Fremsat den 7. december 2018 af Søren Søndergaard (EL),
Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskatning af blyantspenge
Folketinget pålægger regeringen at
tage de nødvendige administrative initiativer til at sikre,
at det tillæg til generelle udgifter (blyantspenge), som
danske medlemmer af EU-Parlamentet modtager, undergives national
indkomstbeskatning i det omfang, parlamentsmedlemmerne ikke kan
dokumentere, at tillægget er blevet anvendt til faktiske
arbejdsrelaterede udgifter, og det dermed ikke kan
godtgøres, at der ikke er tale om et urimeligt højt
tillæg, som udgør et skjult vederlag. Desuden
pålægges regeringen at oprette et frivilligt nationalt
register, hvor danske EU-parlamentarikere kan dokumentere deres
anvendelse af blyantspengene over for de danske
skattemyndigheder.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at sikre, at
det tillæg til generelle udgifter (de såkaldte
blyantspenge), som danske medlemmer af EU-Parlamentet modtager,
beskattes som indkomst i det omfang, det vurderes at udgøre
et skjult og derfor skattefrit vederlag oven i
parlamentsmedlemmernes i forvejen høje grundløn.
Stod det til Enhedslisten, burde der
være fuld åbenhed om EU-parlamentarikeres brug af
blyantspenge. Desuden burde der indføres en intern revision
og stærke kontrolmekanismer i EU-Parlamentet, som garanterer,
at pengene kun bruges inden for gældende regler til faktiske
arbejdsrelaterede udgifter. Det har desværre vist sig, at der
ikke har været opbakning til at gennemføre disse
forslag i EU-Parlamentet. Det mindste vi derfor kan gøre i
Danmark er at sikre, at tillægget indkomstbeskattes,
når det ikke anvendes til faktiske arbejdsrelaterede
udgifter, men i stedet udgør et skjult vederlag.
Det er helt urimeligt, at mens danske borgere
betaler deres skat, kan danske politikere i EU-Parlamentet tilegne
sig store skattefri tillæg oven i deres lønindkomst
uden at blive beskattet på lige fod med andre danske
statsborgere. Forslagsstillerne vil med forslaget lukke dette
skattehul.
Ingen kontrol med brug af blyantspenge
Alle medlemmer af EU-Parlamentet modtager ved
siden af deres faste løn hver måned 4.416 euro
(2018-tal), svarende til ca. 32.900 kr., i tillæg til
generelle udgifter (blyant?spenge) (»List of expenses which
may be defrayed from the General Expenditure Allowance
(GEA)«, Europa-Parlamentets Præsidium, dok. PE
438.665/BUR/GT/rev4-final, tilgængelig på
https://transparency.eu/). Det svarer til omkring 394.800 kr.
årligt, og hele beløbet er som udgangspunkt
skattefrit. Satsen for blyantspenge reduceres til det halve, i
tilfælde af at et medlem ikke deltager i mere end halvdelen
af afstemningerne ved navneopråb på
plenarmøderne i EU-Parlamentet i løbet af et
parlamentskalenderår (fra september til august)
(»Tillæg til medlemmerne af Europa-Parlamentet«,
2018, http://www.europarl.europa.eu/meps/da/about). Den samlede
udgift på EU's budget til blyantspengene er omkring 298 mio.
kr. om året (»MEP General Expenditure Allowance«,
Transparency International EU, 2017).
Ifølge EU-Parlamentets egne interne
retningslinjer skal tillægget til generelle udgifter anvendes
til at dække udgifter til kontorhold, telefon, porto,
indkøb af eller abonnementer på bøger,
tidsskrifter og aviser samt til indkøb, leje og
vedligeholdelse af kommunikationsudstyr som f.eks. telefoner,
faxmaskiner og computere. Omkostninger til
repræsentati?onsvirksomhed samt hotelregninger og andre
udgifter i forbindelse med rejser i den medlemsstat, hvor medlemmet
er valgt, kan også dækkes af denne godtgørelse
(»Hvad tjener et medlem af Europa-Parlamentet? «,
Folketingets EU-Oplysning, 2018). Der er imidlertid ingen
gennemsigtighed eller kontrol med, hvad pengene bruges til.
Ifølge Transparency International ligger EU-Parlamentet ikke
inde med et eneste dokument eller en eneste kvittering relateret
til forbrug af blyantspenge fra EU-parlamentarikerne (»MEP
General Expenditure Allowance«, Transparency International
EU, 2017 og »MEPs reject scrutiny of their expenses«,
Politico, den 7. marts 2018). Medlemmer af EU-Parlamentet kan
dermed reelt putte pengene i egen lomme uden beskatning som en
ekstra indkomst oven i deres grundløn. Det finder
forslagsstillerne helt uacceptabelt.
Gældende regler og retsgrundlag
Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at den nuværende fortolkning af gældende
regler på området betyder, at de danske myndigheder
ikke undergiver eventuelle overskud, der stammer fra tillæg
til generelle udgifter (blyantspenge), som danske medlemmer af
EU-Parlamentet modtager, national indkomstbeskatning.
Som det også fremgår af et
beslutningsforslag om »beskatning af Europa-parlamentarikeres
frynsegoder« (beslutningsforslag nr. B 55,
folketingsåret 1998-99), som Folketinget tidligere har
behandlet, følger denne tolkning af EF-Domstolens dom af 15.
september 1981 i sag C-208/80, »Lord Bruce of Donington mod
Eric Gordon Aspden«. Ifølge dommen forbyder
fællesskabsretten, at der sker national beskatning af de
faste beløb, som EU-Parlamentet af fællesskabsmidler
udbetaler til sine medlemmer som godtgørelse af rejse- og
opholdsudgifter.
Det fremgår dog af dommen, at der er
én meget væsentlig undtagelse fra udgangspunktet om,
at EU-landene ikke må foretage beskatning. I det omfang, at
de faste godtgørelsesbeløb er urimelig høje,
og at der i virkeligheden delvis er tale om et skjult vederlag og
ikke en godtgørelse af udgifter, har medlemslandene
imidlertid ret til at undergive et sådan vederlag national
indkomstbeskatning.
I det tilfælde, hvor det kan
fastslås, at den faste godtgørelse delvis har karakter
af et vederlag, kan en national beskatning således finde sted
i overensstemmelse med EU-retten.
Det er således forslagsstillernes
opfattelse, at det alene er en dansk beslutning og manglende
myndighedsvurdering, som ligger til grund for, at der ikke sker
indkomstbeskatning af tillæg til generelle udgifter
(blyantspenge) til danske EU-parlamentarikere, når det ikke
kan godtgøres, at pengene er brugt på faktiske
arbejdsrelaterede udgifter. Som følge heraf er det
forslagsstillernes opfattelse, at dette skattehul bør
lukkes, og at tillægget i det omfang, at EU-parlamentarikerne
ikke kan dokumentere, at tillægget er anvendt til faktiske
arbejdsrelaterede udgifter, undergives samme nationale
indkomstbeskatning som andre borgere i Danmark.
Idet forslagsstillerne bemærker, at der
ifølge EU-retten ikke er hjemmel til, at nationale
myndigheder kan stille dokumentationskrav til danske medlemmer af
EU-Parlamentet, opfordrer forslagsstillerne regeringen til at
oprette et frivilligt nationalt register, hvor danske medlemmer af
EU-parlamentet kan dokumentere deres faktiske arbejdsrelaterede
udgifter over for de danske skattemyndigheder. Det skal i den
forbindelse være offentligt tilgængeligt, hvorvidt
danske EU-parlamentarikere har gjort brug af registeret og i den
forbindelse eventuelt er blevet beskattet i Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
beskatning af blyantspenge.
(Beslutningsforslag nr. B 59)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling