Fremsat den 12. marts 2019 af Marie Krarup (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Karina Due (DF), Søren Espersen (DF),
Martin Henriksen (DF),
Christian Langballe (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende kalenderår at
ophæve inkorporeringsloven til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og at tage initiativ til, at Danmark
får et forbehold over for Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, som sikrer, at den danske regering
fremover kan føre den udlændingepolitik, der er
flertal for i Folketinget.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 18, folketingsåret 2016-17. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
tillæg F, B 18 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 18, og tillæg F, møde 29 kl. 15:21 og
møde 39 kl. 12:57, hvor der er nye indledende
bemærkninger, der begrunder genfremsættelsen.
Den 30. november 2018 indgik regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti aftale om finansloven for 2019, og en vigtig del af
aftalen vedrører det såkaldte paradigmeskift.
Paradigmeskiftet er udtryk for en ændret holdning og tilgang
til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der
kommer til Danmark. Hidtil har fokus været på
integration i det danske samfund med varigt ophold for
øje.
Fokus bliver fremover, at mange flere
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fremover
skal rejse ud af Danmark, når der bliver ro i deres
oprindelsesområde. Nogle hovedpunkter fra paradigmeskiftet
er:
- Opholdstilladelser til flygtninge skal
fremover alene udstedes med henblik på »midlertidigt
ophold« i Danmark. I dag får nogle flygtninge ophold
»med mulighed for varigt ophold«.
- Der indsættes en ny bestemmelse i
udlændingeloven, som betyder, at myndighederne skal inddrage
eller nægte at forlænge en opholdstilladelse i alle
tilfælde, »hvor det ikke er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser«.
- Dermed skal myndighederne »i
modsætning til i dag - gå til grænsen af de
konventionsmæssige forpligtelser«, når der
træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse
af forlængelse af en opholdstilladelse.
- Den tilknytning, som et barn har
opnået til Danmark, indtil det er fyldt 8 år, vil ikke
»i udgangspunktet« skulle indgå i vurderingen af,
om barnet og familien kan blive i Danmark.
- I integrationsloven vil regeringen og DF
fjerne afsnittet: »Loven har endelig til formål at
sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en
vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse«.
- Fra »dag 1« skal flygtninge og
familiesammenførte have besked om, at opholdet er
midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og
selvforsørgelse ikke ændrer på, at man skal
vende tilbage til sit hjemland, så snart beskyttelsesbehovet
ophører.
- Integrationsprogrammet for alle nyankomne
flygtninge ændrer navn til et »selvforsørgelses-
og hjemrejseprogram«.
- Navnet på integrationsydelsen
ændres til »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse«.
- Flygtninges retskrav på permanente
boliger ophæves.
- Satsen for selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen (den hidtidige integrationsydelse) og
overgangsydelsen for enlige forsørgere nedsættes med
2.000 kr. pr. måned.
- Satsen for selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte
forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person pr.
måned - svarende til 2.000 kr. pr. husstand.
- Flere flygtninge får adgang til
repatrieringspenge. Det gælder bl.a. flygtninge fra Syrien,
der har været i Danmark i mere end 1 år. Det skal
få flere til at rejse hjem.
- Med inspiration fra Tyskland indføres
regler om et loft over familiesammenføring til flygtninge.
Loftet bliver dog kun aktiveret i tilfælde af en stor
tilstrømning til Danmark.
Hovedpunkterne fra finanslovsaftalen er ved at
blive udmøntet i konkret lovgivning og vil på mange
måder forandre udlændingepolitikken til det bedre i de
kommende år.
Finanslovsaftalen indeholder mange gode
takter, og det er aftalt, at danske myndigheder skal inddrage eller
nægte at forlænge en opholdstilladelse i alle
tilfælde, hvor det ikke er »i strid med Danmarks
internationale forpligtelser«, og skal »gå til
grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser,
når der træffes afgørelse om inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse«.
Så langt så godt.
Finanslovsaftalen er god for Danmark og viser, at et ansvarligt
flertal i Folketinget kan komme et langt stykke ad vejen med at
styre Danmarks udlændingepolitik. Desværre har et
flertal i Folketinget for årtier siden bundet Danmark til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), hvor specielt
konventionens artikel 8 om ret til respekt for privat- og
familieliv lægger hindringer i vejen for at føre en
fornuftig politik.
