Fremsat den 25. oktober 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Etablering af Nationalt ID-center)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 40 h indsættes:
Ȥ 40 i.
Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og
bistand til offentlige myndigheder i forhold til
spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af
identiteten på udlændinge, som ønsker at
indrejse i, eller som opholder sig i Danmark. Nationalt ID-center
etablerer endvidere et ID-netværk.
Stk. 2. De
offentlige myndigheder, som udlændinge- og
integrationsministeren i medfør af stk. 7 kan beslutte skal
være omfattet af stk. 1, kan uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, til Nationalt
ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen
af centerets funktioner.
Stk. 3.
Oplysninger, som Nationalt ID-center modtager i medfør af
stk. 2, registreres og opbevares i en database, der føres af
centeret, og kan behandles af centeret til de formål, der er
nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
Nationalt ID-center udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed.
Stk. 5.
Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede strategi,
prioriteringer og indsatsområder såvel som
retningslinjerne for centerets langsigtede virksomhed og udvikling
sker i Nationalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-centers
leder deltager i referencegruppens møder.
Stk. 6.
Nationalt ID-center afgiver en årlig beretning om sin
virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren.
Beretningen offentliggøres.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er
omfattet af stk. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Gældende ret
2.1. Udlændinges oplysningspligt
2.2. Fastlæggelse af udlændingens
identitet i praksis
2.3. Godkendelse af rejsedokumenter
2.4. Persondatalovens og forvaltningslovens regler
om videregivelse samt persondatalovens regler om opbevaring af
data
3. Ministeriets overvejelser
4. Den foreslåede ordning
4.1. Nationalt ID-centers opgaver
4.2. Behandling af oplysninger
4.3. Snitflader i forhold til Nationalt
Kriminalteknisk Center
4.4. Nationalt ID-centers organisation mv.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Fastlæggelse af
udlændinges identitet er en vigtig del af myndighedernes
kontrolarbejde på udlændingeområdet. Til det
formål anvendes en række forskellige metoder, f.eks.
ægthedsundersøgelser af dokumenter, interviews,
sprogtest, aldersundersøgelser og undersøgelser af
fingeraftryk.
Fastlæggelse af
udlændinges identitet giver anledning til en række
udfordringer. Eksempelvis fremlægger mange
asylansøgere ingen identitetsdokumenter, ligesom nogle
udlændinge forsøger at benytte falske eller
forfalskede dokumenter til at indrejse og opnå ret til ophold
her i landet. Således er der risiko for, at myndighederne i
dag i visse tilfælde meddeler opholdstilladelse i Danmark til
udlændinge, uden at myndighederne med sikkerhed ved, hvem de
pågældende er. Ligeledes sker der et misbrug med og
tyveri af identiteter, hvilket gør det muligt for nogle
udlændinge uretmæssigt at tage et længerevarende
ophold her i landet, opnå rettigheder her i landet, som de
pågældende ikke har krav på, f.eks. en
opholdstilladelse eller velfærdsydelser, eller at begå
f.eks. skattesvig, forsikringssvig eller anden form for
kriminalitet.
Den daværende regering
(Venstre) indgik den 18. november 2016 en aftale med Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
finansloven for 2017. Et element i aftalen var at styrke
sikkerheds- og kontrolindsatsen på
udlændingeområdet, herunder ved at etablere en ny
national ID-enhed, der - som et uafhængigt kompetencecenter
på ekspertniveau - skal sikre et kvalitetsmæssigt og
ressourcemæssigt løft af kontrolindsatsen på
udlændingeområdet, rådgive og yde bistand til
andre offentlige myndigheder i principielle og vanskelige sager og
spørgsmål, dele viden og erfaringer om
ID-spørgsmål med relevante myndigheder samt bidrage
til et bedre samarbejde på tværs af myndighederne og
dermed til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, øget
kvalitet, samt bedre fastlæggelse af udlændinges
identitet. Regeringens inspiration til at etablere en sådan
myndighed er hentet i bl.a. Norge, hvor man har haft gode
erfaringer med en tilsvarende myndighed (Nasjonalt ID-senter), der
siden etableringen i 2010 har bidraget positivt til at styrke
myndighedernes arbejde med at fastlægge udlændinges
identitet.
Formålet med lovforslaget er
at udmønte ovennævnte politiske aftale om at styrke
kontrol- og sikkerhedsindsatsen på
udlændingeområdet, således at der etableres en ny
myndighed - Nationalt ID-center - med ekspertise inden for
identitets- og dokumentkontrol mv. med henblik på at styrke
arbejdet med at fastlægge udlændinges identitet.
2. Gældende
ret
2.1. Udlændinges oplysningspligt mv.
Efter udlændingelovens §
40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding oplysningspligt over
for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal
meddele de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan
gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.
Hvis oplysningspligten efter
udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., ikke opfyldes,
kan dette i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
regler indebære, at f.eks. en udlændings
ansøgning om opholdstilladelse ikke imødekommes.
2.2. Fastlæggelse af udlændinges identitet i
praksis
Hvis en udlænding over for en
offentlig myndighed fremviser et pas, et identitetskort eller et
andet dokument, som indeholder oplysninger om den
pågældendes identitet og tilknytning til et
oprindelsesland, en situation eller andre omstændigheder,
f.eks. fødselsattest, militære dokumenter,
vielsesattester mv., skal myndigheden, når det er relevant,
vurdere, om dokumentet er ægte og gyldigt, og om
udlændingen, der fremviser dokumentet, er dets rette
ejer.
I den forbindelse skal myndigheden
således vurdere bl.a., om det fremviste dokument er udstedt
af rette myndighed på rette måde, at det ikke ser ud
til at være ændret på uautoriseret vis, og at det
i øvrigt fremstår ægte. Oplysningerne i
dokumentet skal også holdes op mod personen, som fremviser
det, herunder om billede, øjenfarve osv. stemmer overens, og
om personen, der benytter dokumentet, har viden om og kan forklare
de oplysninger, som fremgår af dokumentet. Endvidere skal
myndigheden vurdere, om oplysninger i sagen eller f.eks.
baggrundsoplysninger om udlændingens hjemland tilsiger, at
dokumentet ikke kan lægges til grund, eksempelvis hvis et
identitetskort fra et givent land generelt set har lav
troværdighed. Det bemærkes i den forbindelse, at den
omstændighed, at et dokument er ægte, ikke
nødvendigvis betyder, at dets indhold er korrekt.
