Fremsat den 1. marts 2019 af Peder Hvelplund (EL),
Nikolaj Villumsen (EL),
Liselott Blixt (DF) og Jeppe Jakobsen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ens krav til sprogkundskaber hos læger i
Danmark, der er uddannet i henholdsvis EU-/EØS-lande og
tredjelande
Med det formål at sikre
patientsikkerheden pålægger Folketinget regeringen i
indeværende folketingsår at sørge for, at
personer, der er uddannet i et EU-/EØS-land - bortset fra
Danmark og de øvrige nordiske lande - og som søger om
dansk lægeautorisation eller anerkendelse som
speciallæge i Danmark, mødes med de samme krav til
sprogkundskaber som ansøgere, der er statsborgere og/eller
uddannet i lande uden for EU/EØS.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark sikres det i dag, at læger har
de nødvendige kompetencer, grundlæggende ved den
autorisation, som lægen opnår efter godkendt
lægeuddannelse eller speciallægeuddannelse. Det sker
på baggrund af en ansøgning til Styrelsen for
Patientsikkerhed, som er den danske myndighed, der tildeler
autorisationer til læger og speciallæger. På den
måde opnås der sikkerhed for, at
lægen/speciallægen har det nødvendige faglige og
sproglige niveau til at behandle patienter på en sikker og
forsvarlig måde. Det skaber tryghed hos patienterne. Kravet
om en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed gælder
også personer, der er uddannet uden for Danmark, og som
ønsker at arbejde som læge/speciallæge i
Danmark, Grønland eller på Færøerne. Man
må ikke arbejde som læge/speciallæge i Danmark
uden en dansk autorisation. Ansøgningsprocessen og graden af
dokumentationskrav til læger uddannet i udlandet
afhænger dog af lægens/speciallægens
statsborgerskab, og i hvilket land lægen/speciallægen
er uddannet. Læger fra lande uden for EU/EØS skal
igennem en omfattende ansøgningsproces, som består af
flere punkter, før lægen/speciallægen kan
søge stillinger i det danske sundhedsvæsen på
lige fod med danske læger.
Ansøgningsprocessen inkluderer
følgende punkter:
- Ansøgning
og godkendelse af uddannelsen hos Styrelsen for
Patientsikkerhed.
- Bestået
sprogprøve i Dansk 3 med mindst karaktererne 7, 7 og 10 (i
henholdsvis læseforståelse, skriftlig fremstilling og
mundtlig kommunikation).
- Beståelse
af flere medicinske fagprøver.
- Beståelse
af kursus i dansk sundhedslovgivning.
- 6 eller 12
måneders evalueringsansættelse, hvor lægerne
kompetencevurderes systematisk i både kliniske kompetencer og
kommunikative evner.
Der stilles imidlertid ikke samme krav til
læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande. EU's
regler for gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer) forpligter således Styrelsen for
Patientsikkerhed til at udstede dansk autorisation til
læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande alene
på baggrund af det forhold, at de har en lignende uddannelse
fra deres hjemland.
Læger/speciallæger fra
EU-/EØS-lande skal derfor ikke igennem den samme
ansøgningsprocedure som læger/speciallæger fra
lande uden for EU/EØS i forbindelse med udstedelse af dansk
lægeautorisation.
Det skyldes, at den frie bevægelighed
for arbejdskraft og den gensidige anerkendelse af
uddannelsesbeviser for læger/ speciallæger er baseret
på et grundlæggende princip om automatisk anerkendelse
af uddannelsesbeviser, hvor minimumsuddannelseskravene er
harmoniseret i EU. Danmark skal derfor anerkende de
uddannelsesbeviser, som læger/ speciallæger har
modtaget, såfremt de er i overensstemmelse med de mindstekrav
til uddannelse, der er beskrevet i anerkendelsesdirektivet. Det vil
sige, at en EU-borger, der har gennemført en uddannelse som
læge/speciallæge i overensstemmelse med de
harmoniserede krav til uddannelse, og som dermed er kvalificeret
til at udøve lægegerningen i sit hjemland, skal have
samme ret i andre EU-medlemslande, herunder Danmark
(Europaudvalget, alm. del - svar på spørgsmål
177, folketingsåret 2016-17).
Selv om ansættelsessteder i regionerne
ved ansættelse af læger/speciallæger er
forpligtet til at sikre, at ansøgeren har de
nødvendige kompetencer, har de danske hospitaler i henhold
til reglerne i dag ifølge et svar fra sundhedsministeren
ikke mulighed for at foretage de samme systematiske test af
lægers sprogkundskaber og kompetencer, som Styrelsen for
Patientsikkerhed foretager i forbindelse med udstedelse af
autorisationer til læger/speciallæger fra tredjelande
(Europaudvalget, alm. del - svar på spørgsmål
176, folketingsåret 2016-17).
Der har i dansk og international presse de
seneste år været rejst flere sager vedrørende
manglende sprogkompetencer blandt EU-læger ansat i det danske
sundhedsvæsen. Senest har DR i dokumentaren »De
udenlandske læger« afdækket en række
problemer med sprogvanskeligheder i det danske
sundhedsvæsen.