Forslagsstillerne ønsker i lyset af
paradigmeskiftet, der støttes af et bredt flertal i
Folketinget, at drøfte med Folketingets partier, om ikke det
ville være en logisk følge af den nye politik på
udlændingeområdet at ophæve inkorporeringsloven
til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og at tage
initiativ til, at Danmark får et forbehold over for Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som sikrer, at den
danske regering fremover kan føre den
udlændingepolitik, der er flertal for i Folketinget.
Uagtet at man politisk måtte være
uenig heri, må man medgive, at en ophævelse af
inkorporeringsloven er en logisk følge af paradigmeskiftet,
og det er en debat herom, som forslagsstillerne ønsker.
Nedenstående bemærkninger er
uændret fra beslutningsforslag nr. B 18, folketingsåret
2016-17, og indeholder en række eksempler på domme, der
er afsagt i strid med den politik, der ønskes ført i
Danmark.
Bemærkninger fra beslutningsforslag
nr. B 18
»Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev vedtaget af
Europarådet i 1950 af ti nationer. Danmark var blandt disse.
Flere nationer har efterfølgende tilsluttet sig
konventionen. I dag er 47 nationer forpligtet af konventionen, som
trådte i kraft i 1953. Formålet med konventionen er at
beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Det officielle navn er således også konvention til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention - ændret ved 11. og 14.
tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7,
12, 13 og 16, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).
EMRK blev til som følge af de
grusomheder, der blev begået under anden verdenskrig. Men
situationen i dag er en helt anden, end den var for over 60
år siden. Meget har ændret sig siden konventionens
vedtagelse, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis har udviklet konventionen på en måde, som er
ude af trit med de europæiske befolkningers ønske.
Konventionen imødekommer således ikke de udfordringer,
vi står over for i dag, såsom international terrorisme,
massiv immigration fra ikkevestlige lande osv. Helt konkret
forhindrer konventionen Danmark i at føre den
udlændingepolitik, som der ellers er et flertal for i
Folketinget. Et eksempel er et bredt politisk flertals ønske
om, at det skal være nemmere at udvise dybt kriminelle
udlændinge. Dette forhindres ofte på grund af
konventionens artikel 8 om ret til respekt for privat- og
familieliv.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8
lyder således:
»1. Enhver har ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre
indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den
offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd,
for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og
frihed.« (ibid.).
Det er bl.a. andet artikel 8, der gang
på gang får Danmarks Højesteret til at
omstøde udvisningsdomme af hærdede kriminelle. Det er
selvsagt uacceptabelt, at hensynet til dybt kriminelle
udlændinges familieliv skal stå over hensynet til
danskernes almene sikkerhed. En af de mest kendte og absurde sager,
hvor Højesteret har afvist at udvise en dybt kriminel
udlænding, er den såkaldte Levakovic-sag. Sagen drejer
sig om den kriminelle Gimi Levakovic, som gennem sin kriminelle
karriere sammenlagt har 23 domme, og som samlet er idømt 10
års fængsel. Sidste år blev han idømt 18
måneders fængsel for trusler og besiddelse af en
pistol. I højesteretsdommen, som blev afsagt den 12. maj
2016, afviste retten således at udvise Levakovic med
henvisning til EMRK artikel 8 (Højesterets dom afsagt
torsdag den 12. maj 2017, Sag 258/2015).
Retten i Næstved var den 6. august 2015
nået frem til, at Levakovic godt kunne udvises. Det land, som
Levakovic skulle have været udvist til, såfremt
Højesteret var nået frem til samme resultat som
byretten, var Kroatien. Det virker helt forkert, at en EU-borger
ikke kan udvises til et andet EU-land. Demokratiet er de facto sat
ud af kraft, for ingen almindelige danskere forstår jo
rimeligheden i, at en person med så mange kriminelle forhold
bag sig ikke kan udvises af Danmark på grund af en
menneskerettighedskonvention. Det var aldrig medlemsstaternes
hensigt, at retten til respekt for privat- og familieliv skulle
lægge bånd på landenes ret til selv at bestemme,
hvem som kan opholde sig i landet. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har derfor udvidet konventionens
anvendelse, således at der er sket en skævvridning
mellem medlemsstaternes oprindelige hensigt og domstolens
fortolkning af konventionen.