Således kan f.eks. et ægte identitetskort være
udstedt på grundlag af falske underliggende dokumenter.
Til brug for
identitetsfastlæggelsen kan der med udlændingens
samtykke iværksættes nødvendige
personundersøgelser, herunder aldersundersøgelse,
sprogtest eller DNA-test, ligesom dokumenter kan blive sendt til
Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet med henblik
på teknisk ægthedsundersøgelse.
I forhold til myndighedernes
arbejde med fastlæggelsen af udlændinges identitet
bemærkes, at der i dag er stor forskel på bl.a.,
hvordan dette arbejde er organiseret, samt hvilke kompetencer og
hvilket teknisk udstyr der er til rådighed for myndighederne
mv.
2.3. Godkendelse af
rejsedokumenter
Efter § 2, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om
udlændinges adgang her til landet følger det, at andre
landes pas og anden rejselegitimation godkendes af
udlændinge- og integrationsministeren efter indstilling fra
Rigspolitiet.
I praksis foregår dette ved,
at Rigspolitiet modtager prøveeksemplarer (specimens) af pas
og øvrige rejsedokumenter fra andre landes ambassader via
henholdsvis Udenrigsministeriet eller Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Rigspolitiet foretager på den
baggrund en teknisk undersøgelse af, hvorvidt dokumentet
opfylder betingelserne i medfør af bekendtgørelsens
§§ 2-6.
Rigspolitiet udarbejder herefter en
indstilling om, hvorvidt rejsedokumentet opfylder betingelserne for
at blive anerkendt som gyldig rejselegitimation i Danmark.
2.4. Forvaltningslovens og persondatalovens regler om
videregivelse af oplysninger samt persondatalovens regler om
opbevaring af data
Adgangen for en
forvaltningsmyndighed til at videregive oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden
forvaltningsmyndighed reguleres af persondatalovens regler, uanset
om videregivelsen sker manuelt eller elektronisk, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 1.
Efter § 28, stk. 2, må
oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1,
kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1)
den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2)
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning
for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
myndigheden skal træffe.
I det omfang en
forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning,
skal myndigheden på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf.
forvaltningslovens § 31, stk. 1.
Persondatalovens § 5
fastlægger en række grundlæggende principper for
behandling af personoplysninger.
Efter persondatalovens § 5,
stk. 1, skal oplysninger behandles i overensstemmelse med god
databehandlingsskik. Det betyder, at databehandlingen skal
være rimelig og lovlig.
Efter persondatalovens § 5,
stk. 2, 1. pkt., skal indsamling af oplysninger ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål.
Efter persondatalovens § 5,
stk. 3, skal oplysninger, som behandles, være relevante og
tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne
senere behandles.
Efter persondatalovens § 5,
stk. 5, må personoplysninger ikke opbevares på en
måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede
i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af
hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Persondatalovens § 6, stk. 1,
indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling,
herunder videregivelse, af personoplysninger må finde sted.
Af bestemmelsen følger, at behandlingen af personoplysninger
kun må finde sted, hvis én af de i nr. 1-7 angivne
betingelser er opfyldt, herunder hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt (nr. 6).
Persondatalovens § 7, stk. 1,
bestemmer, at behandling af følsomme personoplysninger - om
racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs
eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold eller oplysninger om helbredsmæssige og
seksuelle forhold - ikke må finde sted. Dog følger det
af § 7, stk. 2, at sådanne personoplysninger må
behandles, hvis bl.a. den registrerede har givet sit samtykke
hertil, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastsættes, gøres gældende eller
forsvares.
Efter persondatalovens § 8,
stk. 2, må forvaltningsmyndigheder som udgangspunkt ikke
videregive oplysninger om strafbare forhold, væsentlige
sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7,
stk. 1, nævnte, men videregivelse kan dog ske, hvis bl.a. den
registrerede har givet sit samtykke hertil, eller hvis behandlingen
er nødvendig for udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe.
3. Ministeriets
overvejelser
Udlændinge- og
Integrationsministeriet finder, at der er et behov for at styrke
sikkerheds- og kontrolindsatsen på
udlændingeområdet, herunder ikke mindst arbejdet med at
fastlægge identiteten på udlændinge, som
ønsker at indrejse i eller allerede opholder sig i Danmark.
En vigtig del af dette arbejde handler om at forhindre
identitetsmisbrug - ikke kun det misbrug, som sker ved brug af
falske eller forfalskede dokumenter, men også de
tilfælde, hvor f.eks. en person legitimerer sig med
ægte dokumenter, som vedrører en anden person, eller
hvor en person anvender et ægte dokument, som er udstedt
på grundlag af falske eller forfalskede underliggende
dokumenter.
Hvis udlændinges identitet
kan fastlægges tidligt i processen, vil det lette den videre
behandling af de enkelte sager og forbedre kvaliteten og
effektiviteten på hele udlændingeområdet, ligesom
det vil kunne bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet. Eksempelvis kan en styrket
identitetsfastlæggelse medvirke til et mere effektivt
udsendelsesarbejde, idet uklarhed om en asylansøgers
identitet vanskeliggør arbejdet med at udsende den
pågældende. Herudover vil en styrket
identitetsfastlæggelse af udlændinge også have en
præventiv signalværdi og vil således alt andet
lige bidrage til at nedbringe antallet af asylansøgere samt
ulovlige indvandrere, der indrejser i Danmark uden
identitetsdokumenter eller med falske eller forfalskede
dokumenter.
Der er i dag stor forskel på
bl.a., hvordan kontrolindsatsen på
udlændingeområdet og ikke mindst arbejdet med at
fastlægge udlændinges identitet er organiseret, samt
hvilke kompetencer og hvilket teknisk udstyr der er til
rådighed for myndighederne mv. Det kan således ikke
udelukkes, at myndighederne kan vurdere ægtheden og
troværdigheden af samme type dokumenter forskelligt.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet finder, at etableringen af en ny
uafhængig myndighed - Nationalt ID-center - med ekspertise
inden for identitets- og dokumentkontrol mv. kan være et
centralt tiltag med henblik på at sikre et kvalitets- og
ressourcemæssigt løft af kontrolindsatsen på
udlændingeområdet, herunder ikke mindst i forhold til
at forhindre identitetsmisbrug f.eks. ved personelfalsk eller ved
brug af falske eller forfalskede dokumenter i alle typer af sager,
som afgøres på grundlag af udenlandske dokumenter.
