L 84 Forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-10-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 06-11-2018
Betænkning afgivet 06-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2018
3. behandlet, vedtaget 18-12-2018
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget indebærer, at der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet.

Desuden skal der oprettes en ungekriminalforsorg, som i samarbejde med barnets eller den unges opholdskommune skal føre tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik den 29. juni 2018 med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 85 om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 81 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: