Fremsat den 13. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love
(Styrkede erhvervsuddannelser, mere
praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til
alle ungdomsuddannelser m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december
2017, § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og senest ved § 2
lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »udvikling,«:
»karakterdannelse og faglige stolthed,«.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 4, ændres
»arbejdsstyrke,« til: »arbejdsstyrke
og«.
3. I
§ 1, stk. 2, nr. 5, ændres
»udlandet og« til: »udlandet.«
4. § 1,
stk. 2, nr. 6, ophæves.
5.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de
giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for
at opnå studiekompetence til relevante videregående
uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.«
6. I
§ 4, stk. 3, udgår »om
skolernes handlingsplaner for øget
gennemførelse,«.
7. I
§ 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, ændres
»året efter« til: »i det andet år
efter«.
8. I
§ 5 c, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »§ 66 l, stk. 1,«.
9.
Efter § 5 c indsættes:
Ȥ 5 d. En
ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at
blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har
1)
gennemført en ungdomsuddannelse,
2)
påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,
3)
påbegyndt grundforløb plus (GF+),
4) adgang til
grundforløbets 1. del,
5) haft adgang
til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde
på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller
6)
gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette
helt eller delvist er erstattet af grundlæggende praktisk
oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. De
begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5,
gælder ikke for ansøgere, som søger om
optagelse efter udløbet af august måned i det andet
år efter, at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 e. En ansøger uden
uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder
betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5
a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den
ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at
ansøgeren er tæt på at have forudsætninger
for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for
at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette
adgangskursus.
Stk. 2.
Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til
erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren
gennemfører adgangskurset med det krævede resultat
(betinget optagelse).«
10. I
§ 6, stk. 1, ændres
»§§ 5-5 c« til: »§§ 5-5
d«.
11. § 6,
stk. 1, affattes således:
»En skole har inden for de
erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle
ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at
blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages
på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.«
12.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 7. En skole kan
udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og
matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.«
13. I
§ 8 udgår
»forsøg med«, og »§§ 5 og 5
a« ændres til: »§§ 5, 5 a og 5
e«.
14. I
§ 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og
tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om
i hvilket omfang fagene kan gennemføres.«
15. I
§ 12, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »indtil 20 skoleugers varighed«:
»og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+)
af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af
grundforløbets 2. del«.
16. I
§ 19 a, stk. 1, indsættes
efter »dog«: »stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10
samt«.
17. I
§ 19 a, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Det i stk. 3 og 4« til: »De i stk.
3, 4 og 9«.
18. I
§ 19 a indsættes efter stk.
8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr.
fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes i
medfør af § 7.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
19. § 19
d ophæves.
20.
Efter § 33 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Mulighed for gymnasial supplering i forbindelse med
erhvervsuddannelse«
21. § 33
b affattes således:
Ȥ 33 b. Personer, som
har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser,
som personer med en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del,
jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en
hf-eksamen uden overbygning. Personer, som har afsluttet en
erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser med henblik
på optagelse på videregående uddannelser, hvortil
erhvervsuddannelse er adgangsgivende.«
22. I
§ 35, stk. 1, nr. 8,
indsættes efter »§ 8,«: »stk. 1, om
adgangskurser, jf. § 8, stk. 2,«.
23. I
§ 35, stk. 1, nr. 17,
indsættes efter »§ 48, stk. 1 og 6,«:
»§ 48 a, stk. 4,«.
24. I
§ 35, stk. 1, nr. 24, udgår
»§ 66 o og«.
25. I
§ 38, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »en gang om året« til: »mindst
hvert tredje år«.
26. I
§ 43, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»Skolerne tilbyder endvidere elever på
9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse,
vejledning og bistand i forhold til at indgå en
uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf.
§ 48 a.«
27. I
§ 48, stk. 1, 1. pkt., udgår
», § 66 l, stk. 1,«.
28.
Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a. Der kan mellem
kommende erhvervsuddannelseselever samt elever, som er mere end 8
uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere
virksomheder indgås et praktikpladstilsagn med henblik
på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. §
48.
Stk. 2.
Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er
omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger før
elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale,
bortfalder praktikpladstilsagnet.
Stk. 3. §
62 finder tilsvarende anvendelse for praktikpladstilsagn.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til
praktikpladstilsagn.«
29. § 66,
stk. 1, 2. pkt., og § 66, stk. 2,
2. pkt., ophæves.
30. Kapitel 7
b ophæves.
31. I
§ 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, ændres
»kapitlerne 7 a og 7 b« til: »kapitel 7
a«.
32. I
§ 67 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »og § 66 l, stk. 2,«.
33. I
§ 69, stk. 1, udgår
»og § 66 o«.
§ 2
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 19 g, 3. pkt., ændres
»§ 22, stk. 8« til: »§ 22, stk.
11«.
2. I
§ 22 indsættes efter stk. 7
som nye stykker:
»Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om undervisning af
elever i grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 9 og
10. Finansieringen heraf er et anliggende mellem
kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, der
udbyder erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn
med undervisningen.
Stk. 9.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, kan omfatte
tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag
efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9.
klassetrin. Undervisningen skal tilrettelægges og varetages
af en erhvervsskolelærer, som har de fornødne
kvalifikationer, og gennemføres i erhvervsskolens
faglokaler.
Stk. 10.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, kan omfatte
tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag
omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin,
samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante
forløb og aktiviteter for elever i grundskolen.
Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en
erhvervsskolelærer, som har kvalifikationer svarende til en
person med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte
fag, jf. § 28, stk. 2, og gennemføres i folkeskolens
lokaler.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk.
11-13.
3. I
§ 22, stk. 10, der bliver stk. 13,
indsættes efter »jf. stk. 1, nr. 6«: », og
om undervisning af elever i grundskolen i dele af
undervisningstiden, jf. stk. 8-10«.
§ 3
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, som
ændret ved lov nr. 143 af 28. februar 2018, § 16 i lov
nr. 311 af 25. april 2018 og lov nr. 746 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en
realistisk forståelse af forudsætninger og krav i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt
måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for
kommunens 9. og 10. klasseelever. Måltallene fordeles
på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ligger
kommunalbestyrelsens aktuelle søgetal til
erhvervsuddannelserne under 10 procent, udarbejder kommunen en
handlingsplan for hvilke initiativer, der skal
iværksættes for at øge søgningen til
erhvervsuddannelserne.
Stk. 3. De
aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens
hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
proceduren i forbindelse med kommunalbestyrelsens
fastsættelse af måltal samt offentliggørelsen af
søgetal.«
3. § 2 g,
stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Eleven
vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den
2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser,
uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsuddannelser, eleven
søger optagelse på.«
4. I
§ 2 g, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »kan blive uddannelsesparat«:
»til den ønskede uddannelse«.
5. I
§ 2 g, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »er vurderet uddannelsesparate«:
»til den ønskede uddannelse«.
6. § 2 g,
stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Der
foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger
en anden kategori af ungdomsuddannelse, som eleven er blevet
vurderet ikkeuddannelsesparat til.«
7. I
§ 2 g, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »ikke er uddannelsesparat«:
»til den ønskede uddannelse«.
8. Kapitel 1
d affattes således:
»Kapitel 1 d
Den kommunale
ungeindsats
§ 2 j. Kommunalbestyrelsen
sørger for, at der sker en koordinering af den samlede
ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-,
beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal
ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at
gøre alle unge under 25 år parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan
ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan
vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år
varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på
kommunens hjemmeside.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig
opfølgning på, at den unge er på vej mod
uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse
vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter:
1) Udarbejdelse
af uddannelsesplan i samarbejde med den unge, med henblik på
at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast
tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b.
2) Opgaver og
funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i
grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8.
klasse, uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning samt
udarbejdelse af en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen
i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og
kapitel 2 a.
3) Vejledning om
15-17-åriges pligt til at være i uddannelse,
beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
4) Udarbejdelse
af måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og
eventuel handlingsplan for søgningen til
erhvervsuddannelserne, jf. § 1 a.
5) Beskrivelse
af kendt behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, herunder i form af
specialpædagogisk støtte på baggrund af
hidtidigt skoleforløb og hidtidig
pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og
misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.
6)
Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge
i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende
grunduddannelse.
7) Koordinering
af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik,
herunder koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7.
8)
Målgruppevurdering med henblik på forberedende
grunduddannelse, jf. § 2 k.
9)
Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25
år, som hverken er i gang med eller har fuldført
mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet
forberedende grunduddannelse.
10) Jobcentrenes
opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
11)
Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles
datagrundlag, jf. kapitel 4 b.
12) Etablering
af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor, jf. §
2 l.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter ud over
folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler,
frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i kommunen.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til
virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koordineres med
øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende
indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på
forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde.
Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe
virksomhedspraktik til institutioner med forberedende
grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der
fastlægger rammerne herfor.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indholdet i samarbejdsaftalen efter stk. 7.
§ 2 k. Kommunalbestyrelsen
foretager målgruppevurdering med henblik på
forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på
øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som
ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har
gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som
minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en
særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt.
kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes
til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser
i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2.
Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag
af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan
bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder
mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
tilbud om uddannelse.
Stk. 3. Unge
under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler
forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse,
kan efter anmodning målgruppevurderes med henblik på
forberedende grunduddannelse.
Stk. 4.
Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en
helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og
udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra
brobygning, praktik i virksomheder og
afsøgningsforløb på forberedende
grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har
sociale og personlige ressourcer og udfordringer, som har
indflydelse på den unges videre uddannelse, tages
udgangspunkt i følgende:
1) Motivation
for uddannelse og lyst til læring.
2) Generel viden
om forventninger og krav til at gennemføre en
uddannelse.
3)
Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage
initiativ til opgaveløsninger.
4)
Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
5)
Samarbejdsevner.
6) Respekt,
herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5. Som
supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der
etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med
henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge
tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.
Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører
målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre
uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal
begynde på.
Stk. 6. Viser
målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører
målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge
søge om at få foretaget en ny
målgruppevurdering, 6 måneder efter at vurderingen er
foretaget.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.
§ 2 l. Kommunalbestyrelsen
udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det
vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har
behov for støtte fra flere enheder i kommunen.
Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den
unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i
beskæftigelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages
blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der
kan udpeges personer med tilknytning til fx forberedende
grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de
kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3. En
kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra
grundskolens 8. klassetrin.
Stk. 4.
Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er
forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse,
eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan
kontaktpersonordningen genetableres.«
9. § 5,
stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for
vejledningen i 8. og 9. klasse en sammenhængende plan for
indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det
skal fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal
ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge. Det skal
endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og
undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i
undervisningens fag og emner.«
10. § 5,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de
vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i stk.
1, og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens
fag og emner.«
11. § 6,
stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
12. I
§ 10, stk. 2, indsættes
efter »nævnt i stk. 1«: », planen for
tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk.
1,«.
§ 4
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november
2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
§ 40 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 5 i lov nr.
1736 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter
3. pkt. som nyt punktum:
»En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan udbyde adgangskurser, jf. lov om
erhvervsuddannelser.«
2. I
§ 1, stk. 1, 4. pkt., der bliver
5. pkt., indsættes efter »med en kommunalbestyrelse
om«: »at udbyde valgfag for elever på 7.-9.
klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb og
aktiviteter på folkeskolerne, og om«.
3. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter
4. pkt., der bliver 5. pkt., som nyt punktum:
»En
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan endvidere
indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge og
varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler.«
4. I
§ 5, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »have«: »relevant
erhvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt
og«.
5.
Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a. Udefrakommende
bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en
bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet sig hertil eller
på anden måde have opnået tilsvarende
kompetencer, som bestyrelsesopgaven forudsætter.
Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for
de første 12 måneder af funktionsperioden. Bestyrelsen
giver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed for at
gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder
udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et
bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen.«
6.
Efter § 30 a indsættes:
Ȥ 30 b.
Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at
iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af
bestyrelsens arbejde. Når resultatet af analysen foreligger
for bestyrelsen, sender bestyrelsen straks afrapporteringen herom
til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter og
senest inden en frist, som ministeren fastsætter, sine
eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil.
Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle
supplerende oplysninger og bemærkninger hertil, når
ministeren har besluttet dette. Indtil da er materialet
fortroligt.«
§ 5
I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, som
ændret ved § 8 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. §
8 affattes således:
Ȥ 8. Personer, som har
opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser,
som personer med en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del,
jf. § 3 a, har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden
overbygning.«
§ 6
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov
nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27. december
2018 og § 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 13, stk. 1, 1. pkt., udgår
»og elever optaget til erhvervsuddannelse plus
(eud+)«.
§ 7
I lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring
af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge
under 25 år) foretages følgende ændring:
1. § 1,
nr. 19, ophæves.
§ 8
I lov om friskoler og private grundskoler m.
v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 11 i
lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018 og § 3 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og
varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.«
2. I
§ 33, stk. 1, ændres
»§ 7« til: »§ 7, stk. 1«.
§ 9
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 2 i
lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019, foretages følgende ændring:
1. I
§ 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og
varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.«
§ 10
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 7,
§ 5 d i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved § 1,
nr. 9, og § 1, nr. 10, nr. 15, nr. 23, nr. 26 og nr. 28,
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 3. § 5 e i lov
om erhvervsuddannelser, som affattet ved § 1, nr. 9, og §
1, nr. 11-14, nr. 16-18 og nr. 22, og § 4, stk. 1,
træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 4. § 3, nr. 9,
træder i kraft den 1. august 2020.
Stk. 5. § 3, nr.
10, har virkning fra den 1. august 2020.
§ 11
Stk. 1. Lovens § 1,
nr. 8, nr. 19, nr. 24, nr. 27 og nr. 29-33, og § 6 finder ikke
anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den
1. august 2019. For sådanne uddannelser finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 4, nr. 5,
finder ikke anvendelse for medlemmer af bestyrelser, som i
medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
er nedsat før den 1. august 2019. For sådanne
bestyrelsesmedlemmer finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 9 og 10, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 12 og
13, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Dannelse og styrkede
videreuddannelsesmuligheder 2.1.1. Dannelse som en del af
erhvervsuddannelsernes formål 2.1.1.1. Gældende ret 2.1.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.1.2. Erhvervsuddannelser som
studiekompetencegivende 2.1.2.1. Gældende ret 2.1.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.1.3. Øget adgang til gymnasiale
suppleringskurser (GSK) for erhvervsuddannede 2.1.3.1. Gældende ret 2.1.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.2. Adgangskurser, udvidet adgang til
grundforløb og praktikpladstilsagn 2.2.1. Adgangskurser på
erhvervsskoler 2.2.1.1. Gældende ret 2.2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.2.2. Udvidet adgang til grundforløbets
1. del 2.2.2.1. Gældende ret 2.2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.2.3. Grundforløb plus (GF+) 2.2.3.1. Gældende ret 2.2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.2.4. Praktikpladstilsagn 2.2.4.1. Gældende ret 2.2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.3. Udvikling og forenkling af
erhvervsuddannelserne 2.3.1. Krav om obligatoriske handlingsplaner for
øget gennemførelse ophæves 2.3.1.1. Gældende ret 2.3.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.3.2. Erhvervsuddannelse plus (eud+)
nedlægges 2.3.2.1. Den indgåede aftale 2.3.2.2. Gældende ret 2.3.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.4. Mere praksisfaglighed i grundskolen 2.4.1. Styrket samarbejde mellem folkeskoler og
erhvervsskoler 2.4.1.1. Gældende ret 2.4.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.4.2. Omfattede undervisningstimer m.v. i
folkeskolen 2.4.2.1. Gældende ret 2.4.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.4.3. Det undervisende personale i
folkeskolen 2.4.3.1. Gældende ret 2.4.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.4.4. Tilsynet med erhvervsskolernes
undervisning af elever fra folkeskolen 2.4.4.1. Gældende ret 2.4.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.4.5. Styrket samarbejde mellem frie skoler og
erhvervsskoler 2.4.5.1. Gældende ret 2.4.5.1.1. Lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse 2.4.5.1.2. Lov om friskoler og private
grundskoler m.v. 2.4.5.1.3. Lov om efterskoler og frie
fagskoler 2.4.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.5. Et stærkere fundament for valg af
ungdomsuddannelse 2.5.1. Sammenhængende introduktion til valg
af ungdomsuddannelse 2.5.1.1. ældende ret 2.5.1.2 Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning 2.5.2. Uddannelsesparathedsvurdering 2.5.2.1. Gældende ret 2.5.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.5.3. Kommunernes ansvar for søgningen
til ungdomsuddannelserne 2.5.3.1. Gældende ret 2.5.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.6. Professionalisering af
institutionsbestyrelser 2.6.1. Relevant erhvervserfaring 2.6.1.1. Gældende ret 2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.6.2. Bestyrelsesuddannelse 2.6.2.1. Gældende ret 2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.6.3. Analyse 2.6.3.1. Gældende ret 2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning 2.7. De faglige udvalgs årlige
udviklingsredegørelser 2.7.1. Gældende ret 2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning 3. Ligestillingsmæssige konsekvenser 4. Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikterne 5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v. 11. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti (herefter aftaleparterne) indgik den 22.
november 2018 Aftale om Fra folkeskole til faglært -
Erhvervsuddannelser til fremtiden (herefter den politiske
aftale).
Det er aftaleparternes ambition, at flere unge skal vælge
en erhvervsuddannelse, og at flere skal gennemføre
uddannelsen. Det anføres dertil i den politiske aftale, at
det vigtigste er, at de unge vælger en erhvervsuddannelse for
deres egen skyld, og at det at blive faglært er et solidt
afsæt til at skabe sig en god fremtid.
Aftaleparterne er på denne baggrund enige om at bygge
videre på erhvervsuddannelsesreformen fra 2014,
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
i hele Danmark og praktikpladser af august 2016, Aftale om bedre
veje til uddannelse og job af oktober 2017 (forberedende
grunduddannelse), og Aftale om styrket praksisfaglighed i
folkeskolen af juni 2018.
Det fremgår af den politiske aftale, at indsatserne skal
afspejle både de fremtidige behov for arbejdskraft og de
enkelte erhvervsuddannelsers (tekniske, merkantile og
sundhedsmæssige) tyngde i erhvervsuddannelsesudbuddet.
Aftaleparterne er desuden enige om, at der er behov for nye
ambitiøse tiltag og en helt særlig indsats for at
styrke søgningen til og gennemførelsen af
erhvervsuddannelserne.
Intentionen med den politiske aftale er samlet set at sikre, at
erhvervsskolerne har gode rammer, der kan understøtte
høj faglig kvalitet samt styrke søgningen til og
gennemførelsen af erhvervsuddannelserne. I aftalen er der
fokus på at:
- Styrke
praksisfagligheden i folkeskolen.
- Skabe et
stærkere fundament for de unges valg af
ungdomsuddannelse.
- Kommunerne skal
have større ansvar for søgningen.
- Styrke dannelse
og iværksætteri i erhvervsuddannelserne samt
videreuddannelsesmulighederne.
- Skabe attraktive
uddannelsesmiljøer, styrke kompetenceudviklingen af
erhvervsuddannelseslærerne, nedbringe elevfraværet og
skabe bedre uddannelsesmuligheder i tyndt befolkede
områder.
- Skabe enklere og
mere sammenhængende uddannelsesforløb gennem
adgangskurser for voksne på erhvervsskolerne, udvide adgangen
til grundforløbets 1. del og etablere et nyt
grundforløb plus (GF+).
- Høj
kvalitet skal få flere til at gennemføre en
erhvervsuddannelse.
- Skabe
større sikkerhed for at få en praktikplads.
- Social- og
sundhedsuddannelserne skal appellere til flere.
- Afbureaukratisere
og give erhvervsskolerne større frihed til at løse
kerneopgaven.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele
af den politiske aftale, som forudsætter lovændring.
Øvrige dele af den politiske aftale, som forudsætter
regulering, udmøntes administrativt med hjemmel i dels
hidtidige bemyndigelsesbestemmelser, dels nye bestemmelser, som er
indeholdt i dette lovforslag.
Med hensyn til lov om erhvervsuddannelser omfatter lovforslagets
§ 1 bl.a. elementer om karakterdannelse og faglig stolthed, om
studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen, bedre
mulighed for optagelse på gymnasiale suppleringskurser,
etablering af adgangskurser på erhvervsskoler i dansk, dansk
som andetsprog og matematik, herunder med tilsagn om betinget
optagelse, en udvidelse tidsrummet for, hvornår
ansøgere har adgang til grundforløbets 1. del,
etablering af et nyt grundforløb+ (GF+) samt mulighed for at
indgå praktikpladstilsagn mellem kommende elever og
virksomheder.
Med hensyn til lov om folkeskolen omfatter lovforslagets §
2 mulighed for, at erhvervsskoler og folkeskoler i højere
grad kan indgå forpligtende samarbejder, således at
erhvervsskoler kan varetage udvalgte dele af undervisningen af
elever fra folkeskolen.
I tilknytning hertil indeholder lovforslagets § 8 og 9
ændringer af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorved frie grundskoler,
efterskoler og frie fagskoler opnår samme mulighed for at
indgå overenskomster med erhvervsskoler om undervisning af
elever i grundskolen.
Med hensyn til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse indebærer
lovforslagets § 3, at der skal lægges større
vægt på elevernes opnåelse af en realistisk
forståelse af forudsætninger og krav i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, at eleverne skal
vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser, at
kommunalbestyrelsen skal fastsætte lokale måltal for
søgningen til ungdomsuddannelserne, og at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for
indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og
9. klasse.
Med hensyn til lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse indebærer lovforslagets 4 en skærpelse af
kompetencebeskrivelsen for institutionsbestyrelserne i form af en
tilføjelse af relevant erhvervserfaring, krav til
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer om at have gennemført en
bestyrelsesuddannelse samt mulighed for at pålægge
bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en
ekstern analyse af dens arbejde. Dertil kommer en udvidelse af
formålsbestemmelsen således, at erhvervsskolerne dels
vil kunne udbyde de omtalte adgangskurser i dansk, dansk som
andetsprog og matematik, dels varetage de omtalte dele af
undervisningen af elever fra grundskolen.
Herudover indeholder lovforslagets §§ 5-7
konsekvensændringer af lov om erhvervsfaglig studentereksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og af lov nr. 746 af 8. juni 2018
om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats
for unge under 25 år).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Dannelse og styrkede
videreuddannelsesmuligheder
2.1.1. Dannelse som en del af erhvervsuddannelsernes
formål
2.1.1.1. Gældende ret
§ 1 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om
de overordnede formål med erhvervsuddannelserne. Et af
hovedformålene med lov om erhvervsuddannelser er at etablere
et sammenhængende og overskueligt
erhvervsuddannelsessystem.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren
tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med
henblik på den private og den offentlige sektors forskellige
beskæftigelsesområder. Med et samordnet system menes
såvel en administrativ og organisatorisk samordning som en
samordning med hensyn til regler om blandt andet adgang, struktur,
indhold m.v. således, at der opnås en systematisk
sammenhæng og overskuelighed i uddannelserne.
§ 1, stk. 2, nr. 3-6, beskriver en række af
erhvervsuddannelsessystemets hovedformål.
Efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal erhvervsuddannelserne i
videst muligt omfang være egnet til at bidrage til at udvikle
de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige
udvikling.
Efter § 1, stk. 2, nr. 4, skal erhvervsuddannelserne i
videst muligt omfang være egnet til at imødekomme
arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige
og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i
erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation
og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke.
Efter § 1, stk. 2, nr. 5, skal erhvervsuddannelserne i
videst muligt omfang være egnet til at give de
uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden
som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.
Efter § 1, stk. 2, nr. 6, skal erhvervsuddannelserne i
videst muligt omfang være egnet til at give de
uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
§ 1, stk. 2, indeholder imidlertid ikke et eksplicit krav
om, at der i erhvervsuddannelsessystemets hovedformål
indgår et dannelseselement. Det må dog antages, at det
i nogen grad følger implicit af formuleringerne om personlig
udvikling og aktiv medvirken i et demokratisk samfund, dvs. at
dette også er udtryk for et ønske om, at
erhvervsuddannelserne skal rumme dannelseselementer.
Efter § 4, stk. 1, fastsætter undervisningsministeren
regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af §
35.
2.1.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I den politiske aftale indgår et ønske om at styrke
og tydeliggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddannelserne.
Dette skal ifølge aftalen bl.a. ske gennem ændring af
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser, hvoraf det
således skal fremgå, at karakterdannelse og faglig
stolthed skal være et af uddannelsernes formål. Det
fremgår, at elever på erhvervsuddannelserne eksempelvis
skal udvikle vedholdenhed, omsorg og beslutsomhed. Gennem
tilegnelsen af erhvervsuddannelsernes fagområder og faglige
håndværk styrkes eksempelvis elevernes personlige
integritet, omsorg og respekt for håndens arbejde.
Det foreslås på den baggrund at ændre
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser
således, at der tilføjes et element vedrørende
karakterdannelse og faglig stolthed.
Der foreslås endvidere en række
konsekvenstilpasninger af formålsbestemmelsen i lov om
erhvervsuddannelser i tilknytning hertil.
Dannelsesperspektivet vurderes at blive tillagt vægt i
valget af ungdomsuddannelse. De gymnasiale uddannelser vurderes med
deres tydelige dannelsesprofil derfor at være i fokus,
når der vælges ungdomsuddannelse.
Erhvervsskolerne har allerede en stærk ramme for
karakterdannelse, herunder ikke mindst i regi af praktikuddannelsen
i virksomhederne, som udgør over halvdelen af uddannelserne,
hvor eleverne gennem mestring udvikler vedholdenhed, empati,
beslutsomhed og personlig integritet.
For at tiltrække flere unge direkte efter grundskolen er
der ikke desto mindre behov for et styrket fokus på, at unge
i høj grad dannes, når de går på en
erhvervsuddannelse, og på at det også er
erhvervsskolernes opgave at sætte dette aftryk i de faglige
miljøer.
Den foreslåede tilføjelse om karakterdannelse og
faglig stolthed tilsigter at understøtte og
tydeliggøre, at erhvervsuddannelserne rummer stærke
dannelsesmiljøer for derigennem at tiltrække flere
unge direkte fra grundskolen.
Det foreslåede vil med sin placering i beskrivelsen af
erhvervsuddannelsessystemets hovedformål indebære et
styrket fokus på, at elevernes karakter skal dannes i alle
faser af en erhvervsuddannelse, og at dette uddannelsesaspekt skal
indgå aktivt i alle dele af arbejdet i virksomhederne og
på skolen og i undervisningens tilrettelæggelse
på de enkelte skoler.
Med den foreslåede terminologi »karakterdannelse og
faglig stolthed« søges det understreget, at
virksomhederne og erhvervsskolerne skal adressere dannelsesaspektet
gennem erfaring og viden om håndværk, industri,
service, formgivning m.v. Formålet er endvidere, at skolerne
skal nære den faglige stolthed i erhvervsuddannelserne.
Det foreslåede understreger således
erhvervsuddannelserne som en stærk ramme for dannelse,
forstået som karakterdannelse og faglig stolthed, hvor
eleverne udvikler vedholdenhed, omsorg og beslutsomhed og gennem
tilegnelsen af erhvervsuddannelsernes fagområder og faglige
håndværk styrker deres personlige integritet, omsorg og
respekt for håndens arbejde.
Karakterdannelseselementet skal udvikles og vedligeholdes
på skolerne med fokus på stærke normer ud fra en
forudsætning om, at dannelsesaspektet udvikles gennem pligter
og opgaver. Det foreslåede skal således sætte
eleverne i stand til at tage bestik af verdenen og håndtere
friheden. Det skal lære eleverne ansvar og at klare modgang.
Eleverne skal opleve situationer, hvor de både skal klare
udfordringerne, hvor de må give op, hvor de må
søge hjælp, og hvor de sammen finder
løsninger.
Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren
fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed,
forventes, sammen med en række af lovens øvrige
bemyndigelsesbestemmelser vedrørende erhvervsuddannelsernes
indhold, anvendt til ligeledes at gøre det karakterdannende
sigte synligt og tydeligt i regler m.v. for de enkelte
uddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt
bemærkningerne hertil.
2.1.2. Erhvervsuddannelser som
studiekompetencegivende
2.1.2.1. Gældende ret
§ 1, stk. 2, nr. 4-6, i lov om erhvervsuddannelser
beskriver en række af erhvervsuddannelsessystemets
hovedformål.
Efter § 1, stk. 2, nr. 4-6, skal
erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges således, at
det i videst muligt omfang er egnet til at imødekomme
arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige
og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i
erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation
og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. Det
skal endvidere tilrettelægges således, at det i videst
muligt omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende
viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde
og uddannelse i udlandet. Det skal endelig tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give
de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Erhvervsuddannelser kan i dag tilrettelægges
således, at de giver eleverne mulighed for at opnå
generel studiekompetence gennem erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux). En erhvervsuddannelse
gennemført som eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, jf.
§ 33 a i lov om erhvervsuddannelser, giver adgang til
videregående uddannelser på samme vilkår, som
gælder for personer med en gymnasial eksamen.
En række erhvervsuddannelser giver også direkte
adgang til en eller flere erhvervsakademiuddannelser. En
erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed giver adgang til
alle erhvervsakademiuddannelser (med undtagelse af vvs- og
el-installatør- samt tandteknikeruddannelserne), men der kan
være specifikke adgangskrav, som skal opfyldes, fx krav om
specifikke fag og niveauer på erhvervsuddannelsen. En
række erhvervsuddannelser giver desuden adgang til
professionsbacheloruddannelser, der ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsuddannelsen.
Erhvervsuddannelser kan endvidere tilrettelægges
således, at de giver eleverne mulighed for at opnå hel
eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen
gennem supplerende studieforberedende undervisning, og skolen skal
tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet
undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart
derefter.
Studieforberedende undervisning omfatter studierettede enkeltfag
(almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag, som er
nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial
eksamen), som sammen med erhvervskompetencen giver adgang til de
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som ligger i
naturlig forlængelse af erhvervsuddannelsen. Der kan
også i den studieforberedende undervisning indgå
erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå
studiekompetence.
2.1.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser definerer
erhvervsuddannelserne som studiekompetencegivende i tillæg
til at være erhvervskompetencegivende. Det ønskes
hermed, at videreuddannelsesmulighederne fremhæves på
lige fod med beskæftigelsesmulighederne. Det anføres,
at der fortsat er både reelle og oplevede barrierer for at
videreuddanne sig på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det
anføres endvidere, at erhvervsuddannelserne er både
erhvervskompetencegivende og giver kompetence til at videreuddanne
sig, og at der er behov for at tydeliggøre, at
erhvervsuddannelserne ikke er et endeligt erhvervsvalg, og at
tydeliggøre at erhvervsuddannelser både giver
erhvervs- og studiekompetence.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny
§ 1 a i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter
erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges således, at
de giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed
for at opnå studiekompetence til relevante videregående
uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.
Der foreslås endvidere en række
konsekvenstilpasninger af formålsbestemmelsen i lov om
erhvervsuddannelser i tilknytning hertil.
Det foreslåede sætter et fornyet
lovgivningsmæssigt fokus på og sender dermed et
tydeligt signal om, at erhvervsuddannelserne udover
erhvervskompetencen også resulterer i studiekompetencer, som
kan give mulighed for at søge optagelse på
erhvervsakademier og professionshøjskoler. Forslaget er
endvidere begrundet i et ønske om at synliggøre
erhvervsuddannelsernes adgangsveje til de videregående
uddannelser.
Forslaget tilsigter at fremhæve, at erhvervsuddannelserne
tilbyder fleksible uddannelsesforløb, som ikke alene giver
fagfaglige udfordringer og kompetencer på højt niveau,
men også gør det muligt at kombinere
erhvervskompetencen med studiekompetence, som med den rette
sammensætning af erhvervsuddannelsen er uden
begrænsninger. Forslaget tilsigter derved at medvirke til at
øge erhvervsuddannelsernes status og rekrutteringsflade,
især i forhold til nogle af de elever, som i dag i stedet
vælger deres uddannelsesvej med afsæt i en gymnasial
uddannelse.
Det bemærkes i øvrigt, at forslaget
understøtter andre initiativer i den politiske aftale, som
ligeledes vedrører muligheder for videreuddannelse på
baggrund af en erhvervsuddannelse. Der henvises endvidere til
lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, og § 5, nr. 1, samt
bemærkningerne hertil, hvor det foreslås at
ophæve betingelsen om, at optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK) - dvs. kurser, som supplerer en
ungdomsuddannelse i forhold til optag på en
videregående uddannelse - forudsætter, at
ansøgere med baggrund i en erhvervsuddannelse har
gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst
C-niveau som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-5, samt
bemærkningerne hertil.
2.1.3. Øget adgang til gymnasiale suppleringskurser
(GSK) for erhvervsuddannede
2.1.3.1. Gældende ret
På mange videregående uddannelser er det en
forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, at
ansøgeren har bestået et eller flere fag på et
bestemt niveau og evt. har opnået en bestemt karakter i
fagene.
Efter § 33 b i lov om erhvervsuddannelser har personer, som
har opnået et eux-bevis, eller som har afsluttet en
erhvervsuddannelse, og som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra
en gymnasial uddannelse.
Efter § 8 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven) har
personer, som har opnået et eux-bevis eller et bevis for eux
1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en
erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra
en gymnasial uddannelse.
GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december
2016 om de gymnasiale uddannelser, et tilbud for personer, som har
brug for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne
blive optaget på og gennemføre en konkret
videregående uddannelse. GSK har til formål at give
mulighed for, at personer med en eksamen fra en gymnasial
uddannelse, som i deres eksamen mangler et eller flere fag på
et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse
på en konkret videregående uddannelse, eller som skal
forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at
opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret
videregående uddannelse, kan opfylde sådanne krav.
Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel
studiekompetence, dvs. en eksamen fra en toårig hf-uddannelse
med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse, kan GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav
på alle videregående uddannelser.
Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbygning, kan
GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt
kunstneriske bacheloruddannelser. GSK kan derudover benyttes i
forhold til specifikke adgangskrav på
universitetsbacheloruddannelser under forudsætning af, at den
pågældende ansøger efterfølgende har
opnået en overbygning på sin oprindelige eksamen, jf.
§ 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse
som eux-forløb og dermed opnået en gymnasial eksamen i
form af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som
ansøgere med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, der
giver generel studiekompetence.
Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse
som eux-forløb uden at afslutte uddannelsen, men som har
opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence
på linje med en hf-eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i
eux-loven, har samme adgang til GSK som ansøgere med en
sådan eksamen.
Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden
eux, kan søge om optagelse på en lang række
videregående uddannelser med erhvervsuddannelsen som
adgangsgrundlag. I den forbindelse har de på linje med
ansøgere med en gymnasial eksamen adgang til at benytte GSK
i forhold til specifikke adgangskrav på den
pågældende uddannelse. Adgangen til GSK er dog betinget
af, at den pågældende har gennemført mindst
ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som led i
uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.
Ved studierettede enkeltfag forstås fag fra de gymnasiale
uddannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt fag
udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6 i eux-loven.
Undervisning samt tilknyttede prøver vedrørende
GSK udbydes af institutioner, der er godkendt til at udbyde
gymnasiale uddannelser.
2.1.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det anføres i den politiske aftale, at der allerede som
følge af erhvervsuddannelsesreformen er givet gode
muligheder for, at personer med en erhvervsuddannelse kan optages
på en videregående uddannelse. Der er dog fortsat
både reelle og oplevede barrierer for at videreuddanne sig
på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det anføres
endvidere, at der er behov for en overskuelig model for
videreuddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne, blandt
andet fordi adgangskravene varierer for hver enkelt
erhvervsuddannelse på grund af forskellene i
erhvervsuddannelsernes indhold og niveau. Det anføres
endelig, at erhvervsuddannede, der ønsker at læse
videre, kan have behov for at supplere med gymnasiale fag for at
leve op til specifikke adgangskrav på de videregående
uddannelser.
Med den politiske aftale ønskes det derfor at fjerne
kravet om fag på C-niveau i tilknytning til en
erhvervsuddannelse for at få adgang til gymnasiale
suppleringskurser (GSK).
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte
både § 33 b i lov om erhvervsuddannelser og § 8 i
eux-loven således, at kravet om, at der som led i
erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for
uddannelsen er gennemført mindst et studierettet enkeltfag
på mindst C-niveau udgår af begge bestemmelser, dels at
det i begge tilfælde kommer til at fremstå tydeligere,
hvad det vil sige at have samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser (GSK) som personer med en eksamen fra
en gymnasial uddannelse.
Forslaget fjerner kravet om fag på C-niveau for at
få adgang til GSK. Det foreslåede markerer, at
erhvervsuddannede, der ønsker at læse videre, oftere
end personer, som kommer fra andre ungdomsuddannelser, kan have
behov for at supplere med gymnasiale fag for at leve op til
specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser.
Det foreslåede bidrager i øvrigt sammen med andre dele
af lovforslaget til at tydeliggøre, at en erhvervsuddannelse
ikke udgør et endeligt erhvervsvalg.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsuddannede
vil få øget adgang til GSK, idet nogle
erhvervsuddannelser ikke indeholder fag på C-niveau og
således ikke i sig selv giver adgang til GSK efter de
nuværende regler.
Det foreslåede vil således indebære, at der
ikke længere vil gælde særlige krav til
sammensætningen af en erhvervsuddannelse for at få
adgang til GSK. Alle med en afsluttet erhvervsuddannelse vil med
forslaget kunne optages til GSK, i det omfang det er relevant i
forhold til den pågældendes konkrete ønske om
videregående uddannelse.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af
de øvrige vilkår i relation til optagelse til GSK.
Optagelsesberettigede ansøgere med en erhvervsuddannelse vil
som hidtil have ret til gratis undervisning samt ret til statens
uddannelsesstøtte uden for klippekortet efter de
gældende regler.
Adgangen til GSK for ansøgere, der har afsluttet en
erhvervsuddannelse uden eux, foreslås fremadrettet alene
reguleret i lov om erhvervsuddannelser, hvor dette emne naturligt
hører hjemme.
Sådanne optagelsesberettigede ansøgere vil som
hidtil have ret til gratis undervisning samt ret til statens
uddannelsesstøtte uden for klippekortet efter de
gældende regler. Der tilsigtes med det foreslåede ikke
ændringer af vilkårene i relation til optagelse til GSK
for ansøgere med bevis for eux 1. del eller for en
eux-eksamen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, og §
5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.2. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløb
og praktikpladstilsagn
2.2.1. Adgangskurser på erhvervsskoler
2.2.1.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke i dag bestemmelser om
indhold af og adgang til adgangskurser på erhvervsskoler i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder derimod en række
adgangskrav til selve erhvervsuddannelserne. Det følger
heraf, at ansøgere skal have bestået folkeskolens
afgangseksamen, dvs. have et gennemsnit på mindst 2,0 i alle
9.-klasseprøver, for at eleven opnår retskrav på
optagelse. En elev vil dog også kunne optages på
baggrund af en samtale på den ansøgte erhvervsskole,
hvis eleven ved folkeskolens afgangseksamen eller ved 10. klasse
prøver har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende
resultat ved en tilsvarende prøve. I praksis er
optagelseskravet til erhvervsuddannelserne derfor et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i prøverne i
henholdsvis dansk og matematik.
Det krævede adgangskrav på 2,0 i dansk og matematik
kan i dag opfyldes gennem opkvalificering på andre
uddannelsesinstitutioner end erhvervsskoler, fx
voksenuddannelsescentre (VUC).
VUC kan således i dag udbyde almen voksenundervisning i
form af adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Denne undervisning
har hjemmel i § 3 i Lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til
almen studentereksamen (avu-loven). Undervisningen kan
henlægges til en erhvervsskole. Det indebærer, at
VUC'et og erhvervsskolen samarbejder om at udbyde adgangskurset,
som fysisk foregår på erhvervsskolen. Dette giver dog
som nævnt ikke erhvervsskolerne en selvstændig ret til
at udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og
matematik.
Det følger af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10.-klasseundervisning, jf.
folkeskoleloven. Af bestemmelsens 5. pkt. fremgår, at
undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for
den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial
uddannelse. Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
indeholder derimod ikke i dag bestemmelser, som giver en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, mulighed for at udbyde
adgangskurser til de egentlige erhvervsuddannelser.
2.2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsskoler
skal kunne udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve. Det anføres i den politiske aftale, at
voksne ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder
adgangskravene på 2,0 i dansk og matematik, i dag skal
opkvalificere sig via en anden uddannelsesinstitution (VUC),
før de kan optages og påbegynde på en
erhvervsuddannelse.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en
ny bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser, hvoraf det
fremgår, at en skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve.
Det foreslås i tilknytning hertil at indsætte en ny
bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser om adgangskrav til de
foreslåede adgangskurser, hvorefter en ansøger uden
uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder
de almindelige betingelser for adgang til en erhvervsuddannelse,
vil have adgang til de foreslåede adgangskurser, hvis den
ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at
ansøgeren er tæt på at have forudsætninger
for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for
at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette
adgangskursus.
Det foreslås samtidig, at optagelse på de
foreslåede adgangskurser vil udgøre et tilsagn om
betinget optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at
ansøgeren gennemfører adgangskurset med det
krævede resultat.
Det foreslås dernæst - for at sikre balance med
udbud af de tilsvarende undervisningstilbud på VUC - at der i
forhold til de foreslåede adgangskurser knyttes en
deltagerbetaling på 120 kr. (pristalsreguleret) svarende til
den betaling, der er knyttet til de eksisterende fag under almen
voksenuddannelse.
Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelse, hvorefter
undervisningsministeren fastsætter regler om indhold og
tilrettelæggelse af de foreslåede adgangskurser,
herunder om i hvilket omfang fag kan gennemføres mere end
én gang.
Der foreslås endelig en ændring af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse med sigte på at
sikre det institutionsretlige grundlag for, at det fremover vil
være muligt for institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelser, at udbyde de foreslåede
adgangskurser.
Forslaget tager samlet set sigte på at skabe et enklere og
- i kraft af det foreslåede tilsagn om betinget optagelse -
mere sammenhængende uddannelsestilbud til voksne, der ikke
opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne. De
foreslåede adgangskurser er tiltænkt at skulle
være et nyt selvstændigt undervisningstilbud på
erhvervsskolerne, der skal kunne gives som et supplement til den
eksisterende mulighed for opkvalificering med avu-fag på
VUC.
De foreslåede adgangskurser vil for det første
være afgrænset til ansøgere uden
uddannelsesaftale, idet ansøgere med uddannelsesaftale er
sikret direkte optag uafhængigt af adgangskrav. For det andet
vil målgruppen være afgrænset til ansøgere
som er fyldt 25 år, hvilket flugter med de
aldersmæssige adgangsbetingelser, der i øvrigt
gælder i forhold til erhvervsuddannelse for voksne, og
samtidig vil indebære, at ansøgere vil skulle
gennemføre uddannelsen efter reglerne om erhvervsuddannelse
for voksne (euv). For det tredje vil målgruppen være
afgrænset til ansøgere, som ikke opfylder
adgangskravet om et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik. For det fjerde vil målgruppen
være afgrænset til ansøgere, som efter den
ansøgte skoles vurdering er tæt på at have
forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse
og er motiveret for at tilegne sig de fornødne
kvalifikationer gennem dette adgangskursus.
Med terminologien »tæt på at have
forudsætninger for at gennemføre en
erhvervsuddannelse« tilsigtes, at skolen i sin vurdering skal
lægge vægt på, at ansøgeren viser et
fagligt niveau, evt. på baggrund af resultaterne ved en
centralt fastsat prøve, som gør det sandsynligt, at
vedkommende inden for den undervisningstid, som er til
rådighed på de foreslåede adgangskurser, vil
kunne løfte sit niveau til det krævede
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik.
