Skriftlig fremsættelse (27. februar
2019)
Energi-, forsynings- og
klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for tilladelse til
efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de
indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar,
rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af
dækningsområde m.v.)
(Lovforslag nr. L 179)
Lovforslaget indeholder følgende
hovedelementer:
For det første foreslås det at
ændre undergrundsloven, så det ikke fremover vil
være muligt at få tilladelse til at efterforske og
indvinde olie og gas på land og i de indre danske farvande.
Dette udmønter regeringens beslutning fra februar 2018
herom.
Beslutningen er i tråd med GEUS (De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland) og Energistyrelsens opdaterede vurdering af olie-
og gaspotentialet i Danmark fra 2017. Konklusionen var, at der
samlet set ikke er et potentiale af samfundsmæssig betydning
på land i Danmark.
For det andet foreslås det, at det
skal følge direkte af undergrundsloven, at indirekte
overdragelser medfører subsidiært økonomisk
ansvar (subsidiær hæftelse) for omkostninger til
afvikling af anlæg. En indirekte overdragelse sker, når
selskabet, der ejer tilladelsen, overdrages. Subsidiær
hæftelse påhviler overdrageren af selskabet og
indtræder, hvis den nye rettighedshaver af en
kulbrintetilladelse ikke dækker sine udgifter til afvikling
af de anlæg, som eksisterer på tidspunktet for
overdragelsen.
I dag er der kun lovkrav om subsidiær
hæftelse ved direkte overdragelser af kulbrintetilladelser,
men i praksis stilles vilkår herom ved indirekte
overdragelser. Den foreslåede ændring sikrer en
højere grad af reguleringsmæssig klarhed,
forudsigelighed for selskaberne og mere ensartet behandling af
indirekte og direkte overdragelser.
Formålet er at tilvejebringe en
høj grad af sikkerhed for, at staten ikke kommer til at
stå med oprydningsomkostningerne.
For det tredje foreslås det, at
Energistyrelsen får hjemmel til at fastsætte ensartede
regler om rettighedshavernes oplysningsforpligtelser. Der
pålægges allerede i dag oplysningsforpligtelser i de
enkelte tilladelser. Formålet med ændringen er at sikre
ensartede og transparente oplysningskrav. Ændringen betyder
endvidere, at lovgivningen bliver digitaliseringsklar, idet der
ikke skal indhentes oplysninger efter individuelle
retningslinjer.
For det fjerde foreslås det, at en
række bestemmelser om lovens dækningsområde
præciseres. Baggrunden herfor er en lovteknisk inkonsekvens,
som er opstået i forbindelse med implementeringen af
offshoresikkerhedsdirektivet. Præciseringen skal sikre, at
det klart fremgår, at bestemmelserne gælder for alle
tilladelser i den danske del af Nordsøen.
Lovforslaget foreslås at træde
i kraft d. 1. juli 2019.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.