Fremsat den 13. marts 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for
efterforskning af kriminalitet på internettet)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret senest ved lov nr.
1719 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 29 a, stk. 3, indsættes
efter »polititjenestemand«: »eller en ansat i
politiet«, og »polititjenestemandens«
ændres til: »dennes«.
2. I
§ 754 a, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »6 år eller derover«:
», eller en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 1 eller 2, § 290, stk. 1, af lovgivningen om
euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved
brug af internettet«.
3. I
§ 754 b, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »polititjenestemænd«:
»og ansatte i politiet med særlige
efterforskningsmæssige kvalifikationer«.
4. I
§ 837, stk. 3, indsættes
efter »Polititjenestemænd«: »eller ansatte
i politiet«.
5. I
§ 856, stk. 5, indsættes
efter »polititjenestemand«: »eller en ansat i
politiet«.
6. I
§ 856, stk. 8, ændres
»polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger« til: »polititjenestemand eller en
ansat i politiet, der har udført foranstaltninger«, og
efter »hemmeligholdelsen af« indsættes:
»den ansattes eller«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Udvidelse af politiets
adgang til at anvende agenter i forbindelse med politiets
efterforskning af kriminalitet på internettet | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Justitsministeriets
overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede
ordning | | | | 2.1.3.1. | Anvendelsesområde | | | | 2.1.3.2. | Børnepornografi | | | | 2.1.3.3. | Hæleri | | | | 2.1.3.4. | Narkotika | | | | 2.1.3.5. | Våben | | 2.2. | Ansatte i politiet der
må udføre agentvirksomhed | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Justitsministeriets
overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgere | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. | 9. | Sammenfattende
skema | |
|
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås det at udvide politiets
adgang til at anvende agenter i efterforskningen af visse former
for kriminalitet på internettet, så politiet bliver
bedre i stand til at identificere gerningsmænd, der gemmer
sig bag falske profiler mv.
Samtidig foreslås det at udvide kredsen af de personer,
der kan varetage agentvirksomhed, med henblik på at sikre, at
politiets ressourcer anvendes mest effektivt.
Samfundet har siden internettets opfindelse og udbredelse
været i rivende udvikling, og mange borgere bruger i dag
internettet til onlinehandel. Desværre har man også
udnyttet denne udvikling i de kriminelle miljøer, hvor der
er sket en stigning i den kriminalitet, der foregår på
internettet.
Noget af denne kriminalitet udøves åbenlyst
på internettet, herunder salg af hælervarer, narkotika
og våben, mens anden kriminalitet såsom pædofile
aktiviteter ofte finder sted på det såkaldte
mørke internet (dark web). Dette er en betegnelse for et
netværk, som det kræver særlig software for at
få adgang til. Netværket gør det herefter muligt
for brugerne at skjule både deres handlinger og identiteter
og er dermed særdeles velegnet for kriminelle, der
således ønsker at skjule ulovlige aktiviteter.
Som følge af den teknologiske udvikling er der
øgede udfordringer forbundet med at opklare kriminalitet
på internettet. Gerningsmændene har således
mulighed for at anvende bl.a. falske profiler, der gør det
svært at finde frem til dem, ligesom de kan benytte
særligt beskyttede fora, som kan være vanskelige at
trænge ind i.
Der er på den baggrund et samfundsmæssigt behov for
at give politiet nye redskaber til at bekæmpe både den
åbenlyse og skjulte kriminalitet på internettet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse
af politiets adgang til at anvende agenter i forbindelse med
politiets efterforskning af kriminalitet på
internettet
2.1.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 68 om afhøringer og særlige
efterforskningsskridt indeholder nærmere regler om politiets
brug af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser. Ved agentvirksomhed forstås efter
§ 754 a, stk. 1, at politiet som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranlediger, at der tilbydes bistand til
eller træffes foranstaltnin?ger med henblik på at
tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en
lovovertrædelse.
Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må
agen?tvirksomhed kun finde sted, hvis der foreligger en begrundet
mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået
eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må antages
at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Desuden er det efter § 754 a, stk. 1, nr. 3, et krav, at
efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover.
Bestemmelsen i § 754 b, stk. 1, regulerer den
såkaldte øvre grænse for agentvirksomhed, dvs.
grænsen for hvilke foranstaltninger, der - selv med rettens
godkendelse - må foretages af polititjenestemænd. I
almindelighed omtales denne øvre grænse som
provokationsforbuddet. Brugen af agenter må således
ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang
eller grovhed.
Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, stk.
1 og 2, at iværksættelse af agentvirksomhed efter
§ 754 a som udgangspunkt kræver, at der forud herfor er
indhentet kendelse fra retten, medmindre foranstaltningernes
øjemed ville forspildes, såfremt en retskendelse
skulle afventes. Er dette tilfældet, kan politiet
træffe beslutning om at iværksætte
agen?tvirksomhed uden forudgående indhentelse af
retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt. Sagen skal herefter
snarest muligt og senest inden 24 timer fra foranstaltningernes
iværksættelse forelægges af politiet for retten,
jf. bestemmelsens 2. pkt.
Reglerne om agentvirksomhed blev indsat i retsplejeloven ved lov
nr. 319 af 4. juni 1986. Det fremsatte lovforslag byggede på
strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023 af 4. oktober
1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse
af agenter.
Med betænkningen foreslog strafferetsplejeudvalget, at der
i retsplejeloven blev indført en mulighed for, at politiet
kan anvende agenter som led i efterforskningen af kriminalitet af
en vis art.
Således blev det bl.a. foreslået, at politiet skulle
kunne udføre agentvirksomhed som led i efterforskning af en
lovovertrædelse, når der forelå en særlig
bestyrket mistanke om, at lovovertrædelsen var ved at blive
begået eller forsøgt, og når andre
efterforskningsskridt ikke ville være egnede til at sikre
bevis i sagen.
Med reglerne tilsigtedes en regulering af et område af den
såkaldte aktive efterforskning, der iværksættes
på et tidligere tidspunkt end den traditionelle
efterforskning, som først iværksættes efter, at
forbrydelsen er begået. Man havde i den forbindelse
særligt narkotikakriminalitet for øje, selvom
reglernes anvendelsesområde ikke er begrænset til denne
form for kriminalitet, jf. ovennævnte betænkning side
125-129 og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte
348-349.
Under behandlingen af lovforslaget fremsatte et flertal i
Fol?ketinget tre ændringsforslag, jf. Folketingstidende
1985-86, tillæg B, spalte 1555-1564. Særligt kan det
fremhæves, at flertallet foreslog, at der i § 754 a som
endnu en betingelse for politiets anvendelse af agenter blev
anført, at efterforskningen skulle angå en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover. Forslaget var et udtryk
for flertallets opfattelse af, at agentvirksomhed er et
vidtgående efterforskningsskridt, der kun bør anvendes
ved den alvorligste kriminalitet. I samme retning foreslog
flertallet, at der som udgangspunkt skulle være en
forudgående domstolskontrol.
Med disse ændringsforslag blev lovforslaget vedtaget.
Begrebet agentvirksomhed blev ikke nærmere afgrænset
med lovforslaget, men henset til ordvalget i § 754 a må
det anses som forudsat, at politiets adfærd for at være
omfattet af begrebet agentvirksomhed i objektiv henseende skal
falde ind under straffelovens § 23 om medvirken. Herudover
kræves det også, at der er udvist en særlig
aktivitet fra politiets side.
Uden for reglerne om agentvirksomhed falder således former
for efterforskning, der ikke består i en sådan
aktivitet, f.eks. skygning af en bestemt person, overvågning
af bestemte adresser og andre former for observation af
mistænkte eller holden øje med kriminelle
miljøer, jf. Folketingsti?dende 1985-86, tillæg A,
spalte 349. Tilfælde, hvor politiet foranlediger, at nogen
eller noget bliver genstand for en lovovertrædelse
(lokkedue-situationen), falder ligeledes uden for reglerne om
agentvirksomhed, hvis den pågældende person kun er
offer og derfor ikke udøver en aktivitet, der er omfattet af
straffelovens § 23 om medvirken, jf. betænknin?gen side
160 og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 350.
Uden for reglerne om agentvirksomhed falder endvidere de
tilfælde af infiltration, hvor en person efter aftale med
politiet søger kontakt i et kriminelt miljø for at
kunne give politiet oplysninger. Dette gælder også,
selvom den pågældende deltager i kriminalitet for at
gøre sig troværdig i miljøet. Hvis den
pågældende imidlertid griber ind i selve den
lovovertrædelse, som efterforskningen angår, kan der
dog være tale om agentvirksomhed. I den forbindelse skal det
bemærkes, at reglerne om agentvirksomhed gælder, hvor
der er sammenfald mellem den lovovertrædelse, der
efterforskes, og den lovovertrædelse, som agenten øver
indflydelse på. Dette er i lovteksten udtrykt som et krav om,
at den lovovertrædelse, som agentens handlinger skal
øve indflydelse på, skal være den samme, som
efterforskningen vedrører, jf. betænkningen side
160.
Endelig vil det falde uden for agentreglerne, når politiet
fo?retager efterforskningsmæssige handlinger af en
lovovertrædelse, der er fuldbyrdet på tidspunktet for
politiets efterforskning. Baggrunden herfor er, at politiet i
sådanne situationer ikke kan siges at foranledige, at der
tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med
henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en given lovovertrædelse.
Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 blev agentreglerne revideret
med henblik på at gøre reglerne mere anvendelige i
praksis. Bl.a. blev mistankekravet i retsplejelovens § 754 a,
stk. 1, nr. 1, lempet fra "særlig bestyrket mistanke" til
"begrundet mistanke", og bestemmelsen fik med enkelte undtagelser
sin nuværende form. Strafferammekravet på minimum 6
år og kravet om forudgående domstolsprøvelse
blev fastholdt.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Internettet udgør i dag en stor og vigtig del af de
fleste menneskers hverdag. Samtidig har udviklingen og udbredelsen
af internettet medført en række nye udfordringer for
politiet, når det kommer til efterforskning af visse former
for kriminalitet, hvor internettet bruges som bindeled mellem
kriminelle. Ofte anvender de kriminelle falske profiler på
Facebook eller andre internetfora, ligesom det såkaldte
mørke internet (dark web) har gjort det vanskeligt for
politiet at finde frem til gerningsmændene.
Det er Rigspolitiets vurdering, at en udvidet adgang til at
anvende agenter i forbindelse med politiets
efterforskningsvirksomhed på internettet kan bidrage til en
mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås
på internettet.
På grund af strafferammekravet på 6 år, som
findes i retsp?le?jelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er
politiet i dag afskåret fra at anvende agentreglerne på
visse former for kriminalitet på internettet
vedrørende udbredelse og besiddelse mv. af
bør?nepornografi, hæleri samt narkotika- eller
våbensalg.
I den forbindelse skal det bemærkes, at det ved
indførelsen af agentreglerne i 1986 var grundtanken, at
reglerne skulle udformes i lyset af samtidens udfordringer med at
bekæmpe moderne kriminalitet, som det særligt sås
inden for narkotikaområdet. Siden 1986 har samfundet
imidlertid undergået en rivende udvikling, herunder ikke
mindst hvad angår internettet og kriminelles brug heraf.
Ændringen af agentreglerne i 2003 adresserede ikke disse
forandringer, og samtidig må det konstateres, at udviklingen
i kriminelles brug af internettet er fortsat siden 2003.
Rigspolitiet har identificeret en række
kriminalitetsformer, der hyppigt forekommer på internettet,
og som typisk er vanskelige for politiet at efterforske inden for
rammerne af de gældende agentregler. Fælles for disse
kriminalitetsformer er navnlig, at de har en strafferamme på
fængsel under 6 år og dermed falder uden for
agentreglerne, medmindre der er tale om særligt grove og
alvorlige tilfælde. Det drejer sig om udbredelse og
besiddelse mv. af børnepornografi samt salg af
hælervarer, narkotika og våben på
internettet.
Det er Rigspolitiets vurdering, at disse udfordringer kan
imødegås ved en udvidelse af anvendelsesområdet
for agen?tvirksomhed.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at man ved en
modernisering af de nuværende agentregler skal være
opmærksom på en række omstændigheder
omkring brugen af agenter i politiets efterforskning. De går
dels på de risici med hensyn til politiets integritet, der
generelt er forbundet med, at politiet aktivt træder ind i og
deltager i et kriminelt handlingsforløb, dels på den
konkrete risiko for, at politiet bevirker en forøgelse af
lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Omvendt må det sikres, at kriminelle ikke længere
skal kunne "gemme sig bag internettets facade". Det er
krænkende for samfundets borgere og den almindelige
retsfølelse, hvis der foregår åbenlyse ulovlige
aktiviteter på internettet, uden at politiet har effektive
redskaber til at håndtere dette.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at
adgangen til at anvende agentreglerne skal udvides til sager om
udbredelse og besiddelse mv. af børnepornografi samt salg af
hælervarer, narkotika og våben på
internettet.
Forslaget skal adressere udfordringerne med, at internettet
anvendes som platform til et bredt udsnit af kriminalitet.
Internetkriminalitet i form af besiddelse eller udbredelse af
børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika og
våben må anses for i særlig grad at være
krænkende for retsfølelsen og som sådan egnet
til at være omfattet af agentreglerne.
Hvad angår børnepornografi, er der tale om
udbredelse og besiddelse mv. af materiale, der udspringer af ofte
grove seksualforbrydelser mod børn. En styrket adgang til at
efterforske og retsforfølge børnepornografi kan
derfor have en begrænsende effekt på
efterspørgslen efter børnepornografi, og dermed
også på fysiske overgreb, som begås med henblik
på bl.a. at optage og udbrede børnepornografisk
materiale.
Ligeledes er der tale om kriminalitet, som er rettet mod en
specielt sårbar gruppe. Børn er som følge af
deres umodenhed ikke i stand til - på samme måde som
andre persongrupper - at beskytte sig selv imod at blive udsat for
kriminalitet, hvorfor der er et stærkt
beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold til børns
personlige integritet.
Rigspolitiet har oplyst, at fælles for salg af
hælervarer, narkotika og våben er, at personer
tilknyttet rocker- og bandemiljøet i vidt omfang står
bag netop disse former for kriminalitet, og at internettet er en
vigtig facilitator for udøvelsen af disse
kriminalitetsformer. Kriminalitetsformerne udgør
således en væsentlig del af bandemedlemmers
indtægtsgrundlag.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
2.1.3.1. Anvendelsesområde
Det foreslås, at retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr.
3, ændres, således at politiet gives mulighed for at
anvende agenter som led i efterforskningen af overtrædelser
af lovgivning om børnepornografi (straffelovens § 235,
stk. 1 og 2), hæleri (straffelovens § 290, stk. 1),
narkotika (lovgivningen om euforiserende stoffer) og våben
(lovgivningen om våben og eksplosivstoffer), når disse
lovovertrædelser begås ved brug af internettet.
Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i forhold
til de gældende regler, hvor politiet i dag alene kan anvende
hemmelige agenter i efterforskningen af lovovertrædelser, som
efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der
foreslås omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1,
nr. 3, er således, at de alle har en strafferamme på
fængsel under 6 år. Det bemærkes, at lovforslaget
ikke ændrer på de øvrige betingelser for
politiets iværksættelse af agentvirksomhed, herunder
kravet om retskendelse, jf. retsplejelovens § 754 c, stk.
1.
Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret
kommunikation, uanset om kommunikationen sker gennem brug af
computer, mobiltelefon eller andet elektronisk
kommunikationsudstyr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at
al kommunikation mellem politiet og gerningsmanden under hele
forløbet sker ved brug af internettet, så længe
den indledende kontakt mellem politiet og gerningsmanden er sket
ved brug af internettet.
De lovbestemmelser og love, der foreslås omfattet af
§ 754 a, stk. 1, nr. 3, er beskrevet nærmere i det
følgende.
2.1.3.2. Børnepornografi
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne
udøve agen?tvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, om
udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale af personer
under 18 år, hvis overtrædelsen begås ved brug af
internettet.
Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører
udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale af personer
under 18 år. Strafferammen for overtrædelse af
bestemmelsens stk. 1 er bøde eller fængsel indtil 2
år eller under særligt skærpende
omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens
strafferammen for overtrædelse af stk. 2 er bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den
foreslåede ændring af retsplejelovens § 754 a,
stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at ramme
tilfælde, hvor strafferammen er fængsel indtil 2
år, idet overtrædelser af bestemmelsen under
særligt skærpende omstændigheder allerede vil
være omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Formålet med henvisningen til straffelovens § 235,
stk. 1 og 2, er at give politiet mulighed for at benytte agenter i
efterforskningen af sager om børnepornografi med henblik
på f.eks. at indgå i en videre dialog med
gerningsmændene på internettet.
Rigspolitiet vurderer, at den foreslåede udvidelse af
agen?treglerne til at gælde sager om børnepornografi
vil være et stort løft for efterforskningen i de
sager, hvor agenten ikke møder krav om udveksling af
materiale for at kunne indgå i dialog, fordi det vil kunne
medvirke til en hurtigere identifikation af gerningsmænd,
hvorved flere overgreb vil kunne forhindres eller opklares.
Politiet får med den foreslåede ordning ikke
mulighed for at anvende agenter til at udveksle eller på
anden måde videredistribuere børnepornografisk
materiale. Dette skyldes, at politiet ikke må risikere at
bidrage til en krænkelse eller fortsat krænkelse af et
barn, samt det forhold, at politiet ikke vil kunne føre
kontrol med eventuel videredistribuering af sådant
børnepornografisk materiale. Politiet må således
heller ikke udveksle børnepornografisk materiale i de
tilfælde, hvor gerningsmanden kræver dette, for at
politiet overhovedet kan komme til at indgå i en dialog med
denne person.
2.1.3.3. Hæleri
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne
udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, om
hæleri, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af
internettet.
Straffelovens § 290, stk. 1, omhandler hæleri, hvor
strafferammen er fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Hæleri af særligt grov beskaffenhed er
reguleret i bestemmelsens stk. 2, hvorefter strafferammen er
fængsel indtil 6 år. Sådanne tilfælde er
således allerede omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved
helt bagatelagtige overtrædelser, hvor salget vedrører
hælervarer af meget lav økonomisk værdi.
Politiet vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende
agentreglerne i den foreslåede ordning.
Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i
realiteten bliver en bestilling af nye indbrud. Det må
således fremstå klart af sammenhængen, at
hæleren allerede har den udbudte vare i sin besiddelse. Det
kan f.eks. sikres ved, at politiet forinden købet af den
udbudte vare stiller krav til hæleren om, at varen skal kunne
leveres med det samme, eller at sæl?geren skal sende
supplerende billedmateriale af varen under nærmere
instruktion fra politiet.
Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende
agen?treglerne i forhold til efterforskning af sager om
hæleri - hvis de almindelige betingelser er opfyldt - vil
være i en situation, hvor politiet mistænker en person
for at ville overtræde hæleribestemmelsen ved f.eks.
på vegne af en tyv at udbyde stjålne varer til salg
på internettet.
Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve
en sådan agentvirksomhed, hvis politiet ved hjælp af en
falsk profil på et internetforum interagerer med den
mistænkte hæler med henblik på at indgå en
aftale med hæleren om, at en køber ønsker at
aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforskning vil
kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den kan siges
at udgøre en medvirkenshandling fra politiets side. Der kan
i den forbindelse henvises til en lignende situation, som
forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012 som
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 2225 ff.
Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i
tilfælde, hvor politiet foretager
efterforskningsmæssige handlinger, hvor der ikke tilbydes
bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik
på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som
hidtil f.eks. være tilfældet, hvis
lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets
efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet.
2.1.3.4. Narkotika
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne
udøve agen?tvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis
lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.
Efter lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 1 og 3,
straffes overtrædelser af lov om euforiserende stoffer eller
forskrif?ter udfærdiget i medfør af denne med
fængsel indtil 2 år. Dette omfatter ind- og
udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse,
fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse opregnede
stoffer.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager
om salg af narkotika på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede
ordning ikke er tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige
overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde
ikke kunne anvende agentreglerne i den foreslåede
ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge
vægt på omfanget og farligheden af
lovovertrædelsen.
De grovere narkotikaforbrydelser straffes i medfør af
straf?felovens § 191 med en strafferamme på
fængsel indtil 10 år og i særlige tilfælde
fængsel indtil 16 år, og sådanne tilfælde
vil således allerede være omfattet af reglerne om
agentvirksomhed.
2.1.3.5. Våben
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne
udøve agen?tvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug
af internettet.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om våben og
eksplosivstoffer, at overtrædelse af en række
bestemmelser i loven straffes med bøde, fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år. Dette omfatter bl.a. ulovlig
indførelse, fremstilling, erhvervelse, besiddelse og
overdragelse af visse former for våben, ammunition og
eksplosivstoffer.
Herudover fremgår det af lovens § 10, stk. 3, at der
i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan
fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4
måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Dette er nærmere reguleret i § 59 i
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., hvorefter
ovennævnte strafferamme gælder i tilfælde af
bl.a. indførelse samt overdragelse eller overladelse til
andre af visse genstande eller stoffer omfattet af forbuddet i
våbenlovens § 1.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold
til ulovligt salg af våben mv. på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede
ordning ikke er tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige
overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde
ikke kunne anvende agentreglerne i den foreslåede
ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge
vægt på omfanget og farligheden af
lovovertrædelsen.
De grovere våbenlovsovertrædelser straffes i
medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, med en
strafferamme på fængsel fra 2 år indtil 8
år, og efter stk. 2 med en strafferamme på
fængsel indtil 6 år, og sådanne tilfælde
vil således allerede være omfattet af reglerne om
agentvirksomhed.
2.2. Ansatte i
politiet der må udføre agentvirksomhed
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, at
agentvirksomhed som udgangspunkt alene må udføres af
polititjenestemænd. Civile personer kan dog efter aftale med
politiet yde bistand til at udføre eller fortsætte den
lovovertrædelse, der efterforskes, når den bistand, der
ydes, er yderst beskeden i forhold til lovovertrædelsen.
Udgangspunktet om, at agentvirksomhed alene må
udføres af polititjenestemænd, stammer fra lov nr. 319
af 4. juni 1986 om ændring af retsplejeloven (Politiets
anvendelse af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser), hvorved der blev indført regler om
agentvirksomhed i retsplejeloven, mens undtagelsesmuligheden for
civile personer blev indsat ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse
af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet).
Ændringen i 2003 blev gennemført med henblik
på at sikre, at politiagenter kunne introduceres i det
kriminelle miljø, hvilket i praksis ofte foregår
gennem en civil person, der færdes i miljøet, og som
kan formidle kontakten til bagmæn?dene, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 6711-6712.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Rigspolitiet har påpeget, at kriminalitet ofte
efterforskes af eller med bistand fra ansatte i politiet med en
anden uddannelsesmæssig baggrund end en politimæssig,
f.eks. universitetsuddannede analytikere med ekspertise inden for
relevante områder.
Derfor foreslår Justitsministeriet, at de gældende
regler i § 754 b, stk. 2, om, hvem der kan varetage
agentvirksomhed, udvides, således at det ikke kun er
polititjenestemænd, der kan udøve agentvirksomhed, men
også andre ansatte i politiet, der har de fornødne
efterforskningsmæssige forudsætninger herfor.
Dette skal sikre, at politiets personalemæssige ressourcer
i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet anvendes
på bedst mulig vis, og at efterforskning altid varetages af
de personer, der er bedst egnede hertil.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1.
pkt., ændres, således at det fremover vil fremgå,
at også ansatte i politiet med særlige
efterforskningsmæssige kvalifikationer kan udføre
agentvirksomhed i medfør af § 754 a, stk. 1.
Der er med ændringen ikke tiltænkt en
begrænsning af kredsen af personer, som efter gældende
ret kan udføre agen?tvirksomhed.
Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende ansatte i
politiet med en universitetsbaggrund, der har særlige
kompetencer inden for et bestemt område, og som kan
være relevant at bruge under en efterforskning af
kriminalitet på eksempelvis internettet. Det er således
langt fra alle ansatte i politiet, som med lovforslaget vil kunne
udføre agentvirksomhed, idet f.eks. kontor- og
servicemedarbejdere, studentermedhjælpere mv. i politiet ikke
vil få adgang til at udføre agentvirksomhed.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at
udføre agen?tvirksomhed, at personerne, der ikke er
polititjenestemænd, er ansatte i politiet og endvidere har de
rette kompetencer til at udføre sådant
efterforskningsarbejde, uanset om disse måtte være
personer med politimæssig eller anden uddannelsesmæssig
baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en
vurdering af, om den pågældende har de
nødvendige forudsætninger for at kunne udføre
agentvirksomhed på en korrekt og hensigtsmæssig
måde.
Det vil bl.a. kunne have betydning, om den
pågældende har en politimæssig baggrund og dermed
allerede vil have et uddannelsesmæssigt kendskab til, hvordan
efterforskningsvirksomhed generelt bør gennemføres.
Omvendt ligger der heri også en forventning om, at der
må stilles krav om særlig baggrund eller viden,
når ansatte i politiet uden en politimæssig baggrund
skal foretage agentvirksomhed. Dette kan f.eks. være
universitetsuddannede analytikere med ekspertise i såkaldt
"open source intelligence", dvs. efterretningsarbejde i åbne
kilder på internettet.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på
de øvrige betingelser for politiets
iværksættelse af agentvirksomhed, herunder kravet om
retskendelse, jf. retsplejelovens § 754 c, stk. 1.
I tilknytning til ovenstående foreslås det, at de
gældende bestemmelser i retsplejelovens § 29 a, stk. 3,
§ 837, stk. 3, og § 856, stk. 5 og 8,
konsekvensændres som følge af den foreslåede
ændring af § 754 b, stk. 2, 1. pkt.
I disse bestemmelser omtales en politiagent således som en
polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som
nævnt i § 754 a. Disse bestemmelser skal tilpasses,
således at det fremover fremgår, at de vedrører
ansatte i politiet, der har udført foranstaltninger som
nævnt i § 754 a.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om at udvide muligheden for at anvende hemmelige
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af
lovgivning om børnepornografi, hæleri, narkotika og
våben vurderes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser af betydning for politiet, idet den udvidede mulighed
forudsættes udnyttet ved anvendelse af eksisterende
ressourcer.
Eventuelle merudgifter for anklagemyndighed, kriminalforsorg og
domstole som følge af den udvidede mulighed for politiet til
at anvende agenter afholdes inden for myndighedernes eksisterende
rammer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have mindre retssikkerhedsmæssige
konsekvenser for borgerne, idet der med lovforslaget sker en
udvidelse af agentreglerne i forhold til visse former for
kriminalitet på internettet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2019
til den 18. februar 2019 været sendt i høring hos
føl?gende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Copenhagen Business School, Juridisk Institut, Danske Advokater,
Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben
Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK
Landsklubben Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det
Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,
Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Syddansk
Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk
Institut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
Lovforslaget har endvidere været i høring hos
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning | Ingen af betydning | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning | Ingen af betydning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Mindre retssikkerhedsmæssige
konsekvenser | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering
af EU-retlige minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 29
a, stk. 3, lukkes dørene under et retsmøde under en
polititjenestemands forklaring efter anklagemyndighedens anmodning
herom, når polititjenestemanden har udført
foranstaltninger som nævnt i § 754 a.
Med forslaget ændres § 29 a,
stk. 3, således at »eller en ansat i
politiet« indsættes efter
»polititjenestemand«, og
»polititjenestemandens« ændres til
»dennes«.
Det kommer dermed til at fremgå, at muligheden for at
lukke døre under et retsmøde i medfør af denne
bestemmelse gælder, når der også er tale om en
ansat i politiet, som har udført foranstaltninger som
nævnt i § 754 a.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændrin?gen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
754 a, stk. 1, må politiet ikke som led i efterforskningen af
en lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til
eller træffes foranstaltninger med henblik på at
tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte
lovovertrædelsen, medmindre der foreligger en begrundet
mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået
eller forsøgt, jf. nr. 1; efterforskningsskridtet må
antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen, jf. nr. 2; og efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, jf. nr. 3.
Med forslaget ændres § 754 a,
stk. 1, nr. 3, således at politiet gives mulighed for
at anvende agenter som led i efterforskningen af
overtrædelser af lovgivning om børnepornografi
(straffelovens § 235, stk. 1 og 2), hæleri
(straffelovens § 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om
euforiserende stoffer) og våben (lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer), når disse lovovertrædelser
begås ved brug af internettet.
Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i forhold
til de gældende regler, hvor politiet i dag kan anvende
hemmelige agenter i efterforskningen af lovovertrædelser, som
efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der
foreslås omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1,
nr. 3, er således, at de alle har en strafferamme på
fængsel under 6 år.
Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret
kommunikation, uanset om kommunikationen sker gennem brug af
computer, mobiltelefon eller andet elektronisk
kommunikationsudstyr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at
al kommunikation mellem politiet og gerningsmanden under hele
forløbet sker ved brug af internettet, så længe
den indledende kontakt mellem politiet og gerningsmanden er sket
ved brug af internettet.
For så vidt angår henvisningerne til de ovenfor
nævnte bestemmelser gælder følgende:
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det
første kunne udøve agentvirksomhed i sager om
efterforskning af en overtrædelse af straffelovens §
235, stk. 1 eller 2, om udbredelse og besiddelse af pornografisk
materiale af personer under 18 år, hvis overtrædelsen
begås ved brug af internettet.
Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører
udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale af personer
under 18 år. Strafferammen for overtrædelse af
bestemmelsens stk. 1 er bøde eller fængsel indtil 2
år eller under særligt skærpende
omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens
strafferammen for overtrædelse af stk. 2 er bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den
foreslåede ændring af retsplejelovens § 754 a,
stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at ramme
tilfælde, hvor strafferammen er fængsel indtil 2
år, idet overtrædelser af bestemmelsen under
særligt skærpende omstændigheder allerede vil
være omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Formålet med henvisningen til straffelovens § 235,
stk. 1 og 2, er at give politiet mulighed for at benytte hemmelige
agenter i efterforskningen af sager om børnepornografi med
henblik på bl.a. at indgå i en videre dialog med
gerningsmændene på internettet.
Politiet får med den foreslåede ordning ikke
mulighed for at anvende agenter til at udveksle eller på
anden måde videredistribuere børnepornografisk
materiale. Dette skyldes, at politiet ikke må risikere at
bidrage til en krænkelse eller fortsat krænkelse af et
barn, samt det forhold, at politiet ikke vil kunne føre
kontrol med eventuel videredistribuering af sådant
børnepornografisk materiale. Politiet må således
heller ikke udveksle børnepornografisk materiale i de
tilfælde, hvor gerningsmanden kræver dette for at
politiet overhove?det kan komme til at indgå i en dialog med
denne person.
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det andet
kunne udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, om
hæleri, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af
internettet.
Straffelovens § 290, stk. 1, omhandler hæleri, hvor
strafferammen er fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Hæleri af særligt grov beskaffenhed er
reguleret i bestemmelsens stk. 2, hvorefter strafferammen er
fængsel indtil 6 år. Sådanne tilfælde er
således allerede omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved
helt bagatelagtige overtrædelser, hvor salget vedrører
hælervarer af meget lav økonomisk værdi.
Politiet vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende
agentreglerne i den foreslåede ordning.
Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i
realiteten bliver en bestilling af nye indbrud. Det må
således fremstå klart af sammenhængen, at
hæleren allerede har den udbudte vare i sin besiddelse. Det
kan f.eks. sikres ved, at politiet forinden købet af den
udbudte vare stiller krav til hæleren om, at varen skal kunne
leveres med det samme, eller at sæl?geren skal sende
supplerende billedmateriale af varen under nærmere
instruktion fra politiet.
Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende
agen?treglerne i forhold til efterforskning af sager om
hæleri - hvis de almindelige betingelser er opfyldt - vil
være i en situation, hvor politiet mistænker en person
for at ville overtræde hæleribestemmelsen ved f.eks.
på vegne af en tyv at udbyde stjålne varer til salg
på internettet.
Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve
en sådan agentvirksomhed, hvis politiet ved hjælp af en
falsk profil på et internetforum interagerer med den
mistænkte hæler med henblik på at indgå en
aftale med hæleren om, at en køber ønsker at
aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforskning vil
kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den kan siges
at udgøre en medvirkenshandling fra politiets side. Der kan
i den forbindelse henvises til en lignende situation, som
forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012 som
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 2225 ff.
Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i
tilfælde, hvor politiet foretager
efterforskningsmæssige handlin?ger, hvor der ikke tilbydes
bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik
på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som
hidtil f.eks. være tilfældet, hvis
lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets
efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet.
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det tredje
kunne udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis
lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.
Efter lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 1 og 3,
straffes overtrædelser af lov om euforiserende stoffer eller
forskrif?ter udfærdiget i medfør af denne lov med
fængsel indtil 2 år. Dette omfatter ind- og
udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse,
fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse opregnede
stoffer.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager
om salg af narkotika på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede
ordning ikke er tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige
overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde
ikke kunne anvende agentreglerne i den foreslåede
ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge
vægt på omfanget og farligheden af
lovovertrædelsen.
De grovere narkotikaforbrydelser straffes i medfør af
straf?felovens § 191 med en strafferamme på
fængsel indtil 10 år og i særlige tilfælde
fængsel indtil 16 år, og sådanne tilfælde
vil således allerede være omfattet af reglerne om
agentvirksomhed.
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det fjerde
kunne udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug
af internettet.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om våben og
eksplosivstoffer, at overtrædelse af en række
bestemmelser heraf straffes med bøde, fængsel indtil 4
måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år. Dette omfatter bl.a. ulovlig
indførelse, fremstilling, erhvervelse, besiddelse og
overdragelse af visse former for våben, ammunition og
eksplosivstoffer.
Herudover fremgår det af § 10, stk. 3, at der i
forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes
straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Dette er nærmere reguleret i § 59 i
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., hvorefter
ovennævnte strafferamme gælder i tilfælde af
bl.a. indførelse samt overdragelse eller overladelse til
andre af visse genstande eller stoffer omfattet af forbuddet i
våbenlovens § 1.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold
til ulovligt salg af våben mv. på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede
ordning ikke er tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige
overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde
ikke kunne anvende agentreglerne i den foreslåede
ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge
vægt på omfanget og farligheden af
lovovertrædelsen.
De grovere våbenlovsovertrædelser straffes i
medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, med en
strafferamme på fængsel fra 2 år indtil 8
år, og efter stk. 2 med en strafferamme på
fængsel indtil 6 år, og sådanne tilfælde
vil således allerede være omfattet af reglerne om
agentvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1-2.1.3.5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
754 b, stk. 2, 1. pkt., må foranstaltninger som nævnt i
§ 754 a, stk. 1, alene udføres af
polititjenestemænd.
Med forslaget ændres § 754 b,
stk. 2, 1. pkt., således at det fremover vil
fremgå, at også ansatte i politiet med særlige
efterforskningsmæssige kvalifikationer kan udføre
agen?tvirksomhed i medfør af § 754 a, stk. 1.
Der er med ændringen ikke tiltænkt en
indsnævring af kredsen af personer, som efter gældende
ret kan udføre agen?tvirksomhed.
Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende personer med
en universitetsbaggrund, der har særlige kompetencer inden
for et bestemt område, og som kan være relevant at
bruge under en efterforskning af kriminalitet på eksempelvis
internettet.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne
udføre agentvirksomhed, at personerne, der ikke er
polititjenestemænd, er ansatte i politiet og endvidere har de
rette kompetencer til at udføre sådant
efterforskningsarbejde, uanset om disse måtte være
personer med politimæssig eller anden uddannelsesmæssig
baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en
vurdering af, om den pågældende har de
nødvendige forudsætninger for at kunne udføre
agentvirksomhed på en korrekt og hensigtsmæssig
måde.
Det vil bl.a. kunne have betydning, om den
pågældende har en politimæssig baggrund og dermed
allerede vil have et uddannelsesmæssigt kendskab til, hvordan
efterforskningsvirksomhed generelt bør gennemføres.
Omvendt ligger der heri også en forventning om, at der
må stilles krav om særlig baggrund eller viden,
når ansatte uden en politimæssig baggrund skal foretage
agentvirksomhed. Dette kan f.eks. være universitetsuddannede
analytikere med ekspertise i såkaldt "open source
intelligence", dvs. efterretningsarbejde i åbne kilder
på internettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
837, stk. 3, som omhandler, hvilke dokumenter anklagemyndigheden
skal udarbejde i forbindelse med indlevering af
an?kla?ge?skrift, kan polititjenestemænd, der har
udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a, og
polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion, hvor
det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er
nødvendigt at hemmeligholde identiteten, betegnes med et
andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl.
Med forslaget ændres § 837, stk.
3, således at »eller ansatte i politiet«
indsættes efter »Polititjenestemænd«.
Det kommer dermed til at fremgå, at muligheden for at
blive betegnet med et andet navn og uden angivelse af bopæl i
medfør af denne bestemmelse gælder for en ansat i
politiet, som har udført foranstaltninger som nævnt i
§ 754 a.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tilsigtet
ændringer af gældende ret, hvad angår
forståelsen af begrebet »bopæl«. I praksis
anføres enhver polititjenestemand, der skal afgive
forklaring i retten, således med angivelse af tjenestested,
og begrebet »bopæl« forstås således i
praksis som ensbetydende med tjenestested. Det samme vil dermed
også gælde for de ansatte i politiet, som i
medfør af den foreslåede ændring af § 754 b
skal kunne udføre agentvirksomhed.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændrin?gen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
856, stk. 5, som hører under retsplejelovens kapitel om
hovedforhandlingen i 1. instans, kan en polititjenestemand, der har
udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a,
afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og bopæl.
Med forslaget ændres § 856, stk.
5, således at det kommer til at fremgå, at
muligheden for at afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og
bopæl gælder for en ansat i politiet, som har
udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tilsigtet
ændringer af gældende ret, hvad angår
forståelsen af begrebet »bopæl«. I praksis
anføres enhver polititjenestemand, der skal afgive
forklaring i retten, således med angivelse af tjenestested,
og begrebet »bopæl« forstås således i
praksis som ensbetydende med tjenestested. Det samme vil dermed
også gælde for de ansatte i politiet, som i
medfør af den foreslåede ændring af § 754 b
skal kunne udføre agentvirksomhed.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændrin?gen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
856, stk. 8, som hører under retsplejelovens kapitel om
hovedforhandlingen i 1. instans, kan rettens formand bestemme, at
tiltalte skal forlade retslokalet, når bl.a. en
polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som
nævnt i § 754 a, afhøres, hvis dette er
påkrævet af hensyn til hemmelighol?delsen af
polititjenestemandens identitet, og det må antages at
være uden væsentlig betydning for tiltaltes
forsvar.
Med forslaget ændres § 856, stk.
8, således at det kommer til at fremgå, at
muligheden for, at rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal
forlade retslokalet, gælder, når en ansat i politiet,
der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754
a, afhøres.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændrin?gen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj
2019.
Til §
3
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at der for Færøerne og Grønland
gælder særlige retsplejelove.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som
ændret senest ved lov nr. 1719 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | § 29
a. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Når en polititjenestemand har udført foranstaltninger
som nævnt i § 754 a, lukkes dørene under
polititjenestemandens forklaring, når anklagemyndigheden
anmoder om det. | | 1. I § 29 a, stk. 3, indsættes efter
»polititjenestemand«: »eller en ansat i
politiet«, og »polititjenestemandens«
ændres til: »dennes« | | | | § 754 a.
Politiet må ikke som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til
eller træffes foranstaltninger med henblik på at
tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte
lovovertrædelsen, medmindre: | | 2. I § 754 a, stk. 1, nr. 3, indsættes
efter »6 år eller derover«: », eller en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2,
§ 290, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller
af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang
overtrædelsen begås ved brug af
internettet« | 1-2) --- | | | 3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter lo?ven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover. | | | | | | § 754
b. --- | | | Stk. 2.
Foranstaltningerne må alene udføres af
polititjenestemænd. Civile personer kan dog efter aftale med
politiet yde bistand til at udføre eller fortsætte den
lovovertrædelse, der efterforskes, når den bistand, der
ydes, er yderst beskeden i forhold til
lovovertrædelsen. | | 3. I § 754 b, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »polititjenestemænd«:
»og ansatte i politiet med særlige
efterforskningsmæssige kvalifikationer« | | | | §
837. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger
som nævnt i § 754 a, og polititjenestemænd med en
særlig tjenestefunktion, hvor det af hensyn til denne
særlige tjenestefunktion er nødvendigt at
hemmeligholde identiteten, kan betegnes med et andet navn end deres
eget og uden angivelse af bopæl. | | 4. I § 837, stk. 3, indsættes efter
»Polititjenestemænd«: »eller ansatte i
politiet« | Stk.
4. --- | | | | | | §
856. --- | | | Stk.
2-4. --- | | | Stk. 5. En
polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som
nævnt i § 754 a, kan afgive forklaring uden at oplyse
sit eget navn og bopæl. | | 5. I § 856, stk. 5, indsættes efter
»polititjenestemand«: »eller en ansat i
politiet« | Stk.
6-7. --- | | | Stk. 8. Rettens
formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet,
når en polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger som nævnt i § 754 a, eller en
polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion
afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til
hemmeligholdelsen af polititjenestemandens identitet og det
må antages at være uden væsentlig betydning for
tiltaltes forsvar. | | 6. I § 856, stk. 8, ændres
»polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger« til: »polititjenestemand eller en
ansat i politiet, der har udført foranstaltninger«, og
efter »hemmeligholdelsen af« indsættes:
»den ansattes eller« | Stk.
9-10. --- | | |
|