Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 18. januar 2018
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november
2017 og var til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 20. september 2017 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 268 (folketingsåret
2016-17). Den 14. november 2017 sendte erhvervsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Johan Gaunitz,
Jægerspris, mundtligt over for udvalget redegjort for sin
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12
spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets
spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra
erhvervsministeren
Erhvervsministeren har tilkendegivet over
for udvalget, at loven vil blive evalueret 3 år efter lovens
ikrafttrædelse, jf. L 86 - bilag 5.
4. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller de under A og B
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
bemærker, at Socialdemokratiet er bevidst om, at lovgivningen
skal balancere på den ene side borgernes retssikkerhed for at
afgive høringssvar og eventuelt klage i forbindelse med
lokalplanssager og på den anden side behovet for at
sætte relativt hurtigt ind med kystbeskyttende
foranstaltninger, hvis der er stor sandsynlighed for
oversvømmelser. Socialdemokratiet ønsker en
lovgivning, som sikrer, at en sag som den, Roskilde Kommune har
været igennem for området Jyllinge Nordmark, ikke skal
gentage sig.
Under førstebehandlingen og
udvalgsbehandlingen har det været vigtigt for
Socialdemokratiet at få præciseret og vurderet
rækkevidden af forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal
kunne fravige kravet om en lokalplan.
Med de svar, udvalget har fået fra
erhvervsministeren, om, hvad der ligger i formuleringerne
særlige omstændigheder og væsentlig negativ
betydning, samt hvilke hørings- og klagemuligheder borgere,
virksomheder og organisationer har i en kystsikringsproces uden en
lokalplan, vil Socialdemokratiet kunne støtte det opdelte
lovforslag i sin helhed.
Svaret på spørgsmål 5
understreger, at der ved helhedsplaner efter kystbeskyttelsesloven
er en høringsproces af minimum 4 ugers varighed, og at
tilladelser om etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger kan
påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Svaret på spørgsmål 6
forklarer de særlige omstændigheder, som kan
gøre sig gældende, for at kommunalbestyrelsen kan
fravige kravet om en lokalplan, f.eks. at risiko for
oversvømmelse kan medføre store omkostninger for det
offentlige eller private og forureningsfare.
Svaret på spørgsmål 7
uddyber, at formuleringen væsentlig negativ betydning
både kan være i forhold til økonomiske forhold,
f.eks. store merudgifter for det offentlige eller private, og
konsekvenser for miljøet, menneskers sundhed m.v.
Et mindretal i
udvalget (EL, SF, ALT og RV) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker følgende som begrundelse for at afvise det
under B nævnte lovforslag: Alle bør kunne være
enige om, at den manglende indsats over for udledningen af
klimagasser bliver mere og mere mærkbar, og at en effekt er
flere voldsomme storme og dermed også flere stormfloder, som
skaber et voksende pres mod vores kyster. Dette kalder på en
nationalt styret indsats, så vi kan sikre de rette indsatser
de rette steder. Men regeringen har med dette og et kommende
yderligere lovforslag fastlagt en strategi, hvor pilen nu peger
på en kaotisk og ikke særlig velplanlagt situation,
hvor det alene er op til den enkelte kommune at prioritere sin egen
kystsikring. Hermed har regeringen efter vores vurdering hverken
udvist rettidig omhu, idet lovændringen går imod
sagkundskaben, som den kommer til udtryk i regeringens egen
kystanalyse, eller udvist en generel sund fornuft. Problemet er
helt grundlæggende, at hvis den enkelte kommune eller enkelte
lodsejer bare sikrer sin egen kyst, skubber man problemet hen til
naboen. Det er jo derfor, kystsikring skal ske på tværs
af kommunegrænser, og det er vigtigt, at vi sætter ind
der, hvor behovet er størst. Med dette lovforslag går
regeringen den stik modsatte vej. Tilmed sættes planloven ud
af kraft, så potentielle løsninger nu kan
gennemføres uden hensyn til øvrige interesser og
hensyn. Det er jo ellers derfor, vi laver planlægning, og
planloven er med til at styre udviklingen i vores land.
Enhedslisten forudser, at når det om nogle år viser
sig, at der er foregået en fuldstændig ukoordineret og
kaotisk indsats på det her område, ender vi med
alligevel at skulle indføre det, som vi burde gøre
allerede nu, nemlig at indføre en statslig koordineret
indsats.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om planlægning (Forebyggelse
af skader ved oversvømmelse eller erosion)« omfattende
§ 1, nr. 1-4 og 6-12, og § 2.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om planlægning (Mulighed for
at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en
lokalplan)« omfattende § 1, nr. 5, og § 2.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte lovforslag
Til § 1
2)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. I §
11 a, stk. 1, nr. 24, der bliver nr. 25, ændres
»jf. nr. 23« til: »jf. nr. 24«.
02. I
§ 11 a, stk. 1, nr. 25, der bliver
nr. 26, ændres »jf. nr. 24« til: »jf. nr.
25«.«
[Lovteknisk rettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at
lovforslaget deles i to separate lovforslag, således at den
del, der vedrører mulighed for at etablere
kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan,
udskilles i et selvstændigt lovforslag.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer
som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr.
2.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per
Nørhave (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten
Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V)
Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik
Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas
Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning
Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 86
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren |
|
6 | 2. udkast til betænkning | 7 | Henvendelse af 9/1-18 fra Johan Gaunitz,
Jægerspris | 8 | Meddelelse om udskydelse af
betænkningsafgivelse |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 86
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren vil stille
ændringsforslag om en deling af lovforslaget, således
at den del, der giver kommunerne mulighed for at fravige krav om en
lokalplan, adskilles fra lovforslagets øvrige elementer, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, i hvilket omfang kommunerne skal
betale for afværgeforanstaltninger, og om kommunerne vil
kunne pålægge lodsejere at betale for
afværgeforanstaltninger, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvordan ministeren forestiller
sig, at man skal løse en situation, hvor en kommune
ønsker at kystsikre en strækning, som går
på tværs af kommunegrænserne, men hvor den anden
kommune ikke ønsker at kystsikre, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, i hvilke tilfælde kommunen kan fravige lokalplanspligten
i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvorvidt ministeren mener, at der i lovforslaget er fundet den
rette balance mellem hensynet til en relativt hurtig
planlægning og muligheden for at inddrage forskellige
interessenter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm., om ministeren vil uddybe,
hvornår der er tale om »særlige
omstændigheder«, som skal gøre det muligt for en
kommune at fravige kravet om en lokalplan, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 7 | Spm., om ministeren vil uddybe,
hvornår lokalplansprocessen kan have »væsentlig
negativ betydning« for et kystbeskyttelsesprojekt., til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm., om ministeren vil uddybe, af hvem og
hvordan etableringen af afværgeforanstaltninger skal
finansieres, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om, hvem der skal afgøre
eventuelle stridigheder mellem to kommuner, der ikke kan komme
overens om et kystbeskyttelsesprojekt, der berører begge
kommuner, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | MFU spm. om, hvorledes ministeren vil
sikre, at der sker en koordinering på tværs af
kommunerne, så indsats i en kommune ikke blot skubber
problemerne til nabokommunerne, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 11 | MFU spm. om årsagen til, at
regeringen med dette lovforslag ikke følger op på
anbefalingerne fra kystanalysen og sikrer en national koordinering
af indsatsen, som Enhedslisten f.eks. har gjort ved at
foreslå et nationalt kystråd, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
|
12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
9/1-18 fra Johan Gaunitz, Jægerspris, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Nogle af
udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål
5:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt
ministeren mener, at der i lovforslaget er fundet den rette balance
mellem hensynet til en relativt hurtig planlægning og
muligheden for at inddrage forskellige interessenter i udformningen
af et kystbeskyttelsesanlæg?
Svar:
Det er min opfattelse, at der er fundet den
rette balance mellem hensynet til en relativ hurtig
planlægning og muligheden for at inddrage forskellige
interessenter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg.
Først og fremmest kan kravet om
tilvejebringelse af en lokalplan kun fraviges i de tilfælde,
hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med
etablering af et kystbeskyttelsesanlæg væsentligt, og
hvis der foreligger særlige omstændigheder, der
gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ
betydning, jf. min besvarelse af spørgsmål 4. Det er
således kun i særlige tilfælde, at en
kommunalbestyrelse kan fravige det at tilvejebringe en
lokalplan.
For det andet varetager kystbeskyttelsesloven
i lighed med planloven muligheden for at inddrage forskellige
interessenter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg.
Således skal der både ved tilvejebringelse af
lokalplaner og ved kommunalbestyrelsens godkendelse af kommunale
helhedsløsninger efter kystbeskyttelsesloven ske
høring i minimum 4 uger af berørte grundejere samt
interessenter. Der vil således ske inddragelse af
offentligheden efter kystbeskyttelsesloven også i
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter ikke at
tilvejebringe en lokalplan.
De klageberettigede er også både
ved lokalplaner og kystbeskyttelsesprojekter, parterne i sagen og
interessenter. Tilladelse til etablering af en
kystbeskyttelsesforanstaltning kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, mens afgørelser om
lokalplaner kan påklages til Planklagenævnet. Der er
således en klagemulighed efter kystbeskyttelsesloven
også i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter
ikke at tilvejebringe en lokalplan
Spørgsmål
6:
Ministeren bedes uddybe - gerne med eksempler
- hvornår der er tale om »særlige
omstændigheder«, som skal gøre det muligt for en
kommune at fravige kravet om en lokalplan.
Svar:
De særlige omstændigheder for at
kunne fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan, kan
være private eller samfundsmæssige hensyn i forhold til
økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv.
Et eksempel på dette kan forekomme, hvis
der er en stor risiko for, at et område vil blive
oversvømmet, og at dette kan medføre store
omkostninger for det offentlige eller private, fx hvis der er tale
om et boligkvarter, som vurderes vanskeligt at sikre uden
kystbeskyttelsesanlægget.
Et andet eksempel kan være, hvis der er
tale om, at det vurderes vanskeligt at sikre et område, hvor
der ligger en virksomhed, og hvor en oversvømmelse kan
medføre forurening, anden negativ påvirkning af
miljøet eller påvirkning af sundheden for dyr eller
mennesker, f.eks. hvis kemikalier, olie eller stoffer, kan risikere
at komme ud i vandet og jorden.
Spørgsmål
7:
Ministeren bedes uddybe - gerne med eksempler
- hvornår lokalplanprocessen kan have »væsentlig
negativ betydning« for et kystbeskyttelsesprojekt.
Svar:
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til
lovforslaget fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan, hvis
tilvejebringelsen vil forsinke processen med etablering af
kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der
foreligger særlige omstændigheder, der gør, at
forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.
Væsentlig negativ betydning kan
både være i forhold til økonomiske forhold,
f.eks. store merudgifter for det offentlige eller private,
konsekvenser for miljøet, menneskers sundhed m.v., og vil
være baseret på en konkret vurdering i de enkelte
tilfælde.
Det kan f.eks. være en situation, hvor
et boligområde vurderes vanskeligt at sikre med almindeligt
beredskab, hvorfor der vil være en stor risiko for, at der
kan ske oversvømmelse med store omkostninger for det
offentlige og private til følge. Det kan også
være en situation, hvor oversvømmelse af en virksomhed
vil medføre en risiko for jord- eller vandforurening.