Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 26. marts 2019
Forslag
til
Lov for Færøerne om oplysninger, der
skal medsendes ved pengeoverførsler
§ 1.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, jf. bilag 1 til denne lov, gælder
for Færøerne.
§ 2.
Erhvervsministeren kan efter forudgående høring hos
det færøske landsstyre fastsætte regler for
Færøerne om anvendelsen af bestemmelserne i
forordningen, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som
de færøske forhold tilsiger.
§ 3.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel
4-8, 10-12 og 16 i forordningen straffes med bøde. Under
særligt skærpende omstændigheder kan straffen
stige til fængsel i indtil 6 måneder.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den straffelov, der
gælder for Færøerne.
§ 4.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig
ophæves lov nr. 467 af 17. juni 2008 for
Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler
ved pengeoverførsler.
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)
2015/847
af 20. maj
2015
om oplysninger,
der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske
Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Strømme af sorte penge via pengeoverførsler
kan skade finanssektorens integritet, stabilitet og omdømme
og true Unionens indre marked og den internationale udvikling.
Hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og organiseret
kriminalitet er fortsat væsentlige problemer, som bør
håndteres på EU-plan. Pengeoverførselssystemets
soliditet, integritet og stabilitet samt tilliden til det
finansielle system som helhed kan blive bragt alvorligt i fare ved
kriminelles og medvirkende personers bestræbelser på
enten at sløre oprindelsen af udbytte af kriminelle
handlinger eller at overføre midler til kriminelle
aktiviteter eller terrorformål.
(2) For at lette deres kriminelle aktiviteter vil dem, der
hvidvasker penge eller finansierer terrorisme, højst
sandsynligt drage fordel af den frie bevægelighed for
kapital, som det integrerede finansielle område inden for
Unionen indebærer, medmindre der på EU-plan vedtages
visse koordinerende foranstaltninger. Det internationale samarbejde
inden for rammerne af Den Finansielle Aktionsgruppe (the Financial
Action Task Force, »FATF«) samt den globale
gennemførelse af FATF's anbefalinger sigter mod at forhindre
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med
pengeoverførsler.
(3) Grundet omfanget af de fornødne initiativer
bør Unionen sikre, at de internationale standarder om
forebyggelse af hvidvask af penge samt finansiering af terrorisme
og masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af
FATF den 16. februar 2012 (»de reviderede
FATF-anbefalinger«), og særligt FATF's anbefaling 16 om
elektroniske overførsler (»FATF-anbefaling 16«)
og den reviderede fortolkningsnote om gennemførelsen heraf,
anvendes ensartet i hele Unionen, og navnlig, at der ikke finder
nogen forskelsbehandling eller uoverensstemmelser sted mellem
nationale betalinger inden for en medlemsstat på den ene side
og grænseoverskridende betalinger mellem medlemsstater
på den anden side. Ukoordinerede foranstaltninger fra de
enkelte medlemsstaters side med hensyn til
grænseoverskridende pengeoverførsler vil, hvis de
handler alene, kunne gribe ind i betalingssystemernes funktion
på EU-plan og vil derfor kunne skade det indre marked for
finansielle tjenesteydelser.
(4) For at fremme en sammenhængende tilgang i
international sammenhæng og øge effektiviteten af
kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
bør der i nye initiativer på EU-plan tages
højde for udviklingen på internationalt niveau, dvs.
den reviderede FATF-anbefaling.
(5) Gennemførelsen og håndhævelsen af denne
forordning, herunder FATF-anbefaling 16, udgør relevante og
effektive midler til at forebygge og bekæmpe hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme.
(6) Hensigten med denne forordning er ikke at indføre
unødvendige byrder og omkostninger for betalingsformidlere
eller for personer, der gør brug af deres tjenester. I denne
henseende bør den forebyggende tilgang være
målrettet og stå i rimeligt forhold til målet og
bør være i fuld overensstemmelse med den frie
bevægelighed for kapital, som sikres i hele Unionen.
(7) Det er blevet påpeget i Unionens reviderede strategi
vedrørende terrorismefinansiering af 17. juli 2008
(»den reviderede strategi«), at der fortsat udfoldes
bestræbelser på at forhindre terrorismefinansiering
kontrollere mistænkte terroristers anvendelse af deres egne
finansielle midler. Det anerkendes, at FATF løbende
søger at forbedre sine anbefalinger og arbejder på en
fælles forståelse af, hvordan de skal
gennemføres. Det bemærkes i den reviderede strategi,
at alle FATF-medlemmers og FATF-tilknyttede regionale organers
gennemførelse af de reviderede FATF-anbefalinger vurderes
regelmæssigt, og at en fælles tilgang til
medlemsstaternes gennemførelse ud fra dette synspunkt er
vigtig.
(8) For at forebygge finansiering af terrorisme er der truffet
foranstaltninger med det formål at indefryse visse personers,
gruppers og enheders aktiver og økonomiske ressourcer,
herunder Rådets forordning (EF) nr. 2580/20014) , (EF) nr.
881/20025) og (EF) nr.
356/20106). Med dette
formål for øje er der ligeledes truffet
foranstaltninger med henblik på at beskytte det finansielle
system mod, at aktiver og økonomiske ressourcer kanaliseres
til terrorformål. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/8497) indeholder en
række foranstaltninger af denne art. Disse foranstaltninger
kan imidlertid ikke helt forhindre terrorister eller andre
kriminelle i at skaffe sig adgang til betalingssystemer, så
de kan overføre deres midler.
(9) Et særlig vigtigt og værdifuldt redskab i
forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og i forbindelse
med gennemførelsen af restriktive foranstaltninger,
særlig dem, der er indført ved forordning (EF) nr.
2580/2001, (EF) nr. 881/2002 og (EF) nr. 356/2010, og under fuld
overholdelse af EU-forordninger om gennemførelsen af
sådanne foranstaltninger, er, at pengeoverførsler kan
spores fuldt ud. For at sikre, at oplysninger videresendes gennem
hele betalingskæden, er det derfor hensigtsmæssigt at
pålægge betalingsformidlerne at sørge for, at
der ved pengeoverførsler medsendes oplysninger om betaleren
og betalingsmodtageren.
(10) Denne forordning bør gælde med forbehold af de
restriktive foranstaltninger, som er indført ved
forordninger med hjemmel i artikel 215 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), f.eks.
forordning (EF) nr. 2580/2001, (EF) nr. 881/2002 og (EF) nr.
356/2010, og som kan kræve, at betalernes og
betalingsmodtagernes betalingsformidlere samt
mellembetalingsformidlerne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at indefryse visse pengemidler, eller at de
overholder specifikke restriktioner vedrørende visse
pengeoverførsler.
(11) Denne forordning bør ligeledes gælde med
forbehold af national lovgivning til gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF8). For eksempel
bør personoplysninger, der indsamles med det formål at
efterkomme denne forordning, ikke senere behandles på en
måde, der er uforenelig med direktiv 95/46/EF. Navnlig
bør senere behandling af personoplysninger til kommercielle
formål være strengt forbudt. Bekæmpelse af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er anerkendt som en
vigtig samfundsinteresse af alle medlemsstater. Ved anvendelsen af
denne forordning bør videregivelse af personoplysninger til
et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt
beskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv
95/46/EF, derfor være tilladt i henhold til artikel 26 deri.
Det er vigtigt, at betalingsformidlere, som opererer i flere
jurisdiktioner med filialer eller datterselskaber uden for Unionen,
ikke forhindres i at overføre oplysninger om
mistænkelige transaktioner inden for den samme organisation,
forudsat at de anvender passende sikkerhedsforanstaltninger.
Betalerens og betalingsmodtagerens betalingsformidlere og
mellembetalingsformidlerne bør desuden råde over de
fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at
beskytte personoplysninger mod hændeligt tab, ændring
eller uautoriseret videregivelse eller adgang.
(12) Personer, som blot omarbejder papirdokumenter til
elektroniske data på basis af en kontrakt med en
betalingsformidler, og personer, som blot forsyner
betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre
støttesystemer til pengeoverførsler eller med
clearing- og afviklingssystemer henhører ikke under denne
forordnings anvendelsesområde.
(13) Pengeoverførsler, som svarer til tjenesteydelserne i
artikel 3, litra a)-m) og litra o), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/64/EF9),
henhører ikke under denne forordnings
anvendelsesområde. Fra denne forordnings
anvendelsesområde bør også undtages
pengeoverførsler, hvor der er en mindre risiko for hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme. Sådanne
undtagelser bør omfatte betalingskort, elektroniske
pengeinstrumenter, mobiltelefoner eller andet digitalt udstyr eller
IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og
har tilsvarende karakteristika, når de eller det udelukkende
anvendes til køb af varer eller tjenesteydelser og når
alle overførsler ledsages af nummeret på kortet,
instrumentet eller udstyret. Anvendelse af et betalingskort, et
elektronisk pengeinstrument, en mobiltelefon eller andet digitalt
udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller
efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, til
pengeoverførsler fra en person til en anden henhører
dog under denne forordnings anvendelsesområde. Endvidere
bør hævning fra pengeautomater, betaling af skatter,
bøder eller andre afgifter, pengeoverførsler ved
hjælp af udveksling af billeder af checks, herunder
elektronisk clearede checks eller veksler og
pengeoverførsler, hvor både betaleren og
betalingsmodtageren er betalingsformidlere, der handler i eget
navn, fra denne forordnings anvendelsesområde.
(14) For at tage hensyn til deres nationale betalingssystemers
særlige karakteristika, og forudsat at det altid er muligt at
spore pengeoverførslen tilbage til betaleren, bør
medlemsstaterne kunne undtage visse indenlandske
pengeoverførsler af lav værdi, herunder elektroniske
girobetalinger, der anvendes til køb af varer eller
tjenesteydelser, og fra denne forordnings
anvendelsesområde.
(15) Betalingsformidlere bør sikre, at der forefindes
oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren, og at
oplysningerne er fuldstændige.
(16) For ikke at hindre betalingssystemernes effektivitet og for
at skabe balance mellem risikoen for, at transaktionerne sker uden
om de officielle kanaler som følge af for strenge
identifikationskrav, og den potentielle terrortrussel ved små
overførsler bør pligten til at kontrollere
oplysningerne om betalerens eller betalingsmodtagerens identitet,
hvis der endnu ikke har fundet kontrol sted, kun gælde over
for individuelle overførsler, som overstiger 1 000 EUR,
medmindre overførslen synes at hænge sammen med andre
pengeoverførsler, som tilsammen overstiger 1 000 EUR,
midlerne er modtaget eller udbetalt i kontanter eller i anonyme
elektroniske penge, eller der er en rimeligt begrundet mistanke om
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
(17) Ved pengeoverførsler i tilfælde hvor kontrol
anses for at have fundet sted, bør betalingsformidlerne ikke
være forpligtet til at kontrollere de oplysninger om
betaleren eller betalingsmodtageren, der medsendes ved hver enkelt
pengeoverførsel, forudsat at forpligtelserne fastsat i
direktiv (EU) 2015/849 er overholdt.
(18) På baggrund af lovgivningsmæssige EU-retsakter
vedrørende betalingstjenester, dvs. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 924/200910),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/201211) og direktiv
2007/64/EF, bør det være tilstrækkeligt at
indføre bestemmelser om, at der ved pengeoverførsler
inden for Unionen blot medsendes forenklede oplysninger som f.eks.
betalingskontonummer eller kontonumre eller en entydig
transaktionsidentifikator.
(19) For at gøre det muligt for de myndigheder, der er
ansvarlige for at bekæmpe hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme i tredjelande, at spore kilden til de
midler, der anvendes til disse formål, bør
pengeoverførsler fra Unionen til lande uden for Unionen
indeholde fuldstændige oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren. Disse myndigheder bør kun have adgang
til de fuldstændige oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren med henblik på forebyggelse, opdagelse og
efterforskning af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme.
(20) Medlemsstaternes myndigheder med ansvar for
bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
og relevante retslige og retshåndhævende myndigheder i
medlemsstaterne bør intensivere samarbejdet med hinanden og
med de relevante tredjelandsmyndigheder, herunder myndigheder i
udviklingslandene, med henblik på at styrke
gennemsigtigheden, udvekslingen af oplysninger og bedste praksis
yderligere.
(21) Med hensyn til pengeoverførsler fra en enkelt
betaler til flere betalingsmodtagere, der sendes i en samlefil
(batchfil), som indeholder individuelle overførsler fra
Unionen til uden for Unionen, bør det fastsættes, at
disse individuelle overførsler kun indeholder betalerens
betalingskontonummer eller den entydige transaktionsidentifikator
og betalingsmodtagerens fuldstændige oplysninger,
såfremt batchfilen indeholder fuldstændige oplysninger
om betaleren, som er kontrolleret med henblik på korrekthed,
og fuldstændige oplysninger om betalingsmodtageren, som kan
spores fuldt ud.
(22) For at kunne kontrollere, om de krævede oplysninger
om betaleren og betalingsmodtageren er medsendt ved
pengeoverførslen, og for at kunne identificere
mistænkelige transaktioner bør betalingsmodtagerens
betalingsformidler og mellembetalingsformidleren have etableret
effektive procedurer, så det kan konstateres, om
oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren mangler eller
er ufuldstændige. Disse procedurer bør omfatte
efterfølgende overvågning eller
realtidsovervågning, hvor det er formålstjenligt. De
kompetente myndigheder bør sikre, at betalingsformidlerne
inkluderer de fornødne transaktionsoplysninger ved
elektroniske pengeoverførsler eller tilsvarende oplysninger
gennem hele betalingskæden.
(23) I betragtning af den potentielle risiko for, at anonyme
pengeoverførsler kan anvendes til hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme, bør det pålægges
betalingsformidlere at kræve oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren. I overensstemmelse med den risikobaserede
tilgang, som FATF har udviklet, er det hensigtsmæssigt at
identificere høj- og lavrisikoområder med henblik
på mere målrettet at imødegå risikoen for
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Betalingsmodtagerens betalingsformidler og
mellembetalingsformidleren bør derfor have effektive
risikobaserede procedurer, der anvendes, hvor der ved en
pengeoverførsel ikke er medsendt de krævede
oplysninger om betaler eller betalingsmodtager, således at de
kan afgøre, om overførslen skal gennemføres,
afvises eller suspenderes, og afgøre, hvilke
opfølgningsforanstaltninger det vil være
hensigtsmæssigt at træffe.
