B 34 Forslag til folketingsbeslutning om en dansk sortliste over skattely.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2018
1. behandlet/henvist til udvalg 07-02-2019
Betænkning afgivet 01-03-2019
2. behandlet/forkastet 19-03-2019
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget indebærer, at der udarbejdes en national sortliste over skattely. EU har udarbejdet en liste over skattely. Som supplement til EU’s liste ønskes, at den danske regering udarbejder en national sortliste på baggrund af de samme tre kriterier som EU’s sortliste, men hvor der bl.a. ændres i kriteriet om fair beskatning, så lande med ingen, stort set ingen eller en meget lav selskabsskat er omfattet af kriteriet og alene på baggrund af dette placeret på en national sortliste. EU-lande skal også kunne placeres på en national sortliste.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 42 (DF, EL, ALT og SF), imod stemte 63 (S, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.