Hertil kommer, at en styrkelse af kontrolindsatsen på
udlændingeområdet også vil være til gavn i
andre tilfælde, hvor myndighedernes fastlæggelse af
udlændinges identitet danner grundlag for en
myndighedsbeslutning, f.eks. i forhold til udbetaling af sociale
ydelser.
Der er således behov for
bl.a. at etablere et dokumentteknisk laboratorium på
højeste faglige niveau, som i fuld uafhængighed kan
gennemføre ægthedsundersøgelser af dokumenter i
vanskelige enkeltsager, hvor der er mistanke om, at et dokument er
falsk eller forfalsket. I den forbindelse skal Nationalt ID-center
afgive skriftlige udtalelser om resultatet af disse
undersøgelser, som kan indgå i myndighedernes videre
sagsbehandling.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet bemærker, at erfaringerne fra Norge i
forbindelse med etableringen af Nasjonalt ID-senter har vist, at
det for at sikre en effektiv opgavevaretagelse og en utvetydig
ansvarsfordeling er vigtigt at fastsætte klare og bindende
regler om Nationalt ID-centers arbejdsopgaver og organisation.
4. Den foreslåede
ordning
Det foreslås med
lovforslaget, at der oprettes en ny myndighed - Nationalt ID-center
- der som et uafhængigt kompetencecenter på
ekspertniveau skal sikre et kvalitetsmæssigt og
ressourcemæssigt løft af kontrolindsatsen på
udlændingeområdet.
4.1. Nationalt
ID-centers opgaver
Det foreslås i § 40 i,
stk. 1, at Nationalt ID-center skal afgive udtalelser og yde
rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i forhold
til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af
identiteten på udlændinge, som ønsker at
indrejse i eller som opholder sig i Danmark. Hvilke offentlige
myndigheder, der er omfattet af stk. 1, fastsættes af
udlændinge- og integrationsministeren, jf. nedenfor om §
40 i, stk. 7.
I den forbindelse bemærkes
det, at størstedelen af udlændingekontrollen i praksis
sker ved den umiddelbare, ofte personlige kontakt, en
udlænding har med de danske myndigheder. Eksempler på
dette er den indledende kontrol af en tilrejsende ved
kontrolboksene i lufthavnen, eller af en udlænding ved
fremmøde hos en af udlændingemyndighederne i
forbindelse med en ansøgning. Denne kontrol - som omfatter
kontrol af ID-dokumenter samt andre dokumenter såvel som
personkontrol, dvs. kontrol af ID-dokumentet i forhold til
udlændingen - foregår oftest med relativt enkle
hjælpemidler til rådighed, ligesom sagsbehandlernes
kompetencer og viden om identitetskontrol kan variere.
Der skal under Nationalt ID-center
etableres et dokumentteknisk laboratorium på højeste
faglige niveau. Nationalt ID-center skal således kunne
gennemføre ægthedsundersøgelser af alle typer
dokumenter vedrørende en udlændings identitet,
herunder pas og identitetskort samt dokumenter, som indeholder
oplysninger om indehaverens identitet og tilknytning til et
oprindelsesland, en situation eller andre omstændigheder,
f.eks. fødselsattest, militære dokumenter,
vielsesattester mv.
Nationalt ID-center skal afgive
skriftlig udtalelse om resultatet af en
ægthedsundersøgelse af et dokument til den
forelæggende offentlige myndighed til brug for
fastlæggelse eller kontrol af udlændinges
identitet.
Det bemærkes i den
forbindelse, at myndighederne omfattet af § 40 i, stk. 1, ikke
skal forelægge samtlige identitetspapirer for Nationalt
ID-center med henblik på ægthedsvurdering, men at det
alene skal ske i tvivlstilfælde, hvor det er af
væsentlig betydning for en sags udfald, og hvor den
forelæggende myndighed ikke selv er i stand til med
tilstrækkelig sikkerhed at foretage
ægthedsvurderingen.
Nationalt ID-center skal endvidere
bl.a. medvirke til at sikre, at de offentlige myndigheder, der er
omfattet af § 40 i, stk. 1, har de nødvendige
kompetencer på ID-området, herunder ved at
forestå struktureret undervisning i kontrol af dokumenters
ægthed samt i identifikationsfastlæggelse i
øvrigt. Centeret får desuden en central rolle i
forhold til at sikre, at trends, erfaringer og risikovurderinger
fra hele verden bearbejdes, kvalitetssikres og gøres
tilgængelige for de relevante myndigheder. Nationalt
ID-center skal endvidere forholde sig til ID-området på
et strategisk niveau og være retningsgivende for
myndighedernes arbejde med fastlæggelse af identiteten af
udlændinge, herunder ved at udarbejde procedurer og
vejledninger herom.
Nationalt ID-center skal derigennem
bidrage til et styrket samarbejde på tværs af
myndighederne og dermed til en mere effektiv udnyttelse af
ressourcerne, øget kvalitet, samt mere kvalificeret
fastlæggelse af udlændinges identitet.
Nationalt ID-center skal varetage
den overordnede og tværgående koordination af
myndighedssamarbejdet på ID-området, herunder bl.a.
metodeudvikling i forhold til afklaring af udlændinges
identitet. Nationalt ID-center skal i den forbindelse have ansvaret
for at udarbejde retningslinjer, spørgeguides, vejledninger
og procedurebeskrivelser med henblik på at kvalificere og
ensarte myndighedernes tilgang til fastlæggelse og kontrol af
udlændinges identitet.
Nationalt ID-center skal - i
samarbejde med Rigspolitiet - indsamle, bearbejde og formidle
relevant viden om trends og metoder vedrørende dokumentfalsk
og personelfalsk (risikoprofiler) med henblik på, at
oplysningerne bliver gjort tilgængelige for de relevante
myndigheder. Dette skal bl.a. ske på grundlag af
kontrolindsatsen på området for
dokumentægthed.
Nationalt ID-center skal i relevant
omfang indgå i centrale internationale fora og
samarbejdsrelationer for at sikre løbende kenskab til trends
mv.
Nationalt ID-center skal herudover
overtage Rigspolitiets opgave med at vurdere og indstille til
udlændinge- og integrationsministerens godkendelse, hvorvidt
andre landes pas og anden rejselegitimation kan accepteres som
gyldige til indrejse i Danmark, jf. § 2 i
bekendtgørelsen om udlændinges adgang her til
landet.
