L 178 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

(Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-02-2019

Fremsættelse: 27-02-2019

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)

20181_l178_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2019)

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.)

(Lovforslag nr. L 178)

Energinet blev stiftet i 2005 som en selvstændig offentlig virksomhed til varetagelse af drift og udvikling af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og til sikring af forsyningssikkerheden. Energinet blev opbygget som en enhedsorganisation med en placering af størstedelen af selskabets aktiviteter i moderselskabet. Politiske beslutninger har betydet, at Energinets virksomhed sidenhen er vokset betydeligt, og selskabet varetager i dag en række forskelligartede aktiviteter, hvilket har medført et behov for at fokusere selskabets opgavevaretagelse. Som følge heraf blev administrationen af støtteordninger til vedvarende energi overflyttet til Energistyrelsen den 1. januar 2018, ligesom Energinets tilsynsopgaver med det almene beredskab og it-beredskabet i el- og naturgassektoren forventes overflyttet til Energistyrelsen den 1. juli 2019. Med udviklingen af Energinets opgaveportefølje viste enhedsorganiseringen sig samtidig mindre egnet til at sikre den nødvendige grad af transparens og fokus, hvorfor der den 1. maj 2018 blev gennemført en omorganisering af Energinets virksomhed, hvor en række aktiviteter er blevet udskilt fra moderselskabet til helejede datterselskaber, ligesom der blev oprettet en central myndighedsenhed i moderselskabet.

Som følge af Energinets omorganisering og udskillelse af tilsynsopgaver til Energistyrelsen er der behov for, at lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning tilpasses selskabets nye organisering og opgavevaretagelse.

Med lovforslaget foreslås en ændring af lov om Energinet med henblik på at sikre en direkte ejermæssig styring af og offentlige kontrol med flere af Energinets samfundscentrale aktiviteter, som er blevet placeret i selskabets datterselskaber efter Energinets omorganisering i 2018. Omorganiseringen af Energinet er foretaget på baggrund af grundige overvejelser om blandt andet øget effektivitet, fokus og transparens i Energinets organisering af selskabets aktiviteter. Med den foreslåede ændring afspejles den valgte organisering af selskabet i lov om Energinet samtidig med, at ministeren som ejer sikres det retlige grundlag for styrket offentlig styring af og kontrol med selskabets aktiviteter i datterselskaberne.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at indføre gebyrfinansiering af tilsynet med det almene beredskab og it-beredskabet hos el- og naturgasvirksomhederne, der forventes at blive overflyttet fra Energinet til Energistyrelsen den 1. juli 2019. Energinets tilsyn har været tariffinansieret. Med henblik på at sikre ensartethed i finansieringen af Energistyrelsens beredskabstilsyn foreslås det ligeledes, at tilsynet med det almene beredskab hos Energinet gebyrfinansieres, hvilket allerede er tilfældet for Energistyrelsens tilsyn med Energinets it-beredskabsarbejde. Dette kræver en ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Med lovforslaget sikres der endvidere hjemmel i lov om naturgasforsyning til at fastsætte supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010. Forordningens formål er at regulere gasforsyningen for at beskytte sårbare kunder i helt ekstraordinære situationer, hvor gasforsyningen er i fare. Det forventes, at sådanne situationer vil være helt enkeltstående og sjældent forekomme. Forordningen sikrer, at sårbare kunder, dvs. europæiske husholdninger, også kan få gas i en europæisk krisesituation, hvilket kan betyde, at europæiske erhvervskunder mod kompensation i visse tilfælde må afbrydes. Lovforslaget sikrer, at ministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om beskyttede kundegrupper, forbud mod gasforbrug og kompensation for afbrud mv.

Endelig foreslås der i lov om naturgasforsyning indsat en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren om fastsættelse af regler om pligtmæssig digital kommunikation, herunder om anvendelse af et bestemt digitalt system til sagsbehandling med henblik på at udmønte »Aftale om digitaliseringsklar lovgivning«, som blev indgået i januar 2018 af samtlige Folketingets partier, samt mindre præciseringer af lovens straffebestemmelser.

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. juli 2019, dog den 1. juni 2019 for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5. Lovforslagets § 3, nr. 11, skal træde i kraft snarest efter vedtagelsen. Lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 11, skal således undtages fra for reglerne om fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.