Fremsat den 15. november 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets område samt lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser og lov om folkehøjskoler
(Frit leverandørvalg på
tegnsprogs- og skrivetolkeområdet, adgang til
specialpædagogisk bistand på voksen- og
efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem
uddannelsesniveauer)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
§ 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af
29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 20 indsættes i kapitel
3:
Ȥ 20 a. Eleven kan i
fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et
it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk.
2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en elev kan
anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter §
3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse
med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme,
at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.«
§ 2
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3 b. Eleven kan i
fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et
it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk.
2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, nr. 1-3, i
lov om friskoler og private grundskoler m.v., samt § 3, stk.
1, og § 3 a i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.«
2. I
§ 25 a, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, ændres »og
hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt
tegnsprogs- og skrivetolkning«.
3.
Efter § 25 a indsættes:
Ȥ 25 b.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25
a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb
af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler
om levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
4.
Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 26
a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb
af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler
om levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
§ 3
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11
i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Eleven kan i
fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et
it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk.
2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, og §
3 a i efterskoler og frie fagskoler samt § 3, stk. 1, nr. 1-3,
i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den
nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.«
§ 4
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som
ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 44, stk. 1, ændres
»og lov om erhvervsuddannelser« til: », lov om
erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.
2.
Efter § 44 a før overskriften til § 45
indsættes:
Ȥ 44 b.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 44,
stk. 2 og 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne
ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale
uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever,
der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk.
3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt
efter § 58, og som har behov for specialpædagogisk
bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
§ 5
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november
2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 18 a, stk. 1, ændres
»eller lov om de gymnasiale uddannelser« til: »,
lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
eller lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne«.
2.
Efter § 18 c indsættes:
Ȥ 18 d.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 18
a, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne
ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser,
lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
eller lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever,
kursister og studerende, der modtager specialpædagogisk
bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er
omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk.
1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
§ 6
I lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017,
som ændret ved § 16 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 13 affattes således:
Ȥ 13.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til støtte til elever og
kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand
efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser.
Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til
undervisningsministeren, jf. § 13 a.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om
indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og
udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne
samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i
overensstemmelse med tildelingen.
Stk. 3.
Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven
og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes
tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller
kursist.«
2.
Efter § 13 indsættes:
Ȥ 13 a.
Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13, indgives
ved anvendelse af en digital løsning, som
Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage
afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen
digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og
meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte
og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i
øvrigt kan ske på anden vis end ved digital
selvbetjening.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indretning og administration af den digitale løsning og om
anvendelse af digital signatur og anden sikker
personidentifikation.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indhold og udformning af ansøgning og om frister for
indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og
udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis.
§ 13 b.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 13,
stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale
uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever
og kursister, der modtager specialpædagogisk bistand, kan
frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
§ 7
I lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926
af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af
27. december 2016 og § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 4 affattes
således:
»Kapitel 4
Bistand til
elever med særlige behov«.
2.
Efter § 12 indsættes i kapitel
4:
Ȥ 12 a. Kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om
følgende støtteformer:
1)
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig
assistance og sekretærhjælp.
3)
Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse.
4) Særligt
udformede undervisningsmaterialer.
5)
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe
og anvende den bevilgede støtte i alle dele af
undervisningen.
Stk. 3.
Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i
uddannelsen.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer.
§ 12 b. Kursisten kan i
fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et
bevilget it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk. 1, nr. 1,
ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en
kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3.
Kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at kursistens anvendelsesperiode af det
bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.«
§ 8
I lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr.
96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 4 a indsættes i kapitel
2:
Ȥ 4 b. Ved undervisning
og prøveaflæggelse tilbydes deltagere med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med
behov for specialpædagogisk bistand følgende
støtteformer:
1)
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig
assistance og sekretærhjælp.
3) Særligt
udformede undervisningsmaterialer.
4)
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe
og anvende den bevilgede støtte i alle dele af
undervisningen efter denne lov.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer.
§ 4 c. Deltageren kan i
fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et
bevilget it-hjælpemiddel efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved
fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en
deltager kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3.
Deltageren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter deltagerens
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.«
§ 9
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og
§ 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29 a. Elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen endvidere have tilbud om følgende
støtteformer:
1)
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig
assistance og sekretærhjælp.
3)
Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse.
4) Særligt
udformede undervisningsmaterialer.
5)
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2. Elever,
der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende
den bevilgede støtte i skoleundervisningen og
praktikuddannelsen.
Stk. 3. Eleven
kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
1) Uddannelsens
almindelige undervisning og ekskursioner, herunder
uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
2) Obligatorisk
praktik som led i uddannelsen.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer.
§ 29 b. Eleven kan i
fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et
bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1,
ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny
uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en
beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at
elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.«
§ 10
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de
gymnasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr.
311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. §
61 affattes således:
Ȥ 61. Elever og
kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende
svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om følgende
støtteformer:
1)
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig
assistance og sekretærhjælp.
3)
Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse
4) Særligt
udformede undervisningsmaterialer.
5)
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Institutionen kan i helt særlige tilfælde
tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en
3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over
en 4-årig periode for elever, der på grund af
funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er
forhindret i at følge undervisningen på normal
vis.
Stk. 3. Elever
og kursister, der får støtte efter stk. 1, kan
medbringe og anvende den bevilgede støtte i undervisningen
på de gymnasiale uddannelser.
Stk. 4. Eleven
og kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse
med:
1) Uddannelsens
almindelige undervisning og ekskursioner, herunder
uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
2) Obligatorisk
praktik som led i uddannelsen.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med
henblik på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb
for elever med nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder.«
2.
Efter § 61 indsættes:
Ȥ 61 a. Eleven eller
kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov
anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1,
nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
eller kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er
bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3. Eleven
eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller
kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan
i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.«
§ 11
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 25 indsættes i kapitel
6:
»Specialpædagogisk
bistand
§ 25 a. Deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende
støtteformer:
1)
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig
assistance og sekretærhjælp.
3)
Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse.
4) Særligt
udformede undervisningsmaterialer.
5)
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1
til deltagelse i en uddannelse, kan, hvis der er planlagt
yderligere uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og
anvende støtten i forbindelse med deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af
arbejdsmarkedsuddannelse og i Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser efter kapitel 7.
Stk. 3.
Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse
med:
1) Uddannelsens
almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.
2) Uddannelsens
prøver.
3) Obligatorisk
praktik som led i uddannelsen.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere
støtteformer, herunder om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
§ 25 b. En deltager, som
senest 3 måneder efter at være ophørt på
en uddannelse, hvortil et hjælpemiddel er bevilget, jf.
§ 25 a, stk. 1, nr. 1, påbegynder fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen-,
efter- og videreuddannelse, og indgiver ansøgning, om
hjælpemiddel i den fortsatte uddannelse, kan i anvende et
bevilget hjælpemiddel efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, ved
indtil der i den nye uddannelse er truffet afgørelse om
ansøgningen. Hvis ansøgningen imødekommes, kan
det oprindelige hjælpemiddel benyttes, indtil
ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse
af det nye hjælpemiddel.«
§ 12
I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner
for forberedende grunduddannelse foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 41 indsættes i kapitel
5:
Ȥ 41 a.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 40,
stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om
forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
§ 13
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse foretages følgende ændringer:
1. I
§ 34 ændres
»hjælpemiddel« til:
»it-hjælpemiddel«.
2. I
§ 34 indsættes som stk. 2 og
3:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny
uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en
beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at
elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.«
§ 14
I lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 748 af 16. maj 2015, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 3 indsættes i kapitel
3:
Ȥ 3 a. Uddannelses- og
forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter
§ 12, stk. 3, til institutionerne stille krav om, at
institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug
for specialpædagogisk støtte til de studerende, der
skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter
lovens kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk støtte.
Stk. 2.
Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan
frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at
anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1,
herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen
heraf.«
§ 15
I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om
folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539
af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017
og § 22 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 27 indsættes:
Ȥ 27 a.
Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 27 til
skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte
til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk
støtte efter loven, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
støtte.
Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
skolernes forpligtigelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«
§ 16
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 44, stk.
1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser, som
ændret ved denne lovs § 4, nr. 1, § 18 a, stk. 1, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som
ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, § 12 a i lov om
almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 b i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, har virkning den 1. august
2019.
Stk. 3. § 20 a i
lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
§ 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, § 3 a i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr.
1, § 12 b i lov om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse
af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven),
som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, § 4 c i lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29 b i
lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 9,
nr. 1, § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet
ved denne lovs § 10, nr. 2 og § 34, stk. 2 i, lov om
forberedende grunduddannelser, som affattet ved denne lovs §
13, nr. 1, har virkning den 1. august 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Specialpædagogiske
støtteordninger på de enkelte uddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Valg af leverandører
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Specialpædagogisk bistand i
overgangen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås en
ordning, hvorefter elever, kursister og deltagere ved de
forskellige uddannelsesområder får adgang til frit at
vælge leverandør af specialpædagogiske
hjælpemidler indenfor rammerne af den gældende aftale,
hvor der kan vælges mellem de leverandører, der er
indgået aftale med.
Endvidere foreslås med
lovforslaget mulighed for specialpædagogisk bistand til
voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser og
en ordning, der sikrer specialpædagogisk bistand i overgangen
mellem uddannelsesniveauer.
Nærværende lovforslag
fremsættes med henblik på at tilvejebringe hjemmel til
at give adgang til frit leverandørvalg for elever, kursister
og studerende, der er berettigede til at modtage
specialpædagogiske støtteydelser (tegnsprogs- og
skrivetolkeområdet). Bemyndigelsen omfatter endvidere
mulighed for etablering af frit leverandørvalg inden for
andre støtteformer end tolkning.
2. Baggrund
Det fremgår af
regeringsgrundlaget »For et friere, rigere og mere trygt
Danmark« (november 2016), at "Regeringen vil styrke
danskernes frie valg. Den enkelte skal have flere muligheder for at
vælge mellem leverandører, når man modtager en
offentlig ydelse. Vi vil blandt andet give de ældre flere
muligheder for selv at vælge, hvem der skal levere
hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads m.v." Kernen i
ordningerne er, at borgerne frit kan vælge mellem forskellige
leverandører (offentlige og private), der er indgået
en aftale med på baggrund af udbud. Dermed opstår der
konkurrence mellem forskellige leverandører af en ydelse,
hvor konkurrencen er mere på kvaliteten end på
omkostningerne. Formålet med frit valg er at styrke borgernes
valgfrihed med henblik på at sikre bredere udbud af offentlig
velfærd samt øge kvaliteten af og tilfredsheden med
den leverede service.
Regeringen har gennemført
serviceeftersyn af lovgivningen på ældreområdet
med henblik på at forebygge konkurser i ældreplejen og
præsenterede i 2017 initiativer, der skulle sikre et frit og
et trygt valg af hjemmehjælp.
På beskæftigelses- og
det sociale område er der endvidere adgang til frit valg af
tolkeleverandører for personer med hørehandicap i
forbindelse med deres deltagelse i forskellige aktiviteter, der er
nødvendige for at deltage i samfundslivet sociale
aktiviteter.
På uddannelsesområdet
er der fra elever, kursister og studerende med hørehandicap,
der er under uddannelse, udtrykt ønske om muligheden for
frit at kunne vælge leverandør af
specialpædagogiske ydelser, navnlig
tolkeleverandører.
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet er som offentlig myndighed underlagt udbudsretlige regler,
og der er ikke inden for Undervisningsministeriets
lovgivningsområde udtrykkeligt indsat hjemmel til etablering
af en ordning, hvorefter brugere af specialpædagogisk bistand
frit kan vælge leverandør af disse ydelser. Som
følge heraf, har elever, kursister og studerende ikke i
ønskede omfang kunnet vælge, hvilken leverandør
der har skullet tolke under den pågældendes uddannelse,
idet udbudsretlige regler kræver tildeling baseret på
objektive krav, som vanskeliggør tildeling, der i et vist
omfang er baseret på subjektive forhold, det vil sige den
enkelte brugers personlige behov. Det forhold, at en elev, kursist
eller studerende har bedre kemi m.v. er et subjektivt forhold, der
ikke har kunnet begrunde tildeling af en tolkeopgave i henhold til
udbudsrettens regler, i det der ikke har været en national
lovhjemmel til frit valg, som er tilfældet på blandt
andet det sociale område. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet har i de seneste år haft løbende dialog med
brugerorganisationerne på området, hvor det også
er kommunikeret, at der er et stort ønske om frit
leverandørvalg fra tolkebrugerne.
Regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre
(aftalepartierne) indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job.
Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres lige
adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af,
hvor man er i uddannelsessystemet. Aftalen indebærer
således, at der indføres specialpædagogisk
bistand til voksne på de almene og erhvervsrettede
voksenuddannelser, det vil sige almen voksenuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning og
arbejdsmarkedsuddannelser, og Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser. Aftalen indebærer desuden, at der
indføres en ordning, der sikrer specialpædagogisk
bistand, i overgangen mellem uddannelsesniveauer, fra blandt andet
folkeskolen til ungdomsuddannelse og forberedende
grunduddannelse.
Lovforslaget er endvidere en
opfølgning på initiativet om "Bedre vilkår for unge og voksne med
ordblindhed og funktionsnedsættelse" i Aftale af 13.
oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job. Initiativet
indebærer, at der indføres lige adgang til
specialpædagogisk bistand til voksne på de almene og
erhvervsrettede voksenuddannelser, det vil sige almen
voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning og arbejdsmarkedsuddannelser, og til
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, uanset hvor den
enkelte er i uddannelsessystemet.
Som opfølgning på
Aftale om bedre veje til uddannelse og
job iværksatte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
en analyse af, i hvilket omfang der kan etableres en model for frit
valg af kompenserende software. Denne analyse blev
gennemført i foråret 2018, og resultaterne heri er
ikke endelige.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. De
specialpædagogiske støtteordninger på de enkelte
uddannelser
2.1.1. Gældende ret
Specialpædagogisk bistand til
borgere med funktionsnedsættelse er en udmøntning af
principperne om ligebehandling, kompensation og solidaritet, som er
tre af de fire principper, der ligger til grund for den danske
handicappolitik. Formålet med specialpædagogisk bistand
er at kompensere for en funktionsnedsættelse ved at fjerne de
barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af
funktionsnedsættelsen. Der findes overordnet fem former for
kompenserende støtte, som er hjælpemidler,
særligt tilrettelagte studiematerialer, tegnsprogstolkning,
personlig assistance og støttetimer.
De specialpædagogiske
støtteordninger har hvert deres lovgivningsmæssige
grundlag inden for de enkelte uddannelsesområder.
Der er ikke i gældende
lovgivning bestemmelser om adgang til specialpædagogisk
bistand på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser,
dog bortset fra arbejdsmarkedsuddannelser og ordblindeundervisning
i medfør af lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Denne persongruppe vil normalt
blive henvist til deres bopælskommune med henblik på at
søge om kompenserende støtte til brug under
uddannelse.
Grundskoleniveau
I folkeskolen gives
specialundervisning gives til børn, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte i
specialklasser og specialskoler. Der gives desuden
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan
gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer,
jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2.
