | 3.990 | Under | 6,2 | men ikke under | 5,9 | 8.500 | 4.200 | Under | 5,9 | men ikke under | 5,6 | 9.080 | 4.450 | Under | 5,6 | men ikke under | 5,4 | 9.650 | 4.670 | Under | 5,4 | men ikke under | 5,1 | 10.230 | 4.960 | Under | 5,1 | | | 10.830 | 5.190 |
|
Tabel 2
A. Benzindrevne biler m.v.
Brændstofforbrug (Kilometer pr. liter) | Forbrugsafgift pr. halvår (kr.) | | Personbiler registreret 1. gang her i
landet før den 3. oktober 2017 og varebiler | Personbiler registreret 1. gang her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere. | Mindst 50,0 | 310 | 310 | Under 50,0 men ikke under 44,4 | 310 | 350 | Under 44,4 men ikke under 40,0 | 310 | 365 | Under 40,0 men ikke under 36,4 | 310 | 380 | Under 36,4 men ikke under 33,3 | 310 | 400 | Under 33,3 men ikke under 28,6 | 310 | 430 | Under 28,6 men ikke under 25,0 | 310 | 470 | Under 25,0 men ikke under 22,2 | 310 | 510 | Under 22,2 men ikke under 20,0 | 310 | 545 | Under 20,0 men ikke under 18,2 | 600 | 840 | Under 18,2 men ikke under 16,7 | 890 | 1.120 | Under 16,7 men ikke under 15,4 | 1.190 | 1.430 | Under 15,4 men ikke under 14,3 | 1.480 | 1.720 | Under 14,3 men ikke under 13,3 | 1.770 | 2.005 | Under 13,3 men ikke under 12,5 | 2.060 | 2.300 | Under 12,5 men ikke under 11,8 | 2.350 | 2.580 | Under 11,8 men ikke under 11,1 | 2.640 | 2.880 | Under 11,1 men ikke under 10,5 | 2.930 | 3.170 | Under 10,5 men ikke under 10,0 | 3.230 | 3.460 | Under 10,0 men ikke under 9,1 | 3.800 | 4.030 | Under 9,1 men ikke under 8,3 | 4.400 | 4.640 | Under 8,3 men ikke under 7,7 | 4.980 | 5.220 | Under 7,7 men ikke under 7,1 | 5.560 | 5.800 | Under 7,1 men ikke under 6,7 | 6.140 | 6.370 | Under 6,7 men ikke under 6,3 | 6.730 | 6.970 | Under 6,3 men ikke under 5,9 | 7.310 | 7.550 | Under 5,9 men ikke under 5,6 | 7.890 | 8.130 | Under 5,6 men ikke under 5,3 | 8.500 | 8.730 | Under 5,3 men ikke under 5,0 | 9.080 | 9.310 | Under 5,0 men ikke under 4,8 | 9.650 | 9.890 | Under 4,8 men ikke under 4,5 | 10.230 | 10.470 | Under 4,5 | 10.830 | 11.070 |
|
B. Dieseldrevne biler m.v.
Brændstofforbrug (Kilometer pr. liter) | Forbrugsafgift pr. halvår (kr.) | Udligningsafgift pr. halvår
(kr.) | | Personbiler registreret 1. gang her i
landet før den 3. oktober 2017 og varebiler. | Personbiler registreret 1. gang her i
landet den 3. oktober 2017 eller senere. | | Mindst 56,3 | - | 310 | 120 | Under 56,3 men ikke under 50,0 | - | 350 | 120 | Under 50,0 men ikke under 45,0 | - | 365 | 120 | Under 45,0 men ikke under 41,0 | - | 380 | 120 | Under 41,0 men ikke under 37,6 | - | 400 | 120 | Under 37,6 men ikke under 32,1 | - | 430 | 120 | Under 32,1 men ikke under 28,1 | - | 470 | 580 | Under 28,1 men ikke under 25,0 | - | 510 | 1.040 | Under 25,0 men ikke under 22,5 | 310 | 545 | 1.130 | Under 22,5 men ikke under 20,5 | 600 | 840 | 1.240 | Under 20,5 men ikke under 18,8 | 890 | 1.120 | 1.340 | Under 18,8 men ikke under 17,3 | 1.190 | 1.430 | 1.450 | Under 17,3 men ikke under 16,1 | 1.480 | 1.720 | 1.550 | Under 16,1 men ikke under 15,0 | 1.770 | 2.005 | 1.670 | Under 15,0 men ikke under 14,1 | 2.060 | 2.300 | 1.790 | Under 14,1 men ikke under 13,2 | 2.350 | 2.580 | 1.910 | Under 13,2 men ikke under 12,5 | 2.640 | 2.880 | 2.030 | Under 12,5 men ikke under 11,9 | 2.930 | 3.170 | 2.130 | Under 11,9 men ikke under 11,3 | 3.230 | 3.460 | 2.230 | Under 11,3 men ikke under 10,2 | 3.800 | 4.030 | 2.470 | Under 10,2 men ikke under 9,4 | 4.400 | 4.640 | 2.680 | Under 9,4 men ikke under 8,7 | 4.980 | 5.220 | 2.890 | Under 8,7 men ikke under 8,1 | 5.560 | 5.800 | 3.140 | Under 8,1 men ikke under 7,5 | 6.140 | 6.370 | 3.320 | Under 7,5 men ikke under 7,0 | 6.730 | 6.970 | 3.530 | Under 7,0 men ikke under 6,6 | 7.310 | 7.550 | 3.790 | Under 6,6 men ikke under 6,2 | 7.890 | 8.130 | 3.990 | Under 6,2 men ikke under 5,9 | 8.500 | 8.730 | 4.200 | Under 5,9 men ikke under 5,6 | 9.080 | 9.310 | 4.450 | Under 5,6 men ikke under 5,4 | 9.650 | 9.890 | 4.670 | Under 5,4 men ikke under 5,1 | 10.230 | 10.470 | 4.960 | Under 5,1 | 10.830 | 11.070 | 5.190 |
|
Tabel 3
A. Benzindrevne biler m.v. | | Brændstofforbrug | Forbrugsafgift pr. halvår (kr.) | (Kilometer pr. liter) | | | Varebiler | Personbiler m.v. | Mindst 50,0 | 310 | 310 | Under 50,0, men ikke under 44,4 | 310 | 350 | Under 44,4, men ikke under 40,0 | 310 | 365 | Under 40,0, men ikke under 36,4 | 310 | 380 | Under 36,4, men ikke under 33,3 | 310 | 400 | Under 33,3, men ikke under 28,6 | 310 | 430 | Under 28,6, men ikke under 25,0 | 310 | 470 | Under 25,0, men ikke under 22,2 | 310 | 510 | Under 22,2, men ikke under 20,0 | 310 | 545 | Under 20,0, men ikke under 18,2 | 600 | 840 | Under 18,2, men ikke under 16,7 | 890 | 1.120 | Under 16,7, men ikke under 15,4 | 1.190 | 1.430 | Under 15,4, men ikke under 14,3 | 1.480 | 1.720 | Under 14,3, men ikke under 13,3 | 1.770 | 2.005 | Under 13,3, men ikke under 12,5 | 2.060 | 2.300 | Under 12,5, men ikke under 11,8 | 2.350 | 2.580 | Under 11,8, men ikke under 11,1 | 2.640 | 2.880 | Under 11,1, men ikke under 10,5 | 2.930 | 3.170 | Under 10,5, men ikke under 10,0 | 3.230 | 3.460 | Under 10,0, men ikke under 9,1 | 3.800 | 4.030 | Under 9,1, men ikke under 8,3 | 4.400 | 4.640 | Under 8,3, men ikke under 7,7 | 4.980 | 5.220 | Under 7,7, men ikke under 7,1 | 5.560 | 5.800 | Under 7,1, men ikke under 6,7 | 6.140 | 6.370 | Under 6,7, men ikke under 6,3 | 6.730 | 6.970 | Under 6,3, men ikke under 5,9 | 7.310 | 7.550 | Under 5,9, men ikke under 5,6 | 7.890 | 8.130 | Under 5,6, men ikke under 5,3 | 8.500 | 8.730 | Under 5,3, men ikke under 5,0 | 9.080 | 9.310 | Under 5,0, men ikke under 4,8 | 9.650 | 9.890 | Under 4,8, men ikke under 4,5 | 10.230 | 10.470 | Under 4,5 | 10.830 | 11.070 |
|
B. Dieseldrevne biler m.v. | Brændstofforbrug | Forbrugsafgift pr. halvår (kr.) | Udligningsafgift pr. halvår
(kr.) | (Kilometer pr. liter) | | | | | Varebiler | Personbiler m.v. | | Mindst 56,3 | - | 310 | 120 | Under 56,3, men ikke under 50,0 | - | 350 | 120 | Under 50,0, men ikke under 45,0 | - | 365 | 120 | Under 45,0, men ikke under 41,0 | - | 380 | 120 | Under 41,0, men ikke under 37,6 | - | 400 | 120 | Under 37,6, men ikke under 32,1 | - | 430 | 120 | Under 32,1, men ikke under 28,1 | - | 470 | 580 | Under 28,1, men ikke under 25,0 | - | 510 | 1.040 | Under 25,0, men ikke under 22,5 | 310 | 545 | 1.130 | Under 22,5, men ikke under 20,5 | 600 | 840 | 1.240 | Under 20,5, men ikke under 18,8 | 890 | 1.120 | 1.340 | Under 18,8, men ikke under 17,3 | 1.190 | 1.430 | 1.450 | Under 17,3, men ikke under 16,1 | 1.480 | 1.720 | 1.550 | Under 16,1, men ikke under 15,0 | 1.770 | 2.005 | 1.670 | Under 15,0, men ikke under 14,1 | 2.060 | 2.300 | 1.790 | Under 14,1, men ikke under 13,2 | 2.350 | 2.580 | 1.910 | Under 13,2, men ikke under 12,5 | 2.640 | 2.880 | 2.030 | Under 12,5, men ikke under 11,9 | 2.930 | 3.170 | 2.130 | Under 11,9, men ikke under 11,3 | 3.230 | 3.460 | 2.230 | Under 11,3, men ikke under 10,2 | 3.800 | 4.030 | 2.470 | Under 10,2, men ikke under 9,4 | 4.400 | 4.640 | 2.680 | Under 9,4, men ikke under 8,7 | 4.980 | 5.220 | 2.890 | Under 8,7, men ikke under 8,1 | 5.560 | 5.800 | 3.140 | Under 8,1, men ikke under 7,5 | 6.140 | 6.370 | 3.320 | Under 7,5, men ikke under 7,0 | 6.730 | 6.970 | 3.530 | Under 7,0, men ikke under 6,6 | 7.310 | 7.550 | 3.790 | Under 6,6, men ikke under 6,2 | 7.890 | 8.130 | 3.990 | Under 6,2, men ikke under 5,9 | 8.500 | 8.730 | 4.200 | Under 5,9, men ikke under 5,6 | 9.080 | 9.310 | 4.450 | Under 5,6, men ikke under 5,4 | 9.650 | 9.890 | 4.670 | Under 5,4, men ikke under 5,1 | 10.230 | 10.470 | 4.960 | Under 5,1 | 10.830 | 11.070 | 5.190 |
|
Officielle noter
1)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation).