2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-11-2018
3. behandlet, vedtaget 04-12-2018
Ministerområde:
Justitsministeriet
Lovforslag nr. L 22 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.
Lovforslag nr. L 22 A indebærer, at forældre, der sender deres børn til udlandet til forhold, der bringer børnenes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader deres børn tage del i et sådant udlandsophold, fremover kan straffes med fængsel i indtil 4 år. Samtidig bliver det også muligt at nægte at udstede eller at inddrage et barns pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt på et sådant ophold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.
Lovforslaget udmønter en række af initiativerne i regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” fra den 1. marts 2018.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.