Fremsat den 8. november 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om sikkerhed for gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel
(gassikkerhedsloven)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og
definitioner
§ 1.
Loven gælder for gasanlæg, gasinstallationer og
gasmateriel.
Stk. 2. Loven
gælder endvidere for gas, der indgår ved brug af
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel.
Stk. 3. Loven
gælder ikke for gasinstallationer om bord på skibe,
offshore gasanlæg og gasinstallationer til fremdrift af
transportmidler eller opvarmning af køretøjer.
Stk. 4. Loven
gælder ikke for distributionsledninger til forsyning af
naturgas eller bionaturgas eller transmissionsledninger til
naturgas. Loven gælder dog for kvaliteten af den gas, der
føres i disse ledninger.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Gas:
Flaskegas, naturgas, biogas, bygas og brint eller tilsvarende
brændbare gasser i luftformig eller flydende tilstand, som
indgår ved brug af gasanlæg, eller som er beregnet til
anvendelse i gasinstallationer.
2)
Gasanlæg: Anlæg, der anvendes til produktion,
forsyning, udvinding, opgradering, blanding eller påfyldning
af gas. Til gasanlæg hører også stik- og
distributionsledninger.
3)
Gasinstallation: Enhver form for installation, hvor der anvendes
gas. Gasinstallationer regnes fra gasbeholderens tilslutning eller
fra første indføring i en bygning og omfatter
rørledninger frem til og med tilsluttet gasmateriel,
herunder dettes ventilations- og aftrækssystemer.
4) Gasmateriel:
Materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at
indgå i gasanlæg eller gasinstallationer.
5)
Gasdistributionsselskab: En virksomhed, der ejer eller
vedligeholder gasforsyningssystemet, distribuerer gas til
gasinstallationer, og som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Virksomheder, der fylder gastanke og fylder og distribuerer
gasflasker i henhold til denne lov, betragtes også som
gasdistributionsselskaber.
Kapitel 2
Sikkerhedskrav m.v.
§ 3.
Gasanlæg og gasinstallationer skal udføres og drives
på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for
personer, husdyr eller ejendom.
§ 4.
Gasmateriel, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/426 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse
af direktiv 2009/142/EF, skal være fremstillet på en
sådan måde, at det ved korrekt installation og
vedligeholdelse og ved normal anvendelse i overensstemmelse med sit
formål, ikke frembyder fare for personer, husdyr eller
ejendom.
§ 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
1)
udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg,
2)
udførelse, drift og vedligehold af gasinstallationer,
3) gasmateriel,
der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/426 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv
2009/142/EF,
4) godkendelse
af og forpligtelser for gasdistributionsselskaber og
5)
gaskvalitet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for
udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel samt om dokumentation for
opfyldelse af regler for gasdistributionsselskaber og opfyldelse af
regler om gaskvalitet, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om særlige
uddannelsesmæssige kompetencekrav for udførelse af
visse typer af arbejder på gasanlæg og
gasinstallationer, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 om
apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/14/EF.
§ 6.
Sikkerhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere
fra krav i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1-3.
Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for
dispensationen.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvis
forholdene gør det nødvendigt, stille sikkerhedskrav,
som afviger fra krav i regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1-3.
Kapitel 3
Almindelige pligter m.v.
§ 7.
Den, der udfører eller driver gasanlæg eller
gasinstallationer, skal følge regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5. Er der i regler fastsat i
medfør heraf henvist til anerkendte standarder, anses
sikkerhedskravet i § 3 for opfyldt, hvis de fastsatte regler
og de anerkendte standarder, som reglerne henviser til, er
fulgt.
Stk. 2. Anvendes
anerkendte standarder som nævnt i stk. 1 ikke eller kun
delvist, skal det dokumenteres, på hvilken måde
sikkerhedskravet i § 3 er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge på dansk eller engelsk.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation efter stk. 2.
§ 8.
Den, der fremstiller eller indfører gasmateriel, der ikke er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt
brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF, skal
følge regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1,
nr. 3. Er der i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1,
nr. 3, henvist til anerkendte standarder, anses sikkerhedskravet i
§ 4 for opfyldt, hvis de fastsatte regler og de anerkendte
standarder, som reglerne henviser til, er fulgt.
Stk. 2. Anvendes
anerkendte standarder som nævnt i stk. 1 ikke eller kun
delvist, skal det dokumenteres, på hvilken måde
sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge på dansk eller engelsk.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation efter stk. 2.
§ 9.
Ejeren eller brugeren af et gasanlæg er ansvarlig for, at
anlægget overholder regler fastsat i medfør af §
5, stk. 1, nr. 1, og sikkerhedskravet i § 3.
Stk. 2. Ejeren
eller brugeren af et gasanlæg er ansvarlig for, at
anlægget drives og vedligeholdes forsvarligt i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1, nr. 1. Ejeren eller brugeren af et gasanlæg skal
endvidere lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt samt
hurtigst muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at
fejl og mangler kan foranledige fare, jf. § 3.
Stk. 3. Ejeren
eller brugeren af et gasanlæg skal udvise omhu med hensyn til
at afværge, at anlægget udsættes for
overlast.
§
10. Ejeren eller brugeren af en gasinstallation er ansvarlig
for, at installationen overholder regler fastsat i medfør af
§ 5, stk. 1, nr. 2, og sikkerhedskravet i § 3.
Stk. 2. Ejeren
eller brugeren af en gasinstallation er ansvarlig for, at
installationen drives og vedligeholdes forsvarligt i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1, nr. 2. Ejeren eller brugeren af en gasinstallation skal
endvidere lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt samt
hurtigst muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at
fejl og mangler kan foranledige fare, jf. § 3.
Stk. 3. Ejeren
eller brugeren af en gasinstallation skal udvise omhu med hensyn
til at afværge, at installationen udsættes for
overlast.
§
11. Den, der driver et gasanlæg til distribution af
gas, må ikke som betingelse for levering af gas til
forbrugerne stille strengere sikkerhedskrav end dem, der
følger af regler fastsat i medfør af § 5, stk.
1.
Kapitel 4
Kontrol
§
12. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at denne
lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle
oplysninger, der er nødvendige for udførelse af
kontrollen. Gasdistributionsselskaber, der udfører kontrol
efter § 24, kan ligeledes kræve at få meddelt alle
oplysninger, der er nødvendige for udførelse af
kontrollen.
§
13. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed foretage
registersamkøring af oplysninger fra egne registre og
offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos
andre offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan i det omfang, det er af væsentlig
betydning for kontrollen efter § 12, stk. 1, indhente ikke
offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige
myndigheder med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan i det omfang, det er af væsentlig
betydning for kontrollen efter § 12, stk. 1, indhente ikke
offentligt tilgængelige oplysninger fra godkendte
gasdistributionsselskaber, som selskaberne har indhentet i
forbindelse med den sikkerhedstekniske overvågning, jf.
§ 24, med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed.
§
14. Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaber, jf.
§ 24, har til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og
lokaliteter for at føre en effektiv kontrol efter denne
lov.
Stk. 2. Politiet
yder om fornødent Sikkerhedsstyrelsen og
gasdistributionsselskaber bistand til gennemførelse af
kontrol efter stk. 1.
§
15. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller
brugeren af et gasanlæg,
1) at der
foretages eftersyn af hele eller dele af anlægget af en
relevant gasfaglig virksomhed,
2) at der
foretages ændring af anlægget, hvis der ved anvendelsen
er en sikkerhedsmæssig risiko, og
3) at der
udbedres fejl og mangler ved anlægget.
Stk. 2.
Omkostninger forbundet med efterkommelse af påbud efter stk.
1 er for ejers eller brugers egen regning.
§
16. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller
brugeren af en gasinstallation,
1) at der
foretages eftersyn af hele eller dele af installationen af en
virksomhed med virksomhedsgodkendelse på gasområdet
eller en autoriseret vvs-installatørvirksomhed,
2) at der
foretages ændring af installationen, hvis der ved anvendelsen
er en sikkerhedsmæssig risiko, og
3) at der
udbedres fejl og mangler ved installationen.
Stk. 2.
Omkostninger forbundet med efterkommelse af påbud efter stk.
1 er for ejers eller brugers egen regning.
§
17. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde ejeren eller brugeren at
anvende gasanlæg og gasinstallationer, der ikke overholder
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2,
eller sikkerhedskravet i § 3.
Stk. 2.
Overtrædes et forbud efter stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen
lade gasforsyningen til anlægget eller installationen
afbryde. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at anlægget
nedlukkes, eller at gasdistributionsselskabet afbryder
gasforsyningen, hvis forbud efter stk. 1 overtrædes.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger til afbrydelse af
gasforsyningen refunderet af den, der har fået meddelt forbud
efter stk. 1.
§
18. Sikkerhedsstyrelsen kan uden betaling udtage gasmateriel
til brug for kontrol.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en
teknisk undersøgelse af gasmateriel udtaget i medfør
af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger ved
eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den, som i
forbindelse med undersøgelsen, får meddelt et
påbud eller et forbud efter § 19 eller § 20, stk. 1
eller 2, eller bliver pålagt en foranstaltning efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 om
apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/142/EF.
§
19. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at der foretages
afhjælpning af fejl og mangler ved gasmateriel, der ikke
overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.
3, eller sikkerhedskravet i § 4.
§
20. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde salg, udlevering,
installation eller brug af gasmateriel, der ikke overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, eller
sikkerhedskravet i § 4.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at gasmateriel, der er
omfattet af forbud efter stk. 1, trækkes tilbage fra
markedet, tilbagekaldes fra brugerne eller destrueres.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at gasmateriel, der er
omfattet af forbud efter stk. 1, afmonteres.
Stk. 4.
Efterkommes et påbud efter stk. 3 ikke, kan
Sikkerhedsstyrelsen foranstalte, at gasmateriellet afmonteres, hvis
det er fast installeret. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve
omkostninger til afmonteringen refunderet af den, der har
fået meddelt et påbud efter stk. 3.
§
21. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde
gasdistributionsselskaber at foretage undersøgelser af
gasinstallationer eller gasmateriel inden for eget
forsyningsområde, når det er påkrævet ud
fra den samlede sikkerhedstekniske overvågning.
§
22. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde den, der har
fået meddelt en dispensation med vilkår efter § 6,
stk. 1, at overholde disse.
§
23. Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om faren
ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, når der
er meddelt et påbud eller et forbud efter § 15, stk. 1,
§ 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19 eller § 20,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ved
oplysning efter stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen kun videregive
oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder,
når det findes nødvendigt for at beskytte forbrugernes
sikkerhed.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre meddelelser fra
Europa-Kommissionen om ulovligt gasmateriel og indgreb herimod i
andre lande.
§
24. Gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med
gasinstallationer og visse gasanlæg efter regler udstedt i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2.
Gasdistributionsselskaber kan udstede påbud eller forbud
efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1,
eller § 19.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med godkendelse af et
gasdistributionsselskab stille krav om habilitet, om tekniske
kvalifikationer og om ansvarsforsikring. Sikkerhedsstyrelsen kan
endvidere stille krav om, at påbud eller forbud indeholder
oplysning om klageadgang, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 4. Ansatte
hos gasdistributionsselskaber, jf. stk. 1, kan pålægges
strafansvar efter straffelovens §§ 152-152 f.
Kapitel 5
Rådet for El- og Gasteknisk
Sikkerhed
§
25. Erhvervsministeren rådfører sig med
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, nedsat i henhold til
elsikkerhedslovens kapitel 5, om den sikkerhedstekniske udvikling
på gasområdet.
Kapitel 6
Digital kommunikation m.v.
§
26. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Stk. 3. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§
27. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra gasdistributionsselskaber, jf.
§ 24, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
§ 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§
28. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov,
som indeholder krav til virksomheder, gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel m.v., og tekniske specifikationer,
der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres
i Lovtidende.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om
indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske
specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
skal være gældende, selv om de ikke foreligger på
dansk.
Kapitel 7
Finansiering
§
29. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på
gasområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos
gasdistributionsselskaberne, i det omfang gebyrer og
indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens
størrelse fastsættes på de årlige
bevillingslove.
Stk. 2.
Gasdistributionsselskabernes omkostninger ved kontrol og
udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der
udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter §
5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af det selskab,
der opkræver gasdistributionsafgiften hos forbrugeren.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af
omkostninger forbundet med Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter
§§ 12-22.
Kapitel 8
Klageadgang
§
30. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klager
over afgørelser truffet af et gasdistributionsselskab, jf.
§ 24, stk. 1, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 3. Fristen
for indgivelse af klage som nævnt i stk. 2 er 4 uger, fra
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§
31. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
forsætligt overtræder §§ 3 eller 4,
2)
tilsidesætter oplysningspligten i § 12, stk. 2,
eller
3) undlader at
efterkomme et påbud eller overtræder et forbud efter
§ 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 eller 2,
eller §§ 19-22.
Stk. 2. I
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse, ændringer
i anden lovgivning og territorial gyldighed
Ikrafttrædelse
§
32. Loven træder i kraft den 21. april 2018.
Stk. 2. Lov om
gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbekendtgørelse nr.
556 af 2. juni 2014, ophæves.
Stk. 3. Regler
udstedt i medfør af lov om gasinstallationer og gasmateriel,
jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i
medfør af denne lov.
Ændringer i anden
lovgivning
§ 33. I
elsikkerhedsloven, jf. lov nr. 525 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 17 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan tillige påbyde ejeren af et elektrisk
anlæg at foretage ændringer i anlæggets
kvalitetsledelsessystem for ejers egen regning.«
2. I
§ 19, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 21, stk. 1 og 2«:
», og efter regler fastsat i medfør af § 5, stk.
3«
§ 34. I
lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder
på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som
ændret ved § 44 i lov nr. 525 af 29. april 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1, nr. 1, og § 29 ændres
»gasleverandører« til:
»gasdistributionsselskaber«.
2. I
§ 6, stk. 1, indsættes efter
nr. 1 som nyt nummer: »producenters udførelse af faste
gas-, vand- og afløbsinstallationer i fabriksmæssigt
fremstillede mobile enheder,«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
3. I
§ 29 ændres »lov om
gasinstallationer og gasmateriel« til:
»gassikkerhedsloven«.
4. I
§ 30 ændres »en
gasleverandør« til: »et
gasdistributionsselskab«.
Territorial
gyldighed
§
35. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Hovedpunkterne i lovforslaget | | 2.1. | En forenklet regelstruktur | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Kontrol baseret på data | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Lovændringer som følge af
gasapparatforordningen | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | | 4.1. | Øvrige
efterlevelseskonsekvenser | | 4.2. | Administrative konsekvenser | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Formålet med en lov om gassikkerhed er
at sikre og opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau for
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel af hensyn til
sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom. Med lovforslaget
opstilles rammerne for den gastekniske sikkerhed, hvilket skal
minimere risikoen for forgiftning, eksplosion og brand.
Reguleringen på gasområdet
består i dag af lov om gasinstallationer og gasmateriel, der
fastsætter de overordnede rammer for gasområdet, samt
enkelte bekendtgørelser og gasreglementet, der består
af 11 selvstændige reglementer på
bekendtgørelsesniveau, som samlet indeholder de tekniske
regler. Reglerne i gasreglementets forskellige afsnit stammer i
hovedtræk fra 1990'erne, og reglerne består af meget
detaljerede krav til blandt andet installationsopbygning og
opsætning af aftræk.
Hensigten med lovforslaget er på den
baggrund at modernisere og forenkle den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel og derved skabe en ny overordnet
ramme for sikkerhed ved gaskvalitet, gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel. Lovforslaget er et element i
regeringens ambition om at forenkle regler og gøre det
billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark.
Lovforslaget vil skabe rammen for et nyt
teknisk regelsæt i form af bekendtgørelser, der
afløser det gældende gasreglement. Det er hensigten,
at den meget detaljerede regulering skal gøres mere
funktionsbaseret. Bekendtgørelserne vil indeholde
færre specifikke krav, som virksomhederne skal leve op til og
i stedet stille sikkerhedstekniske minimumskrav, som giver plads
til mere metodefrihed for virksomhederne. Det vil gøre det
lettere for virksomheder at indføre nye teknikker og
produkter. Det nuværende sikkerhedsniveau fastholdes.
Samtidig skaber den teknologiske udvikling og
udviklingen i energisektoren behov for at opdatere regelgrundlaget
og i videst muligt omfang gøre regelgrundlaget
teknologineutralt. Det indebærer, at lovforslaget vil tage
højde for eksempelvis regulering af nye typer af
gasanlæg, der opstår som følge af, at gastyper
som brint og biogas anvendes på nye måder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv
2009/142/EF (gasapparatforordningen) finder med enkelte undtagelser
anvendelse fra 21. april 2018, og afløser Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv 2009/142/EF af 30. november 2009 om
gasapparater (gasapparatdirektivet), der er implementeret i
gasreglementet. Gasapparatforordningen finder direkte anvendelse og
skal ikke implementeres i dansk ret, men der skal foretages visse
gennemførelsesforanstaltninger, herunder blandt andet
fastsættelse af regler om udpegning af
overensstemmelsesvurderingsorganer. Lovforslaget indeholder derfor
hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte disse
regler.
2. Hovedpunkterne i
lovforslaget
Lovforslaget indeholder regler om gassikkerhed
og kontrol med gasanlæg, gasinstallationer, gasmateriel og
gaskvalitet. Titlen foreslås at være »Lov om
sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel
(gassikkerhedsloven)«.
Tre centrale dele af lovforslaget uddybes i
det følgende.
For det første bemyndiges
erhvervsministeren med forslaget til at fastsætte nye regler
om teknisk sikkerhed i en række bekendtgørelser om
krav til gaskvalitet, gasanlæg, gasinstallationer,
gasmateriel og gasdistributionsselskaber. Disse
bekendtgørelser skal afløse det gældende
gasreglement. Bemyndigelsen skal skabe mulighed for, at
regelsættet på bekendtgørelsesniveau kan
forenkles og gøres mere funktionsbaseret.
For det andet foreslås det at
gøre reguleringen digitaliseringsparat, så der blandt
andet bliver mulighed for at foretage registersamkøring i
kontroløjemed og for at udvikle og anvende digitale
løsninger, der skal lette sagsbehandlingen og
kommunikationen med Sikkerhedsstyrelsen og
gasdistributionsselskaberne.
For det tredje indeholder lovforslaget
bestemmelser som følge af, at den nye gasapparatforordning
med enkelte undtagelser finder anvendelse den 21. april 2018.
Bestemmelserne giver erhvervsministeren hjemmel til at
fastsætte regler, der er nødvendige for at
gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til
gasapparatforordningen, herunder sprogkrav for fabrikanter,
importører og distributører, udpegning af
overensstemmelsesvurderingsorganer og straffebestemmelser.
Derudover genindfører lovforslaget
hjemmel til omkostningsdækning af test af elektrisk materiel
i elsikkerhedsloven. Denne hjemmel fandtes tidligere i den nu
ophævede stærkstrømslov. Hjemlen gælder
alene i forhold til materiel, der er omfattet af EU-regulering, i
de tilfælde, hvor produktet fejler, og virksomheden
efterfølgende meddeles et påbud eller forbud. Med
hjemlen vil Sikkerhedsstyrelsen dermed kunne få dækket
testomkostninger, eksempelvis hvor en anmeldelse eller proaktiv
indsats fører til test af en oplader, som viser sig ikke at
være i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.
2.1. En forenklet
regelstruktur
2.1.1. Gældende ret
Reguleringen på området for
gassikkerhed består i dag af lov om gasinstallationer og
gasmateriel, enkelte bekendtgørelser og gasreglementet.
Gasreglementet består i alt af 11 selvstændige
reglementer på bekendtgørelsesniveau, som overordnet
er inddelt i tre afsnit: Afsnit A, som indeholder almindelige
bestemmelser og generelle installationsforskrifter for
gasinstallationer hos en almindelige forbruger, afsnit B om
særlige typer af installationer og afsnit C om
overensstemmelsesvurdering af gasmateriel, salg,
markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel samt krav om
godkendelse af gasleverandører.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Hovedparten af gasreguleringen er ikke blevet
opdateret de seneste 25 år. Reguleringen er meget detaljeret,
og kravene til virksomhederne er omfattende. Der er derfor behov
for en modernisering, som kan forenkle reglerne til gavn for
virksomhederne. Lovforslaget skaber en mere forenklet regelstruktur
med få bemyndigelsesbestemmelser, der anvendes til at
udarbejde områdespecifikke bekendtgørelser. I stedet
for det gældende gasreglement vil reguleringen på
området fremover bestå af gassikkerhedsloven og fem
bekendtgørelser for henholdsvis gasanlæg,
gasinstallationer, gasmateriel, gasdistributionsselskaber og
gaskvalitet. Hensigten med bekendtgørelserne er at regulere
de nødvendige sikkerhedsmæssige aspekter inden for
hvert af de førnævnte fem områder. Bestemmelser
af vejledende og uforpligtende karakter overføres i stedet
til vejledninger til bekendtgørelserne.
Lovforslaget skaber desuden grundlaget for at
erstatte den nuværende detailregulering med mere fleksible
regler gennem øget brug af funktionsbaseret regulering og
anvendelse af internationale standarder, hvor det er relevant.
Overgangen til mere funktionsbaseret regulering vil betyde mindre
detaljerede regelsæt, som giver erhvervslivet friere rammer.
Et nabotjek af reglerne i blandt andet Holland, Tyskland og Sverige
viser samtidig, at mere fleksible regler ikke er ensbetydende med
et lavere sikkerhedsniveau. Det forventes på den baggrund, at
sikkerhedsniveauet kan opretholdes ved overgangen til
funktionsbaseret regulering.
Reglerne vil i mindst muligt omfang diktere
konkrete løsninger og i stedet angive en ramme i form af
sikkerhedstekniske minimumskrav. Dette giver plads til metodefrihed
og mulighed for produktudvikling. Funktionsbaserede krav beskriver,
hvad en komponent eller installation skal kunne eller sikre. Som
eksempel på detailregulering er der i de gældende
regler nøjagtige afstandskrav til udførelse af
ventilation og aftræk. Med en funktionsbaseret regulering vil
disse regler blive erstattet af krav til korrekt funktion. Det vil
betyde, at en virksomheden har ansvaret for at sikre, at
ventilationen og aftrækket fungerer korrekt, og at det er op
til virksomheden at vurdere hvilken afstand mellem ventilation og
aftræk, der er tilstrækkelig. Hvor det er
nødvendigt, vil Sikkerhedsstyrelsen udarbejde supplerende
vejledning til opfyldelse af minimumskravene. Der vil dog
også være områder, hvor detailregulering fortsat
er nødvendig. Som eksempel kan nævnes krav til farve
og nedgravningsdybde for gasledninger, der bevares for at
undgå, at ledninger i jorden forveksles under eksempelvis
gravearbejde.
Lovforslaget fastsætter de overordnede
sikkerhedskrav og bemyndiger erhvervsministeren til at
fastsætte de specifikke sikkerhedstekniske regler i nye
bekendtgørelser. Det vil således primært
være i forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelserne, at reguleringen i praksis forenkles.
2.2. Kontrol
baseret på data
2.2.1. Gældende ret
Med den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbekendtgørelse nr.
556 af 2014, overvåger Sikkerhedsstyrelsen og
gasleverandørerne den sikkerhedstekniske tilstand på
gasområdet, jf. § 16 og § 23. Overvågningen
indebærer opsamling af data og systematisk evaluering af
gasulykker, sikkerhedsmæssige farlige hændelser samt
konstaterede produkt- og installationsfejl. Som kontrolmetode
anvendes stikprøvekontrol i den sikkerhedstekniske
overvågning. Gasleverandørernes kontroller
planlægges og evalueres i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
på møder to gange årligt. De data, der er
indsamlet i forbindelse med stikprøvekontrollen, er
udelukkende baseret på installationstekniske fejl og mangler
ved ensartede apparattyper. Der samkøres ikke data på
tværs af apparaternes forskellige anvendelsesformer.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I lovforslaget skal begrebet kontrol
forstås i en bred sammenhæng, hvorunder både
tilsyn og markedsovervågning kan rummes. Kontrol kan
således være både dokumentkontrol og tilsyn ude
på stedet. Tilsyn ude på stedet kan være på
både offentlige og private ejendomme og lokaliteter.
For at skabe en mere effektiv kontrol så
ressourcerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller
risikoen er størst, lægger lovforslaget op til, at
Sikkerhedsstyrelsens kontrol i højere grad end tidligere vil
blive baseret på data. Ved at anvende en datadrevet
risikomodel kan der skabes et objektivt vidensgrundlag for
prioritering af Sikkerhedsstyrelsens kontrolaktiviteter samt
vejlednings- og informationskampagner. Det vil bidrage til en mere
effektiv og proportional kontrol, da Sikkerhedsstyrelsen får
mulighed for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der er mest
hensigtsmæssige at anvende på et givent område.
På den måde sikres det, at det mindst indgribende
retsmiddel anvendes.
Risiko som begreb er et udtryk for
sammenhængen mellem sandsynlighed og konsekvens af en
uønsket hændelse, hvor sandsynlighed eller hyppighed
udtrykkes ved antallet af forekomster af en hændelse, og hvor
konsekvensen af en uønsket handling er udtrykt ved den fare,
som kan opstå for personer, husdyr og ejendom.
For at kunne skabe det bedst mulige
risikobillede lægges der med lovforslaget op til, at
Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at foretage
registersamkøring i kontroløjemed af oplysninger fra
egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er
indhentet hos andre offentlige myndigheder samt hjemmel til at
indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
offentlige myndigheder og godkendte gasdistributionsselskaber, der
udfører kontrol efter § 24, for så vidt
oplysningerne er indhentet som led i selskabernes udførelse
af den sikkerhedstekniske overvågning.
Hjemlen til registersamkøring vil blive
anvendt til at samkøre offentligt tilgængelige
oplysninger fra andre myndigheder med Sikkerhedsstyrelsens egne
oplysninger indsamlet i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens
kontrolaktiviteter. Der vil være tale om offentligt
tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom
oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), oplysninger
fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger fra
Fødevarestyrelsens og Arbejdstilsynets smileyordninger.
Hermed får Sikkerhedsstyrelsen adgang til at anvende stamdata
om virksomheder, bygninger og boliger i Danmark samt data fra
kontrolbesøg, hvor fokus blandt andet har været
teknisk vedligehold.
Ved anvendelsen af en datadrevet risikomodel
baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og
Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger kan der imidlertid være
et behov for at kunne kvalificere risikobilledet yderligere ved at
indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
offentlige myndigheder. Det giver mulighed for at lave en
helhedsbetragtet risikomodel på et stærkt datagrundlag,
hvor oplysninger om anmeldelser, data fra den generelle
markedsovervågning - herunder brugeradfærd, information
om markedet, øvrige EU-medlemsstaters risikovurderinger og
statistisk materiale om ulykker og skader - samt data fra de
udførte tilsyn kan samles med datakilder fra andre
offentlige myndigheder. Det vil gøre kontrollen på
gasområdet mere fokuseret og målrettet og danne
grundlag for yderligere besparelser på sigt.
En mere målrettet kontrol vil desuden
betyde færre byrder for de virksomheder, der udfører
arbejdet korrekt, idet kontrolindsatsen primært rettes
derhen, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor risikoen er
størst. Indsamling af data kan berøre
personoplysninger. Samkøring af oplysninger i
Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske under
hensyntagen til databeskyttelseslovgivningens særlige regler
om behandling af personoplysninger. Oplysningerne vil ikke blive
anvendt på en måde, som kan føres tilbage til
enkeltpersoner.
Som eksempel kan nævnes den situation,
hvor Sikkerhedsstyrelsen har oplysninger om faren ved en bestemt
gruppe af gasmateriel, men hvor det er uvist, hvor
tilgængeligt det gasmateriel er på det danske marked. I
en sådan situation vil oplysninger fra SKAT om antallet af
importerede varer kunne være med til at præcisere
Sikkerhedsstyrelsens risikovurdering. Der kunne også
være tale om oplysninger fra Beredskabsstyrelsen om formodede
brandårsager, brandplaceringer og skadede objekter, som kan
kvalificere risikoen og give indikationer på effekten af
gennemførte aktiviteter.
Det forudsættes i lovforslaget, at
muligheden for at indhente og registersamkøre
ikke-offentligt tilgængelige oplysninger alene skal anvendes
i de tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med gasanlæg, gasinstallationer
og gasmateriel.
Der henvises til lovforslagets § 13.
2.3. Lovændringer som følge af
gasapparatforordningen
2.3.1. Gældende ret
Den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel indeholder i § 15, stk. 2, nr. 11, hjemmel til at
fastsætte bestemmelser med henblik på at opfylde
Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten. Hjemlen er anvendt
til implementering af gasapparatdirektivet i det gældende
gasreglement. Gasapparatforordningen ophæver
gasapparatdirektivet. De bestemmelser i gasreglementet, der
implementerer direktivet, skal derfor ophæves.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Gasapparatforordningen trådte i kraft
den 21. april 2016 og finder med enkelte undtagelser anvendelse fra
den 21. april 2018. Gasapparatforordningen er direkte
gældende og skal ikke implementeres i dansk ret.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
giver erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler, der
er nødvendige for at gennemføre Danmarks EU-retlige
forpligtelser i henhold til gasapparatforordningen.
Gasapparatforordningens
anvendelsesområde afspejler direktivets
anvendelsesområde, og finder således anvendelse
på gasapparater, som anvendes i husholdninger og
erhvervslivet til en række bestemte formål, og på
udstyr, der er konstrueret til at blive indbygget i gasapparaterne.
Gasapparatforordningen indeholder de væsentlige krav til
gasapparater, der har betydning for sikkerheden.
Gasapparatforordningen berører ikke
muligheden for at fastsætte andre ikke produktrelaterede
regler, herunder f.eks. regler om installation af gasapparater,
uddannelse eller certificering af installatører,
ibrugtagning og kontrol af gasapparater, ventilation og
energimæssig ydeevne. Det betyder, at der på nationalt
plan kan fastsættes regler, som anses for nødvendige
for at sikre beskyttelsen af personer, husdyr og ejendom ved normal
anvendelse af apparaterne, forudsat at reglerne ikke
medfører ændringer af apparaterne.
For gasapparatforordningens anvendelse er det
alene nødvendigt at foretage enkelte
gennemførelsesforanstaltninger. Gasapparatforordningen
indeholder herudover de nødvendige bestemmelser, der vil
finde direkte anvendelse, herunder i form af forpligtelser for de
erhvervsdrivende, procedurer for gasapparaternes overensstemmelse,
regler for overensstemmelsesvurderingsorganer, overvågning,
kontrol, beskyttelsesprocedurer og væsentlige sikkerhedskrav.
Det er hensigten med bemyndigelsen i lovforslaget, at der foretages
de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger ved, at
der i en bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om
udpegning af bemyndigede organer til overensstemmelsesvurdering af
gasapparater, sprogkrav vedrørende anvisninger,
sikkerhedsinformation og EU-overensstemmelseserklæringer samt
sanktioner for overtrædelse af gasapparatforordningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Ved genetablering af hjemmel i
elsikkerhedsloven til omkostningsdækning af test af elektrisk
materiel omfattet af EU-regulering får Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at få dækket sine udgifter til
udførelse af test, når det elektriske materiel ikke er
i overensstemmelse med reglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget danner grundlag for mindre
administrative lettelser for erhvervslivet og en styrket
konkurrence på området for gasmateriel. Det forventes,
at de nye bekendtgørelser, som udarbejdes på baggrund
af dette lovforslag, vil udgøre et mere moderniseret og
forenklet regelgrundlag med en større fleksibilitet for
virksomhederne samt at bekendtgørelserne vil indeholde
yderligere byrdelettelser for virksomhederne.
Det betyder, at de administrative lettelser og
øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser primært
vil kunne beregnes i forbindelse med udarbejdelsen af de nye
bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i
lovforslaget. Sikkerhedsstyrelsen vurderer de nærmere
konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med høring af
de bekendtgørelser, der vil følge af
lovforslaget.
4.1 Øvrige
efterlevelseskonsekvenser
Lovforslaget danner grundlag for en mere
risikobaseret tilsynsmodel. Den nye tilsynsmodel forventes på
sigt at indebære færre byrder for de virksomheder, der
udfører arbejdet korrekt, idet kontrolindsatsen
primært vil blive rettet derhen, hvor der vurderes at
være den største sikkerhedsmæssige risiko.
4.2 Administrative konsekvenser
Med den gældende regulering gælder
et krav om national typegodkendelse (DG-godkendelse) af materiel,
der ikke CE-godkendes efter gasapparatdirektivet. På
nuværende tidspunkt er der ca. 400-500 DG-godkendelser. Det
foreslås, at den nationale typegodkendelsesordning for
gasmateriel, der ikke er omfattet af gasapparatforordningen,
afskaffes. Afskaffelse af den nationale typegodkendelsesordning vil
udgøre en mindre byrdelettelse for erhvervslivet. Herudover
er der tale om en videreførelse af den gældende
løsning i gasreglementet, som ikke vil medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) har haft lovforslaget i høring. TER vurderer, at
lovforslaget i sig selv medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere.
5. De
administrative konsekvenser for borgerne
Den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel indeholder i § 19, stk. 2, hjemmel til, at
Sikkerhedsstyrelsen har, hvis der er formodet risiko for farlige
gasinstallationer eller gasmateriel, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme og lokaliteter, hvor der forhandles, oplagres
eller benyttes gasinstallationer og gasmateriel.
Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere bemyndige et kontrolorgan til at
have tilsvarende adgang.
Med lovforslagets § 14 foretages en
mindre udvidelse af adgangen uden retskendelse. Efter § 14,
stk. 1, har Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaber, jf.
§ 24, til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og
lokaliteter for at føre en effektiv kontrol. Efter §
14, stk. 2, yder politiet om fornødent Sikkerhedsstyrelsen
og gasdistributionsselskaber bistand til gennemførelse af
kontrol efter § 14, stk. 1.
6. Miljømæssige konsekvenser og
organisationer m.v.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Gasapparatdirektivets anvendelsesområde
dækker ikke samtlige gasapparater og -udstyr (gasmateriel)
på markedet, og undtaget er således apparater specielt
konstrueret til brug i industrielle processer i industrielle
anlæg. Med gasapparatforordningen er der ikke tilsigtet en
væsentlig ændring heraf, men anvendelsesområdet
er yderligere specificeret. Af gasapparatforordningen omfattes
herefter normal anvendelse af gasapparater og -udstyr, der ikke er
specielt konstrueret til brug i industrielle processer og
anlæg, i luftfartøjer og på jernbaner, eller til
forskningsformål. Det vil sige, at der stilles krav til
almindeligt gasmateriel som gaskomfurer, -kedler og -grill. Derimod
stilles der ikke krav til f.eks. bunsenbrændere,
ukrudtsbrændere og slanger og regulatorer til gasflasker,
medmindre regulatorer og flasker er en del af et gasapparat.
Det gældende gasreglement, der
implementerer gasapparatdirektivet, fastsætter krav til
både gasmateriel, der er omfattet af gasapparatdirektivet, og
gasmateriel, der ikke er omfattet af gasapparatdirektivet. Kravene
til gasmateriel, der ikke er omfattet af gasapparatdirektivet, er
indført for at sikre ensartede sikkerhedskrav på
tværs af alle gasapparater og -udstyr. På den baggrund
anvendes den fælles nationale betegnelse gasmateriel om alle
gasapparater og -udstyr, uanset om materiellet er omfattet af
EU-regulering. Samtidigt har Danmark en national
typegodkendelsesordning (DG-godkendelse), der indebærer, at
en tredjepart (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
produktionsovervåger og tester gasmateriel for at
kontrollere, at sikkerhedskravene er opfyldt. Samlet set er der
dermed tale om en procedure, der svarer til det gældende
gasapparatdirektiv og den tilhørende CE-mærkning.
Det foreslås, at der i en
gasmaterielbekendtgørelse til gassikkerhedsloven
fastsættes krav svarende til de væsentlige
sikkerhedskrav i gasapparatforordningen for ikke-harmoniseret
gasmateriel, så der gælder de samme krav til alt
gasmateriel, uanset om det er omfattet af EU-regulering, ligesom
det er tilfældet i dag med implementeringen af
gasapparatdirektivet. Samtidig lægges der op til at fjerne
den nationale typegodkendelsesordning, som er en særordning,
der besværliggør adgangen til det danske marked for
udenlandske virksomheder.
Det er vurderingen, at lovbestemte
sikkerhedskrav, der svarer til gasapparatforordningens, er den
mindst byrdefulde løsning for erhvervslivet, idet der
grundlæggende er tale om en videreførelse af den
gældende løsning i gasreglementet. Mangel på
national lovgivning baseret på de europæiske standarder
vil betyde, at erhvervslivet i stedet skal redegøre for det
ikke-omfattede gasmateriels sikkerhed gennem særskilte tests
og dokumentation, og at dette vil være mere byrdefuldt end at
leve op til de krav, der også gælder for det omfattede
gasmateriel.
Den foreslåede løsning
efterspørges af erhvervslivet, fordi klare, ensartede krav
på tværs af alt gasmateriel gør det lettere at
vurdere, om gasmateriellet er sikkert, uanset om det er omfattet af
gasapparatforordningen.
Løsningen med ensartede sikkerhedskrav
for alt gasmateriel er en videreførelse uden
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Afskaffelse af den
nationale typegodkendelsesordning vil dog udgøre en mindre
byrdelettelse for erhvervslivet.
Gasapparatforordningen finder endelig
anvendelse den 21. april 2018. Der lægges derfor op til, at
lovforslaget og de tilhørende bekendtgørelser
ligeledes træder i kraft den 21. april 2018.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 8. september til den 6. oktober 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Arbejdsgiverne,
Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening,
Bureau Veritas, Byggeriets Kvalitetskontrol, Cerfidan, Cphbusiness,
DANAK, Dancert, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Distribution, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater,
Datatilsynet, DBI Certification, Den Jyske
Håndværkerskole, Det Norske Veritas Business Assurance
Danmark, Digitaliseringsstyrelsen, Energi- og olieforum,
Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsakademi
Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi MidtVest,
Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest,
Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Lillebælt,
Erhvervsstyrelsen, EUC NORD, EUC Nordvestsjælland, EUC
Sjælland, EUC Syd, Finanstilsynet, Forbrugerrådet
Tænk, Force Certification, Foreningen af rådgivende
ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Forsikring og Pension, Fredericia
Maskinmesterskole, Frederiksberg Forsyning, Færøernes
Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, Herningsholm
Erhvervsskole, HMN GasNet P/S, HOFOR A/S, Ingeniørforeningen
i Danmark, Inspecta Denmark, Intertek Danmark, Klee gas - A. K.
Varmeteknik ApS, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kosan Gas A/S,
Kuwait Petroleum Danmark A/S, Københavns Erhvervsakademi,
LDM Kvalitets- og miljørådgivning ApS, Learnmark, LRQA
Danmark, Maskinmestrenes Forening, Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen, NGF Nature Energy, Parcelhusejernes Landsforening,
Partnerskab for brint og brændselsceller, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Primagaz Danmark A/S, Producers of
Compressed Gases (PCG), Q-Kontrol, Rigspolitichefen, Rådet
for EL- og Gasteknisk Sikkerhed, Statens Byggeforskningsinstitut,
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Syddansk
Erhvervsskole, Søfartsstyrelsen, Tech College Aalborg,
Technical Education Copenhagen, TEKNIQ, TEKNIQ Kvalitet ApS,
Teknologisk Institut, Teknologisk Instituts Kontrolinstans,
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, TÜV Nord Danmark, UL
International Demko A/S, University College Nordjylland, Viking
Energi, Aalborg Gas, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Tech.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang) | Negative konsekvenser/ Merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ved genetablering af hjemmel til
omkostningsdækning af test af elektrisk materiel omfattet af
EU-regulering får Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at
få dækket sine udgifter til udførelse af
test. | | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Der forventes samlet set at være
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som er
under bagatelgrænsen på 10 mio. kr. | Der forventes samlet set ikke at være
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Det forventes samlet set at være
administrative lettelser for erhvervslivet under
bagatelgrænsen på 4 mio. kr. | Der forventes samlet set ikke at være
negative administrative konsekvenser for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Med lovforslagets § 14, stk. 1, har
Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaber, jf. § 24,
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at
føre en effektiv kontrol. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU- retten | Lovforslaget bemyndiger erhvervsministeren
til at fastsætte krav svarende til de væsentlige
sikkerhedskrav i gasapparatforordningen for ikke-harmoniseret
gasmateriel, så der gælder de samme krav til alt
gasmateriel, uanset om det er omfattet af EU-regulering. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA X | NEJ |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Det fremgår af § 2 i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at loven
finder anvendelse på alle former for gasinstallationer, hvor
der anvendes bygas, naturgas, flaskegas eller lignende
brændbare gasser til anvendelse i husholdning, erhverv,
kraftvarmeanlæg, industri m.m. Gasinstallationer regnes fra
og med tilslutning til distributionsledninger (hovedledning) eller
forsyningsanlæg og omfatter stik- og husledninger samt
gasmateriel, herunder apparater og disses ventilations- og
aftrækssystemer. Endvidere finder loven anvendelse på
produktionsanlæg, distributionsledninger og øvrige
anlæg til forsyning af gas til de i nr. 1 nævnte
gasinstallationer, medmindre gassikkerheden ved disse anlæg
er omfattet af lov om arbejdsmiljø.
Siden tilblivelsen af den gældende lov
om gasinstallationer og gasmateriel har gassektoren været
under udvikling. Det indebærer, at f.eks. gastyper som brint
og biogas anvendes på nye måder som eksempelvis nye
former for gasanlæg som brintfyldestationer til forsyning af
biler og bunkeranlæg til forsyning af skibe.
Ud fra ønsket om at modernisere og
forenkle reguleringen på gasområdet, foreslås
det, at lovens anvendelsesområde præciseres gennem en
mere tydelig og enkel inddeling i anvendelsesområdet.
Det foreslås i stk.
1, at loven gælder for gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel.
Det fremgår af bemærkningerne til
§ 2 i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side
2137, at samtlige af lovens regler gælder uanset gasart.
Det foreslås i stk.
2, at loven endvidere gælder for gas, der indgår
ved brug af gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at
tydeliggøre, at lovforslaget ligeledes gælder for
gas.
Med lovforslaget er der ikke tilsigtet en
ændring af gældende ret. Loven gælder derfor for
gas, der indgår ved brug af gasanlæg, gasinstallationer
og gasmateriel, uanset hvilken gasart der er tale om.
Det fremgår af definitionerne i
lovforslagets § 2, nr. 1-4, hvad der forstås ved gas,
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel.
I § 3 i den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel fastsættes det, at loven
ikke finder anvendelse på gas-, vand- og
afløbsinstallationer om bord på skibe samt
gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af
køretøjer.
Det foreslås i stk.
3, at loven ikke gælder for gasinstallationer om bord
på skibe, offshore gasanlæg og for gasinstallationer
til fremdrift af transportmidler eller opvarmning af
køretøjer.
Med bestemmelsen foretages en mindre
præcisering af, at lovforslaget ikke finder anvendelse for
offshore gasanlæg eller for gasinstallationer til fremdrift
af transportmidler. Dog finder loven anvendelse for kvaliteten af
den gas, der anvendes til fremdrift af transportmidler.
Lovforslaget omfatter gasinstallationer i
køretøjer inklusiv autocampere, lastvogne, busser
m.v., der anvendes til kogebrug, køleskabe og lignende og
opvarmningsanlæg i campingvogne. Opvarmningsanlæg i
køretøjer, bortset fra campingvogne, er undtaget, da
de er beregnet til drift under kørsel og dermed reguleret af
særlige bestemmelser i EU-retten, der er implementeret i
færdselsloven. Gasinstallationer i skibe er undtaget fra
lovforslaget, da skibe er reguleret af lov om sikkerhed til
søs. Undtagelsen for skibe gælder ikke for
husbåde. Det betyder, at gasinstallationer på
husbåde er omfattet af lovforslaget.
Det foreslås i stk.
4, at loven ikke gælder for distributionsledninger til
forsyning af naturgas eller bionaturgas eller
transmissionsledninger til naturgas. Loven gælder dog for
kvaliteten af den gas, der føres i disse ledninger.
Bestemmelsen er en præcisering af lovens
anvendelsesområde, da denne type ledninger ikke hører
under Sikkerhedsstyrelsens ressort.
Til §
2
I den gældende lov om gasinstallationer
og gasmateriel er det alene begreberne gasleverandør og
gasmateriel, der er defineret, jf. § 2, stk. 2 og 3.
Med henblik på at overskueliggøre
og præcisere lovens anvendelsesområde foreslås en
ny bestemmelse, der definerer lovforslagets mest centrale
begreber.
Det foreslås i nr.
1, at der ved gas i denne lov forstås flaskegas,
naturgas, biogas, bygas og brint eller tilsvarende brændbare
gasser i luftformig eller flydende tilstand, som indgår ved
brug af gasanlæg, eller som er beregnet til anvendelse i
gasinstallationer. De i nr. 1 nævnte gastyper udgør
hovedbestanddelen af gasarternes kemiske sammensætning.
Derudover kan der forekomme andre indholdsstoffer i gasserne som
ethan, kuldioxid og pentan og andre gasarter. Det er dog ikke
gassens sammensætning, der er afgørende for, om gassen
er omfattet af lovens anvendelsesområde, men derimod gassens
anvendelse i forbindelse med gasanlæg og
gasinstallationer.
Det foreslås som noget nyt i nr. 2, at der ved gasanlæg i denne lov
forstås anlæg, der anvendes til produktion, forsyning,
udvinding, opgradering, blanding eller påfyldning af gas. Til
gasanlæg hører også stik- og
distributionsledninger, men ikke distributionsledninger til
forsyning af naturgas eller bionaturgas.
Alle former for anlæg, der producerer,
forsyner, udvinder, opgraderer, blander eller påfylder gas,
vil være omfattet af lovforslaget. Gasanlæg omfatter
f.eks. biogasproduktionsanlæg, opgraderingsanlæg til
bionaturgas, affaldsdeponeringsanlæg, forgasningsanlæg,
metaniseringsanlæg, brintfyldestationer,
flaskegasfyldestationer, LNG-anlæg på land,
gasblandeanlæg m.v. Som følge af den teknologiske
udvikling kan der fremkomme flere anlægstyper, som vil blive
omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Gasinstallationer defineres ikke i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel. Dog
fremgår det af § 2, stk. 1, nr. 1, i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel, at loven finder anvendelse
på alle former for gasinstallationer, hvor der anvendes
bygas, flaskegas eller lignende brændbare gasser til
anvendelse i husholdning, erhverv, kraftvarmeanlæg, industri
m.m.
Med henblik på at klarlægge
begrebet og modernisere sproget i loven foreslås det i nr. 3, at der ved gasinstallation i denne lov
forstås enhver form for installation, hvor der anvendes gas.
Gasinstallationer regnes fra gasbeholderens tilslutning eller fra
første indføring i en bygning og omfatter
rørledninger samt gasmateriel, herunder dettes ventilations-
og aftrækssystemer.
Gasinstallationer i alle private og offentlige
bygninger omfattes af loven. Det gælder installationer i
både beboelsesejendomme, erhvervsejendomme, industri og
kraftvarmeværker. Grænsen mellem anlæg og
installation vil normalt være, hvor trykket reduceres til
forsyning af installationen, hvilket ofte vil være ved
indføring i en bygning eller anden konstruktion, hvor
installationen er placeret. Ligeledes er midlertidige
flaskegasinstallationer i forbindelse med musikfestivaler,
dyrskuer, festpladser, markeder og lignende, omfattet af
definitionen.
Det fremgår af § 2, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at der ved
gasmateriel forstås installationskomponenter, maskiner og
apparater inkl. disses ventilations- og aftrækssystemer, der
indgår i eller er beregnet til at indgå i
gasinstallationer.
Med henblik på at klarlægge
begrebet gasmateriel og modernisere sproget i loven foreslås
det, at begrebet gasmateriel i nr. 4,
defineres som materiel af enhver art, der indgår i eller er
beregnet til at indgå i gasanlæg eller
gasinstallationer.
Gasmateriel omfatter både apparater og
komponenter i gasanlæg og gasinstallationer med gasteknisk
funktion og komponenter, der er beregnet til opbygningen af
gasanlæg og gasinstallationer. Det vil f.eks. sige alle dele
fra gaskomfurer over gasrør, fittings og regulatorer til
aftræk til kedlen, der anvendes til opvarmning.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at der ved
gasleverandør forstås den virksomhed, der ejer eller
vedligeholder gasforsyningssystemet, og som distribuerer gas til
installationer.
Anvendelse af begrebet
»gasleverandører« kan give anledning til
misforståelser, da det i loven anvendte begreb
»gasleverandører« i daglig tale omtales som
»gasdistributionsselskab«. Ligeledes anvendes begrebet
»gasleverandør« i samfundet ofte om den
virksomhed, der handler med gas. Sikkerhedsstyrelsen vurderer
derfor, at det er hensigtsmæssigt at erstatte begrebet
»gasleverandører« med begrebet
»gasdistributionsselskab«, uden at det ændrer den
indholdsmæssige betydning heraf.
Det foreslås i nr.
5, at der ved gasdistributionsselskaber i denne lov
forstås en virksomhed, der ejer eller vedligeholder
gasforsyningssystemet, og som distribuerer gas til
gasinstallationer, og som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Virksomheder, der fylder gastanke og fylder og distribuerer
gasflasker i henhold til denne lov, betragtes også som
gasdistributionsselskaber.
Til §
3
Det fremgår af § 1 i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at loven
skal sikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau for
gasinstallationer af hensyn til sikkerheden for personer og
beskyttelse mod tab af værdier.
Det foreslås, at en ny bestemmelse
fastsætter et generelt sikkerhedskrav til, hvordan
gasanlæg og gasinstallationer skal udføres og drives.
Det skal sikre, at alle gasanlæg og gasinstallationer er
sikre, hvorfor kravet er bredt formuleret.
I § 3
foreslås det fastsat, at
gasanlæg og gasinstallationer skal være udført
og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder
fare for personer, husdyr eller ejendom.
Ved udført forstås, at
gasanlæg og gasinstallationer skal være designet,
opbygget og færdiggjort i overensstemmelse med
gasanlæggets eller gasinstallationens
anvendelsesformål. Ved drives forstås, at
gasanlæg og gasinstallationer skal driftes på
forsvarlig vis og være tilstrækkeligt vedligeholdt til
enhver tid.
Fare ved gasanlæg og gasinstallationer
kan opstå i situationer, hvor der er risiko for forgiftning,
eksplosion og brand. Risiko for brand eller eksplosion kan
opstå ved udslip af brandbar gas i et gasanlæg eller
gasinstallation. Hvor der sker udslip af røggasser, efter at
gassen er forbrændt, kan der opstå en risiko for
kulilteforgiftning, hvilket kan medføre varige skader eller
dødsfald.
Med bestemmelserne i § 5, stk. 1, nr. 1
og 2, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler
om udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg og
gasinstallationer. § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, vil blive anvendt
til at udarbejde bekendtgørelser med regler om
gasanlæg og gasinstallationer, herunder om overensstemmelse
med det generelle sikkerhedskrav i lovforslagets § 3.
Til §
4
Det fremgår af § 1 i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at loven
skal sikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau for
gasinstallationer af hensyn til sikkerheden for personer og
beskyttelse mod tab af værdier. Endvidere fremgår det
af afsnit C-2 i gasreglementet, at gasmateriel skal være
konstrueret og fremstillet således, at det kan anvendes
sikkert, og ved normal anvendelse ikke frembyder fare for
mennesker, husdyr og ejendom.
Det foreslås i § 4, at gasmateriel, der ikke er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt
brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF, skal
være fremstillet på en sådan måde, at det
ved korrekt installation, vedligeholdelse og anvendelse i
overensstemmelse med sit formål under forudseelige forhold,
ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.
Det skal sikre, at der gælder de samme
krav til alt gasmateriel. Klare, ensartede krav på
tværs af alt gasmateriel gør det lettere at vurdere,
om gasmateriel er sikkert, uanset om det er omfattet af
gasapparatforordningen. Samtidigt er det vurderingen, at
lovbestemte sikkerhedskrav, der svarer til gasapparatforordningens,
er mindre byrdefulde for erhvervslivet end et alternativ, hvor der
kun er et generelt produktsikkerhedskrav. Gasmateriellet skal
være fremstillet enten til den brug, som fremgår af
gasmateriellets mærkning, eller den anvendelse, som
gasmateriellets design eller konstruktion bestemmer.
Kravene til gasmateriel, der ikke er omfattet
af gasapparatforordningen, vil blive fastsat i en ny
gasmaterielbekendtgørelse i medfør af lovforslagets
§ 5, stk. 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 5.
Til §
5
I henhold til § 15, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan
erhvervsministeren fastsætte bestemmelser for
gasinstallationer (gasreglementet) samt for
gasproduktionsanlæg, distributionsledninger og øvrige
gasforsyningssystemer, medmindre gassikkerheden ved disse
anlæg er omfattet af særlige bestemmelser udstedt i
medfør af lov om arbejdsmiljø. Herunder kan der
fastsættes krav til gasmateriel, der indgår i
gasinstallationer og gasmateriel.
I § 15, stk. 2, i den gældende lov
om gasinstallationer og gasmateriel fastsættes detaljerede
bemyndigelsesbestemmelser. Disse bemyndigelser er anvendt til at
udstede 11 reglementer af gasreglementet. Overordnet er
gasreglementet inddelt i 3 afsnit - afsnit A, B og C. I afsnit A er
de generelle krav til installationer beskrevet. Afsnit B er krav
til særlige installationsløsninger og består af
i alt 5 reglementer. Slutteligt omhandler afsnit C krav til
gasmateriel, herunder implementering af gasapparatdirektivet, krav
til enhedsverificering af specielle installationsløsninger,
krav til gaskvaliteter og krav til godkendte
gasleverandører. Afsnit C indeholder 5 reglementer.
Ud fra ønsket om at modernisere og
forenkle reguleringen på gasområdet foreslås en
ny overskuelig struktur for bemyndigelsesbestemmelserne.
Som omtalt i afsnit 1 i de almindelige
bemærkninger er det hensigten, at der skal udarbejdes en
række nye bekendtgørelser om sikkerhedstekniske krav
for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel. Det er
hensigten, at bemyndigelsen i stk. 1, nr. 1-5, vil blive anvendt
til udmøntning af nye bekendtgørelser som erstatning
for det gældende gasreglement. Disse vil i udgangspunktet
komme til at bestå af fem bekendtgørelser om
gasanlæg, gasinstallationer, gasmateriel,
gasdistributionsselskaber og gaskvalitet.
Det foreslås i nr.
1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at
fastsætte nærmere regler om gasanlæg. Reglerne
skal uddybe sikkerhedskravet i lovforslagets § 3.
Bekendtgørelsen skal indeholde tekniske krav til, hvordan et
gasanlæg skal udføres. Foruden regler om
udførelse tænkes bemyndigelsen blandt andet anvendt
til at fastsætte regler om anlæggets anmeldelse,
godkendelse, afprøvning, kontrol, drift og vedligehold,
herunder service. Bekendtgørelsen vil omfatte en bred vifte
af anlæg fra store gasproducerende anlæg til de
små stikledninger, der går fra distributionsledningen i
vejen til den enkelte forbrugers installation.
Det foreslås i nr.
2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
udførelse, drift og vedligehold af gasinstallationer.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at
fastsætte nærmere regler om gasinstallationer. Reglerne
skal uddybe sikkerhedskravet i lovforslagets § 3.
Bekendtgørelsen skal indeholde tekniske krav til, hvordan
gasinstallationer skal udføres. Foruden regler om
udførelse tænkes bemyndigelsen blandt andet anvendt
til at fastsætte regler om installationers anmeldelse,
godkendelse, afprøvning, kontrol, drift og vedligehold,
herunder service, og om nedtagning af installationer.
Bekendtgørelsen vil favne alle typer af gasinstallationer
fra den helt simple installation, som består af en gasflaske
og en gasgrill, over parcelhusejerens kedel til opvarmning til
store procesinstallationer, der anvendes i industrien.
Det foreslås i nr.
3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
gasmateriel, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2016/426 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse
af direktiv 2009/142/EF.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet
anvendt til at fastsætte nærmere regler, der uddyber
sikkerhedskravet i lovforslagets § 4. Det er hensigten, at
kravene til gasmateriel, der ikke er omfattet af forordningen, vil
blive fastsat i en ny bekendtgørelse, hvori de
væsentlige sikkerhedskrav i videst muligt omfang vil
være de samme som de sikkerhedskrav, der stilles til
gasmateriel, som er omfattet af gasapparatforordningen.
Der henvises til afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger.
Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 8,
i den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
der i gasreglementet kan fastsættes bestemmelser om
godkendelse af og tilsyn med gasleverandørerne og disses
sikkerhedsarbejde, herunder tilsyn med de gasinstallationer,
hvortil levering sker, samt bestemmelser om tilbagekaldelser af
godkendelse. Hjemlen har været anvendt til at fastsætte
regler i gasreglementets afsnit C-10.
Det foreslås i nr.
4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
godkendelse af og forpligtelser for gasdistributionsselskaber.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal
udmøntes i en bekendtgørelse, der fastsætter
regler for godkendelse af gasdistributionsselskaberne og deres
forpligtelser. Reglerne vil i et vist omfang svare til de
gældende regler i gasreglementets afsnit C-10, hvori der
stilles krav til eksempelvis driftsovervågning og
driftsopgaver. Endvidere vil bekendtgørelsen fastsætte
krav til udførelse af kontrol efter lovforslagets § 24,
stk. 1, og hvordan gasdistributionsselskaberne skal levere
oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen, som de har indhentet i
medfør af § 12, stk. 2, 2. pkt. Som følge af
modernisering og regelforenkling af gasområdet vil der
være enkelte justeringer af gasdistributionernes
forpligtelser f.eks. i forbindelse med tilrettelæggelse og
udførelse af tilsyn.
I henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan der i
gasreglementet fastsættes bestemmelser om gaskvalitet.
Det foreslås i nr.
5, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
gaskvaliteter.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal
udmøntes i en bekendtgørelse, der fastsætter
regler om kvaliteten af brændbare gasser, som omfattet af
lovforslagets § 1. Desuden vil bekendtgørelsen
fastsætte regler for indholdet af forskellige kemiske stoffer
i gassen samt for kontrollen med, at gaskvaliteterne
overholdes.
Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om dokumentation for udførelse og
drift af gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel samt
dokumentation for opfyldelse af regler for
gasdistributionsselskaber og opfyldelse af regler om
gaskvalitet.
Det vil være nødvendigt at
fastsætte regler om et sådant dokumentationskrav i
tilfælde, hvor de nye bekendtgørelser giver fleksible
muligheder for f.eks. at udforme et anlæg eller en
installation efter europæiske eller internationalt anerkendte
standarder eller på andre måder, der lever op til de
grundlæggende sikkerhedskrav. Dokumentationen kan eksempelvis
være tegninger, beregninger, testresultater eller lignende,
der kan dokumentere overholdelsen af sikkerhedskravene.
Sikkerhedsstyrelsen har til hensigt at udvikle et elektronisk
indberetningssystem, hvor dokumentationen kan indberettes af
virksomheden.
I henhold til § 15, stk. 2, nr. 6, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan der
fastsættes bestemmelser om tilladelse til at udføre
særlige arbejder på gasinstallationer og gasmateriel
på grundlag af en særlig uddannelsesmæssig
kompetence, herunder bestemmelser om hvorledes sådanne
tilladelser kan frakendes. Derudover fremgår det af §
15, stk. 2, nr. 3, i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel, at der i gasreglementet kan fastsættes
bestemmelser om uddannelseskrav til opstart, indregulering og
servicering af gasforbrugende anlæg.
Det foreslås i stk.
3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
særlige uddannelsesmæssige kompetencekrav for
udførelse af visse typer af arbejder på gasanlæg
og gasinstallationer.
Med henblik på at modernisere og
forenkle gasreguleringen foreslås det med stk. 3, at de to
ovennævnte bemyndigelser i den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel sammenfattes i én
bestemmelse, der kan rumme begge bemyndigelser.
Det foreslås, at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om
uddannelsesmæssige kompetencekrav for udførelse af
visse typer af arbejder på gasanlæg og
gasinstallationer, herunder til opstart, indregulering, servicering
og svejsning af rør og ledninger. Gasmateriel er omfattet af
bestemmelsen i det omfang, at gasmateriellet udgør en del af
gasanlægget eller gasinstallationen f.eks. ved
idriftsættelse af et apparat, der skal indreguleres af en
person med et b-certifikat.
I henhold til § 15, stk. 2, nr. 11, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan der i
gasreglementet fastsættes bestemmelser med henblik på
at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten
vedrørende krav til gasinstallationer.
Bemyndigelsen har været anvendt til at
implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/142/EF af 30. november 2009 om gasapparater.
Det foreslås i stk.
4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/426 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse
af direktiv 2009/14/EF.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal
udmøntes i en bekendtgørelse, som skal indeholde
regler om udpegning af bemyndigede organer, sprogkrav til
installationsanvisninger og sikkerhedsinformationer, der ledsager
et gasapparat samt EU-overensstemmelseserklæring. Desuden
skal bekendtgørelsen indeholde de nødvendige
straffebestemmelser til håndhævelse af forordningen i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i
de almindelige bemærkninger.
Til §
6
Efter § 15, stk. 3, i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel kan Sikkerhedsstyrelsen ved
særlige forhold dispensere fra bestemmelserne i
gasreglementet. Bestemmelsen har eksempelvist været anvendt,
hvor særlige installationsløsninger ikke kan efterleve
alle gældende regler. Når der ved udførelse af
sådanne installationer kan opnås det nødvendige
sikkerhedsniveau på anden vis, har der været grundlag
for at dispensere fra de tekniske regler.
Det foreslås i stk.
1, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan
dispensere fra krav i regler fastsat i medfør af § 5.
Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for
dispensationen. Særlige tilfælde, der kan begrunde en
dispensation, kan f.eks. være ny teknologi eller alternative
løsninger, som reglerne ikke tager højde for.
Dispensationsansøgninger behandles
altid efter udarbejdelse af en risikovurdering og vurderes konkret
og individuelt. For at kunne behandle en ansøgning om
dispensation skal ansøger oplyse om de faktiske
omstændigheder, f.eks. installationens
udførelsestidspunkt, anvendelse, udbredelse, antal
tilslutningssteder, pladsforhold, placering i forhold til
omgivelser osv. Derudover bør ansøgningen indeholde
begrundelsen, f.eks. hvorfor det ikke er muligt at udføre
installationen i overensstemmelse med gældende regler, hvad
der er foretaget for at nå et tilsvarende sikkerhedsniveau
samt en eventuel tidshorisont. Andre relevante oplysninger kan
være fotos eller tegninger.
En dispensation kan enten være
tidsbegrænset eller permanent. En tidsbegrænset
dispensation gives normalt, hvis det ikke er muligt at opfylde
installationsbestemmelserne inden for en given tidsfrist. En
permanent dispensation gives typisk, hvis det ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt at opfylde installationsbestemmelserne.
Der kan i forbindelse med, at dispensationen
gives, stilles vilkår for dispensationen. Det kan f.eks.
være afstandskrav, placering af materiel eller supplerende
sikkerhedskomponenter. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der vurderer, om
der skal stilles vilkår som betingelse for, at dispensation
kan gives.
Det bemærkes, at Sikkerhedsstyrelsen kun
kan dispensere fra regler udstedt i medfør af § 5 og
ikke fra anerkendte standarder.
Efter § 15, stk. 3, i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel kan Sikkerhedsstyrelsen
stille særlige krav, ud over hvad der er bestemt i
gasreglementet.
Det foreslås i stk.
2, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde,
hvis forholdene gør det nødvendigt, kan stille
sikkerhedskrav, som afviger fra krav i regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1-3.
Det foreslåede stk. 2 giver mulighed for
at stille sikkerhedskrav til både gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel, hvor reglerne fastsat i
medfør af § 5 ikke er tilstrækkelig til at
opfylde de generelle sikkerhedskrav i forslagets §§ 3 og
4. Det kan være krav om ekstra sikkerhed f.eks. i form af
sikkerhedsventiler, detektorer eller kuliltemålere.
Der kan kun stilles sikkerhedskrav i konkrete
tilfælde og ikke for at løse generelle
problemstillinger, der skal løses via generelle
forskrifter.
For at kunne stille sikkerhedskrav, der
afviger fra regler fastsat i medfør af § 5, skal
Sikkerhedsstyrelsen udarbejde en risikovurdering, der kan
klarlægge årsagen til, at det er nødvendigt at
fastsætte sikkerhedskrav.
Til §
7
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at den, der udfører eller
driver gasanlæg eller gasinstallationer, skal følge
regler fastsat i medfør at § 5, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og
5, og at hvis der i regler fastsat i medfør heraf er henvist
til anderkendte standarder, anses sikkerhedskravet i § 3 for
opfyldt, hvis de fastsatte regler og de anerkendte standarder, som
reglerne henviser til, er fulgt.
Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at hvis anerkendte standarder som
nævnt i stk. 1 ikke anvendes eller kun anvendes delvist, skal
det kunne dokumenteres på hvilken måde,
sikkerhedskravet i § 3 er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge på dansk eller engelsk.
Stk. 2 indeholder et princip om frivillig
anvendelse af anerkendte standarder. Det vil sige, at den, der
udfører eller driver gasanlæg eller gasinstallationer
ikke skal være bundet til at anvende de anerkendte
standarder, der er henvist til i regler fastsat i medfør af
§ 5, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5.
Dermed skabes der en valgfrihed i forbindelse
med udførelse eller drift af gasanlæg og
gasinstallationer for f.eks. den enkelte projekterende og
udførende virksomhed. Det betyder, at f.eks. en
vvs-installatørvirksomhed kan vælge at udforme en
installation efter de regler, der er fastsat i
bekendtgørelser udstedt i medfør af § 5 og de
anerkendte standarder, der er henvist til i disse
bekendtgørelser og dermed leve op til sikkerhedskravet i
lovforslagets § 3. Fremfor at anvende de anerkendte
standarder, der er henvist til i regler fastsat i medfør af
§ 5, kan vvs-installatørvirksomheden vælge en
alternativ løsning, der giver et sikkerhedsniveau, som ikke
frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.
Gasinstallationen eller gasanlægget skal
have mindst samme sikkerhedsniveau, som den ville have, hvis den
var udført efter de anerkendte standarder, der er henvist
til i regler fastsat i medfør af § 5. En
forudsætning for denne fleksibilitet i valg af
installationsløsninger er, at den udførende
virksomhed dokumenterer, at sikkerhedskravet i § 3 er opfyldt.
Denne dokumentation vil skulle indberettes i det digitale
indberetningssystem, som Sikkerhedsstyrelsen har til hensigt at
udvikle i forbindelse med implementeringen af det nye
regelsæt.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at
dokumentationen skal være på dansk eller engelsk.
Baggrunden herfor er Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at kunne
føre kontrol på baggrund af de indberettede
oplysninger, hvilket kræver, at dokumentationen foreligger
på et forståeligt sprog. Derudover kan
installationsejeren have brug for at kunne anvende dokumentationen
ved fremtidigt arbejde på gasanlægget eller
gasinstallationen, hvilket begrunder kravet om, at dokumentationen
er på enten dansk eller engelsk.
Det foreslås i stk.
3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
dokumentation efter stk. 2. Det er hensigten, at bemyndigelsen
blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
hvilken teknisk dokumentation, der skal udarbejdes for at
dokumentere, at sikkerhedskravet er opfyldt i tilfælde, hvor
der ikke anvendes de anerkendte standarder, der er henvist til i
regler fastsat i medfør af § 5.
Den påkrævede dokumentation kan
f.eks. være tegninger, testresultater, beregninger og anden
dokumentation for, at installationen lever op til
sikkerhedskravet.
Dokumentationskravene vil fremgå af
bekendtgørelserne, der udstedes i medfør af denne
lov.
Til §
8
Som noget nyt foreslås det i stk. 1, at den, der fremstiller eller
indfører gasmateriel, der ikke er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 om
apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/142/EF, skal følge regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Er der i regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, henvist til
anerkendte standarder, anses sikkerhedskravet i § 4 for
opfyldt, hvis de fastsatte regler og de anerkendte standarder, som
reglerne henviser til, er fulgt.
Det betyder, at en fabrikant kan vælge
at fremstille gasmateriel efter regler fastsat i medfør af
§ 5 og de anerkendte standarder, der her er henvist til,
hvorefter sikkerhedskravet i lovforslagets § 4 vil blive anset
for opfyldt. Når fabrikanten ikke er hjemmehørende i
Danmark, anses den, der indfører gasmateriel til Danmark,
for at være fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser
som fabrikanten.
Det foreslås ligeledes som noget nyt i
stk. 2, at hvis anerkendte standarder
som nævnt i stk. 1 ikke anvendes eller kun anvendes delvist,
skal det dokumenteres på hvilken måde, sikkerhedskravet
i § 4 er opfyldt. Dokumentationen skal foreligge på
dansk eller engelsk.
I stk. 2 foreslås indført et
princip om, at den, der fremstiller eller indfører
gasmateriel til Danmark ikke skal være bundet af at anvende
de anerkendte standarder, der er henvist til i regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Dermed skabes en
valgfrihed i forhold til fremstilling eller indførsel af
gasmateriel, så længe gasmateriellet har et
sikkerhedsniveau, der ikke frembyder fare for personer, husdyr
eller ejendom. Gasmateriellet skal have mindst samme
sikkerhedsniveau, som det ville have, hvis det var fremstillet
efter de anerkendte standarder, der er henvist til i regler fastsat
i medfør af § 5. En forudsætning for
fleksibilitet i valg af fremstillingsmetode er, at den, der
fremstiller eller indfører gasmateriellet, skal dokumentere,
at sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt.
Baggrunden for kravet i stk. 2 om, at
dokumentationen skal være på enten dansk eller engelsk
er hensynet til Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at kunne
føre kontrol, hvilket kræver, at dokumentationen
foreligger på et forståeligt sprog.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om dokumentation efter stk.
2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen blandt
andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken
teknisk dokumentation der skal udarbejdes for at dokumentere, at
sikkerhedskravet i lovforslagets § 4 er opfyldt i
tilfælde, hvor der ikke anvendes de anerkendte standarder,
der er henvist til i regler fastsat i medfør af §
5.
Det påkrævede dokumentation kan
f.eks. være tegninger, testrapporter og lignende
dokumentation, der viser, at gasmateriellet lever op til
sikkerhedskravet.
Dokumentationskravene vil fremgå af
bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af denne lovs
§ 5, stk. 1, nr. 3.
Til §
9
Det foreslås som noget nyt stk. 1, at ejeren eller brugeren af et
anlæg er ansvarlig for, at anlægget overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1, samt
sikkerhedskravet i § 3.
Den foreslåede bestemmelse
pålægger ejeren eller brugeren af et anlæg et
generelt ansvar for, at anlægget overholder de
sikkerhedstekniske regler samt sikkerhedskravet. Ansvaret for
gasanlægget placeres på det mest naturlige
ansvarssubjekt, nemlig ejeren eller brugeren af anlægget. Det
er ejeren eller brugeren, der er nærmest til at bære
dette ansvar, ligesom det er ejeren eller brugeren, der har bedst
mulighed for at få lovliggjort anlægget, såfremt
anlægget ikke overholder regler fastsat i medfør af
lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, samt sikkerhedskravet i
lovforslagets § 3.
Det foreslås i stk.
2, at ejeren eller brugeren af et gasanlæg er
ansvarlig for, at anlægget drives og vedligeholdes
forsvarligt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 1. Ejeren eller brugeren af et
gasanlæg skal endvidere lade fejl og mangler afhjælpe
snarest muligt samt hurtigst muligt træffe foranstaltninger
for at hindre, at fejl og mangler kan foranledige fare, jf. §
3.
At ejeren eller brugeren af et gasanlæg
skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt betyder, at
ejeren eller brugeren ved konstatering af en fejl eller mangel skal
rette henvendelse til en relevant gasfaglig virksomhed med henblik
på at få fejlen eller manglen udbedret. At ejeren eller
brugeren af et gasanlæg hurtigst muligt skal træffe
foranstaltninger for at hindre, at fejl og mangler kan foranledige
fare, indebærer, at ejeren eller brugeren ved mistanke om
potentiel fare straks skal rette henvendelse til en relevant
gasfaglig virksomhed med henblik på at afværge faren.
Med relevant gasfaglig virksomhed forstås en virksomhed, der
besidder den fornødne kompetence og viden om den specifikke
anlægstype. Det kan ud over en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed eller en virksomhed med
virksomhedsgodkendelse på gasområdet være en
rådgivende virksomhed eller en servicevirksomhed.
Ligesom det er ejeren eller brugeren, der har
ansvaret for anlægget, er det ligeledes ejeren eller
brugeren, der har vedligeholdelsespligten efter det
foreslåede stk. 2. Dette begrundes med, at ejeren eller
brugeren er nærmest til at have dette ansvar. Forpligtelsen
påhviler brugeren, f.eks. hvis brugeren er lejer, og denne
har pligt til at vedligeholde gasanlægget eller har mulighed
for at opdage fejl og mangler ved gasanlægget.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at ejeren eller brugeren af et
gasanlæg skal udvise omhu med hensyn til at afværge, at
anlægget udsættes for overlast.
At ejer eller brugere skal udvise omhu
betyder, at ejer eller bruger skal reagere på hændelser
og faresignaler, som opleves i forbindelse med den daglige
drift.
Til §
10
I henhold til gasreglementets afsnit A-2 om
gasinstallationer hos den almindelige forbruger, afsnit B-3 om
flaskegasinstallationer i skurvogne og campingvogne m.v. og afsnit
B-5 om flaskegasinstallationer i bolig- og fritidssektoren,
midlertidige flaskegasinstallationer til festivaler og lignende,
mindre erhverv og flaskegasinstallationer til undervisningsbrug, er
ejeren eller brugeren ansvarlig for installationens korrekte drift
og vedligeholdelse. Eksempelvis er ejeren eller brugeren af
gasudstyr i campingvogne forpligtet til at sikre, at
gasinstallationen er i orden.
Installation, inspektion og service på
disse installationer må dog kun udføres af
virksomheder, der enten har opnået autorisation som
vvs-installatørvirksomhed eller godkendelse som kompetent
virksomhed inden for området.
Det foreslås, at en ny bestemmelse
pålægger ejeren eller brugeren af en installation et
generelt ansvar for, at installationen overholder de
sikkerhedstekniske regler samt sikkerhedskravet.
Det foreslås derfor i stk. 1, at ejeren eller brugeren af en
installation er ansvarlig for, at installationen overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 2, samt
sikkerhedskravet i § 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1
medfører, at det er ejeren eller brugeren af en
gasinstallation, der skal sørge for, at installationen
overholder regler fastsat i medfør af lovforslagets §
5, stk. 1, nr. 2, og sikkerhedskravet i lovforslagets § 3.
Bestemmelsen lægger dermed ansvaret for gasinstallationen
på det mest naturlige ansvarssubjekt, nemlig ejeren eller
brugeren af installationen. Det er ejeren eller brugeren, der er
nærmest til at bære dette ansvar, ligesom det er ejeren
eller brugeren, der har bedst mulighed for at få lovliggjort
installationen, såfremt den ikke overholder regler fastsat i
medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, samt
sikkerhedskravet i lovforslagets § 3.
Det fremgår af gasreglementets afsnit A,
B-3 og B-5, at ejeren eller brugeren er ansvarlig for
installationens tilstand og vedligeholdelse, og at ejeren eller
brugeren omgående skal lade konstaterede fejl og mangler
afhjælpe.
Det foreslås i stk.
2, at ejeren eller brugeren af en gasinstallation er
ansvarlig for, at installationen drives og vedligeholdes
forsvarligt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 2. Ejeren eller brugeren af en
gasinstallation skal endvidere lade fejl og mangler afhjælpe
snarest muligt samt hurtigst muligt træffe foranstaltninger
for at hindre, at fejl og mangler kan foranledige fare, jf. §
3.
At ejeren eller brugeren af en gasinstallation
skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt betyder, at
ejeren eller brugeren ved konstatering af en fejl eller mangel skal
rette henvendelse til en virksomhed med virksomhedsgodkendelse
på gasområdet eller en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed med henblik på at få
fejlen eller manglen udbedret. At ejeren eller brugeren af en
gasinstallation hurtigst muligt skal træffe foranstaltninger
for at hindre, at fejl og mangler kan foranledige fare,
indebærer, at ejeren eller brugeren ved mistanke om mulig
fare straks skal rette henvendelse til en virksomhed med
virksomhedsgodkendelse på gasområdet eller en
autoriseret vvs-installatørvirksomhed.
Ligesom det er ejeren eller brugeren, der har
ansvaret for installationen, er det ligeledes ejeren eller
brugeren, der har vedligeholdelsespligten, da denne er
nærmest til at have dette ansvar. Ejeren eller brugeren er
samtidig den nærmeste til at drive installationen forsvarligt
og i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af dette
lovforslag. Ejeren eller brugeren skal således sikre, at
gasforsyningen afbrydes ved mistanke om gasudslip eller en anden
potentielt farlig situation.
Både forpligtelsen til at drive
installationen og vedligeholde den påhviler brugeren, f.eks.
lejeren, hvis det er lejeren, der har fået overdraget disse
pligter, eller hvis det er lejeren, der har mulighed for at opdage
fejl og mangler.
Det foreslås i stk.
3, at ejeren eller brugeren af en gasinstallation skal
udvise omhu med hensyn til at afværge, at installationen
udsættes for overlast.
At ejer eller brugere skal udvise omhu
betyder, at ejer eller bruger reagerer på hændelser og
faresignaler, som opleves i forbindelse med den daglige brug af
installationen.
Forpligtelsen til at udvise omhu med hensyn
til at afværge, at installationen udsættes for
overlast, påhviler ejeren af installationen. Hvis ejeren ikke
selv er bruger af installationen, påhviler forpligtelsen
brugeren, f.eks. lejeren.
Ejeren eller brugeren skal f.eks. sørge
for, at installationen ikke udsættes for mekanisk eller
termisk overlast, eksempelvis ved slag på gasrør eller
ved sollys på en flaskegasslange.
Til §
11
Som noget nyt foreslås det i § 11, at gasdistributionsselskaber ikke,
som betingelse for levering af gas til forbrugerne, må stille
strengere sikkerhedskrav end dem, der følger af regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
forbrugerne ikke udsættes for strengere krav end andre
forbrugere, der får leveret gas fra et andet
gasdistributionsselskab. Endvidere har bestemmelsen til hensigt at
hindre markedshindringer i strid med reglerne om det frie
marked.
Bestemmelsen gælder ikke situationer,
hvor der indgås aftale mellem ejeren af gasdistributionsnet
og en leverandør, der skal levere gas ind på nettet,
men udelukkende situationer, hvor gas leveres til forbrugere.
Til §
12
I den gældende lov om gasinstallationer
og gasmateriel er det i § 16 fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
varetager kontrol og tilsyn med gasinstallationer og gasmateriel
for at overvåge den sikkerhedstekniske tilstand ved
installationerne. Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen har det
overordnede ansvar for den sikkerhedstekniske tilstand med
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel.
Sikkerhedsstyrelsen varetager markedsovervågningen på
gasområdet og fører tilsyn med gasmateriel og visse
anlægstyper. Efter § 23 i den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel fører godkendte
gasleverandører tilsyn med gasinstallationer og visse andre
anlægstyper inden for naturgas-, bygas- og
flaskegasområderne. Der er tale om et samarbejde med
gasdistributionsselskaberne, som også fremadrettet forventes
videreført. Gasdistributionsselskaberne er i
udførelsen af tilsynsopgaver underlagt krav, der er fastsat
af Sikkerhedsstyrelsen i gasreglementet. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4.
Ud fra ønsket om at modernisere og
forenkle reguleringen på gasområdet foreslås det
i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen
fører kontrol med, at denne lov og regler fastsat i
medfør heraf overholdes.
Som myndighed på området for
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, er det centralt,
at Sikkerhedsstyrelsen kan udøve kontrol på alle
områder omfattet af lovforslaget.
Kontrol skal forstås i en bred
sammenhæng, hvorunder tilsyn, markedskontrol og
markedsovervågning kan rummes. Kontrol kan således
være både dokumentkontrol og fysiske tilsyn. Med
bestemmelsen tilsigtes det, at Sikkerhedsstyrelsen ikke er
begrænset i den måde, Sikkerhedsstyrelsen fører
kontrol på.
Med lovforslaget lægges der op til, at
Sikkerhedsstyrelsens kontrol i højere grad vil være
baseret på data. Dette vil medføre en mere effektiv
kontrol, da ressourcerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er
lav, eller risikoen er størst. Se nærmere herom i
afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 13.
I henhold til § 19, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, skal ejere
og brugere af gasinstallationer, fabrikanter og forhandlere samt
installatører efter anmodning meddele alle oplysninger, som
er nødvendige for udførelse af de tilsynsopgaver, der
er omfattet af loven.
Bestemmelsen foreslås videreført
i stk. 2, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen
kan kræve at få meddelt alle de oplysninger, der er
nødvendige for udførelse af kontrollen efter stk. 1.
Gasdistributionsselskaber, der udfører kontrol efter §
24, kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er
nødvendige for udførelse af kontrollen.
Oplysningerne kan blandt andet fås ved
henvendelse til gasdistributionsselskaber, virksomheder eller
personer, der projekterer, driver, servicerer eller udfører
gasanlæg eller gasinstallationer, ejere og brugere af
gasanlæg eller gasinstallationer samt alle led i
omsætningen af gasmateriel.
Oplysningspligten er af væsentlig
betydning for, at Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaber
kan udføre en effektiv kontrol. Vurderingen af hvilke
oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med en kontrol, vil
altid blive foretaget ud fra en proportionalitetsbetragtning.
F.eks. kan det være ejeren, brugeren,
installatørvirksomheden eller andre relevante
erhvervsdrivende, der ligger inde med oplysninger, som
Sikkerhedsstyrelsen eller gasdistributionsselskabet skal bruge for
at kunne føre kontrol. Det kan også være den,
der fremstiller gasmateriel eller dennes repræsentanter.
Gasdistributionsselskaberne har behov for
oplysninger som f.eks. installationens adresse, hvem der har
udført en installation og hvilken type installation, der er
tale om. Oplysningspligten kan ikke anvendes til at indhente
oplysninger, der er uvedkommende for kontrollen efter § 24,
herunder oplysninger til brug for kommerciel virksomhed.
I overensstemmelse med retssikkerhedslovens
§ 10, stk. 1, finder oplysningspligten ikke anvendelse i
forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om,
at en enkeltperson eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse. Dette gælder også i forhold til
gasdistributionsselskabernes udførelse af opgaver på
vegne af Sikkerhedsstyrelsen i henhold til lovforslagets § 24,
stk. 1.
Til §
13
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen i
kontroløjemed kan foretage registersamkøring af
oplysninger fra egne registre og offentligt tilgængelige
oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Sikkerhedsstyrelsen kan som udgangspunkt for
risikobaseret kontrol foretage registersamkøring af
oplysninger fra egne registre og offentligt tilgængelige
oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Bestemmelsen kan anvendes til at foretage
registersamkøring af offentligt tilgængelige
oplysninger fra andre myndigheder med Sikkerhedsstyrelsens egne
oplysninger indsamlet i forbindelse med styrelsens
kontrolaktiviteter. Der vil være tale om offentligt
tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom
oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), oplysninger
fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger fra
Fødevarestyrelsens og Arbejdstilsynets smileyordninger.
Hermed får Sikkerhedsstyrelsen adgang til at anvende stamdata
om virksomheder, bygninger og boliger i Danmark samt data fra
kontrolbesøg, hvor fokus blandt andet har været
teknisk vedligehold og risici.
I stk. 2
foreslås det som noget nyt, at Sikkerhedsstyrelsen i det
omfang det er af væsentlig betydning for kontrollen efter
§ 13, stk. 1, kan indhente ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger fra offentlige myndigheder med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed.
Bestemmelsen vil give Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at indhente ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger fra andre myndigheder med henblik på at
registersamkøre disse med de oplysninger, som allerede
indgår i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel.
Formålet hermed er at kvalificere risikobilledet,
således at Sikkerhedsstyrelsen bliver i stand til mere
præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil
være mest effektive og proportionale på et givent
område.
I stk. 3
foreslås det som noget nyt, at Sikkerhedsstyrelsen i det
omfang det er af væsentlig betydning for kontrollen efter
§ 12, stk. 1, kan indhente ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger fra godkendte gasdistributionsselskaber, som
selskaberne har indhentet i forbindelse med den sikkerhedstekniske
overvågning, jf. § 24, med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed.
Det foreslås, at muligheden for at
indhente og registersamkøre ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger alene skal anvendes i de
tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med gasanlæg, gasinstallationer
og gasmateriel. En samkøring af oplysninger i
Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske under
hensyntagen til de særlige regler i
databeskyttelseslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i
de almindelige bemærkninger.
Til §
14
I henhold til § 19, stk. 2, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel har
Sikkerhedsstyrelsen, hvis der er formodet risiko for farlige
gasinstallationer eller gasmateriel, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme og lokaliteter, hvor der forhandles, oplagres
eller benyttes gasinstallationer og gasmateriel.
Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere bemyndige et kontrolorgan til at
have tilsvarende adgang.
Det foreslås i stk.
1, at Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaber, jf.
§ 24, til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og
lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for
gennemførelse af kontrol efter denne lov.
Det foreslås, at der sker en mindre
udvidelse af Sikkerhedsstyrelsens og gasdistributionsselskabernes
adgang uden retskendelse i forhold til den rækkevidde, den
gældende bestemmelse om adgang uden retskendelse har. Det
betyder, at Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne til
enhver tid kan få adgang til offentlige og private ejendomme
og lokaliteter.
For at Sikkerhedsstyrelsen og
gasdistributionsselskaberne kan føre en effektiv kontrol, er
det nødvendigt at få adgang til steder, hvor
Sikkerhedsstyrelsen eller gasdistributionsselskaberne ikke på
forhånd ved, at der er farlige anlæg eller
installationer eller farligt materiel for på den måde
at indsamle viden om, hvor der kan være farlige anlæg
eller installationer eller farligt materiel og derigennem
tilrettelægge kontrollen så effektivt som muligt. Om
det er nødvendigt at få adgang til offentlige og
private ejendomme og lokaliteter beror blandt andet på, om
Sikkerhedsstyrelsen eller gasdistributionsselskabet kan få
tilstrækkelige oplysninger til brug for en kontrol på
anden måde. Det kan f.eks. være, hvis oplysningerne
frivilligt indsendes eller kan indhentes på lokaliteter, der
ikke kræver særlig adgang. Hvordan kontrollen
udføres mest effektivt og mindst indgribende indgår i
vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig. Der
er her tale om en proportionalitetsafvejning.
Anvendelsesområdet for den
foreslåede bestemmelse er ligeledes udvidet i forhold til, at
den ikke som den nugældende bestemmelse er begrænset
til at omfatte offentlige og private ejendomme og lokaliteter, hvor
der fremstilles, forhandles, oplagres, benyttes eller serviceres
gasinstallationer og gasmateriel. Bestemmelsen foreslås
udvidet til at omfatte alle offentlige og private ejendomme og
lokaliteter. Bestemmelsen vil typisk blive anvendt i forbindelse
med kontrolbesøg hos ejere eller brugere af gasanlæg
og gasinstallationer samt hos virksomheder, der fremstiller
gasmateriel, deres repræsentanter eller ved
kontrolbesøg i baglokaler hos forhandlere. I helt
særegne tilfælde vil bestemmelsen kunne anvendes til at
håndhæve lovforslagets § 17, stk. 2.
Anvendelsen af stk. 1 sker under hensyntagen
til bestemmelserne i retssikkerhedsloven.
Det vil desuden fremgå af reglerne
fastsat i medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4,
hvordan gasdistributionsselskaberne skal legitimere sig ved
udførelse af opgaver efter § 24.
Det foreslås som noget nyt fastsat i
stk. 2, at politiet om fornødent
yder Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne
bistand.
Dette kan f.eks. kan være aktuelt i en
situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen eller gasdistributionsselskabet
nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der
kan i sådanne tilfælde være behov for, at
politiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.
Til §
15
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, nr. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan
påbyde ejeren eller brugeren af et gasanlæg, at der
skal foretages eftersyn af hele eller dele af anlægget af en
relevant gasfaglig virksomhed.
Med relevant gasfaglig virksomhed
forstås en virksomhed, der besidder den fornødne
kompetence og viden om den specifikke anlægstype. Det kan ud
over en autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller en
virksomhed med virksomhedsgodkendelse på gasområdet
være en rådgivende virksomhed eller en
servicevirksomhed. Der er således ikke krav om, at en
relevant gasfaglig virksomhed er autoriseret eller
virksomhedsgodkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen vil både være
relevant at anvende i de situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har
været på kontrolbesøg og i de situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen har grund til at tro, at et gasanlæg er
farligt, men hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke selv har konstateret
alle konkrete fejl og mangler. Det kan eksempelvis være i den
situation, hvor en del af et gasanlæg, f.eks. et gaslager, er
blevet kontrolleret, og der er fundet fejl på lageret.
Såfremt det er sandsynligt, at den konstaterede fejl vil
forekomme på øvrige gaslagre, eller hvis
gasanlægget i øvrigt er i dårlig stand, kan et
eftersyn af gasanlægget være påkrævet med
henblik på at afværge faren ved gasanlægget.
Et påbud om, at der skal foretages
eftersyn vil oftest blive meddelt den, der ejer et gasanlæg.
Det kan dog ud fra en konkret vurdering, f.eks. i
erhvervslejemål, være relevant at meddele
påbuddet til brugeren af anlægget.
Det foreslås i stk.
1, nr. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren
eller brugeren af et gasanlæg, at der skal foretages
ændring af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en
sikkerhedsmæssig risiko.
Bestemmelsen giver Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at gribe ind, hvor der ikke er tale om fejl og
mangler, men hvor anvendelsen af anlægget kan medføre
fare for personer, husdyr og ejendom. Der kan f.eks. meddeles
påbud om opsætning af ekstra sikkerhedsanordninger som
en gasdetektor eller sikkerhedsventil eller ombygning af
anlægget.
Det foreslås i stk.
1, nr. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren
eller brugeren af et gasanlæg, at der skal udbedres fejl og
mangler ved anlægget.
Bestemmelsen vil f.eks. være relevant at
anvende i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har været
på kontrolbesøg og konstateret fejl og mangler ved
gasanlægget, eller hvor en relevant gasfaglig virksomhed har
konstateret fejl og mangler ved gasanlægget. Det kan dog ud
fra en konkret vurdering, f.eks. i erhvervslejemål,
være relevant at meddele påbuddet til brugeren af
anlægget.
Det foreslås i stk.
2, at omkostninger forbundet med efterkommelse af
påbud efter stk. 1 er for ejers eller brugers egen
regning.
Ejeren eller brugeren af et gasanlæg har
efter lovforslagets § 3 et ansvar for, at gasanlægget
udføres og drives på en sådan måde, at det
ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom. Påbud
efter stk. 1 gives alene i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen
har grund til at tro, at gasanlægget kan forvolde fare. I
overensstemmelse med lovforslagets § 3 er det derfor
også ejeren eller brugeren, der skal afholde de udgifter, som
forbindes med påbud efter stk. 1. Samtidigt sikres det, at
den, der f.eks. foretager eftersyn efter stk. 1, nr. 1, er sikret
omkostningsdækning for det udførte arbejde.
Til §
16
Det fremgår af § 17, nr. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan give påbud til en ejer eller bruger
af en gasinstallation om at få foretaget eftersyn af en
gasinstallation.
Det foreslås i stk.
1, nr. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren
eller brugeren af en gasinstallation at få foretaget eftersyn
af hele eller dele af installationen af en virksomhed med
virksomhedsgodkendelse eller en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed. Det svarer til en
videreførelse af § 17, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel.
Lovforslagets § 16, stk. 1, nr. 1, er den
mindst indgribende påbudsmulighed, Sikkerhedsstyrelsen har i
forhold til gasinstallationer.
Bestemmelsen vil både være
relevant at anvende i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har
været på kontrolbesøg og i situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen har grund til at tro, at en gasinstallation er
farlig, men hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke selv har konstateret
konkrete fejl og mangler. Det kan f.eks. være i situationer,
hvor Sikkerhedsstyrelsen har foretaget kontrol i en enkelt
lejlighed i en boligforening, og hvor det er sandsynligt, at en
konstateret fejl i den ene lejlighed vil forekomme i samtlige af
boligforeningens lejligheder.
Et påbud om at lade foretage eftersyn
vil oftest blive meddelt den, der ejer gasinstallationen. Det vil
dog ud fra en konkret vurdering, f.eks. i erhvervslejemål,
være relevant at meddele påbuddet til brugeren af
installationen.
Ligeledes fremgår det af § 17, nr.
1, i den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan give påbud om at få foretaget
en ændring af en gasinstallation, såfremt der
foreligger en sikkerhedsmæssig risiko ved benyttelse af
installationen.
Det foreslås i stk.
1, nr. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren
eller brugeren af en gasinstallation at foretage ændring af
installationen, hvis der ved anvendelsen er en
sikkerhedsmæssig risiko. Det svarer til en
videreførelse af § 17, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel.
Det fremgår af § 17, nr. 2, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan give påbud til en ejer eller bruger
af en gasinstallation om udbedring af sikkerhedsmæssige fejl
og mangler ved installationen inden for en angivet tidsfrist.
Det foreslås i stk.
1, nr. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren
eller brugeren af en gasinstallation, at der skal udbedres fejl og
mangler ved installationen. Det svarer til en videreførelse
af § 17, stk. 2, i den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel.
Bestemmelsen vil f.eks. være relevant at
anvende i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har været
på kontrolbesøg og konstateret fejl og mangler ved en
gasinstallation eller i de situationer, hvor en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed eller virksomhed med
virksomhedsgodkendelse på gasområdet har konstateret
fejl og mangler ved installationen. Det kan dog ud fra en konkret
vurdering, f.eks. i erhvervslejemål, være relevant at
meddele påbuddet til brugeren af installationen.
Det foreslås i stk.
2, at omkostninger forbundet med efterkommelse af
påbud efter stk. 1 er for ejers eller brugers egen
regning.
Ejeren eller brugeren af en gasinstallation
har efter lovforslagets § 3 et ansvar for, at
gasinstallationen udføres og drives på en sådan
måde, at det ikke frembyder fare for personer, husdyr eller
ejendom. Påbud efter stk. 1 gives alene i tilfælde,
hvor Sikkerhedsstyrelsen har grund til at tro, at gasinstallationen
kan forvolde fare. I overensstemmelse med lovforslagets § 3 er
det derfor også ejeren eller brugeren, der skal afholde de
udgifter, som forbindes med påbud efter stk. 1. Samtidigt
sikres det, at den, der f.eks. foretager eftersyn efter stk. 1, nr.
1, er sikret omkostningsdækning for det udførte
arbejde.
Til §
17
Det fremgår af § 17, nr. 3, 1.
pkt., i den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel,
at Sikkerhedsstyrelsen kan nedlægge forbud imod brugen af en
gasinstallation eller af gasmateriel, der ikke opfylder
gasreglementets bestemmelser, eller som kan karakteriseres som
sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.
Det foreslås i stk. 1, at
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde ejeren eller brugeren at anvende
gasanlæg eller gasinstallationer, der ikke overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller
sikkerhedskravet i § 3.
Lovforslagets stk. 1 er Sikkerhedsstyrelsens
mest indgribende foranstaltning over for gasanlæg og
gasinstallationer. Forbudsmuligheden kan f.eks. anvendes i
situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at et
anlæg eller en gasinstallation ikke overholder regler fastsat
i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, eller
sikkerhedskravet i § 3. Den vil også kunne anvendes i
situationer, hvor der er et behov for at forbyde brug af en
installation i en periode, indtil et påbud om udbedring af
fejl og mangler er efterkommet.
I henhold til § 17, nr. 3, 2. pkt., i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan
Sikkerhedsstyrelsen lade gasforsyningen til den
pågældende installation afbryde eller give påbud
til vedkommende gasleverandør om at foretage afbrydelse,
såfremt Sikkerhedsstyrelsen finder det nødvendigt for
at sikre overholdelse af forbuddet.
Det foreslås i stk.
2, at hvis et forbud efter stk. 1 overtrædes, kan
Sikkerhedsstyrelsen lade gasforsyningen til anlægget eller
installationen afbryde, og at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde,
at anlægget nedlukkes, eller at gasdistributionsselskabet
afbryder gasforsyningen, hvis stk. 1 overtrædes.
Hvis et forbud, der er meddelt efter
forslagets § 17, stk. 1, ikke overholdes, kan det have
alvorlige konsekvenser. Det kan derfor være nødvendigt
at få afbrudt gasforsyningen til en gasinstallation eller et
gasanlæg. Det vil især være nødvendigt i
tilfælde, hvor det farlige anlæg eller den farlige
installation er tilgængelig for mange, eller der er tale om
overhængende fare. Sikkerhedsstyrelsen har derfor behov for
at kunne give påbud til den, der distribuerer gas, om at
foretage afbrydelse.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve omkostninger til afbrydelse af gasforsyningen
refunderet af den, der har fået meddelt et forbud efter stk.
1.
Sikkerhedsstyrelsen afholder i første
omgang omkostningerne til afbrydelse. Sikkerhedsstyrelsen kan
efterfølgende anmode om at få refunderet udgiften af
den, der har overtrådt et forbud, hvis denne er direkte
årsag til, at Sikkerhedsstyrelsen bliver pålagt
omkostninger i forbindelse med afbrydelse.
Til §
18
I henhold til § 19, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel skal
forhandlere og importører af gasmateriel efter anmodning
stille gasmateriel til rådighed for Sikkerhedsstyrelsens
sikkerhedsmæssige undersøgelser efter konkret
anmodning.
Det foreslås i stk.
1, at Sikkerhedsstyrelsen uden betaling kan udtage
gasmateriel til brug for kontrollen efter § 12, stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at det er
hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at
udtage gasmateriel til brug for kontrollen udvides til at omfatte
alle led fra fabrikant til forbruger.
Det er hensigten med bestemmelsen, at
Sikkerhedsstyrelsen kan udtage et eller flere eksemplarer af
materiellet alt efter behov som led i den sikkerhedstekniske
overvågning. I de fleste tilfælde vil bestemmelsen
blive anvendt til at udtage gasmateriel fra et salgssted på
baggrund af en datedrevet risikomodel. Sikkerhedsstyrelsen
kvitterer for udtagne eksemplarer. Eksemplarer kan udtages enten
med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen selv foretager kontrol
af materiellet, eller at Sikkerhedsstyrelsen sender materiellet til
test på et eksternt laboratorium. Der skal til enhver tid
være et formål med udtagelsen og en saglig grund til at
udtage materiellet.
Udgangspunktet er, at gasmateriellet så
vidt muligt tilbageleveres efter test. Sikkerhedsstyrelsen kan dog
have behov for at tilbageholde materiellet til brug som bevis i en
eventuel retssag. Materiellet kan også være så
beskadiget efter prøvning, at det bliver kasseret.
Ønsker den erhvervsdrivende beskadiget gasmateriel
tilbageleveret, vil dette dog også være muligt. Den
erhvervsdrivende kan dog ikke i alle situationer forvente, at
tilbagelevering vil ske, hvis materiellet er gået til grunde
under prøvningen. Samme princip gælder efter
produktsikkerhedsloven § 17, stk. 1.
Derudover kan bestemmelsen finde anvendelse,
hvor gasmateriel kan være årsag til en ulykke i
eksempelvist et privat hjem eller en erhvervsvirksomhed. I den
forbindelse vil Sikkerhedsstyrelsen have mulighed for at udtage
materiellet fra ulykkesstedet til test, for at undersøge om
der er en fejl ved selve materiellet, eller om der er tale om
ukorrekt anvendelse af materiellet.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 1. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen kan
foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af
gasmateriel udtaget i medfør af stk. 1.
I henhold til § 24, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan
erhvervsministeren fastsætte regler om betaling af
omkostninger forbundet med Sikkerhedsstyrelsens tilsyn og kontrol
efter §§ 16-19. Denne bestemmelse er anvendt til at
fastsætte krav om betaling af omkostninger i forbindelse med
tilsyn og kontrol af gasinstallationer. Det fremgår
således af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1048
af 8. december 2003, at hvor Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med
markedskontrol eller behandling af sager med fejl ved gasmateriel
konstaterer, at materiellet er ulovligt, eller hvis lovlighed ikke
kan dokumenteres, er fabrikanten, importøren eller
forhandleren, uanset bestemmelsen i § 1, forpligtet til at
betale Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved kontrollen og
sagsbehandlingen og eventuel tilbagekaldelse af gasmateriellet.
Det foreslås i stk.
2, 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve
omkostninger ved eksterne tekniske undersøgelser refunderet
af den, som i forbindelse med undersøgelsen får
meddelt et påbud eller et forbud efter § 19 eller §
20, stk. 1 eller 2, eller bliver pålagt en foranstaltning
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426
om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/142/EF.
Den foreslåede bestemmelse indeholder
hjemmel til omkostningsdækning ved tekniske
undersøgelser af gasmateriel, der er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 om
apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/142/EF, og gasmateriel, der ikke
er omfattet af gasapparatforordningen.
Det foreslås, at fremfor at
omkostningerne ved kontrollen altid kan overvæltes på
et led i omsætningen, herunder fabrikanten, importøren
eller distributøren, når materiellet er farligt, kan
det fremover kun ske, når der er meddelt påbud eller et
forbud. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at det er
hensigtsmæssigt, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der i
udgangspunktet afholder omkostningerne til eksterne tekniske
undersøgelser, der skønnes nødvendige for
afgørelsen af, om der skal foretages indgreb, og at
omkostningerne herefter kan overvæltes på den, der
får meddelt et påbud eller et forbud. Det
foreslås derfor, at det kun er den, der får meddelt et
påbud eller et forbud, der skal afholde omkostningerne, mens
omkostningerne til eksterne tekniske undersøgelser, der ikke
fører til et påbud eller forbud, dækkes af
Sikkerhedsstyrelsen. Baggrunden herfor er at opnå en
øget regelefterlevelse samt at ensrette reglerne med det
generelle produktsikkerhedsområde og
elsikkerhedsområdet, således at virksomheder behandles
ens, uanset hvilke regler deres produkter er omfattet af.
Efter den foreslåede bestemmelse er det
således ikke længere muligt at opkræve
omkostninger for udtagning, tilbagekaldelser, andre direkte
omkostninger eller et ekspeditionsgebyr. Ligeledes vil det ikke
være muligt at få omkostninger til tekniske
undersøgelser refunderet, når Sikkerhedsstyrelsen selv
undersøger produktet.
Til §
19
Som noget nyt foreslås det i § 19, at Sikkerhedsstyrelsen kan
påbyde, at der foretages afhjælpning af fejl og mangler
ved gasmateriel, der ikke overholder regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 3, eller sikkerhedskravet i § 4.
Muligheden for at påbyde
afhjælpning er mindre indgribende end et forbud efter
lovforslagets § 20, stk. 1. Det vil være relevant at
kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsbetragtning ikke findes hensigtsmæssigt at
forbyde f.eks. salg af gasmateriel, hvis fejlen kan afhjælpes
på en mindre indgribende måde.
Påbud om afhjælpning kan
både være relevant i forhold til gasmateriel, som
allerede er solgt til forbrugeren, og i forhold til gasmateriel,
som befinder sig i omsætningskæden.
Til §
20
Det fremgår af § 18, stk. 1, nr. 1,
i den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan nedlægge forbud imod salg,
udlevering, installation og brug af gasmateriel, der ikke opfylder
gasreglementets bestemmelser, eller hvis anvendelse indebærer
en sikkerhedsmæssig risiko.
Det foreslås i stk.
1, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde salg, udlevering,
installation eller brug af gasmateriel, der ikke overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, eller
sikkerhedskravet i § 4.
Ved salg forstås salg fra fysiske
butikker, internetbutikker, på markeder eller lignende med
fortjeneste for øje. Ved udlevering forstås, i
modsætning til salg, materiel, der ikke er solgt med
fortjeneste for øje, men som f.eks. er udleveret gratis.
Som ved den gældende lov kan et forbud
rette sig mod enhver, uanset om materiellet er solgt med
fortjeneste eller ikke. Der skelnes ikke mellem erhvervsdrivende og
private, da det f.eks. vil være relevant at kunne udstede et
salgsforbud over for en erhvervsdrivende, mens det er mere relevant
at udstede et brugsforbud over for en privat. Der kan træffes
samme forbud over for flere personer, hvis det findes
nødvendigt.
I overensstemmelse med det forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip bør der ikke bruges en mere
indgribende foranstaltning end nødvendigt for at opnå
formålet. Det vil altid være den, forbuddet er truffet
over for, der skal betale de udgifter, der kan være i
forbindelse med at efterkomme forbuddet.
Det vil komme an på en individuel
vurdering om forbuddet er overholdt. Det er Sikkerhedsstyrelsen,
der foretager denne vurdering.
Det fremgår af § 18, stk. 1, nr. 2,
i den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge fabrikanter og
forhandlere af gasmateriel omfattet af forbud efter nr. 1 at
tilbagekalde sådant materiel eller foretage ændringer i
gasmateriellet.
Det foreslås i stk.
2, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at gasmateriel,
der er omfattet af forbud efter stk. 1, trækkes tilbage fra
markedet, tilbagekaldes fra brugerne eller destrueres.
Den sidste og mest indgribende foranstaltning
er påbud om destruktion, idet et sådant påbud vil
have væsentlige økonomiske konsekvenser for den,
påbuddet rettes imod. Denne mulighed foreslås
indført som noget nyt, som svarende til § 20, stk. 1,
nr. 5, i lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed.
Foranstaltningen findes nødvendig i de sjældne
tilfælde, hvor ingen af de øvrige foranstaltninger
vurderes at være tilstrækkelige for at eliminere den
fare, som selve gasmateriellet udgør. Bestemmelsen kan
anvendes i en situation, hvor materiellet udgør en fare i
sig selv, hvorfor alene opbevaring heraf vil være til fare
for personer, husdyr eller ejendom.
Det foreslås i stk.
3, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at gasmateriel,
der er omfattet af forbud efter stk. 1, afmonteres.
Lovforslagets stk. 3 tænkes anvendt i
situationer, hvor f.eks. et forbud mod brug ikke er
tilstrækkeligt til at imødegå faren, men hvor
det findes nødvendigt med yderligere foranstaltninger som
afmontering af gasmateriellet.
Det foreslås i stk.
4, at efterkommes et påbud efter stk. 3 ikke, kan
Sikkerhedsstyrelsen foranstalte at gasmateriellet afmonteres, hvis
det er fast installeret. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve
omkostningen til afmonteringen refunderet af den, der har
fået meddelt et påbud efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil finde
anvendelse i en situation, hvor den, der har fået meddelt et
påbud efter lovforslagets stk. 3, ikke har efterkommet
påbuddet om afmontering. I det tilfælde vil
Sikkerhedsstyrelsen anmode en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed eller virksomhed med
virksomhedsgodkendelse på gasområdet om at afmontere
gasmateriellet. De omkostninger, som Sikkerhedsstyrelsen har
båret i den forbindelse, herunder som følge af
indledningsvist at have afholdt udgifter til afmonteringen af
gasmateriellet, kan kræves refunderet af den, der har
fået meddelt et påbud efter forslagets stk. 3.
Til §
21
Det fremgår af gasreglementets afsnit
C-10, punkt 2.6, at gasleverandøren skal følge de af
DGP, nu Sikkerhedsstyrelsen, udstukne retningslinjer afledt af den
samlede sikkerhedstekniske overvågning mellem DGP og
gasselskaberne, og skal i konkrete tilfælde foretage
særlige undersøgelser inden for deres
forsyningsområder. Gasdistributionsselskaberne bliver oplyst
om, hvilken type gasmateriel og hvilken type gasinstallation, der
er tale om, når gasdistributionsselskaberne modtager en
anmeldelse fra de udførende virksomheder.
Det foreslås i § 21, at Sikkerhedsstyrelsen kan
påbyde gasdistributionsselskaber at foretage
undersøgelser af gasinstallationer eller gasmateriel inden
for eget forsyningsområde, når det er
påkrævet ud fra den samlede sikkerhedstekniske
overvågning. Det svarer til en videreførelse af
gasreglementets afsnit C-10.
Bestemmelsen påtænkes anvendt i
forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens afklaring af et risikobillede,
hvor der er en formodning for et sikkerhedskritisk forhold.
Til §
22
Det foreslås som noget nyt i § 22, at Sikkerhedsstyrelsen kan
påbyde den, der har fået meddelt en dispensation med
vilkår efter lovforslagets § 6, stk. 1, at overholde
disse.
Det foreslås, at en
tilsidesættelse af vilkår i en dispensation efter
§ 6, stk. 1, bliver påbudsbelagt frem for strafbelagt.
Begrundelsen herfor er, at det sikkerhedsmæssigt er
ønskeligt, at dispensationen med vilkår overholdes,
hvorfor Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at det er mere
hensigtsmæssigt at anvende et påbud frem for at
strafsanktionere. Dermed får den, der har fået meddelt
en dispensation med vilkår, en mulighed for at rette op
på den manglende overholdelse af vilkårene for
dispensationen. Dermed vil det først blive aktuelt at
anmelde forholdet til politiet ved en overtrædelse af
påbuddet. En sådan fremgangsmetode vurderes af
Sikkerhedsstyrelsen for at være det mest effektive middel til
at få dispensationens vilkår overholdt.
Foruden påbuddet vil en dispensationen
kunne tilbagekaldes, hvis vilkårene overtrædes.
Til §
23
Det fremgår af § 19 a, 1. pkt., i
den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre forbud og påbud,
som er nedlagt efter reglerne i dette kapitel.
Det foreslås i stk.
1, at Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om faren
ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, når der
er meddelt et påbud eller forbud efter § 15, stk. 1,
§ 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19 eller § 20,
stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse giver
Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at offentliggøre alle
nødvendige oplysninger til identifikation af anlægget,
installationen eller materiellet. Offentliggørelsen skal
indeholde informationer, der er egnede til at identificere
anlægget, installationen eller materiellet, f.eks. en
beskrivelse eller et billede af det omhandlede anlæg,
installation eller materiel. I de tilfælde hvor det vil
være nødvendigt at oplyse om virksomheden, der f.eks.
har fremstillet gasmateriel, og denne virksomhed er en
enkeltmandsvirksomhed, kan offentliggørelsen berøre
personoplysninger. Offentliggørelsen kan ske på flere
måder, f.eks. ved at lægge oplysningerne på
internettet via Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside eller de sociale
medier. Det kan også være muligt at oplyse via aviser
eller andre medier.
Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kun kan
videregive oplysninger som omfattet af stk. 1, der har karakter af
forretningshemmeligheder, når det findes nødvendigt
for at beskytte forbrugernes sikkerhed. Den foreslåede
bestemmelse vil finde anvendelse i de helt særegne
situationer, hvor de oplysninger, der ikke kan betegnes som
forretningshemmeligheder, ikke vil være tilstrækkelige
til at sikre offentligheden mod en potentiel fare. Ved
Sikkerhedsstyrelsens konkrete vurdering af hvorvidt det er
nødvendigt at videregive sådanne oplysninger,
påhviler det Sikkerhedsstyrelsen at indhente en udtalelse fra
den berørte virksomhed. Udtalelsen vil indgå i
Sikkerhedsstyrelsens afvejning af på den ene side den
økonomiske betydning for virksomheden og på den anden
side forbrugernes sikkerhed. Hvis hensynet til forbrugernes
sikkerhed vejer tungere end beskyttelseshensynet til de
oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder, kan
oplysningerne videregives.
Det fremgår af § 19 a, 2. pkt., i
den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre meddelelser fra
Europa-Kommissionen om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre
lande. Bestemmelsen vil være relevant i de tilfælde,
hvor Sikkerhedsstyrelsen f.eks. får besked om, at der er
salgsforbud mod et farligt produkt i et andet medlemsland, og det
på den baggrund er nødvendigt at gøre
offentligheden opmærksom på farligheden ved dette
produkt.
Det foreslås i stk.
3, at Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre
meddelelser fra Europa-Kommissionen om ulovligt gasmateriel og
indgreb herimod i andrelande. Det svarer til en
videreførelse af § 19 a, 2. pkt., i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel.
Til §
24
I § 16 i den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel er det fastsat, at
Sikkerhedsstyrelsen varetager kontrol og tilsyn med
gasinstallationer og gasmateriel for at overvåge den
sikkerhedstekniske tilstand ved installationerne. I § 23 er
det fastsat, at gasleverandørerne skal føre tilsyn
med bestemmelserne i gasreglementet, jf. § 15, herunder tilsyn
med, hvorvidt arbejdets kvalitet og installationernes tilstand er
tilfredsstillende, og arbejdet er udført i overensstemmelse
med gasreglementet.
Det foreslås i stk.
1, at gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med
gasinstallationer og visse gasanlæg efter regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen er en indholdsmæssig
videreførelse af gældende ret. Det foreslås, at
der foretages en sproglig tilpasning i stk. 1 af hensyn til
ønsket om at modernisere og forenkle reguleringen på
gasområdet. Med lovforslaget vil gasdistributionsselskaberne
fortsat være forpligtet til at varetage myndighedsopgaver som
udførelse af kontrol med gasinstallationer og visse
gasanlæg samt sagsbehandling inden for eget
forsyningsområde. Ved visse gasanlæg forstås
gasdistributionsselskabernes egne gasledninger, herunder
stikledninger, som er omfattet af lovens
anvendelsesområde.
De nærmere regler for godkendelse af
gasdistributionsselskaberne og deres forpligtelser vil følge
af en bekendtgørelse, der udstedes i medfør af
lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4. Reglerne vil i et vist
omfang svare til de gældende regler i gasreglementets afsnit
C-10, hvori der stilles krav til eksempelvis
driftsovervågning og driftsopgaver. Endvidere vil
bekendtgørelsen fastsætte krav til udførelse af
tilsyn efter lovforslagets § 24, stk. 1, og hvordan
gasdistributionsselskaberne skal levere oplysninger til
Sikkerhedsstyrelsen, som de har indhentet i medfør af §
12, stk. 2, 2. pkt. Som følge af modernisering og
regelforenkling af gasområdet vil der være enkelte
justeringer af gasdistributionernes forpligtelser f.eks. i
forbindelse med tilrettelæggelse og udførelse af
tilsyn.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 4, og
§ 12.
Gasdistributionsselskaberne har i det
gældende gasreglement mulighed for at udstede påbud og
forbud. Med henblik på en tydeliggørelse af
gasdistributionsselskabernes kompetencer foreslås det i stk. 2, at gasdistributionsselskaber kan
udstede påbud eller forbud efter § 15, stk. 1, §
16, stk. 1, § 17, stk. 1, eller § 19. Herved
præciseres det, at når et gasdistributionsselskab
fører kontrol, jf. lovforslagets stk. 1, og konstaterer, at
en gasinstallation ikke opfylder de sikkerhedstekniske regler,
så har gasdistributionsselskabet eksempelvis mulighed for at
påbyde ejeren eller brugeren af en gasinstallation at
foretage ændring af installationen, hvis der ved anvendelsen
er en sikkerhedsmæssig risiko. Ligeledes kan
gasdistributionsselskabet forbyde brug af en gasinstallation, hvis
brugen af gasinstallationen er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig
efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1
eller 2, eller sikkerhedskravet i § 3.
Det følger af § 15, stk. 1, at
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af et
gasanlæg, at der foretages eftersyn af hele eller dele af
anlægget af en relevant gasfagligvirksomhed, at der foretages
ændring af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en
sikkerhedsmæssig risiko, og at der udbedres fejl og mangler
ved anlægget.
Det følger af § 16, stk. 1, at
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af en
gasinstallation, at der foretages eftersyn af hele eller dele af
installationen af en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på
gasområdet eller en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed, at der foretages ændring af
installationen, hvis der ved anvendelsen er en
sikkerhedsmæssig risiko, og at der udbedres fejl og mangler
ved installationen.
Det følger af § 17, stk. 1, at
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde ejeren eller brugeren at anvende
gasanlæg og gasinstallationer, der ikke overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller
sikkerhedskravet i § 3.
Det følger af § 19, at
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at der foretages
afhjælpning af fejl og mangler ved gasmateriel, der ikke
overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.
3, eller sikkerhedskravet i § 4.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 1, §
16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 19.
Som noget nyt foreslås det i stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse
med en godkendelse af et gasdistributionsselskab kan stille krav om
habilitet, om tekniske kvalifikationer og om ansvarsforsikring.
Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere stille krav om, at påbud
eller forbud indeholder oplysning om klageadgang, jf. § 30,
stk. 2.
Med habilitet menes, at Sikkerhedsstyrelsen
kan stille krav om, at gasdistributionsselskaber, jf. § stk.
1, ikke må varetage opgaver, der kan bringe deres habilitet i
fare. Gasdistributionsselskaber skal, såfremt selskabet
udfører opgaver, hvor der kan stilles
spørgsmålstegn ved habiliteten, følge de
anvisninger, der stilles af Sikkerhedsstyrelsen. Det kan f.eks.
være, hvis gasdistributionsselskabet samtidigt er bemyndiget
organ og dermed har andre interesser end den opgave, som selskabet
er pålagt at udføre i henhold til lovforslagets §
24, stk. 1. Bestemmelsen tænkes blandt andet anvendt til, at
Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med godkendelse af
gasdistributionsselskaber kan kræve, at de almindelige
forvaltningsretlige regler om habilitet følges.
Det vurderes at være
hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, at
Sikkerhedsstyrelsen ved godkendelse af et gasdistributionsselskab
også vil kunne stille krav om, at virksomheden tegner en
ansvarsforsikring, herunder at der stilles krav om en proportional
minimumsdækning efter selskabets forhold.
Som noget nyt foreslås det i stk. 4, at gasdistributionsselskaber efter
stk. 1, kan pålægges strafansvar efter straffelovens
§§ 152-152 f.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre,
at ansatte hos gasdistributionsselskaber efter stk. 1 er underlagt
tavshedspligt på lige fod med Sikkerhedsstyrelsens ansatte,
hvorved retssikkerheden for dem, kontrollen foregår hos,
bevares.
Til §
25
Det fremgår af § 21 i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
erhvervsministeren rådfører sig med Rådet for
El- og Gasteknisk Sikkerhed nedsat i henhold til elsikkerhedslovens
kapitel 5 om den sikkerhedstekniske udvikling på
gasområdet.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 525 af
29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven).
Det foreslås i § 25, at erhvervsministeren
rådfører sig med Rådet for El- og Gasteknisk
Sikkerhed, nedsat i henhold til elsikkerhedslovens kapitel 5, om
den sikkerhedstekniske udvikling på gasområdet.
Bestemmelsen er en videreførelse af
§ 21 i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Det er intentionen, at Rådets opgave er
at holde sig orienteret og informeret om den el- og
gassikkerhedstekniske udvikling i Danmark med henblik på, at
erhvervsministeren rådfører sig med Rådet om den
sikkerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet.
Erhvervsministeren kan ex officio rådføre sig med
Rådet. Heri ligger også, at rådet ex officio kan
informere ministeren om aktuelle emner, når Rådet anser
dette for nødvendigt.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
består af 10 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren
efter indstilling. Formanden og fire medlemmer udnævnes
blandt personer fra uddannelses- og rådgivningsverdenen og
fire medlemmer udnævnes blandt personer, der
repræsenterer en bred sammensætning inden for de
relevante brancheorganisationer. Derudover udnævnes et
medlem, der repræsenterer forbrugerinteresser. Medlemmerne
skal tilsammen repræsentere et højt strategisk niveau,
have en bred indsigt og have en særlig viden om el- og
gasteknisk sikkerhed.
Til §
26
I henhold til § 22, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, kan
erhvervsministeren fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er
omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven,
skal foregå digitalt. Bestemmelsen er indsat i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel ved lov nr.
1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet
anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen. Dette kan f.eks. være,
at skriftlige henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold,
som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i
medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af
Sikkerhedsstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den
foreskrevne digitale måde. Hertil skal det bemærkes, at
hvis oplysninger m.v. sendes til Sikkerhedsstyrelsen på anden
måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr.
brev, følger det af offentlige myndigheders almindelige
vejledningspligt, at Sikkerhedsstyrelsen må vejlede om
reglerne på området, herunder om pligten til at
kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
På sigt kan det komme på tale at
udvikle digitale løsninger, herunder
selvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om
forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i
medfør af loven.
I de udmøntende regler kan der
ligeledes blandt andet fastsættes bestemmelser om, at
Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder
afgørelser, forbud og påbud m.v., til virksomhedens,
personens, ejerens eller brugerens digitale postkasse med de
retsvirkninger, der følger af lov om Digital Post fra
offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13.
juni 2016. I de udmøntende regler kan der desuden
fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.
Fritagelsesmuligheden kan blandt andet tænkes anvendt, hvor
det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur,
og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en
virksomhed m.v. med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en
dansk digital signatur. I forbindelse med sager om dispensation fra
bestemmelserne i loven modtages der ofte store mængder
dokumentation samt store plantegninger eller kort. Dette materiale
kræver særligt udstyr til at scanne og printe, og
indsendelsen heraf vil derfor ikke umiddelbart kunne ske digitalt.
Der vil derfor blive fastsat en mulighed for fritagelse
således, at indsendelse af dokumentation og tegningsmateriale
m.v., der kræver særligt udstyr at scanne og printe
samt følgebreve, fortsat kan indsendes via fysisk post. Det
forhold, at en virksomhed, en person, en ejer eller en bruger
oplever, at den pågældendes egen computer ikke
fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op
til den pågældende at overvinde, kan ikke føre
til fritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så
fald må den pågældende anvende en computer
på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant
om at varetage kommunikationen på den pågældendes
vegne.
Det foreslås i stk.
1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Det svarer
til en videreførelse af § 22, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel.
I henhold til § 22, stk. 2, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan
ministeren fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur eller
lignende.
Bestemmelsen er indsat i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel i 2012 i forbindelse med
indførelse af obligatorisk digital kommunikation.
Det foreslås i stk.
2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign. Det svarer til en videreførelse af § 22, stk.
2, i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Det følger af § 22, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at en
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Bestemmelsen er indsat i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel i 2012 i forbindelse med
indførelse af obligatorisk digital kommunikation.
Det foreslås i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen. Det svarer til en videreførelse
af § 22, stk. 3, i den gældende lov om gasinstallationer
og gasmateriel.
Til §
27
I henhold til § 22 b i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel kan erhvervsministeren
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
bemyndigede i medfør af lovens § 20, jf. § 19,
stk. 2, om forhold, som er omfattet af loven eller af regler
udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Lovens § 22, stk. 2 og 3, og § 22 a finder tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen er indsat i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel ved lov nr. 1231 af 18.
december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
obligatorisk digital kommunikation.
Det foreslås i § 27, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
gasdistributionsselskaber, jf. § 24, om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt. § 26, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Det svarer til en videreførelse af
§ 22 b i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der
også kan fastsættes regler om obligatorisk digital
kommunikation i forbindelse med kontrollen, der varetages af
gasdistributionsselskaber i medfør af lovforslagets §
24.
At § 26, stk. 2, tilsvarende finder
anvendelse betyder, at erhvervsministeren ligeledes kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign., i relation til
skriftlig kommunikation i forbindelse med kontrollen, der varetages
af gasdistributionsselskaber i medfør af lovforslagets
§ 24.
Til §
28
Det fremgår af § 24 b, stk. 1, i
den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter
udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til
virksomheder, gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel
m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne
forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Bestemmelsen er indsat i lov om
gasinstallationer og gasmateriel ved lov nr. 375 af 27. maj 2008 om
ændring af forskellige love på Økonomi- og
Erhvervsministeriets område, for at sikre, at visse
forskrifter og tekniske specifikationer inden for
Sikkerhedsstyrelsens ressort, som hidtil havde været undtaget
fra kravet om indførelse i Lovtidende, også fremover
kan undtages fra indførelse i Lovtidende.
Det foreslås i stk.
1, erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov,
som indeholder krav til virksomheder, gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel m.v., og tekniske specifikationer,
der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres
i Lovtidende. Det svarer til en videreførelse af § 24
b, stk. 1, i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om
indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske
specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er
forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og form.
Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der indeholder
mange detaljerede tekniske krav, tegninger og anvisninger.
De pågældende tekniske forskrifter
og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod
snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne
erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset
omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte
professionelle kredse.
Det fremgår af § 24 b, stk. 2, i
den gældende lov om gasinstallationer og materiel, at
erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om
indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Oplysning om indholdet af forskrifterne gives
af Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. via Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Er der tale om anerkendte standarder, skal de købes ved
Dansk Standard eller gennemses hos Sikkerhedsstyrelsen eller Dansk
Standard.
Det foreslås i stk.
2, at erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan
oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
kan fås. Det svarer til en videreførelse af § 24
b, stk. 2. i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Det fremgår af § 24 b, stk. 3, i
den gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
ministeren fastsætter regler om, at tekniske specifikationer,
som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
I henhold hertil bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der
henvises til i forskrifterne, og som ikke indføres i
Lovtidende, efter en konkret vurdering kan undtages fra den
almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk.
Denne bestemmelse vil særligt være
relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder, der
udelukkende foreligger på engelsk.
Det foreslås i stk.
3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende,
jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke
foreligger på dansk. Det svarer til en videreførelse
af § 24 b, stk. 3, i den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel. Inden for visse brancher er der
tale om en engelsksproget faggruppe, for hvem det er en
forudsætning at anvende standarder udarbejdet på
engelsk.
Til §
29
I henhold til § 24, stk. 1, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel dækkes
udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed af afgifter, som
opkræves hos gasleverandørerne i det omfang gebyrer og
indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens
størrelse fastsættes på de årlige
bevillingslove.
Det foreslås i stk.
1, at udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed
på gasområdet dækkes af afgifter, som
opkræves hos gasdistributionsselskaberne, i det omfang
gebyrer og indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens
størrelse fastsættes på de årlige
bevillingslove.
Bestemmelsen er en indholdsmæssig
videreførelse af gældende ret. Det foreslås i
stk. 1, at der foretages en sproglig tilpasning således, at
begrebet »gasleverandører« erstattes med
»gasdistributionsselskab« som foreslået i
lovforslagets § 2, nr. 5. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Det fremgår af § 24, stk. 2, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at
gasleverandørernes omkostninger ved udførelse af det
sikkerhedstekniske arbejde, der er pålagt i medfør af
bestemmelser fastsat i medfør af § 15 (gasreglement),
samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af det selskab, der
har indgået en kommerciel gasleveranceaftale med
forbrugeren.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 206 af 27.
marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med
vand- og afløbsledninger med henblik på at skal sikre
lige konkurrencevilkår for gasleverandørerne, uanset
hvilket selskab der har indgået kommerciel gasleveringsaftale
med forbrugeren.
Det foreslås i stk.
2, at gasdistributionsselskabernes omkostninger ved
udførelse af det sikkerhedstekniske arbejde, der
udføres i medfør af bestemmelser fastsat efter §
5, samt omkostninger, jf. stk. 1, skal refunderes af det selskab,
der opkræver gasdistributionsafgiften hos forbrugeren.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer en mindre tilpasning i forhold til § 24, stk.
2, i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
I henhold til § 24, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel kan
erhvervsministeren fastsætte regler om betaling af
omkostninger forbundet med Sikkerhedsstyrelsens tilsyn og kontrol
efter §§ 16-19.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 206 af
27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse
med vand- og afløbsinstallationer med henblik på at
udarbejde særskilte bestemmelser, hvorefter fabrikanter,
importører og forhandlere, i tilfælde af at
gasmaterielet ikke er lovligt eller forbundet med
sikkerhedsmæssig risiko, skal betale omkostningerne i
forbindelse med den pågældende kontrol. Hjemlen har
været anvendt til at fastsætte bekendtgørelse
nr. 1048 af 8. december 2003 om betaling af omkostninger i
forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer.
Det foreslås i stk.
