Fremsat den 20. marts 2019 af Christian Langballe (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Karina Due (DF), Søren Espersen (DF),
Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fratagelse af syrienskrigeres danske
statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen at
sikre, at syrienskrigere med dansk statsborgerskab, der er kendt af
Politiets Efterretningstjeneste, retsforfølges for at
være indrejst til konfliktområdet i Syrien for
dér at yde støtte til terrororganisationen Islamisk
Stat og dermed have bifaldet terror og forbrudt sig mod
straffelovens kapitel 12 og 13 ved direkte eller indirekte at have
truet danske interesser. De pågældende og deres
eventuelt medrejsende ægtefælle skal på den
baggrund frakendes dansk indfødsret efter
indfødsretslovens § 8 B, uagtet at de derved bliver
statsløse og straks udvises med indrejseforbud for
bestandig. Statsadvokaten skal omgående indlede sager in
absentia om fratagelse af dansk statsborgerskab for kendte
syrienskrigere.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for
forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
syrienskrigere skal have frataget deres danske statsborgerskab for
at være indrejst til konfliktområdet i og omkring
Syrien formodentlig for at støtte terrororganisationen
Islamisk Stat og måske støtte deres modbydelige krig
aktivt.
Islamisk Stat har begået ufattelige og
utilgivelige forbr?ydelser mod befolkningerne i
konfliktområdet, og foruden krig og
ødelæggelser, bestialske drab, vold, voldtægter
og meget andet grusomt har de drevet millioner af borgere på
flugt og ødelagt et land. Forbrydelserne er begået af
Islamisk Stat og i dets navn og ånd og er velkendte og
trodser enhver beskrivelse.
Det er ubegribeligt, at moderne, oplyste og
vidende mennesker med en sund fornuft kan støtte Islamisk
Stat, og endnu mere ufatteligt, at nogen aktivt kan tage del i
Islamisk Stats gøren og laden og deres forbrydelser.
Ikke desto mindre har Islamisk Stat tiltrukket
tusindvis af borgere fra mange lande i verden, ofte radikaliserede
muslimer, der frivilligt har valgt at rejse til
konfliktområdet for dér at tage del i konflikten til
fordel for terrorregimet. I flere tilfælde er tilrejsende
krigere ved ankomsten blevet tvunget til at bevise deres loyalitet
over for Islamisk Stat ved at dræbe helt uskyldige civile
eller tilfangetagne, der har overgivet sig. Måske har
syrienskrigere med dansk statsborgerskab deltaget i sådanne
grusomme forbrydelser.
I Danmark vurderer Politiets
Efterretningstjeneste, (PET), at over 150 personer siden 2012 er
udrejst fra Danmark til konfliktområdet i Syrien og Irak.
Nogle kæmper fortsat for Islamisk Stat, andre er omkommet, og
nogle er tilfangetagne.
Alle disse syrienskrigere, hvis de er danske
statsborgere, kan vende tilbage til Danmark. Nogle af de
tilfangetagne syrienskrigere har allerede ytret ønske om at
komme tilbage til Danmark. Hvis mange af de skønnede 150
syrienskrigere vender tilbage til Danmark, vil det antagelig
være som skuffede, vrede, desillusionerede og radikaliserede
krigere, der kan skabe enorme problemer i Danmark og true vores
sikkerhed og tryghed.
Der er bred politisk enighed om, at disse
syrienskrigere er uønskede i Danmark, og at myndighederne
ikke skal gøre noget aktivt for at yde hverken
konsulær bistand lokalt eller anden hjælp, for at de
kan vende tilbage til Danmark.
Imidlertid er man nødt til at forholde
sig til, at mange af disse syrienskrigere en dag kan stå i
Danmark. Folketinget er nødt til at vise rettidig omhu og
ikke bare lade stå til.
Forslagets
indhold
Forslagsstillerne ønsker, at det danske
statsborgerskab fratages de personer, som Politiets
Efterretningstjeneste ved er eller har været
syrienskrigere.
Det er for forslagsstillerne åbenlyst,
at de pågældende alene ved at være indrejst til
konfliktområdet i og omkring Syrien har forbrudt sig mod
straffelovens kapitel 12 og 13 og direkte eller indirekte har truet
danske interesser. Hvis man frivilligt har indrejst til
konfliktområdet, er det for forslagsstillerne
sandsynliggjort, at de pågældende derved har
støttet terrororganisationen Islamisk Stat og alle dens
forbrydelser.
Det skal efter forslagsstillernes opfattelse
ikke være en betingelse for at blive dømt for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, at
anklagemyndigheden kan føre et individuelt bevis med en
rygende pistol mod hver enkelt. Det skal alene være indrejsen
til konfliktområdet, der skal være afgørende og
udslagsgivende for, at man frakendes statsborgerskabet.
Umiddelbart efter vedtagelsen af
beslutningsforslaget skal anklagemyndigheden gå i gang med at
rejse tiltale mod de kendte syrienskrigere med påstand om, at
de alene ved indrejsen til konfliktområdet har vist deres
støtte til Islamisk Stat og derfor skal have
statsborgerskabet frataget. Retssagerne skal føres hurtigt
og in absentia i Danmark, hvorimod eventuelle kommende retssager om
strafferetlige forhold efter forslagsstillernes opfattelse skal
føres lokalt i nærområdet, hvor forbrydelserne
er begået. Der sondres således mellem retssager om
ophævelse af statsborgerskabet, der føres nu in
absentia i Danmark, og kommende strafferetlige sager, der skal
føres lokalt i nærområdet.
Under anden verdenskrig dokumenterede
nazisterne mange af regimets egne forbrydelser på skrift og
med film, hvorfor det efterfølgende har været muligt
at oprulle forbrydelsernes omfang og få mange
retsforfulgt.
Anderledes forholder det sig med konflikter i
moderne tid og med konflikten i Syrien, hvor lidt eller intet
dokumenteres, og hvor aktørerne er maskerede netop med det
formål, at ingen efterfølgende skal kunne
retsforfølges og dømmes. Forbryderne i Islamisk Stat
sletter deres spor.
Det vil derfor i vid udstrækning
være umuligt for anklagemyndigheden at løfte
bevisbyrden for, hvad hver enkelt syrienskriger måtte have
foretaget sig af konkrete forbrydelser, og de
pågældendes egne udsagn kan ikke tillægges nogen
betydning.
Det er baggrunden for, at forslagsstillerne
mener, at det alene skal være indrejsen til
konfliktområdet, der skal være det afgørende i
spørgsmålet om fratagelse af statsborgerskabet.
Det vil i virkeligheden være en
forbrydelse mod ofrene i konflikten, hvis ikke syrienskrigerne
mødes med konsekvens og mister deres statsborgerskab.
Bemærkninger til
forslagets vedtagelse
Beslutningsforslaget pålægger
regeringen at retsforfølge de af Politiets
Efterretningstjeneste (PET) kendte syrienskrigere med dansk
statsborgerskab. Dem er der omkring 150 af.
Det er meningen, at statsadvokaten straks
efter forslagets vedtagelse udarbejder et anklageskrift mod de
kendte syrienskrigere med påstand om, at de har forbrudt sig
mod straffelovens kapitel 12 og 13, og at det danske
statsborgerskab derfor skal frakendes.
For at blive dømt for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 skal det
være nok, at anklagemyndigheden kan bevise, at den
pågældende er indrejst til konfliktområdet.
Har den tiltalte syrienskriger medtaget en
ægtefælle, skal denne tillige frakendes sit danske
statsborgerskab.
Frakendelsen sker i medfør af
indfødsretslovens § 8 B, uagtet at den
pågældende derved bliver statsløs.
Statsløsekonventionen rummer i artikel 8, stk. 3, mulighed
for at fratage et statsborgerskab, selv om den
pågældende derved bliver statsløs. Det er den
bestemmelse, som Storbritannien aktuelt anvender mod
syrienskrigerne. Danmark var oprindelig betænkelig ved at
tilslutte sig statsløsekonventionen netop på grund af
artikel 8, stk. 3, da man fandt fratagelse af statsborgerskab i
strid med nordisk retsopfattelse. Men efter at Sverige og Norge
havde tilsluttet sig konventionen uden aktivt at tilslutte sig
artikel 8, stk. 3, med den konsekvens, at bestemmelsen ikke
gælder for Sverige og Norge, genovervejede den
daværende udenrigsminister K. B. Andersen, regeringen Anker
Jørgensen II, modviljen og fandt, at Danmark på
lignende vis skulle tilslutte sig konventionen, og begrundede den
ændrede holdning med, at konventionens »…
generelle sigte var helt i overensstemmelse med den almindelige
danske politik i flygtninge og asylsager.« (Folketingstidende
1976-77, 2. samling, tillæg A, side 2591-92). Folketinget
tilsluttede sig derefter konventionen.
Der er unægtelig sket en del i dansk
politik på netop flygtninge- og asylområdet siden
foråret 1977, og i det lys ville et flertal i Folketinget i
dag måske netop tilslutte sig artikel 8, stk. 3, og dermed
sikre sig muligheden for at fratage et statsborgerskab, sådan
som Irland, Storbritannien og Østrig har gjort. Det skal
understreges, at Danmark ikke overtræder
statsløsekonventionen ved at følge konventionens
artikel 8, stk. 3, kun vores egen manglende underskrift på
muligheden for at anvende den nævnte artikel.
De dømte udvises af Danmark med
indrejseforbud for bestandig.
Retssagerne skal rejses hurtigt og
gennemføres uagtet den tiltaltes tilstedeværelse. Det
vil sige, at der kan gennemføres retssag og afsiges dom in
absentia.
Forslaget omfatter ikke personer, der er
udsendt til konfliktområdet af officielle danske myndigheder
eller har arbejdet for en anerkendt
nødhjælpsorganisation. Forslaget omfatter kun de af
PET kendte syrienskrigere og syrienskrigere, som PET
efterfølgende måtte blive bekendt med.
Skriftlig fremsættelse
Christian
Langballe (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
fratagelse af syrienskrigeres danske statsborgerskab
(Beslutningsforslag nr. B 147)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.