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, en
afgrænsning af specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, således at
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene
omfatter støtte til børn i specialklasser og
specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning
i den almindelige klasse kun kan gennemføres med
støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.
De nærmere regler om
specialpædagogisk bistand er fastsat i bekendtgørelse
nr. 693 af 10. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand.
Specialpædagogisk bistand
gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.
Specialpædagogisk bistand
omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevens
deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme
formålet med undervisningen for eleven. Efter
bekendtgørelsens § 1 omfatter specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk
bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter
følgende:
1) Specialpædagogisk
rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis
indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
2) Særlige
undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er
nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag
og fagområder, der tilrettelægges under særlig
hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For
elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk
bistand undervisning og træning, der tilrettelægges
efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i
funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske,
fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan
hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i
forbindelse med skolegangen.
6) Særligt tilrettelagte
aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens
specialundervisning.
Med hensyn til særlige
undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler
bemærkes, at disse i givne situationer kan være en del
af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har
ansvaret for. Der er her tale om materialer og hjælpemidler,
som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af
eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige
hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven
får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles
vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også
hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan
forberede sin undervisning hjemme. Det er også skolens ansvar
at sikre, at eleven i fornødent omfang instrueres i brugen
af hjælpemidlet, herunder installation af software til
it-hjælpemidler.
I bekendtgørelse om tilskud
m.v. til efterskoler og frie fagskoler er
ansøgningsprocedurer, tildeling af tilskud m.v. beskrevet i
§ 42, hvoraf det fremgår af § 42, stk. 6, at skolen
skal anvende den leverandører vi henviser til for så
vidt angår bevillinger om hjælpemidler og personlig
assistance.
Det følger af § 3, stk.
1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne skal tilbyde
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.
Afgrænsningen af specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i lov om efterskoler og frie
fagskoler er parallel med den tilsvarende afgrænsning heraf i
folkeskoleloven.
Tilbud om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov
om efterskoler og frie fagskoler omfatter støtte til elever
på skoler, der er godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud, samt til støtte til elever, hvis
undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst
9 undervisningstimer ugentligt. Støtte til elever, der
modtager støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt,
skal gives inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der
kan udover brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse i
fornødent omfang tilbydes supplerende undervisning eller
anden faglig støtte og hjælpemidler.
Det følger af §§
25 a og 26 a, at staten yder tilskud dækning af skolernes
ekstraudgifter til blandt andet hjælpemidler til elever i
tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.
Det følger af § 3 i lov
om friskoler og private grundskoler, at skolerne skal tilbyde
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.
Det følger af § 26 i
bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til
friskoler og private grundskoler m.v., at specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i § 3,
stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler,
følger bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens
styrelsesforhold.
Ungdomsuddannelser
På erhvervsuddannelserne,
herunder eux-forløb, og på de gymnasiale uddannelser,
dvs. den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen
(htx), den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen
(hhx), den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen
(stx), den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller
uden overbygning), uddannelsen til almen studentereksamen
tilrettelagt som en 2-årig uddannelse (2-årig stx) og,
gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), har elever og
kursister, der har behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, krav på, at
uddannelsesinstitutionen stiller den fornødne
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
rådighed under uddannelsen efter bestemmelser i § 29 i
lov om erhvervsuddannelser og § 61 i lov om de gymnasiale
uddannelser. For elever på uddannelsen til International
Baccalaureate (IB) på institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almenvoksenuddannelse og institutioner for
erhvervsrettet uddannelser følger retten til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af
§ 18 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og § 44, stk. 2, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For
elever på de sidste tre klassetrin af europaskolen ved Sankt
Annæ Gymnasium følger retten til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand af § 44, stk. 2, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
Det er de enkelte
uddannelsesinstitutioner, der træffer afgørelse om til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter
de nævnte bestemmelser.
På området for lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almenvoksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse har uddannelsesinstitutionerne hidtil
haft mulighed for at ansøge om særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand hos Undervisningsministerieriet
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), der kan bevilge
sådanne tilskud. Der skal dog være tale om en eller
flere af de støtteformer, der er opregnet i § 2, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om
særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved
ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1480 af 16. december 2016, dvs. hjælpemidler og
instruktion i brug heraf, personlig assistance og
sekretærhjælp, støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
særligt udformede undervisningsmaterialer og
tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Der kan desuden i
særlige tilfælde ydes tilskud til kompenserende
undervisning efter tekstanmærkning nr. 193 til § 20
på finansloven.
Hjælpemidler, der er
finansieret med de særlige tilskud og stillet til
rådighed for elever eller kursister som led i
specialpædagogisk bistand, hjemtages fra eleven eller
kursisten ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse, eller hvis
denne ikke længere har behov for det, medmindre det
overdrages vederlagsfrit til eleven eller kursisten til ejendom,
jf. reglerne i § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om
særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved
ungdomsuddannelser m.v. Hvis eleven eller kursisten skifter til en
anden uddannelse eller uddannelsesinstitution, kan
hjælpemidlet medtages efter reglerne i § 12, stk. 2, i
bekendtgørelse om særlige tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.
På området for lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser ansøger
institutionen om tilskud til undervisningen af svært
handicappede elever. Reguleringen af hjælpemidler er
tilsvarende de offentlige gymnasier m.fl. Der henvises til §
10 i bekendtgørelse nr. 731 af 29. juni 2012 om tilskud m.v.
til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen
(PG-tilskudsbekendtgørelsen) med senere ændringer.
På området for
forberedende grunduddannelse er rammen for tilbud om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.
fastlagt i §§ 30-34 i lov om forberedende
grunduddannelse.
Det er de enkelte
uddannelsesinstitutioner, der indgiver ansøgning om de
særlige tilskud til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
hvortil administrationen af tilskudsordningen er henlagt af
undervisningsministeren.
Voksen- og
efteruddannelsesområdet (VEU)
Voksen- og
efteruddannelsesområdet omfatter blandt andet
arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende
voksenundervisning, ordblindeundervisning og hf-enkeltfag.
Specialpædagogisk bistand til
deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser ydes som en
forsøgsordning med hjemmel i finanslovens §
20.98.31.30. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en
forsøgsordning vedrørende forbedring af handicappedes
vilkår på arbejdsmarkedsuddannelser ved institutioner
for erhvervsrettet uddannelse ved udvikling og anskaffelse af
kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Af bevillingen kan
der endvidere ydes tilskud til specialpædagogisk bistand til
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Det følger af
tekstanmærkning nr. 159. ad 20.98.31.30, at
undervisningsministeren bemyndiges til at yde tilskud til
specialpædagogisk bistand til deltagere på
arbejdsmarkedsuddannelser. Det følger endvidere af
tekstanmærkningen, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ordningens
anvendelsesområde og administration. Undervisningsministeren
kan bemyndige Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at
fastsætte reglerne og til at administrere bevillingen og kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for
undervisningsministeren.
Det følger af
anmærkningerne til tekstanmærkningen, at der af den
afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk bistand til
deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser, således at
deltagere med et særligt behov får mulighed for at
gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse på lige fod med
andre deltagere. Der er tale om en bevilling, som kan bruges til
personer med særlige behov, herunder blandt andet
hørehæmmede, synshandicappede,
bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesvage samt
andre, f.eks. psykisk udviklingshæmmede. Midlerne kan blandt
andet bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede
undervisningsmaterialer, afholdelse af særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb for psykisk udviklingshæmmede,
rådgivning af uddannelsesstederne, efteruddannelse af
lærerne og informationsspredning. Indsatsen er en
forlængelse af den forsøgsordning, der blev
iværksat i 1998, og er en fortsættelse af initiativerne
inden for denne ramme.
Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt
uddannelse, som foregår under arbejdspladslignende
vilkår, og som henvender sig til uddannelsessvage unge
ledige. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser henvender
sig til unge mellem 18-30 år, hvis udvikling er præget
af en flydende socialtilstand og en svag skolebaggrund, så de
har svært ved at få en erhvervsrettet uddannelse eller
et job. Uddannelserne er opbygget trinvist og er individuelt
tilrettelagt som et samlet forløb, der kan
gennemføres på 30 uger. Der er mulighed for fire ugers
udslusning efter endt uddannelse. Udslusningen betragtes som
obligatorisk praktik efter denne lov. Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser har hjemmel i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, men reguleres i øvrigt af en
særskilt bekendtgørelse og har ikke været
omfattet af den forsøgsordning med specialpædagogisk
bistand, der har været tilknyttet de ordinære
arbejdsmarkedsuddannelser .
Det følger af § 4 a,
stk. 1, nr. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, at der som led i
ordblindeundervisningen skal tilbydes specialpædagogisk
bistand.
I medfør af § 4 a, stk.
4, har undervisningsministeren fastsat regler om
ordblindeundervisningen, herunder om adgangen til denne, om
undervisningens tilrettelæggelse, mål og indhold, samt
om uddannelses- og erhvervsvejledningen. Dette er sket i
bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016 om
ordblindeundervisning for voksne.
Efter bekendtgørelsens
§ 3, stk. 1, nr. 2, omfatter ordblindeundervisning for voksne
specialpædagogisk bistand. Det følger af
bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at relevante
pædagogiske hjælpemidler stilles til rådighed for
kursisten i undervisningen gennem den specialpædagogiske
bistand. Gennem den specialpædagogiske bistand ydes
rådgivning af kursisten og, efter aftale med kursisten, af
personer med tilknytning til kursisten, for eksempel om tiltag, der
kan kompensere for kursistens skriftsproglige vanskeligheder i
hverdagen, jf. § 3, stk. 4. Endelig følger det af
§ 3, stk. 5, at undervisningen efter stk. 1, nr. 2,
tilrettelægges individuelt, på baggrund af en samlet
vurdering af kursistens behov og forudsætninger, og
fører frem mod det færdighedsniveau, som vurderes at
være relevant for kursisten.
De
videregående uddannelser
Lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser hører under
uddannelses- og forskningsministeren. Ordningen administreres af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under
undervisningsministeren. I lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser er der i dag ikke
bestemmelser om frit leverandørvalg.
Ansøgningsproceduren er beskrevet i lovens §§
11-12. Heraf fremgår det, at den uddannelsessøgende
afleverer ansøgning om specialpædagogisk støtte
til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og
til ansættelsesinstitutionen, når den studerende er
optaget på pædagogikum. På denne baggrund
foretager institutionen en indstilling til styrelsen, der
træffer afgørelse om støtte. Af lovens
forarbejder til § 12, fremgår det, at "Det
forudsættes, at styrelsen indgår en række
standardaftaler med leverandører m.v. for at sikre den
bedste kvalitet, stordriftsfordele m.v. Når institutionerne
skal anskaffe et hjælpemiddel m.v., vil de være henvist
til at benytte sig af en sådan standardaftale med henblik
på at skaffe det bedst mulige hjælpemiddel til den mest
fordelagtige pris, således at bevillingen udnyttes bedst
muligt. "
Folkehøjskoler
I medfør af § 27 i lov
om folkehøjskoler yder staten støtte til
specialpædagogisk støtte til elever med særlige
behov og svære handicaps.
Lov om folkehøjskoler
hører under kulturministeren, men ordningen for
specialpædagogisk støtte administreres af Styrelsen
for Uddannelse og Kvalitet, der hører under
undervisningsministeren. Kriterierne og proceduren for
ansøgning om tilskud følger af §§ 36-38 i
bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til
folkehøjskoler. Heraf følger, at skolerne
ansøger styrelsen om støtte til
specialpædagogisk bistand. Der er ikke i lov om
folkehøjskoler eller i den tilhørende
bekendtgørelse fastsat bestemmelser om styrelsens adgang til
at indgå standardaftaler med leverandører eller krav
til skolernes valg af leverandør. I praksis anvendes
styrelsens standardaftaler imidlertid også af
højskolerne.
2.1.2. Ministeriets
overvejelser
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at der skal indføres lige adgang til SPS uafhængigt
af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at
der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med
ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette sker ved, at
adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også
at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.
I en rapport om "Kortlægning
og analyse af specialpædagogisk støtte på
voksen- og efteruddannelsesområdet (December 2014)" er der en
gennemgang af de eksisterende støttemuligheder for personer
med funktionsnedsættelser. Kortlægningen viser, at
ansvaret for at sikre og finansiere støtte placeres efter
sektoransvarlighedsprincippet. En gennemgang af lovgivningen bag de
regelfastsatte støttemuligheder viser, at der ikke findes
konkrete retningslinjer for, hvordan princippet om
sektoransvarlighed skal udmøntes i praksis. Fraværet
af konkrete retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem sektorerne
udgør i nogle tilfælde en juridisk barriere.
Uklarheden om ansvarsfordelingen kan medvirke til at skabe en
administrativ barriere for, at personer med
funktionsnedsættelser modtager støtte i rette tid,
eller overhovedet modtager støtte.
Det fremgår af den politiske
aftale, at alle elever, kursister og deltagere skal mødes,
der hvor de er, og alle elever, kursister og deltagere skal
udfordres på deres evner og interesser i udviklingen af
relevante kompetencer. Barrierer for den enkeltes faglige udvikling
i form af for eksempel funktionsnedsættelse og ordblindhed
skal minimeres.
Undervisningsministeriet finder det
på den baggrund hensigtsmæssigt, at udvide adgangen til
specialpædagogisk bistand også at omfatte
grundlæggende voksen- og efteruddannelse.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at
der indføres adgang til specialpædagogisk bistand til
voksne til de almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og
videreuddannelser.
Med lovforslaget foreslås
således ændring af lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om
erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Lovforslaget sigter på at
fremme et inkluderende læringsmiljø, der stiller krav
til institutionernes organisering af undervisningen og
samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere
tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for
deltagelse og evaluering på flere måder. Det er
hensigten, at der skabes en kultur, hvor særlig hensyntagen
eller støtte, herunder specialpædagogisk bistand i
form af for eksempel hjælpemidler, og den inkluderende
tilgang er tænkt sammen. Undervisningen skal have fokus
på at anvende evt. kompenserende hjælpemidler, herunder
konkret instruktion i brug af hjælpemidler, og skal
tilrettelægges med deltagelsesformer, der sigter mod at
udvikle elevens, kursistens eller deltagerens læse- og
skrivefærdigheder.
Efter forslaget vil institutionen
skulle vurdere det konkrete støttebehov, da det er
institutionen, der har viden om de faktiske forhold, herunder i
hvilken udstrækning det inkluderende
læringsmiljø på institutionen i praksis kan
dække og imødekomme støttebehovet, i hvilket
omfang der skal tilbydes specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand, herunder støtteformer som
nævnt i forslaget.
Med lovforslaget foreslås
endvidere ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse.
Lovforslaget indebærer
således, at der for så vidt angår de i
nærværende lovforslags nævnt støtteformer
kan opnår særlige tilskud til specialpædagogisk
bistand. Ansøgning om det særlige tilskud indgives til
undervisningsministeren (i praksis til Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet), som vil administrere ordningen. Det foreslåede
giver den fordel, at institutionerne vil kunne søge og
få tildelt støtte efter de generelle standarder, som
undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) har lagt. Derved tildeles støtte
ensartet til elever med sammenlignelige vanskeligheder, hvilket
også vil bidrage til at gøre institutionernes opgave
med at vejlede og undervise eleverne i anvendelsen af
hjælpemidler entydige.
Den beskrevne ordning svarer til
den ordning, der blev indført ved lov om forberedende
grunduddannelse og lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse.
2.2. Valg af
leverandør
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende
lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg
for modtagere af specialpædagogisk bistand.
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet har efter afholdelse af ordinære udbudsforretninger
indgået rammeaftale med et antal leverandører af
tegnsprogs- og skrivetolkeydelser. Målgrupperne for
tolkebistanden er døve, døvblinde og svært
hørehæmmede elever og studerende ved
ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, samt frie
kostskoler og arbejdsmarkedsuddannelser. Tolkebistanden leveres i
forbindelse med de pågældende elevs eller studerendes
deltagelse i undervisningen. Tolkebistanden leveres som
tegnsprogstolkning og/eller skrivetolkning.
Tildelingen af tolkebistand sker
ved, at uddannelsesinstitutionen ansøger om tolkebistand,
hvorefter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bevilger tolk i et
bestemt antal timer afhængig af uddannelsesniveau og behov.
Den konkrete tolkeopgave oprettes af styrelsen i Tolkeportalen, som
er en administrationsportal for bestilling af tolkeydelser med
relevante oplysninger. Tolkebistanden udbydes herefter som et
miniudbud, der gennemføres på baggrund af en
rammeaftale, som har været i EU-udbud i den region, hvor
tolkeopgaven skal finde sted.
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet har endvidere efter afholdelse af ordinære
udbudsforretninger indgået en rammeaftale om anskaffelse af
ergonomiske hjælpemidler, dvs. ergonomiske borde, stole og
tillægsprodukter samt øvrige ergonomiske
hjælpemidler og en rammeaftale om levering af personlig
hjælp m.v.
2.2.2. Ministeriets
overvejelser
Undervisningsministeriet finder, at
anskaffelse af specialpædagogiske hjælpemidler og
ydelser via udbud understøtter en ordning om frit
leverandørvalg indenfor rammerne af den gældende
aftale, hvor der kan vælges mellem de leverandører,
der er indgået aftale med.
Undervisningsministeriet finder
endvidere, at anskaffelsen skal ske via indgåelse af
rammeaftaler med leverandører, der indgås efter
procedurereglerne i udbudsloven.
Udbud af kontrakter med en
anslået kontraktværdi, der overstiger den
gældende tærskelværdi skal i henhold til
udbudsloven som udgangspunktet gennemføres i
overensstemmelse med de i udbudslovens afsnit II ("Offentlige
indkøb over tærskelværdien"), kapitel 7
(§§ 55-94) regulerede procedurer. Den gældende
tærskelværdi (2018 og 2019) for statslige anskaffelser
af varer og tjenesteydelser er 1.072.094 kr. Der findes i
udbudslovens § 7 og afsnit III (§§ 186-189)
særlige procedureregler ved indkøb af sociale og andre
specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien, det
såkaldte "light-regime", hvor der i bilag XIV til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (udbudsdirektivet) er en udtømmende opremsning af
de omfattede tjenesteydelser. Den gældende
tærskelværdi (2018 og 2019) for anskaffelser (den samme
for både statslige myndigheder og kommunale myndigheder)
inden for light-regimet er 5.583.825 kr. Det er indholdet af
kontrakten, dvs. CPV-koden, der afgør om afsnit udbudslovens
II eller afsnit III finder anvendelse.
Kontrakter, der vurderes at have en
klar grænseoverskridende interesse, skal følge
procedurereglerne i udbudslovens afsnit IV, hvorimod afsnit V
finder anvendelse for kontrakter uden en sådan klar
grænseoverskridende interesse.
Light-regimet blev introduceret ved
udbudsdirektivet og er en særlig ordning for visse
tjenesteydelser, hvis værdi overstiger
tærskelværdien. Der er i direktivet lagt op til, at de
enkelte EU-medlemsstater under light-regimet har større
frihed til at planlægge valget af leverandører, end
hvad der gælder for udbud efter direktivets regler for de
øvrige tjenesteydelser. Der stilles hovedsageligt krav om,
at principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og
proportionalitet er overholdt.
De tjenesteydelser, der er omfattet
af light-regimet, er udtømmende opregnet i udbudsdirektivets
bilag XIV. De omfattede tjenesteydelser er inddelt i forskellige
tjenesteydelseskategorier, og hver kategori indeholder en
række CPV-koder (forkortelse for »Common Procurement
Vocabulary«, som er et fælles referencesystem for
udbudte opgaver i EU) for de konkrete tjenesteydelser. For at
være omfattet af udbudslovens afsnit III skal en opgave
således være omfattet af en af de CPV-koder, der er
indeholdt under de følgende tjenesteydelseskategorier:
- Administrative
tjenester på det sociale område,
uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kulturelle
område.
- Lovpligtig
socialsikring.
-
Velfærdsydelser.
- Andre kollektive,
sociale og personlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser
ydet af fagforeninger, politiske organisationer,
ungdomsorganisationer og andre medlemskabsbaserede
organisationstjenester.
- Religiøse
tjenester.
- Hotel- og
restaurationstjenesteydelser for den offentlige sektor.
- Visse juridiske
tjenesteydelser.
- Andre
administrative tjenester og tjenester for den offentlige
sektor.
- Tjenester for
lokalsamfundet.
-
Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindelse med
offentlig sikkerhed og redningstjenester.
- Efterforsknings-
og sikkerhedstjenester.
-
Posttjenester.
- Diverse
tjenester.
Opbygningen af CPV-glossaret
fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 2195/2002 med senere ændringer, senest kommissionens
forordning nr. 213/2008. Klagenævnet for Udbud har
delkendelse af 20. januar 2017 og kendelse af 27. juni 2017,
udtalt, at klassifikation af en ydelse skal ske under den kode, der
efter en naturlig sproglig forståelse er mest dækkende
for den pågældende ydelse, uanset om andre koder kunne
være dækkende.
Det fremgår af betragtning
114 til udbudsdirektivet om light regimets baggrund, at "Visse
kategorier af tjenesteydelser har fortsat ifølge deres natur
en begrænset grænseoverskridende dimension, især
de tjenesteydelser, der kan betegnes som personlige
tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige
og uddannelsesmæssige tjenesteydelser".
Klagenævnet for Udbud har i
kendelse af 27. juni 2017 udtalt, at "Uanset om tolketjenesten
således tillige måtte kunne anvendes af andre sektorer,
herunder eksempelvis i forbindelse med at varetage job, deltagelse
i uddannelsesaktiviteter, ved samtaler med sagsbehandler i kommunen
o.l., er det for den, der har krav på ydelsen - den
hørehæmmede - en personlig ydelse, der skal
afhjælpe et handicap.
På den baggrund finder
klagenævnet fortsat, at den udbudte ydelse (skrive- og
tegnsprogstolkning for personer med hørehandicap, red.) er
omfattet af i hvert fald CPV kode 98000000 (angår "andre
kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser", red.) og dermed
udbudslovens afsnit III. "
Ydelsen "tolkning" eller
"tegnsprogs- og skrivetolkning" er ikke direkte nævnt i
udbudsdirektivets bilag XIV eller oplistet i de tilhørende
CPV-koder. Rene undervisningsydelser (for eksempel CPV-koden
80000000-4 vedrørende "Uddannelse og undervisning") og rene
sociale ydelser (for eksempel 75310000-2 vedrørende "Sociale
ydelser") er imidlertid omfattet af bilaget. Eftersom
formålet med specialpædagogisk bistand er at kompensere
for en funktionsnedsættelse ved at fjerne de barrierer for
deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af
funktionsnedsættelsen, finder Undervisningsministeriet, at
specialpædagogisk bistand er en ydelse, der er omfattet af
udbudsdirektivets bilag XIV, og dermed omfattet af
procedurereglerne i udbudslovens afsnit III.
Proceduren for et udbud under light
regimet er fastlagt i udbudslovens kapitel 16 (§§
186-189).
Det følger af udbudslovens
§ 186, at ordregiver skal fastlægge en procedure i
overensstemmelse med loven § 2, dvs. overholde principperne om
ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, herunder
fastsætte et tildelingskriterium samt eventuelle
underkriterier. Ordregiver har således frihed til at
tilrettelægge proceduren eller fremgangsmåden, herunder
anvendelse af forhandling, for det enkelte udbud, så
længe det sker under iagttagelse af de nævnte
principper. Ved fastsættelse af tidsfrister skal iagttages
proportionalitetsprincippet.
Det følger af udbudslovens
§ 187, at der skal offentliggøres en
udbudsbekendtgørelse. Det kan enten være en "light"
udbudsbekendtgørelse, jf. udbudslovens § 187, stk. 2,
eller en "light" forhåndsmeddelelse, jf. udbudslovens §
187, stk. 3. Heri skal indeholde oplysninger om den procedure,
ordregiveren har fastlagt efter § 186 samt oplysninger om navn
og kontaktoplysninger på ordregiveren, en kort beskrivelse af
den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder,
betingelser for deltagelse samt en kort beskrivelse af
hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.
Det følger af udbudslovens
§ 188, at kontrakten tildeles i overensstemmelse med den
procedure, ordregiver har fastlagt efter § 186. Der
gælder samme begrundelseskrav som ved øvrige
kontrakter. Endvidere må ordregiver tidligst indgå
kontrakt, når standstill-perioden er udløbet.
Det følger af udbudslovens
§ 189, at der skal ske kvartalsvise bekendtgørelse om
indgåelse af sådanne kontrakter.
Der kan endvidere i
overensstemmelse med de gældende udbudsregler etableres en
ordning, hvorefter ordregiver kan indgå en aftale med alle
interesserede virksomheder, der opfylder nogle på
forhånd fastsatte krav om egnethed, det vil sige
virksomhedernes evne til at gennemføre den
pågældende kontrakt, og hvor det endelige
leverandørvalg, det vil sige endelig tildeling af kontrakt,
foretages af andre end ordregiver, f.eks. uddannelsesinstitutionen
eller brugeren. En sådan ordning kan tilrettelægges
på en sådan måde, at den permanent er
tilgængelig under hele dens løbetid for interesserede
og kvalificerede leverandører.
Frit valg mellem
leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkning findes
på andre sektorområder, men har ikke fundet sted
på undervisningsområdet. Det har længe
været et ønske for brugerorganisationerne, at der var
adgang til frit valg af tolk for tolkebrugere på uddannelser.
Ligeledes har der været et ønske fra elever, kursister
og studerende om at kunne benytte en anden tolk end den tildelte.
Særligt har det været udfordrende for tolkebrugerne ved
indgåelse af nye aftaler om levering af tolk, at de skulle
skifte tolk midt i uddannelsesforløbet, hvor de har
etableret et samarbejde med tolken og aftalt fagspecifikke tegn
m.v.
Der er i regi af Børne- og
Socialministeriet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,
der har til opgave at undersøge mulighederne for en
omorganisering af området for tolkning til mennesker med
hørehandicap. I dette arbejde indgår overvejelser om
etablering af en fælles ordning om indgåelse af aftaler
med en eller flere leverandører af tegnsprogs- og
skrivetolkeydelser, som skal levere tolkebistand til flere
sektorområder, herunder beskæftigelsesområdet,
sundhedsområdet, det sociale område og
undervisningsområdet m.fl.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at "Aftalepartierne er enige om at styrke den enkelte elevs frie
valg af kompenserende software. Der gennemføres en analyse
af, i hvilket omfang der kan etableres en model for frit valg af
kompenserende software. "
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet har som opfølgning på aftalen i foråret
2018 iværksat en analyse af mulige udbuds- og
leverancemodeller for levering af it-hjælpemidler til
ordblinde, blinde og svagsynede. Analysen bygger på
forudsætninger som, at modellerne skal være
udbudsegnede, give et tilfredsstillende felt af tilbudsgivere og
være realiserbare og omkostningseffektive. Analysens
konklusion er pt. ikke endelig. Den foreslåede ordning frit
leverandørvalg vil derfor i første omgang alene
omfatte levering af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at
der som betingelse for at modtage tilskud til
specialpædagogisk bistand stilles krav om anvendelse af
centralt koordinerede indkøbsaftaler. Lovforslaget
indebærer, at der vil kunne anvendes centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af
undervisningsministern eller andre offentlige ordregivende
myndigheder.
Med lovforslaget foreslås en
ordning, som tilrettelægges i en kontraktform, som
muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan
indtræde i aftalens løbetid. På
Undervisningsministeriets område påtænkes en
ordning, der i første omgang alene omfatter levering af
ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning. En sådan
aftale indgås efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit
III.
Der vil i udbudsmaterialet skulle
indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden
og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales
løbetid vil skulle svare til den pågældende
uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås
på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens
levetid, som højst kan være på 4 år.
Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter
udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den
længere løbetid er sagligt begrundet. Det kan f.eks.
være i situationer, hvor den enkelte døvetolkebrugers
uddannelse løber i en periode, der går ud over
rammeaftalens løbetid. I forhold til den enkelte
døvetolkebruger må det antages, at det vil være
forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Med lovforslaget foreslås en
bemyndigelse til undervisningsministeren, uddannelses- og
forskningsministeren og kulturministeren til at fastsætte
regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af ydelser inden for
tegnsprogs- og skrivetolkning, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf. Bemyndigelsen omfatter
endvidere mulighed for etablering af frit leverandørvalg
inden for andre støtteformer end tegnsprogs- og
skrivetolkning.
2.3. Specialpædagogisk bistand i overgangen mellem
uddannelsesniveauer
2.3.1. Gældende ret
Ved skift af
skole, herunder skoleform, og overgang til
ungdomsuddannelse
Det følger af § 16 i
bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis
en elev, der får specialpædagogisk bistand, flytter til
en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at
kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4
uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en
rapport over den gennemførte specialpædagogiske
bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage
kontakt til elevens forældre med henblik på fortsat
bistand.
Ved overgang fra folkeskole til en
fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en
ungdomsuddannelse er der ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til at medtage eller udlåne
hjælpemidler.
Det følger af § 12,
stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om
tilskud til friskoler og private grundskoler m.v., at
hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud,
følger eleven til anden uddannelse, som berettiger til
tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs.
bekendtgørelse om særlige tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til
videregående uddannelse omfattet af lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser og til undervisning eller uddannelse ved anden
institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler
m.v., af lov om efterskoler og frie fagskoler eller af lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Bestemmelsen indebærer, at en
elev ved overgang fra en fri grundskole til en efterskole eller til
en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede
hjælpemidler.
Ved overgang fra en fri grundskole
til folkeskolen er der derimod ikke adgang til at medtage
hjælpemidlerne.
Det følger af § 42,
stk. 9, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om
tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, at
hjælpemidler, hvortil der er ydet tilskud til
specialpædagogisk bistand, følger eleven til anden
uddannelse, som berettiger tilskud til specialpædagogisk
bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til
videregående uddannelse omfattet af lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser og til undervisning eller uddannelse ved anden
institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler
m.v., af lov om efterskoler og frie fagskoler eller af lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Bestemmelsen indebærer, at en
elev ved overgang fra en efterskole til en fri grundskole eller til
en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede
hjælpemidler.
Ved overgang fra en efterskole til
folkeskolen er der derimod ikke adgang til at medtage
hjælpemidlerne.
Ved skift af
ungdomsuddannelse og overgang til efter- og videreuddannelse samt
skift mellem sådanne uddannelser
Det følger af § 12 i
bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige
tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser
m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1480 af 16.
december 2014, at hjælpemidler, der er finansieret med de
særlige tilskud og stillet til rådighed for elever
eller kursister som led i specialpædagogisk bistand,
hjemtages fra eleven eller kursisten ved uddannelsens afslutning
eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for
det, medmindre det overdrages vederlagsfrit til eleven eller
kursisten til ejendom, jf. § 12, stk. 1. Hvis eleven eller
kursisten skifter til en anden ungdomsuddannelse eller -institution
eller til en videregående uddannelse, kan hjælpemidlet
medtages efter reglerne i § 12, stk. 2.
Det følger af § 10,
stk. 9, i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud
m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud til
undervisningen af svært handicappede elever, følger
eleven til anden uddannelse, såfremt uddannelsen er omfattet
af i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, i lov
om friskoler og private grundskoler m.v., i lov om efterskoler og
frie fagskoler, bekendtgørelse om særlige tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. eller
lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelse.
Bestemmelsen indebærer, at en
elev ved skift til en anden ungdomsuddannelse eller -institution
eller til en videregående uddannelse kan medtage de bevilgede
hjælpemidler. Reguleringen af hjælpemidler er
tilsvarende de offentlige gymnasier m.fl.
Det er de enkelte
uddannelsesinstitutioner, der indgiver ansøgning om de
særlige tilskud til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
hvortil administrationen af tilskudsordningen er henlagt af
undervisningsministeren.
Der er ikke i gældende
lovgivning bestemmelser om specialpædagogisk bistand på
de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser eller på de
videregående voksen- og efteruddannelse, idet der bortset fra
arbejdsmarkedsuddannelserne og ordblindeundervisning i
medfør af lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne ikke findes en
støtteordning for specialpædagogisk bistand.
2.3.2. Ministeriets
overvejelser
Det fremgår af Aftale om bedre veje
til uddannelse og job, at aftalepartierne er enige om, at
ingen elever må stå uden it-støtte i overgange.
Der vil kunne etableres en ordning, hvor eleven kan medbringe
tidligere bevilliget it-støtte i overgangen fra blandt andet
folkeskole til ungdomsuddannelse og forberedende
grunduddannelse.
Forslaget udmøntes således, at der skal finde
udlån af hjælpemidler sted, når det er praktisk
muligt og for eksempel ikke strider mod tredjemandsrettigheder, for
eksempel licensrettigheder. Det konkrete udlån vil være
tidsbegrænset på 3 måneder. Både Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet og kommunerne bør
tilstræbe at indkøbe hjælpemidler på en
måde, så det er muligt at udlåne
hjælpemidlet i en kortere periode i forbindelse med
uddannelsesskift.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at en elev ved fortsat
skolegang, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne
folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved
overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede
hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at elever, kursister
og deltagere i fortsættelse af den pågældende
uddannelse kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter
den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne, der gælder den pågældende
uddannelse.
Med lovforslaget foreslås en sondring af de bevilgede
hjælpemidler i overgangen mellem kommunale (folkeskolen) og
statslige (blandt andet ungdomsuddannelser)
specialpædagogiske støtteordninger vil der ske en
udsondring af denne generiske afgræsning, således at
elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i
overgange specifikt vedrører it-hjælpemidler. Elevens
ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler,
der ikke er it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske
hjælpemidler. Dette skyldes et praktisk hensyn, idet
udlån af andre typer hjælpemidler kan forudsætte
teknisk bistand i forbindelse med opsætning eller utilsigtede
transportudgifter m.v. Dette kan medføre
uforholdsmæssige store omkostninger, som ikke vil være
hensigtsmæssig i lyset af en relativ kort periode for elevens
medtagelse i overgangen mellem uddannelsesniveauer. Forslaget
sigter derfor på hjælpemidler, som umiddelbart kan
medbringes. På baggrund af den politiske aftale er der
således også alene afsat finansiering til udlån
af it-hjælpemidler i overgange.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler
gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i
fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget
specialpædagogisk bistand i form af hjælpemidler.
Med lovforslaget foreslås en tidsmæssig
begrænsning af muligheden for at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler ved fortsat skolegang eller ved overgang til
en ny uddannelse.
Det foreslås, at muligheden for at medtage og anvende de
bevilgede hjælpemidler underlægges en tidsmæssig
begrænsning på 3 måneder.
Det er tillige i lovforslaget indføjet mulighed for, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om mulighed
for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, der
ikke er it-hjælpemidler. Det foreslås her tilsvarende,
at denne mulighed underlægges en tidsmæssig
begrænsning, men at afgørelsen ud fra en konkret og
individuel vurdering kan fastsætte en tidsfrist, der er
kortere end 3 måneder. I forhold til elever i folkeskolen vil
kommunalbestyrelsen få mulighed for at bestemme, at eleven
kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og
i den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er
kortere end 3 måneder.
Forslaget om en tidsmæssig begrænsning er navnlig
båret af hensynet til at give en tidshorisont for,
hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et
udleveret hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens,
kursistens og deltagerens behov også vil skulle tages med i
betragtning
Den modtagende uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i
den lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og
anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor
være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige
uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er
færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det forventes, at forslaget om
etablering af en central SPS-ordning på voksen- efter og
videreuddannelsesområdet vil medføre merudgifter for
det offentlige for ca. 17 mio. kr. i 2019 og ca. 40 mio. kr.
årligt fra 2020 og fremefter, jf. tabel
1.
Tabel 1: Udgifter forbundet med etablering af en
central SPS-ordning på voksen-, efter- og
videreuddannelsesområdet (mio. kr.)
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | En central SPS-ordning på
VEU-området (AVU, FVU, OBU, TAMU og AMU) | | 14,2 | 33,9 | 33,9 | Etablering af en
udlånsordning for hjælpemidler i overgange | | 2,4 | 6,0 | 6,0 | I alt | | 16,6 | 39,9 | 39,9 |
|
Udgifterne ved etablering af en
udlånsordning for hjælpemidler i overgange skal
drøftes med kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 14. september 2018
til den 12. oktober 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankenævnet
for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arriva, Astra - Center for Læring i Natur,
Teknik og Sundhed, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms
Trafikselskab, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea,
Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut,
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks
Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund,
Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske
Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser,
Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,
Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer,
Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske
Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter,
Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale
Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Digitaliseringsstyrelsen, DSB Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DUKH,
Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet
af Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn,
Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og
unge, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af
Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for
Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers
Lærerforening, FSR - danske revisorer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Stat,
HK/Kommunal, Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og
Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns
Kommune, Københavns Professionshøjskole (Tegnsprogs-
og skrivetolkeuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,
Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister,
Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i
Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne,
Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LEO
Fondet, Lilleskolerne, LOF, Lundbeckfonden, LOS, Lærernes
Centralorganisation, Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia,
Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus,
Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab -
NT, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,
Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for
Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje
Danmark, SFR Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser,
Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen Skole og Forældre,
SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg
Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-,
Tekniq, Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark,
Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet
for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet,
Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU
Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældreboligrådet og
Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, angiv »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, angiv »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 16,6 mio. kr. i 2019, 39,9 mio. kr.
årligt i 2020 og fremefter. | Inplementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Der tilbydes i dag efter folkeskoleloven
it-hjælpemidler, der blandt andet omfatter kompenserende
læse- og skriveteknologi, typisk i form af hardware
såsom PC, tablet, smartphone, skanner (evt. skannerpen) og i
form af kompenserende læse- og skriveteknologisk software
såsom ordprædiktion, oplæsning, OCR-behandling,
talegenkendelse.
Det følger af folkeskolelovens §
3, stk. 2, om afgrænsning af specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, at specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til
børn i specialklasser og specialskoler samt støtte
til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan
gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer
ugentligt.
Specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand er nærmere uddybet i
bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det
fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2,
at det blandt andet omfatter særlige undervisningsmaterialer
og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i
forbindelse med undervisningen af eleven.
Det følger endvidere af
folkeskolelovens § 3 a, at der til børn, som har brug
for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug
af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes
undervisning eller anden faglig støtte samt personlig
assistance, der kan hjælpe barnet med at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
Det følger desuden af folkeskolelovens
§ 3 b, stk. 1, at til elever, der har brug for støtte
med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal
skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med
henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder.
Det beror på en konkret stillingtagen og beslutning, hvilken
støtte der skal iværksættes for at
imødegå elevens læsevanskeligheder. Alle elever
har uanset klassetrin krav på den nødvendige
støtte for at imødegå eventuelle
læsevanskeligheder, uanset om læsevanskelighederne
skyldes ordblindhed eller andre årsager.
Det følger af den foreslåede
§ 20 a, stk. 1, at en elev i
fortsættelse af folkeskolen vil kunne anvende et
it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter folkeskolelovens
3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b ved fortsat skolegang eller
uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den
nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende skoleform eller uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at en elev ved overgangen fra folkeskolen til en
fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en
ungdomsuddannelse vil kunne medtage de bevilgede
hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Det vil betyde, at en folkeskoleelev eller
kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til
rådighed, som er nødvendig i forbindelse med
undervisningen af eleven eller kursisten, vil kunne medtage
hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter fra
folkeskolen til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller
overgår til en ungdomsuddannelse, hvor der kan ydes tilskud
til et tilsvarende it-hjælpemiddel efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse. Endvidere hvis eleven skifter til en
uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for
særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen
voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
arbejdsmarkedsuddannelse, Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser og de forberedende grunduddannelser,
eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende
it-hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand
ved videregående uddannelser.
Det har hidtil efter den gældende
lovgivning ikke været muligt for elever at medtage bevilgede
hjælpemidler i overgangen fra folkeskolen til en fri
grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en
ungdomsuddannelse, eller i overgangen fra fri grundskole eller
efterskole til folkeskolen.
Med den foreslåede bestemmelse vil
eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler i forbindelse med skift af skole, herunder
skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse, indtil der på
den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for elever i
forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til
ungdomsuddannelse.
Det følger af folkeskolelovens §
20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at
sørge for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand til de børn og unge under 18
år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis
forældre ønsker dem optaget i folkeskolen.
I forhold til supplerende støtte efter
folkeskolelovens § 3 a er det skolens leder, der træffer
beslutning om, hvorvidt et barn har behov for supplerende
støtte. Beslutningen herom træffes af skolens leder
efter samråd med forældrene og eleven. Det
følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., at
skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Det følger af det foreslåede
§ 20 a, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at en
elev vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat
skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at
træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat skolegang eller uddannelse på
den nye skole eller uddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed.
Eleven har mulighed herfor, indtil der på den nye skole eller
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 20 a, stk. 3, 1. pkt., at eleven
vil kunne anvende bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler er underlagt en tidsfrist, hvor eleven kan
anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder efter
elevens skoleskift eller overgang til en ny uddannelse. Denne
tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den
afgivende institution igen kan disponere over et udleverede
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også
vil skulle tages med i betragtning.
Det følger af det foreslåede
§ 20 a, stk. 3, 2. pkt., at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med en beslutning efter stk. 2
efter en konkret vurdering kan bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for kommunalbestyrelsen i forbindelse med
en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for
elevens anvendelse heraf. Kommunalbestyrelsens beslutning om en
kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en
konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen indebærer uforholdsmæssige store
omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 1, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne skal tilbyde
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.
Afgrænsningen af specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand i lov om efterskoler og frie
fagskoler er parallel med den tilsvarende afgrænsning heraf i
folkeskoleloven. Afgrænsningen i folkeskolelovens § 3,
stk. 2, er således, at specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til
børn i specialklasser og specialskoler samt støtte
til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan
gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer
ugentligt.
Tilbud om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om
efterskoler og frie fagskoler omfatter støtte til elever
på skoler, der er godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud, samt til støtte til elever, hvis
undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst
9 undervisningstimer ugentligt.
Støtte til elever, der modtager
støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, skal
gives inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der kan
udover brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse i
fornødent omfang tilbydes supplerende undervisning eller
anden faglig støtte og hjælpemidler.
Det følger af §§ 25 a og 26
a, at staten yder tilskud dækning af skolernes ekstraudgifter
til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde,
hvor der er et særligt behov herfor.
Det følger af § 42, stk. 9, i
bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til
efterskoler og frie fagskoler, at hjælpemidler, hvortil der
er ydet tilskud til specialpædagogisk bistand, følger
eleven til anden uddannelse, som berettiger tilskud til
specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om
særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved
ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse omfattet
af lov om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser og til undervisning eller uddannelse
ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., af lov om efterskoler og frie fagskoler eller af
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det følger af den foreslåede
§ 3 b, stk.
1, at en elev i fortsættelse af undervisningen
på en efterskole eller fri fagskole kan anvende et
it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter reglerne herom i
folkeskoleloven, lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
friskoler og private grundskoler m.v., ved fortsat skolegang eller
uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den
nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende skoleform eller uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at en elev ved overgangen fra en efterskole/fri
fagskole udover til en fri grundskole eller til en
ungdomsuddannelse også til folkeskolen vil kunne medtage de
bevilgede it-hjælpemidler, indtil der på den nye skole
eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende skoleform eller uddannelse.
Det vil betyde, at en elev eller kursist, der
har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed,
som er nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven
eller kursisten vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den
pågældende skifter fra en efterskole/fri fagskole til
folkeskolen, fri grundskole eller til en ungdomsuddannelse eller
en, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler
efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende skoleform eller uddannelse. Endvidere hvis
eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes
bistand omfattet af regler for særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand ved almen voksenuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning,
arbejdsmarkedsuddannelse, Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en
uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende
it-hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand
ved videregående uddannelser.
Det har hidtil efter den gældende
lovgivning ikke været muligt for elever at medtage bevilgede
hjælpemidler i overgangen fra folkeskolen til en fri
grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en
ungdomsuddannelse, eller i overgangen fra fri grundskole eller
efterskole til folkeskolen.
Med den foreslåede bestemmelse vil
eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler i forbindelse med skift af skole, herunder
skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse, indtil der på
den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for elever i
forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til
ungdomsuddannelse.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne kan tilbyde
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever med særligt behov herfor.
Det følger af den foreslåede
§ 3 b, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at
en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat skolegang eller uddannelse på
den nye skole eller uddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed.
Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye skole eller
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 3 b, stk. 2, 1. pkt., at eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3
måneder elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse.
Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den
afgivende institution igen kan disponere over et udleverede
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også
vil skulle tages med i betragtning.
Det følger af det foreslåede
§ 3 b, stk. 2, 2. pkt., at
undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter
stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for
elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også skulle sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Til nr. 2
Det følger af § 25 a, stk. 1, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til
dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af
undervisningsministeren til blandt andet hjælpemidler til
elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov
herfor.
Den gældende bestemmelse er ikke
udtrykkelig klar med hensyn til, at der også ydes tilskud til
tegnsprogs- og skrivetolkebistand som et tilskud til
hjælpemidler.
Det foreslås, at der i § 25 a, stk. 1, ændres »og
hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt
tegnsprogs- og skrivetolkning«.
Den foreslåede ændring af
bestemmelsen vil indebære en præcisering af, at
statstilskuddet til dækning af ekstraudgifter også
omfatter i de tilfælde, hvor en elev har et særligt
behov for bistand til tegnsprogs- eller skrivetolkning.
Det følger af § 26 a, stk. 1, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til
skoler, der er godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud, til dækning af ekstraudgifter, der er
godkendt af undervisningsministeren til blandt andet
hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et
særligt behov herfor.
Den gældende bestemmelse er ikke
udtrykkelig klar med hensyn til, at der også ydes tilskud til
tegnsprogs- og skrivetolkebistand som et tilskud til
hjælpemidler.
Det foreslås, at der i § 26 a, stk. 1, ændres »og
hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt
tegnsprogs- og skrivetolkning«.
Den foreslåede ændring af
bestemmelsen vil indebære en præcisering af, at
statstilskuddet til dækning af ekstraudgifter også
omfatter i de tilfælde, hvor en elev har et særligt
behov for bistand til tegnsprogs- eller skrivetolkning.
Til nr. 3
Det følger af § 25, stk. 1, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Det følger af § 25 a, stk. 1, at
staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er
godkendt af undervisningsministeren, til blandt andet
hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et
særligt behov herfor.
Det følger af § 42, stk. 6, i
bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til
efterskoler og frie fagskoler, at det er skolen, der bestiller den
bevilgede støtte i form af hjælpemidler hos en af de
leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
enten anviser til eller har indgået aftale om levering af
støtten. Det er endvidere skolen selv, der ud af statens
tilskud til skolen afregner for den leverede støtte med
leverandøren.
Den foreslåede bestemmelse i § 25 b vil fastlægge rammen for
adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med
tilbud om specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at undervisningsministeren kan
ved ydelse af tilskud efter § 25 a, stk. 1, til skolerne
stille krav om, at skolerne ved køb af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand
efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller
flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af
varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud
hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren (efter delegation
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne
i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud
hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever, der modtager
specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem
de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte
centralt koordinerede indkøbsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt viser sig et behov.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren vil
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsætte nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages, at det vil være forbundet med visse
omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Til nr. 4
Det følger af § 25, stk. 1, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Det følger af § 26 a, stk. 1, at
staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er
godkendt af undervisningsministeren, til blandt andet
hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et
særligt behov herfor.
Det følger af § 42, stk. 6, i
bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til
efterskoler og frie fagskoler, at det er skolen, der bestiller den
bevilgede støtte i form af hjælpemidler hos en af de
leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
enten anviser til eller har indgået aftale om levering af
støtten. Det er endvidere skolen selv, der ud af statens
tilskud til skolen afregner for den leverede støtte med
leverandøren.
Den foreslåede bestemmelse i § 26 b vil fastlægge rammen for
adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med
tilbud om specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at undervisningsministeren vil
ved ydelse af tilskud efter § 26 a, stk. 1, til skolerne kunne
stille krav om, at skolerne ved køb af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand
efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en
eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering
af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud
hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren (efter delegation
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne
i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud
hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever, der modtager
specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem
de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt viser sig et behov.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages, at det vil være forbundet med visse
omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. og
2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af § 3 i lov om
friskoler og private grundskoler, at skolerne skal tilbyde
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.
Det følger af § 26 i
bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til
friskoler og private grundskoler m.v., at specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i § 3,
stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler,
følger bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens
styrelsesforhold.
Specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand er nærmere afgrænset i
bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Det fremgår således af
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, at det blandt
andet omfatter særlige undervisningsmaterialer og tekniske
hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med
undervisningen af eleven.
Det følger af den foreslåede
§ 3 a, stk.
1, at en elev vil i fortsættelse af undervisningen
efter denne lov kunne anvende et it-hjælpemiddel, der er
tilbudt eleven efter reglerne herom i i folkeskoleloven, lov om
efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private
grundskoler m.v., ved fortsat skolegang eller uddannelse den nye
uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at en elev ved overgangen fra en friskole eller
privat grundskoler udover til en efterskole eller fri fagskole
eller til en ungdomsuddannelse også til folkeskolen kan
medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den
nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende skoleform eller uddannelse.
Det betyder, at en elev eller kursist, der har
fået stillet et hjælpemiddel til rådighed, som er
nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven eller
kursisten vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den
pågældende skifter fra en friskole eller privat
grundskoler til en efterskole, fri fagskole, folkeskolen eller til
en ungdomsuddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende
it-hjælpemidler bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en
uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for
særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen
voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning, arbejdsmarkedsuddannelse,
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende
grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til
tilsvarende hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler,
efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående
uddannelser.
Det har hidtil efter den gældende
lovgivning ikke været muligt for elever at medtage bevilgede
hjælpemidler i overgangen fra folkeskolen til en fri
grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en
ungdomsuddannelse, eller i overgangen fra fri grundskole eller
efterskole til folkeskolen.
Med den foreslåede bestemmelse vil
eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler i forbindelse med skift af skole, herunder
skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse, indtil der på
den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for elever i
forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til
ungdomsuddannelse.
Det følger af § 3, stk. 1, at en
fri grundskole skal efter regler fastsat af undervisningsministeren
give specialundervisning og specialpædagogisk bistand til
elever med særligt behov herfor.
Det følger af det foreslåede
§ 3 a, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at
en elev vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er
bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang
eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil
der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat skolegang eller uddannelse på
den nye skole eller uddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed.
Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye skole eller
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 3 a, stk. 3, 1. pkt., at eleven
vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet
af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3
måneder elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse.
Den tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den
afgivende institution igen kan disponere over et udleverede
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også
vil skulle tages med i betragtning.
Det følger af det foreslåede
§ 3 a, stk. 3, 2. pkt., at
undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter
stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel vil
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for
elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1
Det følger af § 44, stk. 1, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan yde
særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og
kursister, der efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om
erhvervsuddannelser skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk
bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det
følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge
og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette
skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og
efteruddannelse.
Det foreslås, at der i § 44, stk. 1, ændres »og lov
om erhvervsuddannelser« til: », lov om
erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til dag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte voksne, der deltager i almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning eller
ordblindeundervisning for voksne.
Til nr. 2
Bestemmelserne i §§ 44 og 44 a i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. fastlægger rammen for, herunder
fremgangsmåde for ansøgning om, særlige tilskud
til specialpædagogisk bistand.
Det følger af § 10, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013, at
uddannelsesinstitutionen bestiller specialpædagogisk bistand,
hvortil der er bevilget særlige tilskud hos en af de
leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
enten anviser til eller har indgået aftaler med om levering
af støtten. Det følger af bekendtgørelsens
§ 10, stk. 3, at institutionen selv ud af statens tilskud til
uddannelsesinstitutionen afregner for leveret
specialpædagogisk bistand med leverandøren efter at
have kontrolleret det leverede i forhold til afregningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 44 b vil fastlægge rammen for
adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med
tilbud om specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at undervisningsministeren ved
ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne
kan stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever og kursister, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale
uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever,
der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk.
3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt
efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere
centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud
hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren (efter delegation
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne
i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud
hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever, der modtager
specialpædagogisk bistand, frit kan vælge mellem de
leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt viser sig et behov.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om institutionernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages, at det vil være forbundet med visse
omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
5
Til nr. 1
Det følger af § 18 a, stk. 1, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der
efter lov om erhvervsuddannelser eller lov om de gymnasiale
uddannelser skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk
bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det
følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge
og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette
skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og
efteruddannelse.
Det foreslås, at der i § 18 a, stk. 1, ændres:
»eller lov om de gymnasiale uddannelser« til: »,
lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i forhold til dag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
eller lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne«.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte elever, kursister og studerende,
der deltager i almene og erhvervsrettede voksenuddannelser.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Bestemmelsen i§ 18 a i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse fastlægger rammen
for, herunder fremgangsmåde for ansøgning om
særlige tilskud til specialpædagogisk bistand.
Det følger af § 10, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013, at
uddannelsesinstitutionen bestiller specialpædagogisk bistand,
hvortil der er bevilget særlige tilskud hos en af de
leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
enten anviser til eller har indgået aftaler med om levering
af støtten. Det følger af bekendtgørelsens
§ 10, stk. 3, at institutionen selv ud af statens tilskud til
uddannelsesinstitutionen afregner for leveret
specialpædagogisk bistand med leverandøren efter at
have kontrolleret det leverede i forhold til afregningen.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 d vil fastlægge rammen for
adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med
tilbud om specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at undervisningsministeren vil
ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til
institutionerne kunne stille krav om, at institutionerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser,
lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
eller lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud
hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren (efter delegation
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne
i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om
tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en
centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer
eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand
til elever, der er berettigede til specialpædagogisk
bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever, kursister og
studerende, der modtager specialpædagogisk bistand, frit kan
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i
stk. 1 nævnte centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt viser sig et behov.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om institutionernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages, at det vil være forbundet med visse
omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
6
Til nr. 1
Det følger af § 13, stk. 1, 1.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
staten yder tilskud til skoler og kurser til dækning af
ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp,
hjælpemidler og befordringer af elever og kursister med
svære handicap, som er godkendt af
Undervisningsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 fastlægger sammen med
§§ 13 a og b rammen for det tilskud, der ydes
særligt til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
§ 13, stk. 1, 1. pkt., at
undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til støtte til elever og
kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand
efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser. Der er tale om
et tilskud, der ved siden af det almindelige tilskud efter lovens
§ 8 ydes særligt til institutionernes udgifter til
støtte til elever og kursister, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren vil få mulighed
for at give særlige tilskud til institutionernes udgifter til
bestemte former for støtte til elever og kursister.
Der kan ydes tilskud til de
støtteformer, der fremgår af § 61 i lov om de
gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets § 10,
nr. 1. Støtten skal være et individuelt tilrettelagt
supplement til den almindelige undervisning, og bidrage til at
sikre, at eleverne og kursisterne kan opfylde uddannelsens
mål på baggrund af deres særlige
uddannelsesforudsætninger. Støtten har ikke til
formål at afhjælpe generelt mangelfulde
skolemæssige forudsætninger. Den foreslåede
afgrænsning af støtteformer ved henvisning til lov om
de gymnasiale uddannelser vil herefter være parallel til
afgrænsningen, der anvendes i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Det følger af § 13, stk. 2, 1.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
undervisningsministeren fastsætter regler om administration
af tilskuddet i stk. 1, herunder ansøgning, frister,
tildeling og udbetaling af forskud til skolerne og kurserne og
tilbagebetaling fra skolerne og kurserne.
Det fremgår af § 10, stk. 1, 2.
pkt., i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud
m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
ansøgning om tilskud skal ske på skemaer, der er
udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det følger af det foreslåede
§ 13, stk. 1, 2. pkt., at
ansøgning om tilskud vil skulle indgives af institutionen
til undervisningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 1, 2. pkt., er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse
om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale
uddannelser.
Det følger af § 13, stk. 2, 2.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres
af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, samt at de enkelte
skoler eller kurser skal indsende de nødvendige oplysninger
i forbindelse med tilskuddets tildeling.
Den gældende bemyndigelse i § 13,
stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018
om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale
uddannelser.
Det følger af det foreslåede
§ 13, stk. 2, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om administration af særlige tilskud
efter stk. 1, herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser,
tildeling, udbetaling og udbetaling af forskud til og
tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som
institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Den foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 2, er en videreførelse af den gældende lovs
§ 13, stk. 2, om bemyndigelse til undervisningsministeren til
at fastsætte regler om administration af tilskuddet. Den
foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes udmøntet
på baggrund af, hvad der gælder efter
bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det følger af § 13, stk. 1, 2.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven
og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes
tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.
Det følger af det foreslåede
§ 13, stk. 3, at tilskuddets
størrelse fastsættes på finansloven og reguleres
ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og
det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.
Den foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 3, er en videreførelse af den gældende lovs
§ 13, stk. 1, 2. pkt., der vil indebære, at tilskuddets
størrelse som hidtil fastsættes på finansloven
og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes
tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.
Til nr. 2
Det følger af § 10, stk. 1, i
bekendtgørelse om tilskud m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
administrerer tilskud til ekstra udgifter til svært
handicappede elever efter § 13 i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser. Ansøgning om tilskud skal ske
på skemaer, der er udarbejdet af styrelsen. Styrelsen kan hos
institutionen indhente nødvendige oplysninger til brug for
tilskuddenes fordeling og administration. Ansøgning om
tilskud indgives digitalt til styrelsen. Meddelelser fra styrelsen
om bevilget tilskud sker digitalt.
De foreslåede bestemmelser i § 13 a og 13 b fastlægger sammen
med § 13 rammen for tilskud, der ydes særligt til
specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
§ 13 a, stk. 1, 1. pkt., at
ansøgning om særlige tilskud indgives ved anvendelse
af en digital løsning, som Undervisningsministeriet stiller
til rådighed (digital selvbetjening).
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af gældende praksis efter § 10,
stk. 1, 4. pkt., hvorefter ansøgning om tilskud skal
indgives digitalt til styrelsen.
Det følger af det foreslåede
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., at
institutionen skal på tilsvarende vis modtage
afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen
digitalt.
Det følger af det foreslåede
§ 13 a, stk. 1, 3. pkt., at eleven
skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om
ansøgningen digitalt.
De foreslåede bestemmelser i § 13
a, stk. 1, 2. og 3. pkt., er en videreførelse af
gældende praksis efter § 10, stk. 1, 5. pkt., hvorefter
meddelelser fra styrelsen om bevilgede tilskud sker digitalt.
Styrelsens meddelelser kan være adresseret til institutionen
såvel som eleven.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om
særlige tilskud til støtte og modtagelse af
afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske
på anden vis end ved digital selvbetjening.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2,
hvorefter undervisningsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om, at ansøgning om særlige
tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom
og meddelelser i øvrigt vil kunne ske på anden vis end
ved digital selvbetjening, forventes udmøntet i regler
svarende til, hvad der gælder efter bekendtgørelse nr.
768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indretning og
administration af den digitale løsning og om anvendelse af
digital signatur og anden sikker personidentifikation.
De foreslåede bemyndigelser i stk. 3,
hvorefter undervisningsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om indretning og administration af den
digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og
anden sikker personidentifikation, forventes udmøntet i
regler svarende til, hvad der gælder efter
bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det følger af det foreslåede
stk. 4, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af
ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning,
indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte,
herunder forskudsvis.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4,
hvorefter undervisningsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning
og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af
oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis,
forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der
gælder efter bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018
om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale
uddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er
tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til
uddannelse og job om specialpædagogisk bistand.
Det foreslåede vil samlet indebære
en ramme, som giver undervisningsministeren adgang til at
fastsætte regler om, at den samlede praktiske sagsbehandling
af ansøgninger om sådan støtte skal
foregå digitalt. Uddannelsesinstitutionerne vil herefter
være forpligtede til at anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, som Undervisningsministeriet stiller
til rådighed. Afgørelser og meddelelser
vedrørende ansøgningen vil skulle sendes digitalt
både til uddannelsesinstitutionen og til den
pågældende elev og kursist, som således skal have
besked direkte.
Undervisningsministeriet vil skulle hos
institutionen indhente de nødvendige oplysninger til brug
for tilskuddenes fordeling og administration. Endvidere vil der som
hidtil til ansøgninger om tilskud til ekstraudgifter til
elever med svære handicap skulle vedlægges en udtalelse
fra institutionen og pædagogisk-psykologisk rådgivning
i skolekommunen.
Undervisningsministeriet vil ikke indhente
flere data fra institutionerne end det, der vil være
nødvendigt for at kunne behandle og vurdere de indgivne
ansøgninger om støtte.
Undervisningsministeriet vil i
overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28, hvorefter
der ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser,
cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der har betydning
for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger, indhente en udtalelse fra Datatilsynet i
forbindelse med regelfastsættelsen.
Den dataansvarlige har ansvaret for, at
behandling af oplysninger ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, sker i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, hvorefter
den dataansvarlige blandt andet har ansvaret for indholdet af de
oplysninger, der behandles, for lovligheden af, at oplysningerne
registreres og videregives, for iagttagelsen af reglerne om de
registreredes rettigheder (blandt andet oplysningspligt,
indsigtsret og ret til at gøre indsigelse) samt
databeskyttelsesforordningens og den kommende databeskyttelseslovs
krav om datasikkerhed. De dataansvarlige er
uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Lovforslaget tager højde for, at der
kan være særlige forhold hos borgere, der ikke er
fortrolige med brugen af de digitale medier, og som derfor kan have
svært ved at tilegne sig brugen heraf. Det foreslås
således, at undervisningsministeren bemyndiges til at
bestemme, at ansøgning om tilskud til
specialpædagogisk bistand samt modtagelse af
afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske
på anden vis end ved digital selvbetjening. Der tages herved
også højde for, at der i praksis kan være visse
forhindringer for digital sagsbehandling af de
ansøgningssager, hvor eleven eller kursisten ikke har et
dansk CPR nr.
Tilsvarende bestemmelse er i lovgivningen for
uddannelsesinstitutioner på ministerområdet.
Det følger af § 13, stk. 1, 1.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
som affattet ved lovforslagets § 6, nr. 1, at
undervisningsministeren har mulighed for at give særlige
tilskud til institutionernes udgifter til bestemte former for
støtte til elever og kursister. Der vil kunne ydes tilskud
til de støtteformer, der fremgår af § 61 i lov om
de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets §
10, nr. 1.
Det følger af det foreslåede
§ 13 b, stk. 1, at
undervisningsministeren vil ved ydelse af tilskud til
institutionerne kunne stille krav om, at institutionerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale
uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at institutionerne, i fald de har ansøgt om
tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er
berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende
en centralt koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren (efter delegation
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne
i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om
tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en
centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer
eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand
til elever, der er berettigede til specialpædagogisk
bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever og kursister, der
modtager specialpædagogisk bistand, kan vælge frit
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever og kursister, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme på tale, hvis der
på et senere tidspunkt viser sig et behov.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om institutionernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages, at det vil være forbundet med visse
omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
7
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 4 i lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse (avu-loven) er »Fastholdelse af
kursister i uddannelse«.
Det foreslås, at overskriften til
kapitel 4 affattes »Bistand til elever med særlige
behov«.
Det foreslåede er en konsekvens af
lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 2
Der er ikke i lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse (avu-loven) fastsat regler om
specialpædagogisk bistand.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk
bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det
følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge
og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette
skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og
efteruddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 a fastlægger rammen adgangen
til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om
støtteformer, der er angivet i nr. 1-5.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 1, at kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og
instruktion i brug heraf.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 2, at kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om personlig assistance
og sekretærhjælp.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 3, at kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om støttetimer
med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 4, at kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om særligt
udformede undervisningsmaterialer.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 5, at kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter
tillige døvblindetolkning.
Det foreslåede vil samlet indebære
en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede
elever de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte støtteformer.
Det følger af den foreslåede
stk. 2, at kursister, der får
støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede
støtte i alle dele af undervisningen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kursister med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og
anvende den støtte, som, kursisten modtager i alle dele af
undervisningen.
Det følger af den foreslåede
stk. 3, at kursisten vil kunne anvende
støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens
almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kursister med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvende den
støtte, som kursisten modtager i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i
uddannelsen.
Det følger af den foreslåede
stk. 4, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om yderligere
støtteformer, herunder om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4
forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der
gælder efter bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december
2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand
m.v. ved ungdomsuddannelser.
Det følger af § 12 a, stk. 1, nr.
1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse
(avu-loven), som affattet ved lovforslagets § 7, nr. 2, at
kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende
svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i
brug herfor.
Det følger af den foreslåede
§ 12 b, stk.
1, at kursisten i fortsættelse af undervisning efter
denne lov vil kunne anvende et it-hjælpemiddel efter §
12 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes
tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kursister ved overgangen fra et forløb
på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser til en
ungdomsuddannelse vil kunne medtage de bevilgede
hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Det vil betyde, at en elev eller kursist, der
har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed,
der er nødvendig i forbindelse med undervisningen vil kunne
medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende
fortsætter i forløb på de almene
voksenuddannelser eller skifter til en anden uddannelse omfattet af
regler for særligt tilskud til specialpædagogisk
bistand ved ungdomsuddannelser. Endvidere hvis eleven eller
kursisten skifter til en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til
tilsvarende hjælpemidler efter lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser eller lov om efterskoler og frie
fagskoler. Desuden hvis eleven eller kursisten skifter til en
uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for
særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved
forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning,
arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en
uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved
videregående uddannelser. En elev eller kursist, der har
fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der
er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage
hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til
undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om specialpædagogisk bistand på de almene
og erhvervsrettede voksenuddannelser eller på de
videregående voksen- og efteruddannelse, idet der bortset fra
arbejdsmarkedsuddannelserne og ordblindeundervisning i
medfør af lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne ikke findes en
støtteordning for specialpædagogisk bistand.
Med den foreslåede bestemmelse får
kursisten adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Derved
sikres der en smidigere overgang for kursister i forbindelse med
skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og
videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov
om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), at uddannelsen
udbydes af voksenuddannelsescentrene.
Det følger af det foreslåede
§ 12 b, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om, at en
kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at kursisten får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed.
Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 12 b, stk. 3, 1. pkt., at
kursisten vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der
er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens
skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3
måneder elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse.
Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den
afgivende institution igen kan disponere over et udleverede
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til kursistens behov
også vil skulle tages med i betragtning.
Det følger af det foreslåede
§ 12 b, stk. 3, 2. pkt., at
undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter
stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at kursistens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for
elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
8
Til nr. 1
Det følger af § 4 a, stk. 1, nr.
2, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, at der som led i
ordblindeundervisningen skal tilbydes specialpædagogisk
bistand.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk
bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det
følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge
og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette
skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og
efteruddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 b fastlægger rammen adgangen
til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at deltagere med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om
støtteformer, der er angivet i nr. 1-4.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 1, at deltagere med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og
instruktion i brug heraf.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 2, at deltagere med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om personlig assistance
og sekretærhjælp.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 3, at deltagere med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om særligt
udformede undervisningsmaterialer.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 4, at deltagere med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter
tillige døvblindetolkning.
Det foreslåede vil samlet indebære
en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede
deltagere de i stk. 1, nr. 1-4, angivne støtteformer. De
støtteformer, der er nævnt i opregningen, omfatter
ikke støttetimer, herunder til elever med ordblindhed eller
psykiske funktionsnedsættelser, idet der i organiseringen og
tilrettelæggelsen af undervisningen forudsættes at
være taget højde for de udfordringer, som denne
støtteform i andre uddannelsessammenhænge kompenserer
for.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at deltagere, der får
støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede
støtte i alle dele af undervisningen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og
anvende den bevilgede støtte, som deltageren modtager, i
alle dele af undervisningen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at deltageren kan anvende
støtte efter stk. 1 i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og
eventuel ekskursion som led i uddannelsen, uddannelsens
prøver og eksaminer og som led i uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvende den
bevilgede støtte, som deltageren modtager, i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og eventuel ekskursion som
led i uddannelsen, uddannelsens prøver og eksaminer og som
led i uddannelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 4, at undervisningsministeren kan
nærmere fastsætte regler om yderligere
støtteformer, herunder om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede
bemyndigelse forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver
behov for tilbud om støttetimer som følge af, at det
inkluderende læringsmiljø vil indebære en
række krav til institutionernes organisering og
samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere
tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for
deltagelse og evaluering på flere måder. Viser der sig
alligevel i visse tilfælde at være et behov herfor, vil
undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at de
særlige støtteformer også omfatter tilbud om
støttetimer.
Det følger af § 4 b, stk. 1, nr.
1, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved lovforslagets
§ 8, nr. 1, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisning
og prøveaflæggelse have tilbud om hjælpemidler
og instruktion i brug heraf.
Det følger af den foreslåede
§ 4 c, stk.
1, at deltageren i fortsættelse af undervisning efter
denne lov vil kunne anvende et hjælpemiddel efter § 4,
stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes
tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at deltageren ved overgangen fra et forløb
på en forberedende voksenuddannelse eller
ordblindeundervisning for voksne til en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse kan medtage de bevilgede
hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse.
Det vil betyde, at en deltager, der har
fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der
er nødvendig i forbindelse med undervisningen vil kunne
medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende
fortsætter i forløb i forberedende voksenundervisning
eller ordblindeundervisning eller skifter til en anden uddannelse
omfattet af regler for særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser. Endvidere
hvis deltageren skifter til en uddannelse, hvor der kan ydes
tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser eller lov om efterskoler
og frie fagskoler. Desuden hvis deltageren skifter til en
uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for
særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen
voksenundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser,
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende
grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til
tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk
bistand ved videregående uddannelser. En deltager, der har
fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der
er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage
hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til
undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil
deltageren få adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Derved
sikres der en smidigere overgang for deltagere i forbindelse med
skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og
videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.
Det følger af § 5, stk. 1, 2.
pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, at undervisningen udbydes
på voksenuddannelsescentrene og andre typer af
uddannelsesinstitutioner m.v.
Det følger af det foreslåede
§ 4, c, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at
en deltager kan anvende et andet hjælpemiddel, der er
bevilget efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at deltageren får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til deltagerens
rådighed. Deltageren har denne mulighed, indtil der på
den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte
i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 4 c, stk. 3, 1. pkt., at
deltageren vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der
er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter deltageren
skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
deltageren kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3
måneder deltagerens skift til en ny uddannelse. Denne
tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den
afgivende institution igen kan disponere over et udleveret
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til deltagerens behov
også vil skulle tages med i betragtning.
Det følger af det foreslåede
§ 4 c, stk. 3, 2. pkt., at
undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter
stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at deltagerens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse vil kunne bestemme en kortere periode
for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
9
Til nr. 1
Det følger af § 29 i lov om
erhvervsuddannelser, at der til elever, der har behov for det, skal
giver specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 a fastlægger rammen for
adgangen til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand herfor i forbindelse med
undervisningen endvidere skal have tilbud om støtteformer,
der er angivet i nr. 1-5.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 1, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen
skal have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug
heraf.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 2, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen
skal have tilbud om personlig assistance og
sekretærhjælp.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 3, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen
skal have tilbud om støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 4, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen
skal have tilbud om særligt udformede
undervisningsmaterialer.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 5, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen
skal have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige
døvblindetolkning.
Det foreslåede vil samlet indebære
en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede
elever de i stk. 1, nr. 1-5, angivne støtteformer.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever, der får
støtte efter stk. 1, vil kunne medbringe og anvende den
bevilgede støtte i skoleundervisningen og
praktikuddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at elever med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og
anvende den bevilgede støtte, som eleven modtager, i alle
dele af undervisningen.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at eleven vil kunne anvende
støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens
almindelige undervisning og ekskursioner, herunder
uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk
praktik som led i uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at elever med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvende den
bevilgede støtte i forbindelse med uddannelsens almindelige
undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet
som led i uddannelsen og obligatorisk praktik som led i
uddannelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 4, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om yderligere
støtteformer.
Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede
bemyndigelse forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver
behov for tilbud om støttetimer som følge af, at det
inkluderende læringsmiljø vil indebære en
række krav til institutionernes organisering og
samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere
tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for
deltagelse og evaluering på flere måder. Viser der sig
alligevel i visse tilfælde at være et behov herfor, vil
undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at de
særlige støtteformer også omfatter tilbud om
støttetimer.
Det følger af § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved lovforslagets
§ 9, nr. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisning have tilbud om hjælpemidler og
instruktion i brug heraf.
Det følger af den foreslåede
§ 29 b, stk.
1, at kursisten vil i fortsættelse af undervisning
efter denne lov kunne anvende et it-hjælpemiddel efter §
29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes
tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at elever ved fortsat uddannelse i
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse vil
kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på
den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det vil betyde, at en elev, der har fået
stillet et hjælpemiddel til rådighed, der er
nødvendig for undervisningen vil kunne medtage
it-hjælpemidlet, hvis den pågældende
fortsætter i erhvervsuddannelse eller skifter til en anden
uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, en
uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, eller en undervisning, hvor der kan ydes
tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om efterskoler
og frie fagskoler. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter
til en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved
videregående uddannelser, en uddannelse, hvor der ydes
bistand omfattet af regler for særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand ved almen voksenundervisning,
arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en
uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved
videregående uddannelser. En elev eller kursist, der har
fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der
er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage
hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til
undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil
eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Derved
sikres der en smidigere overgang for deltagere i forbindelse med
skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og
videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.
Det følger af § 29 i lov om
erhvervsuddannelser, at skolen skal tilbyde specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand til elever, der har behov
herfor.
Det følger af det foreslåede
§ 29 b, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om, at en
elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til deltagerens
rådighed. Eleven har denne mulighed, indtil der på den
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 29 b, stk. 3, 1. pkt., at eleven
vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet
af stk. 1, i 3 måneder efter elevens skift til en ny
uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3
måneder elevens skift til en ny uddannelse. Den
tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den
afgivende institution igen kan disponere over et udleverede
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også
vil skulle tages med i betragtning.
Det følger af det foreslåede
§ 29 b, stk. 3, 2. pkt., at
undervisningsministen vil i forbindelse med en beslutning efter
stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for
elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
10
Til nr. 1
Det følger af § 61, stk. 1, i lov
om de gymnasiale uddannelser, at elever med nedsat funktionsevne,
der har behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 61 fastlægger rammen for
adgangen til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om støtteformer, der er angivet i
nr. 1-5.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 1, at elever og kursister
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i
brug heraf.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 2, at elever og kursister
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om personlig assistance og
sekretærhjælp.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 3, at elever og kursister
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 4, at elever og kursister
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om særligt udformede
undervisningsmaterialer.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 5, at elever og kursister
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige
døvblindetolkning.
Det foreslåede vil samlet indebære
en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede
elever og kursister de i stk. 1, nr. 1-5 angivne
støtteformer.
Det følger af § 61, stk. 2, i lov
om gymnasiale uddannelser, at institutionen kan i helt
særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige
uddannelsesforløb over en 3-årig periode og
3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode
for elever, der på grund af nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder er forhindret i at følge
undervisningen på normal vis.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at institutionen vil i helt
særlige tilfælde kunne tilrettelægge
2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode
og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig
periode for elever, der på grund af
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen
på normal vis.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2,
viderefører den gældende lovs § 61, stk. 2, om
tilrettelæggelse af særlige forløb for elever,
der på grund af nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder er forhindret i at følge
undervisningen på normal vis.
Det vil således som hidtil være
institutionens leder, der har kompetencen til at beslutte at
udstrække forløbet til fire år for elever, der
på grund af deres handicap eller
indlæringsvanskeligheder ikke har mulighed for at
følge et ordinært treårigt forløb. Det
forudsættes, at undervisningen skal foregå på
eksisterende hold.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at elever og kursister, der
får støtte efter stk. 1, vil kunne medbringe og
anvende denne i de gymnasiale uddannelser, jf. § 2.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den bevilgede
støtte, som eleven eller kursisten modtager, i alle dele af
undervisningen.
Det følger af det foreslåede
stk. 4, at eleven og kursisten vil
kunne anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder
uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk
praktik som led i uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den bevilgede
støtte, som eleven eller kursisten modtager, i forbindelse
med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder
uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk
praktik som led i uddannelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 5, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om yderligere
støtteformer, herunder om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb
for elever med nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder.
Med hensyn til den i stk. 5 foreslåede
bemyndigelse vil der i første omgang være tale om
videreførelse af de gældende regler, herunder om
forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne
eller indlæringsvanskeligheder, i bekendtgørelse nr.
497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser.
Til nr. 2
Det følger af § 12 i
bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige
tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser
m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1480 af 16.
december 2014, at hjælpemidler, der er finansieret med de
særlige tilskud og stillet til rådighed for elever
eller kursister som led i specialpædagogisk bistand,
hjemtages fra eleven eller kursisten ved uddannelsens afslutning
eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for
det, medmindre det overdrages vederlagsfrit til eleven eller
kursisten til ejendom, jf. § 12, stk. 1. Hvis eleven eller
kursisten skifter til en anden ungdomsuddannelse eller -institution
eller til en videregående uddannelse, kan hjælpemidlet
medtages efter reglerne i § 12, stk. 2.
Det følger af § 10, stk. 9, i
bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud til
undervisningen af svært handicappede elever, følger
eleven til anden uddannelse, såfremt uddannelsen er omfattet
af i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, i lov
om friskoler og private grundskoler m.v., i lov om efterskoler og
frie fagskoler, bekendtgørelse om særlige tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. eller
lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelse.
Det følger af § 61, stk. 1, nr. 1,
i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets
§ 10, nr. 1, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisning
have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug herfor.
Det følger af det foreslåede
§ 61 a, stk.
1, at eleven eller kursisten vil i fortsættelse af
undervisning efter denne lov kunne anvende et it-hjælpemiddel
efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den
pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at elever eller kursister ved fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse vil
kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på
den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det vil betyde, at en elev eller kursist, der
har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed,
der er nødvendig i forbindelse med undervisningen vil kunne
medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende
fortsætter i gymnasial uddannelse eller skifter til en anden
uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, en
uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser eller undervisning, hvor der kan ydes
tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om efterskoler
og frie fagskoler. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter
til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for
særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen
voksenundervisning, forberedende voksenundervisning,
ordblindeundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser,
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende
grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til
tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk
bistand ved videregående uddannelser. En elev eller kursist,
der har fået stillet et it-hjælpemiddel til
rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven
vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den
pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af
folkeskoleloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil
eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede
it-hjælpemidler ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Derved
sikres der en smidigere overgang for deltagere i forbindelse med
skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og
videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.
Det følger af § 61, stk. 1, i lov
om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets §
10, nr. 1, at elever og kursister med funktionsnedsættelse
eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisning have tilbud om hjælpemidler og
instruktion i brug heraf.
Det følger af det foreslåede
§ 61 a, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at
en elev eller kursist vil kunne anvende et andet
hjælpemiddel, der er bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1,
ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at eleven eller kursisten får
mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end
et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til elevens eller kursistens
rådighed. Eleven eller kursisten har denne mulighed, indtil
der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den
pågældende uddannelse.
Det følger af det foreslåede
§ 61 a, stk. 3, 1. pkt., at eleven
eller kursisten vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel,
der er omfattet af stk. 1, i 3 måneder efter elevens eller
kursistens skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
eleven eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler
i 3 måneder elevens eller kursistens skift til en ny
uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig
båret af hensynet til at give en tidshorisont for,
hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et
udleveret hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens eller
kursistens behov også vil skulle tages med i betragtning.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs eller kursists medtagelse af et
bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved
fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode
for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
11
Til nr. 1
Specialpædagogisk bistand til deltagere
på arbejdsmarkedsuddannelser ydes som en
forsøgsordning med hjemmel i finanslovens §
20.98.31.30. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en
forsøgsordning vedrørende forbedring af handicappedes
vilkår på arbejdsmarkedsuddannelser ved institutioner
for erhvervsrettet ungdomsuddannelse ved udvikling og anskaffelse
af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Af bevillingen
kan der endvidere ydes specialpædagogisk bistand til
arbejdsmarkedsuddannelserne. Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser, der har hjemmel i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., har ikke været en del af
forsøgsordningen.
Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job,
at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk
bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det
følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge
og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette
skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand
udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og
efteruddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 25 a fastlægger rammen for
adgangen til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om støtteformer,
der er angivet i nr. 1-5.
Det følger af stk.
1, nr. 1, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i
brug heraf.
Det følger af stk.
1, nr. 2, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om personlig assistance og
sekretærhjælp.
Det følger af stk.
1, nr. 3, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Det følger af stk.
1, nr. 4, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om særligt udformede
undervisningsmaterialer.
Det følger af stk.
1, nr. 5, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige
døvblindetolkning.
Det foreslåede vil samlet indebære
en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede
deltagere de i stk. 1, nr. 1-5, angivne støtteformer.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at deltagere, der får
støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i
forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, herunder
forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens kapitel 7, hvis der er
planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og
anvendelse den bevilgede støtte, som deltageren modtager, i
forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder
forløb af arbejdsmarkedsuddannelser og Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens kapitel 7, hvis der er
planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder. Begrebet
"arbejdsmarkedsuddannelse" omfatter arbejdsmarkedsuddannelser,
delmål af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lovgivningen
om arbejdsmarkedsuddannelser.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at deltageren vil kunne anvende
støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens
almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen,
uddannelsens prøver og obligatorisk praktik som led i
uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvendelse den
bevilgede støtte, som deltageren modtager, i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i
uddannelsen, uddannelsens prøver og obligatorisk praktik som
led i uddannelsen.
Det følger af det foreslåede
stk. 4, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder
om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse.
Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede
bemyndigelse vil der i første omgang være tale om
videreførelse af den gældende forsøgsordning,
der permanentgøres, og udvides til også at gælde
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser. For så vidt
angår tilbud om støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver behov for tilbud
om støttetimer som følge af, at det inkluderende
læringsmiljø vil indebære en række krav
til institutionernes organisering og samarbejdsformer, adgang til
ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af
undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på
flere måder. Viser der sig alligevel i visse tilfælde
at være et behov herfor, vil undervisningsministeren kunne
fastsætte regler om, at de særlige støtteformer
også omfatter tilbud om støttetimer.
Det følger af § 25 a, stk. 1, nr.
1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som affattet ved
lovforslagets § 11, nr. 1, at deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og
instruktion i brug herfor.
Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende
uddannelser, som har til formål at dække
ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettede
kvalifikationer og kompetencer, der er efterspurgte på
arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsuddannelsernes varighed vil typisk
strække sig over få dage til nogle uger.
Det følger af det foreslåede
§ 25 b, 1.
pkt., at deltageren, som senest 3 måneder efter at
være ophørt på en uddannelse, og forudsat at der
på ny søges om hjælpemiddel, i
fortsættelse af undervisning efter denne lov, vil kunne
anvende et hjælpemiddel efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, som
affattet ved lovforslagets § 11, nr. 1, ved fortsat uddannelse
i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen,
efter- og videreuddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at deltageren ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen-,
efter- og videreuddannelse, hvor der fortsat er behov for
hjælpemidler, vil kunne medtage de bevilgede
hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende
skoleform eller uddannelse. Deltageren vil have denne mulighed i
indtil 3 måneder efter at være ophørt på
en uddannelse, og forudsat at der er søgt på ny om
hjælpemidler til den nye uddannelse.
For så vidt angår adgangen til
anden støtte end hjælpemidler er det kun bestemmelsen
i § 25 a, stk. 2, der vil give mulighed for fortsat brug
heraf, når den uddannelse, til hvilket sådan
støtte er bevilget, er ophørt, ligesom denne regel
vil trække grænsen for, hvor lang en afbrydelse kan
være, hvis retten til støtte skal kunne
genindtræde.
Det følger af det foreslåede
§ 25 b, 2. pkt., at hvis
ansøgningen efter 1. pkt. 1, imødekommes, vil det
oprindelige hjælpemiddel kunne benyttes, indtil
ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse
af det nye hjælpemiddel.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for fortsat anvendelse af det
bevilgede hjælpemiddel vil kunne bestå, indtil der er
truffet afgørelse, og for så vidt angår sager,
hvor ansøgningen imødekommes, helt til
hjælpemidlet er leveret, eller det har været muligt at
få det leveret.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng
med arbejdsmarkedsuddannelsernes korte varighed i forhold til at
give uddannelsesinstitutionerne en tidsmæssig horisont for,
hvornår den afgivende uddannelsesinstitution igen vil kunne
disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet
til deltagerens behov også vil skulle tages med i
betragtning.
Det vil betyde, at en elev eller kursist, der
har fået stillet et hjælpemiddel til rådighed,
der er nødvendig i forbindelse med uddannelsen, har ret til
at medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende
inden for 3 måneder fortsætter i
arbejdsmarkedsuddannelser eller forløb i
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser eller skifter til
en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud
til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, en
uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser eller undervisning, hvor der kan ydes
tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om efterskoler
og frie fagskoler. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter
til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for
særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning,
ordblindeundervisning eller forberedende grunduddannelse eller en
uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende
hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved
videregående uddannelser, eller hvis eleven eller kursisten,
der har fået stillet et it-hjælpemiddel, til
rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven
vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den
pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af
folkeskoleloven. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er
betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og
2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
12
Til nr. 1
Det følger af § 40 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at
undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til støtte til elever, der skal
have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om
forberedende grunduddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 41 a vil fastlægge rammen for
adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med
tilbud om specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at undervisningsministeren vil
ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne
kunne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand
efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, anvender en
eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering
af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud
hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren (efter delegation
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne
i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om
tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en
centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer
eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand
til elever, der er berettigede til specialpædagogisk
bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at elever, der modtager
specialpædagogisk bistand, frit kan vælge mellem de
leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte
centralt koordinerede indkøbsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt viser sig et behov for det.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om institutionernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages, at det vil være forbundet med visse
omkostninger forbundet med skift af tolk under
uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for
oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
13
Til nr. 1
Det følger af § 34 i lov om
forberedende grunduddannelse, at at en elev kan i
fortsættelse af undervisning efter loven anvende et
hjælpemiddel, der er bevilget efter lovens § 33, stk. 1,
nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse.
Der sondres ikke i de gældende
bestemmelser mellem it-hjælpemidler og andre
hjælpemidler end it-hjælpemidler.
Det foreslås, at der i § 34 ændres
»hjælpemiddel« til:
»it-hjælpemiddel«.
Den foreslåede bestemmelse er en
konsekvens af lovforslagets § 13, nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af § 34 i lov om
forberedende grunduddannelse, at en elev kan i fortsættelse
af undervisning efter loven anvende et hjælpemiddel, der er
bevilget efter lovens § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den
pågældende uddannelse.
Der er ikke i lov om forberedende
grunduddannelse fastsat en nærmere frist for elevens
anvendelse af et bevilget hjælpemiddel ved overgangen til en
ny uddannelse.
Det følger af § 33 i lov om
forberedende grunduddannelse, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om nogle nærmere angivne
støtteformer.
Det følger af det foreslåede
§ 34, stk. 2, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at
en elev vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er
bevilget efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at
træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at
medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et
it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk
hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et
sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed.
Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse.
Det foreslås med bestemmelsen i § 34, stk. 3, 1. pkt., at eleven vil
kunne anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder
efter elevens skift til en ny uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede
hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor
eleven vil kunne anvende de bevilgede hjælpemidler i 3
måneder elevens skift til en ny uddannelse. Denne
tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af
hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivne
institution igen kan disponere over et udleverede
hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også
vil skulle tages med i betragtning.
Det foreslås med bestemmelsen i § 34, stk. 3, 2. pkt., at
undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning efter stk.
2 efter en konkret vurdering vil kunne bestemme, elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse
med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet
hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat
skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for
elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere
anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret
vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et
større ergonomisk møbel, herunder om det
forudsætter teknisk bistand i forbindelse med
opsætning, der er særlig omkostningskrævende,
eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige
store omkostninger.
Den modtagende skole eller
uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, pligt til at sørge for at stille
hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og
deltagere med særlige behov herfor.
Den enkelte elevs, kursists eller deltagers
medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil
derfor være betinget af, at den nye skole eller
uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om
hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om
ansøgningen, at denne skal være positiv. Det
bør tilstræbes, at en afgørelse om
støtteansøgningen skal være truffet inden
udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor
den modtagende institutions behandling af en ansøgning om
støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles
inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende
institution herefter skulle sørge for, at
pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse.
Det har ingen betydning for denne adgang, om
den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget,
er færdiggjort eller afsluttet uden af være
færdiggjort.
Den nye skole eller uddannelse vil i takt med
aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis
hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af
det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de
statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine
nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret,
at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de
statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette
vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom
styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved
overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage
et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands
rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
14
Til nr. 1
Der er i den gældende lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser fastlagt rammen for adgangen til
specialpædagogisk støtte for studerende med fysiske
eller psykiske funktionsnedsættelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 a vil fastlægge rammen for
adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med
tilbud om specialpædagogisk støtte.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at uddannelses- og
forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter
12, stk. 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne
ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk støtte til de studerende, der skal
have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lovens
kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk støtte.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at institutionerne, i fald de har ansøgt om
tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand til studerende, der er
berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende
en centralt koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at uddannelses- og forskningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter
procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en
indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor
specialpædagogisk bistand med flere leverandører.
Institutioner, der har ansøgt om tilskud hertil, vil
være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede
indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser
til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er
berettigede til specialpædagogisk bistand.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, at studerende, der modtager
specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem
de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de studerende, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt skulle vise sig et behov.
Det følger af det foreslåede
stk. 3, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
institutioner, der ansøger om tilskud forpligtes til at
anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således
at studerende, der er berettiget til at modtage
specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem
de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne.
De omfattede ydelser vil i første omgang være
tegnsprogs- og skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i situationer, hvor
den enkelte døvetolkebrugers uddannelse løber i en
periode, der går ud over rammeaftalens løbetid I
forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det
vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift
af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende
behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk støtte, der indgås af andre
offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
15
Til nr. 1
Det følger af § 27 i lov om
folkehøjskoler, at staten yder tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for
elever med særlige behov, herunder til skoler, der her
tilladelse til at have et samlet undervisningstilbud. Tilskuddet
ydes med en fast takst pr. årselev, der fastsættes
på de årlige finanslove. Staten yder i medfør af
bestemmelsen endvidere tilskud til dækning af ekstraudgifter,
der er godkendt af Kulturministeriet, til læretimer, praktisk
medhjælp og hjælpemidler til elever med svære
handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige
finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.
Den foreslåede bestemmelse i § 27 a
vil fastlægge rammen for frit valg af leverandører i
forbindelse med tilbud om specialpædagogisk
støtte.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at kulturministeren vil ved
ydelse af tilskud efter § 27 til skolerne kunne stille krav
om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug
for specialpædagogisk støtte til elever, der skal have
tilbud om specialpædagogisk støtte efter loven,
anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler
om levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk støtte.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud
hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale.
Der er ikke i gældende lovgivning
bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere
af specialpædagogisk bistand.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at kulturministeren (efter delegation Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i
udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale
om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med
flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud
hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt
koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til
elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.
Det følger af den foreslåede
stk. 2, at elever, der modtager
specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem
de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte
centralt koordinerede indkøbsaftaler.
Den foreslåede bestemmelse vil
indebære, at de elever, der er berettigede til
specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den
indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det
pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i
første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.
Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et
senere tidspunkt skulle vise sig et behov.
Det følger af den foreslåede
stk. 3, kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtigelse
til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter
stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for
anvendelsen heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsættes nærmere regler om skolernes
forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om
proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler
på de enkelte områder, herunder krav til
leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og
kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter
skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan
vælges ud fra.
Den foreslåede bestemmelse vil i
første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved
skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende
centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at
elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk
bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører,
der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser
vil i første omgang være tegnsprogs- og
skrivetolkning.
Ordningen tilrettelægges i en
kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede
leverandører kan indtræde i aftalens løbetid,
således at en privat leverandør vælges som
hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for
de vilkår, som andre leverandører, der ønskes
tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af
tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør
indenfor rammerne af den pågældende
indkøbsaftale.
Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes
vilkår, der dels skal sikre leveringssikkerheden og dels skal
søge at begrænse risikoen for eventuelle
påvirkninger af prissætningen og derved underminering
af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan
ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel
formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser,
ved at fastsætte krav om garanti, ved kontraktretligt at
regulere adgang til økonomiske nøgletal hos
leverandørerne m.v.
Den enkelte leveranceaftales løbetid
vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale
varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af
en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst
kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan
være gældende i en periode efter udløbet af
rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid
er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger
må det antages at der vil være visse omkostninger
forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med
deraf følgende behov for oplæring i særligt
aftalte tegn m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om
levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk støtte, der indgås af andre
offentlig ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb
og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i
relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der
indgås aftaler på tværs af sektorområder,
vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for
tilslutning til disse centralt koordinerede
indkøbsaftaler.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
16
Det foreslås i stk.
1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk.
2, at tildeling af særlige tilskud m.v. efter §
12 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven),
som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 a i lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, først
kan ske med virkning fra og med 1. august 2019.
Det foreslås i stk.
3, at bestemmelserne om adgang til at medtage og anvende
bevilgede hjælpemidler i overgangene mellem
uddannelsesniveauer først kan ske med virkning fra og med 1.
august 2019.
Det foreslåede virkningstidspunkt i stk.
2 og 3, der tidsmæssigt ligger efter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, sker for at sikre parallelitet med
lovpakken vedrørende etablering af de forberedende
grunduddannelser, jf. § 50 i lov om forberedende
grunduddannelse, jf. § 58, stk. 2, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse, jf. § 30, stk. 3, i lov om
ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
individuel boligstøtte og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om
Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.),
og jf. § 2, stk. 1, i lov om ændring af lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25
år), der træder i kraft den 1. august 2019.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene, der
ændres ved nærværende lovforslag, ikke
gælder for Færøerne og Grønland, idet
undervisningsområdet er overtaget af de færøske
og grønlandske myndigheder.
Der er tale om lov om folkeskolen, jf. lovens
§ 61, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovens §
56, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovens §
45, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., jf. lovens § 65, lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 41, lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 35, lov
om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovens § 40,
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, jf. lovens § 29, lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovens § 72, lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens
§ 77, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovens § 39,
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovens
§ 63, lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovens §
51, lov om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelse, jf. lovens § 19, og lov om
folkehøjskoler, jf. lovens § 46.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
§ 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af
29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 20 indsættes i kapitel
3: | Kapitel 3 Skolevæsenets
ordning | | | --- | | Ȥ 20
a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven
efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat
skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en elev kan
anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter §
3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse
med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme,
at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 3 a indsættes: | | | | | | »§ 3 b.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov
anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter
§ 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3,
stk. 1, nr. 1-3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
samt § 3, stk. 1, og § 3 a i denne lov, ved fortsat
skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.« | | | | § 25 a.
Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er
godkendt af undervisningsministeren, til personlig assistance, jf.
§ 3 a, 2. pkt., og hjælpemidler til elever i
tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Stk. 2.
--- | | 2. I § 25 a, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, ændres »og
hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt
tegnsprogs- og skrivetolkning«. | § 26 a.
Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud tilskud til dækning af ekstraudgifter,
der er godkendt af undervisningsministeren, til personlig
assistance, jf. § 3 a, 2. pkt., og hjælpemidler til
elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov
herfor. Stk. 2.
--- | | | | | | | 3. Efter
§ 25 a indsættes: | | | | | | »§ 25
b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter
§ 25 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har
behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk
bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« | | | | | | 4. Efter
§ 26 a indsættes: | | | | | | »§ 26
b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter
§ 26 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har
behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk
bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11
i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 3 indsættes: | | | | | | »§ 3 a.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov
anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter
§ 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3,
stk. 1, og § 3 a i efterskoler og frie fagskoler samt §
3, stk. 1, nr. 1-3, i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller
uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der
på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende skoleform eller
uddannelse. Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som
ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 44.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter lov om
de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser skal have
tilbud om specialpædagogisk bistand. Stk. 2-3.
--- | | 1. I § 44, stk. 1, ændres »og lov
om erhvervsuddannelser« til: », lov om
erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne«. | | | | | | 2. Efter
§ 44 a før overskriften til § 45
indsættes: | | | | | | »§ 44
b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter
§ 44, stk. 2 og 3, til institutionerne stille krav om, at
institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug
for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have
tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de
gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og
handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt
efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af
europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for
specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november
2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | § 18 a.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der
efter lov om erhvervsuddannelser eller lov om de gymnasiale
uddannelser skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand. Stk. 2-7.
--- | | 1. I § 18 a, stk. 1, ændres
»eller lov om de gymnasiale uddannelser« til: »,
lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
eller lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne«. | | | | | | 2. Efter
§ 18 c indsættes: | | | | | | »§ 18
d. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter
§ 18 a, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at
institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug
for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have
tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om
erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
eller lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Elever,
kursister og studerende, der modtager specialpædagogisk
bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er
omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk.
1. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3.
juli 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. § 13
affattes således: | | | | § 13.
Staten yder tilskud til skoler og kurser til dækning af
ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp,
hjælpemidler og befordring af elever og kursister med
svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet.
Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven
og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes
tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist. Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om administration
af tilskuddet i stk. 1, herunder om ansøgning, frister,
tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og
kurserne og tilbagebetaling fra skolerne og kurserne.
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres
af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, samt at de enkelte
skoler eller kurser skal indsende de nødvendige oplysninger
til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling. | | Ȥ 13.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til støtte til elever og
kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand
efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser.
Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til
undervisningsministeren, jf. § 13 a. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om
indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og
udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne
samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i
overensstemmelse med tildelingen. Stk. 3.
Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven
og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes
tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller
kursist.« | | | | | | 2. Efter
§ 13 indsættes: | | | | | | »§ 13
a. Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13,
indgives ved anvendelse af en digital løsning, som
Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage
afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen
digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og
meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte
og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i
øvrigt kan ske på anden vis end ved digital
selvbetjening. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indretning og administration af den digitale løsning og om
anvendelse af digital signatur og anden sikker
personidentifikation. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indhold og udformning af ansøgning og om frister for
indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og
udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis. § 13 b.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 13,
stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved
køb af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale
uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til
brug for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Elever
og kursister, der modtager specialpædagogisk bistand, kan
frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« | | | | | | § 7 | | | | | | I lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926
af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af
27. december 2016 og § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Overskriften til kapitel 4 affattes
således: | | | | Kapitel 4 Fastholdelse af
kursister i uddannelse | | »Kapitel 4 Bistand til elever
med særlige behov«. | | | | | | 2. Efter
§ 12 indsættes i kapitel
4: | | | | | | Ȥ 12
a. Kursister med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen endvidere have tilbud om følgende
støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug
heraf. 2) Personlig assistance og
sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede
undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Stk. 2.
Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe
og anvende den bevilgede støtte i alle dele af
undervisningen. Stk. 3.
Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med
uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i
uddannelsen. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer. § 12 b.
Kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov
anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk.
1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes
tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en
kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3.
Kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at kursistens anvendelsesperiode af det
bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.« | | | | | | § 8 | | | | | | I lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr.
96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 4 a indsættes i kapitel
2: | | | | | | Ȥ 4 b.
Ved undervisning og prøveaflæggelse tilbydes deltagere
med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med
behov for specialpædagogisk bistand følgende
støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug
heraf. 2) Personlig assistance og
sekretærhjælp. 3) Særligt udformede
undervisningsmaterialer. 4) Tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Stk. 2.
Deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe
og anvende den bevilgede støtte i alle dele af
undervisningen efter denne lov. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer. § 4 c.
Deltageren kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov
anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 4 b, stk. 1,
nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om
den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en
deltager kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget
efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3.
Deltageren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter deltagerens
skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i
forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.« | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og
§ 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 29 indsættes: | | | | | | »§ 29
a. Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende
svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen endvidere have tilbud om følgende
støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug
heraf. 2) Personlig assistance og
sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede
undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Stk. 2. Elever,
der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende
den bevilgede støtte i skoleundervisningen og
praktikuddannelsen. Stk. 3. Eleven
kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med: 1) Uddannelsens almindelige undervisning og
ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i
uddannelsen. 2) Obligatorisk praktik som led i
uddannelsen. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer. § 29 b.
Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov
anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk.
1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse,
forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes
tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny
uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en
beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at
elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.« | | | | | | §
10 | | | | | | I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de
gymnasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr.
311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. § 61 affattes således: | | | | § 61. Elever
og kursister med nedsat funktionsevne, der har behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
skal have tilbud herom. Stk. 2.
Institutionen kan i helt særlige tilfælde
tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en
3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over
en 4-årig periode for elever, der på grund af nedsat
funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder er forhindret i
at følge undervisningen på normal vis. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og om
forlængede forløb for elever med nedsat
funktionsevne. | | Ȥ 61.
Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende
støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug
heraf. 2) Personlig assistance og
sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse 4) Særligt udformede
undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Stk. 2.
Institutionen kan i helt særlige tilfælde
tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en
3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over
en 4-årig periode for elever, der på grund af
funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er
forhindret i at følge undervisningen på normal
vis. Stk. 3. Elever
og kursister, der får støtte efter stk. 1, kan
medbringe og anvende den bevilgede støtte i undervisningen
på de gymnasiale uddannelser. Stk. 4. Eleven
og kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse
med: 1) Uddannelsens almindelige undervisning og
ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i
uddannelsen. 2) Obligatorisk praktik som led i
uddannelsen. Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med
henblik på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb
for elever med nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder.« | | | | | | 2. Efter
§ 61 indsættes: | | | | | | »§ 61
a. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af
undervisning efter denne lov anvende et bevilget
it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den
pågældende uddannelse. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
eller kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er
bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Eleven
eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller
kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan
i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end 3
måneder.« | | | | | | §
11 | | | | | | I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 25 indsættes i kapitel
6: | | | | | | »Specialpædagogisk bistand § 25 a.
Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære
vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i
forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende
støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug
heraf. 2) Personlig assistance og
sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede
undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og
skrivetolkning. Stk. 2.
Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1
til deltagelse i en uddannelse, kan, hvis der er planlagt
yderligere uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og
anvende støtten i forbindelse med deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af
arbejdsmarkedsuddannelse og i Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser efter kapitel 7. Stk. 3.
Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse
med: 1) Uddannelsens almindelige undervisning og
ekskursioner som led i uddannelsen. 2) Uddannelsens prøver. 3) Obligatorisk praktik som led i
uddannelsen. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere
støtteformer, herunder om støttetimer med henblik
på kompensation af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse. § 25 b. En
deltager, som senest 3 måneder efter at være
ophørt på en uddannelse, hvortil et hjælpemiddel
er bevilget, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 1, påbegynder
fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning
for voksne og voksen-, efter- og videreuddannelse, og indgiver
ansøgning, om hjælpemiddel i den fortsatte uddannelse,
kan i anvende et bevilget hjælpemiddel efter § 25 a,
stk. 1, nr. 1, ved indtil der i den nye uddannelse er truffet
afgørelse om ansøgningen. Hvis ansøgningen
imødekommes, kan det oprindelige hjælpemiddel
benyttes, indtil ansøgeren har fået mulighed for at
komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel.« | | | | | | §
12 | | | | | | I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om
institutioner for forberedende grunduddannelse foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 41 indsættes i kapitel
5: | | | | | | Ȥ 41
a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter
§ 40, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at
institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug
for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have
tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om
forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt
koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge
mellem de leverandører, der er omfattet af centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« | | | | | | §
13 | | | | | | I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om
forberedende grunduddannelse foretages følgende
ændringer: | | | | § 34. Eleven
kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et
hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den
pågældende uddannelse. | | 1. I § 34 ændres
»hjælpemiddel« til:
»it-hjælpemiddel«. | | | | | | 2. I § 34
indsættes som stk. 2 og 3: | | | | | | »Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev
kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter
§ 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der
gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Eleven
kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny
uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en
beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at
elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal
være kortere end 3 måneder.« | | | | | | §
14 | | | | | | I lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 3 indsættes i kapitel
3: | | | | | | Ȥ 3 a.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i forbindelse med
afgørelse efter § 12, stk. 3, til institutionerne
stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte
til de studerende, der skal have tilbud om specialpædagogisk
støtte efter lovens kapitel 2, anvender en eller flere
centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
støtte. Stk. 2.
Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan
frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at
anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1,
herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen
heraf.« | | | | | | §
15 | | | | | | I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om
folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539
af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017
og § 22 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 27 indsættes: | | | | | | »§ 27
a. Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud efter §
27 til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer
og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
støtte til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk støtte efter loven, anvender en
eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering
af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk
støtte. Stk. 2. Elever,
der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit
vælge mellem de leverandører, der er omfattet af
centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
skolernes forpligtigelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og
fremgangsmåden for anvendelsen heraf.« |
|