Samtidig har flere afdelinger på danske
sygehuse oplevet at blive lukket på baggrund af bl.a.
sprogudfordringer i kommunikationen mellem patienter og
sundhedspersonale. I 2017 fik akutafsnittet for neurologiske
patienter på Slagelse Sygehus således et påbud
fra Styrelsen for Patientsikkerhed om ikke længere at modtage
og behandle akutte neurologiske patienter. Dette skete bl.a. med
henvisning til en række »sproglige udfordringer«
for læger uddannet i bl.a. Polen og Litauen (»Sygehus
får forbud mod at behandle akutte neurologiske
patienter«, dr.dk, den 29. juni 2017). Også da Region
Sjælland i 2016 lukkede ned for akutte operationer på
deres kirurgiske afdeling på Nykøbing Falster Sygehus
blev det fremhævet, at der var betydelige sproglige barrierer
i forhold til de udenlandske læger (»Flere hospitaler
har oplevet problemer med udenlandske læger«, dr.dk,
den 30. juni 2017). En meningsmåling foretaget af YouGov for
Kristeligt Dagblad i 2017 har vist, at mange ældre borgere
oplever sprogproblemer, når de bliver behandlet af
udenlandske læger på et dansk hospital. Ud af de
ældre borgere, som har været i kontakt med udenlandsk
sundhedspersonale, har 50 pct. haft problemer med at forstå
den sundhedsfaglige person. Det skyldes i alle tilfælde
sprogproblemer (»Undersøgelse: Ældre danskere
forstår ikke udenlandske læger«, Kristeligt
Dagblad, den 8. november 2017). En anden undersøgelse
foretaget af YouGov for BT i 2017 har vist, at 34 pct. af de
danskere, der inden for det seneste år har været i
kontakt med en udenlandsk læge, havde svært ved at
forstå lægen på grund af sprogbarrierer, ligesom
33 pct. af de danskere, der har været i kontakt med en
udenlandsk læge, er bekymrede for, om lægen har
forstået de informationer, de har givet ham eller hende
(»Danske patienter har svært ved at forstå
udenlandske læger«, BT, den 4. oktober 2017).
Direktøren for paraplyforeningen for
patient- og pårørendeforeninger i Danmark, Danske
Patienter, Morten Freil, har i november 2017 udtalt, at »Et
kæmpe problem i sundhedsvæsenet er, at man ikke kan
stille samme sprogkrav til en læge fra et EU-land som til en
læge uden for EU på grund af krav om arbejdskraftens
frie bevægelighed.« (»Manglende sprogkrav til
EU-læger er problematisk«, danskepatienter.dk, den 8.
november 2017).
Motivationen bag forslaget
Forslagsstillerne understreger, at udenlandsk
uddannede læger skal være meget velkomne til at arbejde
i Danmark.
Det danske sundhedsvæsen har i
høj grad brug for kompetente udenlandske læger fra
både EU-/EØS-lande og lande uden for EU for at sikre
en høj kvalitet i behandlingen på de danske sygehuse.
Men det er efter forslagsstillernes opfattelse vigtigt, at vi
sikrer, at udenlandske læger, som arbejder i Danmark, lever
op til de samme standarder og krav, som der stilles til danske
læger. Læger og speciallæger har hver dag i det
danske sygehusvæsen ansvaret for patienters liv. Hver en
fejl, som opstår, er potentielt en menneskelig tragedie, som
for alt i verden skal forsøges undgået. Det er derfor
stærkt problematisk, at man i dag ikke stiller de samme
sprogkrav til læger/speciallæger fra
EU-/EØS-lande, som man stiller til læger fra lande
uden for EU. Læger uddannet uden for EU/EØS
ansættes i evalueringsansættelser, hvor lægen
kompetencevurderes systematisk både med hensyn til kliniske
kompetencer og dansksproglige evner.
På den måde sikrer man, at
patientsikkerheden er i orden. De samme krav bør man som
minimum stille til EU-læger. Hvis Styrelsen for
Patientsikkerhed vurderer, at der generelt kan være behov for
at lempe sprogkravene i særlige ansættelsesforhold,
hvor kravene ikke giver mening ud fra en
patientsikkerhedsmæssig eller anden faglig vurdering, kan
dette selvfølgelig indarbejdes, i forbindelse med at man
gør sprog- og kvalifikationskravene ens for
EU-/EØS-læger og læger fra tredjelande.
Det er afgørende for kvaliteten og
sikkerheden i behandlingen i det danske sundhedsvæsen, at
patienten kan kommunikere med lægen. Antallet af udenlandske
læger, herunder EU-/EØS-læger, i det danske
sundhedsvæsen er i disse år voksende. En stor del af
dem arbejder på de mindre sygehuse i landets
yderområder. F.eks. er over hver fjerde læge i
Nordjylland fra udlandet (»Hver fjerde læge i
Nordjylland er udenlandsk«, nordjyske.dk, den 22. november
2017). Det gør det presserende, at vi stiller de samme
kvalitetskrav til læger fra EU-/EØS-lande, som vi
gør til læger fra tredjelande. Samtidig bør det
ikke være sådan, at man, fordi man bor i en region af
landet, hvor andelen af læger fra EU-/EØS-lande er
større end andre steder, skal risikere at få en
dårligere kvalitet i sin behandling.
Vi bør derfor ikke acceptere, at EU
forhindrer det danske Folketing i at vedtage regler, som sikrer et
højt niveau af patientsikkerhed. Hensynet til EU og
arbejdskraftens frie bevægelighed bør ikke stå
over hensynet til patientsikkerheden.
Skriftlig fremsættelse
Peder Hvelplund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ens
krav til sprogkundskaber hos læger i Danmark, der er uddannet
i henholdsvis EU-/EØS-lande og tredjelande.
(Beslutningsforslag nr. B 135)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.