For at sikre, at relevant
information om ID-udfordringer, viden eller erfaring på
systematisk vis gøres tilgængelig for myndighederne,
foreslås det i § 40 i, stk. 1, 2. pkt., at der i regi af
Nationalt ID-center etableres et ID-netværk, hvor myndigheder
kan erfaringsudveksle, drøfte aktuelle udfordringer og
problemstillinger og sikre videndeling mellem myndighederne i
forhold til det praktiske arbejde med at fastlægge
udlændinges identitet.
4.2. Behandling af
oplysninger
Endvidere foreslås det i
§ 40 i, stk. 2, at der indføres adgang til, at de
offentlige myndigheder, som udlændinge- og
integrationsministeren i medfør af stk. 7 kan beslutte at
være omfattet af stk. 1, uden udlændingens samtykke kan
videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, til Nationalt
ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen
af centerets funktioner. I den forbindelse bemærkes det, at
videregivelsen af oplysninger til Nationalt ID-center kan omfatte
følsomme personoplysninger i henhold til persondatalovens
§ 7, stk. 1, som normalt kun må behandles, hvis bl.a.
den registrerede har givet sit samtykke hertil, eller hvis
behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan
fastsættes, gøres gældende eller forsvares. Med
bestemmelsen i § 40 i, stk. 2, tilvejebringes der klar hjemmel
til, at de relevante myndigheder kan videregive de oplysninger, der
er nødvendige for, at Nationalt ID-center kan varetage sine
opgaver, hvilket har en vigtig samfundsmæssig betydning,
Den foreslåede bestemmelse
vil således sikre, at Nationalt ID-center til brug for
varetagelsen af sine funktioner vil kunne modtage alle relevante
oplysninger om en udlænding, herunder formodede falske og
forfalskede dokumenter, hvilket er vigtigt i forhold til centerets
opgave med at afdække misbrugsmønstre i forhold til
identitetsmisbrug. Det vil samtidig være vigtigt i forhold
til at identificere tendenser og kortlægge metoder om
dokumentfalsk med henblik på, at oplysningerne bliver gjort
tilgængelige for de relevante myndigheder. Der vil kunne
forekomme tilfælde, hvor videregivelse efter de almindelige
regler i persondataloven ikke vil kunne ske, f.eks. fordi der ikke
foreligger samtykke, og fordi videregivelsen ikke kan siges at
være nødvendig for, at et retskrav kan
fastlægges.
Eksempelvis kan Nationalt ID-center
som led i sin generelle virksomhed - evt. på baggrund af
oplysninger modtaget fra tilsvarende myndigheder i andre lande -
blive opmærksom på en ny metode for dokumentfalsk, hvor
det vil være relevant fra offentlige myndigheder at modtage
eksempler på f.eks. pas eller vielsesattester fra et givent
land. Tilsvarende kan en offentlig myndighed også blive
opmærksom på nye tendenser eller mulige
misbrugsmønstre, hvor myndigheden vurderer, at videregivelse
af oplysninger herom vil være nødvendigt for
varetagelsen af Nationalt ID-centers funktioner. Herudover kan der
være tilfælde, hvor en offentlig myndighed i en konkret
sag om f.eks. opholdstilladelse bliver opmærksom på et
formodet falsk eller forfalsket dokument, men hvor en eventuel
ægthedsundersøgelse af dokumentet - henset til
oplysningerne i sagen i øvrigt - ikke vil være
nødvendig for, om et retskrav kan fastlægges. I et
sådant tilfælde kan det imidlertid fortsat være
relevant for Nationalt ID-center at modtage det formodede falske
eller forfalskede dokument med henblik på at afdække
misbrugsmønstre.
Det bemærkes, at
videregivelsen af oplysninger til Nationalt ID-center normalt vil
ske på baggrund af den forelæggende myndigheds
anmodning om bistand til fastlæggelse eller kontrol af en
udlændings identitet.
Behandling, herunder videregivelse,
af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse skal i
øvrigt altid ske i overensstemmelse med de
grundlæggende databeskyttelsesretlige regler, som er
indeholdt i bl.a. persondatalovens §§ 5 og 28-29. Det
betyder bl.a., at det påhviler den myndighed, der videregiver
personlige oplysninger til Nationalt ID-center om en
udlænding, i fornødent omfang at orientere den
pågældende udlænding om videregivelsen.
Det foreslås desuden i §
40 i, stk. 3, at Nationalt ID-center registrerer og opbevarer
oplysninger, som centeret modtager i forbindelse med varetagelsen
af sine opgaver efter § 40 i, stk. 1, i en database, der
føres af Nationalt ID-center. Formålet hermed er at
afdække misbrugsmønstre og løbende styrke
arbejdet med at afsløre falske og forfalskede dokumenter.
Oplysninger efter 1. pkt. kan efter forslaget behandles af
Nationalt ID-center til de formål, der er nævnt i
§ 40 i, stk. 1, 1. pkt.
Opbevaring af de oplysninger, som
Nationalt ID-center registrerer i den nævnte database, vil
ske i overensstemmelse med persondatalovens regler, herunder
persondatalovens § 5, stk. 5, hvorefter indsamlede oplysninger
ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed
for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. Det bemærkes i den
forbindelse, at det i mange tilfælde vil være
nødvendigt, at oplysninger opbevares i en længere
periode, idet det vil være en forudsætning for, at
Nationalt ID-center kan udføre en effektiv kontrol af
identiteten på udlændinge og identificere misbrug,
herunder gennem ægthedsundersøgelser af
udlændinges dokumenter. Eksempelvis vil en udlænding
over en årrække flere gange kunne forsøge at
begå dokumentfalsk eller personelfalsk. Ligeledes vil det
være nødvendigt for Nationalt ID-center at opbevare
eksempler på falske eller forfalskede dokumenter med henblik
på i andre sager at identificere sammenlignelige
misbrugstilfælde. I den forbindelse bemærkes endvidere,
at det er væsentligt for Nationalt ID-center at holde sig
ajour med trends og misbrugsmønstre for dokumentfalsk og
personelfalsk.
Nationalt ID-center har ansvaret
for behandlingen af oplysninger i databasen, herunder rettigheder
til bl.a. at berigtige, slette og opdatere oplysninger i databasen,
ligesom myndigheden har dispositionsretten over oplysningerne i
databasen.