Med terminologien »motiveret for at tilegne sig de
fornødne kvalifikationer« tilsigtes, at skolen i sin
vurdering navnlig skal lægge vægt på, at
ansøgeren demonstrerer lyst til læring, generel viden
om krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen m.v.
Det foreslåede vedrørende betinget optagelse vil
for ansøgere i målgruppen for de foreslåede
adgangskurser forudsætningsvis indebære, at skolen
allerede på dette tidspunkt, dvs. ved beslutning om optagelse
på de foreslåede adgangskurser, vil skulle tage
stilling til, om den pågældende vurderes at kunne
gennemføre erhvervsuddannelsen, jf. herved § 5 a stk.
1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Det foreslåede vil
indebære, at de pågældende ansøgere ikke
forud for optagelse vil skulle gennemføre en centralt
stillet prøve eller en samtale på skolen.
Det foreslåede vedrørende opkrævning af
deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i de
foreslåede adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog
og matematik er en pligtbestemmelse med sigte på at
undgå en skæv incitamentsstruktur i forholdet mellem de
foreslåede adgangskurser på erhvervsskolerne og VUC's
udbud af beslægtede uddannelsesforløb. Den
foreslåede beløbsstørrelse for deltagerbetaling
på 120 kr. pr. fag svarer således til, hvad der
gælder for deltagelse i almen voksenuddannelse (avu) efter
bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen
voksenuddannelse og gymnasiale enkeltfag.
Den foreslåede nye bemyndigelse i lov om
erhvervsuddannelser giver undervisningsministeren mulighed for at
fastsætte regler i relation til den betingede optagelse som
foreslås at skulle følge optagelse på de
foreslåede nye adgangskurser.
Den foreslåede nye bemyndigelse vil kunne anvendes til i
fornødent omfang at fastsætte regler om
ansøgningsfrister, dokumentationskrav og frister herfor, om
registrering af ansøgere, om udmeldelse af
erhvervsuddannelsen på ny, hvis ikke alle adgangskrav
opfyldes inden for de fastsatte frister, og lignende praktiske
forhold i relation til den foreslåede mulighed for betinget
optagelse til erhvervsuddannelserne. De vil endvidere kunne
fastsættes regler om, at ansøgere til de
foreslåede nye adgangskurser i forbindelse med indgivelse af
deres ansøgning skal tilkendegive deres interesse med hensyn
til valg af fagretning m.v. i forhold til det videre forløb
på selve erhvervsuddannelsen.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler i relation til
den helhedsvurdering af, om en ansøger er tæt på
at have forudsætninger for at gennemføre en
erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de
fornødne kvalifikationer, som foreslås at skulle
gennemføres forud for optagelse på de nye
adgangskurser på erhvervsskolerne. Det bemærkes i denne
henseende, at den foreslåede helhedsvurdering ikke fuldt ud
vil svare til den helhedsvurdering, som foretages i relation til
adgangskravene til de egentlige erhvervsuddannelser, som i visse
tilfælde kan indeholde krav om, at ansøgeren
består en centralt stillet prøve. Adgang til
erhvervsuddannelserne via det foreslåede betingede optag til
de foreslåede adgangskurser vil således alene have
sammenhæng med, at ansøgeren gennem
uddannelsesforløb opfylder de nævnte karakterkrav
på 2,0 i dansk og matematik.
Der forventes derudover fastsat regler om, at undervisningen i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil tage udgangspunkt i
læreplaner for forberedende grunduddannelse, som vil have et
praksisfagligt indhold, og om er rettet mod erhvervsuddannelserne.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at fagene i de
foreslåede adgangskurser vil skulle have samme faste varighed
og faglige niveau som de nuværende avu-fag. Adgangskurserne
vil skulle kunne gennemføres på fuld tid, herunder
på kurser af kortere varighed end 3 måneder, men de vil
også kunne gennemføres på deltid.
Det er hensigten, at fagene skal kunne udbydes på
G-niveau.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om kravene til prøver og
eksamen for fagene i de foreslåede adgangskurser samt
afholdelse og tilrettelæggelse heraf, herunder om
aflæggelse af prøve i et fag som selvstuderende, om
beviser og attestation samt eventuelt om løbende evaluering
af elevernes progression som basis for at justere
undervisningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om, i hvilket omfang eleverne vil
have mulighed for at tage de pågældende fag mere end
én gang. Den foreslåede bemyndigelse vil således
i denne henseende blive anvendt til at fastlægge
nærmere kriterier i forhold til at få en sådan
dispensation. Udgangspunktet vil være et snævert
anvendelsesområde.
Det bemærkes, at den foreslåede regeludstedelse vil
ske på baggrund af indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Rådet
afgiver efter § 35 i lov om forberedende grunduddannelse
således indstilling til ministeren om regler fastsat i
medfør af loven. Det findes på den baggrund
hensigtsmæssigt, at rådet også i forhold til de
foreslåede adgangskurser, der som nævnt vil være
nært beslægtet de tilsvarende fag på forberedende
grunduddannelse, på samme måde gives mulighed for at
afgive indstilling herom.
Det bemærkes i øvrigt, at der af den politiske
aftale fremgår et ønske om at aktiviteten på de
foreslåede adgangskurser følges årligt med sigte
på at give aftaleparterne mulighed for at beslutte at
gøre taksten til adgangskurset betinget ved aktivitet op
imod de forudsatte 300 årselever.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (det
foreslåede 5 e), nr. 11-14, nr. 16-18 og nr. 22, og § 4,
nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.2.2. Udvidet adgang til grundforløbets 1.
del
2.2.2.1. Gældende ret
§ 5 i lov om erhvervsuddannelser indeholder sammen med
lovens § 5 a de grundlæggende adgangsbetingelser til
erhvervsuddannelserne for ansøgere, som ikke har en
uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
§ 5 b indeholder de grundlæggende adgangsbetingelser
til erhvervsuddannelserne for ansøgere, som har en
uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
Efter § 5, stk. 1, har en ansøger uden
uddannelsesaftale, som søger om optagelse til
grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august
måned året efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren
har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller
ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et
tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og er vurderet
uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold
til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v..
Efter § 5 a, stk. 1, har en ansøger uden
uddannelsesaftale, som søger om optagelse til
påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til
folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse,
adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren
opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, dvs. har
bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved
10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et
tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, og den
ansøgte skole på baggrund af en samtale med
ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre
erhvervsuddannelsen.
Efter § 5 b har en ansøger med uddannelsesaftale
uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte
adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på
1. del, hvis det er omfattet af uddannelsesaftalen og
ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse
senest i august måned året efter, at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven
eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Men hensyn til de anvendte begreber »grundforløbets
1. del« og »grundforløbets 2. del«
følger det af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., at en
erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et
hovedforløb, og at det tillige kan indeholde et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler
fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3,.
Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers
varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed.
Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis
erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
På grundforløbet skal eleverne således
udvikle almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig
skal de erhverve kendskab til de forskellige fagområder,
herunder til praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de
efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse.
Grundforløbets 1. del deles op i fire hovedområder,
som alle har fælles uddannelsesmål.
Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig
uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af
de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs
bestemmelse for overgang til skoleundervisningen i
hovedforløbet samt i fornødent omfang anden
undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens
mål, fx mål om opnåelse af
studiekompetencegivende eksamen (eux).
Grundforløbets 1. del er efter §§ 5 og 5 b
forbeholdt ansøgere, som søger om optagelse til
påbegyndelse af en erhvervsuddannelse senest med
udløbet af august måned året efter opfyldelsen
af undervisningspligten eller efter afslutningen af 10. klasse. Det
indebærer i praksis, at ansøgning skal indgives inden
for et år efter opfyldelsen af undervisningspligten eller
efter afslutningen af 10. klasse, og at grundforløbets 1.
del dermed er forbeholdt de yngste ansøgere til
erhvervsuddannelserne. Derefter sker optagelse i alle
tilfælde til grundforløbets 2. del.
Som det fremgår af § 5 a, stk. 1, kan ansøgere
uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse efter
udløbet af det år, hvor de har opfyldt
undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse, ligeledes
søge om optagelse til grundforløbets 2. del.
Bestemmelsen markerer, at ansøgere i denne målgruppe
dermed i perioden fra begyndelsen af det år, som
følger efter det, hvori de har opfyldt undervisningspligten
eller afsluttet 10. klasse (dvs. fra det førstkommende
nytår) og indtil udløbet af august måned
året efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse har et frit valg
mellem at påbegynde en erhvervsuddannelse på enten
grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at den
pågældende opfylder de øvrige betingelser for
optagelse og ikke er omfattet af de begrænsninger, som findes
i § 5, stk. 4, og som beskrives neden for.
Som det fremgår af § 5 b, skal en ansøger med
uddannelsesaftale, der søger om optagelse til
påbegyndelse senest i august måned året efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, optages til
grundforløbets 1. del, hvis det i uddannelsesaftalen er
angivet, at denne omfatter både 1. og 2. del af
grundforløbet. Bestemmelsen markerer, at det dermed er op
til eleven og virksomheden at beslutte, hvorvidt eleven skal
gennemføre grundforløbets 1. del.
§ 5, stk. 4, indeholder den begrænsning, at en
ansøger ikke kan optages på grundforløbets 1.
del, hvis ansøgeren har været optaget på
grundforløbets 1. del (bestemmelsens nr. 1), har modtaget
undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års
varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse
(bestemmelsens nr. 2) eller har gennemført et år af en
gymnasial uddannelse (bestemmelsens nr. 3).
Bestemmelsens nr. 1, hvorefter en elev kun kan optages på
grundforløbets 1. del én gang tilsigter at
undgå, at elever cirkulerer i grundforløbet uden at
komme i gang med den uddannelsesspecifikke undervisning på
grundforløbets 2. del. Bestemmelsen indebærer desuden,
at elever, der én gang har gennemført
grundforløbets 1. del, men ønsker at begynde på
en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg,
skal begynde direkte på grundforløbets 2. del af
grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse.
Bestemmelsens nr. 2 og 3 vedrørende undervisning af
mindst 1 års varighed på en produktionsskole
henholdsvis i en gymnasial uddannelse tager sigte på at
sikre, at elever, der på anden måde har tilegnet sig de
kompetencer, som er målet med undervisningen på
grundforløbets 1. del, ikke skal gentage denne
undervisning.
Efter § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8.
juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
individuel boligstøtte og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om
Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
vil den nævnte begrænsning i § 5, stk. 4, nr. 2, i
lov om erhvervsuddannelser vedrørende undervisning på
en produktionsskole af mindst 1 års varighed blive
ophævet med ikrafttræden den 1. august 2019.
Ændringen har sammenhæng med, at lov om
produktionsskoler fra med det pågældende tidspunkt
ophæves som følge af etableringen af forberedende
grunduddannelse, jf. lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som således fra den nævnte dato blandt
andet afløser de eksisterende produktionstilbud. Der fandtes
i tilknytning hertil ikke behov for at opretholde en
begrænsning i forhold til overgang fra forberedende
grunduddannelse til grundforløbets 1. del på
erhvervsuddannelserne, som ligger udover de almindelige
adgangsbetingelser, der gælder for ansøgere uden en
uddannelsesaftale, eller, for så vidt angår
ansøgere med en uddannelsesaftale, som følger af
uddannelsesaftalens indhold.
2.2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det at udvide adgangen
til grundforløbets 1. del, så unge, inklusive unge der
har gået på forberedende grunduddannelse, har adgang i
op til to år efter afsluttet 9. og 10. klasse.
Grundforløbets 1. del vil således fortsat være
et tilbud til de helt unge elever. Undtaget fra adgang er unge, der
har gået på en gymnasial uddannelse i mere end et
år. Eleverne skal - som i dag - opfylde adgangskravene for at
blive optaget. Der foreslås ikke ændringer af den
nuværende regel om, at elever, der har været optaget
på og afbrudt grundforløbets 1. del, ikke kan optages
på et nyt forløb på grundforløbets 1.
del.
Med sigte på at øge gennemførelsesprocenten
i erhvervsuddannelserne foreslås det at ændre lov om
erhvervsuddannelser således, at adgangen til
grundforløbets 1. del udvides til at omfatte
ansøgere, som søger om påbegyndelse senest ved
udløbet af august måned to år efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Det foreslåede vil således indebære, at
grundforløbets 1. del fortsat vil være et tilbud til
de yngste elever. Den forslåede udvidelse vil gælde for
elever både med og uden en uddannelsesaftale (praktikplads i
en virksomhed) og vil indebære adgang til
grundforløbets 1. del i op til to år efter afsluttet
9. og 10. klasse. Først derefter vil optagelse i alle
tilfælde ske til grundforløbets 2. del.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i
de eksisterende øvrige adgangsbetingelser i lov om
erhvervsuddannelser for ansøgere uden en
uddannelsesaftale.
Det foreslåede vil heller ikke indebære
ændringer i forhold til, at en ansøger ikke kan
optages på grundforløbets 1. del, hvis vedkommende har
været optaget på grundforløbets 1. del, eller
hvis ansøgeren har gennemført et år af en
gymnasial uddannelse.
Det foreslåede vil endvidere ikke indebære
ændringer af reglerne i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter
ansøgere uden uddannelsesaftale kan søge om optagelse
til grundforløbets 2. del efter udløbet af det
år, hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet
10. klasse. Disse reglers tidsmæssige udstrækning vil
dog øges derved, at det fremover vil gælde for
ansøgere i målgruppen i perioden fra
påbegyndelsen af det år, som følger efter det,
hvori de har opfyldt undervisningspligten (dvs. fra det
førstkommende nytår) og indtil udløbet af
august måned to år efter, at ansøgeren har
opfyldt undervisningspligten. I denne periode vil de
pågældende ansøgere frit kunne vælge
mellem at søge om optagelse til grundforløbets 1.
eller 2. del, forudsat at de opfylder de øvrige betingelser
for optagelse.
Det foreslåede vil endelig ikke indebære
ændringer i forhold til, at det for ansøgere med
uddannelsesaftale er en betingelse, at det i uddannelsesaftalen er
angivet, at denne omfatter både 1. og 2. del af
grundforløbet. Det foreslåede indebærer dog
også i denne henseende en udvidelse af bestemmelsens
tidsmæssige udstrækning således, at det i hele
den foreslåede udvidede optagelsesperiode til
grundforløbets 1. del vil være valgfrit for eleven og
virksomheden at beslutte, om eleven skal gennemføre
grundforløbets 1. del.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt
bemærkningerne hertil.
2.2.3. Grundforløb plus (GF+)
2.2.3.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om et
grundforløb plus (GF+) eller om adgang hertil.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder derimod en række
adgangskrav til selve erhvervsuddannelserne. Der henvises i denne
henseende til gennemgang heraf i afsnit 2.2.2.1 oven for.
Der gælder endvidere en række bestemmelser om
grundforløb i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, at en erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb, og at det tillige kan
indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb,
jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller
delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i
en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Det følger af § 23, stk. 1,at grundforløbets
1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig
undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning
samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg.
Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik
undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der
stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens
hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter
mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål. Efter
bestemmelsens stk. 2 fastsættes de kompetencemål, som
eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til
skoleundervisning i hovedforløbet, af
undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf.
§ 4, stk. 2.
På grundforløbet skal eleverne således
udvikle almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig
skal de erhverve kendskab til de forskellige fagområder,
herunder til praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de
efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse.
Grundforløbets 1. del deles op i fire hovedområder,
som alle har fælles uddannelsesmål.
Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig
uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af
de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs
bestemmelse for overgang til skoleundervisningen i
hovedforløbet, samt i fornødent omfang anden
undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens
mål, fx mål om opnåelse af
studiekompetencegivende eksamen (eux).
Efter § 14 organiseres uddannelsernes grundforløb af
skolerne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren
fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Efter § 25 tilrettelægger skolerne undervisningen i
grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til §
4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold
til § 4, stk. 2. Efter § 25, stk. 2 fastsætter
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om
grundfagenes mål, indhold, niveau og
bedømmelseskriterier.
Endelig fastlægger § 4, stk. 1, § 13 og §
38 kompetencefordelingen mellem de forskellige organer, som er med
til at fastsætte regler om erhvervsuddannelser. Det
fremgår heraf, at det overordnet er undervisningsministeren,
som med bistand af Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, har kompetencen til at fastsætte
de generelle mål- og rammestyrende retningslinjer for
erhvervsuddannelser, mens de faglige udvalg fastlægger
uddannelsernes specifikke struktur, indhold og mål. De
faglige udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter,
fastsætter desuden rammerne for skoleundervisningen samt
retningslinjerne for praktikuddannelsen.
2.2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at unge og voksne
elever tilbydes grundforløb plus (GF+) med en samlet fast
varighed på 10 uger forud for påbegyndelse af
grundforløbets 2. del. Det fremgår af aftalen, at
forløbet er for uafklarede elever samt elever med behov for
opkvalificering af deres generelle almene og erhvervsfaglige
kompetencer med henblik på senere at kunne opfylde
overgangskravene til hovedforløbet. Det fremgår
endvidere, at elever, der ikke er undtaget fra adgang til
grundforløb plus (GF+), jf. lovforslaget § 1, nr. 9
(det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-5), frit skal kunne
optages, i det omfang de i øvrigt har krav på at blive
optaget på en erhvervsuddannelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter en ansøger, der i
øvrigt har krav på at blive optaget på en
erhvervsuddannelse, har adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse,
har påbegyndt grundforløbets 1. del eller
grundforløb plus (GF+), har adgang til grundforløbets
1. del, herunder hvis vedkommende har haft adgang til, men har
fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på
grundforløbets 2. del, eller har gennemført
grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller
delvist er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring
i virksomhed.
Det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil
således være et tilbud for uafklarede elever samt
elever med behov for opkvalificering af deres generelle almene og
erhvervsfaglige kompetencer.
Det er hensigten, at det foreslåede grundforløb
plus (GF+) skal være et tilbud, der ligger umiddelbart forud
for grundforløbets 2. del. Det foreslåede vil
endvidere samlet indebære, at ansøgere frit kan
optages til det foreslåede grundforløb plus (GF+),
medmindre de er undtaget fra adgang, jf. lovforslaget § 1, nr.
9 (det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-5). Dette betyder
generelt, at elever både med og uden uddannelsesaftale har
adgang, hvis de således ikke er undtaget.
Det er endvidere hensigten, at det foreslåede
grundforløb plus (GF+) skal være et tilbud for
uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af
deres generelle almene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik
på senere at kunne opfylde overgangskravene til
hovedforløbet. Det vil af de kommende regler fremgå,
at forløbet skal tilrettelægges som et særskilt
forløb for målgruppen, dvs. uafhængigt af
grundforløbets 1. del.
Elever på det foreslåede grundforløb plus
(GF+) vil være omfattet af muligheden for få SU. For
elever med en uddannelsesaftale vil arbejdsgivere, der har udbetalt
løn under skoleophold i forbindelse med det foreslåede
grundforløb plus (GF+), være berettiget til
lønrefusion efter reglerne herom i § 4 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
De eksisterende bemyndigelser i § 4, § 13, stk. 1, og
§ 38 i lov om erhvervsuddannelser vil, efter samme model som
gælder for de eksisterende grundforløb, blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om strukturen og
indholdet af det foreslåede grundforløb plus (GF+),
dvs. med udgangspunkt i den eksisterende kompetencefordeling mellem
undervisningsministeren, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser og de faglige udvalg.
Det er i denne henseende hensigten, at det faglige indhold
på det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil
skulle bestå af afklarende og introducerende elementer,
herunder erhvervsfag. Det kan for eksempel være
arbejdspladskultur, metodelære, arbejdsplanlægning og
samarbejde samt faglig kommunikation. Det er endvidere hensigten,
at forløbet vil skulle indeholde et kombinationsfag, som
fagligt vil blive orienteret i forhold til fagretningen og
derudover vil indeholde danskfaglige, samfundsfaglige og sproglige
kompetencer samt færdigheder i regning og
praktikpladssøgning.
Det er endvidere hensigten, at erhvervsskolerne skal
planlægge udbuddet af det foreslåede grundforløb
plus (GF+), så eleverne kan påbegynde
grundforløbets 2. del i umiddelbar forlængelse af et
afsluttet grundforløb plus (GF+) og derved ikke oplever
pause i deres uddannelsesforløb.
Det bemærkes i øvrigt, at det endelige
uddannelsesvalg også i relation til elever, som optages
på det foreslåede grundforløb plus (GF+),
først vil ske ved påbegyndelsen af
grundforløbets 2. del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har
gennemført en gymnasial uddannelse, eller som tidligere har
gennemført en erhvervsuddannelse, herunder
erhvervsuddannelser gennemført i tiden for etablering af
grundforløbets 2. del, ikke har mulighed for optagelse
på det foreslåede grundforløb plus (GF+). Med
terminologien »gennemført« menes
gennemført og bestået de afsluttende relevante
eksaminer.
Det foreslåede vil indebære dels, at personer, som
har valgt at gå i gang med grundforløbets 1. del, ikke
vil have mulighed for at skifte over til det foreslåede
grundforløb plus (GF+), eller på et senere tidspunkt
blive optaget, dels at det alene vil være muligt at blive
optaget på det foreslåede grundforløb plus (GF+)
én gang.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som
opfylder adgangsbetingelserne i lov om erhvervsuddannelser for at
blive optaget på grundforløbets 1. del, vil være
afskåret fra at blive optaget på det foreslåede
grundforløb plus (GF+).
Det vil indebære, at personer, som - i stedet for at
udnytte muligheden for at gå på grundforløbets
1. del - har valgt at gå ind på grundforløbets
2. del, og som derefter er faldet fra, inden de gennemførte
grundforløbets 2. del, vil være afskåret fra at
blive optaget på det foreslåede grundforløb plus
(GF+).
Dette omfatter i begge de netop nævnte tilfælde
ansøgere både med og uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august
måned to år efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, jf. herved de foreslåede
ændringer af § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, i lov om
erhvervsuddannelser, som fremgår af lovforslagets § 1,
nr. 8.
Det foreslåede vil indebære, at enhver, som har
gennemført grundforløbets 2. del i enhver henseende,
vil være afskåret fra at blive optaget på det
foreslåede grundforløb plus (GF+). Det
foreslåede vil kunne være relevant i forhold til
elever, som falder fra en uddannelse efter grundforløbets 2.
del og efterfølgende skifter til et helt andet
hovedområde. Sådanne elever vil være henvist til
gå direkte på grundforløbets 2. del og ikke
på det foreslåede grundforløb plus (GF+). Med
terminologien »gennemført« menes også i
denne henseende gennemført og bestået
grundforløbsprøven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (det
foreslåede § 5 d), 10 og 15, samt bemærkningerne
hertil.
2.2.4. Praktikpladstilsagn
2.2.4.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om
praktikpladstilsagn.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder en række
bestemmelser om uddannelsesaftaler. En uddannelsesaftale er en
aftale mellem en elev og en eller flere virksomheder om, at elevens
praktikuddannelse foregår på en eller flere
virksomheder, som er godkendt som praktikvirksomhed, jf. herved
dels lovens § 31, stk. 1, dels § 48, stk. 1.
Praktikuddannelsen i en erhvervsuddannelse skal således
som hovedregel være omfattet af en uddannelsesaftale mellem
elev og virksomhed, bortset fra den praktikuddannelse der finder
sted som skolepraktik eller praktik i udlandet.
Det følger af § 52, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være
skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse.
Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det følger
af § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved
aftalen kan foretages ændringer i eller tilføjelser
til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs
godkendelse.
Det følger af § 54, at undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers
registrering. Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som i kapitel 14
indeholder detaljerede regler om indgåelse og registrering af
uddannelsesaftaler m.v.
Efter § 62 bortfalder uddannelsesaftalen, hvis en elev
udelukkes fra skoleundervisning efter § 50 i lov om
erhvervsuddannelser i tilfælde, hvor eleven helt udelukkes
fra skoleundervisningen. Aftalen bortfalder ikke, hvis eleven
hjemsendes midlertidigt med henblik på senere genoptagelse af
skoleundervisningen.
Efter § 43, stk. 1, formidles praktikpladser af skoler
m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af
praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler efter
bestemmelsens 2. pkt. skolerne m.v. at udføre
opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af
praktikpladser.
Efter § 43, stk. 3, kan undervisningsministeren efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds-
eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe
et tilstrækkeligt antal praktikpladser.
2.2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at der
indføres mulighed for, at en praktikvirksomhed og en
kommende erhvervsuddannelseselev i løbet af udskolingen
giver hinanden et praktikpladstilsagn med sigte på at styrke
relationen mellem den unge, praktikvirksomheden og
erhvervsskolen.
Det fremgår af aftalen, at valg af en erhvervsuddannelse
kan virke uoverskueligt for de unge blandt andet på grund af
de oplevede udfordringer, der er forbundet med at finde en
praktikplads. Desuden er der store regionale forskelle på
andelen af elever, der har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse, og
som møder op ved uddannelsesstart. En tidlig relation til
erhvervsskolen og til en virksomhed, som viser interesse for
eventuelt at indgå en uddannelsesaftale på et senere
tidspunkt, kan bidrage til at tydeliggøre uddannelsesvejen
samt fastholde eleverne og deres interesse for at tage en
erhvervsuddannelse.
Det fremgår endvidere af aftalen, at erhvervsskolerne skal
tage initiativ til at skabe relationer til de kommende elever fra
9. og 10. klasse, herunder give tilbud om, at eleverne kan kontakte
erhvervsskolen for at få vejledning om og bistand til at
indgå en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en
ny bestemme i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter der mellem
kommende erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere end 8
uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere
virksomheder kan indgås et praktikpladstilsagn med henblik
på senere indgåelse af en egentlig uddannelsesaftale,
herunder om, at praktikpladstilsagnet bortfalder, medmindre der
senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet
indgår en uddannelsesaftale.
Der foreslås indsat en ny bemyndigelse i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om praktikpladstilsagns form,
indhold, proces, registrering m.v.
Det foreslås herudover at ændre lov om
erhvervsuddannelser således, at erhvervsskolerne skal tilbyde
elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en
erhvervsuddannelse, vejledning og bistand i forhold til at
indgå en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.
Det er vurderingen, at mange virksomheder allerede i dag er
interesserede i at samarbejde med folkeskolerne som en vej til at
introducere eleverne til deres erhvervsområde og en mulig
rekrutteringskanal til kommende medarbejdere. Flere steder i landet
samarbejder virksomheder således i dag med kommunerne om
åben virksomhed, hvor virksomhederne åbner
dørene for de unge i 8. til 10. klasse og deres
forældre for at vise uddannelses- og jobmulighederne inden
for branchen. Derudover findes der eksempler på, at en
folkeskoleelev får kontakt til en lokal
håndværksmester, som fører til, at virksomheden
ender med at indgå en uddannelsesaftale med eleven, når
denne er blevet færdig med grundforløbet.
Det foreslåede praktikpladstilsagn tilsigter således
at skulle være et redskab, der blandt andet kan
understøtte folkeskoleelevers snak med den lokale
håndværksmester og dermed give eleven og virksomheden
en tidligere forventning om, at der kan indgås en
uddannelsesaftale. Det er ligeledes hensigten, at det
foreslåede praktikpladstilsagn skal indgå i den samlede
vejledningsindsats, herunder erhvervspraktik og
udskolingsaktiviteterne, hvilket også kan bidrage til at
involvere praktikvirksomhederne i initiativet.
Det foreslåede vil indebære, at både elever,
som er optaget på grundforløbet samt elever, som endnu
ikke er optaget, med en eller flere virksomheder vil kunne
indgå et praktikpladstilsagn, der som udgangspunkt tilsigter
at skulle føre frem til en egentlig uddannelsesaftale for
eleven med en eller flere af de involverede virksomheder. Det
foreslåede svarer til det, som gælder for en egentlig
uddannelsesaftale, hvorefter det ligeledes er en mulighed, at flere
virksomheder indgår i den samme aftale med eleven. I daglig
tale kaldes denne mulighed for kombinationsaftaler, og det
foreslåede vil indebære, at et praktikpladstilsagn
på lignende vis vil kunne omfatte og føre frem til en
uddannelsesaftale, hvor flere virksomheder deles om
uddannelsesopgaven.
Terminologien »praktikpladstilsagn« markerer, at der
vil være tale om en hensigtserklæring fra virksomheden
eller virksomhederne om, at den eller de i fællesskab har
intention om at ansætte den unge i en uddannelsesaftale
på et senere tidspunkt. Det forslåede
praktikpladstilsagn vil således ikke have karakter af formel
ansættelse og binder hverken eleven eller virksomheder til at
indgå en uddannelsesaftale.
Det foreslåede vil indebære, at
praktikpladstilsagnet automatisk bortfalder senest 8 uger
før elevens afslutning af grundforløbet, hvis ikke
eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et
praktikpladstilsagn, har indgået en uddannelsesaftale.
Det er hensigten, at de involverede virksomheder og eleven
løbende har en dialog med henblik på at afstemme
forventninger og fastholde den gensidige interesse i en kommende
uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn vil dog endeligt skulle
genovervejes af virksomhed og elev senest 8 uger før
afslutningen af grundforløbets 2. del, som markerer det
tidspunkt, hvor elever, som ikke har en uddannelsesaftale, har
pligt til at registrere sig som praktikpladssøgende,
være aktivt praktikpladssøgende samt dokumentere deres
praktikpladssøgning i deres personlige uddannelsesplan. Det
er således nødvendigt, at der senest på dette
tidspunkt tages stilling til, om der skal indgås en
uddannelsesaftale. Det foreslåede praktikpladstilsagn vil
således ikke frigøre eleven fra den forudsatte
registrering som praktikpladssøgende m.v. Den
foreslåede automatiske ophævelse af et
praktikpladstilsagn på det pågældende tidspunkt
tilsigter at undgå tvivl herom.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at § 62
i lov om erhvervsuddannelser vil gælde for de
foreslåede praktikpladstilsagn, hvilket vil indebære,
at de foreslåede praktikpladstilsagn bortfalder, hvis en elev
udelukkes fra skoleundervisning efter § 50 i lov om
erhvervsuddannelser.
Den bemyndigelse, som foreslås, vil indebære, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
praktikpladstilsagns form, indhold, proces registrering m.v.
Undervisningsministeriet vil inddrage arbejdsmarkedets parter i
udformningen af de foreslåede praktikpladstilsagn.
I overensstemmelse med, hvad der efter lov om
erhvervsuddannelser i øvrigt gælder i forhold til
regulering af elevers retsstilling som følge af egentlige
uddannelsesaftaler, forslås, at der til den foreslåede
nye bemyndigelse i relation til praktikpladstilsagn på
lignende vis knyttes en betingelse om, at eventuel udstedelse af
regler sker efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
Der forventes etableret, herunder eventuelt fastsat regler om,
et nyt format for praktikpladstilsagn, som understøttes
digitalt i Praktikpladsen.dk, hvor parterne kan oprette og
ændre i tilsagnet og underskrive tilsagnet digitalt.
Praktikpladsen.dk indeholder ikke i dag oplysninger om,
hvornår en elev er færdig med grundforløbet.
Der kan endvidere fastsættes regler om formalia i relation
til indgåelse, ændring m.v. af et
praktikpladstilsagn.
Der kan ligeledes fastsættes regler om de overordnede
rammer for den kontakt og dialog, der vil skulle være mellem
virksomhed og elev med henblik på at afstemme forventninger
og fastholde den gensidige interesse i en kommende
uddannelsesaftale frem mod det tidspunkt 8 uger før
afslutningen af grundforløbets 2. del, hvor tilsagnet
automatisk vil bortfalde, medmindre der er indgået en
uddannelsesaftale, jf. herved det foreslåede stk. 2. Det
forventes, at denne dialog vil kunne ske med udgangspunkt i
Praktikpladsen.dk, fx gennem automatiske beskeder til virksomhed og
elev om, at 8 ugers fristen nærmer sig, at parterne evt. ikke
har reageret på en tidligere meddelelse herom m.v. Det er
således ikke intentionen, at dialogen mellem virksomhed og
elev skal dokumenteres fuldt ud, men det er derimod hensigten at
skabe et digitalt redskab, som kan understøtte dialogen
mellem virksomhed og elev.
Det anførte ændringer af Praktikpladsen.dk vil
indebære, at den foreslåede ordning for
praktikpladstilsagn vil kunne træde i kraft den 1. januar
2020, jf. herved den foreslåede ikrafttræden i
lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 1,
3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne endvidere
tilbyder elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en
erhvervsuddannelse, vejledning og bistand i forhold til at
indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et
praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.
Det foreslåede vil endelig indebære, at
erhvervsskolerne skal have fokus på relationsdannelse og
på at skabe kontakt til de nye elever. I den forbindelse er
det hensigten, at de inden for gældende rammer vil skulle
vejlede om praktikpladstilsagn og praktikpladser. Det er hensigten,
at reglerne i kapitel 7 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser om formidling af praktikpladser m.v. vil blive
justeret i relevant omfang med sigte på at inkorporere det
nye praktikpladstilsagn. Der vil eksempelvis blive fastsat regler
om, at skolerne umiddelbart efter modtagelse af tilmeldingen til
ungdomsuddannelserne pr. 1. marts, vil skulle tage kontakt til de
kommende elever med tilbud om, at eleverne af skolen kan få
vejledning om og bistand til at indgå en uddannelsesaftale
eller et praktikpladstilsagn.
Der tilsigtes i øvrigt ikke med det foreslåede
ændringer i relation til de tilskud, som staten efter §
12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladssøgning og vejledning af
elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder. Det
bemærkes dog, at det foreslåede praktikpladstilsagn alt
andet lige kan forventes at øge mulighederne og forbedre
vilkårene for, at der vil blive indgået egentlige
uddannelsesaftaler, og at det foreslåede derigennem i sig
selv vil indeholde et økonomisk incitamentselement for
skolerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, 26 og 28, samt
bemærkningerne hertil.
2.3. Udvikling og forenkling af
erhvervsuddannelserne
2.3.1. Krav om obligatoriske handlingsplaner for
øget gennemførelse ophæves
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om erhvervsuddannelser, at
undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes
handlingsplaner for øget gennemførelse, om
minimumstimetal for lærerstyret undervisning på
grundforløbet og om lærer- og
lederkvalifikationer.
Bemyndigelsen er nærmere udmøntet i kapitel 2
(§§ 5-9) i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,
som samlet fastlægger krav til kvalitetsarbejdet i
uddannelserne.
Handlingsplanen for øget gennemførelse er den
enkelte skoles eget mål- og
resultatstyringsværktøj, ligesom den anvendes i
forbindelse med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn på
skolerne. I de årlige handlingsplaner skal skolerne
således følge op på det såkaldte
reformmål, dvs. følge udviklingen i egne mål og
resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformen fra 2014
(søgning, frafald, trivsel mv.). I handlingsplanen skal
skolerne følge op på det fælles didaktiske og
pædagogiske grundlag, herunder udvælge elementer heri
samt metoder til undervisningsdifferentiering, som den vil have
særligt fokus på at omsætte til praksis i de(t)
kommende år. Der skal endelig følges op på det
praktikpladsopsøgende arbejde i form af en status på
mål og resultater, for eksempel indgåelse af
uddannelsesaftaler og anvendelse af skolepraktik.
Derudover er der mulighed for, at den enkelte skole kan
udvælge særlige temaer, for eksempel et strategisk
indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de(t)
kommende år. Der kan også, efter indstilling fra
undervisningsministeren, indgå årlige temaer i
handlingsplanen, hvilket dog ikke har været tilfældet
de seneste år.
Handlingsplanerne skal være godkendt af skolernes
bestyrelser og være tilgængelige på skolernes
hjemmesider senest den 31. januar hvert år. Handlingsplanen
skal ikke - som tidligere - indsendes til
Undervisningsministeriet.
2.3.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det at afskaffe kravet om
de obligatoriske handlingsplaner for øget
gennemførelse, så skolerne får friere rammer til
tilrettelæggelsen af den lokale kvalitetsudvikling. Det
fremgår af aftalen, at skolerne fremover selv vil kunne
bestemme, hvordan skolens ledelse og bestyrelse præsenterer
evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, der dog fortsat
skal være offentligt tilgængelige.
Der ønskes ifølge den politiske aftale endvidere
indført krav til erhvervsskolerne om øget
elevinddragelse, herunder i opfølgning på
trivselsmålingerne, med henblik på øget fokus
på eleverne og inddragelse af deres perspektiv.
Det foreslås på denne baggrund at ændre lov om
erhvervsuddannelser således, at muligheden for at
fastsætte regler vedrørende skolernes handlingsplaner
for øget gennemførelse skal udgå af
bemyndigelsen i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede tilsigter at give erhvervsskolerne
øget frihed og tid til undervisningen, som er kerneopgaven,
idet skolerne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan de griber
opfølgningsopgaven an, herunder hvordan de ønsker at
præsentere evalueringsprocesser og opfølgningsplaner,
der efter det foreslåede således fortsat vil skulle
være offentligt tilgængelige.
Det foreslåede vil indebære, at kravet om, at
skolerne skal udarbejde handlingsplaner for øget
gennemførelse afskaffes. Der vil således ikke
længere være en fast form for, hvordan skolerne skal
dokumentere arbejdet med reformmål, pædagogisk
didaktisk grundlag eller det praktikpladsopsøgende arbejde.
Skolerne vil dog fortsat skulle have et kvalitetssystem til brug
for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering
af uddannelsernes skoledel og foretage en årlig
selvevaluering, som skal afrapporteres i en opfølgningsplan,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside - men
uden andre indholdsmæssige krav, end at selvevalueringen skal
omfatte mindst ét område, der vedrører skolens
tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og
undervisning. Endelig vil skolerne fortsat skulle stå for det
praktikpladsopsøgende arbejde.
Det tilsigtes ikke med forslaget at fjerne kvalitetsreglernes
grundlæggende krav til skolerne om at have
evalueringsprocesser og om at udarbejde årlige
opfølgningsplaner.
Det bemærkes, at forslaget ikke vil ændre på
den generelle dataindsamling vedr. reformmål,
praktikpladsstatistik mv., som i øvrigt finder sted i regi
af Undervisningsministeriet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, samt
bemærkningerne hertil.
2.3.2. Erhvervsuddannelse plus (eud+)
nedlægges
2.3.2.1. Gældende ret
Kapitel 7 b (§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser
indeholder bestemmelser om erhvervsuddannelse plus (eud+).
2.3.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at
erhvervsuddannelse plus (eud+) afskaffes.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve
kapitel 7 b om erhvervsuddannelse plus (eud+) i lov om
erhvervsuddannelser.
Det foreslåede har baggrund i, at behovet for
erhvervsuddannelse plus (eud+) i praksis er bortfaldet, idet
ordningen stort set ikke anvendes af skolerne og eleverne.
Det foreslåede vil indebære, at en
erhvervsuddannelse ikke længere vil kunne afsluttes på
basis af den særlige tilrettelæggelsesform
erhvervsuddannelse plus (eud+). I trindelte erhvervsuddannelser vil
elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en
uddannelse, fortsat kunne tilbydes skolepraktik på
uddannelser med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser som alternativ til en
uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og
29-33, samt bemærkningerne hertil.
2.4. Mere
praksisfaglighed i grundskolen
2.4.1. Styrket samarbejde mellem folkeskoler og
erhvervsskoler
2.4.1.1. Gældende ret
De eksisterende muligheder for at indgå aftaler mellem
kommunalbestyrelsen og institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse, er reguleret i § 22, stk. 1, nr. 6, i lov
om folkeskolen (folkeskoleloven), hvorefter en kommunalbestyrelse
efter overenskomst med den pågældende skole kan henvise
elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt
angår undervisning i 10. klasse. Efter folkeskolelovens
§ 22, stk. 10, kan undervisningsministeren fastsætte
regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om
indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem
kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, om 10.-klasseundervisning, jf. stk. 1, nr.
6.
Det følger tilsvarende af § 1, stk. 1, 4. pkt., i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå
overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10.
-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.
Adgangen til at henlægge undervisningen i valgfag i
folkeskolen til andre uddannelsesinstitutioner end den folkeskole,
eleven er indskrevet på, er reguleret i folkeskolelovens
§ 22, stk. 7, hvoraf fremgår, at undervisning for elever
på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e,
§ 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde
med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om
nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de
ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen
i hele det årlige undervisningstimetal.
2.4.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Hensigten med lovforslaget er at sikre mere praksisfaglighed i
folkeskolen ved at skabe bedre rammer for et mere forpligtende
samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Folkeskolens
udskolingselever skal have et større kendskab til
erhvervsuddannelserne og en fortrolighed med erhvervsskolernes
faciliteter og lærere. Dette skal ske ad flere veje - ved at
udskolingseleverne kan tage deres valgfag på
erhvervsskolerne, og ved at erhvervsskolelærerne kan varetage
undervisning i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og for, at alle
børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i
folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1. Det er derfor
en forudsætning for samarbejdet med erhvervsskolerne, at
kommunalbestyrelsen bliver tillagt en beslutningskompetence med
hensyn til omfanget og indholdet af udbuddet af valgfag på
erhvervsskolen.
Samtidig er der stor forskel på, hvilke uddannelser og
hvilken kapacitet de enkelte erhvervsskoler kan byde ind med. Det
er derfor ligeså afgørende, at lederen af
erhvervsskolen også bliver tillagt en beslutningskompetence
med hensyn til omfanget og indholdet af udbuddet af valgfag
på erhvervsskolen.
Der foreslås derfor en ordning, hvor indholdet af
samarbejdet mellem erhvervsskolen og folkeskolen fastlægges
ved en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og institutionen,
der udbyder erhvervsuddannelse. Det vil sikre, at det bliver muligt
for både kommunalbestyrelsen og institutionen for
erhvervsuddannelse at tilrettelægge et samarbejde, der tager
højde for lokale muligheder samt lokale prioriteringer,
ønsker og behov.
Finansieringen af overenskomsten vil skulle være et
forhold mellem kommunalbestyrelsen og institutionen for
erhvervsuddannelse. Der vil således ikke blive udbetalt
statsligt taxametertilskud til erhvervsskolen.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et vejledende takstkatalog
for erhvervsskolernes aktiviteter, som erhvervsskoler og kommuner
kan tage afsæt i, når de indgår aftaler og
overenskomster.
Der foreslås endelig en ændring af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse med sigte på at
sikre det institutionsretlige grundlag for, at det fremover vil
være muligt for institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse, at udbyde valgfag for elever på 7.-9.
klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb og
aktiviteter på folkeskolerne, jf. folkeskoleloven.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 4, nr.
2, samt bemærkningerne hertil.
2.4.2. Omfattede undervisningstimer m.v. i
folkeskolen
2.4.2.1. Gældende ret
Folkeskolens obligatoriske fag er reguleret i den gældende
folkeskolelovs § 5. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 1,
vælges og tilrettelægges indholdet i undervisningen,
så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse,
overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal
give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags
erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal
eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede
kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i
tværgående emner og problemstillinger.
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, at
undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og
omfatter for alle elever:
1) Humanistiske
fag:
a) Dansk på
alle klassetrin.
b) Engelsk på
1.-9. klassetrin.
c)
Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det
klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie
på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller
fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal
udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag
på 8. og 9. klassetrin.
2)
Praktiske/musiske fag:
a) Idræt
på alle klassetrin.
b) Musik på
1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst
på 1.-5. klassetrin.
d)
Håndværk og design samt madkundskab på et eller
flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik
på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi
på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi
på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på
7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi
på 7.-9. klassetrin.
Herudover omfatter undervisningen obligatoriske emner, idet det
følger af folkeskolelovens § 7, stk. 1, at
følgende obligatoriske emner indgår i undervisningen i
grundskolen: færdselslære, sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelse og job.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal undervisningen i uddannelse og job
tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning (fra 1. august 2019 den kommunale
ungeindsats).
Valgfag i folkeskolen er reguleret i den gældende
folkeskolelovs § 9. Det følger af folkeskolelovens
§ 9, stk. 1, at der ud over undervisningen i fagene, de
obligatoriske emner samt introduktionskurser og brobygning, kan
tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i
følgende fag og emner som valgfag: (1) tysk, (2) fransk, (3)
spansk, (4) billedkunst, (5) medier, (6) filmkundskab, (7) drama,
(8) musik, (9) håndværk og design, (10) madkundskab,
(11) almindelige indvandrersprog for elever med fornødent
forhåndskendskab til det pågældende sprog, og
(12) arbejdskendskab.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk.
5, at de fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes
elever i 10. klasse, tillige kan tilbydes elever på 7.-9.
klassetrin som valgfag. Disse fag er: metal/motorværksted,
byggeværksted, teknologiværksted,
serviceværksted, produktudvikling og formgivning,
iværksætter, sundhed og sociale forhold, samt teknologi
og kommunikation.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen
godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og
emner end de i stk. 1 og 5 nævnte (såkaldte kommunale
valgfag).
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk.
8, at eleverne på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes valgfaget
håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8
og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne
valgfag.
Det følger herudover af den gældende folkeskolelovs
§ 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf.
§§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7,
suppleres af understøttende undervisning. Den
understøttende undervisning skal anvendes til forløb,
læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel. Efter bestemmelsens stk. 2 skal skolens
leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de
obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
Det nærmere indhold af de enkelte fag er reguleret med
hjemmel i den gældende folkeskolelovs § 10. Efter
folkeskolelovens § 10, stk. 1, fastsætter
undervisningsministeren således regler om formålet med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter
§§ 5-7 og § 9. Undervisningsministeren
fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte
klassetrin, inddeling i færdigheds- og vidensområder,
ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal
tilrettelægges, og regler om opmærksomhedspunkter inden
for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender
undervisningsministeren vejledende færdigheds- og
vidensmål.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 3, skal skolernes
læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf.
§§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i
indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik
på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal
herunder beskrive trinforløb, der understøtter
tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds-
og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren
udsender vejledende læseplaner.
Det følger af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at
undervisningen i de enkelte fag og emner og i
tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5,
stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1,
stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan
undervisningsministeren udsende vejledende materiale om
beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i
tværgående emner og problemstillinger samt vejledende
opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og
udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v.
2.4.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at erhvervsskolerne skal have
mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9.
klasse på erhvervsskolerne. Valgfagenes emner skal kunne
vælges af erhvervsskolen ud fra, hvilke
lærerkompetencer erhvervsskolen råder over og skal
følge de kommunale regler for valgfag og de regler for
valgfag, som følger af folkeskoleloven.
Derudover skal erhvervsskolerne have mulighed for at udbyde
undervisningen i de obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og
8. klasse på folkeskolerne, som er håndværk og
design, billedkunst, madkundskab eller musik, og at
erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde relevante
forløb, der opfylder kravene i regelsættet om
Fælles Mål for de øvrige fag i folkeskolen, og
facilitere praksisfaglige aktiviteter på folkeskolerne som
led i den understøttende undervisning i større
omfang, end hvad rammerne for åben skole i dag tillader.
Det foreslås derfor, at de forpligtende samarbejder mellem
folkeskoler og erhvervsskoler afgrænses, så eleverne
fra folkeskolen stifter bekendtskab og opnår fortrolighed med
erhvervsuddannelsernes indhold og erhvervsskolernes
undervisningsfaciliteter. Det gøres bedst ved, at eleverne
får mulighed for at tage fag, der ligger inden for
erhvervsuddannelsernes kernekompetencer, på
erhvervsskolerne.
I folkeskolen er undervisningen i det obligatoriske valgfag
blevet knyttet til fire bestemte praktiske/musiske valgfag i 7. og
8. klasse, mens eleverne i 9. klasse frit kan vælge mellem de
fag, kommunen eller skolen måtte vælge at udbyde.
Kommunen kan også vælge at tilbyde valgfagene som en
del af en udskolingslinje. Eleverne kan også på et
eller flere af de tre klassetrin vælge at have to valgfag og
vil i den forbindelse have frit valg mellem de fag, kommunen eller
skolen måtte vælge at udbyde.
Det betyder, at der vil kunne tiltrækkes flest elever til
erhvervsskolerne, hvis de udbyder et eller flere af de fire
obligatoriske praktiske/musiske valgfag (håndværk og
design, billedkunst, musik og madkundskab). Det foreslås
derfor, at erhvervsskolerne skal kunne tilbyde undervisning i disse
valgfag.
Samtidig skal erhvervsskolerne så vidt muligt kunne
fremvise de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder. Det
foreslås derfor, at erhvervsskolerne skal kunne tilbyde
valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 5, og at
erhvervsskolerne også skal kunne udbyde valgfag, der er
defineret ud fra, hvilke lærerkompetencer erhvervsskolen
råder over, forudsat at kommunalbestyrelsen godkender
valgfaget efter reglerne for kommunale valgfag, jf.
folkeskolelovens § 9, stk. 6.
Når undervisningen i stedet skal foregå i
folkeskolens rammer, vil indholdet af undervisningen i
højere grad skulle tilpasse sig folkeskolen. Det betyder, at
det ikke vil være relevant for erhvervsskolerne at udbyde
valgfag alene ud fra, hvilke lærerkompetencer erhvervsskolen
råder over, da folkeskolen som udgangspunkt ikke har de
relevante undervisningsfaciliteter. Derimod vil det fortsat
være relevant for erhvervsskolerne at tilbyde undervisning i
et eller flere af de fire obligatoriske praktiske/musiske valgfag
(håndværk og design, billedkunst, musik og
madkundskab). Det foreslås derfor, at erhvervsskolerne skal
kunne tilbyde at varetage undervisningen i disse valgfag. Samtidig
vil erhvervsskolens lærere kunne bidrage med en praksisfaglig
vinkel på folkeskolens undervisning og et dybere kendskab til
erhvervsuddannelserne og det arbejdsmarked, de peger frem mod, som
både lærere og elever i folkeskolen vil kunne drage
nytte af.
Derudover vil erhvervsskolelærernes særlige
kompetencer være relevante i forløb og aktiviteter i
undervisningen i de øvrige fag, obligatoriske emner og
understøttende undervisning. Dette vil gøre sig
gældende uanset klassetrin, men vil i indhold og omfang
skulle tilpasses efter elevernes alder og modenhed.
Undervisningen vil i det hele skulle omfatte alle de elementer
og aktiviteter, som indgår i folkeskolens undervisning i de
pågældende fag. Det betyder, at undervisningen vil
skulle leve om til Fælles Mål, jf. folkeskolelovens
§ 10, at der vil skulle udarbejdes bidrag til elevplaner, jf.
folkeskolelovens § 13 b, at der vil skulle afholdes
prøver i det omfang faget er prøvefag, jf.
folkeskolelovens § 14, og at undervisningen vil skulle
tilrettelægges i overensstemmelse med folkeskolelovens §
18.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt
bemærkningerne hertil.
2.4.3. Det
undervisende personale i folkeskolen
2.4.3.1. Gældende ret
Erhvervsskolelærere har i dag mulighed for at undervise i
folkeskolen efter reglerne om åben skole. Det følger
således af den gældende folkeskolelovs § 3, stk.
4, at skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale
fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt
støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs
§ 3, stk. 5, at skolens leder kan beslutte, at personer, der
ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og
obligatoriske emner og understøttende undervisning som led i
de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med
uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v.,
der er etableret ved kontrakt.
Det undervisende personale i folkeskolen er reguleret i den
gældende folkeskolelovs kapitel 4. Det følger af
folkeskolelovens § 28, stk. 1, at for at kunne varetage
undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have
gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller
anden læreruddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2 og
§§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen kan betinges af, at de
uddannede består en prøve ved en
professionshøjskole, der af undervisningsministeren er
godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 28, stk.
2, at der kan ansættes personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
2.4.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at den undervisning, der
udbydes af erhvervsskolerne skal varetages af
erhvervsskolelærere, der er ansat på erhvervsskolerne.
Det vil dog fortsat skulle være en betingelse, at
lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske
kvalifikationer til at undervise elever på de
pågældende klassetrin.
I det omfang undervisningen foregår på
erhvervsskolen, må det forudsættes, at eleverne er
bekendt med dette forhold forud for deres beslutning om at
søge valgfaget, og at undervisningen skal ligne den
undervisning, man modtager på en erhvervsskole. Samtidig kan
elever i 8. og 9. klasse allerede i dag opfylde
undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf.
folkeskolelovens § 33, stk. 4, hvorfor det må
forudsættes, at elever i denne aldersgruppe kan rummes inden
for de pædagogiske rammer på erhvervsuddannelserne.
Det foreslås derfor, at kvalifikationskravene til
erhvervsskolelærerne i denne situation afgrænses
således, at lærere med de fornødne
pædagogiske kompetencer til at undervise på en
erhvervsskole som udgangspunkt må anses for at have de
fornødne kvalifikationer til at undervise elever fra
folkeskolens 7.-9. klasse i valgfag på erhvervsskolerne.
Kvalifikationskravene til ansættelse som
erhvervsskolelærer er som udgangspunkt en pædagogisk
diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik eller tilsvarende
pædagogiske kvalifikationer.
For de erhvervsskolelærere, der skal varetage
undervisningen inden for folkeskolens rammer, vil
kvalifikationskravene skulle afspejle, at disse lærere
potentielt kommer i berøring med alle elever på
skolen, og dermed andre aldersgrupper end de lærere, der
alene modtager en gruppe elever fra udskolingen. Disse lærere
bør derfor have kompetencer, der er fuldt sammenlignelige
med de krav, der stilles til andre lærere på skolen.
Det foreslås, at undervisningen skal tilrettelægges af
lærere fra erhvervsuddannelserne, som har kompetencer og
kvalifikationer svarende til en person med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf.
folkeskolelovens § 28, stk. 2, fx i form af en
pædagogisk diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik.
Læreren vil fortsat være ansat på erhvervsskolen
og ikke i det kommunale skolevæsen.
Den foreslåede ordning indebærer, at det vil blive
muligt for kommunen at udbyde undervisning på kommunens
folkeskoler, der varetages af en lærer, som ikke har
gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, selvom
en af skolens eller kommunens allerede ansatte lærere med
fornøden undervisningskompetence (tidligere
linjefagskompetence) eller tilsvarende kvalifikationer i faget kan
undervise i faget. Baggrunden herfor er, at lærere fra
erhvervsskoler forventes qua sin baggrund at kunne bidrage positivt
til både folkeskoleelever og -læreres kendskab til
erhvervsuddannelserne, deres indhold samt den praksisfaglige
dimension i undervisningen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil.
2.4.4. Tilsynet med erhvervsskolernes undervisning af
elever fra folkeskolen
2.4.4.1. Gældende ret
Kravene til evaluering af undervisningen fremgår af den
gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1-6. Efter
folkeskolelovens § 13, stk. 1, skal eleverne og
forældrene, jf. § 54, regelmæssigt underrettes om
lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes
udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes
skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 2, skal
der løbende som led i undervisningen foretages evaluering af
elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af
kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til
kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10.
Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev
og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af
undervisningen, jf. § 18, og for underretning af
forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk.
1.
Det følger af den gældende folkeskolelovs §
13, stk. 3, at undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte
fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i
den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke
klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om
gennemførelse af test på særlige vilkår
for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages
for at aflægge test. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende
testene. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13,
stk. 4, at før en test tages i brug og ved udskiftning af
opgaver, som indgår i en test, kan undervisningsministeren
udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning
af testenes relevans og pålidelighed m.v.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 5, sker
bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er
omfattet af § 14, stk. 1, 2 og 5, ved hjælp af
karakterer (standpunktskarakterer), for elever på 8. og 9.
klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7.
klassetrin. Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af
grundskolens klassetrin. Det følger endvidere af
folkeskolelovens § 13, stk. 6, at der gives
standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og
9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart
før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens
faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan
beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af
fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først
gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers
påbegyndelse.
Kravene til lærerens tilrettelæggelse af
undervisningen følger af den gældende folkeskolelovs
§ 18. Det fremgår af folkeskolelovens § 18, stk. 1,
at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af
undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og
stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til folkeskolens
formål, mål for fag samt emner og varieres, så
den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs
§ 18, stk. 2, at det påhviler skolelederen at sikre, at
det undervisende personale, der er tilknyttet klassen,
planlægger og tilrettelægger undervisningen, så
alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og
trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Herudover fremgår det af folkeskolelovens § 18, stk.
3, at i de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal
undervisningens indhold desuden fastlægges således, at
kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.
2.4.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at kommunalbestyrelsen
bevarer ansvaret for undervisningen i folkeskolen og derfor skal
føre tilsyn med den undervisning, der leveres af
erhvervsskolerne.
Den nærmere tilrettelæggelse af tilsyn vil bl.a.
afhænge af, hvor undervisningen finder sted, hvilke elever,
der er omfattet, herunder om de kommer fra samme eller fra
forskellige skoler, og hvor omfattende samarbejdet er.
Der foreslås derfor en ordning, hvor den nærmere
tilrettelæggelse af tilsynet aftales som led i overenskomsten
mellem kommunalbestyrelsen og institutionen for erhvervsuddannelse.
Der vil dog være behov for at fastsætte nærmere
regler om, hvilke elementer der bør indgå i tilsynet,
og hvem der bør udføre det.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt
bemærkningerne hertil.
2.4.5. Styrket samarbejde mellem frie skoler og
erhvervsskoler
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.1.1. Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
bestemmelser om, at erhvervsskolerne kan påtage sig
undervisningsopgaver i grundskolen.
2.4.5.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler
m.v.
Efter § 1, stk. 1, i den gældende lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (friskoleloven) kan friskoler og private
grundskoler (frie grundskoler) inden for rammerne af denne lov og
lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med
skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen
i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør
inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på
skolerne.
Efter den gældende friskolelovs § 1, stk. 2, 1. pkt.,
giver frie grundskoler undervisning inden for
børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
Det følger af den gældende friskolelovs § 1 a,
stk. 1 og 2, at skolen fastsætter slutmål for de
fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles
i, og for folkeskolens obligatoriske emner, samt at skolen
udarbejder undervisningsplaner for de nævnte fagområder
og emner.
De frie skoler har således metodefrihed med hensyn til
undervisningen.
Efter den gældende friskolelovs § 1 a, stk. 3,
fastsætter skolen mål for undervisningen i dansk,
regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi
på bestemte tidspunkter i det samlede
undervisningsforløb (delmål). Efter bestemmelsens stk.
4 gælder de kompetencemål og færdigheds- og
vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for
undervisning i folkeskolen, i det omfang skolen ikke har fastsat
slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
Efter den gældende friskolelovs § 3 skal skolen
stille bl.a. specialundervisning, anden specialpædagogisk
bistand, supplerende undervisning eller anden faglig støtte
til rådighed for elever omfattet af folkeskolelovens §
3, stk. 2 og 3, og § 3 a.
Det følger af den gældende friskolelovs § 5,
stk. 1, 1. pkt., at frie grundskoler, der modtager tilskud i
henhold til denne lov, skal være selvejende
institutioner.
Det følger endvidere af den gældende friskolelovs
§ 5, stk. 6, at skolens bygninger skal ligge i geografisk
nærhed af hinanden. Skoler, der har fået godkendt et
andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt.,
kan dog give undervisning på dette sprog i filialer.
Det følger herudover af den gældende friskolelovs
§ 5, stk. 7, 1. pkt., at den overordnede ledelse af skolen
varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over
for undervisningsministeren. Visse personer kan ikke være
medlem af bestyrelsen, jf. den gældende friskolelovs §
5, stk. 8.
Efter den gældende friskolelovs § 7 skal løn-
og ansættelsesvilkår for ledere, lærere og
børnehaveklasseledere følge de af ministeren for
offentlig innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder
vedrørende pensionsforhold.
Staten yder tilskud til de frie grundskoler efter den
gældende friskolelovs kapitel 4.
Efter den gældende friskolelovs § 18, stk. 3, skal
aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, indgås
på vilkår, der ikke er ringere for skolen end
sædvanlige markedsvilkår, og skal søges
ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger
det. En skole, der vil lade hovedparten af skole- og
undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i
bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i
lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen indgår
endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt
orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast
til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.
Undervisningsministeren kan efter bestemmelsens stk. 4
fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i
særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal
indgås på andre vilkår end dem, der er
nævnt i stk. 3.
Det følger af den gældende friskolelovs § 33,
stk. 1, at bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset
fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6
bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, ikke gælder for
frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne
lov.
2.4.5.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Efter § 1, stk. 1, i den gældende lov om efterskoler
og frie fagskoler omfatter loven efterskoler og frie fagskoler, der
tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis
hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til
tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte
fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men
aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal
tilrettelægges ud fra deres selvvalgte
værdigrundlag.
Det følger af § 2, stk. 1, i den gældende lov
om efterskoler og frie fagskoler, at hvis skolen optager elever,
der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal
skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de
fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles
i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at hvis
skolen tilbyder undervisning for elever på 8. klassetrin,
fastsætter den for sådanne elever på 8.
klassetrin mål for undervisningen i geografi, biologi og
fysik/kemi (delmål). I det omfang skolen ikke har fastsat
slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, gælder de kompetencemål og
færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål),
der er fastsat for undervisning i folkeskolen, jf. bestemmelsens
stk. 3.
Efter §§ 3 og 3 a i den gældende lov om
efterskoler og frie fagskoler skal skolen stille bl.a.
specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand,
supplerende undervisning eller anden faglig støtte til
rådighed for elever omfattet af folkeskolelovens § 3,
stk. 2 og 3, og § 3 a.
Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i den
gældende lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skole
for at modtage statstilskud skal være en privat selvejende
institution, som er omfattet af § 1.
Det følger endvidere af § 6, stk. 1, nr. 5, i den
gældende lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolens
bygninger og arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk
nærhed af hinanden. Efter § 6 d, stk. 1, kan
undervisningsministeren dog uanset § 6, stk. 1, nr. 5,
godkende, at en efterskole kan anvende bygninger og arealer, som
ligger på en småø, jf. stk. 2, og i samme
kommune som efterskolen.
Efter § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., i den gældende lov
om efterskoler og frie fagskoler skal den overordnede ledelse af
skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for
undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for
skolekreds eller repræsentantskab. Visse personer kan ikke
være medlem af bestyrelsen, jf. den gældende
friskolelovs § 7, stk. 2.
Det følger af § 9 i den gældende lov om
efterskoler og frie fagskoler, at løn- og
ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og
lærere skal følge de af ministeren for offentlig
innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder
vedrørende pensionsforhold.
Efter § 10 i den gældende lov om efterskoler og frie
fagskoler skal aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal
indgås på vilkår, der ikke er ringere for
skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal
søges ændret, hvis udviklingen i
markedsvilkårene tilsiger det. Undervisningsministeren kan
efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om
huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme,
at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end
dem, der er nævnt i stk. 1.
Staten yder tilskud til de frie grundskoler efter kapitel 3 i
den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler.
2.4.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Spørgsmålet om de frie skolers adgang til at
indgå i samarbejder med erhvervsskolerne på samme
måde, som folkeskolerne gives mulighed for i lovforslagets
§ 2, nr. 2, er blevet rejst i flere af de modtagne
høringssvar til det lovudkast, der har været sendt i
høring. Der henvises til afsnit 2.4.1-2.4.4 ovenfor om et
styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler.
De frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler er som
udgangspunkt selvejende institutioner med en bestyrelse, der er
ansvarlig over for undervisningsministeren. Skolernes bygninger og
arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af
hinanden, og løn- og ansættelsesvilkår for
skolens ledelse og lærere m.v. skal følge de af
ministeren for offentlig innovation aftalte eller fastsatte
bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Med henblik på at skabe sikre rammer om grundlaget for de
frie skolers fremtidige samarbejder med lokale erhvervsskoler,
foreslås det, at der i både friskoleloven og i lov om
efterskoler og frie fagskoler tilføjes en bestemmelse om, at
skolerne kan indgå overenskomst med en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen
tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10.
Det bemærkes i denne forbindelse, at friskoleloven og lov
om efterskoler og frie fagskoler begge fastslår, at de frie
skoler, hvis de giver undervisning til elever, der er
undervisningspligtige efter folkeskoleloven, skal tilbyde disse
elever en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Der henvises til §
1, stk. 2, 1. pkt., i friskoleloven og § 2, stk. 1, i lov om
efterskoler og frie fagskoler. De frie skoler har metodefrihed med
hensyn til undervisningen. Det betyder, at de frie skoler ikke har
pligt til at følge opdelingen i folkeskolens fagrække,
men de frie skolers undervisning skal stå mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, og forberede eleverne
til folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver. Det vil således ikke
være muligt at afgrænse mulighederne for forpligtende
samarbejder mellem frie skoler og erhvervsskoler med samme ordlyd,
som det er sket for folkeskolen, hvor der er taget udgangspunkt i
folkeskolens fagrække.
Det foreslås samtidig, at der tilføjes en
bestemmelse om, at institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse,
kan indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge
og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og §§
8 og 9 samt bemærkningerne hertil.
2.5. Et
stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse
2.5.1. Sammenhængende introduktion til valg af
ungdomsuddannelse
2.5.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og erhvervsvejledningen var inden 2003 kendetegnet
ved, at hvert uddannelsesområde havde sin egen
vejledningsordning, der som hovedregel var fysisk placeret på
den enkelte uddannelsesinstitution. Med vejledningsreformen og
-loven i 2003 var formålet at etablere vejledning ud fra et
helhedssyn. Vejledningen, det vil sige overgangsvejledningen,
skulle herefter være sammenhængende og
institutionsuafhængig, og ikke mindst blev et
væsentligt formål med vejledningen, at den blev
tilpasset den gruppe af unge, som havde størst
vejledningsbehov.
Disse formål gælder tilsvarende i dag. Det har
desuden siden vejledningsreformen været et sigte med
uddannelses- og erhvervsvejledningen, at den skal bidrage til en
målsætning om friere valg af uddannelse og erhverv og
til opfyldelse af krav om åbenhed og gennemsigtighed i
uddannelserne. Samtidig indgår der et
beskæftigelsesmæssigt sigte i vejledningsindsatsen.
Det er fastsat i vejledningsloven - som fra den 1. august 2019
som følge af ændringslov nr. 746 af 8. juni 2018 om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats
for unge under 25 år) ændrer titel til lov om kommunal
indsats for unge under 25 år - at vejledningen i særlig
grad målrettes unge, som uden en særlig
vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at
vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse
eller vælge erhverv. Vejledningen skal inddrage såvel
den enkeltes interesser og personlige forudsætninger,
herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og
beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for
uddannet arbejdskraft og selvstændigt erhvervsdrivende.
Vejledningen skal endvidere bidrage til, at frafald fra og
omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den
enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med
størst muligt fagligt og personligt udbytte, ligesom
vejledningen skal gives sådan, at der for den enkelte sikres
sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.
Derudover skal vejledningen bidrage til, at den enkelte selv kan
søge og anvende informationer, herunder it-baserede
informations- og vejledningstilbud, om uddannelse,
uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.
Vejledningen skal efter loven være uafhængig af
sektor- og institutionsinteresser og skal varetages af personer,
der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er
godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et
tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. I
bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv er der fastsat nærmere
uddannelseskrav til vejlederne.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for vejledningen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for
vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder,
metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og
dokumentation af sådan måling. Indtil den 1. august
2019 er vejledningen blevet varetaget i det fælleskommunale
Ungdommens Uddannelsesvejledning, mens det fra og med den 1. august
2019 er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om et lokalt
Ungdommens Uddannelsesvejlednings-center skal nedlægges eller
opretholdes. Den opgaveportefølje, som Ungdommens
Uddannelsesvejledning indtil den 1. august 2019 varetager,
videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme, som
bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere en
samlet tværgående ungeindsats, hvor ansvaret for den
unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt
forankret. Kommunerne kan i øvrigt vælge at
videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som hidtil, men
det skal være inden for rammerne af den samlede kommunale
ungeindsats. Det er således op til kommunerne selv at
afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller
nedlægge et lokalt center for Ungdommens
Uddannelsesvejledning (UU-center).
Grundskoleeleverne og elever i 10. klasse vejledes på
deres skoler, men hvor vejledningen i dag sker under ledelse af
Ungdommens Uddannelsesvejledning, er det fra den 1. august 2019
kommunalbestyrelsen, som varetager vejledningen, dog med
særlige valgmuligheder på de frie skoler. Den kommunale
opgavevaretagelse skal ske i et samarbejde med skolens ledelse.
Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for
vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter. Vejledningen
skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever,
der følger folkeskolens 10. klasse. Der skal endvidere gives
vejledning til unge under 25 år med bopæl eller
længerevarende ophold i kommunen, som hverken er i
fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har
fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående
uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse.
Vejledningen skal tilbydes gennem en opsøgende og
opfølgende indsats i forhold til de unge, der skønnes
at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i
forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre,
socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger
sig med unge. Andre unge under 25 år skal have vejledning,
hvis de henvender sig herom. Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til unge
under 30 år, der har fået et
uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Vejledning tilrettelægges efter vejledningslovens § 5
som et sammenhængende forløb, som bl.a. sikrer, at den
unge forberedes på valg af ungdomsuddannelse.
Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens
indehaver og den unge. Vejledningen omfatter gruppevejledning og
individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske
problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på
at begynde på en uddannelse eller komme i
beskæftigelse. For unge, som er ikkeuddannelsesparate, skal
folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den 1. august
2019 kommunalbestyrelsen), sørge for, at der
tilrettelægges en særlig målrettet og
differentieret indsats.
I bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv er der fastsat
nærmere regler om målgrupper og om indholdet i
vejledningen. Det er i bekendtgørelsen bl.a. fastsat, at
vejledningen skal tilbydes unge, der er i risiko for at afbryde et
skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders
varighed. Hvis den unge anmoder om et uddannelsestilbud for unge
med særlige behov, sørger kommunalbestyrelsen for at
tilvejebringe det nødvendige grundlag for
kommunalbestyrelsens beslutning herom. Vejledningen skal tilbydes
løbende, indtil den unge er fyldt 25 år eller er
kommet i en ordinær uddannelse eller følger en
uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse.
2.5.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I den politiske aftale er der peget på, at der er behov
for en retningsgivende ramme for indsatser i forhold til valg af
ungdomsuddannelse i udskolingen (benævnt et nationalt
program), som skal bidrage til, at eleverne udfordres i deres valg
af ungdomsuddannelse, og at alle elever i grundskolen
præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret
indsats, hvor undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og
vejledning kobles tæt sammen. I sammenhæng hermed er
det aftalt, at den gældende formålsbestemmelse i
vejledningsloven justeres, så det tydeliggøres, at
vejledningen tillige skal sikre en tydelig afklaring og
forventningsafstemning holdt op imod en realistisk forståelse
hos eleven af muligheder og forudsætninger på
arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Lovforslaget ændrer ikke på de overordnede
formål for vejledningen om valg af uddannelse og erhverv. Det
er fortsat afgørende, at vejledningen er
sektoruafhængig og sammenhængende, og at vejledningen
sikrer åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne og frit
valg på uddannelsesområdet. Det forhold, som
fremgår af loven fra 2003, om, at det skal sikres, at den
enkelte unge bibringes et tilstrækkeligt grundlag for at
træffe realistiske beslutninger om valg af uddannelse og
erhverv, som udfordrer den unges potentialer, indgår
således ikke med mindre vægt i dag. Tværtimod
foreslås dette forhold tydeliggjort med forslaget om
indsættelse af et nyt stykke i bestemmelserne om
vejledningens mål.
Lovforslaget vil således indebære, at det som nyt i
vejledningslovens målbestemmelser foreslås fastsat, at
vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en
realistisk forståelse af muligheder og forudsætninger i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Forslaget vil ikke
berøre de gældende formål for vejledningen, der
vil blive videreført uændret samtidig med, at der vil
ske en udvidelse af formålet med vejledningen, idet det
foreslås, at vejledningen tillige skal sikre, at eleven
opnår en realistisk forståelse af muligheder og
forudsætninger i uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet.
Hensigten med udvidelsen af formålsbestemmelsen er, at der
i vejledningen lægges større vægt på
vejledningens rolle i forhold til at åbne den enkelte elevs
øjne for samtlige uddannelsesmuligheder efter grundskolen.
Mange unge træffer i dag omvalg og gennemfører mere
end én ungdomsuddannelse. Ikke mindst har mange elever i en
erhvervsuddannelses grundforløb tidligere fuldført en
gymnasial uddannelse. Ved i vejledningen, herunder gennem
undervisningsbaserede vejledningsaktiviteter i 8. og 9. klasse, at
rette større opmærksomhed på, hvilke
forudsætninger der kræves, og hvilke krav der stilles i
henholdsvis uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, er det
hensigten at få flere unge til at reflektere mere over valget
af ungdomsuddannelse og de muligheder, der heraf følger for
den enkelte. Forslaget vil derfor forventeligt indebære, at
de unge i udskolingen i højere grad vil kunne få
indblik i hele paletten af uddannelser og uddannelsesområder,
og at den enkelte unge derfor vil blive udfordret i forhold til de
forestillinger, som vedkommende har, og i forhold til den unges
baggrund og umiddelbare ønsker.
Det vil med den foreslåede udvidelse af
formålsbestemmelsen fortsat være væsentligt, at
valget af uddannelse sker med udgangspunkt i den unges egne
ønsker og behov. Formålet er således ikke at
lede den unge mod en bestemt uddannelse eller en bestemt
uddannelsesretning. Formålet er derimod at gøre den
unge klogere på egne styrker og at give et bredere perspektiv
på valget, sådan at den unge kan træffe sit valg
på et oplyst grundlag. Det er tillige et sigte at øge
de unges kendskab til, hvilke muligheder for videreuddannelse ikke
mindst erhvervsuddannelserne giver.
Med den øgede opmærksomhed på
erhvervsuddannelserne, herunder ikke mindst i sammenhæng med
øget praksisfaglighed i folkeskolen, forventes elevernes
grundlag for at træffe valg om ungdomsuddannelse at blive
bredere og mere overensstemmende med de faktiske uddannelses- og
erhvervsmuligheder i Danmark.
Forslaget om udvidelse af formålsbestemmelsen skal ses i
sammenhæng med forslaget om, at kommunerne forpligtes til at
udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen om
elevernes valg af ungdomsuddannelse. Den foreslåede plan er
til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse, idet der samlet set
skønnes at være behov for bedre koordination og
større sammenhæng i de aktiviteter, der skal
føre frem mod valget af ungdomsuddannelse.
Forslaget har til hensigt at skabe et stærkere fundament
for valg af ungdomsuddannelse. Planen skal efter forslaget
være sammenhængende med sigte på, at alle elever
og forældre, uanset hvor i landet de bor, skal mødes
af en kvalificeret og brugbar plan for udskolingsaktiviteterne, som
skal lede frem mod, at skolerne vil kunne udmønte skole- og
vejledningsindsatserne systematisk, koordineret og struktureret.
Den foreslåede plan for tilrettelæggelse af
vejledningen skal afspejle, at målene for lovens
formålsbestemmelse for vejledningen opfyldes, herunder at
vejledningen sikrer, at eleven opnår en realistisk
forståelse af muligheder, forudsætninger og krav i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Forslaget sigter mod at skabe en systematisk tilgang til
uddannelsesvalget og skal ses som et led i en samlet
retningsgivende strategi for indsatser relateret til valg af
ungdomsuddannelse i udskolingen (nationalt program), hvor den
systematiske tilgang til uddannelsesvalget er et centralt
delelement. Det overordnede mål er at udfordre eleverne i
deres valg af ungdomsuddannelse, sådan at de kan træffe
uddannelsesvalget på det bedst mulige, oplyste grundlag.
Dette tænkes at skulle ske gennem indsigt i hele spektret af
ungdomsuddannelser, kendskab til mulighederne på
arbejdsmarkedet samt ved refleksion over egne evner og interesser
for derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mellem
egne forestillinger og de faktiske krav på
ungdomsuddannelserne. Det er således et hovedformål at
bidrage til at sikre, at alle elever i grundskolen
præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret
indsats. Som led heri og som en del af vejledningsindsatsen i
udskolingen forpligtes kommunalbestyrelsen efter forslaget til at
udarbejde en sammenhængende plan, som kan understøtte
eleverne i kommunens 8. og 9. klasser i deres afklaring af
uddannelsesvalg. Denne plan med indsatser i udskolingen, som
kommunalbestyrelsen foreslås at udarbejde, forventes at blive
krumtappen i den systematiske tilgang til uddannelsesvalget og er
en nyskabelse i forhold til den nuværende praksis.
Det forventes, at den systematiske tilgang til uddannelsesvalget
vil medvirke til at skabe et stærkere fundament for valget
blandt eleverne, og at de processer, der leder frem mod
uddannelsesvalget, vil få en tydelig sammenhæng med
dagligdagen i skolens undervisning.
Forslaget om kommunalbestyrelsens sammenhængende plan for
tilrettelæggelse af vejledningen ændrer ikke på
gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter
lokale mål og rammer for vejledningen. Den plan, som
kommunalbestyrelsen efter forslaget skal udarbejde om
tilrettelæggelsen af den systematiske tilgang til
uddannelsesvalget, indgår som en del af de overordnede lokale
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fortsat skal
fastsætte. Det er hensigten, at den sammenhængende plan
skal sikre, at alle elever, uanset i hvilken kommune de bor, vil
blive omfattet af en samlet og struktureret indsats, der
understøtter og kvalificerer de unges valg af
ungdomsuddannelse. Planen er således et redskab for kommunens
samlede udskolingsaktiviteter i relation til uddannelsesvalget og
ikke en ny plan for den enkelte unge.
Det vil efter forslaget skulle fremgå af
kommunalbestyrelsens plan, at vejlednings- og skoleindsatsen skal
ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge. Dette svarer til
den gældende bestemmelse om samarbejdsforpligtelse, hvorved
det sikres, at tilrettelæggelsen tager højde for
ungdomsuddannelsesinstitutionernes muligheder og for elevers og
forældres ønsker og behov.
Den foreslåede systematiske plan skal sikre tydelighed og
gennemsigtighed for både elever og forældre, hvorved
kommunikationen til elever og forældre om den samlede
indsats, der iværksættes, kan bidrage til at give
elever og forældre større indsigt i og
forståelse af de uddannelses- og erhvervsmuligheder, der
findes efter folkeskolen. Det forventes, at synliggørelse af
planen over for forældrene kan øge kendskabet til de
mange uddannelsesmuligheder, som eleverne har, samtidig med at
elevernes refleksionsevne forventes at kunne blive højnet
via inddragelse i den foreslåede plan. Samtale- og
refleksionsgrundlaget mellem undervisere, elever og forældre
forventes således at kunne blive styrket i og med, at den
foreslåede plan bl.a. vil skulle sikre tydelighed og
gennemsigtighed i forhold til de udskolingsaktiviteter relateret
til vejledning og afklaring, som forventes gennemført.
Efter forslaget skal det fremgå af den foreslåede
plan, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes
sammen og integreres i undervisningens fag og emner.
Undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og vejledning skal
således efter forslaget kobles tæt sammen, sådan
at vejledningsaktiviteterne ikke kommer til at indgå som et
isoleret element i forhold til den øvrige undervisning.
Sammentænkningen af undervisnings- og
vejledningsmæssige aktiviteter skal medvirke til at sikre, at
eleverne får indsigt i og bevidstgøres om de krav og
discipliner, de senere vil møde i en ungdomsuddannelse samt
de jobmuligheder, der er på arbejdsmarkedet. En sådan
tilgang forventes at kunne give et godt afsæt for, at
eleverne vælger uddannelse på et realistisk og oplyst
grundlag.
Forslaget vil medføre, at underviserne i udskolingens 8.
og 9. klasse vil komme til at spille en mere aktiv rolle i
forbindelse med elevernes uddannelsesvalg, bl.a. ved at bidrage til
at give en bredere horisont i form af øget viden om de
enkelte ungdomsuddannelser samt viden om muligheder og
kompetencekrav på arbejdsmarkedet.
Underviserne skal således bidrage til at sikre, at den
daglige undervisning indeholder muligheder for, at eleverne
systematisk reflekterer over deres valg af ungdomsuddannelse og
bibringes indsigt i, hvilke uddannelsesmuligheder der følger
efter grundskolen, herunder hvilket fagligt niveau disse
kræver. På den baggrund forventes det, at elevernes
mulighed for at træffe et kvalificeret og realistisk valg af
ungdomsuddannelse øges.
Undervisernes arbejde og de indsatser, som de forestår,
skal tage udgangspunkt i den sammenhængende plan af indsatser
i udskolingen, som kommunalbestyrelsen med forslaget forpligtes til
at udarbejde.
Det er hensigten, at underviserne tilbydes kompetenceudvikling,
som bl.a. skal sikre, at de får en stærkere viden om
erhvervsuddannelserne og de muligheder, valget af en
ungdomsuddannelse giver. Endvidere skal kompetenceudviklingen
styrke undervisningskompetencerne i forhold til varetagelse af
undervisningen i emnet Uddannelse og job. Endelig er det hensigten,
, at underviserne skal gøres fortrolige med at arbejde med
en systematisk tilgang til uddannelsesvalget. Underviserne er
således tiltænkt en mere fremtrædende rolle i
forhold til de processer og forløb, der går forud for
elevernes valg af ungdomsuddannelse. Gennem de
undervisningsbaserede aktiviteter er det hensigten at bringe
spørgsmål om uddannelse, job og arbejdsmarked mere
aktivt ind i klasselokalet som udgangspunkt for dialog mellem
undervisere og elever om de muligheder, der er efter
grundskolen.
De undervisningsbaserede aktiviteter og den systematiske tilgang
til uddannelsesvalget forventes samlet set at kunne øge
fokus på at styrke elevernes vidensgrundlag om især
erhvervsuddannelserne og de muligheder, som disse uddannelser
giver.
Planen, som kommunalbestyrelsen foreslås at skulle
udarbejde, skal medvirke til at sikre koordination og
sammenhæng i de aktiviteter, der har at gøre med
vejledning og afklaring relateret til valg af ungdomsuddannelse,
således at alle elever oplever, at skolerne tilbyder et
struktureret udskolingsforløb, der naturligt leder den
enkelte frem mod et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.
Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen således skulle
sikre, at alle aktiviteter orienteret mod uddannelses- og
erhvervsvalg og erhvervskendskab kædes sammen og integreres i
undervisningen og danner en rød tråd gennem 8. og 9.
klasse.
Som led i etableringen af en systematisk tilgang til
uddannelsesvalget for elever i 8. og 9. klasse vil der foruden den
foreslåede sammenhængende plan blive udviklet
materialer, som har til formål at give eleverne en klar
forståelse af og indsigt i, hvad der møder dem i
udvalgte fag i ungdomsuddannelserne. Dette materiale forventes at
blive udviklet af et fagligt panel, som det er hensigten, at
Undervisningsministeriet vil nedsætte. Sigtet er, at
materialet stilles til rådighed for kommunerne med henblik
på kommunernes frivillige anvendelse.
Materialet vil for eksempel kunne have fokus på de
matematikfaglige kompetencekrav eller kompetencekrav i andre fag i
ungdomsuddannelserne og vil kunne bidrage til, at eleverne
får et indblik i kravene med sigte på, at eleverne
opnår et styrket grundlag for at træffe et realistisk
og oplyst valg af ungdomsuddannelse.
Det er endvidere hensigten at udvikle materiale, der har til
formål at understøtte elevernes selvrefleksion i
tilknytning til uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9.
klasse. Sådanne selvrefleksionsværktøjer vil i
lighed med de øvrige materialer og værktøjer
blive udviklet af det faglige panel, som forventes at blive nedsat,
til kommunernes frivillige anvendelse.
Det er hensigten i bekendtgørelse at fastsætte
nærmere rammer for de vejlednings- og
undervisningsaktiviteter, som kommunerne efter forslaget skal
udarbejde en plan for gennemførelsen af. Det forventes
fastsat i bekendtgørelse, at undervisnings- og
vejledningsaktiviteterne vil skulle omfatte indsatser, som allerede
finder sted efter gældende lovgivning samt andre aktiviteter,
som kommunalbestyrelsen kan initiere. Det er således
hensigten, at der vil blive tale om en blanding af på den ene
side allerede eksisterende aktiviteter, som der er fastsat
bestemmelser om i lovgivningen, og på den anden side
kommunale indsatser, der integreres i undervisningen.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, 8, 9 10 og 12,
og bemærkningerne hertil.
2.5.2. Uddannelsesparathedsvurdering
2.5.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse,
beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev det
fastsat, at ikke blot ansøgere til de gymnasiale uddannelser
skulle vurderes i forhold til uddannelsesparathed, idet
ansøgere til samtlige ungdomsuddannelser blev omfattet af
loven.
Siden da har kommunalbestyrelsen via skolen og Ungdommens
Uddannelsesvejledning skullet vurdere, om den unge besidder de
nødvendige faglige, personlige og sociale
forudsætninger for at kunne gennemføre en
erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Med lov nr. 143
af 28. februar 2018 om ændring af lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering) blev
vurdering af de faglige, personlige og sociale kompetencer
suppleret med en tværgående vurdering af elevens
praksisfaglige kompetencer.
Uddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage en vurdering
af, om en elev kan optages, hvis forældrene på trods
kommunalbestyrelsens vurdering om at eleven er
ikkeuddannelsesparat, fastholder, at den unge skal søge
optagelse på en given uddannelse.
Hvis der er enighed blandt parterne om, at den unge ikke er
uddannelsesparat, aftales det, hvilke alternative foranstaltninger
der skal sættes i værk for den unge, herunder
målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse.
Hvis det er Ungdommens Uddannelsesvejlednings - fra den 1.
august 2019 kommunalbestyrelsens - vurdering, at eleven ikke er
uddannelsesparat, og eleven og dennes forældre er uenige i
denne vurdering, foretager en institution, der udbyder den
pågældende ungdomsuddannelse, på anmodning en
fornyet vurdering. Fornyet vurdering foretages dog ikke i forhold
til den 2-årige hf-uddannelse, jf. vejledningslovens § 2
g, stk. 9.
Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse. For
elever, som vurderes ikkeuddannelsesparate i 8. klasse, skal der
iværksættes en målrettet indsats for, at eleven
så vidt muligt kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9.
klasse. Der er tale om såvel en skole- som en
vejledningsindsats, hvor skolens leder har ansvar for at
iværksætte skoleindsatsen, mens kommunalbestyrelsen har
ansvaret for vejledningsindsatsen. Skoleindsatsen sker inden for
det almindelige arbejde med opfølgning på det faglige
udbytte af undervisningen, herunder udvikling af elevens alsidige
færdigheder og sociale og personlige kompetencer. Skolen er
forpligtet til at vurdere, hvilken indsats der skal til i den
sidste del af skoleforløbet i 8. og 9. klasse for elever,
der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.
Der sker alene en fornyet vurdering af elevens
uddannelsesparathed i 9. klasse, hvis eleven er vurderet
ikkeuddannelsesparat i 8. klasse, hvis det faglige niveau er
faldet, eller hvis de sociale og personlige forudsætninger
har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der
foretages endvidere en ny vurdering, hvis eleven søger en
anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering
foretages, hvis eleven søger optagelse til en
ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse,
eller hvis eleven ønsker at gå i 10. klasse. Der er
således tale om en status, så der om nødvendigt
kan iværksættes en indsats i 10. klasse for at
understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved
afslutningen af 10. klasse.
For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse,
foretages altid en ny vurdering i 9. klasse, medmindre eleven
forlader skolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse. Denne
gruppe af elever vil blandt andet kunne målgruppevurderes til
forberedende grunduddannelse. Under alle omstændigheder vil
det skulle fastsættes i elevens uddannelsesplan, hvilke
mål der er for elevens fortsatte uddannelse eller
beskæftigelse.
For den gruppe af elever, som ikke umiddelbart bliver vurderet
uddannelsesparate i 8. klasse, skal såvel skole som vejledere
efter gældende ret systematisk og tidligt identificere dem,
der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige
indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse
for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate
ved grundskolens afslutning. Disse indsatser skal følges op
i 9. klasse for at understøtte, at eleverne kan blive
uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Efter gældende
bestemmelser følges indsatserne i 9. klasse op med bl.a.
brobygning. I skoleåret 2017-18 blev 32 procent af eleverne
ifølge opgørelse foretaget af Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA) umiddelbart vurderet
ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.
2.5.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Af den politiske aftale fremgår det, at de tre kategorier
af ungdomsuddannelser skal ligestilles i forhold til, at alle
elever i grundskolen skal uddannelsesparathedsvurderes til
både de 3-årige gymnasiale uddannelser, den
2-årige hf-uddannelse og erhvervsuddannelserne, uanset
hvilken kategori af ungdomsuddannelse den unge har ønsket
optagelse i.
Det foreslås, at eleverne i grundskolen fremover vil
skulle uddannelsesparathedsvurderes til de 3-årige gymnasiale
uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af
erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier eleven
søger optagelse på.
Hensigten med forslaget er at ligestille de tre kategorier af
ungdomsuddannelser i forhold til, hvad der skal vurderes til. Det
er hensigten, at efter vurderingen af elevens uddannelsesparathed
til hver af de tre kategorier af ungdomsuddannelser, vil eleven
skulle gives den samlede vurdering. Det påtænkes, at
der i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering,
uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse vil
skulle foretages en række justeringer i de gældende
regler om proceduren for uddannelsesparathedsvurderingen, herunder
om at resultatet af uddannelsesparathedsvurderingen til alle tre
kategorier af ungdomsuddannelser skal gives til eleven på
samme tidspunkt samt at elevens angivelse af
uddannelsesønske vil ske på baggrund af den
forudgående uddannelsesparathedsvurdering. Dette er en
ændring i forhold til den gældende procedure, idet
elevers uddannelsesparathed i dag vurderes i forhold til den
uddannelse, som den unge har tilkendegivet interesse for.
Det forventes, at forslaget om, at alle skal
uddannelsesparathedsvurderes til alle kategorier af
ungdomsuddannelser, vil bidrage til at skabe en større
opmærksomhed på de muligheder, der ligger i at
påbegynde en erhvervsuddannelse. Elever, som hidtil har set
de gymnasiale uddannelser som den eneste mulige vej, vil med
forslaget få et bredere perspektiv på, hvilke veje der
kan følges efter grundskolen.
Forslaget om at vurdere parathed til alle tre kategorier af
ungdomsuddannelser ændrer ikke på gældende ret,
hvorefter elever, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, skal have
en særlig skole- og vejledningsindsats, og at denne indsats
skal målrettes elevens ønskede uddannelse.
Der foreslås ikke at foretage ændringer af de
karakterkrav, eleverne skal opfylde for at blive vurderet
uddannelsesparat til hver af de tre kategorier af
ungdomsuddannelser. Karakterkravet for i 8. klasse at være
uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse eller den 2-årige
hf-uddannelse er således fortsat 4,0 i gennemsnit af alle de
afsluttende standpunktskarakter, mens karakterkravet for at
være uddannelsesparat til en af de 3-årige gymnasiale
uddannelser i både 8., 9. og 10. klasse som hidtil vil
være 5,0. Med forslaget ændres der endvidere ikke i
kravene om de sociale, personlige og praksisfaglige
forudsætninger.
Forslaget ændrer derudover ikke på de gældende
regler om vejledning og uddannelsesparathedsvurdering på de
frie grundskoler.
På baggrund heraf er det hensigten at nedsætte en
ekspertgruppe, som skal se på en fremtidig model for
uddannelsesparathedsvurdering. Ekspertgruppen vil skulle komme med
vurderinger og anbefalinger til, hvordan
uddannelsesparathedsvurderingen skal understøtte elevens
progression og en realistisk forventningsafstemning i forhold til
uddannelsesvalg og elevens ønsker, ligesom
uddannelsesparathedsvurderingen skal kunne bidrage til at vejlede i
forhold til de enkelte uddannelsers faktiske faglige niveau. Der
sigtes mod en model, som sikrer, at alle elever ved udgangen af 9.
klasse har en plan med konkrete mål for en ungdomsuddannelse,
forberedende grunduddannelse eller andet.
Det er endvidere hensigten, at ekspertgruppen skal vurdere,
hvordan den fremtidige helhedsvurdering i
uddannelsesparathedsvurderingen skal indrettes, ligesom der skal
overvejes en model for, hvordan og i hvilket omfang arbejdet med
uddannelsesparathedsvurderingen og en ny forenklet elevplan kan
sammensættes i ét redskab. Endelig skal
ekspertgruppens arbejde og anbefalinger, med henblik på at
sikre en sammenhængende løsning, i videst muligt
omfang sammentænkes og koordineres med anbefalinger fra en
fremtidig rådgivningsgruppe, som Undervisningsministeriet
nedsætter, som skal komme med anbefalinger til en forenklet
elevplan, herunder anbefalinger i forhold til at de eksisterende
planer i udskolingen så vidt muligt integreres.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-7, og
bemærkningerne hertil.
2.5.3. Kommunernes ansvar for søgningen til
ungdomsuddannelserne
2.5.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen fastlægger efter gældende ret,
og som nævnt under afsnit 2.5.1.2., lokale mål og
rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og
-metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling
og dokumentation af sådan måling. Kommunerne har efter
gældende ret imidlertid ikke en forpligtelse til at udarbejde
måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.
2.5.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kommunerne skal have et større ansvar for
søgningen til ungdomsuddannelserne, og kommunerne skal
derfor forpligtes til at udarbejde måltal for
søgningen til disse med henblik på at
understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge
søgningen til erhvervsuddannelserne.
Forslaget, hvorefter kommunalbestyrelsen én gang
årligt skal fastsætte måltal for søgningen
til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever, er
således nyt. Forslaget vil indebære en ny opgave for
kommunerne, hvorefter det er en landsdækkende
målsætning, at flere unge efter grundskolen
påbegynder en erhvervsuddannelse.
Forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte
måltal, har til hensigt at understøtte, at kommunerne
aktivt arbejder for at øge søgningen til
erhvervsuddannelserne i forlængelse af 9. og 10. klasse, det
vil sige i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det
er hensigten, at måltallet og søgetallet til
ungdomsuddannelserne skal omfatte alle 9. og 10. klasseelever, som
har bopæl og er cpr-registrerede i kommunen. Denne
opgørelsesmodel svarer til den hidtil anvendte og vil
indebære, at alle skoleformer medtages.
Det foreslås, at måltallene fordeles på
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Der lægges med
forslaget ikke op til, at kommunalbestyrelsen i sine måltal
skal sondre mellem de 3-årige gymnasiale uddanner og den
2-årige hf-uddannelse, idet formålet med forslaget
primært er at øge opmærksomheden på
søgningen til erhvervsuddannelserne. Søgningen til
ungdomsuddannelserne er forskellig fra kommune til kommune. Af
betydning for elevernes valg er blandt andet socioøkonomiske
forhold i kommunen, om der er tale om by- eller landkommuner samt
antallet af erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og gymnasiale
uddannelsesinstitutioner i kommunen. I nogle kommuner søger
under 5 procent af en årgang ind på en
erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens tallet i andre
kommuner er knapt 40 procent.
Det foreslås endvidere, at hvis kommunens lokale
søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent,
skal kommunen udarbejde en handlingsplan for, hvilke initiativer
der skal iværksættes for at øge søgningen
til erhvervsuddannelserne. For kommuner, som har et søgetal,
der ligger over 10 procent, vil der ikke blive stillet krav om
udarbejdelse af en handlingsplan. Hensigten med forslaget er at
få kommuner med lav søgning til erhvervsuddannelserne
til i højere grad at leve op til den landsdækkende
målsætning om øget søgning til
erhvervsuddannelserne. Det formodes, at socioøkonomiske
forhold m.v. fortsat vil have betydning for elevernes valg af
ungdomsuddannelse, men sammenholdt med lovforslagets øvrige
forslag, herunder den øgede opmærksomhed på
erhvervsuddannelserne i udskolingen, er det forventningen, at
forslaget vil medvirke til at øge søgningen til
erhvervsuddannelserne i blandt andet de kommuner, hvor valget af en
erhvervsuddannelse i dag generelt opleves som utraditionelt.
Der henvises til § 3, nr. 2 og 8, og til
bemærkningerne hertil.
2.6. Professionalisering af
institutionsbestyrelser
2.6.1. Relevant erhvervserfaring
2.6.1.1. Gældende ret
Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse fremgår det, at bestyrelsens medlemmer tilsammen
skal bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med
deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i
arbejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme bestemmelses
stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende medlemmer
udpeges i deres personlige egenskab, og at de tilsammen skal have
erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber.
2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af den politiske
aftale, at flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at
tiltrække personer med de rette kompetencer til at
indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne. Og
når de nødvendige kompetencer ikke er til stede i
bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives
optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets
behov. Samtidig ses et behov for at fremhæve det ansvar, som
bestyrelserne skal leve op til.
Det fremgår af aftalen, at
aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes generelle
vejledende kompetenceprofiler for medlemmer af bestyrelserne, som
afspejler institutionernes uddannelsesmæssige kompleksitet og
økonomi. De eksisterende kompetenceprofiler skærpes
således, at bestyrelsesmedlemmer blandt andet udpeges med
udgangspunkt i opdateret og relevant erhvervserfaring i forhold til
institutionernes virkefelt.
På baggrund heraf
foreslås det, at kompetencebeskrivelsen for bestyrelsen i de
respektive institutionslove skærpes i form af en
tilføjelse af relevant erhvervserfaring i forhold til
institutionens virkefelt.
Den efterfølgende politiske
dialog og indkomne høringssvar har givet anledning til
overvejelser i forhold til, hvad der menes med institutionens
virkefelt. Det er i den forbindelse Undervisningsministeriets
opfattelse, at der med institutionens virkefelt menes
områder, inden for hvilke institutionen agerer, dvs. inden
for institutionens formålsbestemte område.
Baggrunden for forslaget er
ønsket om en yderligere professionalisering af bestyrelserne
på institutionerne, herunder at fremhæve det ansvar som
bestyrelserne skal leve op til.
Det bemærkes i øvrigt,
at Undervisningsministeriet udover ovenstående i tråd
med den politiske aftales punkt herom vil udarbejde generelle
vejledende kompetenceprofiler for medlemmer af bestyrelserne, som
afspejler institutionernes uddannelsesmæssige kompleksitet og
økonomi. De vejledende kompetenceprofiler vil blive
drøftet med leder- og bestyrelsesforeninger på det
erhvervsrettede uddannelsesområde under
undervisningsministerens ressort og med arbejdsmarkedets
parter.
Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.
2.6.2. Bestyrelsesuddannelse
2.6.2.1. Gældende ret
Af § 5, stk. 3, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at
bestyrelsens medlemmer tilsammen skal bidrage til at fremme
institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige
indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Af samme bestemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de
udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at
de tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Der er ikke i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse bestemmelser om krav til
bestyrelsesuddannelse.
2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske
aftale, at flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at
tiltrække personer med de rette kompetencer til at
indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne. Og
når de nødvendige kompetencer ikke er til stede i
bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives
optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets
behov. Samtidig ses et behov for at fremhæve det ansvar, som
bestyrelserne skal leve op til.
Det fremgår af aftalen, at
aftaleparterne derfor er enige om, at indføre krav om
gennemførsel af kort bestyrelsesuddannelse for nye
bestyrelsesmedlemmer på erhvervsuddannelsesinstitutioner,
såfremt de ikke har tilsvarende formelle eller uformelle
kompetencer andetsteds fra.
På baggrund heraf
foreslås det, at udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal
have gennemført en bestyrelsesuddannelse eller have
forpligtet sig hertil eller på anden måde have
opnået tilsvarende kompetencer, som bestyrelsesopgaven
forudsætter. Bestyrelsesuddannelse skal være
gennemført inden for de første 12 måneder af
funktionsperioden. Bestyrelsen giver medarbejder- og
elevrepræsentanter mulighed for at gennemføre en
bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder udgifterne til den
bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et bestyrelsesmedlem
deltager i under sin funktionsperiode. Det foreslås endelig,
at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
regler om kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen.
Undervisningsministeriet har
overvejet rammesætningen for kravet om bestyrelsesuddannelse,
herunder bl.a. i forhold til fastsættelse af tidsfrist for,
hvornår bestyrelsesuddannelsen vil skulle være
gennemført, etablere rammen for medarbejder- og
elevrepræsentanters mulighed for at gennemføre en
bestyrelsesuddannelse og fastslå, at institutionen afholder
udgifterne til bestyrelsesuddannelsen. Undervisningsministeriet har
i den forbindelse fundet behov for, at der etableres en
bemyndigelse til undervisningsministeren med henblik på, at
denne kan fastsætte regler om kompetencebeskrivelser for
bestyrelsesuddannelsen.
Baggrunden for forslaget er
ønsket om en yderligere professionalisering af bestyrelserne
på institutionerne, herunder at sikre, at de
nødvendige kompetencer er til stede i bestyrelserne.
Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.
2.6.3. Analyse
2.6.3.1. Gældende ret
Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
bestemmelser om iværksættelse og gennemførelse
af en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde.
2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af den politiske
aftale, at flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at
tiltrække personer med de rette kompetencer til at
indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne. Og
når de nødvendige kompetencer ikke er til stede i
bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives
optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets
behov. Samtidig ses et behov for at fremhæve det ansvar, som
bestyrelserne skal leve op til.
Det fremgår af aftalen, at
aftaleparterne derfor er enige om, at erhvervsskoler, som
Undervisningsministeriet har sat under skærpet tilsyn
på grund af økonomi og/eller kvalitet, skal kunne
pålægges at gennemføre en ekstern analyse af
bestyrelsens arbejde med henblik på at vurdere, om
Undervisningsministeriet skal udskifte bestyrelsen.
På baggrund heraf
foreslås det, at undervisningsministeren kan
pålægge bestyrelsen at iværksætte og
gennemføre en ekstern analyse af dens arbejde. Når
resultatet af analysen foreligger for bestyrelsen, sender den
straks afrapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender
tillige snarest derefter og senest inden en frist, som ministeren
fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og
bemærkninger hertil. Bestyrelsen offentliggør
afrapporteringen og sine eventuelle supplerende oplysninger og
bemærkninger hertil, når ministeren har besluttet
dette. Det foreslås, at materialet indtil da skal være
fortroligt.
Undervisningsministeriet har
overvejet rammesætningen for kravet om ekstern analyse,
herunder således bl.a. i forhold til at sikre klare linjer i
relation til processen i forbindelse med en iværksat analyses
processuelle gang og afslutning, herunder i forhold til
fortrolighedsklausulering.
Baggrunden for forslaget er
ønsket om en yderligere professionalisering af bestyrelserne
på institutionerne, herunder at fremhæve det ansvar som
bestyrelserne skal leve op til.
Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.
2.7. De
faglige udvalgs årlige
udviklingsredegørelser
2.7.1. Gældende ret
Efter § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal de
faglige udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter,
følge den erhvervsmæssige udvikling og
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og
tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til
nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.
De faglige udvalg skal en gang om året indsende en
redegørelse til Undervisningsministeriet herom.
Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets
varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.
Det følger af det nævnte § 38, stk. 7, nr. 2,
i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg virker for
tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2.
Det fremgår at det nævnte § 43, stk. 2, i lov
om erhvervsuddannelser, at faglige udvalg og de lokale
uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved
opfordringer til virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes
det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering
af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige
beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af
praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes
størrelse og teknologiske udvikling. Det fremgår
endvidere, at et fagligt udvalg af virksomheder kan forlange alle
sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere
virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser
for hver af deres respektive erhvervsuddannelser er i praksis et
styringsredskab, som danner grundlag for dialogen mellem udvalgene
og Undervisningsministeriet om behovet for eventuelle
ændringer af uddannelserne, herunder
uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte uddannelser.
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er, og skal fortsat være, mulighed for løbende
at ændre og foreslå helt nye erhvervsuddannelser,
når kompetencebehovene ændrer sig. Samtidig er der
behov for, at procedurer for de faglige udvalgs udarbejdelse af
udviklingsredegørelser er så enkle som mulig. Det er
ministeriets vurdering, at en årlig redegørelse i sig
selv ikke bidrager til at uddannelserne udvikles efter behov.
Det foreslås derfor at ændre det nuværende
krav om en årlig kadence for indsendelse af
udviklingsredegørelserne til et krav om indsendelse af en
redegørelse mindst hvert tredje år.
Forslaget imødekommer et ønske fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), som har
udtalt ønske om et nyt koncept om en fremtidig treårig
kadence for indsendelse af udviklingsredegørelser.
Det er vurderet, at det vil medvirke til at sætte det
strategiske arbejde i fokus, at der fremover stilles krav til de
faglige udvalg om indsendelse af redegørelser hvert tredje
år, men hvor der skal fortsat skal være mulighed for at
indsende en redegørelse og ønsker om ændringer
af uddannelserne hvert år efter behov.
Der vil kunne forventes behandling af ansøgninger en gang
årligt i sammenhæng med eventuelle ansøgninger
fra virksomheder, organisationer, skoler mv.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 25, samt bemærkningerne hertil.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det bredere perspektiv på ungdomsuddannelserne og den
større refleksion i forhold til elevernes valg af
uddannelse, som forsøges bibragt med de foreslåede
ændringer af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., vurderes i et vist
omfang tillige at kunne bidrage til, at kønsstereotyper i
forhold til valg af erhvervsuddannelse mindskes, sådan at
flere kvinder retter søgelyset mod traditionelle mandefag og
flere mænd får øjnene op for
uddannelsesmuligheder inden for traditionelle kvindefag.
4. Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikterne
Lovforslaget vurderes i sig selv at have begrænsede
regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne. Det
foreslåede om, at folkeskoler skal have mulighed for at
gøre erhvervsskolelærere til en del af hverdagen i
folkeskoleregi, vil kunne bidrage til at øge
tilgængeligheden af uddannelsesmuligheder i regionerne,
herunder landdistrikterne, for folkeskoler, der ligger langt fra
den nærmeste erhvervsskole, og som derfor har
ressourcemæssige vanskeligheder ved at benytte sig af
undervisningstilbud på erhvervsskolerne. Det bemærkes
herudover, at der i en række af den politiske aftalens
enkeltelementer, som ikke kræver egentlig lovændring,
har indgået en landdistriktsvinkel, som også i et vist
omfang understøttes af lovforslaget.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
De samlede udgifter til den politiske aftale udgør i alt
ca. 2,3 mia. kr. i perioden 2019-2022. Fra 2023 og frem er de
samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige ca. 0,7
mia. kr. årligt. Heraf udgør de kommunale
meromkostninger 50,6 mio. kr. i perioden 2019-2022, og 14,8 mio.
kr. varigt herefter. Der er ikke indregnet dynamiske effekter.
Den politiske aftale er finansieret ved anvendelse af midler fra
den afsatte reserve til Disruptionrådets arbejde, eud mv.,
anvendelse af midler fra den afsatte reserve til uddannelses-,
undervisnings- og kulturområdet, provenuet fra lov nr. 1568
af 18. december 2018 om ændring af lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. og lov om Udbetaling Danmark, provenuet fra korrektion af PL
på erhvervsakademier og professionshøjskoler,
anvendelse af kvalitetsudviklingsmidler og midler til udvikling af
trin 3 på merkantile uddannelser samt en afkortning af
gymnasiale studenterne grundforløb på de merkantile
uddannelser.
Den politiske aftale omfattede forslag om styrket
praksisfaglighed, som er vedtaget med lov nr. 209 af 5. marts 2019
om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.). Indeværende
beskrivelse af den politiske aftales økonomiske konsekvenser
omfatter derfor ikke elementerne indeholdt i styrket
praksisfaglighed.
Lovforslaget giver efterskoler mulighed for at indgå
overenskomst med erhvervsskoler om afvikling af valgfag på
erhvervsskoler. Det er frivilligt, om efterskolerne ønsker
at afvikle valgfag på erhvervsskoler, og efterskolerne skal
selv afregne med erhvervsskoler om udgifterne for undervisningen
på erhvervsskolen. Efterskolerne modtager samme
taxametertilskud og elevstøtte uanset, om der indgås
aftale med erhvervsskole om afvikling af valgfag på en
erhvervsskole eller ej. Efterskolers mulighed for at afvikle
valgfag på erhvervsskoler har derfor ikke økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
På tilsvarende vis giver lovforslaget frie grundskoler
mulighed for at indgå overenskomst med erhvervsskoler om
afvikling af valgfag på erhvervsskoler. Det vil være
frivilligt for den frie grundskole, om den benytter muligheden, og
den frie grundskole skal i givet fald afregne med erhvervsskolen
inden for det eksisterende statstilskud. Lovforslaget indeholder
dermed heller ikke merudgifter for det offentlige på dette
punkt.
Lovforslaget har it-mæssige konsekvenser for
Undervisningsministeriets it-systemer i form af videreudvikling og
tilpasninger af bl.a. Praktikpladsen.dk, Optagelse.dk,
Undervisningsministeriets Datavarehus og Uddannelsesguiden
(ug.dk).
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning, herunder særligt principperne
om digital kommunikation og klarere og mere enkle regler.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af
erhvervsuddannelserne, der kan have administrative konsekvenser for
de virksomheder, der gør brug af de nye muligheder.
Fælles for alle ændringerne, der vedrører
erhvervslivet, er imidlertid, at det er frivilligt for
erhvervslivet, om de vil gøre brug af ændringerne.
Fx foreslås der etableret mulighed for at kommende
erhvervsuddannelseselever samt grundforløbselever kan
indgå et frivilligt, ikke bindende praktikpladstilsagn med en
arbejdsgiver. Tilsvarende forbedres mulighederne for at
virksomhederne kan opnå information om fraværet under
skoleopholdet for elever, som den pågældende virksomhed
har en uddannelsesaftale med. Muligheden for at opnå
informationen eksisterer allerede i dag, og er også frivillig
i dag.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes
på den anførte baggrund ikke at være relevante
for dette lovforslag. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) har ikke haft bemærkninger hertil.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ligeledes
vurderet, at lovforslaget samlet vil medføre administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. til den 29.
januar 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Børns Vilkår, Børne-
og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL), Børnerådet,
Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Daghøjskoleforeningen, Danmarks Billedkunstlærere,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Evalueringsinstitut,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler
& gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk
Musikpædagogisk Forening, Dansk Musikskolesammenslutning,
Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Skoleforening for Sydslesvig e. V. Dansk Skoleidræt, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske
Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne,
Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske
HF & VUC (Lederne), Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og
Kulturskoleledere, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler,
Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De
Danske Sprogcentre, De private sociale tilbud, Den faglige forening
Håndværk og Design, Den uvildige konsulentordning
på handicapområdet (DUKH), Det Centrale
Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det
Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning,
Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund, Fag og
Arbejde, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings
Forbund, FORA, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af
Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen for
Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen af
katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd, Foreningen for Madkundskab,
Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen
for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie
Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers
Lærerforening, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, Hovedstadens Ordblindeskole, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for
Specialundervisning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet,
Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation,
Musiklærerforeningen, Nationalt Center for
kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger,
Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,
Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for
Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og
Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med
Handicap, Selveje Danmark, Skolelederforeningen, Skole og
Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
Studievalg Danmark, Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte, Team Danmark, Uddannelsesforbundet,
Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og UU Danmark.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | De samlede udgifter for staten og
kommunerne er 2,3 mia. kr. Udgifterne fordeler sig som
følger: 2019: 383 mio. kr. 2020: 505 mio. kr. 2021: 627 mio. kr. 2022: 751 mio. kr. 2023 og varigt: 708 mio. kr. Heraf udgør de kommunale
meromkostninger 50,6 mio. kr. i perioden 2019-2022, og 14,8 mio.
kr. varigt herefter. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
§ 1 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om
de overordnede formål med erhvervsuddannelserne. Et af
hovedformålene med lov om erhvervsuddannelser er at etablere
et sammenhængende og overskueligt
erhvervsuddannelsessystem.
Det følger af § 1, stk. 1, at
undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af
erhvervsuddannelser med henblik på den private og den
offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Med et samordnet system menes såvel en administrativ og
organisatorisk samordning som en samordning med hensyn til regler
om blandt andet adgang, struktur, indhold m.v. således, at
der opnås en systematisk sammenhæng og overskuelighed i
uddannelserne.
§ 1, stk. 2, beskriver erhvervsuddannelsessystemets
hovedformål.
Det følger af § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, at dette uddannelsessystem skal
tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang
er egnet til at bidrage til at udvikle de
uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige
udvikling.
Bestemmelsen indeholder ikke et eksplicit krav om, at der i
erhvervsuddannelsessystemets hovedformål indgår et
dannelseselement. Det må dog antages, at det i nogen grad
følger implicit af formuleringerne om personlig udvikling og
aktiv medvirken i et demokratisk samfund, dvs. at dette også
er udtryk for et ønske om, at erhvervsuddannelserne skal
rumme dannelseselementer.
Det foreslås at ændre § 1,
stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser således,
at der i slutningen af bestemmelsen tilføjes ordene
»karakterdannelse og faglige stolthed«.
Forslaget tager sigte på at styrke og tydeliggøre
dannelsesaspektet i erhvervsuddannelserne gennem ændring af
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser, så
det fremgår, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af
flere formål med uddannelserne.
Erhvervsskolerne har allerede en stærk ramme for
karakterdannelse. Dannelsesopgaven i erhvervsuddannelserne er et
delt ansvar, hvor både skolen og
arbejdsgiveren/praktikvirksomheden, hvor en væsentlig del af
uddannelsen foregår, har et ansvar.
For at tiltrække flere unge direkte efter grundskolen er
der ikke desto mindre behov for et styrket fokus på, at unge
i høj grad dannes, når de går på en
erhvervsuddannelse, og på, at det er virksomhedernes
såvel som erhvervsskolernes opgave at sætte dette
aftryk i de faglige miljøer.
Den foreslåede tilføjelse om karakterdannelse og
faglig stolthed tilsigter således at understøtte og
tydeliggøre, at erhvervsuddannelserne rummer stærke
dannelsesmiljøer for derigennem at tiltrække flere
unge direkte fra grundskolen.
Det foreslåede vil med sin placering i beskrivelsen af
erhvervsuddannelsessystemets hovedformål indebære et
krav om styrket fokus på, at elevernes karakter skal dannes i
alle faser af en erhvervsuddannelse, og at dette uddannelsesaspekt
skal indgå aktivt i alle dele af arbejdet i virksomhederne og
på skolen, herunder i undervisningens tilrettelæggelse
på de enkelte skoler.
Med den foreslåede terminologi »karakterdannelse og
faglig stolthed« søges det understreget, at
virksomhederne og erhvervsskolerne skal adressere dannelsesaspektet
gennem erfaring og viden om håndværk, industri,
service, formgivning m.v. Formålet er endvidere, at
virksomhederne og skolerne skal nære den faglige stolthed i
erhvervsuddannelserne.
Det foreslåede understreger, at fremhæve
erhvervsuddannelserne som en stærk ramme for dannelse,
forstået som karakterdannelse og faglig stolthed, hvor
eleverne udvikler vedholdenhed, omsorg og beslutsomhed og gennem
tilegnelsen af erhvervsuddannelsernes fagområder og faglige
håndværk styrker deres personlige integritet, omsorg og
respekt for håndens arbejde.
Det foreslåede bygger videre på dannelse
forstået som det enkelte menneskes møde med kulturen,
fortællingerne og traditionerne. Det foreslåede vil
indebære, at virksomhedernes og skolernes arbejde med
karakterdannelse skal give eleverne indre styring, rygstød
og et fundament i en verden, der forandrer sig.
Karakterdannelseselementet skal udvikles og vedligeholdes med
fokus på stærke normer ud fra en forudsætning om,
at dannelsesaspektet udvikles gennem pligter og opgaver. Det
foreslåede skal således sætte eleverne i stand
til at tage bestik af verdenen og håndtere friheden. Det skal
lære eleverne at tage ansvar og at klare modgang. Eleverne
skal lære at håndtere situationer, hvor de skal klare
udfordringerne, hvor de må give op, hvor de må
søge hjælp, og hvor de sammen finder
løsninger.
Der lægges med det foreslåede ikke op til, at der
skal gennemføres ændringer på bekostning af
fagligt indhold i de allerede eksisterende uddannelser. Det
foreslåede er et supplement til det faglige indhold.
Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren
fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed,
forventes, sammen med en række af lovens øvrige
bemyndigelsesbestemmelser vedrørende erhvervsuddannelsernes
indhold, anvendt til ligeledes at gøre det karakterdannende
sigte synligt og tydeligt i regler m.v. for de enkelte
uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser beskriver
ét af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter
bestemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at
imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og
generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den
erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder
udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold,
arbejdspladsorganisation og teknologi samt for en innovativ og
kreativ arbejdsstyrke.
Det foreslås at ændre § 1,
stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser således,
at ordet »arbejdsstyrke« ændres til
»arbejdsstyrke og«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4,
hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 2, nr. 6, i
lov om erhvervsuddannelser. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med, at det gældende
§ 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser derved bliver
bestemmelsens næstsidste nummer og derfor bør
afsluttes med ordet »og« i stedet for et komma.
Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 5, hvor det i et nyt § 1 a i lov om erhvervsuddannelser
foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne
tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed
for at opnå studiekompetence i tilknytning til
erhvervskompetencen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
§ 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser beskriver
ét af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter
bestemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give
de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og
viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.
Det foreslås at ændre § 1,
stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser således,
at ordene »udlandet og« erstattes af
»udlandet.«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4,
hvor det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om
erhvervsuddannelser ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med, at det gældende
§ 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser derved bliver
bestemmelsens afsluttende nummer og derfor bør afsluttes med
et punktum.
Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 5, hvor det i et nyt § 1 a i lov om erhvervsuddannelser
foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne
tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed
for at opnå studiekompetence i tilknytning til
erhvervskompetencen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver
ét af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter
bestemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give
de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Det foreslås at ophæve §
1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1,
nr. 5, hvor det i en ny § 1 a i lov om erhvervsuddannelser
foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne skal
tilrettelægges således, at de giver eleverne mulighed
for at opnå studiekompetence i tilknytning til
erhvervskompetencen.
Den forslåede ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6,
i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring i
forbindelse med, at hovedformålet om, at
erhvervsuddannelsessystemet skal være tilrettelagt
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give
de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse,
fremover i det hele foreslås reguleret af den
foreslåede nye § 1 a i lov om erhvervsuddannelser. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver
ét af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter
bestemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give
de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Erhvervsuddannelser kan i dag tilrettelægges
således, at de giver eleverne mulighed for at opnå
generel studiekompetence gennem erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
En erhvervsuddannelse gennemført som eux-forløb
efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1086 af 30. august 2018, jf. § 33 a i lov om
erhvervsuddannelser, giver adgang til videregående
uddannelser på samme vilkår, som gælder for
personer med en gymnasial eksamen.
Eux indeholder praktik og den fulde skoleundervisning fra
erhvervsuddannelsen. Grund- og valgfag samt fag med
grundfagslignende indhold er dog erstattet af fag på
gymnasialt niveau, hvor fagrækken og undervisningstiden
fastsættes for den enkelte erhvervsuddannelse med henblik
på at sikre, at eleven opnår den generelle
studiekompetence, og at forløbet indeholder de specifikke
fag, som er mest relevante i forhold til erhvervsuddannelsen og til
eventuel optagelse på beslægtede videregående
uddannelser.
Der udbydes eux på lidt under halvdelen af alle
erhvervsuddannelser, herunder alle merkantile og alle relevante
tekniske erhvervsuddannelser.
En række erhvervsuddannelser giver også direkte
adgang til en eller flere erhvervsakademiuddannelser. En
erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed giver adgang til
alle erhvervsakademiuddannelser (med undtagelse af vvs- og
el-installatør- samt tandteknikeruddannelserne), men der kan
være specifikke adgangskrav, som skal opfyldes, fx krav om
specifikke fag og niveauer på erhvervsuddannelsen. En
række erhvervsuddannelser giver desuden adgang til
professionsbacheloruddannelser, der ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsuddannelsen.
Erhvervsuddannelser kan endvidere tilrettelægges
således, at de giver eleverne mulighed for at opnå hel
eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen
gennem supplerende studieforberedende undervisning, jf. herved
§ 24, stk. 2, hvorefter skolen skal tilbyde eleven supplerende
studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens
hovedforløb eller umiddelbart derefter.
Det følger af § 25, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24,
stk. 2, herunder om undervisningens varighed.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 40 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det følger af
§ 40, stk. 1, at formålet med studierettet
påbygning er, at eleven skal kunne supplere
erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Det
fremgår, at eleven skal kunne vælge studierettede
enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt
særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4 og
§ 6 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med
erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de
erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser,
der ligger i naturlig forlængelse af elevens
erhvervsuddannelse. Det fremgår endvidere, at skolen
også kan tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag,
som er nødvendige for at opnå den fulde
studiekompetence ved påbygning. Det fremgår endelig, at
studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som
heltidsundervisning.
Studieforberedende undervisning omfatter således
studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag,
som er nødvendige for at gennemføre en
erhvervsgymnasial eksamen), som sammen med erhvervskompetencen
giver adgang til de erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser, som ligger i naturlig
forlængelse af erhvervsuddannelsen. Der kan, som det
fremgår, også i den studieforberedende undervisning
indgå erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at
opnå studiekompetence.
Studieforberedende undervisning skal indgå i elevens
personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser. Det er forudsat, at skolerne samarbejder om at
udbyde studieforberedende undervisning, som dog i praksis kun
anvendes i begrænset omfang.
Det foreslås at indsætte en ny § 1 a i lov om erhvervsuddannelser,
hvorefter erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges
således, at de giver eleverne grundlag for videreuddannelse,
herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevante
videregående uddannelser i tilknytning til
erhvervskompetencen.
Forslaget tager sigte på, at erhvervsuddannelserne i
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser mere synligt
defineres som studiekompetencegivende i tillæg til at
være erhvervskompetencegivende, hvilket vil betyde, at
videreuddannelsesmulighederne fremhæves på lige fod med
beskæftigelsesmulighederne. Det foreslåede sætter
fokus på et eliminere både reelle og oplevede barrierer
for at videreuddanne sig på baggrund af en
erhvervsuddannelse. Det foreslåede sætter endvidere
fokus på, at erhvervsuddannelserne er både
erhvervskompetencegivende og giver kompetence til at videreuddanne
sig, og at der er behov for at tydeliggøre, at
erhvervsuddannelserne ikke er et endeligt erhvervsvalg, og på
at tydeliggøre at erhvervsuddannelser både giver
erhvervs- og studiekompetence.
Det foreslåede sætter et fornyet
lovgivningsmæssigt fokus på og dermed sende et tydeligt
signal om, at erhvervsuddannelserne udover erhvervskompetencen
også resulterer i studiekompetencer, som kan give mulighed
for at søge optagelse på erhvervsakademier og
professionshøjskoler. Forslaget er endvidere begrundet i et
ønske om at synliggøre erhvervsuddannelsernes
adgangsveje til de videregående uddannelser.
I en længere periode er søgningen til de gymnasiale
uddannelser steget. En fortsat udvikling i denne retning vil alt
andet lige reducere tilgangen til de erhvervsrettede
ungdomsuddannelser, som på mange områder er en
forudsætning for erhvervsudviklingen i Danmark. Hertil
kommer, at mange vælger en erhvervsuddannelse, efter at de
har gennemført en gymnasial uddannelse, eller en gymnasial
uddannelse efter at de har gennemført en
erhvervsuddannelse.
Forslaget tilsigter at fremhæve, at erhvervsuddannelserne
tilbyder fleksible uddannelsesforløb, som ikke alene giver
fagfaglige udfordringer og kompetencer på højt niveau,
men også gør det muligt at kombinere
erhvervskompetencen med studiekompetence, som med den rette
sammensætning af erhvervsuddannelsen er uden
begrænsninger.
Forslaget tilsigter derved at medvirke til at øge
erhvervsuddannelsernes status og rekrutteringsflade, især i
forhold til nogle af de elever, som i dag i stedet vælger
deres uddannelsesvej med afsæt i en gymnasial uddannelse.
Forslaget viderefører i tillæg hertil den
eksisterende og lidt bredere terminologi »grundlag for
videreuddannelse«, som findes i § 1, nr. 6, i lov om
erhvervsuddannelser, som samtidig foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 21, og
bemærkningerne hertil, hvor det foreslås at
ophæve betingelsen om, at optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK) - dvs. kurser, som supplerer en
ungdomsuddannelse i forhold til optag på en
videregående uddannelse - forudsætter, at
ansøgere med baggrund i en erhvervsuddannelse har
gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst
C-niveau som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 4, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren kan fastsætte
regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes
handlingsplaner for øget gennemførelse, om
minimumstimetal for lærerstyret undervisning på
grundforløbet og om lærer- og
lederkvalifikationer.
Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 2 (§§ 5-9)
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som samlet
fastlægger krav til kvalitetsarbejdet i uddannelserne. Det
følger heraf bl.a., at skolen skal have et kvalitetssystem
til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og
resultatvurdering af uddannelsens skoledel, og at skolen hvert
år skal gennemføre en trivselsmåling for
elever.
Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, ,
at skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte
områder gøres til genstand for systematiske og
kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og
gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere
skolens resultater i forhold til skolens mål og
handlingsplaner for øget gennemførelse.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at der skal
gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter
mindst ét område, der vedrører skolens
tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og
undervisning.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at skolen på
baggrund af selvevalueringen udarbejder en opfølgningsplan,
der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål,
strategier og tidsplan for opfølgningen.
Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på
skolens hjemmeside.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at skolens
opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for
øget gennemførelse af uddannelserne. I
handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder
til at øge gennemførelsen i forhold til skolens
elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige
udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens
mål for øget gennemførelse og mål for
effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens
tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det
praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen
indeholde en rapport om skolens resultater det foregående
år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og gøres
tilgængelig på skolens hjemmeside senest den 1. februar
i en form, der anvises af Undervisningsministeriet.
Det følger endelig af bestemmelsens stk. 5, at skolens
procedure skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale
uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med
planer for opfølgning i nødvendigt og
tilstrækkeligt omfang.
Reglerne i § 7 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelse har til formål at understrege, at skoler
med højt frafald skal gøre en øget indsats for
at reducere frafaldet. Bestemmelserne indebærer i praksis, at
skolerne skal udarbejde handlingsplaner med konkrete mål og
strategier for øget gennemførelse. Endvidere skal
skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at
styrke mulighederne for en tidlig indsats over for frafaldstruede
elever. Skoler, der ikke har nedbragt frafaldet i fornødent
omfang, kan af Undervisningsministeriet blive mødt med et
krav om en indsatsaftale, som indeholder konkrete mål og
initiativer. Der kan heri indgå krav om finansiering af en
særlig indsats med tilhørende krav om dokumentation af
effekter.
Handlingsplanen for øget gennemførelse er den
enkelte skoles eget mål- og
resultatstyringsværktøj, ligesom den anvendes i
forbindelse med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn på
skolerne. I de årlige handlingsplaner skal skolerne
således følge op på de såkaldte
reformmål, dvs. følge udviklingen i egne mål og
resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformen fra 2014
(søgning, frafald, trivsel mv.). I handlingsplanen skal
skolerne følge op på det fælles didaktiske og
pædagogiske grundlag, herunder udvælge elementer heri
samt metoder til undervisningsdifferentiering, som den vil have
særligt fokus på at omsætte til praksis i de(t)
kommende år. Der skal endelig følges op på det
praktikpladsopsøgende arbejde i form af en status på
mål og resultater, for eksempel indgåelse af
uddannelsesaftaler og anvendelse af skolepraktik.
Handlingsplanen skal være godkendt af skolernes
bestyrelser og være tilgængelige på skolernes
hjemmesider senest den 31. januar hvert år. Handlingsplanen
skal ikke - som tidligere - indsendes til
Undervisningsministeriet.
Det foreslås at ændre § 4,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser således, at
ordene »skolernes handlingsplaner for øget
gennemførelse« udgår af bestemmelsen.
Forslaget afskaffer formkravet om erhvervsskolernes udarbejdelse
af obligatoriske handlingsplaner for øget
gennemførelse, så skolerne får friere rammer til
at tilrettelægge den lokale kvalitetsudvikling, herunder den
årlige opfølgningsplan.
Den foreslåede sletning af ordene »skolernes
handlingsplaner for øget gennemførelse« vil
indebære en indskrænkning af undervisningsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om kvalitetsudvikling og
-kontrol således, at det ikke længere vil være
muligt at fastsætte sådanne regler vedrørende
obligatoriske handlingsplaner for øget
gennemførelse.
Det foreslåede vil indebære, at kravet om, at
skolerne skal udarbejde handlingsplaner for øget
gennemførelse afskaffes. Der vil således ikke
længere være en fast form for, hvordan skolerne skal
dokumentere arbejdet med reformmål, pædagogisk
didaktisk grundlag eller det praktikpladsopsøgende arbejde.
Skolerne vil dog fortsat skulle have et kvalitetssystem til brug
for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering
af uddannelsernes skoledel og foretage en årlig
selvevaluering, som skal afrapporteres i en opfølgningsplan,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside - men
uden andre indholdsmæssige krav, end at selvevalueringen skal
omfatte mindst ét område, der vedrører skolens
tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og
undervisning. Endelig vil skolerne fortsat skulle stå for det
praktikpladsopsøgende arbejde.
Det tilsigtes ikke med forslaget at fjerne kvalitetsreglernes
grundlæggende krav til skolerne om at have
evalueringsprocesser og om at udarbejde årlige
opfølgningsplaner.
Det foreslåede tilsigter dermed at give erhvervsskolerne
øget frihed og tid til undervisningen, som er kerneopgaven,
idet skolerne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan de griber
opfølgningsopgaven an, herunder hvordan de ønsker at
præsentere evalueringsprocesser og opfølgningsplaner,
der efter det foreslåede således fortsat vil skulle
være offentligt tilgængelige.
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og
Undervisningsministeriets risikobaserede tilsyn med skolerne vil
blive justeret i overensstemmelse med det foreslåede.
Det bemærkes derudover, at forslaget ikke vil ændre
på den generelle dataindsamling vedr. reformmål,
praktikpladsstatistik m.v., som i øvrigt finder sted i regi
af Undervisningsministeriet.
Det bemærkes i øvrigt, at den resterende del af den
eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser vil blive udnyttet til at styrke de
eksisterende regler i kapitel 2 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser med sigte på at indføre krav til
erhvervsskolerne om øget elevinddragelse med henblik
på øget fokus på eleverne og inddragelse af
deres perspektiv. Der forventes i denne henseende, som supplement
til den gældende bestemmelse i 7, stk. 5, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvorefter skolens
procedurer skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale
uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med
planer for opfølgning i nødvendigt og
tilstrækkeligt omfang, fastsat udtrykkelige krav til skolerne
om elevinddragelse med henblik på øget fokus på
elevernes perspektiv og med henblik på at sikre mere
sammenhængende forløb fra start til slut, attraktive
undervisningsmiljøer, stærk identitetsskabelse og
fællesskab på skolerne.
Særlig for så vidt angår øget
elevinddragelse i opfølgning på
trivselsmålingerne henvises til det samtidigt fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om forberedende
grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale
uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers
trivsel).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
§ 5 i lov om erhvervsuddannelser indeholder sammen med
lovens § 5 a de grundlæggende adgangsbetingelser til
erhvervsuddannelserne for ansøgere, som ikke har en
uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
§ 5 b indeholder de grundlæggende adgangsbetingelser
til erhvervsuddannelserne for ansøgere, som har en
uddannelsesaftale.
Efter § 5, stk. 1, har en ansøger uden
uddannelsesaftale, som søger om optagelse til
grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august
måned året efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren
har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller
ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et
tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve (bestemmelsens
nr. 1) og er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin
studievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
(bestemmelsens nr. 2).
De beskrevne adgangsbetingelser i § 5, stk. 1, har dog i
forhold til krav om studievalgsportfolio først virkning for
optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august
2019.
Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for
ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i
skoleåret 2016-17 eller tidligere (dvs. personer, som ikke
har kunnet aflægge folkeskolens afgangseksamen, som
først har fundet anvendelse fra den 1. august 2017).
Der henvises herved til § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 1
og 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af
folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne
og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale
uddannelsers indhold m.v.).
Efter § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en
ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det
år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i
henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse, adgang til grundforløbets 2. del, hvis
ansøgeren opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1,
(dvs. har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne
eller ved 10.-klasseprøver har opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve) (bestemmelsens nr. 1) og den ansøgte skole
på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at
denne kan gennemføre erhvervsuddannelsen (bestemmelsens nr.
2).
Det bemærkes i denne henseende, at det omtalte § 24,
stk. 2, jf. § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
indebærer, at terminologien »kan gennemføre
erhvervsuddannelsen« i slutningen af § 5 a, stk. 1, nr.
2, i lov om erhvervsuddannelser først får virkning for
optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august
2019. Indtil da indeholder bestemmelsen terminologien »kan
gennemføre en erhvervsuddannelse«.
Efter § 5 b i lov om erhvervsuddannelser har en
ansøger med uddannelsesaftale, uanset bestemmelserne i
§ 5 og § 5 a, stk. 1-3, i lov om erhvervsuddannelser,
direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog
på 1. del, hvis det er omfattet af uddannelsesaftalen og
ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse
senest i august måned året efter, at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven
eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Men hensyn til de anvendte begreber »grundforløbets
1. del« og »grundforløbets 2. del«
følger det af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, at en erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb, og at det tillige kan
indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb,
jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller
delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i
en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
For at blive optaget til en erhvervsuddannelse skal
ansøgere uden en uddannelsesaftale endvidere opfylde en
række adgangskrav eller, hvis disse ikke er opfyldt,
søge adgang til erhvervsuddannelserne via en samtale og
eventuelt en optagelsesprøve på skolen.
Grundforløbets 1. del er efter de nævnte
bestemmelser i §§ 5 og 5 b således forbeholdt
ansøgere, som søger om optagelse til
påbegyndelse af en erhvervsuddannelse senest med
udløbet af august måned året efter opfyldelsen
af undervisningspligten eller efter afslutningen af 10. klasse. Det
indebærer i praksis, at ansøgning skal indgives inden
for et år efter opfyldelsen af undervisningspligten eller
efter afslutningen af 10. klasse, og at grundforløbets 1.
del dermed er forbeholdt de yngste ansøgere til
erhvervsuddannelserne. Derefter sker optagelse i alle
tilfælde til grundforløbets 2. del.
Som det fremgår af § 5 a, stk. 1 kan ansøgere
uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse efter
udløbet af det år, hvor de har opfyldt
undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse, ligeledes
søge om optagelse til grundforløbets 2. del.
Bestemmelsen markerer, at ansøgere i denne målgruppe
dermed i perioden fra begyndelsen af det år, som
følger efter det, hvori de har opfyldt undervisningspligten
eller afsluttet 10. klasse (dvs. fra det førstkommende
nytår) og indtil udløbet af august måned
året efter at de har opfyldt undervisningspligten eller
afsluttet 10. klasse har et frit valg mellem at påbegynde en
erhvervsuddannelse på enten grundforløbets 1. eller 2.
del, forudsat at de opfylder de øvrige betingelser for
optagelse og ikke er omfattet af de begrænsninger, som findes
i § 5, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og som beskrives
umiddelbart neden for.
Som det fremgår af § 5 b, skal en ansøger med
uddannelsesaftale, der søger om optagelse til
påbegyndelse senest i august måned året efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, optages til
grundforløbets 1. del, hvis det i uddannelsesaftalen er
angivet, at denne omfatter både 1. og 2. del af
grundforløbet. Bestemmelsen markerer, at det dermed er op
til eleven og virksomheden at beslutte, hvorvidt eleven skal
gennemføre grundforløbets 1. del.
§ 5, stk. 4, indeholder den begrænsning, at en
ansøger ikke kan optages på grundforløbets 1.
del, hvis ansøgeren har været optaget på
grundforløbets 1. del , har modtaget undervisning på
en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod
optagelse til en erhvervsuddannelse eller har gennemført et
år af en gymnasial uddannelse.
Bestemmelsens nr. 1, hvorefter en elev kun kan optages på
grundforløbets 1. del én gang tilsigter at
undgå, at elever cirkulerer i grundforløbet uden at
komme i gang med den uddannelsesspecifikke undervisning på
grundforløbets 2. del. Bestemmelsen indebærer desuden,
at elever, der én gang har gennemført
grundforløbets 1. del, men ønsker at begynde på
en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg,
skal begynde direkte på grundforløbets 2. del af
grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse.
Bestemmelsens nr. 2 og 3 vedrørende undervisning af
mindst 1 års varighed på en produktionsskole
henholdsvis i en gymnasial uddannelse tager sigte på at
sikre, at elever, der på anden måde har tilegnet sig de
kompetencer, som er målet med undervisningen på
grundforløbets 1. del, ikke skal gentage denne
undervisning.
Efter § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8.
juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
individuel boligstøtte og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om
Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
vil den nævnte begrænsning i § 5, stk. 4, nr. 2, i
lov om erhvervsuddannelser vedrørende undervisning på
en produktionsskole af mindst 1 års varighed blive
ophævet med ikrafttræden den 1. august 2019.
Ændringen har sammenhæng med, at lov om
produktionsskoler fra og med det pågældende tidspunkt
ophæves som følge af etableringen af forberedende
grunduddannelse, jf. lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som således fra den nævnte dato blandt
andet afløser de eksisterende produktionstilbud. Der fandtes
i tilknytning hertil ikke behov for at opretholde en
begrænsning i forhold til overgang fra forberedende
grunduddannelse til grundforløbets 1. del på
erhvervsuddannelserne, som ligger udover de almindelige
adgangsbetingelser, der gælder for ansøgere uden en
uddannelsesaftale, eller, for så vidt angår
ansøgere med en uddannelsesaftale, som følger af
uddannelsesaftalens indhold.
Der er i 2018 igangsat et etårigt forsøg med
udvidet optag til grundforløbets 1. del. Forsøget er
efterfølgende forlænget til også at omfatte
optag i 2019.
Det foreslås at ændre § 5,
stk. 1, og i § 5 b, nr. 2,
i lov om erhvervsuddannelser således, at ordene
»året efter« begge steder erstattes af ordene
»i det andet år efter«.
Forslaget tager sigte på at udvide adgangen til
grundforløbets 1. del, så unge har adgang i op til to
år efter afsluttet 9. og 10. klasse.
Baggrunden for det foreslåede er, at frafaldet blandt de
15-19 årige elever på grundforløbets 2. del har
vist sig at være ca. 10 pct. lavere for elever, som forinden
har gennemført grundforløbets 1. del.
Følgeforskning vedrørende erhvervsuddannelsernes
grundforløb (»Grundforløb på
erhvervsuddannelserne efter reformen« - KORA, 2017) viser
dertil, at skolernes lærere og ledelser generelt vurderer, at
grundforløbets 1. del fungerer godt. Aftalekredsen bag
erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 igangsatte på denne
baggrund i 2018 et etårigt forsøg med udvidet optag
til grundforløb 1. Forsøget er efterfølgende
blevet forlænget til også at omfatte optag i 2019.
Med sigte på at øge gennemførelsesprocenten
i erhvervsuddannelserne vil det foreslåede indebære, at
adgangen til grundforløbets 1. del udvides, så
ansøgere vil have adgang til at søge om
påbegyndelse senest ved udløbet af august måned
to år efter, at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten eller har afsluttet undervisningen i 10.
klasse, jf. den forslåede nye formulering »i det andet
år efter«, mod i dag et år efter afsluttet 9. og
10. klasse, jf. den eksisterende formulering Ȍret
efter«.
Det foreslåede vil således indebære, at
grundforløbets 1. del fortsat vil være et tilbud til
de yngste elever. Den forslåede udvidelse vil gælde for
elever både med og uden en uddannelsesaftale (praktikplads i
en virksomhed) og vil indebære adgang til
grundforløbets 1. del i op til to år efter afsluttet
9. og 10. klasse. Først derefter vil optagelse i alle
tilfælde ske til grundforløbets 2. del.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i
de eksisterende adgangsbetingelser efter § 5 og § 5 a i
lov om erhvervsuddannelser, som fremover vil finde uændret
anvendelse for ansøgere uden en uddannelsesaftale.
Med hensyn § 5, stk. 4, vil det foreslåede ikke
indebære ændringer i forhold til, at en ansøger
ikke kan optages på grundforløbets 1. del, hvis
vedkommende har været optaget på grundforløbets
1. del (bestemmelsens nr. 1), eller hvis ansøgeren har
gennemført et år af en gymnasial uddannelse
(bestemmelsens nuværende nr. 3, som pr. 1. august 2019 bliver
nr. 2, jf. § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af
8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
individuel boligstøtte og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om
Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse
m.v.)).
Det foreslåede vil endvidere ikke indebære
ændringer af § 5 a, stk. 1, hvorefter ansøgere
uden uddannelsesaftale kan søge om optagelse til
grundforløbets 2. del efter udløbet af det år,
hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10.
klasse. Bestemmelsens tidsmæssige sammenhæng med §
5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser vil dog øges derved,
at den fremover vil gælde for ansøgere i
målgruppen i perioden fra påbegyndelsen af det
år, som følger efter det, hvori de har opfyldt
undervisningspligten (dvs. fra det førstkommende
nytår) og indtil udløbet af august måned to
år efter, at de har opfyldt undervisningspligten. I denne
periode vil de pågældende ansøgere frit kunne
vælge mellem at søge om optagelse til
grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at de opfylder de
øvrige betingelser for optagelse og ikke er omfattet af de
begrænsninger, som følger af § 5, stk. 4, i lov
om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede vil endelig ikke indebære
ændringer af den del i § 5 b, hvorefter det for
ansøgere med uddannelsesaftale er en betingelse, at der i
uddannelsesaftalen er angivet, at denne omfatter både 1. og
2. del af grundforløbet. Det foreslåede vil dog
også i denne henseende indebære en udvidelse af
bestemmelsens tidsmæssige sammenhæng med § 5, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser således, at det i hele den
foreslåede udvidede optagelsesperiode til
grundforløbets 1. del vil være valgfrit for eleven og
virksomheden at beslutte, om eleven skal gennemføre
grundforløbets 1. del.
Det bemærkes afslutningsvis, at det foreslåede vil
kræve ændringer af det fælles
ansøgningssystem Optagelse.dk, som skal kunne
håndtere, at ansøgere kan søge
grundforløbets 1. del i op til to år efter de har
afsluttet 9. klasse eller 10. klasse. Det forventes, at de
pågældende systemændringer vil kunne være
implementeret til november 2019 med sigte på udbudsoprettelse
for erhvervsskolernes uddannelsesudbud med studiestart til august
2020, jf. herved den foreslåede ikrafttræden i
lovforslagets § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 5 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
er optagelse på en skole til en uddannelses
hovedforløb betinget af, at eleven har gennemført 2.
del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12,
stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer.
Efter § 5 c, stk. 1, 2. pkt., skal eleven endvidere have
indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk.
1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Henvisningen i bestemmelsens 2. pkt. til § 66 l, stk. 1,
har tilknytning til erhvervsuddannelse plus (eud+), jf.
bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov om
erhvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre § 5
c, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
således, at henvisningen til § 66 l, stk. 1,
udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af § 66 l i lov om erhvervsuddannelser, som
indebærer, at bestemmelsens henvisning til § 66 l, stk.
1, dermed vil udgå. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om et
grundforløb plus (GF+) eller om adgang hertil. Lov om
erhvervsuddannelser indeholder endvidere ikke bestemmelser om
adgang til adgangskurser på erhvervsskoler i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve.
Der gælder en række adgangskrav til
erhvervsuddannelserne.
Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en
ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse
senest i august måned året efter at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis
ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen og
ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve (bestemmelsens nr. 1) og er vurderet uddannelsesparat
og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (bestemmelsens nr. 2).
De beskrevne adgangsbetingelser i § 5, stk. 1, har dog
først virkning for optag til påbegyndelse af en
erhvervsuddannelse i august 2019. For ansøgning om optagelse
med henblik på påbegyndelse før den 1. august
2019 er adgang grundforløbets 1. del til påbegyndelse
senest i august måned året efter at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse betinget af, at
ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller
10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en
tilsvarende prøve (bestemmelsens nr. 1) og er vurderet
uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
(bestemmelsens nr. 2).
Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for
ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i
skoleåret 2016-17 eller tidligere (dvs. personer, som ikke
har kunnet aflægge folkeskolens afgangseksamen, som
først har fundet anvendelse fra den 1. august 2017).
Der henvises herved til § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 1
og 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af
folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne
og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale
uddannelsers indhold m.v.).
Efter § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en
ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det
år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i
henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse, adgang til grundforløbets 2. del, hvis
ansøgeren opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1,
(dvs. har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne
eller ved 10.-klasseprøver har opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve) (bestemmelsens nr. 1) og den ansøgte skole
på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at
denne kan gennemføre erhvervsuddannelsen (bestemmelsens nr.
2).
Det bemærkes i denne henseende, at det omtalte § 24,
stk. 2, jf. § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
indebærer, at terminologien »kan gennemføre
erhvervsuddannelsen« i slutningen af § 5 a, stk. 1, nr.
2, i lov om erhvervsuddannelser først får virkning for
optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august
2019. Indtil da indeholder bestemmelsen terminologien »kan
gennemføre en erhvervsuddannelse«.
For at blive optaget til en erhvervsuddannelse skal
ansøgere uden en uddannelsesaftale, som det fremgår,
endvidere opfylde en række adgangskrav eller, hvis disse ikke
er opfyldt, søge adgang til erhvervsuddannelserne via en
samtale og eventuelt en optagelsesprøve på skolen.
Der gælder endvidere en række bestemmelser om
grundforløb i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., at en
erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et
hovedforløb, og at det tillige kan indeholde et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler
fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller
delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i
en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Det følger af § 23, stk. 1, at grundforløbets
1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig
undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning
samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg.
Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik
undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der
stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens
hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter
mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål. Efter
bestemmelsens stk. 2 fastsættes de kompetencemål, som
eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til
skoleundervisning i hovedforløbet, af
undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf.
§ 4, stk. 2.
På grundforløbet skal eleverne således
udvikle almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig
skal de erhverve kendskab til de forskellige fagområder,
herunder til praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de
efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse.
Grundforløbets 1. del deles op i fire hovedområder,
som alle har fælles uddannelsesmål.
Ved ansøgningen om optagelse på et
hovedområde får eleverne lejlighed til at tilkendegive
interesse for en bestemt fagretning inden for et hovedområde,
svarende til gymnasieansøgeres mulighed for at angive
ønsker om studieretning.
Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig
uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af
de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs
bestemmelse for overgang til skoleundervisningen i
hovedforløbet samt i fornødent omfang anden
undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens
mål, fx mål om opnåelse af
studiekompetencegivende eksamen (eux).
§ 4, stk. 1, og §§ 13, 14, 25 og 38,
fastlægger tilsammen kompetencefordelingen mellem de
forskellige organer, som er med til at fastsætte regler om
erhvervsuddannelser. Som det fremgår, er det overordnet
undervisningsministeren, som med bistand af Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, har kompetencen
til at fastsætte de generelle mål- og rammestyrende
retningslinjer for erhvervsuddannelser, mens de faglige udvalg
fastlægger uddannelsernes specifikke struktur, indhold og
mål. De faglige udvalg fastsætter desuden rammerne for
skoleundervisningen samt retningslinjerne for
praktikuddannelsen.
Efter § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser
fastsætter undervisningsministeren regler om uddannelserne i
almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
hvis dette følger af § 35. Efter bestemmelsens stk. 2
fastsætter undervisningsministeren endvidere regler for de
enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i
§ 33 a. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs
bestemmelse, hvis dette følger af § 38.
Efter § 13 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf.
dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte
uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen
på skoleundervisning og praktikuddannelse.
Efter § 14 i lov om erhvervsuddannelser organiseres
uddannelsernes grundforløb af skolerne inden for rammer,
hvorom undervisningsministeren fastsætter regler efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser.
Efter § 25 i lov om erhvervsuddannelser
tilrettelægger skolerne undervisningen i grundforløbet
inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i
hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4,
stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om
grundfagenes mål, indhold, niveau og
bedømmelseskriterier.
Efter § 35, stk. 1, nr. 9 og 11, i lov om
erhvervsuddannelser afgiver Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser indstilling til undervisningsministeren
om organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. §
14, henholdsvis regler om tilrettelæggelsen af undervisningen
i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.
Efter § 38 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
undervisningsministeren regler om de enkelte uddannelser efter det
pågældende faglige udvalgs bestemmelse inden for
rammerne af lovgivningen, herunder regler, som ministeren har
fastsat om uddannelserne i almindelighed efter lovens § 4,
stk. 1. De faglige udvalg er nedsat af arbejdsmarkedets parter.
Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser i lov
om erhvervsuddannelser.
Efter det foreslåede § 5
d har en ansøger, der efter §§ 5-5 c har
krav på at blive optaget, adgang til grundforløb plus
(GF+), medmindre vedkommende har gennemført en
ungdomsuddannelse, har påbegyndt grundforløbets 1.
del, har påbegyndt grundforløb plus (GF+), har adgang
til grundforløbets 1. del, har haft adgang til, men har
fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på
grundforløbets 2. del eller har gennemført
grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller
delvist er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring
i virksomhed, jf. § 12, stk. 1. Det fremgår endvidere,
at de begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5,
ikke gælder for ansøgere, som søger om
optagelse efter udløbet af august måned i det andet
år efter, at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Forslaget til ny § 5 d sigter i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 15, på at tilbyde uafklarede
elever samt elever med behov for opkvalificering af deres generelle
almene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik på senere
at kunne opfylde overgangskravene til hovedforløbet et nyt,
ikke obligatorisk grundforløb plus (GF+) forud for
påbegyndelse af grundforløbets 2. del med en samlet
fast varighed på 10 uger.
Det er hensigten, at det foreslåede grundforløb
plus (GF+) skal være et tilbud, der ligger umiddelbart forud
for grundforløbets 2. del.
Det foreslåede § 5 d vil samlet indebære, at
ansøgere, der i øvrigt efter §§ 5-5 c i lov
om erhvervsuddannelser har krav på at blive optaget, frit vil
kunne optages til det foreslåede grundforløb plus
(GF+), medmindre de er undtaget fra adgang efter betingelserne i
den foreslåede bestemmelses nr. 1-6, som omtales neden for.
Dette vil generelt betyde, at elever både med og uden
uddannelsesaftale har adgang, hvis de således ikke er
undtaget. Elever på det foreslåede grundforløb
plus (GF+) vil være omfattet af muligheden for få SU.
For elever med en uddannelsesaftale vil arbejdsgivere, der har
udbetalt løn under skoleophold i forbindelse med det
foreslåede grundforløb plus (GF+), være
berettiget til lønrefusion efter reglerne herom i § 4 i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
De eksisterende bemyndigelser i § 4, og § 13, 14, 25
og 38 i lov om erhvervsuddannelser vil, efter samme model som
gælder for de eksisterende grundforløb, blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om strukturen og
indholdet af det foreslåede grundforløb plus (GF+),
dvs. med udgangspunkt i den eksisterende kompetencefordeling mellem
undervisningsministeren, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser og de faglige udvalg.
Det er i denne henseende hensigten, at det faglige indhold
på det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil
skulle bestå af afklarende og introducerende elementer,
herunder erhvervsfag. Det kan for eksempel være
arbejdspladskultur, metodelære, arbejdsplanlægning og
samarbejde samt faglig kommunikation. Det er endvidere hensigten,
at forløbet vil skulle indeholde et kombinationsfag, som
fagligt vil blive orienteret i forhold til fagretningen og
derudover vil indeholde danskfaglige, samfundsfaglige og sproglige
kompetencer samt færdigheder i regning og
praktikpladssøgning.
Det er endvidere hensigten, at det foreslåede
grundforløb plus (GF+) skal være et tilbud for
uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af
deres generelle almene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik
på senere at kunne opfylde overgangskravene til
hovedforløbet. Det vil af de kommende regler fremgå,
at forløbet skal tilrettelægges som et særskilt
forløb for målgruppen, dvs. uafhængigt af
grundforløbets 1. del.
Det er endvidere hensigten, at erhvervsskolerne skal
planlægge udbuddet af det foreslåede grundforløb
plus (GF+), så eleverne kan påbegynde
grundforløbets 2. del i umiddelbar forlængelse af et
afsluttet grundforløb plus (GF+) og derved ikke oplever
pause i deres uddannelsesforløb.
Det bemærkes i øvrigt, at det endelige
uddannelsesvalg også i relation til elever, som optages
på det foreslåede grundforløb plus (GF+),
først vil ske ved påbegyndelsen af
grundforløbets 2. del.
Det bemærkes endvidere, at det foreslåede vil
kræve ændringer af det fælles
ansøgningssystem Optagelse.dk. Dette vil indebære, at
der etableres en løsning, så ansøgerne kan
søge ind på det foreslåede nye
grundforløb plus (GF+) via Optagelse.dk. Det forventes, at
de pågældende ændringer kan være
implementeret i november 2019. Det foreslås imidlertid, at
der gives mulighed for, at grundforløb plus (GF+)
træder i kraft den 1. januar 2020, jf. herved lovforslagets
§ 10, stk. 2. De første GF+ elever vil dermed
principielt kunne påbegynde forløbet pr. denne dato og
vil under alle omstændigheder kunne påbegynde det
efterfølgende GF2 forløb senest i august 2020.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
gennemført en ungdomsuddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har
gennemført en gymnasial uddannelse, eller som tidligere har
gennemført en erhvervsuddannelse, herunder
erhvervsuddannelser gennemført i tiden før etablering
af grundforløbets 2. del, ikke har mulighed for optagelse
på det foreslåede grundforløb plus (GF+). Med
terminologien »gennemført« menes
gennemført og bestået de afsluttende relevante
eksaminer.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
påbegyndt grundforløbets 1. del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har
valgt at gå i gang med grundforløbets 1. del, ikke vil
have mulighed for at skifte over til det foreslåede
grundforløb plus (GF+). Der henvises dog samtidig til det
foreslåede stk. 2 i den nye bestemmelse, jf. neden for,
hvoraf det fremgår, at virkningen af den foreslåede
begrænsning vedrørende påbegyndelse af
grundforløbets 1. del vil bortfalde ved udløbet af
august måned i det andet år efter, at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven
eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
1, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
påbegyndt grundforløb plus (GF+).
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har
valgt at gå i gang med det foreslåede
grundforløb plus (GF+) og falder fra, ikke på et
senere tidspunkt vil kunne blive optaget på
grundforløb plus (GF+) på ny.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
1, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
adgang til grundforløbets 1. del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som efter
§ 5 og § 5 b i lov om erhvervsuddannelser kan optages
på grundforløbets 1. del, vil være
afskåret fra at blive optaget på det foreslåede
grundforløb plus (GF+). Det omfatter ansøgere
både med og uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse senest i august måned to
år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten
efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10.
klasse, jf. herved de foreslåede ændringer af § 5,
stk. 1, og § 5 b, nr. 2, som fremgår af lovforslagets
§ 1, nr. 7.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
1, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for
at begynde på grundforløbets 2. del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som - i
stedet for at udnytte muligheden for at gå på
grundforløbets 1. del - har valgt at gå ind på
grundforløbets 2. del, og som derefter er faldet fra, inden
de gennemførte grundforløbets 2. del, vil være
afskåret fra at blive optaget på det foreslåede
grundforløb plus (GF+). Det omfatter ansøgere
både med og uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse, senest i august måned to
år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten
efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10.
klasse, jf. herved de forslåede ændringer af § 5,
stk. 1, og § 5 b, nr. 2, som fremgår af lovforslagets
§ 1, nr. 7, og som i den forbindelse har valgt at begynde
direkte på grundforløbets 2. del. Der henvises dog
samtidig til det foreslåede stk. 2 i den nye bestemmelse, jf.
neden for, hvoraf det fremgår, at virkningen af den
foreslåede begrænsning vedrørende
påbegyndelse af grundforløbets 1. del vil bortfalde
ved udløbet af august måned i det andet år
efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i
henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
1, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette
helt eller delvist er erstattet af grundlæggende praktisk
oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at enhver, som har
gennemført grundforløbets 2. del, vil være
afskåret fra at blive optaget på det foreslåede
grundforløb plus (GF+). Det foreslåede vil kunne
være relevant i forhold til elever, som falder fra en
uddannelse efter grundforløbets 2. del og
efterfølgende skifter til et helt andet hovedområde.
Sådanne elever vil være henvist til at gå direkte
på grundforløbets 2. del og ikke på det
foreslåede grundforløb plus (GF+). Med terminologien
»gennemført« menes også i denne henseende
gennemført og bestået
grundforløbsprøven.
Efter det foreslåede § 5 d, stk.
2, vil de begrænsninger, som følger af de
foreslåede stk. 1, nr. 2 og 5, ikke gælde for
ansøgere, som søger om optagelse efter udløbet
af august måned i det andet år efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til
folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10.
klasse.
Det foreslåede vil indebære, at virkningen af
tidligere at have påbegyndt grundforløbets 1. del
eller at have fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde
på grundforløbets 2. del, vil udløbe på
det anførte tidspunkt ca. 2 år efter opfyldelse af
undervisningspligten m.v. Det foreslåede vil således
indebære, at ansøgere efter dette tidspunkt på
ny vil have mulighed for at gøre brug at det
foreslåede nye tilbud om grundforløb plus (GF+).
Efter det foreslåede § 5 e, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser kan en ansøger uden
uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder
betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5
a, deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte
skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er
tæt på at have forudsætninger for at
gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at
tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette
adgangskursus.
Forslaget til ny § 5 e i lov om erhvervsuddannelser sigter
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, på, at
erhvervsskoler skal kunne udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve. Den foreslåede bestemmelse
indeholder de adgangskrav, som det foreslås vil skulle
gælde for sådanne adgangskurser, og afgrænser den
målgruppe, som det foreslås skal kunne søge.
Det foreslåede § 5 e i lov om erhvervsuddannelser
indeholder de adgangsbetingelser, som foreslås at skulle
gælde for de foreslåede adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve, som foreslås introduceret i
regi af erhvervsskolerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med den
forslåede ændring af den bemyndigelse til bl.a. at
fastsætte nærmere regler om optagelse på skole og
om skolens helhedsvurdering af ansøgere, som ikke opfylder
de karaktermæssige betingelser for at blive optaget på
en erhvervsuddannelse, som fremgår af lovforslagets § 1,
nr. 13.
Det foreslåede § 5 e, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser vil indebære, at de foreslåede
adgangskurser vil blive nye selvstændige adgangskurser
begrænset til voksne, der ønsker at søge
optagelse på erhvervsuddannelserne, som supplement til den
eksisterende mulighed med almen voksenuddannelse (avu) på
VUC.
Det foreslåede afgrænser for det første
målgruppen til ansøgere uden uddannelsesaftale,
hvilket vil indebære, at ansøgere med
uddannelsesaftale, som i kraft af bestemmelsen i § 5 b i lov
om erhvervsuddannelser er sikret direkte optag uafhængigt af
adgangskrav, således efter forslaget ikke vil have mulighed
for at gøre brug af de foreslåede adgangskurser.
Det foreslåede afgrænser for det andet
målgruppen til ansøgere som er fyldt 25 år,
hvilket vil indebære, at den foreslåede
aldersgrænse dermed flugter med de aldersmæssige
adgangsbetingelser, der i øvrigt gælder i forhold til
erhvervsuddannelse for voksne. Den foreslåede
aldersgrænse vil samtidig indebære, at ansøgere,
via de foreslåede uddannelsesforløb, vil skulle
gennemføre uddannelsen efter reglerne om erhvervsuddannelse
for voksne (euv), jf. herved § 66 v, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser.
Det foreslåede afgrænser for det tredje
målgruppen til ansøgere, som ikke opfylder
betingelserne for at få adgang til en erhvervsuddannelse
efter § 5 a i lov om erhvervsuddannelser. Den foreslåede
henvisning til § 5 a i lov om erhvervsuddannelser vil
indebære, at den foreslåede bestemmelse vil gælde
for ansøgere uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det
år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i
henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse, og som ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1,
nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. har bestået
folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved
10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et
tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve), og hvor den
ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund
af en centralt stillet prøve og en samtale ikke vurderer, at
ansøgeren kan gennemføre erhvervsuddannelsen, jf.
§ 5 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede afgrænser for det fjerde
målgruppen til ansøgere, som efter den ansøgte
skoles vurdering er tæt på at have forudsætninger
for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og som er
motiverede for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer
gennem dette adgangskursus. Den pågældende vurdering
vil skulle tage udgangspunkt i den helhedsvurdering, som i
øvrigt gennemføres efter § 5 a i lov om
erhvervsuddannelser for ansøgere, der ikke har opnået
et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik, dvs. en centralt stillet prøve og en samtale
på skolen med sigte på at afgøre, om den
pågældende ansøger kan optages på
erhvervsuddannelsen.
Med terminologien »tæt på at have
forudsætninger for at gennemføre en
erhvervsuddannelse« tilsigtes, at skolen i sin vurdering skal
lægge vægt på, at ansøgeren viser et
fagligt niveau, evt. på baggrund af resultaterne ved en
centralt fastsat prøve, som gør det sandsynligt, at
vedkommende inden for den undervisningstid, som er til
rådighed på de foreslåede adgangskurser, vil
kunne løfte sit niveau til det krævede
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik.
Det foreslåede vil endvidere på baggrund af den
foreslåede bestemmelses stk. 2 om betinget optagelse
forudsætningsvis indebære, at skolen for
ansøgere i målgruppen for de foreslåede
adgangskurser allerede på dette tidspunkt, dvs. ved
beslutning om optagelse på de foreslåede adgangskurser,
vil skulle tage stilling til, om den pågældende
vurderes at kunne gennemføre erhvervsuddannelsen, jf. herved
§ 5 a stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Med terminologien »motiveret for at tilegne sig de
fornødne kvalifikationer« tilsigtes, at skolen i sin
vurdering navnlig skal lægge vægt på, at
ansøgeren demonstrerer lyst til læring, generel viden
om krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen m.v.
Efter det foreslåede § 5 e, stk.
2, udgør optagelse på sådanne
adgangskurser samtidig et tilsagn om optagelse til
erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren
gennemfører adgangskurset med det krævede resultat
(betinget optagelse).
Det foreslåede vil indebære, at optagelse på
de foreslåede adgangskurser udgør et tilsagn om
optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at
ansøgeren gennemfører adgangskurset med det
krævede resultat. Det foreslåede er udtryk for et
betinget optag, dvs. at den pågældende ved sin
optagelse på de foreslåede adgangskurser ligeledes er
optaget på erhvervsuddannelserne, men dog på betingelse
af, at adgangskurset gennemføres med det resultat, som
kræves for at få adgang til erhvervsuddannelserne.
Det foreslåede vil således indebære, at
målgruppen for de foreslåede adgangskurser vil kunne
optages på en erhvervsuddannelse ved først givne
lejlighed efter, at de på baggrund af det gennemførte
adgangskursus har opfyldt adgangskravet om et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik, uden at de
pågældende ansøgere forud herfor på ny vil
skulle gennemføre en centralt stillet prøve eller en
samtale på skolen.
For fuldstændighedens skyld bemærkes, at det
foreslåede ikke vil give sådanne ansøgere, som
er betinget optaget, nogen form for fortrinsstilling i forhold til
andre ansøgere. Den foreslåede mulighed for at blive
optaget betinget via et adgangskursus giver eksempelvis ikke i sig
selv ret til optagelse på erhvervsuddannelser med
praktikpladskrav, medmindre den pågældende
ansøger udover at have gennemført adgangskurset med
et tilfredsstillende resultat, tillige har en uddannelsesaftale med
en virksomhed. Den foreslåede mulighed giver heller ikke
sådanne ansøgere en bedre retsstilling end andre
ansøgere i tilfælde, hvor en erhvervsuddannelse i
øvrigt er kvotebelagt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 og 2.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 og 11
Efter § 6, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en
skole inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til
at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 c har
krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at
de optages på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.
Efter § 6, stk. 2, kan undervisningsministeren
fastsætte regler om skolernes indbyrdes samarbejde om
udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere
skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af
elevoptagelse i tilfælde af særlige
kapacitetsproblemer.
Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 2 er bl.a. udmøntet i
§ 57 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvor det
af stk. 1 fremgår, at dersom en skole, som en ansøger
ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen
drage omsorg for, at den pågældende kan optages
på en anden skole, der udbyder den pågældende
uddannelse. Skolen skal give oplysning om alternative
skolemuligheder, jf. dog § 48, stk. 4. Det følger af
stk. 2, at skolen for ansøgere uden uddannelsesaftale i
tilfælde af særlige kapacitetsproblemer kan optage
eleven med virkning fra skolens næste optagelsestermin. Det
følger af stk. 3, at dersom skolen ikke udbyder det
grundforløb eller den uddannelse, eleven ønsker, skal
skolen oplyse, hvilke andre skoler der gennemfører den
pågældende undervisning.
Det fremgår af § 48, stk. 4, i bekendtgørelse
om erhvervsuddannelser, at hvis der er flere ansøgere uden
uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan
påbegynde grundforløbets 2. del, træffer den
skole, hvor undervisningen skal gennemføres,
afgørelse om, hvem der kan påbegynde
grundforløbets 2. del. Afgørelsen træffes ud
fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til
uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb
og eventuel beskæftigelse, og med anvendelse af de
nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte
uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før
påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked om,
hvorvidt de er optaget. Elever, der ikke optages, skal vejledes om
andre uddannelsesmuligheder, jf. § 57.
Bestemmelserne fastslår erhvervsskolernes pligt til at
optage alle elever, som er berettiget hertil, dvs. elever, som
enten har en uddannelsesaftale eller som opfylder adgangskravene,
efter elevens eget valg.
Bestemmelserne fastslår således samtidig princippet
om, at en erhvervsskole, som ikke har plads til en ansøger,
som er berettiget til optagelse, skal drage omsorg for, at eleven i
stedet optages på en anden skole. Ved at drage omsorg
forstås bl.a., at skolen skal afholde de eventuelle ekstra
omkostninger, som eleven bliver påført ved dette.
Alternativt kan skolen i tilfælde af særlige
kapacitetsproblemer optage eleven med virkning fra skolens
næste optagelsestermin.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at
ændre § 6, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser således, at henvisningen til §§
5-5 c erstattes af en henvisning til §§ 5-5 d.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, at
parallelaffatte § 6, stk. 1. Efter
bestemmelsens nye ordlyd vil en skole inden for de
erhvervsuddannelser, skolen udbyder, have pligt til at optage alle
ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at
blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages
på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.
Den eneste afvigelse ved den foreslåede parallelaffattelse
i § 1, nr. 11, vil være, at den nye henvisning til
§§ 5-5 d, som foreslås i § 1, nr. 10,
erstattes af en henvisning til §§ 5-5 e.
Forslagene har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
9, hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås
introduceret nye adgangsbestemmelser i relation til dels et nyt
grundforløb plus (GF+) på erhvervsskolerne i
tilknytning til grundforløbets 2. del (den foreslåede
nye § 5 d), dels nye adgangskurser på erhvervsskolerne i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (den foreslåede
nye § 5 e). Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede parallelaffattelse er nødvendig som
følge af, at de foreslåede delelementer i
lovforslagets § 1, nr. 9, dvs. de foreslåede nye
adgangsbestemmelser i relation til et nyt grundforløb plus
(GF+) (den foreslåede nye § 5 d) og nye adgangskurser
på erhvervsskolerne (den foreslåede nye § 5 e)
foreslås at skulle træde i kraft på forskellige
tidspunkter, jf. herved lovforslagets § 10, stk. 2 og 3.
Det forslåede vil indebære, at den eksisterende
pligt efter § 6, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
hvorefter en skole inden for de erhvervsuddannelser, skolen
udbyder, har pligt til at optage alle ansøgere, der efter
§§ 5-5 c har krav på at blive optaget, vil
gælde tilsvarende i forhold til det foreslåede
grundforløb plus (GF+) fra den 1. januar 2020 og i forhold
til adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik
fra den 1. juli 2020.
Det foreslåede indebærer i øvrigt ikke
ændringer af indholdet af erhvervsskolernes pligt til at
optage alle ansøgere med krav herpå, jf. herved
beskrivelsen af gældende ret oven for.
Det bemærkes i øvrigt, at det foreslåede
heller ikke i denne henseende vil give sådanne
ansøgere, nogen form for fortrinsstilling i forhold til
andre ansøgere. Den foreslåede mulighed for at blive
optaget giver, som det er tilfældet i forhold til den
eksisterende bestemmelse, således eksempelvis ikke adgang til
optagelse på erhvervsuddannelser med praktikpladskrav eller
som i øvrigt er kvotebelagt.
Den eksisterende bemyndigelse i § 6, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser vil i fornødent omfang kunne anvendes
til at tilpasse de omtalte regler i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser i forhold til den foreslåede udvidelse af
erhvervsskolernes pligt til at optage alle ansøgere med krav
herpå.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 og 2.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om
skolers udbud af adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog
og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.
Uddannelsesforløb i fagene dansk, dansk som andetsprog og
matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve udbydes i dag af voksenuddannelsescentre i
medfør af § 3 i lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926
af 3. juli 2017. Undervisningen kan efter de gældende regler
være forlagt til en erhvervsskole, men disse kan ikke udbyde
uddannelsesforløbene selvstændigt.
De pågældende avu-uddannelsesforløb tager
grundlæggende sigte på at give personer, der ikke lever
op til adgangskravet på erhvervsuddannelserne om et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve, mulighed for at opfylde kravet via et målrettet
forberedende forløb.
De forberedende fag giver faglige kvalifikationer og
afprøver den pågældendes studieparathed,
herunder gode arbejdsvaner, mødestabilitet, studieaktivitet
og eksamener. De forberedende fag bidrager endvidere til at sikre,
at den pågældende ser realistisk på sine evner i
forhold til det kommende uddannelsesvalg.
De pågældende avu-uddannelsesforløb afsluttes
med adgangsgivende prøver til erhvervsuddannelsen.
Det foreslås at indsætte §
7 i lov om erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at
en skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.
Forslaget sigter i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 9 (forslaget til ny § 5 e i lov om erhvervsuddannelser) og
nr. 13 (forlaget om en ny bemyndigelse i § 8 i lov om
erhvervsuddannelser vedrørende mulighed for at
fastsætte regler om med betinget optagelse til
erhvervsuddannelserne via de her foreslåede adgangskurser),
på, at en erhvervsskole skal kunne udbyde adgangskurser i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Det foreslåede tager samlet set sigte på at skabe et
enklere og - i kraft af det foreslåede tilsagn om betinget
optagelse - mere sammenhængende uddannelsestilbud til voksne,
der ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne.
De foreslåede adgangskurser er tiltænkt at skulle
være et nyt selvstændigt undervisningstilbud på
erhvervsskolerne, der skal kunne gives som et supplement til den
eksisterende mulighed for opkvalificering med avu-fag på
VUC.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsskolerne
får ret til at udbyde sådanne selvstændige
adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på
niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøver, der
ønsker at søge ind på en
erhvervsuddannelse.
Det forslåede vil være et tilbud for voksne, som er
fyldt 25 år, jf. herved det foreslåede nye § 5 e,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser i lovforslagets § 1, nr.
9.
Det foreslåede har i sammenhæng med det
foreslåede nye § 5 e, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, den
konsekvens, at det tilsagn om betinget optagelse til
erhvervsuddannelserne, som følger heraf, vil bortfalde for
ansøgere, som ikke gennemfører de nødvendige
fag, med det krævede resultat.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med
lovforslagets § 4, nr. 1, hvor det forslås at
ændre § 1, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse med sigte på at sikre det
institutionsretlige grundlag for, at det fremover vil være
muligt for institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, at
udbyde de foreslåede adgangskurser.
Det foreslåede har endelig sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 16, hvor det for at sikre balance med
udbud af de tilsvarende undervisningstilbud på VUC
foreslås, at der til de her foreslåede adgangskurser
knyttes en deltagerbetaling på 120 kr. (pristalsreguleret)
svarende til den betaling, der er knyttet til de eksisterende fag
under almen voksenuddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 8 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere
regler om optagelse på skole, herunder om forsøg med
betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og
prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og
5 a.
Den del af bemyndigelsen, som vedrører mulighed for at
fastsætte regler om forsøg med betinget optagelse og
om skolens helhedsvurdering efter §§ 5 og 5 a i lov om
erhvervsuddannelser blev indsat ved § 1, nr. 8, i lov nr. 634
af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og
forskellige andre love (Bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser m.v.).
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om forsøg med
betinget optagelse er udmøntet i bekendtgørelse nr.
1192 af 12. november 2014 om forsøg med betinget optagelse
på erhvervsuddannelser, som etablerede forsøg i 15
udvalgte kommuner, hvor elever efter erhvervsskolens vurdering fik
mulighed for gennem et sommerkursus at tilegne sig
forudsætninger for at kunne optages på
grundforløbets 1. del. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 8, at den finder tidsbegrænset
anvendelse på afgørelser om optagelse til
påbegyndelse af grundforløbets 1. del i august 2015
eller august 2016. Bemyndigelsen er således ikke anvendt
på nuværende tidspunkt.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om skolens
helhedsvurdering af ansøgere efter §§ 5 og 5 a i
lov om erhvervsuddannelser er udmøntet i §§ 59 og
60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som tager sigte
på at sikre, at det kun er muligt at blive optaget på
en erhvervsuddannelse, hvis ansøgeren må forventes at
kunne leve op til de faglige krav.
Det følger af § 59, stk. 1, i bekendtgørelse
om erhvervsuddannelser, at en ansøger, som ikke opfylder
kravet om et karaktergennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik ved 9. - eller 10. klasseprøver eller har
dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve og en
samtale med skolen. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at
en bestået prøve indgår i alle
helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse
flere gange. Regler og rammer for prøverne er fastsat i
bilag 9. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at samtalen med
skolen har til formål at afdække ansøgerens
specifikke faglige potentiale. Det følger af bestemmelsens
stk. 4, at skolen på baggrund af ansøgerens resultat
ved prøven og samtalen træffer en begrundet
afgørelse af, om ansøgeren kan optages.
Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering og kan kun
i særlige tilfælde gå ud på, at
ansøgeren kan optages uden at have bestået
prøven.
§ 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
indeholder nærmere krav til den samtale mellem skolen og
ansøgeren, som følger af bekendtgørelsens
§ 59, stk. 3. Det fremgår, at samtalen som minimum
bør afdække følgende forhold om
ansøgeren; 1) motivation for uddannelsen og lyst til
læring, 2) generel viden om forventninger og krav til at
gennemføre erhvervsuddannelsen, 3) selvstændighed og
ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til
opgaveløsninger, 4) mødestabilitet, herunder
rettidighed og lavt fravær, 5) samarbejdsevner og 6) respekt,
herunder at udvise forståelse for andre mennesker.
Det foreslås at ændre §
8 i lov om erhvervsuddannelser således, at ordene
»forsøg med« udgår af bestemmelsen, og at
henvisningen til §§ 5 og 5 a erstattes af en henvisning
til §§ 5, 5 a og 5 e.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås
introduceret nye adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene
dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, en ny
adgangsbestemmelse i relation hertil og en bestemmelse om, at
optagelse på de nye adgangskurser samtidig vil udgøre
et tilsagn om betinget optagelse til erhvervsuddannelserne (de
foreslåede nye § 5 e og § 7 i lov om
erhvervsuddannelser). Forslaget har endvidere sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 14. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 9 og 12, og bemærkningerne hertil.
De forslåede ændringer af bemyndigelsen i § 8 i
lov om erhvervsuddannelser knytter sig således alle til de
foreslåede nye adgangskurser på erhvervsskolerne i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (de foreslåede
nye § 5 e og § 7 i lov om erhvervsuddannelser).
Den foreslåede sletning af den del af bemyndigelsen i
§ 8 i lov om erhvervsuddannelser, som vedrører mulighed
for at fastsætte regler om forsøg med betinget
optagelse, vil indebære, at undervisningsministeren vil kunne
fastsætte regler i relation til den betingede optagelse som
foreslås at skulle følge optagelse på de
foreslåede nye adgangskurser i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.
Den øvrige del af den eksisterende bemyndigelse i §
8 i lov om erhvervsuddannelser om optagelse på skole vil i
tillæg hertil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at ansøgere til de foreslåede nye adgangskurser i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i forbindelse med
indgivelse af deres ansøgning skal tilkendegive deres
interesse med hensyn til valg af fagretning m.v. i forhold til det
videre forløb på selve erhvervsuddannelsen.
Udmøntning af den foreslåede nye del af
bemyndigelsen vil ske på baggrund af indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
jf. kravet herom i § 8 i lov om erhvervsuddannelser.
Den foreslåede ændring af den del af bemyndigelsen i
§ 8 i lov om erhvervsuddannelser, som vedrører mulighed
for at fastsætte regler om skolens helhedsvurdering af
ansøgere, vil indebære, at undervisningsministeren vil
kunne fastsætte regler i relation til helhedsvurderingen af,
om en ansøgere er tæt på at have
forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse
og er motiveret for at tilegne sig de fornødne
kvalifikationer, som efter lovforslagets § 1, nr. 9,
foreslås at skulle gennemføres forud for optagelse
på de nye adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene
dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, hvor optagelse
samtidig foreslås at skulle udgøre et tilsagn om
betinget optagelse til erhvervsuddannelserne (den foreslåede
nye § 5 e).
Nye regler herom forventes udmøntet i tilknytning til de
eksisterende regler i §§ 59 og 60 i bekendtgørelse
om erhvervsuddannelser. Det bemærkes, at den foreslåede
helhedsvurdering ikke fuldt ud vil svare til den helhedsvurdering,
som foretages i relation til adgangskravene efter §§ 5 og
5 a i lov om erhvervsuddannelser, og som i visse tilfælde kan
indeholde krav om, at ansøgeren består en centralt
stillet prøve. Adgang til erhvervsuddannelserne via det
foreslåede betingede optag til de foreslåede
uddannelsesforløb i fagene dansk, dansk som andetsprog og
matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve vil således alene have sammenhæng
med, at ansøgeren gennem uddannelsesforløb opfylder
de fastsatte karakterkrav, jf. herved den foreslåede ordlyd
af den nye § 5 e, stk. 2, om, at ansøgeren
gennemfører uddannelsesforløbet med det krævede
resultat, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 10, og
bemærkningerne hertil.
Nye regler forventes dog på samme vis at tage sigte
på at sikre, at det kun er muligt at blive optaget på
de nye uddannelsesforløb i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve - og efterfølgende automatisk på
en erhvervsuddannelse, hvis ansøgeren opfylder
adgangskravene - dersom skolen vurderer, at ansøgeren
må forventes at kunne leve op til de faglige krav. Der
forventes således fastsat regler om en samtale på
skolen i forbindelse med ansøgning, som vil tage
udgangspunkt i de kriterier, som findes i § 60 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, herunder bl.a.
ansøgerens motivation og lyst til læring,
selvstændighed og ansvarlighed, mødestabilitet,
samarbejdsevner og respekt og forståelse for andre
mennesker.
Også i dette tilfælde vil udmøntning af den
foreslåede nye del af bemyndigelsen ske på baggrund af
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, jf. kravet herom i § 8 i lov om
erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter § 8 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere
regler om optagelse på skole, herunder om forsøg med
betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og
prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og
5 a.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 8 i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter
undervisningsministeren endvidere fastsætter nærmere
regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter
§ 7, herunder om i hvilket omfang fag kan
gennemføres.
Den foreslåede nye bemyndigelse vil kunne anvendes til i
fornødent omfang at fastsætte regler om
ansøgningsfrister, dokumentationskrav og frister herfor, om
registrering af ansøgere, om udmeldelse af
erhvervsuddannelsen på ny, hvis ikke alle adgangskrav
opfyldes inden for de fastsatte frister og lignende praktiske
forhold i relation til den foreslåede mulighed for betinget
optagelse til erhvervsuddannelserne.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere
udmøntet således, at der i bekendtgørelsesform
fastsættes, at undervisningen i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve vil tage udgangspunkt i læreplaner for
forberedende grunduddannelse, som vil have et praksisfagligt
indhold, og som er rettet mod erhvervsuddannelserne.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at fagene i de
foreslåede adgangskurser vil skulle have samme faste varighed
og faglige niveau som de nuværende avu-fag. Adgangskurserne
vil skulle kunne gennemføres på fuld tid, herunder
på kurser af kortere varighed end 3 måneder, men de vil
også kunne gennemføres på deltid.
Det er hensigten, at fagene skal kunne udbydes på
G-niveau.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om kravene til prøver og
eksamen for fagene i de foreslåede adgangskurser samt
afholdelse og tilrettelæggelse heraf, herunder om
aflæggelse af prøve i et fag som selvstuderende, om
beviser og attestation samt eventuelt om løbende evaluering
af elevernes progression som basis for at justere
undervisningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden indebære, at
der vil kunne fastsættes nærmere regler om
ansøgere, som optages på de foreslåede
adgangskurser, og som derigennem samtidig optages betinget til
erhvervsuddannelserne, lovforslagets § 1, nr. 9, som
udgangspunkt alene vil have mulighed for at tage de
pågældende fag én gang. Den foreslåede
bemyndigelse vil således i denne henseende blive anvendt til
at fastlægge nærmere kriterier i forhold til at
få en sådan dispensation. Udgangspunktet vil være
et snævert anvendelsesområde. Reglerne forventes dog
bl.a. at omfatte psykiske eller fysiske lidelser, andre
helbredsmæssige forhold eller usædvanlige forhold i
øvrigt, som efter erhvervsskolens vurdering har haft
indflydelse på elevens forløb på adgangskurset.
Der forventes derudover fastsat regler om, at den
pågældende erhvervsskole skal have en klar forventning
om, at yderligere undervisning vil føre til det
ønskede resultat.
Det foreslåede vil endelig indebære, at den
foreslåede regeludstedelse vil ske på baggrund af
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser. Rådet afgiver efter § 35 i
lov om forberedende grunduddannelse indstilling til ministeren om
regler fastsat i medfør af loven. Det findes på den
baggrund hensigtsmæssigt, at rådet også i forhold
til de her foreslåede fag, der som nævnt vil være
nært beslægtet med de tilsvarende fag på
forberedende grunduddannelse, på samme måde gives
mulighed for at afgive indstilling herom.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9
og 12, hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås
introduceret nye adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene
dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, en ny
adgangsbestemmelse i relation hertil og en bestemmelse om, at
optagelse på de nye adgangskurser samtidig vil udgøre
et tilsagn om betinget optagelse til erhvervsuddannelserne (de
foreslåede nye § 5 e og § 7 i lov om
erhvervsuddannelser). Forslaget har endvidere sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 13. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 9 og 12, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
er grundforløbet på erhvervsuddannelserne opdelt i en
1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20
skoleugers varighed.
Det foreslås, at der i slutningen af § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser indsættes ordene »og kan endvidere
indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers
varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2.
del«.
Forslaget sigter i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 9 (det foreslåede nye § 5 d i lov om
erhvervsuddannelser), på at tilbyde uafklarede elever samt
elever med behov for opkvalificering af deres generelle almene og
erhvervsfaglige kompetencer med henblik på senere at kunne
opfylde overgangskravene til hovedforløbet et nyt, ikke
obligatorisk grundforløb plus (GF+) forud for
påbegyndelse af grundforløbets 2. del med en samlet
fast varighed på 10 uger.
Det foreslåede fastlægger en fast varighed af det
foreslåede nye grundforløb plus (GF+) til 10
skoleuger, som giver de pågældende hold
strukturmæssig sammenhæng og eleverne en oplevelse af
kontinuitet uden afbræk i undervisningen, og som sikrer
skolerne de mest optimale planlægningsrammer for
tilrettelæggelsen af de nye forløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det følger af § 19 a, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, at skoleundervisningen er vederlagsfri, jf.
dog § 19, stk. 4.
Efter § 19, stk. 4, sker institutionens udbud af uddannelse
til andre udenlandske elever end dem, der er nævnt i stk. 2
og 3, som indtægtsdækket virksomhed.
Efter § 19 a, stk. 3, 1. pkt., er ekskursioner m.v. med en
deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og
højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn
pr. deltager, omfattet af den almindelige mødepligt. Det
følger af bestemmelsens 2. pkt., at en elev ikke kan
udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende
erlæggelse af deltagerbetaling.
Efter § 19 a, stk. 4, er deltagelse i ekskursioner m.v. med
en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning
eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager,
frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ
undervisning til elever, der ikke deltager.
Efter § 19 a, stk. 5, reguleres det i stk. 3 og 4
nævnte beløb hvert år med virkning fra den 1.
august med satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne
beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på
reguleringstidspunktet gældende grænse før
afrunding. Når reguleringen giver anledning til en
forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Efter § 19 a, stk. 7, kan undervisningsministeren bestemme,
at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer
undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug
kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever
eller for grupper af elever på skolen.
Det foreslås at ændre § 19
a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser således, at
der før henvisningen til § 19, stk. 4, indsættes
en henvisning til stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10.
Baggrunden for det foreslåede har sammenhæng med
dels den foreslåede nye § 7 i lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om
erhvervsskolers udbud af adgangskurser i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve, dels det foreslåede ny § 19 a, stk.
9, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Den foreslåede ændring af stk. 1 er primært af
ordensmæssig karakter. De foreslåede henvisninger til
det foreslåede nye stk. 9 og til bestemmelsens stk. 2, 3, 6,
7 og 10 (som pt. er stk. 9) er nye. Den øvrige del af den
foreslåede bestemmelse svarer til den gældende
bestemmelse, herunder henvisningen til § 19, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser vedrørende undervisning udbudt som om
indtægtsdækket virksomhed, som markerer en undtagelse
til hovedreglen om, at undervisning på erhvervsuddannelserne
er vederlagsfri.
Det foreslåede vil således ikke indebære
ændringer i hovedreglen om, at undervisning på
erhvervsuddannelserne som udgangspunkt er vederlagsfri.
Det foreslåede tilsigter derimod alene udtrykkeligt og
udtømmende at medtage henvisninger til alle de bestemmelser
i lov om erhvervsuddannelser, som udgør undtagelser til
hovedreglen i § 19 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om
vederlagsfri undervisning derved, at de i en eller anden form
indebærer, at elever kan blive mødt med krav om
egenbetaling.
De nye henvisninger i det foreslåede ændrede 1. pkt.
omfatter således § 19 a, stk. 2,4, i lov om
erhvervsuddannelser om deltagerbetaling i forbindelse med
ekskursioner. Det vil endvidere omfatte § 19 a, stk. 6 og 7,
om elevers egen anskaffelse af undervisningsmidler. Det vil endelig
omfatte § 19 a, stk. 9, som med lovforslagets § 1, nr.
17, bliver stk. 10, om opkrævning af betaling i særlige
tilfælde.
Dertil kommer en henvisning i det foreslåede ændrede
1. pkt. til det foreslåede nye stk. 9 i § 19 a i lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, om
deltagerbetalingen i forbindelse med den foreslåede nye
§ 7 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12, om erhvervsskolers udbud af adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det følger af § 19 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, at det i stk. 3 og 4 nævnte beløb
reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med
satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Efter § 48, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
reguleres de beløb for deltagerbetaling, der gælder
for kursister på almen voksenuddannelse, hvert år med
virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det foreslås at ændre § 19
a, stk. 5, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
således, at henvisningen til stk. 3 og 4 erstattes af en
henvisning til stk. 3, 4 og 9. Endvidere foreslås en mindre
sproglig præcisering.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1,
nr. 16 og 17, hvor det foreslås at nyaffatte § 19 a,
stk. 1, samt indsætte et nyt stk. 9, hvorefter en skole skal
opkræve en deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for
deltagelse i undervisningen og prøver, som udbydes i
medfør af den foreslåede nye § 7 i lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om
erhvervsskolers udbud af adgangskurser i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede
deltagerbetaling til de forslåede nye adgangskurser, som vil
være beslægtet med kernefagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik i almen voksenuddannelse under VUC, vil
blive omfattet af satsreguleringsmekanismen i § 19 a, stk. 5,
i lov om erhvervsuddannelser.
De enslydende satsreguleringsmekanismer i § 19 a, stk. 5, i
lov om erhvervsuddannelser henholdsvis § 48, stk. 2, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. vil dermed indebære, at den
løbende regulering af deltagerbetalingen for de
foreslåede adgangskurser på erhvervsskolerne og VUC's
udbud af de omtalte uddannelsesforløb fremover vil
forløbe ens.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 48, stk. 1, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal
kursister på almen voksenuddannelse for alle fag betale for
at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal
betale for at gå til prøve. Undervisningsministeren
fastsætter regler om deltagerbetalingen og om, hvilke
oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding.
Deltagerbetalingen udgør 110 kr. pr. fag for kernefagene,
jf. § 5, stk. 1, i avu-loven. Deltagerbetalingen udgør
1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister med en
videregående uddannelse opkræves dog fuld
deltagerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3. og 4.
pkt.
Efter § 48, stk. 2, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
reguleres de beløb, der er nævnt i stk. 1, hvert
år med virkning fra den 1. august med
satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne
beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af det på
reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning
til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
De bemyndigelser, som findes i § 48, stk. 1, 2. pkt., stk.
2, 4. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1064 af 11. september 2017 om
deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og gymnasiale
enkeltfag.
Efter bekendtgørelsens § 1 skal institutionen
opkræve deltagerbetaling af kursister ved almen
voksenuddannelse (avu) for deltagelse i undervisning og
prøver samt af selvstuderende opkræve betaling for at
gå til prøve.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, udgør den
almindelige deltagerbetaling 120 kr. pr. fag for kursister og for
selvstuderende ved kernefagene i almen voksenuddannelse, herunder
dansk på basisniveau og på niveauerne G til D, dansk
som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D
og matematik på basisniveau og på niveauerne G til
D.
Det foreslås at indsætte et nyt § 19, a, stk. 9, hvorefter en skole skal
opkræve deltagerbetalingen på 120 kr. pr. fag for
deltagelse i undervisningen og prøver, som udbydes i
medfør af § 7.
Det foreslåede har sammenhæng med den
foreslåede nye § 7 i lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12, og vil indebære, at skolerne
vil skulle opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag
for deltagelse i undervisningen og prøver, som udbydes i
medfør af § 7, dvs. adgangskurser i fagene dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.
klasses afgangsprøve.
Det foreslåede er en pligtbestemmelse med sigte på
at undgå en skæv incitamentsstruktur i forholdet mellem
de foreslåede adgangskurser på erhvervsskolerne og
VUC's udbud af beslægtede uddannelsesforløb.
Den foreslåede beløbsstørrelse for
deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag svarer til, hvad der
gælder for deltagelse i almen voksenuddannelse (avu) efter
bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen
voksenuddannelse og gymnasiale enkeltfag.
De enslydende satsreguleringsmekanismer i § 19 a, stk. 5, i
lov om erhvervsuddannelser henholdsvis § 48, stk. 2, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. vil indebære, at den løbende
regulering af deltagerbetaling for det foreslåede
adgangskurser på erhvervsskolerne og VUC's udbud af de
omtalte uddannelsesforløb vil forløbe ens. Der
henvises i denne henseende til lovforslagets § 1, nr. 17, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Efter § 19 d i lov om erhvervsuddannelser modtager skolen
efter § 19 tilskud til vejledning, kompetencevurdering,
eventuelt kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af
uddannelsesplan, jf. § 66 n, stk. 1, og til undervisning i
uddannelsesdele omfattet af § 66 n, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.
Bestemmelsen vedrører specifikke tilskud til
erhvervsskolers vejledning, kompetenceafklaring,
kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af
uddannelsesplan i tilknytning til erhvervsuddannelse plus (eud+),
jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov om
erhvervsuddannelser, som er et særligt
afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås at ophæve §
19 d i lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om teknisk
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af erhvervsuddannelse plus (eud+), som
indebærer, at der ikke længere vil være behov for
specifikke tilskud til erhvervsskolerne i denne henseende. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det foreslåede er et nyt element i lov om
erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at der efter § 33 a i lov om
erhvervsuddannelser indsættes en ny kapiteloverskrift
således, at der derved etableres et nyt kapitel 4 b i lov om
erhvervsuddannelser, hvor underoverskriften vedrører
mulighed for gymnasial supplering i forbindelse med
erhvervsuddannelse.
Det foreslåede sætter yderligere fokus på
videreuddannelsesmulighederne i erhvervsuddannelsessystemet og
supplerer lovforslagets øvrige elementer herom.
Den foreslåede nye kapitelinddeling vil således
udgøre en introduktion til § 33 b i lov om
erhvervsuddannelser om erhvervsuddannedes mulighed for optagelse
på gymnasiale suppleringskurser (GSK). Denne
videreuddannelsesmulighed gives med det foreslåede
således sit eget kapitel i lov om erhvervsuddannelse og
øger dermed synligheden heraf.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 18, hvor § 33 b i lov om
erhvervsuddannelser i øvrigt foreslås
ændret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
På mange videregående uddannelser er det en
forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, at
ansøgeren har bestået et eller flere fag på et
bestemt niveau og evt. har opnået en bestemt karakter i
fagene.
Efter gældende ret, jf. § 33 b i lov om
erhvervsuddannelser, har personer, som har opnået et
eux-bevis, eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse, og som
led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for
uddannelsen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag
på mindst C-niveau, samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om de gymnasiale
uddannelser, som personer med en eksamen fra en gymnasial
uddannelse.
GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december
2016 om de gymnasiale uddannelser, et tilbud for personer, som har
brug for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne
blive optaget på og gennemføre en konkret
videregående uddannelse. GSK har til formål at give
mulighed for, at personer med en eksamen fra en gymnasial
uddannelse, som i deres eksamen mangler et eller flere fag på
et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse
på en konkret videregående uddannelse, eller som skal
forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at
opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret
videregående uddannelse, kan opfylde sådanne krav.
Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel
studiekompetence, dvs. en eksamen fra en toårig hf-uddannelse
med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse, kan GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav
på alle videregående uddannelser.
Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbygning, kan
GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt
kunstneriske bacheloruddannelser. GSK kan derudover benyttes i
forhold til specifikke adgangskrav på
universitetsbacheloruddannelser under forudsætning af, at den
pågældende ansøger efterfølgende har
opnået en overbygning på sin oprindelige eksamen, jf.
§ 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse
som eux-forløb og dermed opnået en gymnasial eksamen i
form af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som
ansøgere med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, der
giver generel studiekompetence.
Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse
som eux-forløb uden at afslutte uddannelsen, men som har
opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence
på linje med en hf-eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i
lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, har samme
adgang til GSK som ansøgere med en sådan eksamen.
Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden
eux, kan søge om optagelse på en lang række
videregående uddannelser med erhvervsuddannelsen som
adgangsgrundlag. I den forbindelse har de på linje med
ansøgere med en gymnasial eksamen adgang til at benytte GSK
i forhold til specifikke adgangskrav på den
pågældende uddannelse. Adgangen til GSK er dog betinget
af, at den pågældende har gennemført mindst
ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som led i
uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.
Ved studierettede enkeltfag forstås fag fra de gymnasiale
uddannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt fag
udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6 i eux-loven.
Det fremgår af § 47 a i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, at
undervisningen er gratis for kursister på GSK, såfremt
den er påbegyndt senest den 1. oktober i det
kalenderår, der er to år efter det kalenderår,
hvor den adgangsgivende eksamen henholdsvis erhvervsuddannelse er
afsluttet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
undervisningen med tilhørende prøver skal være
afsluttet senest et år efter, at undervisningen er
påbegyndt.
GSK giver ret til Statens Uddannelsesstøtte uden for
klippekortet. Det følger af § 22, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens
uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), at
uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i 1
måned pr. fag eller niveau til GSK, når undervisningen
tilrettelægges som et forløb, der består af
mindst 3 ugers undervisning og omfatter gennemsnitlig mindst 16
ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Det fremgår
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at uddannelsessøgende
uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, kan få
uddannelsesstøtte i yderligere 1 måned indenfor samme
eksamenstermin, hvis uddannelsestiden, jf.
uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende
uddannelse, er på 100 timers uddannelsestid eller derover for
et fag eller et niveau, der indgår i forløbet. Det
fremgår endelig af bestemmelsens stk. 3, at det er en
betingelse for at få uddannelsesstøtte til de
forløb, der er nævnt i stk. 1, at forløbet er
tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan
gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori
der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklusive
eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til de
forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori
der ikke er tilrettelagt undervisning.
Det foreslås at nyaffatte § 33
b i lov om erhvervsuddannelser således, at personer,
som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse
på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale
uddannelser, som personer med en eksamen fra en treårig
gymnasial uddannelse. personer, som har opnået et bevis for
eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en
hf-eksamen uden overbygning. Personer, som har afsluttet en
erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser med henblik
på optagelse på videregående uddannelser, hvortil
erhvervsuddannelse er adgangsgivende.
Forslaget tager sigte på at fjerne kravet om fag på
C-niveau for at få adgang til GSK. Det foreslåede
markerer, at erhvervsuddannede, der ønsker at læse
videre, oftere end personer, som kommer fra andre
ungdomsuddannelser, kan have behov for at supplere med gymnasiale
fag for at leve op til specifikke adgangskrav på de
videregående uddannelser. Det foreslåede bidrager i
øvrigt sammen med andre dele af lovforslaget til at
tydeliggøre, at en erhvervsuddannelse ikke udgør et
endeligt erhvervsvalg.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsuddannede
vil få øget adgang til GSK, idet nogle
erhvervsuddannelser ikke indeholder fag på C-niveau og
således ikke i sig selv giver adgang til GSK efter de
nuværende regler.
Det foreslåede vil således indebære, at der
ikke længere vil gælde særlige krav til
sammensætningen af en erhvervsuddannelse for at få
adgang til GSK. Alle med en afsluttet erhvervsuddannelse vil med
forslaget kunne optages til GSK, i det omfang det er relevant i
forhold til den pågældendes konkrete ønske om
videregående uddannelse.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af
de øvrige vilkår i relation til optagelse til GSK.
Optagelsesberettigede ansøgere med en erhvervsuddannelse vil
som hidtil have ret til gratis undervisning samt ret til statens
uddannelsesstøtte uden for klippekortet efter de
gældende regler.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets
§ 5, nr. 1, hvor der på tilsvarende vis foreslås
en ændring i § 8 i eux-loven. Der henvises til
lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 35 i lov om erhvervsuddannelser rådgiver
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
på overordnet niveau undervisningsministeren om de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på
undervisningsministerens område.
Efter § 35, stk. 1, nr. 8, afgiver Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser indstilling til
undervisningsministeren om optagelse på skole, jf. § 8,
og om adgangsbegrænsning, jf. § 9.
Det foreslås at ændre §
35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser
således, at det fastslås, at Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling
om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13,
hvor det i et nyt stk. 2 til § 8 i lov om erhvervsuddannelser
foreslås, at undervisningsministeren endvidere efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler
om indhold, organisering og tilrettelæggelse af
uddannelsesforløb efter § 7, herunder om fagenes
mål og uddannelsestid, samt om prøve og afholdelse af
prøve m.v.
Der er således tale om en konsekvensændring, som
ikke udover det, som følger af lovforslagets § 1, nr.
13, indebærer indholdsmæssige ændringer. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter § 35 i lov om erhvervsuddannelser rådgiver
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
på overordnet niveau undervisningsministeren om de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på
undervisningsministerens område.
Efter § 35, stk. 1, nr. 17, i lov om erhvervsuddannelser
afgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser indstilling til undervisningsministeren om regler om
elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og 6, § 50,
stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
Det foreslås at ændre §
35, stk. 1, nr. 17, i lov om erhvervsuddannelser
således, at efter »§ 48, stk. 1 og 6,«
indsættes »§ 48 a, stk. 4«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28,
hvor det i et nyt § 48 a, stk. 4, foreslås, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til
praktikpladstilsagn.
Der er således tale om teknisk konsekvensændring,
som ikke udover det, som følger af lovforslagets § 1,
nr. 28, indebærer indholdsmæssige ændringer. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter § 35 i lov om erhvervsuddannelser rådgiver
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
på overordnet niveau undervisningsministeren om de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på
undervisningsministerens område.
Efter § 35, stk. 1, nr. 24, i lov om erhvervsuddannelser
afgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser indstilling til undervisningsministeren om regler om
kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf.
§§ 66 o og 66 z.
Det foreslås at ændre §
35, stk. 1, nr. 24, i lov om erhvervsuddannelser
således, at ordene »§ 66 o og« udgår
af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af § 66 o i lov om erhvervsuddannelser, som
indebærer, at henvisningen til § 66 o i § 35, stk.
1, nr. 24., i lov om erhvervsuddannelser ligeledes bør
udgå. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal de
faglige udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter,
følge den erhvervsmæssige udvikling og
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og
tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til
nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.
De faglige udvalg skal en gang om året indsende en
redegørelse til Undervisningsministeriet herom.
Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets
varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.
Det følger af det nævnte § 38, stk. 7, nr. 2,
at de faglige udvalg virker for tilvejebringelse af praktikpladser,
jf. § 43, stk. 2.
Det fremgår at det nævnte § 43, stk. 2, at
faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med
virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder skal
virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der
er behov for ud fra en vurdering af elevernes
uddannelsesønsker og de forventede fremtidige
beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af
praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes
størrelse og teknologiske udvikling. Det fremgår
endvidere, at et fagligt udvalg af virksomheder kan forlange alle
sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere
virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser
for hver af deres respektive erhvervsuddannelser er i praksis et
styringsredskab, som danner grundlag for dialogen mellem udvalgene
og Undervisningsministeriet om behovet for eventuelle
ændringer af uddannelserne, herunder
uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte uddannelser.
Det foreslås at ændre §
38, stk. 5, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
således, at ordene »en gang om året«
erstattes af ordene »mindst hvert tredje år«.
Baggrunden for det foreslåede er at imødekomme et
sektorønske om at forenkle arbejdet med
udviklingsredegørelserne, men samtidig fastholde målet
med redegørelserne. Der er, og skal fortsat være,
mulighed for løbende at ændre uddannelser, når
kompetencebehovene ændrer sig. Samtidig er der behov for, at
procedurer for de faglige udvalgs udarbejdelse af
udviklingsredegørelser er så enkle som mulig. Det er
vurderingen, at en årlig redegørelse i sig selv ikke
bidrager til at uddannelserne udvikles efter behov.
Det foreslås derfor at ændre det nuværende
krav om en årlig kadence for indsendelse af
udviklingsredegørelserne til et krav om indsendelse af en
redegørelse mindst hvert tredje år.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU) har udtalt ønske om et nyt koncept om en
fremtidig treårig kadence for indsendelse af
udviklingsredegørelser. Det er vurderet, at det vil medvirke
til at sætte det strategiske arbejde i fokus, når der
fremover stilles krav til de faglige udvalg om indsendelse af
redegørelser hvert tredje år, men hvor der fortsat
skal være mulighed for at indsende en redegørelse og
mulighed for at fremsætte ønsker om ændringer af
uddannelserne hvert år efter behov.
Der vil kunne forventes behandling af ansøgninger en gang
årligt i sammenhæng med eventuelle ansøgninger
fra virksomheder, organisationer, skoler mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser formidles
praktikpladser af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs
2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler
efter bestemmelsens 2. pkt. skolerne m.v. at udføre
opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af
praktikpladser.
Efter § 43, stk. 3, kan undervisningsministeren efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds-
eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe
et tilstrækkeligt antal praktikpladser.
De nævnte bestemmelser suppleres af reglerne i kapitel 7 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser om formidling af
praktikpladser m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 52, at
skolerne skal formidle praktikpladser, herunder samarbejde
indbyrdes og med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser
til praktikpladssøgende. Det fremgår endvidere, at
skolerne skal samarbejde med de faglige udvalg om at vedligeholde
oplysninger på www.praktikpladsen.dk.
Efter bekendtgørelsens § 53 skal skolerne til brug
for praktikpladsformidlingen og til belysning af
praktikpladssituationen tilvejebringe relevante oplysninger om
praktikpladssøgende, herunder deres uddannelsesmæssige
baggrund, ønsker om uddannelse og geografiske fordeling om
godkendte praktikpladser, herunder deres uddannelsesmæssige
muligheder og geografiske fordeling, og om praktikpladsmuligheder i
virksomheder, der ikke er godkendte, men som kan antages at opfylde
betingelserne for hel eller delvis godkendelse. Oplysningerne
indhentes i samarbejde med de faglige udvalg eller de lokale
uddannelsesudvalg, hvis de er bemyndiget hertil af de faglige
udvalg.
Efter bekendtgørelsens § 54 skal skolerne foretage
praktikpladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige
udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale
arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere.
Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne. Det
fremgår endvidere, at skolernes opsøgende arbejde kan
foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de
praktikpladssøgendes kvalifikationer og
uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden
systematisk indsats. Det fremgår endelig, at det
opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og
ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder
omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken
tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det
faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og
mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder
kombinationsaftaler m.v.
Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladssøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der
indgår uddannelsesaftale inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer
i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser. Der ydes dog ikke tilskud for elever inden for
social- og sundhedsuddannelsesområdet. Der ydes heller ikke
tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om
erhvervsuddannelser. Retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en
varighed på mindst 3 måneder.
Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne endvidere tilbyder elever
på 9. og 10. klassetrin, som optages til en
erhvervsuddannelse, vejledning og bistand i forhold til at
indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et
praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.
Det foreslåede tager sigte på, at erhvervsskolerne
skal tage initiativ til at skabe relationer til de kommende
erhvervsuddannelseselever fra 9. og 10. klasse.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 28, hvor det i en ny § 48 a i lov om
erhvervsuddannelser foreslås indsat, at der, mellem kommende
erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere end 8 uger fra
afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder,
kan indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere
indgåelse af en uddannelsesaftale.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsskolerne
skal have fokus på relationsdannelse og på at skabe
kontakt til de nye elever. I den forbindelse er det hensigten, at
de inden for gældende rammer vil skulle vejlede om
praktikpladstilsagn og praktikpladser.
Det er hensigten, at reglerne i kapitel 7 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser om formidling af
praktikpladser m.v. vil blive justeret i relevant omfang med sigte
på at inkorporere det nye praktikpladstilsagn. Der vil
eksempelvis blive fastsat regler om, at skolerne umiddelbart efter
optagelsen til ungdomsuddannelserne pr. 1. marts, vil skulle tage
kontakt til de kommende elever med tilbud om, at eleverne af skolen
kan få vejledning om og bistand til at indgå en
uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i
relation til de tilskud, som staten efter § 12 c, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikplads opsøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder. Det bemærkes dog, at det
foreslåede praktikpladstilsagn alt andet lige kan forventes
at øge mulighederne og forbedre vilkårene for, at der
vil blive indgået egentlige uddannelsesaftaler, og at det
foreslåede derigennem i sig selv vil indeholde et
økonomisk incitamentselement for skolerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Det følger af § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, at det er en betingelse for
gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven
og en eller flere virksomheder er indgået en
uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Bestemmelsen fastlægger dels lov om erhvervsuddannelsers
hovedregel om, at en erhvervsuddannelse er baseret på, at der
indgås en uddannelsesaftale mellem eleven og en eller flere
virksomheder, dels en række undtagelser fra dette
princip.
Bestemmelsens henvisning til § 66 l, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser har tilknytning til erhvervsuddannelse plus
(eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov
om erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et
særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne, og
det følger af § 66 l, stk. 1, 3. pkt., at
forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.
Det foreslås at ændre §
48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
således, at henvisningen til § 66 l, stk. 1, udgår
af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af § 66 l i lov om erhvervsuddannelser, som
indebærer, at henvisningen til § 66 l, stk. 1, i §
48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser ligeledes
bør udgå. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
30, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om
praktikpladstilsagn.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder en række
bestemmelser om uddannelsesaftaler. En uddannelsesaftale er en
aftale mellem en elev og eller flere virksomheder om, at elevens
praktikuddannelse foregår på en eller flere
virksomheder, som er godkendt som praktikvirksomhed, jf. herved
dels lovens § 31, stk. 1, dels § 48, stk. 1.
Praktikuddannelsen i en erhvervsuddannelse skal således
som hovedregel være omfattet af en uddannelsesaftale mellem
elev og virksomhed, bortset fra den praktikuddannelse der finder
sted som skolepraktik eller praktik i udlandet (PIU).
Det følger af § 52, stk. 1, at en uddannelsesaftale
skal være skriftlig og underskrevet senest ved
aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en
formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser. Det følger af § 52, stk.
2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen kan
foretages ændringer i eller tilføjelser til
formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs
godkendelse.
Det følger af § 54 i lov om erhvervsuddannelser, at
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsesaftalers registrering. Bemyndigelsen er udmøntet
i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som i kapitel 14
indeholder detaljerede regler om indgåelse og registrering af
uddannelsesaftaler m.v.
Efter § 62 i lov om erhvervsuddannelser bortfalder
uddannelsesaftalen, hvis en elev udelukkes fra skoleundervisning
efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen
fastslår gennem henvisningen til § 50 i lov om
erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale bortfalder i
tilfælde, hvor en elev udelukkes fra undervisning på
grund af ulovlig udeblivelse eller som følge af grov
overtrædelse af skolens ordensregler. Bestemmelsen
indebærer, at aftalen bortfalder i tilfælde, hvor
eleven helt udelukkes fra skoleundervisningen. Aftalen bortfalder
ikke, hvis eleven hjemsendes midlertidigt med henblik på
senere genoptagelse af skoleundervisningen.
Det foreslås at indsætte §
48 a i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede etablerer samlet set mulighed for, at en
praktikvirksomhed og en kommende erhvervsuddannelseselev i
løbet af udskolingen kan give hinanden et
praktikpladstilsagn med det formål at styrke relationen
mellem den unge, praktikvirksomheden og erhvervsskolen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 26, hvor det i et nyt § 43, stk. 1, 3. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser foreslås, at erhvervsskolerne skal
tilbyde elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en
erhvervsuddannelse, vejledning og bistand i forhold til at
indgå en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.
Det er vurderingen, at mange virksomheder allerede i dag er
interesserede i at samarbejde med folkeskolerne som en vej til at
introducere eleverne til deres erhvervsområde og en mulig
rekrutteringskanal til kommende medarbejdere. Flere steder i landet
samarbejder virksomheder således i dag med kommunerne om
åben virksomhed, hvor virksomhederne åbner
dørene for de unge i 8. til 10. klasse og deres
forældre for at vise uddannelses- og jobmulighederne inden
for branchen. Derudover findes der eksempler på, at en
folkeskoleelev får kontakt til en lokal
håndværksmester, som fører til, at virksomheden
ender med at indgå en uddannelsesaftale med eleven, når
denne er blevet færdig med grundforløbet.
Det foreslåede praktikpladstilsagn tilsigter således
at skulle være et redskab, der navnlig kan understøtte
grundskoleelevers snak med den lokale håndværksmester
og dermed give eleven og virksomheden en tidligere forventning om,
at der kan indgås en uddannelsesaftale. Det er ligeledes
hensigten, at det foreslåede praktikpladstilsagn skal
indgå i den samlede vejledningsindsats, herunder
erhvervspraktik og udskolingsaktiviteterne, hvilket også kan
bidrage til at involvere praktikvirksomhederne i initiativet.
Det foreslås i stk. 1, at der
mellem kommende erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere
end 8 uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller
flere virksomheder kan indgås et praktikpladstilsagn med
henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale,
jf. § 48.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at både
kommende erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere end 8
uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere
virksomheder vil kunne indgå et praktikpladstilsagn, der som
udgangspunkt tilsigter at skulle føre frem til en egentlig
uddannelsesaftale for eleven med en eller flere af de involverede
virksomheden. Det foreslåede svarer til § 48, stk. 1. 1.
pkt., hvorefter det ligeledes er en mulighed, at en egentlig
uddannelsesaftale kan indgås mellem eleven og en eller flere
virksomheder, dvs. at flere virksomheder indgår i den samme
aftale med eleven. I daglig tale kaldes denne mulighed for
kombinationsaftaler, og det foreslåede vil indebære, at
et praktikpladstilsagn på lignende vis vil kunne omfatte og
føre frem til en uddannelsesaftale, hvor flere virksomheder
deles om uddannelsesopgaven.
Det bemærkes således, at muligheden for at
indgå et praktikpladstilsagn ikke vil være
afgrænset til eller forbeholdt elever i grundskolens
udskoling. Efter det foreslåede vil et praktikpladstilsagn
principielt også kunne omfatte skoleelever på lavere
klassetrin end udskolingen, ligesom det vil kunne omfatte andre
samfundsgrupper, eksempelvis arbejdsledige.
Terminologien »praktikpladstilsagn« markerer, at der
vil være tale om en hensigtserklæring fra virksomheden
eller virksomhederne om, at den eller de i fællesskab har
intention om at ansætte den unge i en uddannelsesaftale
på et senere tidspunkt. Det forslåede
praktikpladstilsagn vil således ikke have karakter af formel
ansættelse og binder hverken eleven eller virksomheder til at
indgå en uddannelsesaftale.
Det foreslås i stk. 2, at
dersom eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet
af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger før elevens
afslutning af grundforløbet indgår en
uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at
praktikpladstilsagnet automatisk bortfalder senest 8 uger
før elevens afslutning af grundforløbet, hvis ikke
eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et
praktikpladstilsagn, har indgået en uddannelsesaftale. Det er
hensigten, at de involverede virksomheder og eleven løbende
har en dialog med henblik på at afstemme forventninger og
fastholde den gensidige interesse i en kommende uddannelsesaftale.
Et praktikpladstilsagn vil dog endeligt skulle genovervejes af
virksomhed og elev senest 8 uger før afslutningen af
grundforløbets 2. del, som markerer det tidspunkt, hvor
elever, som ikke har en uddannelsesaftale, har pligt til at
registrere sig som praktikpladssøgende, være aktivt
praktikpladssøgende samt dokumentere deres
praktikpladssøgning i deres personlige uddannelsesplan. Det
er således nødvendigt, at der senest på dette
tidspunkt tages stilling til, om der skal indgås en
uddannelsesaftale. Det foreslåede praktikpladstilsagn vil
således ikke frigøre eleven fra den forudsatte
registrering som praktikpladssøgende m.v. Den
foreslåede automatiske ophævelse af et
praktikpladstilsagn på det pågældende tidspunkt
tilsigter at undgå tvivl herom.
Det foreslås i stk. 3, at
§ 62 finder tilsvarende anvendelse for
praktikpladstilsagn.
Henvisningen til § 62 i lov om erhvervsuddannelser vil
indebære, at de foreslåede praktikpladstilsagn
bortfalder, hvis en elev udelukkes fra skoleundervisning efter
§ 50 i lov om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen fastslår
gennem henvisningen til § 50 i lov om erhvervsuddannelser, at
en uddannelsesaftale bortfalder i tilfælde, hvor en elev
udelukkes fra undervisning på grund af ulovlig udeblivelse
eller som følge af grov overtrædelse af skolens
ordensregler. Bestemmelsen indebærer, at aftalen bortfalder i
tilfælde, hvor eleven helt udelukkes fra skoleundervisningen.
Aftalen bortfalder ikke, hvis eleven hjemsendes midlertidigt med
henblik på senere genoptagelse af skoleundervisningen.
Det foreslås i stk. 4, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
praktikpladstilsagns form, indhold, registrering m.v.
Den bemyndigelse, som foreslås, vil indebære, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
praktikpladstilsagns form, indhold, registrering m.v. Bemyndigelsen
forventes udmøntet i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser, som i forvejen indeholder detaljerede regler
om indgåelse og registrering af uddannelsesaftaler, herunder
under disses form og indhold. De kommende regler vil tage
udgangspunkt heri. Det foreslåede vil endvidere kræve
ændringer af Praktikpladsen.dk, som er
Undervisningsministeriets internet-mødested for elever og
virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Der forventes bl.a.
fastsat regler om, at Praktikpladsen.dk anvendes til at
understøtte erhvervsskolens registrering heraf.
Det bemærkes i øvrigt, at Undervisningsministeriet
vil inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen af de
foreslåede praktikpladstilsagn.
I overensstemmelse med, hvad der efter lov om
erhvervsuddannelser i øvrigt gælder i forhold til
regulering af elevers retsstilling som følge af egentlige
uddannelsesaftaler, forslås, at der til den foreslåede
nye bemyndigelse i relation til praktikpladstilsagn på
lignende vis knyttes en betingelse om, at eventuel udstedelse af
regler sker efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
Der forventes etableret, herunder eventuelt fastsat regler om,
et nyt format for praktikpladstilsagn, som understøttes
digitalt i Praktikpladsen.dk, hvor parterne kan oprette og
ændre i tilsagnet og underskrive tilsagnet digitalt.
Praktikpladsen.dk indeholder ikke i dag oplysninger om,
hvornår en elev er færdig med grundforløbet.
Der kan endvidere fastsættes regler om formalia i relation
til indgåelse, ændring m.v. af et
praktikpladstilsagn.
Der kan ligeledes fastsættes regler om de overordnede
rammer for den kontakt og dialog, der vil skulle være mellem
virksomhed og elev med henblik på at afstemme forventninger
og fastholde den gensidige interesse i en kommende
uddannelsesaftale frem mod det tidspunkt 8 uger før
afslutningen af grundforløbets 2. del, hvor tilsagnet
automatisk vil bortfalde, medmindre der er indgået en
uddannelsesaftale, jf. herved det foreslåede stk. 2. Det
forventes, at denne dialog vil kunne ske med udgangspunkt i
Praktikpladsen.dk, fx gennem automatiske beskeder til virksomhed og
elev om, at 8 ugers fristen nærmer sig, at parterne evt. ikke
har reageret på en tidligere meddelelse herom m.v. Det er
således ikke intentionen, at dialogen mellem virksomhed og
elev skal dokumenteres fuldt ud, men der er derimod hensigten at
skabe et digitalt redskab, som kan understøtte dialogen
mellem virksomhed og elev.
