Skriftlig fremsættelse (20. november 2018)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af frem­ryk­ningen af beskatningsgrundlaget m.v.)

(Lovforslag nr. L 115)

Formålet med lovforslaget er at videreføre de hidtidige vurderinger i ét år mere end hidtil forudsat, dvs. med i alt to år, så de første nye ejerboligvurderinger vil skulle foretages pr. 1. januar 2020, mens vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretages pr. 1. januar 2021.

Forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, som den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016, sikrer rammerne for udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem, så ejendomsejerne kan få bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger kan genoprettes.

Arbejdet med at udvikle et nyt og bedre ejendomsvurderingssystem er nået langt. Blandt andet er første del af selve it-systemet udviklet, testet og idriftsat. Derudover er en stor del af de data, som ligger til grund for beregningen af de nye vurderinger, indsamlet. Eksempelvis er der indsamlet ca. 1,3 mio. såkaldte skråfotos, som styrker datagrundlaget bag de nye vurderinger. Samtidig er den nye Vurderingsstyrelse, som skal udsende nye ejendomsvurderinger til boligejerne, opbygget. Det er således muligt at lave mere retvisende og gennemskuelige ejerboligvurderinger baseret på bedre data.

Der udestår imidlertid fortsat et arbejde, før der kan udsendes nye vurderinger til alle boligejere. Det drejer sig blandt andet om færdigudviklingen af sags- og dokumenthåndteringssystemet, så deklarationer og vurderingsforslag kan dokumenteres, og hver enkelt boligejers sag håndteres på en sikker og ensartet måde af Vurderingsstyrelsen. Derudover udestår der et arbejde med at færdiggøre deklarations- og vurderingsmeddelelserne, som giver boligejerne overblik over ejendommen og indblik i de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen.

Det er vigtigt at undgå fortidens fejl og ikke at sætte nye it-systemer i drift, før de har den tilstrækkelige kvalitet og er testet ordentligt igennem. Det nye vurderingssystem skal rulles ud på en sikker måde. Derfor er det besluttet at forlænge udsendelsesperioden for de nye ejendomsvurderinger. Det foreslås derfor, at de hidtidige vurderinger videreføres i ét år mere, dvs. i alt to år, så de nye ejerboligvurderinger udsendes fra midten af 2020 og frem. I forlængelse heraf udsendes de nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Derudover vil der i løbet af 2019 blive udsendt ikke-juridisk bindende vurderinger til op mod 80.000 boligejere. Formålet er at teste en række af processerne vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger og forbedre kommunikationen med boligejerne. Det kan give værdifuld feedback, som kan bruges til at forbedre udarbejdelsen af de 1,7 mio. ejerboligvurderinger, der med den nye plan skal sendes ud fra 2020.

Herudover indeholder lovforslaget en udskydelse af den nye vurderingsankenævnsstruktur til den 1. januar 2020, ligesom funktionsperioden for de nuværende vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævns foreslås forlænget til og med den 31. december 2019.

Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehandlingen er afstemt med etableringen af nye vurderingsankenævn. F.eks. hænger den nye sammensætning af vurderingsankenævnene tæt sammen med de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. Derfor foreslås det desuden at udskyde de nye regler i skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager, som er vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, så de får virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovforslaget begynder, dvs. den 1. januar 2020.

Lovforslaget er sendt i høring den 16. november 2018 med frist den 23. november 2018. Jeg beklager selvfølgelig, at lovforslaget er sendt i høring med så kort frist. Det skyldes imidlertid, at lovforslaget vedrører vurderingsåret 2018, og at det derfor skal være vedtaget inden udgangen af 2018.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.