Et flertal af Folketingets partier har ytret
ønske om en modernisering af konventionen. Således har
Liberal Alliances Christina Egelund udtalt: »Der er et
stærkt behov for at få moderniseret og revideret Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, og formandskabet er
en fin anledning for Danmark til at stille sig i spidsen for det
arbejde, for vi har en stærk internationale stemme på
området« (»Konventionen hindrer Danmark i at
føre den ønskede udlændingepolitik«,
Berlingske, den 15. juli 2016). Og om ændringer af
konventionen har Det Konservative Folkepartis Mette Abildgaard
således udtalt: »Det bør være højt
på den europæiske dagsorden« (ibid.). Også
Socialdemokratiet har ytret ønske om en modernisering. Ane
Halsboe-Jørgensen udtaler således: »Vi synes,
det giver mening med fælles spilleregler, men de spilleregler
skal også følge med tiden og afspejle de udfordringer,
vi står med i dag. Det er en politisk opgave, og så kan
det godt give mening at se på, om de skal justeres.«
(ibid.). Og Venstres Marcus Knuth har udtalt: »Vi mener, at
konventionen på et tidspunkt skal moderniseres og især
den del, der handler om at kunne udvise kriminelle
udlændinge« (ibid.). Ingen lovgivning eller konvention
er urørlig, og det er Folketinget, der vedtager og
ændrer love. Det er klart, at når Folketinget har
underskrevet en konvention, så respekterer og overholder
Folketinget konventionen. Men befolkningen forventer, at
Folketinget ligeledes kan handle i forhold til særlige
situationer, hvor kriminelle udlændinge gemmer sig bag
konventioner (»Alle - undtagen Højesteret og Lisbeth
Zornig - ønsker Levankovic udvist«, Berlingske, den
12. maj 2016).
F.eks. kan den, der dømmes for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom
frakendes sin danske indfødsret (bekendtgørelse af
lov nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret § 8 B.
EMRK trådte i kraft for mere end 60 år siden. For at
sikre retsfølelsen samt indfri borgernes forventninger om,
at EMRK fortsat er i overensstemmelse med den måde, resten af
samfundet har udviklet sig på, er det nødvendigt at
ændre og modernisere EMRK og sikre, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis igen kommer til at følge
medlemslandenes ønsker. EMRK har en særstatus i dansk
ret, da EMRK som den eneste menneskeretlige konvention er
inkorporeret i dansk ret og derfor har en stærkere
retskildeværdi end andre konventioner.
En model til at ændre og modernisere
EMRK kunne være, at Folketinget pålægger
regeringen at opsige EMRK, jf. konventionens artikel 58, og
derefter genindtræder i konventionen med et forbehold om, at
Danmark ikke anser sig forpligtet af EMRK artikel 8 i forbindelse
med udvisning af udlændinge, jf. artikel 57. Desuden kan
Folketinget træde et skridt tilbage og ophæve
inkorporeringsloven (Lov nr. 750 af 19. oktober 1998 om Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention), således at
EMRK blot er ratificeret på niveau med øvrige
menneskeretlige konventioner. Ratifikation betyder, at et land
tiltræder en international aftale og forpligter sig juridisk
over for de øvrige medlemslande til en konvention. Modsat en
inkorporeret konvention har en ratificeret en begrænset
retskildeværdi i dansk ret, da den ikke kan
påberåbes direkte over for en privat person.
Danmark har tiltrådt en række
yderligere konventioner, som også indeholder en beskyttelse
af retten til respekt for privat- og familieliv. Hvis det i praksis
viser sig, at disse konventioner forhindrer, at Danmark
fører en ønsket udlændingepolitik, vil Dansk
Folkeparti efterfølgende stille forslag om, at et lignende
forbehold tages i forhold til FN's konvention om borgerlige og
politiske rettigheder, FN's børnekonvention og FN's
handicapkonvention, eller at regeringen tager initiativ til at
ændre EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Med indeværende forslag ønsker
forslagsstillerne således at sikre, at den danske regering
tager initiativ til, at Danmark får et forbehold over for
EMRK artikel 8, således at Danmark fremover kan føre
den udlændingepolitik, der er flertal for i Folketinget. I
2017 overtager Danmark formandsskabet for Europarådets
Ministerkomité, og det er en glimrende chance for at
få sat gang i en modernisering af konventionen. Men der er
ingen grund til at vente så længe. Regeringen
bør allerede nu begynde at forberede initiativer til
ændringer af konventionen.«
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
(Beslutningsforslag nr. B 144)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.