(24) Betalingsmodtagerens betalingsformidler og
mellembetalingsformidleren bør udvise særlig
årvågenhed og vurdere risici, når denne bliver
bekendt med, at oplysningerne om betaleren eller
betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige, og de
bør indberette mistænkelige transaktioner til de
kompetente myndigheder i overensstemmelse med
indberetningsforpligtelsen i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og
med de nationale bestemmelser, hvorved det direktiv
gennemføres.
(25) Bestemmelserne om pengeoverførsler, hvor
oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren mangler eller
er ufuldstændige, finder anvendelse, med forbehold af
forpligtelser for betalingsformidlere og mellembetalingsformidlere
til at suspendere og/eller afvise pengeoverførsler, der
strider mod civil-, forvaltnings- eller strafferetten.
(26) Med henblik på at hjælpe betalingsformidlere
med at indføre effektive procedurer for at opdage
tilfælde, hvor de modtager pengeoverførsler med
manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler eller
betalingsmodtager og med at træffe opfølgende
foranstaltninger, bør den europæiske tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201012), den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201013) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/201014) udstede
retningslinjer.
(27) For at muliggøre hurtig indgriben i
bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme bør betalingsformidlerne reagere hurtigt på
forespørgsler om oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren fra de myndigheder, der er ansvarlige for
bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme i den medlemsstat, hvor betalingsformidlerne er
etableret.
(28) Antallet af arbejdsdage i den medlemsstat, hvor betalers
betalingsformidler er etableret, bestemmer, inden for hvor mange
dage der skal reageres på forespørgsler om oplysninger
om betaler.
(29) Da det kan forekomme, at det i forbindelse med
efterforskning i straffesager ikke er muligt at identificere de
krævede data eller de personer, der er involveret i en
transaktion, før der er gået adskillige måneder
eller måske endda år siden den oprindelige
pengeoverførsel, og for at have adgang til vigtigt
bevismateriale som led i efterforskning bør
betalingsformidlerne opbevare registre med oplysninger om betaleren
og betalingsmodtageren i en periode med det formål at
forebygge, opdage og efterforske hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme. Denne periode bør være begrænset
til fem år, hvorefter alle personlige data bør
slettes, medmindre andet er fastsat i national ret. Hvis det er
nødvendigt af hensyn til forebyggelse, opdagelse eller
efterforskning af hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, bør medlemsstaterne efter at have foretaget en
vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af
foranstaltningen kunne tillade eller kræve opbevaring af
registre i en yderligere periode på ikke over fem år,
jf. dog de nationale strafferetlige bevisregler, der gælder
for verserende strafferetlige efterforskninger og retslige
procedurer.
(30) For at fremme overholdelsen af denne forordning og i
henhold til Kommissionens meddelelse af 9. december
2010»Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for
finansielle tjenesteydelser« bør de kompetente
myndigheders beføjelser til at træffe
tilsynsforanstaltninger og anvende sanktionsbeføjelser
styrkes. Der bør indføres bestemmelser om
administrative sanktioner og foranstaltninger, og på grund af
betydningen af bekæmpelsen af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme bør medlemsstaterne
indføre sanktioner og foranstaltninger, der er effektive,
forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og Det
Fælles Udvalg for EBA, EIOPA og ESMA (»ESA'erne«)
herom.
(31) For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af kapitel V i denne forordning bør
Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201115).
(32) En række lande og territorier, der ikke indgår
i Unionens område, er i møntunion med en medlemsstat,
indgår i en medlemsstats valutaområde eller har
undertegnet en monetær aftale med Unionen repræsenteret
af en medlemsstat og har betalingsformidlere, der direkte eller
indirekte deltager i den pågældende medlemsstats
betalings- og afviklingssystem. For at undgå anvendelsen af
denne forordning ved pengeoverførsler mellem de
pågældende medlemsstater og disse lande eller
territorier, hvilket ville have væsentlige negative
konsekvenser for økonomien i de pågældende lande
eller territorier, bør der gives mulighed for, at
sådanne pengeoverførsler behandles som
pengeoverførsler inden for de pågældende
medlemsstater.
(33) I betragtning af antallet af de ændringer, det i
medfør af nærværende forordning ville være
nødvendigt at foretage i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1781/200616), bør
sidstnævnte forordning for klarhedens skyld
ophæves.
(34) Målene for denne forordning kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan
på grund af initiativets omfang eller virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
(35) I denne forordning overholdes de grundlæggende
rettigheder og de principper, som anerkendes ved Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7),
retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), retten til
adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel
47) samt ne bis in idem-princippet.
(36) For at sikre en smidig indførelse af de
lovgivningsmæssige rammer om bekæmpelse af hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme bør denne forordning
finde anvendelse fra fristen for gennemførelse af direktiv
(EU) 2015/849.
(37) Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med
artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 45/200117) og afgav
udtalelse den 4. juli 201318) -
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL
I
GENSTAND,
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel
1
Genstand
I denne forordning fastsættes der regler om de oplysninger
om betalere og betalingsmodtagere, der skal medsendes ved
pengeoverførsler uanset valuta, med det formål at
forebygge, opdage og efterforske hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme, når mindst en af de betalingsformidlere, der
er involveret i betalingsoverførslen, er etableret i
Unionen.
Artikel
2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på
pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages
af en betalingsformidler eller en mellembetalingsformidler, der er
etableret i Unionen.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse
på de tjenester, der er anført i artikel 3, litra
a)-m) og o), i direktiv 2007/64/EF.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse
på pengeoverførsler, der foretages ved hjælp af
et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument eller en
mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der
anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har
tilsvarende karakteristika, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a) | dette kort, instrument eller udstyr
anvendes udelukkende til at betale for varer eller
tjenesteydelser |
|
b) | nummeret på dette kort, instrument
eller udstyr medsendes ved alle overførsler i forbindelse
med transaktionen. |
|
Denne forordning finder dog anvendelse, hvis et betalingskort,
et elektronisk pengeinstrument, en mobiltelefon eller andet
digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud-
eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, anvendes til
en person-til-person-pengeoverførsel.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse
på personer, som ikke har anden aktivitet end at omarbejde
papirdokumenter til elektroniske data, og som gør dette i
henhold til en kontrakt med en betalingsformidler, eller på
personer, som ikke har anden aktivitet end at forsyne
betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre
støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler
eller med clearing- og afviklingssystemer.
Denne forordning finder ikke anvendelse på
pengeoverførsler:
a) | der indebærer, at betaler
hæver kontanter på sin egen betalingskonto |
|
b) | hvorved penge overføres til en
offentlig myndighed som betaling af skatter, bøder eller
andre afgifter inden for en medlemsstat |
|
c) | hvorved både betaler og
betalingsmodtager er betalingsformidlere, der handler for egen
regning |
|
d) | der udføres ved hjælp af
udveksling af billeder af checks, herunder elektronisk clearede
checks. |
|
5. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende
denne forordning på pengeoverførsler på sit
område til en betalingsmodtagers betalingskonto, der
udelukkende giver mulighed for at betale for levering af varer
eller tjenesteydelser, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:
a) | betalingsmodtagerens betalingsformidler er
omfattet af direktiv (EU) 2015/849 |
|
b) | betalingsmodtagerens betalingsformidler er
i stand til ved hjælp af en entydig transaktionsidentifikator
via betalingsmodtageren at spore pengeoverførsler fra den
person, der har indgået en aftale med betalingsmodtageren om
levering af varer eller tjenesteydelser |
|
c) | pengeoverførslens beløb
overstiger ikke 1 000 EUR. |
|
Artikel
3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »finansiering af terrorisme«:
finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1, stk. 5, i
direktiv (EU) 2015/849
2) »hvidvask af penge«: handlinger
i forbindelse med hvidvask af penge som omhandlet i artikel 1, stk.
3 og 4, i direktiv (EU) 2015/849
3) »betaler«: en person, der er
indehaver af en betalingskonto og tillader en
pengeoverførsel fra denne betalingskonto, eller, hvis der
ikke er nogen betalingskonto, der udsteder en betalingsordre
4) »betalingsmodtager«: en person,
som er den tiltænkte modtager af pengeoverførslen
5) »betalingsformidler«: de
kategorier af udbydere af betalingstjenester, som er omhandlet i
artikel 1, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, fysiske og juridiske
personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 26
deri, og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i
henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/110/EF19), og som
udbyder tjenester i form af pengeoverførsler
6) »mellembetalingsformidler«: en
betalingsformidler, som hverken er betalers eller
betalingsmodtagers betalingsformidler, og som modtager og
videresender en pengeoverførsel på vegne af betalers
eller betalingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af
en anden mellembetalingsformidler
7) »betalingskonto«: en
betalingskonto som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv
2007/64/EF
8) »midler«: midler som defineret i
artikel 4, nr. 15), i direktiv 2007/64/EF
9) »pengeoverførsel«: en
transaktion, der helt eller delvist gennemføres elektronisk
på en betalers vegne gennem en betalingsformidler med henblik
på at stille midler til rådighed for en
betalingsmodtager gennem en betalingsformidler, uanset om betaler
og betalingsmodtager er en og samme person, og uanset om betalerens
og betalingsmodtagerens betalingsformidler er en og samme,
herunder
a) | en kreditoverførsel som defineret i
artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 260/2012 |
|
b) | en direkte debitering som defineret i
artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 260/2012 |
|
c) | pengeoverførsler som defineret i
artikel 4, nr. 13), i direktiv 2007/64/EF, uanset om de er
indenlandske eller grænseoverskridende |
|
d) | en overførsel gennemført ved
hjælp af et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument
eller en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr,
der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har
tilsvarende karakteristika |
|
10) »batchfiloverførsel«: en
gruppe bestående af flere individuelle
pengeoverførsler, der sendes samlet
11) »entydig
transaktionsidentifikator«: en kombination af bogstaver, tal
eller symboler, fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse
med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller
meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage
pengeoverførslen, der gør det muligt at spore
transaktionen tilbage til betaleren og betalingsmodtageren
12) »person-til-person-pengeoverførsel«:
en transaktion mellem fysiske personer, der som forbrugere
optræder med et andet formål end handel, forretning
eller en profession.
KAPITEL
II
FORPLIGTELSER FOR
BETALINGSFORMIDLERE
AFDELING
1
Forpligtelser for betalers
betalingsformidler
Artikel
4
Oplysninger, der
skal medsendes ved pengeoverførsler
1. Betalers betalingsformidler sikrer, at der
ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger
om betaleren:
b) | betalerens betalingskontonummer og |
|
c) | betalerens adresse, officielle personlige
dokumentnummer, kunde-id-nummer eller fødselsdato og
-sted. |
|
2. Betalers betalingsformidler sikrer, at der
ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger
om betalingsmodtageren:
a) | betalingsmodtagerens navn og |
|
b) | betalingsmodtagerens
betalingskontonummer. |
|
3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra
b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler,
der er foretaget fra eller til en betalingskonto, ledsages af en
entydig transaktionsidentifikator i stedet for
betalingskontonummeret eller betalingskontonumrene.
4. Før pengene overføres,
kontrollerer betalers betalingsformidler, at de i stk. 1 omhandlede
oplysninger er korrekte, på grundlag af dokumenter, data
eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig
kilde.
5. Den i stk. 4 omhandlede kontrol anses for
at have fundet sted i følgende tilfælde:
a) | en betalers identitet er blevet
kontrolleret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv (EU)
2015/849, og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet
opbevaret i overensstemmelse med artikel 40 i nævnte
direktiv, eller |
|
b) | artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU)
2015/849 finder anvendelse på betaleren. |
|
6. Betalerens betalingsformidler
gennemfører ikke en pengeoverførsel, før
betalingsformidleren har sikret sig, at det vil være i fuld
overensstemmelse med denne artikel, jf. dog undtagelserne i artikel
5 og 6.
Artikel
5
Pengeoverførsler inden for Unionen
1. Hvis alle betalingsformidlere, der er
involveret i betalingskæden, er etableret i Unionen, ledsages
pengeoverførslen uanset artikel 4, stk. 1 og 2, mindst af
både betalerens og betalingsmodtagerens betalingskontonummer
eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige
transaktionsidentifikator, uden at dette berører
oplysningskravene i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012, hvor
det er relevant.
2. Uanset stk. 1 stiller betalerens
betalingsformidler inden tre arbejdsdage efter modtagelsen af en
anmodning om oplysninger fra betalingsmodtagerens
betalingsformidler eller fra mellembetalingsformidleren
følgende til rådighed:
a) | ved pengeoverførsler på over
1 000 EUR, uanset om de gennemføres som en
enkeltstående overførsel eller som flere
overførsler, der synes at hænge sammen, oplysningerne
om betaleren eller betalingsmodtageren i overensstemmelse med
artikel 4 |
|
b) | ved pengeoverførsler på ikke
over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre
pengeoverførsler, der tilsammen med den
pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR
mindst i) betalerens navn, betalingsmodtagerens
navn og ii) betalerens og betalingsmodtagerens
betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder
anvendelse, den entydige transaktionsidentifikator. |
|
3. Ved de i stk. 2, litra b), omhandlede
pengeoverførsler er betalerens betalingsformidler uanset
artikel 4, stk. 4, ikke forpligtet til at kontrollere oplysningerne
om betaleren, medmindre betalerens betalingsformidler:
a) | har modtaget de midler, der skal
overføres, i kontanter eller i anonyme elektroniske penge,
eller |
|
b) | har en rimeligt begrundet mistanke om
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. |
|
Artikel
6
Pengeoverførsler til uden for
Unionen
1. Ved batchfiloverførsler fra en
enkelt betaler, hvor betalingsmodtagernes betalingsformidlere er
etableret uden for Unionen, finder artikel 4, stk. 1, ikke
anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet
heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, oplysningerne er blevet
kontrolleret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4 og 5, og de
enkelte overførsler indeholder betalers betalingskontonummer
eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige
transaktionsidentifikator.
2. Hvis betalingsmodtagerens
betalingsformidler er etableret uden for Unionen, skal der ved
pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke
synes at hænge sammen med andre pengeoverførsler, der
tilsammen med den pågældende overførsel
overstiger 1 000 EUR, uanset artikel 4, stk. 1, og hvor det er
relevant, uden at dette berører de oplysninger, der
kræves i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012, mindst
medsendes oplysninger om:
a) | betalerens og betalingsmodtagerens navn
og |
|
b) | betalerens og betalingsmodtagerens
betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder
anvendelse, den entydige transaktionsidentifikator. |
|
Betalerens betalingsformidler er uanset artikel 4, stk. 4, ikke
forpligtet til at kontrollere de i dette stykke omhandlede
oplysninger om betaleren, medmindre betalerens
betalingsformidler:
a) | har modtaget de midler, der skal
overføres, i kontanter eller i anonyme elektroniske penge,
eller |
|
b) | har en rimeligt begrundet mistanke om
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. |
|
AFDELING
2
Forpligtelser for betalingsmodtagers
betalingsformidler
Artikel
7
Konstatering af,
hvorvidt der mangler oplysninger om betaler eller
betalingsmodtager
1. Betalingsmodtagerens betalingsformidler
indfører effektive procedurer til at konstatere, om felterne
vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det
meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til
pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input i
overensstemmelse med det pågældende systems
konventioner.
2. Betalingsmodtagerens betalingsformidler
indfører effektive procedurer, herunder hvor det er relevant
efterfølgende overvågning eller
realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt der mangler
følgende oplysninger om betaler eller betalingsmodtager:
a) | ved pengeoverførsler, hvor betalers
betalingsformidler er etableret inden for Unionen: de i artikel 5
omhandlede oplysninger |
|
b) | ved pengeoverførsler, hvor betalers
betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de i artikel 4,
stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger |
|
c) | ved batchfiloverførsler, hvor
betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2,
vedrørende denne batchfiloverførsel. |
|
3. Ved pengeoverførsler på over
1 000 EUR, uanset om de gennemføres som en
enkeltstående overførsel eller som flere
overførsler, der synes at hænge sammen, kontrollerer
betalingsmodtagerens betalingsformidler, inden betalingsmodtagerens
betalingskonto krediteres, eller midlerne stilles til
rådighed for betalingsmodtageren, at de i denne artikels stk.
2 omhandlede oplysninger om betalingsmodtageren er korrekte,
på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en
pålidelig og uafhængig kilde, uden at dette
berører kravene fastsat i artikel 69 og 70 i direktiv
2007/64/EF.
4. Ved pengeoverførsler på ikke
over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre
pengeoverførsler, der tilsammen med den
pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR,
er betalingsmodtagerens betalingsformidler ikke forpligtet til at
kontrollere, at oplysningerne om betalingsmodtageren er korrekte,
medmindre betalingsmodtagerens betalingsformidler:
a) | udbetaler midlerne i kontanter eller i
anonyme elektroniske penge, eller |
|
b) | har en rimeligt begrundet mistanke om
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. |
|
5. Den i stk. 3 og 4 omhandlede kontrol anses
for at have fundet sted i følgende tilfælde:
a) | en betalingsmodtagers identitet er blevet
kontrolleret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv (EU)
2015/849, og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet
opbevaret i overensstemmelse med artikel 40 i nævnte
direktiv, eller |
|
b) | artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU)
2015/849 finder anvendelse på betalingsmodtageren. |
|
Artikel
8
Pengeoverførsler med manglende eller
ufuldstændige oplysninger om betaler eller
betalingsmodtager
1. Betalingsmodtagerens betalingsformidler
fastsætter og indfører effektive risikobaserede
procedurer, herunder procedurer baseret på det risikobaserede
grundlag i henhold til artikel 13 i direktiv (EU) 2015/849, til at
fastslå, hvorvidt en pengeoverførsel, som mangler de
krævede fuldstændige oplysninger om betaler og
betalingsmodtager, skal gennemføres, afvises eller
suspenderes, og til at træffe hensigtsmæssige
opfølgningsforanstaltninger.
Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler ved modtagelsen af
en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i henhold til
artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6
krævede oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
mangler eller er ufuldstændige eller ikke er udfyldt med tegn
eller input, der er tilladt ifølge det
pågældende meddelelses- eller betalings- og
afviklingssystems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser
betalingsmodtagerens betalingsformidler overførslen eller
udbeder sig de krævede oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag, før
eller efter at betalingsmodtagerens betalingskonto krediteres,
eller midlerne stilles til rådighed for
betalingsmodtageren.
2. Undlader en betalingsformidler gentagne
gange at levere nogle af de krævede oplysninger om betaleren
eller betalingsmodtageren, skal betalingsmodtagerens
betalingsformidler træffe foranstaltninger, som i
første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og
fastsættelse af frister og derefter enten afvisning af
fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler
eller stillingtagen til, om forretningsforbindelsen med denne
betalingsformidler skal begrænses eller afbrydes.
Betalingsmodtagerens betalingsformidler indberetter denne
undladelse og de trufne foranstaltninger til den kompetente
myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at
bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af penge og
bekæmpelse af finansiering af terrorisme overholdes.
Artikel
9
Vurdering og
rapportering
Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal lade manglende
eller ufuldstændige oplysninger om betaleren eller
betalingsmodtageren indgå som en faktor ved vurderingen af,
om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er
mistænkelige, og om den skal indberettes til den finansielle
efterretningsenhed (Financial Intelligence Unit, FIU), der er
oprettet i henhold til direktiv (EU) 2015/849.
AFDELING
3
Forpligtelser for
mellembetalingsformidlere
Artikel
10
Opbevaring af
oplysninger om betaler og betalingsmodtager sammen med
overførslen
Mellembetalingsformidlere sikrer, at samtlige modtagne
oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren, der medsendes ved
en pengeoverførsel, opbevares sammen med denne
overførsel.
Artikel
11
Konstatering af,
hvorvidt der mangler oplysninger om betaler eller
betalingsmodtager
1. Mellembetalingsformidleren indfører
effektive procedurer til at konstatere, om felterne
vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det
meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til
pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input i
overensstemmelse med det pågældende systems
konventioner.
2. Mellembetalingsformidleren skal
indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant
efterfølgende overvågning eller
realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt
følgende oplysninger mangler om betaler eller
betalingsmodtager:
a) | ved pengeoverførsler, hvor betalers
og betalingsmodtagers betalingsformidlere er etableret inden for
Unionen: de i artikel 5 omhandlede oplysninger |
|
b) | ved pengeoverførsler, hvor betalers
eller betalingsmodtagers betalingsformidler er etableret uden for
Unionen: de i artikel 4, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger |
|
c) | ved batchfiloverførsler, hvor
betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler er etableret
uden for Unionen: de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4,
stk. 1 og 2, vedrørende denne
batchfiloverførsel. |
|
Artikel
12
Pengeoverførsler med manglende oplysninger om
betaler eller betalingsmodtager
1. Mellembetalingsformidleren fastsætter
og indfører effektive risikobaserede procedurer til at
fastslå, hvorvidt en pengeoverførsel, hvor de
krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler,
skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og til at
træffe hensigtsmæssige opfølgende
foranstaltninger.
Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en
pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i artikel 4, stk.
1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede
oplysninger mangler eller ikke er udfyldt med tegn eller input i
overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller
betalings- og afviklingssystems konventioner, jf. artikel 7,
stk. 1, afviser betalingsformidleren overførslen eller
udbeder sig de krævede oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før
eller efter pengeoverførslen.
2. Undlader en betalingsformidler gentagne
gange at levere de krævede oplysninger om betaleren eller
betalingsmodtageren, skal betalingsformidleren træffe
foranstaltninger, som i første omgang kan omfatte udsendelse
af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten
afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne
betalingsformidler eller begrænse eller afbryde
forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler.
Mellembetalingsformidleren indberetter denne undladelse og de
trufne foranstaltninger til den kompetente myndighed, der har
ansvar for at føre tilsyn med, at bestemmelserne om
forebyggelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af
finansiering af terrorisme overholdes.
Artikel
13
Vurdering og
rapportering
Betalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om
betaleren eller betalingsmodtageren indgå som en faktor ved
vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede
transaktioner er mistænkelige, og om den skal indberettes til
FIU'en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.
KAPITEL
III
OPLYSNINGER, DATABESKYTTELSE OG OPBEVARING AF
REGISTRERINGER
Artikel
14
Formidling af
oplysninger
Betalingsformidlere efterkommer i overensstemmelse med
procedurekravene i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor
de er etableret, fuldt ud og straks, herunder gennem et centralt
kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 9, i direktiv
(EU) 2015/849, hvis der er udpeget et sådant kontaktpunkt,
udelukkende anmodninger fra de myndigheder, der har ansvar for
bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme i den pågældende medlemsstat, for så
vidt angår de oplysninger, der kræves i henhold til
denne forordning.
Artikel
15
Databeskyttelse
1. Behandling af personoplysninger efter denne
forordning er underlagt direktiv 95/46/EF som gennemført i
national ret. Personoplysninger, der behandles i henhold til denne
forordning af Kommissionen eller af ESA'erne er underlagt
forordning (EF) nr. 45/2001.
2. Personoplysninger må kun behandles af
betalingsformidlere på grundlag af denne forordning med det
formål at forebygge hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme og må ikke senere gøres til genstand for
behandling, som er uforenelig med disse formål. Det er
forbudt at behandle personoplysninger på grundlag af denne
forordning til kommercielle formål.
3. Betalingsformidlere giver nye kunder de
oplysninger, der kræves i henhold til artikel 10 i direktiv
95/46/EF, inden der etableres forretningsforbindelser, eller der
udføres en lejlighedsvis transaktion. Disse oplysninger skal
navnlig omfatte en generel meddelelse om betalingsformidlernes
juridiske forpligtelser i henhold til denne forordning, når
de behandler personoplysninger med det formål at forebygge
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
4. Betalingsformidlerne sikrer, at
fortroligheden i forbindelse med de oplysninger, der behandles,
overholdes.
Artikel
16
Opbevaring af
registreringer
1. Oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren må ikke opbevares længere end
strengt nødvendigt. Betalerens og betalingsmodtagerens
betalingsformidler opbevarer registreringer af de i artikel 4 til 7
omhandlede oplysninger i en periode på fem år.
2. Efter udløbet af den i stk. 1
omhandlede opbevaringsperiode sikrer betalingsformidlerne at
personoplysningerne slettes, medmindre andet er fastsat i national
ret, der er bestemmende for, under hvilke forhold
betalingsformidler kan eller skal opbevare oplysningerne i
længere tid. Medlemsstaterne må kun tillade eller
kræve opbevaring i længere tid, efter at de har
foretaget en grundig vurdering af nødvendigheden og
forholdsmæssigheden af en sådan yderligere opbevaring,
og hvis de anser den for at være begrundet som følge
af, at den er nødvendig af hensyn til forebyggelse,
opdagelse eller efterforskning af hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Den yderligere opbevaringsperiode
må ikke overstige fem år.
3. Såfremt der i en medlemsstat den 25.
juni 2015 verserer retslige procedurer med henblik på at
forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge en
formodet hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og en
betalingsformidler besidder oplysninger eller dokumenter
vedrørende disse verserende procedurer, må
betalingsformidleren opbevare de pågældende oplysninger
eller dokumenter i overensstemmelse med national ret i fem år
fra 25. juni 2015. Medlemsstaterne kan, jf. dog de nationale
strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende
strafferetlig efterforskning og retslige procedurer, tillade eller
kræve, at sådanne oplysninger eller dokumenter
opbevares i en yderligere periode på fem år,
såfremt det er konstateret, at en sådan yderligere
opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig af hensyn
til forebyggelse, opdagelse, efterforskning eller
retsforfølgning af en formodet hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme.
KAPITEL
IV
SANKTIONER
OG OVERVÅGNING
Artikel
17
Administrative
sanktioner og foranstaltninger
1. Uden at dette berører retten til at
fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner,
fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om administrative
sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af denne
forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger
til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne og
foranstaltningerne skal være effektive, forholdsmæssige
og have afskrækkende virkning og være i
overensstemmelse med dem, der fastsættes i henhold til med
kapitel VI, afdeling 4, i direktiv (EU) 2015/849.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte
bestemmelser om administrative sanktioner eller foranstaltninger
for overtrædelser af denne forordning, der er omfattet af
strafferetlige sanktioner i henhold til national ret. I så
fald meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante
strafferetlige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i
tilfælde af overtrædelse af forpligtelser, som i
henhold til denne forordning påhviler betalingsformidlere,
kan anvendes sanktioner eller foranstaltninger på de i
national ret fastlagte betingelser over for medlemmerne af
ledelsesorganet og over for enhver anden fysisk person, som i
henhold til national ret er ansvarlig for denne
overtrædelse.
3. Medlemsstaterne meddeler senest den 26.
juni 2017 Kommissionen og Det Fælles Udvalg for ESA'erne de i
stk. 1 omhandlede bestemmelser. De underretter straks Kommissionen
og Det Fælles Udvalg for ESA'erne om senere ændringer
af bestemmelserne.
4. De kompetente myndigheder tillægges i
overensstemmelse med artikel 58, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/849
alle de tilsyns- og efterforskningsbeføjelser, der er
nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. De
kompetente myndigheder iværksætter et tæt
samarbejde ved udøvelsen af deres beføjelser til at
pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger
for at sikre, at disse administrative sanktioner eller
foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de
koordinerer deres indsats i forbindelse med
grænseoverskridende sager.
5. Medlemsstaterne sikrer, at juridiske
personer kan drages til ansvar for de i artikel 18 omhandlede
overtrædelser, som for vindings skyld begås af en
person, der handler individuelt eller som medlem af et organ under
denne juridiske person, og som har en ledende stilling inden for
den juridiske person baseret på et af følgende
forhold:
a) | beføjelse til at repræsentere
den juridiske person |
|
b) | beføjelse til at træffe
beslutninger på den juridiske persons vegne eller |
|
c) | beføjelse til at udøve
intern kontrol inden for den juridiske person. |
|
6. Medlemsstaterne sikrer også, at en
juridisk person kan drages til ansvar, når manglende tilsyn
eller kontrol fra en af de i denne artikels stk. 5 omhandlede
personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt
den juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel
18 omhandlede overtrædelser for at skaffe denne juridiske
person vinding.
7. De kompetente myndigheder udøver
deres beføjelser til at pålægge administrative
sanktioner og foranstaltninger i overensstemmelse med denne
forordning på en af følgende måder:
b) | i samarbejde med andre myndigheder |
|
c) | på eget ansvar ved delegation til
sådanne andre myndigheder |
|
d) | ved anmodning til de kompetente retlige
myndigheder. |
|
De kompetente myndigheder iværksætter et tæt
samarbejde under udøvelsen af deres beføjelser til at
pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger
for at sikre, at disse administrative sanktioner eller
foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de
koordinerer deres indsats i forbindelse med
grænseoverskridende sager.
Artikel
18
Særlige
bestemmelser
Medlemsstaterne sikrer, at deres administrative sanktioner og
foranstaltninger som minimum omfatter dem, der er fastsat i artikel
59, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849 i tilfælde af
følgende overtrædelser af nærværende
forordning:
a) | en betalingsformidlers gentagne eller
systematiske undladelse af at medsende af de krævede
oplysninger om betaler eller betalingsmodtager i strid med artikel
4, 5 eller 6 |
|
b) | gentagne, systematiske eller alvorlige
forsømmelser fra betalingsformidleres side med hensyn til at
sikre opbevaring af registreringer i strid med artikel 16 |
|
c) | betalingsformidlers manglende
indførelse af effektive risikobaserede procedurer i strid
med artikel 8 eller 12 |
|
d) | mellembetalingsformidlernes alvorlige
tilsidesættelser af artikel 11 eller 12. |
|
Artikel
19
Offentliggørelse af sanktioner og
foranstaltninger
De kompetente myndigheder offentliggør i henhold til
artikel 60, stk. 1, 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849 uden
unødig forsinkelse de administrative sanktioner og
foranstaltninger, der er pålagt i de i de tilfælde, der
er omhandlet i denne forordnings artikel 17 og artikel 18, herunder
oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten
på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen,
hvis det er nødvendigt og står i rimeligt forhold til
målet efter en vurdering af den enkelte sag.
Artikel
20
De kompetente
myndigheders anvendelse af sanktioner og
foranstaltninger
1. Ved afgørelsen af, hvilken type
administrative sanktioner eller foranstaltninger der skal anvendes,
og hvor store de administrative bøder skal være, tager
de kompetente myndigheder hensyn til alle relevante forhold,
herunder dem, der er anført i artikel 60, stk. 4, i direktiv
(EU) 2015/849.
2. Med hensyn til de administrative sanktioner
og foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse med
denne forordning, finder artikel 62 i direktiv (EU) 2015/849
anvendelse.
Artikel
21
Indberetning af
overtrædelser
1. Medlemsstaterne indfører effektive
mekanismer, som tilskynder til at indberette overtrædelser af
bestemmelserne i denne forordning til de kompetente
myndigheder.
Disse mekanismer skal som minimum omfatte dem, der er omhandlet
i artikel 61, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849.
2. Betalingsformidlerne skal i samarbejde med
de kompetente myndigheder indføre egnede interne procedurer,
der giver deres ansatte eller personer i en sammenlignelig stilling
mulighed for at indberette overtrædelser internt via en
sikker, uafhængig, specifik og anonym kanal, der står i
rimeligt forhold til den pågældende betalingsformidlers
art og størrelse.
Artikel
22
Overvågning
1. Medlemsstaterne pålægger de
kompetente myndigheder effektivt at overvåge og træffe
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne
forordning overholdes, og fremmer gennem effektive mekanismer
indberetning til de kompetente myndigheder af overtrædelser
af bestemmelserne i denne forordning.
2. Efter at medlemsstaterne har meddelt
Kommissionen og Det Fælles Udvalg for ESA'erne de i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede bestemmelser, jf.
artikel 17, stk. 3, forelægger Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af
kapitel IV med særlig vægt på
grænseoverskridende sager.
KAPITEL
V
GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel
23
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget til
Forebyggelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme
(»udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
KAPITEL
VI
UNDTAGELSER
Artikel
24
Aftaler med lande
og territorier, der ikke indgår i Unionens
område
1. Kommissionen kan bemyndige en medlemsstat
til at indgå en aftale med et tredjeland eller med et
territorium uden for det territoriale anvendelsesområde for
TEU og TEUF som omhandlet i artikel 355 i TEUF (»det
pågældende land eller territorium«), som
indeholder undtagelser fra denne forordning, hvorved det bliver
muligt at behandle pengeoverførsler mellem dette land eller
territorium og den pågældende medlemsstat som
pengeoverførsler inden for medlemsstaten.
Der kan kun gives bemyndigelse til at indgå sådanne
aftaler, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) | det pågældende land eller
territorium er i valutaunion med den pågældende
medlemsstat, indgår i medlemsstatens valutaområde eller
har undertegnet en monetær aftale med Unionen
repræsenteret af en medlemsstat |
|
b) | betalingsformidlere i det
pågældende land eller territorium deltager direkte
eller indirekte i den pågældende medlemsstats
betalings- og afviklingssystem, og |
|
c) | det pågældende land eller
territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets
jurisdiktion anvender samme regler som fastsat i denne
forordning. |
|
2. En medlemsstat, der ønsker at
indgå en aftale som omhandlet i stk. 1, indgiver en anmodning
til Kommissionen og leverer alle de oplysninger, der er
nødvendige for vurderingen af anmodningen.
3. Når Kommissionen har modtaget en
sådan anmodning, behandles pengeoverførsler mellem
denne medlemsstat og det pågældende land eller
territorium midlertidigt som overførsler inden for denne
medlemsstat, indtil der er truffet en afgørelse i henhold
til denne artikel.
4. Hvis Kommissionen senest to måneder
efter at have modtaget anmodningen skønner, at den ikke har
alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af
anmodningen, kontakter den den pågældende medlemsstat
og specificerer, hvilke yderligere oplysninger der
kræves.
5. Senest en måned efter, at
Kommissionen har modtaget alle de oplysninger, den finder
nødvendige for at kunne vurdere anmodningen, underretter den
medlemsstaten herom og videresender kopier af anmodningen til de
andre medlemsstater.
6. Senest tre måneder efter den
underretning, der henvises til i denne artikels stk. 5, beslutter
Kommissionen i henhold til artikel 23, stk. 2, hvorvidt den
pågældende medlemsstat kan bemyndiges til at
indgå den aftale, der er genstand for anmodningen.
Under alle omstændigheder træffer Kommissionen en
beslutning som omhandlet i første afsnit, senest 18
måneder efter, at den har modtaget anmodningen.
7. Senest den 26. marts 2017 giver
medlemsstater, som er bemyndiget til at indgå aftaler med et
land eller territorium, der er omfattet af Kommissionens
gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU20),
Kommissionens afgørelse 2010/259/EU21),
Kommissionens afgørelse 2009/853/EF22) eller
Kommissionens afgørelse 2008/982/EF23),
Kommissionen alle de ajourførte oplysninger, der er
nødvendige for at kunne foretage vurderingen omhandlet i
stk. 1, andet afsnit, litra c).
Senest tre måneder efter modtagelse af oplysningerne
gennemgår Kommissionen de modtagne oplysninger for at sikre,
at det pågældende land eller territorium kræver,
at betalingsformidlere inden for dets jurisdiktion anvender samme
regler som fastsat i denne forordning. Hvis Kommissionen efter den
pågældende gennemgang skønner, at betingelsen
fastsat i stk. 1, andet afsnit, litra c), ikke længere er
opfyldt, ophæver den den relevante
kommissionsafgørelse eller
kommissionsgennemførelsesafgørelse.
Artikel 25
Retningslinjer
Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA'erne retningslinjer til de
kompetente myndigheder og betalingsformidlerne i overensstemmelse
med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr.
1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 om foranstaltninger, der
skal træffes i overensstemmelse med nærværende
forordning, særlig med hensyn til gennemførelsen af
artikel 7, 8, 11 og 12.
KAPITEL
VII
AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel
26
Ophævelse
af forordning (EF) nr. 1781/2006
Forordning (EF) nr. 1781/2006 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes
som henvisninger til nærværende forordning og
læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel
27
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 26. juni 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 20. maj 2015.
På Europa-Parlamentets vegne | På Rådets vegne | M. SCHULZ | Z. KALNINA-LUKAŠEVICA | Formand | Formand |
|
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 1781/2006 | Denne forordning | Artikel 1 | Artikel 1 | Artikel 2 | Artikel 3 | Artikel 3 | Artikel 2 | Artikel 4 | Artikel 4, stk. 1 | Artikel 5 | Artikel 4 | Artikel 6 | Artikel 5 | Artikel 7 | Artikel 7 | Artikel 8 | Artikel 7 | Artikel 9 | Artikel 8 | Artikel 10 | Artikel 9 | Artikel 11 | Artikel 16 | Artikel 12 | Artikel 10 | - | Artikel 11 | - | Artikel 12 | - | Artikel 13 | Artikel 13 | - | Artikel 14 | Artikel 15 | Artikel 15 | Artikel 17-22 | Artikel 16 | Artikel 23 | Artikel 17 | Artikel 24 | Artikel 18 | - | Artikel 19 | - | - | Artikel 26 | Artikel 20 | Artikel 27 |
|
Bilag
1.1
Berigtigelse til
Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende frie
personbevægelser på grund af Bulgariens og
Rumæniens tiltrædelse
( Den Europæiske Unions
Tidende L 363 af 20. december 2006 )
Side 214, bilaget, kapitel V, litra h), tabellen, kolonnerne
»Land«/»Plastikkirurgi Uddannelsens
mindstevarighed: 5 år«:
I stedet for: »United Kingdom«/»Cirugía
plástica«
læses: »United Kingdom«/»Plastic
surgery«.
____________________________________________________________________
Berigtigelse til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20.
maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 1781/2006
( Den Europæiske Unions
Tidende L 141 af 5. juni 2015 )
Side 12, artikel 12, stk. 1, andet afsnit:
I stedet for: »Hvis mellembetalingsformidleren ved
modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de
i artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6
omhandlede oplysninger mangler eller ikke er udfyldt med tegn eller
input i overensstemmelse med det pågældende
meddelelses- eller betalings- og afviklingssystems konventioner,
jf. artikel 7, stk. 1, afviser betalingsformidleren
overførslen eller udbeder sig de krævede oplysninger
om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret
grundlag før eller efter pengeoverførslen.«
læses: »Hvis mellembetalingsformidleren ved
modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de
i artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6
omhandlede oplysninger mangler eller ikke er udfyldt med tegn eller
input i overensstemmelse med det pågældende
meddelelses- eller betalings- og afviklingssystems konventioner,
jf. artikel 7, stk. 1, afviser mellembetalingsformidleren
overførslen eller udbeder sig de krævede oplysninger
om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret
grundlag før eller efter pengeoverførslen.«
Side 12, artikel 12, stk. 2, første afsnit:
I stedet for: »Undlader en betalingsformidler gentagne
gange at levere de krævede oplysninger om betaleren eller
betalingsmodtageren, skal betalingsformidleren træffe
foranstaltninger, som i første omgang kan omfatte udsendelse
af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten
afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne
betalingsformidler eller begrænse eller afbryde
forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler.«
læses: »Undlader en betalingsformidler gentagne
gange at levere de krævede oplysninger om betaleren eller
betalingsmodtageren, skal mellembetalingsformidleren træffe
foranstaltninger, som i første omgang kan omfatte udsendelse
af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten
afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne
betalingsformidler eller begrænse eller afbryde
forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler.«.
Side 12, artikel 13:
I stedet for: »Betalingsformidleren skal lade manglende
oplysninger om betaleren eller betalingsmodtageren indgå som
en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller
dertil knyttede transaktioner er mistænkelige, og om den skal
indberettes til FIU'en i henhold til direktiv (EU)
2015/849.«
læses: »Mellembetalingsformidleren skal lade
manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodtageren
indgå som en faktor ved vurderingen af, om
pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er
mistænkelige, og om den skal indberettes til FIU'en i henhold
til direktiv (EU) 2015/849.«.
Bilag
1.2
Berigtigelse til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20.
maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 1781/2006
( Den Europæiske Unions
Tidende L 141 af 5. juni 2015 )
Side 8, artikel 4, stk. 3:
I stedet for: »3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2,
litra b), sørger betalingsformidleren for, at
overførsler, der er foretaget fra eller til en
betalingskonto, …«
læses: »3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra
b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler,
der ikke er foretaget fra eller til en betalingskonto,
…«.
Officielle noter
1)
EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2
2)
EUT C 271 af 19.9.2013, s. 31
3)
Europa-Parlamentets holdning af 11. marts 2014 (endnu ikke
offentliggjort i EUT) og Rådets
førstebehandlingsholdning af 20. april 2015 (endnu ikke
offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 20. maj 2015
(endnu ikke offentliggjort i EUT).
4)
Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om
specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og
enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344
af 28.12.2001, s. 70).
5)
Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om
indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger
mod visse personer og enheder, der har tilknytning til
al-Qaedaorganisationen (EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9).
6)
Rådets forordning (EU) nr. 356/2010 af 26. april 2010 om
indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger
mod visse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer
på grund af situationen i Somalia (EUT L 105 af 27.4.2010, s.
1).
7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (se side 73 i denne EUT).
8)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om
ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og
2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af
5.12.2007, s. 1).
10)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af
16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i
Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11).
11)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af
14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til
kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om
ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af
30.3.2012, s. 22).
12)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010
af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om
ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 12).
13)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010
af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring
af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 48).
14)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
15)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s.
13).
16)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006
af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler
ved pengeoverførsler (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1).
17)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af
18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
18)
EUT C 32 af 4.2.2014, s. 9.
19)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16.
september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed
som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan
virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og
ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s.
7).
20)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU af
25. januar 2012 om bemyndigelse af Kongeriget Danmark til at
indgå aftaler med Grønland og Færøerne om
behandling af pengeoverførsler mellem Kongeriget Danmark og
hvert af disse territorier som pengeoverførsler inden for
Danmark i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 24 af 27.1.2012, s. 12).
21)
Kommissionens afgørelse 2010/259/EU af 4. maj 2010 om
bemyndigelse af Den Franske Republik til at indgå en aftale
med Fyrstendømmet Monaco om, at pengeoverførsler
mellem Den Franske Republik og Fyrstendømmet Monaco
behandles som pengeoverførsler inden for Den Franske
Republik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 112 af 5.5.2010, s. 23).
22)
Kommissionens beslutning 2009/853/EF af 26. november 2009 om
bemyndigelse af Frankrig til at indgå en aftale med
henholdsvis Saint-Pierre og Miquelon, Mayotte, Ny Kaledonien,
Fransk Polynesien og Wallis og Futuna om, at
pengeoverførsler mellem Frankrig og hvert af disse
territorier behandles som pengeoverførsler inden for
Frankrig i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 312 af 27.11.2009, s. 71).
23)
Kommissionens beslutning 2008/982/EF af 8. december 2008 om
bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at indgå en aftale
med Bailiwick of Jersey, Bailiwick of Guernsey og Isle of Man om,
at pengeoverførsler mellem Det Forenede Kongerige og hvert
af disse territorier behandles som pengeoverførsler inden
for Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006
(EUT L 352 af 31.12.2008, s. 34).