4.3. Snitflader i
forhold til Nationalt Kriminalteknisk Center
Nationalt ID-center og Nationalt
Kriminalteknisk Center vil skulle arbejde tæt sammen, idet
der vil være tale om to ekspertmiljøer, hvis
sagsområder tematisk dækker mange af de samme elementer
i arbejdet, uanset om der er tale om straffesager eller
forvaltningssager.
Nationalt ID-center vil imidlertid
som udgangspunkt ikke skulle beskæftige sig med sager, der
indebærer politimæssig efterforskning, herunder til
eventuel brug for strafferetlig forfølgning. Sådanne
sager vil som udgangspunkt skulle håndteres af politikredsene
bistået af Rigspolitiet, Nationalt Kriminalteknisk Center.
Dette vil som hidtil gælde i alle politiets sager, herunder
også i eventuelle forvaltningsretlige afgørelsessager
uden for strafferetsplejen, selv om de måtte angå
udlændinge.
Der vil dog kunne forekomme
tilfælde, hvor Nationalt ID-center vil modtage
forespørgsler fra myndigheder i sager, hvor det senere viser
sig, at der vil kunne være grundlag for at indlede
strafferetlig forfølgning. Det vil imidlertid ikke
nødvendigvis på tidspunktet for anmodningen til
Nationalt ID-center stå klart, at en strafferetlig
forfølgning vil kunne komme på tale. I disse
tilfælde vil sagen blive færdigbehandlet af Nationalt
ID-center, som svarer den anmodende myndighed, og det vil derefter
på baggrund af en samlet vurdering af sagens
omstændigheder være op til den pågældende
myndighed at afgøre, om sagen skal overgives til videre
behandling hos politiet. Ved vurderingen heraf kan Nationalt
ID-centers vurdering af sagen indgå, ligesom Nationalt
ID-centers vurdering vil kunne indgå som bevis i en eventuel
straffesag.
Det forudsættes i den
forbindelse, at der som udgangspunkt ikke indhentes udtalelser fra
både Nationalt Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet og
Nationalt ID-center vedrørende det samme dokument.
4.4. Nationalt
ID-centers organisation mv.
Det foreslås med lovforslaget
i § 40 i, stk. 4, at Nationalt ID-center skal udøve
sine funktioner i fuld uafhængighed. Hverken
Udlændinge- og Integrationsministeriet eller andre offentlige
myndigheder vil således kunne give instruks om behandlingen
af en konkret sag, f.eks. en ægthedsundersøgelse af en
udlændings dokument.
Det bemærkes i den
forbindelse, at Nationalt ID-center i administrativ henseende
placeres under Udlændinge- og Integrationsministeriet, der
vil være den øverste ansvarlige for Nationalt
ID-centers bevillinger og andre økonomiske forhold,
personale og IT.
Det daglige ansvar for Nationalt
ID-centers arbejde vil påhvile Nationalt ID-centers leder,
der er chef for centerets medarbejdere. Lederen udnævnes af
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 5, etableres der en referencegruppe
i tilknytning til Nationalt ID-center, hvor fastlæggelsen af
Nationalt ID-centers overordnede strategi, prioriteringer og
indsatsområder såvel som retningslinjerne for centerets
langsigtede virksomhed og udvikling skal ske. Referencegruppen vil
ikke have beføjelser til at gribe ind i den daglige
opgavevaretagelse.
Med etableringen af en
referencegruppe opnås en god balance mellem den faglige del
af myndigheden, der skal forestå det daglige arbejde, og
ekstern inddragelse i form af referencegruppen, der kan
understøtte centerets strategiske udvikling og samarbejdet
med myndighederne.
Referencegruppen vil bestå af
medlemmer fra Ankestyrelsen, Flygtningenævnets Sekretariat,
Justitsministeriet, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet,
Udlændingenævnets Sekretariat og
Udlændingestyrelsen. Udlændinge- og
Integrationsministeriets medlem er formand for referencegruppen. De
øvrige medlemmer udpeges af Udlændinge- og
Integrationsministeriet efter indstilling fra myndighederne. Det
forudsættes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
i almindelighed vil skulle følge indstillingerne.
Sekretariatsfunktionen for referencegruppen varetages at Nationalt
ID-center. Nationalt ID-centers leder deltager også i
referencegruppens møder.
Det foreslås i lovforslagets
§ 40 i, stk. 6, at Nationalt ID-center en gang årligt
skal afgive en beretning om sin virksomhed til udlændinge- og
integrationsministeren, som offentliggøres.
Det foreslås i § 40 i,
stk. 7, at udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige
myndigheder der er omfattet af stk. 1.
Ministeren vil således i
medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
kunne bestemme, hvilke myndigheder der skal kunne fremsætte
begæring over for Nationalt ID-center om afgivelse af
udtalelse om et dokument til brug for myndighedens virksomhed eller
for en afgørelse, som myndigheden skal træffe på
grundlag af udenlandske dokumenter. Det forudsættes med
lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren fra
tidspunktet for Nationalt ID-centers etablering bestemmer, at
følgende myndigheder er omfattet af § 40 i, stk. 1:
Ankestyrelsen, Flygtningenævnet, Justitsministeriet,
politiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge-
og Integrationsministeriet, Udlændingenævnet og
Udlændingestyrelsen.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Fra 2017 er der afsat 15 mio. kr.
årligt (2017-pl) til etablering og drift af Nationalt
ID-center. Bevillingen er afsat på § 14.11.79. Reserver
og budgetregulering og udmøntes i forbindelse med
ændringsforslagene til finansloven for 2018 på en ny
underkonto 20 på § 14.19.01. Sekretariatsbistand til
udlændingenævnene, der samtidig omdøbes til
§ 14.19.01. Bistand til øvrige myndigheder på
udlændingeområdet mv.
Forslaget har ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og
regioner.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
7. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til
EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persondata og om
fri udveksling af sådanne data og om ophævelse af
direktiv 95/45/EF (generel forordning om databeskyttelse), der
gælder umiddelbart i hver medlemsstat, finder direkte
anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.
Med forordningen sker der i vidt
omfang en videreførelse og præcisering af, hvad der
allerede gælder i Danmark i dag. Det er f.eks.
tilfældet med reglerne om, under hvilke betingelser der
må behandles personoplysninger, og hvordan personoplysninger
skal beskyttes.
Ligesom i dag er der ifølge
forordningens kapitel 2 visse grundlæggende principper, som
altid skal iagttages, når personoplysninger behandles,
samtidig med, at behandlingen kun må finde sted under visse
betingelser. Forordningen skelner i overensstemmelse med
gældende ret mellem almindelige personoplysninger (artikel 6)
og følsomme personoplysninger (artikel 9), hvor
betingelserne for behandling af de pågældende
oplysninger skærpes.
Det er Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at den tiltænkte
behandling af oplysninger om udlændinge, herunder oplysninger
om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligger
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Lovforslaget indeholder herudover
ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte
myndigheder og organisationer mv.:
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 1. september 2017 til den 29. september 2017
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu,
Amnesty International, Ankestyrelsen, Asylret, Bedsteforældre
for Asyl, Børnerådet, Børns vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide,
Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke
i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,
Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finansrådet, Flygtningenævnet, Fredsfonden,
Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL,
Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red
Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet,
Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige
byretter, SKAT, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sø- og
Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne,
Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR
Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark,
Ægteskab Uden Grænser og 3 F.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Fra 2017 er der afsat 15 mio. kr.
årligt (2017-pl) til etablering og drift af Nationalt
ID-center | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det er i dag stor forskel på
bl.a. hvordan kontrolindsatsen på
udlændingeområdet og ikke mindst arbejdet med at
fastlægge udlændinges identitet er organiseret, samt
hvilke kompetencer og hvilket teknisk udstyr der er til
rådighed for myndighederne mv.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 1,
etableres der en ny myndighed - Nationalt ID-center - der som et
uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau skal sikre
et kvalitetsmæssigt og ressourcemæssigt løft af
kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Nationalt
ID-center skal således afgive udtalelser og yde
rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i forhold
til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af
identiteten på udlændinge, som ønsker at
indrejse i, eller som opholder sig i Danmark.
Dette gælder i sager, der
direkte eller indirekte omhandler fastlæggelse og kontrol af
identiteten på udlændinge. En sag, der indirekte
omhandler identiteten af en udlænding, kan være en
myndighedssag, der ikke i sig selv omhandler identifikation af en
udlænding, men omhandler en vurdering af et delelement (en
underliggende retstilstand eller et dokument) til brug for en anden
myndigheds kontrol eller fastlæggelse af en udlændings
identitet. Et eksempel kan være en vurdering af et dokument
til brug for anerkendelse af en udenlandsk vielse eller af et
faderskab til et barn født i udlandet, som skal bruges i en
anden myndigheds sag vedrørende en udlændings
ansøgning om ophold i Danmark
Nationalt ID-center skal endvidere
bl.a. medvirke til at sikre, at de offentlige myndigheder, der er
omfattet af § 40 i, stk. 1, har de nødvendige
kompetencer på ID-området. Dette skal bl.a. ske ved, at
Nationalt ID-center tilbyder struktureret undervisning i kontrol af
dokumenters ægthed samt i identifikationsfastlæggelse i
øvrigt.
Nationalt ID-center skal endvidere
have en central rolle i forhold til at sikre, at trends, erfaringer
og risikovurderinger fra hele verden bearbejdes, kvalitetssikres og
gøres tilgængelige for de relevante myndigheder.
Nationalt ID-center skal også forholde sig til
ID-området på et strategisk niveau og være
retningsgivende for myndighedernes arbejde med fastlæggelse
af identiteten af udlændinge, herunder ved at udarbejde
procedurer og vejledninger herom. Nationalt ID-center skal
også have en koordinerende rolle for fag- og
metodeudviklingen i myndighedernes identitets- og kontrolarbejde i
forhold til udlændinge. Nationalt ID-center skal derigennem
bidrage til et bedre samarbejde på tværs af
myndighederne og dermed til en mere effektiv udnyttelse af
ressourcerne, øget kvalitet, samt bedre fastlæggelse
af udlændinges identitet.
En forudsætning for at kunne
indtage en central koordinerende rolle vil være, at Nationalt
ID-center skal samarbejde med relevante fagmiljøer og
aktører i Danmark og i udlandet.
Lovforslaget indebærer, at
der under Nationalt ID-center etableres et dokumentteknisk
laboratorium på højeste faglige niveau. Nationalt
ID-center skal således på sigt kunne gennemføre
ægthedsundersøgelser af alle typer dokumenter
vedrørende en udlændings identitet, herunder pas og
identitetskort samt dokumenter, som indeholder oplysninger om
indehaverens identitet og tilknytning til et oprindelsesland, en
situation eller andre omstændigheder, f.eks.
fødselsattest, militære dokumenter, vielsesattester
mv. Det forudsættes, at undersøgelserne foretages af
sagkyndige dokumentteknikere og med avanceret udstyr baseret
på internationalt anerkendte metoder.
Nationalt ID-center skal afgive
skriftlig udtalelse om resultatet af en
ægthedsundersøgelse af et dokument til den
forelæggende offentlige myndighed i en sag om
fastlæggelse eller kontrol af udlændinges identitet. En
sådan udtalelse skal være ledsaget af en begrundelse
for udtalelsens konklusioner.
Det bemærkes i den
forbindelse, at Nationalt ID-centers skriftlige udtalelser ikke er
forvaltningsretlige afgørelser, men alene har til
formål at bidrage til at oplyse grundlaget for den myndighed,
som skal træffe afgørelse eller i øvrigt udtale
sig i en sag, som afgøres på grundlag af udenlandske
dokumenter. Det vil således efter lovforslaget være en
anden (ofte den forelæggende) offentlige myndighed, der i
øvrigt fastlægger betydningen af udlændingens
identitet for den afgørelse, som myndigheden skal
træffe.
Det bemærkes endvidere, at
Nationalt ID-centers skriftlige udtalelser om resultatet af en
ægthedsundersøgelse af et dokument ikke vil kunne
påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet
eller nogen anden administrativ myndighed.
Det bemærkes desuden, at
myndighederne omfattet af § 40 i, stk. 1, ikke skal
forelægge samtlige identitetspapirer for Nationalt ID-center
med henblik på ægthedsvurdering, men at det alene skal
ske i tvivlstilfælde, hvor det er af væsentlig
betydning for en sags udfald, og hvor den forelæggende
myndighed ikke selv er i stand til med tilstrækkelig
sikkerhed at foretage ægthedsvurderingen.
Det bemærkes herudover, at
Nationalt ID-center alene vil skulle påtage sig at udarbejde
udtalelser til brug for myndigheder inden for den offentlige
forvaltning.
Nationalt ID-center bør fra
begyndelsen i videst muligt omfang bidrage til udviklingen af
nationale og internationale referencedatabaser, herunder
påbegynde opbygningen af en egen referencesamling af fysiske
prøveeksemplarer (specimens) af pas og andre dokumenter
vedrørende udlændinges identitet.
I relation hertil skal Nationalt
ID-center have ansvaret for at koordinere med relevante
myndigheder, herunder bl.a. Nationalt Kriminalteknisk Center under
Rigspolitiet, med henblik på at finde en model, hvormed
myndighederne på tværs kan udnytte hinandens
referencesamlinger, f.eks. ved et fælles elektronisk oversigt
over specimens.
Nationalt ID-center skal også
varetage den overordnede og tværgående koordination af
myndighedssamarbejdet på ID-området, herunder bl.a.
metodeudvikling i forhold til afklaring af udlændinges
identitet. Nationalt ID-center skal i den forbindelse have ansvaret
for at udarbejde retningslinjer, spørgeguides, vejledninger
og procedurebeskrivelser med henblik på at kvalificere og
ensarte myndighedernes tilgang til fastlæggelse og kontrol af
udlændinges identitet.
Nationalt ID-center skal medvirke
til at sikre, at de offentlige myndigheder, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 40 i, stk. 1, har de
nødvendige kompetencer på ID-området, herunder
ved at tilbyde struktureret undervisning i kontrol af dokumenters
ægthed samt i identifikationsfastlæggelse i
øvrigt. Nationalt ID-center vil således have ansvar
for at tilrettelægge kompetenceudvikling og skal bl.a.
bistå med oplæring og undervisning i samarbejde med
myndighederne.
Nationalt ID-center skal besidde
analyseekspertise med henblik på at identificere
misbrugsmønstre på grundlag af f.eks. kontrolindsatsen
på området for dokumentægthed eller i forhold til
udlændinge, der gør brug af ægte dokumenter, som
er udstedt på grundlag af falske underliggende dokumenter.
Således vil Nationalt ID-center - i samarbejde med
Rigspolitiet - skulle indsamle, bearbejde og formidle relevant
viden om trends og metoder om dokumentfalsk og personelfalsk
(risikoprofiler) med henblik på, at oplysningerne bliver
gjort tilgængelige for de relevante myndigheder. Et
sådant analysearbejde vil på sigt kunne bidrage til
udarbejdelse af et efterretnings- og analysebaseret
situationsbillede vedrørende misbrug på
ID-området.
Det bemærkes, at i takt med,
at myndighederne får de teknologiske redskaber til at
foretage digital behandling, herunder sammenligninger af
biometriske data om udlændinge, bør Nationalt
ID-center opbygge ekspertise på dette område.
Nationalt ID-center bør
ligeledes iværksætte initiativer, som i fremtiden kan
være egnede værktøjer til fastlæggelse af
udlændinges identitet og afdækning af
misbrugsmønstre. Eksempler herpå kan være
investering i viden og udstyr til ansigtsgenkendelse og udvikling
af metoder til håndtering af meget store
informationsmængder fra f.eks. mobile enheder.
Herudover skal Nationalt ID-center
overtage Rigspolitiets nuværende opgave med at indstille
andre landes pas og anden rejselegitimation til udlændinge-
og integrationsministerens godkendelse, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om
udlændinges adgang her til landet.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 1, 2.
pkt., etableres der et ID-netværk i regi af Nationalt
ID-center, hvor myndigheder kan erfaringsudveksle, drøfte
aktuelle udfordringer og problemstillinger og sikre videndeling
mellem myndighederne i forhold til det praktiske arbejde med at
fastlægge udlændinges identitet. Dette skal medvirke
til at sikre, at relevant information om ID-udfordringer, viden
eller erfaring på systematisk vis gøres
tilgængelig for myndighederne.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 2,
indføres der adgang til, at de offentlige myndigheder, som
udlændinge- og integrationsministeren i medfør af stk.
7 kan beslutte at være omfattet af stk. 1, uden
udlændingens samtykke kan videregive oplysninger, herunder
oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger, til Nationalt ID-center, hvis
videregivelsen er nødvendig for varetagelsen af centerets
funktioner.
Derved sikres det, at Nationalt
ID-center til brug for varetagelsen af sine funktioner vil kunne
modtage alle relevante oplysninger om en udlænding, herunder
formodede falske og forfalskede dokumenter, hvilket er vigtigt i
forhold til centerets opgave med at afdække
misbrugsmønstre i forhold til identitetsmisbrug. Det vil
samtidig være vigtigt i forhold til bl.a. at identificere
tendenser og kortlægge metoder om dokumentfalsk med henblik
på, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for de
relevante myndigheder.
Det bemærkes, at
videregivelsen af oplysninger til Nationalt ID-center normalt vil
ske på baggrund af den forelæggende myndigheds
anmodning om bistand til fastlæggelse eller kontrol af en
udlændings identitet. Der vil dog også kunne være
tilfælde, hvor Nationalt ID-center som led i sin generelle
virksomhed bliver opmærksom på tendenser mv., hvor det
vil være relevant at modtage eksempelvis pas eller andre
id-dokumenter fra andre myndigheder.
Endvidere foreslås det i
§ 40 i, stk. 3, at Nationalt
ID-center registrerer og opbevarer oplysninger, som centeret
modtager i medfør af § 40 i, stk. 2, i forbindelse med
varetagelsen af sine opgaver efter § 40 i, stk. 1, i en
database, der føres af Nationalt ID-center. Oplysninger
efter 1. pkt. kan efter den foreslåede bestemmelse behandles
af Nationalt ID-center til de formål, der er nævnt i
§ 40 i, stk. 1, 1. pkt.
Nationalt ID-center har ansvaret
for behandlingen af oplysninger i databasen, herunder rettigheder
til bl.a. at berigtige, slette og opdatere oplysninger i databasen,
ligesom myndigheden har dispositionsretten over oplysningerne i
databasen. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at
opbevaring af de oplysninger, som Nationalt ID-center registrerer i
den nævnte database, vil ske i overensstemmelse med
persondatalovens § 5, stk. 5, hvorefter indsamlede oplysninger
ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed
for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles.
Det bemærkes, at Nationalt
ID-center som udgangspunkt ikke vil skulle beskæftige sig med
sager, der indebærer politimæssig efterforskning,
herunder til eventuel brug for strafferetlig forfølgning.
Sådanne sager vil som udgangspunkt skulle håndteres af
politikredsene bistået af Rigspolitiet, Nationalt
Kriminalteknisk Center. Der vil dog kunne forekomme tilfælde,
hvor Nationalt ID-center vil modtage forespørgsler fra
myndigheder i sager, hvor det senere viser sig, at der vil kunne
være grundlag for strafferetlig forfølgning. I disse
tilfælde vil sagen blive færdigbehandlet af Nationalt
ID-center, som svarer den anmodende myndighed, og det vil derefter
på baggrund af en samlet vurdering af sagens
omstændigheder være op til den pågældende
myndighed at afgøre, om sagen skal overgives til videre
behandling hos politiet. Ved vurderingen heraf kan Nationalt
ID-centers vurdering af sagen indgå.
Nationalt ID-centers vurdering vil
kunne indgå som bevis i en eventuel straffesag. Det
forudsættes i den forbindelse, at der som udgangspunkt ikke
indhentes udtalelser fra både Nationalt Kriminalteknisk
Center i Rigspolitiet og Nationalt ID-center vedrørende det
samme dokument.
Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 4.1-4.3.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 4, skal
Nationalt ID-center udøve sine funktioner i fuld
uafhængighed. Det indebærer, at Nationalt ID-center
ikke er underlagt Udlændinge- og Integrationsministeriet
eller andre offentlige myndigheder i faglig henseende. Hverken
Udlændinge- og Integrationsministeriet eller andre offentlige
myndigheder vil således kunne give instruks om behandlingen
af en konkret sag, f.eks. en ægthedsundersøgelse af en
udlændings dokument.
Det bemærkes, at Nationalt
ID-center i administrativ henseende placeres under
Udlændinge- og Integrationsministeriet, der vil være
den øverste ansvarlige for Nationalt ID-centers bevillinger
og andre økonomiske forhold, personale og IT.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 5,
etableres der en referencegruppe i tilknytning til Nationalt
ID-center, hvor fastlæggelsen af Nationalt ID-centers
overordnede strategi, prioriteringer og indsatsområder
såvel som retningslinjerne for centerets langsigtede
virksomhed og udvikling skal ske. Referencegruppen vil ikke have
beføjelser til at gribe ind i den daglige
opgavevaretagelse.
Det daglige ansvar for Nationalt
ID-centers arbejde vil påhvile Nationalt ID-centers leder,
der er chef for centerets medarbejdere.
Referencegruppen vil bestå af
medlemmer fra Ankestyrelsen, Flygtningenævnets Sekretariat,
Justitsministeriet, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet,
Udlændingenævnets Sekretariat og
Udlændingestyrelsen. Udlændinge- og
Integrationsministeriets medlem er formand for referencegruppen. De
øvrige medlemmer udpeges af Udlændinge- og
Integrationsministeriet efter indstilling fra myndighederne. Det
forudsættes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
i almindelighed vil skulle følge indstillingerne.
Sekretariatsfunktionen for referencegruppen varetages af Nationalt
ID-center. Nationalt ID-centers leder deltager også i
referencegruppens møder.
Det bemærkes, at Nationalt
ID-center bør etablere en egen hjemmeside med henblik
på bl.a. formidling om Nationalt ID-centers opgaver, tiltag
og resultater såvel som om de undervisningstilbud, som
centeret kan tilbyde offentlige myndigheder, samt med henblik
på at synliggøre den samfundsmæssige betydning
af ID-arbejdet.
Det foreslås i lovforslagets
§ 40 i, stk. 6, at Nationalt
ID-center en gang årligt skal afgive en beretning om sin
virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren.
Årsberetningen skal offentliggøres og forventes at
blive gjort tilgængelig på centerets hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 4.4.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 40 i, stk. 7, kan
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er
omfattet af stk. 1.
Udlændinge- og
integrationsministeren vil således i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne bestemme, hvilke
myndigheder der skal kunne fremsætte begæring over for
Nationalt ID-center om afgivelse af udtalelse om et dokument til
brug for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe på grundlag af udenlandske
dokumenter. Det forudsættes med lovforslaget, at
udlændinge- og integrationsministeren fra tidspunktet for
Nationalt ID-centers etablering bestemmer, at følgende
myndigheder er omfattet af § 40 i, stk. 1: Ankestyrelsen,
Flygtningenævnet, Justitsministeriet, politiet,
Statsforvaltningen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Udlændingenævnet og
Udlændingestyrelsen.
Til § 2
Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Det betyder, at Nationalt ID-center
fra og med dette tidspunkt - som et uafhængigt
kompetencecenter på ekspertniveau - kan afgive udtalelser og
yde rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i
forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol
af identiteten på udlændinge, som ønsker at
indrejse i, eller som opholder sig i Danmark. Det har i den
forbindelse ikke betydning, om en offentlig myndighed er kommet i
besiddelse af f.eks. et dokument eller anden information om en
udlænding før eller efter lovens
ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse,
der vedrører lovens territoriale gyldighed, indebærer,
at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som
ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 40 h indsættes: | | | | | | § 40 i.
Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og
bistand til offentlige myndigheder i forhold til
spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af
identiteten på udlændinge, som ønsker at
indrejse i, eller som opholder sig i Danmark. Nationalt ID-center
etablerer endvidere et ID-netværk. | | | | | | Stk. 2. De
offentlige myndigheder, som udlændinge- og
integrationsministeren i medfør af stk. 7 kan beslutte skal
være omfattet af stk. 1, kan uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, til Nationalt
ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen
af centerets funktioner. | | | | | | Stk. 3.
Oplysninger, som Nationalt ID-center modtager i medfør af
stk. 2, registreres og opbevares i en database, der føres af
centeret, og kan behandles af centeret til de formål, der er
nævnt i stk. 1, 1. pkt. | | | | | | Stk. 4.
Nationalt ID-center udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed. | | | | | | Stk. 5.
Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede strategi,
prioriteringer og indsatsområder såvel som
retningslinjerne for centerets langsigtede virksomhed og udvikling
sker i Nationalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-centers
leder deltager i referencegruppens møder. | | | | | | Stk. 6.
Nationalt ID-center afgiver en årlig beretning om sin
virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren.
Beretningen offentliggøres. | | | | | | Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er
omfattet af stk. 1. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2018. | | | | | | | | | | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. |
|