Skriftlig fremsættelse (27. februar
2019)
Energi-, forsynings- og
klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Nye
rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af
overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og
supplerende regler til forordning om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.)
(Lovforslag nr. L 178)
Energinet blev stiftet i 2005 som en
selvstændig offentlig virksomhed til varetagelse af drift og
udvikling af den overordnede infrastruktur på el- og
gasområdet og til sikring af forsyningssikkerheden. Energinet
blev opbygget som en enhedsorganisation med en placering af
størstedelen af selskabets aktiviteter i moderselskabet.
Politiske beslutninger har betydet, at Energinets virksomhed
sidenhen er vokset betydeligt, og selskabet varetager i dag en
række forskelligartede aktiviteter, hvilket har
medført et behov for at fokusere selskabets
opgavevaretagelse. Som følge heraf blev administrationen af
støtteordninger til vedvarende energi overflyttet til
Energistyrelsen den 1. januar 2018, ligesom Energinets
tilsynsopgaver med det almene beredskab og it-beredskabet i el- og
naturgassektoren forventes overflyttet til Energistyrelsen den 1.
juli 2019. Med udviklingen af Energinets opgaveportefølje
viste enhedsorganiseringen sig samtidig mindre egnet til at sikre
den nødvendige grad af transparens og fokus, hvorfor der den
1. maj 2018 blev gennemført en omorganisering af Energinets
virksomhed, hvor en række aktiviteter er blevet udskilt fra
moderselskabet til helejede datterselskaber, ligesom der blev
oprettet en central myndighedsenhed i moderselskabet.
Som følge af Energinets
omorganisering og udskillelse af tilsynsopgaver til Energistyrelsen
er der behov for, at lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning tilpasses selskabets nye organisering og
opgavevaretagelse.
Med lovforslaget foreslås en
ændring af lov om Energinet med henblik på at sikre en
direkte ejermæssig styring af og offentlige kontrol med flere
af Energinets samfundscentrale aktiviteter, som er blevet placeret
i selskabets datterselskaber efter Energinets omorganisering i
2018. Omorganiseringen af Energinet er foretaget på baggrund
af grundige overvejelser om blandt andet øget effektivitet,
fokus og transparens i Energinets organisering af selskabets
aktiviteter. Med den foreslåede ændring afspejles den
valgte organisering af selskabet i lov om Energinet samtidig med,
at ministeren som ejer sikres det retlige grundlag for styrket
offentlig styring af og kontrol med selskabets aktiviteter i
datterselskaberne.
Med lovforslaget foreslås det
endvidere at indføre gebyrfinansiering af tilsynet med det
almene beredskab og it-beredskabet hos el- og
naturgasvirksomhederne, der forventes at blive overflyttet fra
Energinet til Energistyrelsen den 1. juli 2019. Energinets tilsyn
har været tariffinansieret. Med henblik på at sikre
ensartethed i finansieringen af Energistyrelsens beredskabstilsyn
foreslås det ligeledes, at tilsynet med det almene beredskab
hos Energinet gebyrfinansieres, hvilket allerede er tilfældet
for Energistyrelsens tilsyn med Energinets it-beredskabsarbejde.
Dette kræver en ændring af lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning.
Med lovforslaget sikres der endvidere
hjemmel i lov om naturgasforsyning til at fastsætte
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger
til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af
forordning (EU) nr. 994/2010. Forordningens formål er at
regulere gasforsyningen for at beskytte sårbare kunder i helt
ekstraordinære situationer, hvor gasforsyningen er i fare.
Det forventes, at sådanne situationer vil være helt
enkeltstående og sjældent forekomme. Forordningen
sikrer, at sårbare kunder, dvs. europæiske
husholdninger, også kan få gas i en europæisk
krisesituation, hvilket kan betyde, at europæiske
erhvervskunder mod kompensation i visse tilfælde må
afbrydes. Lovforslaget sikrer, at ministeren har bemyndigelse til
at fastsætte regler om beskyttede kundegrupper, forbud mod
gasforbrug og kompensation for afbrud mv.
Endelig foreslås der i lov om
naturgasforsyning indsat en bemyndigelse til energi-, forsynings-
og klimaministeren om fastsættelse af regler om
pligtmæssig digital kommunikation, herunder om anvendelse af
et bestemt digitalt system til sagsbehandling med henblik på
at udmønte »Aftale om digitaliseringsklar
lovgivning«, som blev indgået i januar 2018 af samtlige
Folketingets partier, samt mindre præciseringer af lovens
straffebestemmelser.
Lovforslaget forventes ikke at
medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget foreslås at træde
i kraft d. 1. juli 2019, dog den 1. juni 2019 for så vidt
angår lovforslagets § 1, nr. 5. Lovforslagets § 3,
nr. 11, skal træde i kraft snarest efter vedtagelsen.
Lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 11, skal
således undtages fra for reglerne om fælles
ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.