3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
betaling af omkostninger forbundet med Sikkerhedsstyrelsens kontrol
efter §§ 12-22. Det svarer
til en videreførelse af § 24, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel.
Til §
30
I henhold til § 24 a i den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel kan Sikkerhedsstyrelsens
afgørelser ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det foreslås i stk.
1, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Det svarer til en
videreførelse af § 24 a i den gældende lov
om gasinstallationer og gasmateriel.
Lovforslagets stk. 1 afskærer den
administrative klageadgang fra Sikkerhedsstyrelsen til
erhvervsministeren. Den overvejende del af de afgørelser,
som Sikkerhedsstyrelsen vil træffe om gasanlæg,
gasinstallationer og gasmateriel, vil være af teknisk
karakter og vil forudsætte betydelig teknisk indsigt på
området. Denne tekniske indsigt findes i Sikkerhedsstyrelsen
og ikke i erhvervsministerens departement. Endvidere er det reelle
behov for administrativ prøvelse yderst begrænset.
Afskæringen af den administrative klageadgang findes på
baggrund af en samlet vurdering at være i overensstemmelse
med almindelige forvaltningsretlige principper, og vurderes ikke at
have retssikkerhedsmæssige konsekvenser,
Lovforslagets stk. 1 afskærer ikke den
almindelige adgang til at få prøvet afgørelser
ved domstolene.
Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at klager over afgørelser
truffet af et gasdistributionsselskab, kan indbringes for
Sikkerhedsstyrelsen.
I de tilfælde, hvor
gasdistributionsselskaber udfører opgaver på
Sikkerhedsstyrelsens vegne, er Sikkerhedsstyrelsen rette
klageinstans.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at fristen for indgivelse af klage
som nævnt i stk. 2 er 4 uger, fra afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Efter forslaget regnes klagefristen fra den
dag, klagen er sendt til parten, og 4 uger frem. Fristen regnes i
kalenderdage. Falder klagefristens udløb på en
lør-, søn- eller helligdag, anses klagen for at
være fremkommet rettidigt den følgende hverdag.
Til §
31
Det fremgår af § 25 i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at den der
overtræder § 19 eller nægter at efterkomme et
påbud eller forbud i medfør af § 17 eller §
18, nr. 1 eller 2, eller undlader at give oplysninger efter §
18, nr. 3, straffes med bøde.
Det foreslås i nr.
1, at den, der forsætligt overtræder
sikkerhedskravene i lovforslagets §§ 3 og 4, kan straffes
med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Efter § 3 skal gasanlæg og
gasinstallationer udføres og drives på en sådan
måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller
ejendom. Efter § 4 skal gasmateriel, der ikke er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 om
apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/142/EF, være fremstillet
på en sådan måde, at det ved korrekt installation
og vedligeholdelse og ved normal anvendelse i overensstemmelse med
sit formål, ikke frembyder fare for personer, husdyr eller
ejendom. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets §§ 3 og 4.
Det foreslås i nr.
2, at den der tilsidesætter oplysningspligten i §
12, stk. 2, kan straffes med bøde, medmindre strengere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter lovforslagets § 12, stk. 2, kan
Sikkerhedsstyrelsen kræve at få meddelt alle
oplysninger, der er nødvendige for udførelse af
kontrollen. Gasdistributionsselskaber, der udfører kontrol
efter § 24, kan kræve at få meddelt alle
oplysninger, der er nødvendige for udførelse af
kontrollen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 12. Når Sikkerhedsstyrelsen
anmoder om oplysninger i henhold til lovforslagets § 12, stk.
2, er oplysningerne af væsentlig betydning for, at
Sikkerhedsstyrelsen kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det
er ofte meget væsentligt for Sikkerhedsstyrelsens mulighed
for hurtigt at kunne tage stilling til, om et gasanlæg, en
gasinstallation eller gasmateriel er farligt, at de ønskede
oplysninger stilles til rådighed uden unødig
forsinkelse. Modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke de krævede
oplysninger, kan det hindre Sikkerhedsstyrelsen i at udøve
kontrol. Det er derfor nødvendigt, at tilsidesættelse
af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den
præventive effekt.
Hvis der opstår mistanke om, at
oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi de vil vise, at den
pågældende har begået noget strafbart, vil den
foreslåede straffebestemmelse ikke kunne
håndhæves. Sagen må i stedet overgives til
politiet til nærmere efterforskning.
Det foreslås i nr.
3, at den der undlader at efterkomme et påbud eller
overtræder et forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk.
1, § 17, stk. 1 og 2, eller §§ 19-22, kan straffes
med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde ejeren eller brugeren af et
gasanlæg, at der foretages eftersyn af hele eller dele af
anlægget af en relevant gasfagligvirksomhed, at der foretages
ændring af anlægget, hvis der ved anvendelsen er en
sikkerhedsmæssig risiko, og at der udbedres fejl og mangler
ved anlægget. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 15.
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde ejeren eller brugeren af en
gasinstallation, at der foretages eftersyn af hele eller dele af
installationen af en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på
gasområdet eller en autoriseret
vvs-installatørvirksomhed, at der foretages ændring af
installationen, hvis der ved anvendelsen er en
sikkerhedsmæssig risiko, og at der udbedres fejl og mangler
ved installationen. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 16.
Efter lovforslagets § 17, stk. 1, kan
Sikkerhedsstyrelsen forbyde ejeren eller brugeren at anvende
gasanlæg og gasinstallationer, der ikke overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller
sikkerhedskravet i § 3. Efter § 17, stk. 2, kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde, at anlægget nedlukkes,
eller at gasdistributionsselskabet afbryder gasforsyningen, hvis
forbud efter stk. 1 overtrædes. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 17.
Efter lovforslagets § 19 kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde, at der foretages
afhjælpning af fejl og mangler ved gasmateriel, der ikke
overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.
3, eller sikkerhedskravet i § 4. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 19.
Efter lovforslagets § 20, stk. 1, kan
Sikkerhedsstyrelsen forbyde salg, udlevering, installation eller
brug af gasmateriel, der ikke overholder regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, eller sikkerhedskravet i
§ 4. Efter § 20, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen
påbyde, at gasmateriel, der er omfattet af forbud efter stk.
1, trækkes tilbage fra markedet, tilbagekaldes fra brugerne
eller destrueres. Efter § 20, stk. 3, kan Sikkerhedsstyrelsen
påbyde, at gasmateriel, der er omfattet af forbud efter stk.
1, afmonteres. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 20.
Efter lovforslagets § 21 kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde gasdistributionsselskaber at
foretage undersøgelser af gasinstallationer eller
gasmateriel inden for eget forsyningsområde, når det er
påkrævet ud fra den samlede sikkerhedstekniske
overvågning. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 21.
Efter lovforslagets § 22 kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde den, der har fået meddelt en
dispensation med vilkår efter § 6, stk. 1, at overholde
disse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 22.
Det er ikke formålet med lovforslagets
stk. 1, nr. 3, at ændre på muligheden for at straffe
undladelse af at efterkomme et påbud eller
overtrædelser af forbud. Bestemmelsen er præciseret,
så det fremgår tydeligt, hvilke påbud og forbud
bestemmelsen vedrører.
Det er afgørende for
Sikkerhedsstyrelsens kontrol og den gastekniske sikkerhed, at
meddelte påbud efterkommes og forbud overholdes. Bestemmelsen
skal således sikre, at påbud og forbud bliver
effektive, og at der er incitament til at følge
Sikkerhedsstyrelsens påbud og forbud.
Det fremgår af § 25, stk. 2, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at i
forskrifter, der fastsættes i medfør af denne lov, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Det foreslås i stk.
2, at i forskrifter, der er fastsat i medfør af denne
lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Bestemmelsen er en videreførelse af
§ 25, stk. 2, i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Det fremgår af § 25, stk. 3, i den
gældende lov om gasinstallationer og gasmateriel, at der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i stk.
3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Bestemmelsen er en videreførelse af
§ 25, stk. 3, i den gældende lov om gasinstallationer og
gasmateriel.
Til §
32
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 21. april 2018.
Gasapparatforordningen, som afløser
gasapparatdirektivet, finder endelig anvendelse den 21. april 2018.
Som følge af gasapparatforordningen skal der foretages visse
gennemførelsesforanstaltninger, som erhvervsministeriet
bemyndiges til at fastsætte i henhold til lovforslagets
§ 5, stk. 4. Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det er vurderingen, at overgangen til et nyt
og moderniseret regelsæt på området for
gassikkerhed fungerer bedst, hvis både
gasapparatforordningen, lovforslaget og bekendtgørelserne
træder i kraft på samme tid. På den baggrund er
det mest hensigtsmæssigt, at den 21. april 2018 anvendes som
ikrafttrædelsesdato for den samlerede regulering.
Det foreslås i stk.
2, at lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 556 af 2014, ophæves.
Det foreslås i stk.
3, at regler udstedt i medfør af lov om
gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbekendtgørelse nr.
556 af 2. juni 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i
medfør af denne lov.
De bekendtgørelser, der indeholder
regler, der ikke vil være i overensstemmelse med
lovforslaget, vil blive ændret samtidig med lovens
ikrafttræden.
Til §
33
Bestemmelsen indebærer enkelte
ændringer i elsikkerhedsloven.
Det fremgår af § 17, at
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af et
elektrisk anlæg eller en elektrisk installation at få
udbedret fejl og mangler ved anlægget eller installationen
for ejers eller brugers egen regning.
Som noget nyt forslås det i § 17, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen
tillige kan påbyde ejeren af et elektrisk anlæg at
foretage ændringer i anlæggets kvalitetsledelsessystem
for ejerens egen regning.
Det indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen
får hjemmel til at påbyde ændringer i det
kvalitetsledelsessystem for drift, som er tilknyttet anlægget
ud over deciderede fysiske fejl eller mangler ved anlægget
som angivet i stk. 1, i elsikkerhedsloven. Dette betyder f.eks., at
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ændring af en procedure,
der ikke stemmer overens med de faktiske forhold på
anlægget, eller en procedure, som ikke forebygger ulykker
tilstrækkeligt.
Det fremgår af § 19, stk. 2, at
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en
teknisk undersøgelse af elektrisk materiel udtaget i
medfør af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve
omkostningerne ved eksterne tekniske undersøgelser
refunderet af den, som i forbindelse med undersøgelsen
får meddelt et påbud eller et forbud efter § 20 og
§ 21, stk. 1 og 2.
Som noget nyt forslås det i § 19, stk. 2, 2. pkt., at indsætte
efter »§ 21, stk. 1 og 2«: », og efter
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 3«.
Der foreslås en ændring af §
19, stk. 2, i elsikkerhedsloven, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen vil
få dækket testomkostninger for materiel, der er
omfattet af EU-regulering. Hjemlen gælder alene i de
tilfælde, hvor et produkt fejler, og virksomheden
efterfølgende meddeles et påbud eller forbud. Dette
kan ske, hvor en anmeldelse eller proaktiv indsats fører til
test af et produkt, som viser sig ikke at være i
overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Omkostningen vil
således kun blive aktuel for virksomheder, der får
meddelt et påbud eller forbud på baggrund af at deres
produkt ikke overholder reglerne og fejler.
Ændringen indebærer, at
lovforslaget genindfører hjemmel til
omkostningsdækning af test af elektrisk materiel i
elsikkerhedsloven. Denne hjemmel fandtes tidligere i den nu
ophævede lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
Til §
34
Bestemmelsen indebærer enkelte
ændringer i lov om autorisation af virksomheder på el-,
vvs- og kloakinstallationsområdet.
Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 1,
at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
undtagelse fra autorisationskravet for arbejder, som personale
ansat hos gasleverandører eller i vandforsyningsvirksomheder
udfører inden for deres forsyningsområde, og arbejder,
som personale ansat i vandselskaber og personale ansat i
serviceselskaber, der er koncernmæssigt eller
ejermæssigt knyttet til et vandselskab, udfører inden
for vandselskabets forsyningsområde som et naturligt led i
deres arbejde som ansvarlige for distributions- eller
vandforsyningsledninger.
Ligeledes fremgår det af § 29, at i
forbindelse med indberetninger og tilsyn med eksisterende
gasinstallationer i henhold til lov om gasinstallationer og
gasmateriel eller regler fastsat i medfør heraf skal
gasleverandører kontrollere, at arbejdet er udført af
virksomheder, der ifølge reglerne i denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov er berettiget dertil.
Det foreslås at ændre
»gasleverandører« til
»gasdistributionsselskaber« som følge af den
foreslåede ændring til forslagets § 2, stk. 1, nr.
5.
Ændringen indebærer at der bliver
overensstemmelse mellem de begreber, der anvendes på
tværs af autorisations- og gaslovgivningen.
Det fremgår af det gældende
gasreglement, afsnit B-3, pkt. 2.1, at fabrikanter af campingvogne,
autocampere, skurvogne, beboelsesvogne samt køretøjer
selv kan udføre F-gasinstallationer under forudsætning
af, at fabrikanten vedlægger en erklæring om, at
installationen er udført i henhold til de tekniske
bestemmelser i afsnit 5.
Det foreslås at indsætte en
bemyndigelse i § 6, stk. 1, som nyt nr. 2 i lov om
autorisation af virksomheder på el-, vvs- og
kloakinstallationsområdet til at udstede regler om undtagelse
fra autorisationskravet ved udførelse af faste
gasinstallationer i fabriksmæssigt fremstillede mobile
enheder. Denne hjemmel hører indholdsmæssigt til
autorisationslovens område, hvor samme undtagelse for
elinstallationer også er hjemlet i § 3, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om,
at fabrikanter af eksempelvis campingvogne ikke er underlagt
autorisationskravet, som ellers er gældende for
udførelse af installationer.
Ændringen indebærer, at
fabrikanter af mobile enheder fortsat kan udføre faste
installationer uden at have en autorisation som
vvs-installationsvirksomhed eller delautorisation som
flaskegasinstallatørvirksomhed. På denne måde
bliver reguleringen på vvs-området tilsvarende
elområdet.
I § 29 foreslås det ligeledes at
ændre »lov om gasinstallationer« til
»gassikkerhedsloven« således, at henvisningen
tilpasses forslagets titel.
Det fremgår af § 30, at en
netvirksomhed for elforsyning, en gasleverandør, en
kommunalbestyrelse, en privat vandforsyningsvirksomhed, et
vandselskab eller et serviceselskab, der er koncernmæssigt
eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, skal underrette
Sikkerhedsstyrelsen, hvis det konstateres, at regler i denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov er
overtrådt, at der er udvist forsømmelighed ved
arbejdets udførelse, eller at en autoriseret virksomhed
eller en virksomhed med en virksomhedsgodkendelse på
gasområdet har handlet på en måde, som vil kunne
medføre tilbagekaldelse af autorisationen i henhold til
§ 23, stk. 1.
Det foreslås at ændre »en
gasleverandør« til »et
gasdistributionsselskab« som følge af den
foreslåede ændring til forslagets § 2, stk. 1, nr.
5.
Ændringen indebærer at der bliver
overensstemmelse mellem de begreber, der anvendes på
tværs af autorisations- og gaslovgivningen.
Til §
35
Bestemmelsen vedrører lovforslagets
territoriale gyldighed.
Det foreslås, at lovforslaget ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | Ændringer i
anden lovgivning | | | | | | § 33. I
elsikkerhedsloven, jf. lov nr. 525 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer: | | | | § 17.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af et
elektrisk anlæg eller en elektrisk installation at få
udbedret fejl og mangler ved anlægget eller installationen
for ejers eller brugers egen regning. | | 1. I § 17 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan tillige påbyde ejeren af et elektrisk
anlæg at foretage ændringer i anlæggets
kvalitetsledelsessystem for ejers egen regning.« | | | | § 19.
(…) | | | Stk.
2. Sikkerhedsstyrelsen kan
foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af
elektrisk materiel udtaget i medfør af stk.
1. Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve omkostningerne ved eksterne tekniske
undersøgelser refunderet af den, som i forbindelse med
undersøgelsen får meddelt et påbud eller et
forbud efter § 20 og § 21, stk. 1 og 2. | | 2. I § 19, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »§ 21, stk. 1 og 2«: », og efter
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 3«. | | | | | | § 34. I lov
nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på
el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som ændret ved
§ 44 i lov 525 af 29. april 2015, foretages følgende
ændringer: | | | | § 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
undtagelse fra autorisationskravet for 1) arbejder, som personale ansat hos
gasleverandører eller i vandforsyningsvirksomheder
udfører inden for deres forsyningsområde, og arbejder,
som personale ansat i vandselskaber og personale ansat i
serviceselskaber, der er koncernmæssigt eller
ejermæssigt knyttet til et vandselskab, udfører inden
for vandselskabets forsyningsområde som et naturligt led i
deres arbejde som ansvarlige for distributions- eller
vandforsyningsledninger, | | 1. I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 29 ændres
»gasleverandører« til:
»gasdistributionsselskaber«. 2. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 1
som nyt nummer: »producenters udførelse af faste gas-,
vand- og afløbsinstallationer i fabriksmæssigt
fremstillede mobile enheder,« Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. | 2) producenters forberedelse af
gasinstallationer og vandinstallationer samt af
afløbsinstallationer over terrænhøjde og i
bygninger ved fremstilling af bygningsdele, | | | 3) føring af vandrør af
personer, der har gennemført et kursus godkendt af
Sikkerhedsstyrelsen, og | | | 4) udførelse af simple
arbejder. Stk. 2.
(…) | | | | | | § 29. I
forbindelse med indberetninger og tilsyn med eksisterende
gasinstallationer i henhold til lov om gasinstallationer og
gasmateriel eller regler fastsat i medfør heraf skal
gasleverandører kontrollere, at arbejdet er udført af
virksomheder, der ifølge reglerne i denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov er berettiget dertil. | | 3. I § 29 ændres »lov om
gasinstallationer og gasmateriel« til:
»gassikkerhedsloven«. | | | | § 30. En
netvirksomhed for elforsyning, en gasleverandør, en
kommunalbestyrelse, en privat vandforsyningsvirksomhed, et
vandselskab eller et serviceselskab, der er koncernmæssigt
eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, skal underrette
Sikkerhedsstyrelsen, hvis det konstateres, at regler i denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov er
overtrådt, at der er udvist forsømmelighed ved
arbejdets udførelse, eller at en autoriseret virksomhed
eller en virksomhed med en virksomhedsgodkendelse på
gasområdet har handlet på en måde, som vil kunne
medføre tilbagekaldelse af autorisationen i henhold til
§ 23, stk. 1. | | 4. I § 30 ændres »en
gasleverandør« til: »et
gasdistributionsselskab«. |
|