De omtalte ændringer af Praktikpladsen.dk vil
indebære, at den foreslåede ordning for
praktikpladstilsagn vil kunne træde i kraft den 1. januar
2020, jf. herved den foreslåede ikrafttræden i
lovforslaget § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Det følger af § 66, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, at elever under skoleophold, der er omfattet
af en uddannelsesaftale, er omfattet af den ordning
vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter lov om
arbejdsskadesikring gælder for praktiktiden. Det
følger af bestemmelsens 2. pkt., at dette også
gælder elever, der som led i ansættelsen hos en
arbejdsgiver deltager i uddannelsesforløb på skolen
efter § 66 n, stk. 2.
Det følger af § 66, stk. 2, at for elevers skader
under skolepraktik eller skoleophold andre end dem, der er
nævnt i bestemmelsens stk. 1, finder lov om
arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse, for så vidt
skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Det
følger af bestemmelsens 2. pkt., at tilsvarende gælder
for elever uden en arbejdsgiver, der deltager i
uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2.
Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at risikoen med hensyn
til disse skader påhviler staten.
De to bestemmelsers henvisning til uddannelsesforløb
efter § 66 n, stk. 2, har tilknytning til erhvervsuddannelse
plus (eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i
lov om erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et
særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås at ophæve §
66, stk. 1, 2. pkt., og § 66, stk.
2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af § 66 l i lov om erhvervsuddannelser, som
indebærer, at henvisningerne til § 66 n, stk. 2, i
§ 66, stk. 1, 2. pkt., og i § 66, stk. 2, 2. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
Kapitel 7 b (§§ 66 l- 66 o) i lov om
erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser om erhvervsuddannelse
plus (eud+), som er et særligt afslutningsforløb i
erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser.
Formålet med erhvervsuddannelse plus (eud+) er at give
mulighed for, at elever, der har et kompetencegivende trin i en
trindelt erhvervsuddannelse, kan vende tilbage til skolen for at
opnå næste og evt. følgende trin uden
uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed). Det særlige
ved erhvervsuddannelse plus (eud+) er således, at
forløbet foregår uden praktikuddannelse, og eleven
skal derfor ikke finde en praktikplads.
Det foreslås at ophæve kapitel
7 b om erhvervsuddannelse plus (eud+).
Erhvervsuddannelse plus (eud+) blev oprindeligt indført
som et supplement til de øvrige muligheder for at
fortsætte uddannelsen efter afslutning af det første
kompetencegivende trin. Behovet for erhvervsuddannelse plus (eud+)
er imidlertid i praksis bortfaldet, idet ordningen stort set ikke
anvendes af skolerne og eleverne.
Det foreslåede vil indebære, at en
erhvervsuddannelse ikke længere vil kunne afvikles på
basis af den særlige tilrettelæggelsesform
erhvervsuddannelse plus (eud+). I trindelte erhvervsuddannelser vil
elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en
uddannelse, fortsat kunne tilbydes skolepraktik på
uddannelser med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser som alternativ til en
uddannelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
Der henvises i denne henseende i øvrigt til lovforslagets
§ 11, stk. 1, hvor det foreslås, at det foreslåede
bortfald af erhvervsuddannelse plus (eud+) ikke finder anvendelse
for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes
før den 1. august 2019, men at de hidtil gældende
regler finder anvendelse for sådanne uddannelser. Dette vil
indebære, at personer, som er påbegyndt eller
påbegynder erhvervsuddannelse plus (eud+) før lovens
ikrafttræden, vil kunne færdiggøre deres
uddannelsesforløb efter de nuværende regler om
erhvervsuddannelse plus (eud+).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af § 67 a, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, at for uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b
kan undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til
delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver samt regler om økonomisk støtte
til elever til værktøj, værnemidler, befordring
og lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i det
pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1,
og § 66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne
ydelser fra arbejdsgiveren. Det følger af bestemmelsen 2.
pkt., at for uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1,
kan undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til
delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver.
Det følger af § 67 a, stk. 4, at det med hensyn til
udenlandske elever er en betingelse for at opnå ret til
tilskud og økonomisk støtte efter stk. 3 til
uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b, at eleven opfylder de
betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i
§ 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
De to bestemmelsers henvisning til tilskud og økonomisk
støtte til uddannelser efter kapitel 7 b i lov om
erhvervsuddannelser har tilknytning til erhvervsuddannelse plus
(eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov
om erhvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre § 67
a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a,
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser således, at
henvisningen til kapitlerne 7 a og 7 b ændres til en
henvisning til kapitel 7 a.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse, som indebærer, at henvisningerne til kapitel
7 b, i § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, i lov
om erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Det følger af § 67 a, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, at for uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b
kan undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til
delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver samt regler om økonomisk støtte
til elever til værktøj, værnemidler, befordring
og lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i det
pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1,
og § 66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne
ydelser fra arbejdsgiveren. Det følger af bestemmelsen 2.
pkt., at for uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1,
kan undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til
delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver.
Bestemmelsens henvisning til økonomisk støtte til
elever til værktøj, værnemidler, befordring og
lignende, jf. blandt andet § 66 l, stk. 2, har tilknytning til
erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7
(§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre § 67
a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
således, at ordene »og § 66 l, stk. 2,«
udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af § 66 l i lov om erhvervsuddannelser, som
indebærer, at henvisningen til § 66 l, stk. 2, i §
67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Det følger af § 69, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, at klager over en skoles afgørelser
efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan
indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j og § 66 o.
Bestemmelsens henvisning til § 66 o har tilknytning til
erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7
(§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre §
69, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser således, at
ordene » og § 66 o« udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring i forbindelse med den foreslåede
ophævelse af § 66 o i lov om erhvervsuddannelser, som
indebærer, at henvisningen til § 66 o i § 69, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19
g, at betegnelsen 10. klasse kun må anvendes i andre
skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står
mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10.
klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i,
stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil
knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. For disse skoler
finder § 19 c, stk. 4, tilsvarende anvendelse. For eud10, jf.
§ 19 j, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 8.
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 8, kan
kommunalbestyrelsen indgå overenskomst med en skole, jf. stk.
1, nr. 3-5, om udbud af eud10. Forløbet skal
tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j.
Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og
den pågældende skole.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19 g, 3. pkt., ændres, så
der henvises til »§ 22, stk. 11«, i stedet for til
»§ 22, stk. 8«. Forslaget er en konsekvens af
lovforslagets § 2, nr. 2, hvori det foreslås at
indsætte tre nye stykker i § 22, hvorved stk. 8 bliver
til stk. 11.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil om tilføjelse af en adgang til,
at institutioner for erhvervsuddannelse kan tilbyde undervisning i
valgfag m.v. til elever i grundskolen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende folkeskolelovs § 22 indeholder en
række bestemmelser om, at folkeskolens undervisning helt
eller delvist og under nærmere angivne betingelser kan
henlægges til institutioner uden for det kommunale
skolevæsen.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22
tilføjes et nyt stk. 8, 1. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen vil kunne indgå overenskomst
med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om undervisning
af elever i grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 9 og
10.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller den,
kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, kan indgå
overenskomst med en institution for erhvervsuddannelse om, at
institutionen for erhvervsuddannelse tilrettelægger og
varetager undervisningen af elever i grundskolen, i det omfang
dette følger af stk. 9 og 10. Det vil være muligt for
kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den kommunale
skoleforvaltning, hvis der skal indgås overenskomst for flere
skolers samarbejde med en institution for erhvervsuddannelse, eller
til den kommunale skoleforvaltning, skolelederne eller
skolebestyrelserne, hvis der skal indgås overenskomster for
de enkelte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2 og 5,
samt forvaltningsretlige regler om intern delegation.
Det vil være muligt at indgå overenskomst om
undervisningen af alle klassetrin i grundskolen, jf. den
gældende folkeskolelovs § 20, stk. 1, dvs. elever i
børnehaveklassen og 1.-9. klasse. Undervisning af elever i
10. klasse i en institution for erhvervsuddannelse er reguleret i
folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, § 19 g, § 19 j og
§ 22, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 8.
Det foreslås endvidere, at folkeskolelovens § 22
tilføjes et nyt stk. 8, 2. pkt.,
hvorefter finansieringen af den indgåede overenskomst efter
bestemmelsens 1. pkt. vil være et anliggende mellem
kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Forslaget vil indebære, at finansieringen af
undervisningen vil være et anliggende mellem
kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, der
udbyder erhvervsuddannelse. Der ydes således ikke statsligt
taxameter til undervisningen. Eventuel refusion af udgifter til
eleverne i forbindelse med undervisningen vil skulle rettes til
kommunalbestyrelsen, uanset udgiftens karakter. Der vil
således ikke kunne kræves særskilt dækning
af udgifter til undervisningsmaterialer hos institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, fra eleven eller elevens
forældre. Dette følger også af den
gældende folkeskolelovs § 19, stk. 1, hvorefter de
nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit
til rådighed for eleverne. Der vil endvidere ikke kunne
kræves særskilt dækning af udgifter til
studieture, ekskursioner mv. fra institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, fra eleven eller elevens forældre. En
sådan opkrævning vil i stedet skulle foretages af
kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har
bemyndiget til at træffe beslutning herom efter
folkeskolelovens § 40, stk. 5, 2. pkt. Det bemærkes, at
erstatningssager mod eleverne vil være et forhold mellem
institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, og eleven.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
vil kunne indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, som giver mulighed for at undervisningen
gennemføres i en koncentreret periode, hvor eleverne har
ophold på et skolehjem ved institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse. Det vil i denne forbindelse være
ufravigelige betingelser for elevernes deltagelse, at det er et
kendt vilkår, allerede når eleverne vælger
valgfaget, at udstrækningen af sådanne ophold på
skolehjem er afpasset med elevernes alder, herunder også ift.
tilsyn udenfor skoletiden (pasning, bespisning og passende
fritidsaktiviteter mv.), samt at ophold på skolehjem er uden
nogen form for forældrebetaling.
Ved overenskomsten vil institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, påtage sig at planlægge og
gennemføre undervisningen efter folkeskoleloven og på
vegne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have
ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven
og vil være ansvarlig for, at undervisningen lever op til de
rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen vil
herunder skulle sikre, at elever med behov for specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den
fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk.
2 og 3, og at elever med særlige behov tilbydes supplerende
undervisning, anden faglig støtte og personlig assistance i
overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at der
tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske
rådgivning i forbindelse hermed. Kommunalbestyrelserne vil
endvidere med fordel kunne stille krav til, hvordan
erhvervsskolerne koordinerer planlægningen af undervisningen
med de folkeskoler, hvorfra eleverne kommer.
Forslaget vil alene omfatte muligheden for at indgå
overenskomst om, at en institution for erhvervsuddannelse varetager
undervisningen i en del af undervisningstiden. I det omfang
kommunalbestyrelsen måtte ønske at henlægge al
undervisning til en anden udbyder end folkeskolen, skal dette ske
efter reglerne herom i den gældende folkeskolelovs § 22,
stk. 1.
Det foreslås herudover, at folkeskolelovens § 22
tilføjes et nyt stk. 8, 3. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn med
undervisningen, der er aftalt i overenskomsten efter bestemmelsens
1. pkt.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle
føre tilsyn med undervisningens tilrettelæggelse,
herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder,
undervisningsmidler og stofudvælgelse, således at det
bliver sikret, at disse i alle fag lever op til folkeskolens
formål, mål for fag samt emner og varieres, så
den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det
vil således være kommunalbestyrelsens ansvar, at den
undervisning, som varetages af en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, lever op til de i folkeskoleloven fastsatte
rammer for undervisningen, herunder bl.a. folkeskolelovens §
10 (fagenes mål), § 13 (evaluering) og § 18
(undervisningsdifferentiering). Se hertil de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4.2.1 og 2.4.4.1.
Tilsynet vil endvidere skulle påse, at de
erhvervsskolelærere, som tilrettelægger og varetager
undervisningen, har de fornødne faglige og pædagogiske
kvalifikationer. De undervisningsmæssige behov hos den
elevgruppe, der skal undervises, vil have betydning for kravene til
underviseren. Der vil bl.a. skulle lægges vægt
på, om det fx er en elevgruppe med behov for særlige
didaktiske og pædagogiske kompetencer.
Kommunalbestyrelsen vil skulle udpege en medarbejder med de
fornødne kvalifikationer til at føre tilsyn med, at
det undervisende personale planlægger og tilrettelægger
undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og
alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale
fællesskaber. Det kunne fx være en eller flere
skoleledere ved kommunens folkeskoler.
Efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 1, kan
der ud over undervisningen i fagene, de obligatoriske emner samt
introduktionskurser og brobygning, tilbydes eleverne på 7.-9.
klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1) tysk, 2) fransk, 3) spansk, 4) billedkunst, 5) medier, 6)
filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk og
design, 10) madkundskab, 11) almindelige indvandrersprog for elever
med fornødent forhåndskendskab til det
pågældende sprog og 12) arbejdskendskab.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 9,
stk. 5, at de fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12,
tilbydes elever i 10. klasse, tillige kan tilbydes elever på
7.-9. klassetrin som valgfag. Disse fag er:
metal/motorværksted, byggeværksted,
teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og
formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold,
samt teknologi og kommunikation.
Efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 6, kan
kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning
i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte
(såkaldte kommunale valgfag).
Det følger af den gældende folkeskolelovs §
10, stk. 1, at undervisningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9.
Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om
kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i
færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og
regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte
kerneområder i dansk og matematik.
Efter § 10, stk. 2, udsender undervisningsministeren
vejledende færdigheds- og vidensmål. Efter § 10,
stk. 3, skal skolernes læseplaner for folkeskolens fag og
obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1,
beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der
tilrettelægges med henblik på at nå
kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive
trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen
af undervisningen ud fra færdigheds- og
vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren
udsender vejledende læseplaner. Det følger af §
10, stk. 4, at undervisningen i de enkelte fag og emner og i
tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5,
stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1,
stk. 1. Efter § 10, stk. 5, kan undervisningsministeren
udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige
udvikling, undervisning i tværgående emner og
problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler
på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler
på timeplaner m.v.
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7, kan
undervisning elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk.
2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e være
fælles for elever fra flere skoler og kan
tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole,
således at eleverne om nødvendigt henvises hertil.
Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage
undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige
undervisningstimetal.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22
tilføjes et nyt stk. 9,
hvorefter overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, vil kunne
omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9.
klassetrin. Undervisningen vil skulle tilrettelægges og
varetages af en erhvervsskolelærer, som har de
fornødne kvalifikationer, og gennemføres i
erhvervsskolens faglokaler.
Forslaget vil indebære, at der kan indgås
overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, om, at eleverne kan tilbydes at modtage
undervisning i deres valgfag på 7.-9. klassetrin på
erhvervsskolen.
Det bemærkes dog, at eleverne efter folkeskolelovens
§ 22, stk. 7, når undervisningen skal være
fælles for elever fra flere skoler, skal kunne modtage
undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige
undervisningstimetal, hvis de ønsker det. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen ikke vil kunne henlægge al undervisning i
valgfagene på et eller flere klassetrin, eller samtlige
udbudte obligatoriske praktiske/musiske valgfag efter
folkeskolelovens § 9, stk. 8, til erhvervsskolen.
Valgfagene vil kunne omfatte de valgfag, der er opregnet i
folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 5, men vil også med
kommunalbestyrelsens godkendelse kunne omfatte valgfag, som er
defineret af erhvervsskolen, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 6.
For så vidt angår valgfagenes emner besluttes disse ud
fra de lærerkompetencer, som erhvervsskolen råder over.
Dermed vil erhvervsskolen kunne tilbyde valgfag defineret ud fra
eller sammensat af de erhvervsuddannelser, den udbyder.
Det vil være en forudsætning, at overenskomsten
omfatter undervisningen i hele det pågældende valgfag
og omfatter alle de elementer, der indgår i undervisningen i
faget efter folkeskolelovens regler, herunder obligatoriske test,
prøveafholdelse, bidrag til elevplaner mv.
Forslaget vil kunne indebære behov for befordring af
eleverne mellem folkeskolen og erhvervsskolen. Denne befordring vil
skulle stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen, medmindre
eleverne kan gå mellem de to uddannelsessteder. Dette
følger af, at alle børn i den undervisningspligtige
alder har ret til fri undervisning i folkeskolen, jf. grundlovens
§ 76, 1. pkt., og af kommunalbestyrelsens ansvar for, at alle
børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i
folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter
den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 8, 3. pkt., jf.
ovenfor, vil skulle tilrettelægges, således at den kan
gennemføres kvalificeret og uden unødigt
ressourceforbrug, selvom overenskomsten dækker flere
folkeskoler. Der er derfor foreslået en mulighed for, at
kommunalbestyrelsen vil kunne tilrettelægge tilsynet
således, at tilsynet alene varetages af fx én af de
skoleledere, hvis elever deltager i undervisningen på
erhvervsskolen.
Ved tilsynet vil det skulle påses, at undervisningen er i
overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven. Det vil ligeledes
skulle påses, at de erhvervsskolelærere, som
tilrettelægger og varetager undervisningen, har de
fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer.
Sådanne pædagogiske kvalifikationer kunne fx være
den pædagogiske diplomuddannelse (PD) i
erhvervspædagogik eller andre relevante
erhvervspædagogiske kompetencer.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 3,
stk. 4, at skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale
fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt
støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Det
følger endvidere af den gældende folkeskolelovs §
3, stk. 5, at skolens leder kan beslutte, at personer, der ikke er
ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan
varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske
emner og understøttende undervisning som led i de i stk. 4
nævnte samarbejder eller samarbejder med
uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v.,
der er etableret ved kontrakt.
Efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 1,
vælges og tilrettelægges indholdet i undervisningen,
så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse,
overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal
give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags
erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal
eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede
kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i
tværgående emner og problemstillinger.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 5,
stk. 2, at undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3
fagblokke og omfatter for alle elever:
1) Humanistiske
fag:
a) Dansk på
alle klassetrin.
b) Engelsk på
1.-9. klassetrin.
c)
Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det
klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie
på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller
fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal
udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag
på 8. og 9. klassetrin.
2)
Praktiske/musiske fag:
a) Idræt
på alle klassetrin.
b) Musik på
1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst
på 1.-5. klassetrin.
d)
Håndværk og design samt madkundskab på et eller
flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik
på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi
på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi
på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på
7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi
på 7.-9. klassetrin.
Efter den gældende folkeskolelovs § 7, stk. 1,
indgår følgende obligatoriske emner i undervisningen i
grundskolen: færdselslære, sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab, samt uddannelse og job.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal undervisningen i uddannelse og job
tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 den kommunale
ungeindsats).
Efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 8, skal
eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget
håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8
og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne
valgfag.
Det følger af den gældende folkeskolelovs §
10, stk. 1, at undervisningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9.
Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om
kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i
færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og
regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte
kerneområder i dansk og matematik.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender
undervisningsministeren vejledende færdigheds- og
vidensmål.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 3, skal skolernes
læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf.
§§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i
indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik
på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal
herunder beskrive trinforløb, der understøtter
tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds-
og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren
udsender vejledende læseplaner.
Det følger af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at
undervisningen i de enkelte fag og emner og i
tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5,
stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1,
stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan
undervisningsministeren udsende vejledende materiale om
beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i
tværgående emner og problemstillinger samt vejledende
opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og
udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 16
a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af
understøttende undervisning. Den understøttende
undervisning skal anvendes til forløb,
læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel. Efter bestemmelsens stk. 2 skal skolens
leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de
obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
Det følger af den gældende folkeskolelovs §
18, stk. 1, at undervisningens tilrettelæggelse, herunder
valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder,
undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag skal leve
op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og
varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og
forudsætninger.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 18, stk.
2, at det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende
personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og
tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler
sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens
faglige og sociale fællesskaber. Herudover fremgår det
af folkeskolelovens § 18, stk. 3, at i de fag, hvor der er
prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden
fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved
prøverne kan opfyldes.
Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs
§ 28, stk. 1, at for at kunne varetage undervisningen i
folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden
læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i
denne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c.
Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en
prøve ved en professionshøjskole, der af
undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i
folkeskolen.
Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs
§ 28, stk. 2, at der kan ansættes personer med
særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter
sin ordlyd mulighed for at ansætte personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i et eller flere fag
(såkaldt faglærere). De pågældende
faglærere får ikke en generel undervisningskompetence,
men alene undervisningskompetence til at undervise i et eller flere
fag alt efter deres særlige kvalifikationer.
Efter den gældende folkeskolelovs § 28, stk. 2, er
det kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, i hvilket omfang en
person har særlige kvalifikationer til at undervise i de(t)
pågældende fag. Hvorvidt en persons påbegyndelse
af en læreruddannelse er tilstrækkeligt til, at den
pågældende herefter kan antages at have særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf.
folkeskolelovens § 28, stk. 2, beror på
kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i hvert enkelt
tilfælde. Påbegyndelsen af læreruddannelsen kan
ikke i sig selv anses for at falde ind under ordlyden af
bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 2.
Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs
§ 28, stk. 2, at kommunen, uden at der foreligger
særlige betingelser, kan ansætte personer med
særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, men
det er ikke tanken, at der skal ansættes
ikke-læreruddannede til at undervise i et fag, hvor en af
skolens eller kommunens allerede ansatte lærere med
fornøden undervisningskompetence (tidligere
linjefagskompetence) eller tilsvarende kvalifikationer i faget kan
undervise i faget. Se hertil de almindelige bemærkninger til
lov nr. 192 af 27. februar 2017, afsnit 3.5.1, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 109 som fremsat, side 10.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22
tilføjes et nyt stk. 10,
hvorefter overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, vil kunne
omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9.
klassetrin, samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante
forløb og aktiviteter for elever i grundskolen.
Undervisningen vil skulle tilrettelægges og varetages af en
erhvervsskolelærer, som har kvalifikationer svarende til en
person med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte
fag, jf. § 28, stk. 2, og gennemføres i folkeskolens
lokaler.
Forslaget vil som det første indebære, at der kan
indgås overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at eleverne kan
tilbydes at modtage undervisning i deres obligatoriske
praktiske/musiske valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, i
folkeskolen, men med en erhvervsskolelærer som
underviser.
I det omfang, der indgås overenskomst om udbud af valgfag,
vil det være en forudsætning, at overenskomsten
omfatter undervisningen i hele det pågældende valgfag
og omfatter alle de elementer, der indgår i undervisningen i
faget efter folkeskolelovens regler, herunder obligatoriske test,
prøveafholdelse, bidrag til elevplaner mv.
Undervisning i de obligatoriske praktiske/musiske valgfag, jf.
folkeskolelovens § 9, stk. 8, vil alene kunne tilbydes til
elever på 7.-9. klassetrin. Det bemærkes, at en elev
vil kunne vælge at tage håndværk og design,
billedkunst, musik eller madkundskab som frivilligt valgfag ved
siden af det obligatoriske praktiske/musiske valgfag på 7.-8.
klassetrin. Overenskomsten vil også kunne omfatte
undervisning af disse elever, herunder hvor eleven kommer til at
følge undervisningen på 8.-9. klassetrin.
Forslaget vil som det andet indebære, at der kan
indgås overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at
erhvervsskolerne får mulighed for at tilbyde undervisning i
folkeskolen i videre omfang end som led i åben skole, jf.
folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5.
En sådan overenskomst vil kunne omfatte undervisning i
relevante forløb som led i undervisningen i fagene og de
obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 7. Det
kunne fx være en erhvervsskolelærer fra
elektrikeruddannelsen, der varetager undervisningen i elektricitet
i fysik/kemi, eller en erhvervsskolelærer fra
dyrepasseruddannelsen, der varetager undervisningen i
klassifikation af dyr i natur/teknologi.
En sådan overenskomst vil endvidere kunne omfatte
varetagelse af aktiviteter i den understøttende
undervisning, jf. folkeskolelovens § 16 a. Det kunne fx
være en erhvervsskolelærer, der forestår en
praksisfaglig workshop som fast tilbud i den understøttende
undervisning.
Undervisningen i forløb og aktiviteter vil i princippet
kunne omfatte alle elever i grundskolen. Det vil derfor være
op til skolelederen at sikre, at undervisningen samlet set
tilrettelægges i overensstemmelse med folkeskolelovens §
18. Det vil således være naturligt, at
kommunalbestyrelsens tilsyn med erhvervsskolens undervisning efter
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22, stk.
8, 3. pkt., jf. ovenfor, varetages af skolelederen på den
skole, hvor undervisningen finder sted.
Forslaget vil som det tredje indebære, at undervisningen
vil skulle tilrettelægges og varetages af en
erhvervsskolelærer, som har kvalifikationer svarende til en
person med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte
fag, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2.
Dette vil indebære, at erhvervsskolelæreren, som
varetager undervisningen, vil skulle opfylde alle krav til faglige
og pædagogiske kvalifikationer efter folkeskolelovens §
28, stk. 2, men at læreren ikke vil skulle være ansat i
det kommunale skolevæsen. Læreren vil i stedet skulle
være ansat på den institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, som kommunalbestyrelsen har indgået
overenskomst med.
Med den foreslåede ordning vil det endvidere blive muligt
for kommunen at udbyde undervisning på kommunens folkeskoler,
der varetages af en lærer, som ikke har gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen, selvom en af skolens
eller kommunens allerede ansatte lærere med fornøden
undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence) eller
tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervise i faget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om tilføjelse af en adgang
til, at institutioner for erhvervsuddannelse kan tilbyde
undervisning i valgfag m.v. til elever i grundskolen.
Til nr. 3
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 10, kan
undervisningsministeren fastsætte regler om betingelser for
optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasseundervisning, jf. stk. 1,
nr. 6. Bestemmelsen blev indsat med § 1, nr. 7, i lov nr. 640
af 14. juni 2010.
Det foreslås, at bemyndigelsen i folkeskolelovens §
22, stk. 10, der bliver stk. 13,
udvides til at omfatte overenskomster om undervisning af elever i
grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 8-10.
Forslaget vil indebære, at undervisningsministeren vil
kunne fastsætte regler for undervisning af elever i
grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 8-10, som
affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, om betingelser for
optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at
fastsætte regler om, hvordan overenskomsten mellem
kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, vil skulle afspejle, at institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, planlægger og gennemfører
undervisningen efter folkeskoleloven og på vegne af
kommunalbestyrelsen.
Der vil således skulle fastsættes nærmere
regler om, at overenskomsten skal indeholde oplysning om, hvordan
det sikres, at undervisningen skal opfylde alle relevante krav i
folkeskoleloven, herunder fx at elever med behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
modtager den fornødne støtte, jf. folkeskolelovens
§ 3, stk. 2 og 3, at undervisningen skal leve op til
folkeskolens formål og fagenes mål, jf.
folkeskolelovens § 1 og § 10, at der skal foretages
undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18, samt
at der skal gennemføres evaluering og test, jf.
folkeskolelovens § 13, og afholdes folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og
9.-klasseprøver i de fag, erhvervsskolen underviser i, jf.
folkeskolelovens § 14. Der vil endvidere skulle
fastsættes regler om, at når institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, skal kunne udbyde valgfag efter
folkeskolelovens § 9, stk. 6, dvs. såkaldte kommunale
valgfag, vil det skulle fremgå af overenskomsten, hvilke
mål og læseplaner der er for undervisningen.
Der vil endvidere skulle fastsættes nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsens krav til lærerkvalifikationer
skal fremgå af overenskomsten.
Der vil herudover skulle fastsættes nærmere regler
om de forpligtelser, der vil følge af, at
kommunalbestyrelsen fortsat vil have ansvaret for
opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og vil
være ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer,
der er fastsat i overenskomsten.
Der vil således skulle fastsættes nærmere
regler om kommunalbestyrelsens tilsyn og beskrivelsen heraf i
overenskomsten, herunder om, at kommunalbestyrelsen vil skulle
udpege en medarbejder med de fornødne kvalifikationer til at
føre tilsyn med, at det undervisende personale
planlægger og tilrettelægger undervisningen, så
alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og
trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Det kunne
fx være en eller flere skoleledere ved kommunens
folkeskoler.
For at sikre, at kommunerne har mulighed for at
tilrettelægge et tilbud efter lokale prioriteringer,
ønsker og behov, vil der endvidere skulle fastsættes
regler om, at det bliver op til kommunalbestyrelsen og
institutionen for erhvervsrettet uddannelse i fællesskab at
bestemme kapaciteten i ordningerne.
Der forventes i denne forbindelse fastsat regler om, at hvis der
er flere elever, der ønsker at modtage undervisning i
valgfag på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
jf. § 22, stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 2, nr.
2, end der er plads til i ordningen, vil det være
kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke kriterier, der
lægges til grund for optagelse m.v. Disse kriterier vil
normalt skulle oplyses forud for elevernes valg af valgfag. Der
forventes endvidere fastsat nærmere regler om omfanget af
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at stille befordring til
rådighed for eleverne i det omfang undervisningen
henlægges til en anden lokalitet end elevens
distriktsskole.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil om tilføjelse af en adgang til,
at institutioner for erhvervsuddannelse kan tilbyde undervisning i
valgfag m.v. til elever i grundskolen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
I gældende ret er
formålet med vejledning fastsat i vejledningslovens § 1
(fra den 1. august 2019 lov om kommunal indsats for unge under 25
år). Vejledningen skal etableres ud fra et helhedssyn,
sådan at vejledningen er sammenhængende og ikke
sektoropdelt. Det er desuden et formål, at vejledningen
tilpasses den gruppe af unge, som har størst
vejledningsbehov. Sigtet med uddannelses- og erhvervsvejledningen
er, at den skal bidrage til en målsætning om friere
valg af uddannelse og erhverv og til opfyldelse af krav om
åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne. Samtidig
indgår der et beskæftigelsesmæssigt sigte i
vejledningsindsatsen, ligesom der er fastsat et mål om, at
alle unge tager en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Efter lovens § 1, stk. 1, skal vejledningen således bidrage
til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst
mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge
gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Efter stk. 2 skal vejledningen i
særlig grad målrettes unge, som uden en særlig
vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at
vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse
eller vælge erhverv.
Efter stk. 3 skal vejledningen
inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige
forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige
uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det
forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændigt
erhvervsdrivende.
Efter stk. 4 skal vejledningen
bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne
begrænses mest muligt, og at den enkelte elev
fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt
fagligt og personligt udbytte.
Vejledningen skal endvidere, efter
stk. 5, bidrage til, at den enkelte kan søge og anvende
informationer, herunder it-baserede informations- og
vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og
fremtidig beskæftigelse.
Endelig skal vejledningen, efter
stk. 6, gives således, at der for
den enkelte sikres sammenhæng og progression i
vejledningsindsatsen.
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 2 i lovens
formålsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at vejledningen
skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk
forståelse af muligheder og forudsætninger i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Forslaget til nyt stk. 2 vil ikke
berøre de gældende formål for vejledningen, der
vil blive videreført uændret samtidig med, at der vil
ske en udvidelse af formålet med vejledningen, idet det
foreslås, at vejledningen tillige vil skulle sikre, at eleven
opnår en realistisk forståelse af muligheder og
forudsætninger i uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet.
Hensigten med udvidelsen af
formålsbestemmelsen er således, at der i vejledningen
lægges større vægt på dens rolle i forhold
til at åbne den enkelte elevs øjne for samtlige
uddannelsesmuligheder efter grundskolen. Mange unge træffer i
dag omvalg og gennemfører mere end én
ungdomsuddannelse. Ikke mindst har mange elever i en
erhvervsuddannelses grundforløb tidligere fuldført en
gymnasial uddannelse.
Ved i vejledningen at rette
større opmærksom på, hvilke forudsætninger
der kræves, og hvilke krav der stilles i henholdsvis
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, er det hensigten
at få flere unge til at reflektere mere over valget af
ungdomsuddannelse og de muligheder, der heraf følger for den
enkelte. Forslaget vil derfor forventeligt indebære, at de
unge i udskolingen i højere grad vil kunne få indblik
i hele paletten af uddannelser og uddannelsesområder, og at
den enkelte unge derfor vil blive udfordret i forhold til de
forestillinger, som vedkommende har, og i forhold til den unges
baggrund og umiddelbare ønsker.
Det vil med den foreslåede
udvidelse af formålsbestemmelsen fortsat være
væsentligt, at valget af uddannelse sker med udgangspunkt i
den unges egne ønsker og behov. Formålet er
således ikke at lede den unge mod en bestemt uddannelse eller
en bestemt uddannelsesretning. Formålet er derimod at
gøre den unge klogere på egne styrker og at give et
bredere perspektiv på valget, sådan at den unge kan
træffe sit valg på et oplyst grundlag. Det er tillige
et sigte at øge de unges kendskab til, hvilke muligheder for
videreuddannelse ikke mindst erhvervsuddannelserne giver.
Med den øgede
opmærksom mod erhvervsuddannelserne, herunder ikke mindst i
sammenhæng med øget praksisfaglighed i folkeskolen,
forventes elevernes grundlag for at træffe valg om
ungdomsuddannelse at blive bredere og mere overensstemmende med de
faktiske uddannelses- og erhvervsmuligheder i Danmark.
Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 9, som indeholder
forslag om, at § 5, stk. 1, om kommunens udarbejdelse af plan
for tilrettelæggelsen af vejledningen om elevernes valg af
ungdomsuddannelse nyaffattes .
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende lov indeholder
ikke en bestemmelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af
måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne. Efter
lovens § 10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastlægge
lokale mål og rammer for vejledningen samt
resultatmåling og dokumentation af målingen. Efter
§ 10, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen offentliggøre de
aktuelle mål og rammer for vejledningen og resultaterne af
vejledningsindsatsen. I lovens § 10, stk. 3 er der givet
bemyndigelse til, at undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om resultatmål for vejledningen og om
kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.
Med hjemmel i denne bemyndigelse er
der i bekendtgørelse nr.1496 af 12. december 2018 om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv fastsat regler
om, at der som en del af systemet til kvalitetsudvikling
indgår blandt andet overgangsfrekvenser for overgangen mellem
grundskole og ungdomsuddannelse, forberedende grunduddannelse eller
anden aktivitet for de elever, der vejledes af Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Den foreslåede § 1 a om
kommunale måltal er således ny.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
én gang årligt skal fastsætte måltal for
søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.
klasseelever. Bestemmelsen vil indebære en ny opgave for
kommunerne, hvorefter det bliver en landsdækkende
målsætning, at flere unge efter grundskolen
påbegynder en erhvervsuddannelse.
Forslaget, om at
kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal, har til
hensigt at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at
øge søgningen til erhvervsuddannelserne i
forlængelse af 9. og 10. klasse, det vil sige i overgangen
mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Kommunernes forpligtelse
til at fastsætte måltal for søgningen til
ungdomsuddannelserne vil endvidere betyde, at der i højere
grad rettes opmærksomhed på, at der er forskellige
kategorier af ungdomsuddannelser, og det forventes, at flere unge
og flere forældre vil komme til at overveje en
erhvervsuddannelse som en mulighed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at måltallene fordeles
på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Der
lægges med forslaget ikke op til, at kommunalbestyrelsen i
sine måltal skal sondre mellem de 3-årige gymnasiale
uddanner og den 2-årige hf-uddannelse, idet formålet
med forslaget primært er at øge opmærksomheden
på søgningen til erhvervsuddannelserne.
Søgningen til ungdomsuddannelserne er forskellig fra kommune
til kommune. Af betydning for elevernes valg er blandt andet
socioøkonomiske forhold i kommunen, om der er tale om by-
eller landkommuner samt antallet af erhvervsrettede
uddannelsesinstitutioner og gymnasiale uddannelsesinstitutioner i
kommunen. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger i dag
mellem under 5 procent i nogle kommuner og knapt 40 procent i andre
kommuner.
Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunens lokale
søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent,
skal kommunen udarbejde en handlingsplan for hvilke initiativer,
der skal iværksættes for at øge søgningen
til erhvervsuddannelserne. For kommuner, som har et søgetal,
der ligger over 10 procent, vil der ikke blive stillet krav om
udarbejdelse af en handlingsplan. Hensigten med forslaget er at
få kommuner med lav søgning til erhvervsuddannelserne
til i højere grad at leve op til den landsdækkende
målsætning om øget søgning til
erhvervsuddannelserne. Det formodes, at socioøkonomiske
forhold m.v. fortsat vil have betydning for elevernes valg af
ungdomsuddannelse, men sammenholdt med lovforslagets øvrige
forslag, herunder den øgede opmærksomhed på
erhvervsuddannelserne i folkeskolens udskoling, er det
forventningen, at forslaget vil medvirke til at øge
søgningen til erhvervsuddannelserne i blandt andet de
kommuner, hvor valget af en erhvervsuddannelse i dag generelt
opleves som utraditionelt.
Efter stk.
3 foreslås det, at de aktuelle søgetal
sammenholdt med kommunens måltal offentliggøres
på kommunens hjemmeside. Forslaget har til hensigt til
stadighed at have opmærksomhed på søgetallene og
at understøtte kommunernes arbejde med at øge
søgningen til erhvervsuddannelserne.
I stk.
4 foreslås det, at der gives bemyndigelse til, at
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
proceduren vedrørende kommunens fastsættelse af
måltal og offentliggørelse heraf, herunder at
måltallene skal opgøres i procent. Det er hensigten,
at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at
måltallet og søgetallet til ungdomsuddannelserne skal
omfatte alle 9. og 10. klasseelever, som har bopæl og er
cpr-registrerede i kommunen. Endvidere at elever, som har
bopæl i kommunen, men som går i 10. klasse i en anden
kommune, som bopælskommunen gennemfører 10. klasse i
samarbejde med, skal medtælles i opgørelsen over
søgningen i bopælskommunen. Denne
opgørelsesmodel svarer til den hidtil anvendte og vil
indebære, at alle skoleformer medtages. Der foreslås
endvidere fastsat regler om, at hvis kommunen har indgået
driftsoverenskomst med en erhvervsskole om undervisning af 10.
klasseelever, vil disse elever også skulle tælle med i
opgørelsen.
Bemyndigelsen tænkes
derudover anvendt til at fastsætte nærmere regler om
tidspunkter for kommunens fastsættelse af måltal samt
tidspunkter for offentliggørelse. Der forventes fastsat
regler om, at måltallene, af hensyn til
ansøgningsproceduren for ungdomsuddannelserne, vil skulle
finde sted i marts måned hvert år.
Offentliggørelse af søgetallene forventes at finde
sted i maj måned hvert år.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 2 g,
stk. 1, i vejledningsloven (fra den 1. august 2019 lov om kommunal
indsats for unge under 25 år), at elever i grundskolen
uddannelsesparathedsvurderes til gruppen af de 3-årige
gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse eller
til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har
ønske om flere kategorier, hvortil der vurderes.
Indtil 2010 blev alene
ansøgere til de gymnasiale uddannelser vurderet i forhold
til deres uddannelsesparathed. Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til
uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.)
blev det fastsat, at ikke blot ansøgere til de gymnasiale
uddannelser, men at også ansøgere til samtlige
ungdomsuddannelser skulle omfattes. Siden da har
kommunalbestyrelsen via Ungdommens Uddannelsesvejledning og med
inddragelse af skolens leder skullet vurdere, om den unge besidder
de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer for
at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial
uddannelse. Med lov nr. 143 af 28. februar 2018 om ændring af
vejledningsloven (Uddannelsesparathedsvurdering) blev vurdering af
de faglige, personlige og sociale forudsætninger suppleret
med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige
kompetencer.
Uddannelsesparatheden vurderes i
forhold til den uddannelseskategori, som den enkelte elev har
tilkendegivet interesse for. Hvis eleven har tilkendegivet
ønske om to eller alle tre kategorier af ungdomsuddannelser,
vurderes elevens parathed til to henholdsvis tre kategorier.
De nærmere regler om
uddannelsesparathedsvurderingen er fastsat i bekendtgørelse
nr. 1498 af 12. december 2018 om uddannelsesparathedsvurdering,
uddannelsesplaner og procedurer ved valg af uddannelse. Det
følger heraf, at vurderingen af de personlige
forudsætninger vurderes ud fra en samlet afvejning af mindst
følgende kriterier: Motivation til uddannelse og lyst til
læring, selvstændighed, herunder at eleven tager
initiativ i opgaveløsninger, ansvarlighed, herunder at
eleven er forberedt til undervisningen, mødestabilitet,
herunder rettidighed og lavt fravær samt parathed til det
forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet.
Vurdering af de sociale
forudsætninger sker som en samlet afvejning af mindst
følgende kriterier: Samarbejdsevne, herunder at kunne
løse opgaver sammen med andre, overholde fælles
aftaler og bidrage positivt til fællesskabet, respekt,
herunder at udvise forståelse for andre mennesker samt
tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er
forskellige fra en selv.
Vurdering af elevens
praksisfaglighed vurderes som enten middel eller høj, og
vurderingen gennemføres som en samlet afvejning af mindst
følgende kriterier: Praktiske færdigheder og
kreativitet, arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og
virketrang, værkstedfærdigheder, færdigheder i at
kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt færdigheder
i at kunne anvende teorier i praksis.
Uddannelsesparathedsvurderingen
indledes i 8. klasse, jf. lovens § 2 g, stk. 2, og vurderingen
omfatter på 8. klassetrin alle elever. For elever, som
vurderes ikkeuddannelsesparate i 8. klasse, skal der efter § 2
g, stk. 3, iværksættes en målrettet vejlednings-
og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive
uddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Der er tale om
såvel en skole- som en vejledningsindsats, hvor skolens leder
har ansvar for at iværksætte skoleindsatsen, mens
kommunalbestyrelsen har ansvaret for vejledningsindsatsen.
Skoleindsatsen sker inden for det almindelige arbejde med
opfølgning på det faglige udbytte af undervisningen,
herunder udvikling af elevens alsidige færdigheder og sociale
og personlige kompetencer. Skolen er forpligtet til at vurdere,
hvilken indsats der skal til i den sidste del af
skoleforløbet i 8. og 9. klasse for elever, der er vurderet
ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.
Der sker alene en fornyet vurdering
af elevens uddannelsesparathed i 9. klasse, hvis eleven er vurderet
ikkeuddannelsesparat i 8. klasse, hvis det faglige niveau er
faldet, de sociale og personlige forudsætninger har
ændret sig væsentligt i negativ retning, eller hvis
eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den
fornyede vurdering foretages, hvis eleven søger optagelse
til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9.
klasse, eller hvis eleven ønsker at gå i 10. klasse.
Der er således tale om en status, så der om
nødvendigt kan iværksættes en indsats i 10.
klasse for at understøtte, at eleven kan blive
uddannelsesparat ved afslutningen af 10. klasse.
For elever, der ikke var
uddannelsesparate i 8. klasse, foretages altid en ny vurdering i 9.
klasse, medmindre eleven forlader skolen uden at påbegynde en
ungdomsuddannelse. Denne gruppe af elever vil kunne
målgruppevurderes til blandt andet forberedende
grunduddannelse. Under alle omstændigheder vil det skulle
fastsættes i elevens uddannelsesplan, hvilke mål der er
for elevens fortsatte uddannelse eller beskæftigelse.
I skoleåret 2017-18 blev 32
procent af eleverne vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.
Efter gældende ret skal såvel skole som vejledere
systematisk og tidligt identificere dem, der har brug for
særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra
både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for at
understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved
grundskolens afslutning. Disse indsatser skal følges op i 9.
klasse for at understøtte, at eleverne kan blive
uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Efter gældende
bestemmelser følges indsatserne i 9. klasse op med bl.a.
brobygning.
Efter gældende regler er
elever, der går på skoler, hvor kommunalbestyrelsen
(indtil den 1. august 2019 Ungdommens Uddannelsesvejledning)
forestår vejledningen, omfattet af reglerne om vurdering af
elevernes uddannelsesparathed. For skoler, der ikke er blevet
vejledt af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fx typisk efterskoler,
er det skolen, der i første omgang alene er ansvarlig for
uddannelsesparathedsvurderingen. Hvis eleven vurderes ikkeparat i
9. klasse, og elev og forældre ikke er enige heri, er det
kommunalbestyrelsen (indtil den 1. august 2019 Ungdommens
Uddannelsesvejledning), der foretager en ny vurdering.
Hvis der er enighed mellem
kommunalbestyrelsen, eleven og dennes forældre om, at den
unge ikke er uddannelsesparat, aftales det, hvilke alternative
foranstaltninger der skal sættes i værk for den unge,
herunder målgruppevurdering til forberedende
grunduddannelse.
Hvis det er kommunalbestyrelsens
vurdering, at eleven ikke er uddannelsesparat, og eleven og dennes
forældre er uenige i denne vurdering, foretager en
institution, der udbyder den pågældende
ungdomsuddannelse, på anmodning en fornyet vurdering. Fornyet
vurdering foretages dog ikke i forhold til den 2-årige
hf-uddannelse, jf. lovens § 2 g, stk. 9.
De nærmere regler om
uddannelsesparathedsvurdering er fastsat i bekendtgørelse
nr. 1498 af 12. december 2018 om uddannelsesparathedsvurdering,
uddannelsesplaner og procedurer ved valg af uddannelse.
Som nævnt skal elever i
grundskolen uddannelsesparathedsvurderes til gruppen af de
3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige
hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre
eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der
vurderes.
Det foreslås at affatte § 2 g, stk. 1, 3. pkt., således,
at eleverne i grundskolen fremover vil skulle
uddannelsesparathedsvurderes til de 3-årige gymnasiale
uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af
erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier eleven
søger optagelse på.
Hensigten med forslaget er at
ligestille de tre kategorier af ungdomsuddannelser i forhold til,
hvad der skal vurderes til. Det er hensigten, at efter vurderingen
af elevens uddannelsesparathed til alle tre kategorier af
ungdomsuddannelser, vil eleven skulle gives den samlede vurdering.
Det påtænkes, at der i bekendtgørelse vil skulle
foretages en række justeringer i de gældende regler om
proceduren for uddannelsesparathedsvurderingen, herunder om at
resultatet af uddannelsesparathedsvurderingen til alle tre
kategorier af ungdomsuddannelser skal gives til eleven på
samme tidspunkt samt at elevens angivelse af
uddannelsesønske vil ske på baggrund af den
forudgående uddannelsesparathedsvurdering. Dette er en
ændring i forhold til den gældende procedure, hvorefter
elevernes uddannelsesparathed vurderes i relation til den
uddannelse, som de unge har tilkendegivet interesse for.
Det forventes, at forslaget om, at
alle skal uddannelsesparathedsvurderes til alle kategorier af
ungdomsuddannelser, vil bidrage til at skabe en større
opmærksomhed på de muligheder, der ligger i at
påbegynde en erhvervsuddannelse. Elever, som hidtil har set
de gymnasiale uddannelser som den eneste mulige vej, vil med
forslaget få et bredere perspektiv på, hvilke veje der
kan følges efter grundskolen.
Forslaget om at vurdere parathed
til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser ændrer ikke
på gældende ret, hvorefter elever, som er vurderet
ikkeuddannelsesparate til den ønskede uddannelse, skal have
en særlig skole- og vejledningsindsats. Der henvises til
bemærkningerne til § 3, nr. 4.
Der foreslås ikke at foretage
ændringer af de karakterkrav, eleverne skal opfylde for at
blive vurderet uddannelsesparat til hver af de tre kategorier af
ungdomsuddannelser. Karakterkravet for i 8. klasse at være
uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse eller den 2-årige
hf er således fortsat 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende
standpunktskarakter, mens karakterkravet for at være
uddannelsesparat til en af de 3-årige gymnasiale uddannelser
i både 8., 9. og 10. klasse som hidtil vil være 5,0.
Med forslaget ændres der endvidere ikke i kravene om de
sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger.
Forslaget ændrer derudover
ikke på de gældende regler om vejledning og
uddannelsesparathedsvurdering på de frie grundskoler.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter gældende § 2 g,
stk. 3, i vejledningsloven (fra den 1. august 2019 lov om kommunal
indsats for unge under 25 år) iværksætter
Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019
kommunalbestyrelsen) og skolens leder i samarbejde en
målrettet vejlednings- og skoleindsats for at
understøtte, at elever, som i 8. henholdsvis 9. klasse er
ikkeuddannelsesparate, kan blive uddannelsesparate ved afslutningen
af 9. klasse eller 10. klasse.
Det foreslås, at der i § 2 g, stk. 3, 1. pkt., indsættes
»til den ønskede uddannelse«.
Kommunalbestyrelsen vil således i samarbejde med skolens
leder skulle iværksætte en målrettet vejlednings-
og skoleindsats for ikkeuddannelsesparate elever for at
understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate til den
ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. Forslaget
er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, og den
foreslåede affattelse af § 2 g, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter eleverne foreslås at skulle vurderes til alle tre
kategorier af ungdomsuddannelser, uanset hvilken af de tre
kategorier der søges optagelse på.
Forslaget ændrer
således ikke på den gældende retstilstand om, at
ikkeuddannelsesparate elever skal gives en målrettet
vejlednings- og skoleindsats med henblik på at gøre
dem uddannelsesparate. Den vejlednings- og skoleindsats, som skal
iværksættes i 8. henholdsvis 9. klasse over for elever,
som er vurderet ikkeuddannelsesparate, med henblik på at de
kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af henholdsvis 9.
eller 10. klasse, skal som hidtil finde sted i forhold til den
ungdomsuddannelse, som den unge vælger. Uanset at den unge
efter lovforslaget skal uddannelsesparathedsvurderes til alle tre
kategorier af ungdomsuddannelser, skal vejledningsindsatsen fortsat
centreres om at gøre eleven uddannelsesparat til netop den
kategori af uddannelse, som den unge har tilkendegivet ønske
om at ville påbegynde. Det vil indebære, at for en
elev, som fx har ønsket en gymnasial uddannelse, men er
vurderet ikkeuddannelsesparat hertil, men alene er vurderet
uddannelsesparat til erhvervsuddannelse, skal der ske en
målrettet vejlednings- og skoleindsats for at gøre
eleven uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse. Samtidig vil
det betyde, at en elev, som er vurderet ikkeuddannelsesparat til en
gymnasial uddannelse, og som har tilkendegivet ønske om en
erhvervsuddannelse, som vedkommende er vurderet uddannelsesparat
til, ikke vil få tilbudt en særlig skole- og
vejledningsmæssig indsats. Spørgsmålet om,
hvorvidt der skal iværksættes en særlig indsats
for at blive uddannelsesparat, skal således sammenholdes med
elevens uddannelsesønske.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af
vejledningslovens § 2 g, stk. 5, 1. pkt., (fra den 1. august
2019 lov om kommunal indsats for unge under 25 år), at for
elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager
Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019
kommunalbestyrelsen) alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis
elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at
elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret
sig væsentligt i negativ retning.
Det foreslås, at der i stk. 5, 1. pkt., indsættes »til
den ønskede uddannelse«. Forslaget er en konsekvens af
lovforslagets § 3, nr. 3, og den foreslåede affattelse
af § 2 g, stk. 1, 3. pkt., hvorefter eleverne foreslås
at skulle vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser,
uanset hvilken af de tre kategorier der søges optagelse
på. For elever, der er vurderet uddannelsesparate til den
ønskede uddannelse i 8. klasse, foretager
kommunalbestyrelsen efter forslaget således alene en fornyet
vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller
skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige
forudsætninger har ændret sig væsentligt i
negativ retning, jf. dog forslaget til nr. 6, og den
foreslåede affattelse af § 2 g, stk. 5, 2. pkt. Der
foreslås således ikke en ændring af
gældende ret om fornyet uddannelsesparathedsvurdering.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter gældende § 2 g,
stk. 5, 2. pkt., skal der foretages en ny vurdering, hvis eleven
søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede
vurdering foretages på baggrund af, at der er forskellige
adgangskrav til de tre kategorier af ungdomsuddannelser, jf.
bestemmelserne om adgangskrav i dels denne lovs § 2 g, stk. 2,
og dels i uddannelseslovene for de tre kategorier af
ungdomsuddannelser.
Det foreslås at nyaffatte
§ 2 g, stk. 5, 2. pkt.,
således at det fremgår, at der fortages en fornyet
vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven er blevet vurderet
ikkeuddannelsesparat til. Forslaget er en konsekvens af forslaget
til § 2 g, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter eleverne i grundskolen fremover vil skulle
uddannelsesparathedsvurderes til de 3-årige gymnasiale
uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af
erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier eleven
søger optagelse på.
Forslaget ændrer ikke
på gældende ret om, at eleverne har krav på en
fornyet vurdering i 9. klasse, hvis de er vurderet
ikkeuddannelsesparate i 8. klasse. Det forhold, at eleven fremover
vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelse, vil betyde,
at der ikke fremover er behov for at foretage en ny vurdering, hvis
eleven ønsker en anden kategori af ungdomsuddannelse, som
eleven allerede er vurderet uddannelsesparat til. Hvis eleven er
vurderet uddannelsesparat til kun én eller to kategorier af
ungdomsuddannelser, vil eleven derimod skulle have en ny vurdering,
hvis han/hun ønsker at påbegynde den kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven blev vurderet ikkeuddannelsesparat
til i 8. klasse. Tilsvarende vil gælde for elever, der
ønsker at gå i 10. klasse. Den fornyede vurdering vil
fortsat alene skulle foretages, hvis eleven søger en
ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller
ønsker at gå i 10. klasse, jf. lovens § 2 g, stk.
5, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af gældende
§ 2 g, stk. 8, 1. pkt., at hvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning (fra 1. august 2019 kommunalbestyrelsen) ved
vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er
uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller
eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet
forældremyndighed, forlange, at en uddannelsesinstitution,
som udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven
ønsker at søge optagelse på, foretage en ny
vurdering af om eleven er uddannelsesparat. Denne mulighed
gælder dog ikke for elever, som ønsker at søge
optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9.
klasse, jf. bestemmelsens stk. 9.
Det foreslås, at der i § 2 g, stk. 8, 1. pkt., tilføjes
»til den ønskede uddannelse«. Hvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning (fra 1. august 2019 kommunalbestyrelsen)
herefter ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev
ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver
eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet
forældremyndighed, forlange, at en uddannelsesinstitution,
som udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven
ønsker at søge optagelse på, foretage en ny
vurdering af om eleven er uddannelsesparat til den ønskede
uddannelse. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3,
nr. 3, hvorefter alle elever vurderes til alle kategorier af
ungdomsuddannelser, uanset hvilken kategori af ungdomsuddannelse,
de søger optagelse på. Forslaget ændrer ikke
på gældende ret, og muligheden for at forlange en ny
vurdering vil fortsat kun gælde for elever, som søger
optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse eller en
erhvervsuddannelse, men ikke for elever, som søger optagelse
til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-6, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende ret er
kommunerne ikke pålagt en pligt til at foretage en samlet
koordinering af forskellige indsatser for unge i overgangen mellem
grundskole og ungdomsuddannelse. Det er kommunerne, som har ansvar
for folkeskolen. Ansvaret for at gøre de unge parate til
ungdomsuddannelse eller beskæftigelse varetages af kommunerne
i regi af folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og
jobcentrene. Ansvaret er ikke entydigt forankret ét sted i
kommunen, men afhænger bl.a. af den unges alder og
beskæftigelsessituation. Ungdommens Uddannelsesvejledning
skal målgruppevurdere til nogle af de forberedende tilbud, og
jobcentrene iværksætter andre tilbud efter
Beskæftigelsesministeriets lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslåede kapitel 1 d
indeholder forslag til regulering af kommunalbestyrelsens
funktioner og opgavevaretagelse i forhold til den kommunale
ungeindsats. Bestemmelsen har sammenhæng med etableringen af
den ny forberedende grunduddannelse for unge med behov for en
særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. For de fleste
unge under 25 år, som har brug for en forberedende indsats
for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse, vil forberedende grunduddannelse være
det mest hensigtsmæssige tilbud. Det er dog fortsat
formålet, at den unges interesser og kompetencer skal
afdækkes bredt med henblik på i samarbejde med den unge
at nå frem til det uddannelsesmæssige eller
beskæftigelsesmæssige tilbud, som vurderes at
være det mest relevante for den pågældende.
Det foreslås i § 2
j, stk. 1, at det
påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der sker
koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på
tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og
socialindsatsen. De indsatser, som kommunen
iværksætter, skal således koordineres på
tværs af kommunale enheder. Dette skal bidrage til at
gøre alle unge under 25 år parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse. Kommunerne får ansvaret for alle unge
under 25 år, indtil den unge har gennemført en
ungdomsuddannelse eller har opnået fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Det følger af forslaget til
§ 2 j, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal
ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at
gøre alle unge under 25 år parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse. Kommunerne har også hidtil haft mulighed
for at etablere koordinerede indsatser på tværs af
forskellige enheder, fx i form af styrkede netværk på
tværs af forvaltningerne.
I den forbindelse skal kommunerne
tage stilling til, hvordan de på ungeindsatsområdet vil
sikre ansvar for opfyldelse af og information om deres
ligestillingsforpligtelse i medfør af ligestillingslovens
§ 4. I ligestillingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1678 af 19. december 2013 om ligestilling af kvinder og mænd,
er det således fastsat, at offentlige myndigheder inden for
deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde
ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Formålet med kommunens
arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges
forældre møder kommunen som én samlet instans
på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal
således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25.
år er præcist og effektivt forankret, sådan at
unge, der har behov for støtte på tværs af flere
områder, ikke oplever at skulle koordinere sin egen sag og
indsats. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af indsatsen
iagttage, at det sker på en sådan måde, at den
unge ikke klientgøres.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med
deltagelse af relevante ministerier og KL, som arbejder med
implementering af den kommunale ungeindsats.
Det følger af forslagets
§ 2 j, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan
ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan
vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år
skal varetages. Oplysninger herom vil tillige skulle
offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Arbejdet i den nævnte
arbejdsgruppe vil komme til at danne grundlag for kommunernes
organisering af ungeindsatsen.
Der vil skulle være et
tæt samspil mellem kommunens arbejde med den kommunale
ungeindsats og skolerne og institutionerne om den enkelte unge. Den
lokale institution vil ofte have flere kommuner, som alle arbejder
med kommunale ungeindsatser i sit dækningsområde.
Derfor skal den enkelte kommune offentliggøre, hvordan den
har organiseret arbejdet med ungeindsatsen, og hvordan
vejledningsopgaverne skal varetages, herunder hvordan Ungdommens
Uddannelsesvejlednings funktioner videreføres. Kommunen skal
endvidere meddele den lokale institution, hvem der er de relevante
kontaktpersoner for institutionen. Oplysninger om organiseringen af
ungeindsatserne i kommunerne indsamles i forlængelse af den
lokale proces om institutionsdannelsen, og oplysningerne anvendes
til deling mellem kommunerne med henblik på at opnå det
bedst mulige grundlag for en hensigtsmæssig organisering. Der
skal sikres en erfaringsopsamling og vidensdeling mellem de
forskellige kommuners indsatser overfor de unge. Det er endvidere
hensigten, at oplysninger om organiseringen af ungeindsatsen i
kommunerne skal anvendes i forbindelse med den
følgeforskning, der foreslås iværksat.
Bestemmelsen indebærer, at
det eksisterende krav om, at kommunens uddannelsesvejledning skal
ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes. Det
foreslås således, at den opgaveportefølje, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fremover
skal videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme,
som bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere
en samlet tværgående ungeindsats, hvor ansvaret for den
unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt
forankret. Kommunerne kan i øvrigt vælge at
videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som i dag, men
det skal være inden for rammerne af den samlede kommunale
ungeindsats.
Det bliver således op til
kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde
eller nedlægge et lokalt center for Ungdommens
Uddannelsesvejledning (UU-center).
Det foreslås i § 2 j, stk. 4, at kommunalbestyrelsen
skal sikre, at der sker en kontinuerlig opfølgning på,
at den unge er på vej mod uddannelse eller eventuelt har
opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, som
indebærer, at kommunen skal tage kontakt til den unge flere
gange årligt med tilbud on vejledning og hjælp til at
komme i beskæftigelse. Fast tilknytning indebærer, at
den unge er i beskæftigelse mindst 20 timer om ugen.
I § 2 j,
stk. 5, foreslås det, at de funktioner og opgaver, som
kommunalbestyrelsens arbejde med den kommunale ungeindsats skal
omfatte, oplistes:
Efter nr.
1 foreslås det, at kommunalbestyrelsen som hidtil skal
være forpligtet til at udarbejde uddannelsesplanen i
samarbejde med den unge med henblik på, at den unge bliver
forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Denne opgave svarer til kommunalbestyrelsens
hidtidige opgaver efter lovens kapitel 1 b. Hvor det i den
hidtidige bestemmelses § 2 c, stk. 6, er fastsat, at
uddannelsesplanen skal revideres indtil eleven fylder 18 år,
er der imidlertid med lovforslaget tale om en udvidelse, idet
pligten til at revidere uddannelsesplanen efter forslaget ikke
længere ophører ved den unges fyldte 18. år. Da
den kommunale ungeindsats er for unge under 25 år, vil
uddannelsesplanen i overensstemmelse hermed skulle revideres ved
behov indtil den unges fyldte 25. år.
Efter nr.
2 skal kommunalbestyrelsen varetage opgaver og funktioner
vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen
og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse,
uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning samt udarbejde en plan
for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om
valg af ungdomsuddannelse. . Forslaget om udarbejdelse af en plan
for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om
valg af ungdomsuddannelse er en konsekvens af lovforslagets nr. 9,
som affattet ved denne lovs § 5, stk. 1. Efter forslaget til
§ 3, nr. 9, og det foreslåede § 5, stk. 1, skal det
fremgå af planen, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter
skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og
emner.
I nr. 3
foreslås det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal varetage
vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i
uddannelse, beskæftigelse m.v. Denne bestemmelse svarer til
de hidtidige opgaver, som kommunalbestyrelsen allerede i dag er
pålagt.
Som konsekvens af lovforslagets
§ 3, nr. 2, som affattet ved § 1 a, foreslås det i
nr. 4, at kommunalbestyrelsen skal
fastsætte lokale måltal for søgningen til
ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever.
Efter nr.
5, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal beskrive
kendt behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, herunder specialpædagogisk
bistand på baggrund af hidtidigt skoleforløb, hidtidig
pædagogisk vurdering samt socialindsats og misbrugsindsats i
den unges uddannelsesplan. Bestemmelsen træder ikke i stedet
for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden
lovgivning. Kommunens vurdering af hvorvidt der er
koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt
vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal
derfor ske inden for rammerne af de relevante sektorlovgivninger.
Det indebærer, at kommunens ansvar på
uddannelsesområdet efter dette forslag kan ses i
sammenhæng med andre områder og de herunder
hørende sektorlove, som er relevante i relation til at give
alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige
tilbud.
Efter nr.
6 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal
sørge for tilvejebringelse af praktikpladser til
virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse.
Kommunalbestyrelsen har også hidtil haft forpligtelse til at
tilvejebringe praktikpladser på erhvervsgrunduddannelsen.
Institutioner, som udbyder forberedende grunduddannelse, skal
således spille en central rolle i forhold til den enkelte
elevs praktikaftale, hvorved eleven kan være tryg ved, at der
er voksne i det nære miljø, som er tæt på
praktikstederne I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse er der givet bemyndigelse til, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik. Det
fremgår endvidere af lov nr. 697, at kommunerne har mulighed
for at etablere virksomhedsmentorordninger.
Efter nr.
7 skal kommunalbestyrelsen koordinere opsøgende
funktioner i forhold til virksomhedspraktik.
Koordineringsforpligtelsen er ny i forhold til gældende
lovgivning.
Efter nr.
8 skal kommunalbestyrelsen foretage målgruppevurdering
til forberedende grunduddannelse. Denne bestemmelse svarer til
gældende ret.
Efter nr.
9 skal kommunalbestyrelsen foretage opsøgende og
opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken
er i gang med eller har fuldført mindst en
ungdomsuddannelse, herunder unge, som har afsluttet forberedende
grunduddannelse. Bestemmelsen er en udvidelse for så vidt
angår kommunens forpligtelser for unge under 25 år og
er tillige en følge af lov nr. 697 om forberedende
grunduddannelse.
Efter nr.
10 skal kommunalbestyrelsen varetage opgaver i forhold til
unge under 25 år, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det er
nyt, at disse opgaver skal koordineres af den kommunale ungeindsats
indtil den unges fyldte 25. år. Kommunen får dermed et
særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud,
så det sikres, at der hele tiden følges op på,
at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Indsatsen kan
suppleres med afklaringsforløb i forhold til den unges
videre muligheder for uddannelse eller fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Kommunerne er tildelt en række redskaber til
at løfte ansvaret, herunder kompetence til at
målgruppevurdere til den nye forberedende grunduddannelse.
Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet afvejning af mulige
tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på
job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt uddannelser i regi af bl.a.
Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Efter nr.
11 skal kommunalbestyrelsen vedligeholde og ajourføre
det fælles datagrundlag, jf. lovens kapitel 4 b om et
fælles datagrundlag for unges uddannelse og
beskæftigelse.
Endelig følger det af nr. 12, at kommunalbestyrelsen etablerer en
kontaktpersonordning til unge, som har behov herfor, jf. forslaget
til § 2 l.
Forslaget til § 2 j, stk. 5,
nr. 1-12, indeholder således opgaver, som kommunalbestyrelsen
hidtil har varetaget og tillige koordinering m.v. af nye
ansvarsområder og funktioner.
Efter forslaget til § 2 j, stk. 6, skal kommunalbestyrelsens
opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning, jf.
stk. 5, nr. 2, udover folkeskoler tillige omfatte de friskoler og
private grundskoler, der ligger i kommunen, samt efterskoler, frie
fagskoler og folkehøjskoler.
Efter forslaget til § 2 j, stk. 7, skal kommunalbestyrelsens
opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v.
koordineres med øvrige kommunale praktik- og
virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i
grundskolen og på forberedende grunduddannelse samt med
jobcentrenes arbejde. Koordineringen skal understøtte, at
virksomhederne har få og brede kontaktflader til kommunen.
Tilrettelæggelsen af praktikforløbet skal ske i
samarbejde med den forberedende grunduddannelses-institution, som
skal sikre den faglige standard og fastsætte individuelle
kompetencemål for forløbet.
Allerede i dag har kommunerne en
række forskellige opgaver i forhold til praktik- og
virksomhedsopsøgende indsatser. Indsatserne afhænger
af, om praktikken vedrører elever i grundskolen,
forpligtelse til at fremskaffe praktikpladser til
erhvervsgrunduddannelsen eller etablering af praktikmuligheder for
ledige i beskæftigelsesindsatsen. Med forslaget er det
hensigten at sikre, at kommunalbestyrelsen koordinerer og
sammentænker de opsøgende funktioner i forhold til
virksomhedspraktik, og at virksomhederne derved oplever en mere
koordineret indsats og en lettere indgang til kommunen.
Efter forslaget til § 2 j, stk. 8, kan
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om
samarbejdsaftalens indhold.
Efter § 2 k foretager
kommunalbestyrelsen målgruppevurdering til forberedende
grunduddannelse og eventuelt til øvrige tilbud af unge under
25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke
har gennemført en ungdomsuddannelse eller som minimum er i
halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig
forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. Bestemmelsen om
målgruppevurdering gælder allerede i dag.
Som en undtagelse kan unge, der har
gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, gives adgang til forberedende grunduddannelse. Det er
hensigten, at bestemmelsen alene skal gælde for unge, der har
færdiggjort den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at
der vil være unge, som efter at have gennemført
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er blevet modnet
og har tilegnet sig færdigheder, der betyder, at de vil kunne
gennemføre og drage nytte af forberedende grunduddannelse
med henblik på at opnå adgang til en ungdomsuddannelse
eller beskæftigelse. De øvrige betingelser for at
blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse, som
er fastsat i § 2 k, stk. 1, 1. pkt., og som er nævnt
ovenfor, gælder også for unge, som har
gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov.
Personer, som er gået ud af
en dansk skole i Sydslesvig, kan tillige af kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor institutionen for forberedende grunduddannelse er
beliggende, målgruppevurderes til forberedende
grunduddannelse.
Målgruppevurdering er en
opgave, som kommunalbestyrelsen fik med virkning fra 1. januar
2019. Hvis målgruppevurderingen fører til, at den unge
optages på forberedende grunduddannelse, skal det
fremgå af den unges uddannelsesplan, hvilket spor den unge
følger og varigheden af forløbet. Hvis tilbuddet skal
afkortes eller forlænges, skal det ligeledes fremgå af
den unges uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen vil således
skulle godkende ændringen.
Det følger af § 2 k, stk. 2, at
målgruppevurderingen skal foretages på grundlag af en
samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den
unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige
tilbud efter lov en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om
uddannelse.
Det forventes, at nogle unge vil
blive vurderet til ikke umiddelbart at tilhøre
målgruppen for forberedende grunduddannelse, fx fordi den
unge har sociale eller personlige vanskeligheder i en sådan
grad, at den unge i højere grad vil få gavn af et mere
specialiseret behandlingstilbud. Andre unge vil blive vurderet til
ikke at tilhøre målgruppen, fordi de vurderes at
tilhøre målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov. Der vil også være unge, hvis
langsigtede interesser bedst varetages ved et skoleophold på
de frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler,
ungdomsskole, efterskoler eller TAMU. Der kan endvidere være
tale om forløb i regi af oplysningsforbund, brobygning
på erhvervsskoler m.v.
Det fremgår af § 2 k, stk. 3, at unge under 25
år, der er i beskæftigelse, men som mangler
forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse,
efter anmodning kan målgruppevurderes til forberedende
grunduddannelse.
Målgruppen omfatter ikke unge
på 25 år og derover samt unge under 25 år, der er
i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller
er i job med et omfang af mere end halvtidsbeskæftigelse, jf.
stk. 1. Definitionen på halvtidsbeskæftigelse vil
være mindst 20 ugentlige arbejdstimer. Dog skal unge under 25
år, der er i beskæftigelse eller på anden
måde er selvforsørgende, men som mangler
forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse,
have ret til at blive målgruppevurderet til forberedende
grunduddannelse, hvis de ønsker det. Det er dermed ikke en
forudsætning, at den unge siger sit arbejde op for at kunne
komme i betragtning.
Endvidere kan personer på 25
år og derover målgruppevurderes til forberedende
grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil
være det mest virksomme tilbud til den unge.
Efter § 2
k, stk. 4, foretages målgruppevurderingen ud fra en
helhedsvurdering af faglige, sociale eller personlige udfordringer,
karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i
virksomheder og afsøgningsforløb på
forberedende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den
unge har sociale eller personlige udfordringer, som har indflydelse
på den unges videre uddannelse tages udgangspunkt i 1)
motivation for uddannelse og lyst til læring 2) generel viden
om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse 3)
selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage
initiativ til opgaveløsninger 4) mødestabilitet,
herunder rettidighed og fravær 5) samarbejdsevne og 6)
respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Efter § 2
k, stk. 5, kan der som supplement til
målgruppevurderingen etableres afsøgningsforløb
på op til 2 uger med henblik på at kvalificere
vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for
forberedende grunduddannelse. Hvis afsøgningsforløbet
viser, at den unge tilhører målgruppen, kan der
træffes beslutning om, hvilken af de tre grunduddannelser i
forberedende grunduddannelse, den unge skal begynde på.
Afsøgningsforløbet tager sigte på at vurdere
den unges praktiske og teoretiske kompetencer
(realkompetencevurdering) i forhold til udbytte af at
gennemføre forberedende grunduddannelse.
Hvis målgruppevurderingen
viser, at den unge ikke tilhører målgruppen til
forberedende grunduddannelse, kan den unge efter § 2 k, stk. 6 søge om at få
foretaget en ny målgruppevurdering seks måneder efter,
at vurderingen er foretaget.
Efter § 2
k, stk. 7, fastsætter Undervisningsministeriet
nærmere regler om proceduren og frister m.v. for
målgruppevurderingen. De nærmere regler er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om vejledning
om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og indeholder blandt andet
regler om, at personer over 25 år i særlige
tilfælde kan målgruppevurderes til forberedende
grunduddannelse.
Vurderingen af, om en ung er
omfattet af målgruppen for forberedende grunduddannelse, er
under alle omstændigheder en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Det indebærer bl.a., at
vurderingen af, hvorvidt en ung tilhører målgruppen
til forberedende grunduddannelse, skal begrundes.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter § 2 l, stk. 1, har ansvaret for, at der
udpeges en gennemgående kontaktperson til unge, når det
vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har
behov for støtte fra flere enheder i kommunen.
Kontaktpersonen har til opgave at følge den unge og
støtte den unge frem mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse
eller beskæftigelse.
Der skal efter forslaget være
tale om én gennemgående kontaktperson, sådan at
den unge kan følges i overgangene mellem uddannelser eller
mellem uddannelse og job og få støtte til fastholdelse
i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er op til den
enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen
etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og
opgaver. Det afgørende vil være, at den unge har
én kontaktperson. Kontaktpersonens hovedopgave er at
støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan for
dermed at komme godt videre i livet.
For nogle unge vil kontaktpersonen
primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale
indsatser. Kontaktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have
én kontakt til kommunen. For andre unge med et særligt
behov for støtte til at få struktur på livet og
mestre hverdagen, vil kontaktpersonens opgaver primært knytte
sig til at få den unges hverdag til at fungere, herunder at
møde til tiden på uddannelsesstedet eller
arbejdspladsen. Det er centralt, at kontaktpersonen er i stand til
at være en autoritet, der kan sætte sig ind i den unges
situation, og som hele tiden har øje for, at indsatsen skal
bidrage til at gøre den unge selvhjulpen.
Forslaget om tildeling af
kontaktperson erstatter ikke servicelovens bestemmelser, hvorefter
særligt sårbare unge har krav på en
kontaktperson. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald
mellem en kontaktperson tildelt en ung efter dette forslag og en
kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én
kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner. Bestemmelserne
træder ikke i stedet for bestemmelserne om kontaktperson til
unge på det sociale område, men de indgår som led
i en bredere indsats over for de unge under 25 år, som har
behov for en særlig indsats.
Det foreslås i § 2 l, stk. 2, at kommunalbestyrelsens
udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere,
der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer
med tilknytning til fx forberedende grunduddannelse eller andre
personer, som lever op til de kompetencekrav, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Hvis den unge allerede har en
velfungerende mentorrelation skal kommunen overveje, om denne
mentor kan ansættes som kontaktperson. Kommunen beslutter,
under hensyn til at forskellige unge kan have varierende behov for
tilgængelighed, i hvilket omfang kontaktpersonen skal
være tilgængelig, herunder om der er behov for
tilgængelighed på skæve tidspunkter uden for
skoletiden.
Det foreslås i § 2 l, stk. 3, at en kontaktperson kan
tildeles unge fra grundskolens 8. klasse.
Efter forslagets stk. 4 ophører kontaktpersonordningen,
når den unge er forankret i ungdomsuddannelse eller har fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis den unge ikke
fuldfører en uddannelse eller bliver ledig inden det fyldte
25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.
Kontaktpersoner, som kommunen
udpeger, skal være myndige og godkendt af kommunen, herunder
med indhentning af straffeattest og børneattester. Kommunen
har instruktionsbeføjelser over for kontaktpersonen, der
handler på kommunens vegne i relationen til den unge. Dette
gælder også, selvom kontaktpersonen er hentet i
civilsamfundet. Det er hensigten, at kommunen nøje skal
overveje og beslutte, hvem der skal være den unges
kontaktperson, og der skal lægges vægt på, at der
i videst muligt omfang er kontinuitet i kontaktpersonordningen.
Kommunerne skal inddrage den unge i valg af kontaktperson og
tilstræbe den unges accept af valg af kontaktperson.
Med henblik på at skabe
ensartede vilkår på tværs af kommuner vil der
blive udarbejdet en vejledning, hvori det tydeliggøres,
hvilke kriterier kommunerne kan lade indgå i overvejelserne
om valg af kontaktperson. I vejledningen er det hensigten, at det
skal fremgå, at den gennemgående kontaktperson vil
blive forankret i den eller de enheder i kommunen, som arbejder med
ungeindsatser. Der kan være tale om en uddannelsesvejleder
eller anden ressourceperson ansat i kommunen, der får opgaven
som kontaktperson som særskilt ansvar over for kommunen og
derved under instruktion fra kommunen. Det vil også, som
nævnt, kunne være en person med tilknytning til
forberedende grunduddannelse eller civilsamfundet. Det
afgørende er, at vedkommende udfører opgaven for
kommunen, og at det er en person, som den unge har tillid til.
Kontaktpersonens støtte af den unge skal tage udgangspunkt i
den unges konkrete sociale og personlige udfordringer, og skal
bygge på en målrettet, koordineret og individuelt
tilrettelagt socialfaglig indsats, som inkluderer sociale faktorer
uden for skolen og som er funderet i et tværfagligt
løft af den unge. Kontaktpersoner skal så vidt muligt
være gennemgående, sådan at kontaktpersonen kan
følge den unge gennem det samlede forløb og
bistå den unge og eventuelt forældrene i forhold til
den unges behov ved løbende kontakt med offentlige
myndigheder og sagsbehandling. Det er sigtet, at der skal
være formulerede kompetencekrav, men ikke uddannelseskrav til
kontaktpersonen.
Kontaktpersonfunktionen
ophører, når den unge er forankret i ungdomsuddannelse
eller når den unge har fast tilknytning til arbejdsmarkedet,
men den kan genetableres, hvis den unge alligevel falder fra eller
bliver ledig inden det fyldte 25. år. For at den unge kan
betragtes som værende forankret i en ungdomsuddannelse eller
være fast tilknyttet arbejdsmarkedet, skal den unge ikke
længere have brug for særlig støtte til
fastholdelse i uddannelsen eller beskæftigelsen.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
I den gældende lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. er der i kapitel 2, i §§ 3-10,
fastsat bestemmelser om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og
erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Fra den 1. august 2019
ændres Ungdommens Uddannelsesvejledning overalt i loven til
kommunalbestyrelsen, idet det herefter er op til
kommunalbestyrelsen at beslutte, om et UU-center skal
nedlægges eller opretholdes.
I gældende lovs § 3,
stk. 1, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal give vejledning
om valg af uddannelse og erhverv. Af lovens § 3, stk. 2,
fremgår det, at vejledningen gives til elever i folkeskolens
7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10.
klasse.
Det følger af lovens §
5, stk. 1, 1. pkt., at vejledningen skal tilrettelægges som
et sammenhængende forløb, der sikrer, at målene
for vejledning kan opfyldes, herunder at den enkelte introduceres
til ungdomsuddannelserne og forberedes på valg af
ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen skal, jf. stk. 1, 2.
pkt., ske i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge.
Vejledningen skal således i
dag tilrettelægges som et sammenhængende forløb,
som bl.a. sikrer, at den unge forberedes på valg af
uddannelse.
Det er kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for vejledningen. Indtil den 1. august 2019 varetages
vejledningen i det fælleskommunale Ungdommens
Uddannelsesvejledning, mens det fra den 1. august 2019, i
overensstemmelse med lov nr. 746 af 8. juni 2018 om kommunal
indsats for unge under 25 år, er op til kommunalbestyrelsen
at beslutte, om et lokalt UU-center skal nedlægges eller
opretholdes.
Det følger af lovens §
10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og
rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og
-metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling
og dokumentation af sådan måling. Efter lovens §
10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen på kommunens hjemmeside
offentliggøre de aktuelle mål og rammer for
vejledningen samt resultaterne af vejledningsindsatsen.
Nærmere regler om resultatmål for vejledningen og
kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen er fastsat i
bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og
erhverv. Heraf fremgår det bl.a., at Ungdommens
Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 kommunalbestyrelsen)
skal have et system til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af
den udbudte vejledning, og at der hvert år skal udarbejdes en
plan for opfølgning med henblik på at
gennemføre den udvikling af vejledningen, som resultaterne
af kvalitetssikringssystemet giver anledning til. Som en del af
systemet til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring skal blandt
andet indgå overgangsfrekvenser for overgangen mellem
grundskole og ungdomsuddannelse eller anden aktivitet for de
elever, der vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den
1. august 2019 kommunalbestyrelsen).
Vejledningen omfatter
gruppevejledning og individuel vejledning samt bistand til at
løse praktiske problemer i forbindelse med den unges
bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller
komme i beskæftigelse. For unge, som er
ikkeuddannelsesparate, skal folkeskolen og Ungdommens
Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 kommunalbestyrelsen)
sørge for, at der tilrettelægges en særlig
målrettet og differentieret indsats, jf. lovens § 2 g,
stk. 3.
Grundskoleelever og elever i 10.
klasse vejledes på deres skoler, men under ledelse af (indtil
den 1. august 2019) Ungdommens Uddannelsesvejledning, dog med
særlige valgmuligheder på de frie skoler. Den kommunale
opgavevaretagelse skal ske i et samarbejde med skolens ledelse.
Vejledning skal efter lovens §
6, stk. 1, gives, så den enkelte elev har mulighed for at
få vejledning på sin skole, og vejledningen skal
tilrettelægges i samarbejde med skolen. I lovens § 6,
stk. 3, er det fastsat, at undervisningen i folkeskolens
obligatoriske emne Uddannelse og job skal tilrettelægges i
samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, fra den 1. august
2019 kommunalbestyrelsen. Vejledningen bygger bl.a. på den
viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i
emnet, og undervisningen i emnet har, jf. lovens § 6, stk. 3,
betydning for, at eleverne kan træffe valg om
ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.
Ved lov nr. 641 af 14. juni 2019 om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til
uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv) blev
der i tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal
efter lovens § 13 etableret en selvstændig national
vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle
kommunikations- og vejledningsværktøjer til
vejledningssøgende og andre, som ønsker information
om uddannelse og erhverv. Bestemmelsen om den nationale virtuelle
vejledningsenhed er fastsat i lovens § 13 a, hvoraf det
fremgår, at enheden tilbyder vejledning gennem virtuelle
kommunikations- og vejledningsværktøjer til
vejledningssøgende og andre, som ønsker information
om uddannelse og erhverv. Brugernes adgang til vejledning er
primært via ug.dk, hvor et særligt rum på
portalen faciliterer vejledningsenheden med en bred vifte af
interaktive kommunikations- og vejledningsværktøjer.
Vejledningen er desuden tilgængelig via de medier, som de
unge anvender til kommunikation i øvrigt. Vejledningsenheden
har et tæt samarbejde med redaktionen på ug.dk med
gensidig udvikling af både portalens og vejledningens
informations- og vejledningstilbud.
Udover vejledningsenhedens arbejde
med kerneopgaven, som er vejledning af unge og deres
forældre, varetager vejledningsenheden desuden opgaver
vedrørende udvikling af nye vejledningsredskaber,
vidensopsamling og kvalitetssikring og evaluering af centrets
vejledningsindsats.
I lovens § 5, stk. 1, 1.
pkt., foreslås det i ny affattelse, at
kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse
skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret
til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Forslaget har baggrund i,
at der skønnes samlet set at være behov for bedre
koordination og større sammenhæng i de aktiviteter,
der skal føre frem mod valget af ungdomsuddannelse.
Forslaget om, at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for indsatser relateret
til elevernes valg af ungdomsuddannelse, har til formål at
understøtte eleverne i 8. og 9. klasse i deres afklaring af
uddannelsesvalget, hvor hensigten er at skabe et stærkere
fundament for valg af ungdomsuddannelse. Planen vil efter forslaget
skulle være sammenhængende med sigte på, at alle
elever og forældre, uanset hvor i landet de bor, skal
mødes af en kvalificeret og brugbar plan for
udskolingsaktiviteterne, som skal lede frem mod, at der på
skolerne vil kunne udmøntes skole- og vejledningsindsatser,
som er systematiske, koordinerede og strukturerede. Den
foreslåede plan for tilrettelæggelse af vejledningen
skal afspejle, at målene i lovens § 1
(formålsbestemmelsen for vejledningen) opfyldes, herunder at
vejledningen sikrer, at eleven opnår en realistisk
forståelse af muligheder, forudsætninger og krav i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 1, og den foreslåede affattelse af nyt stk. 2 i
§ 1.
Forslaget skal medvirke til at
skabe en systematisk tilgang til uddannelsesvalget og skal ses som
et led i en samlet retningsgivende strategi for indsatser relateret
til valg af ungdomsuddannelse i udskolingen (nationalt program),
hvor den systematiske tilgang til uddannelsesvalget er et centralt
delelement. Det overordnede mål er at udfordre eleverne i
deres valg af ungdomsuddannelse, sådan at de kan træffe
uddannelsesvalget på det bedst mulige, oplyste grundlag.
Dette tænkes at skulle ske gennem indsigt i hele spektret af
ungdomsuddannelser, kendskab til mulighederne på
arbejdsmarkedet samt ved refleksion over egne evner og interesser,
for derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mellem
egne forestillinger og de faktiske krav på
ungdomsuddannelserne. Det er således et hovedformål at
bidrage til at sikre, at alle elever i grundskolen
præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret
indsats. Som led heri og som en del af vejledningsindsatsen i
udskolingen forpligtes kommunalbestyrelsen efter forslaget til at
udarbejde en sammenhængende plan. Denne plan med indsatser i
udskolingen, som kommunalbestyrelsen foreslås at udarbejde,
forventes at blive krumtappen i den systematiske tilgang til
uddannelsesvalget og er en nyskabelse i forhold til den
nuværende praksis.
Det forventes, at den systematiske
tilgang til uddannelsesvalget vil medvirke til at skabe et
stærkere fundament for valget blandt eleverne, og at de
processer, der leder frem mod uddannelsesvalget, vil få en
tydeligere sammenhæng med dagligdagen i skolens
undervisning.
Forslaget om kommunalbestyrelsens
sammenhængende plan for tilrettelæggelse af
vejledningen ændrer ikke på gældende ret,
hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter lokale mål og
rammer for vejledningen. Den plan, som kommunalbestyrelsen efter
forslaget skal udarbejde om tilrettelæggelsen af den
systematiske tilgang til uddannelsesvalget, indgår som en del
af de overordnede lokale mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen fortsat skal fastsætte. Det er hensigten,
at den sammenhængende plan skal sikre, at alle elever, uanset
i hvilken kommune de bor, vil blive omfattet af en samlet og
struktureret indsats, der understøtter og kvalificerer de
unges valg af ungdomsuddannelse.
Kommunalbestyrelsen foreslås
med forslaget til § 5, stk. 1, at forpligtes til at etablere
en sammenhængende indsats, der omhandler elevernes
uddannelsesvalg. I kommunens arbejde med udarbejdelse af den
foreslåede plan er det hensigten, at kommunen skal kunne
orientere sig i overensstemmelse med den nationale strategi for
vejledning, som vil kunne udgøre en samlet retningsgivende
ramme for indsatser i udskolingen relateret til valg af
ungdomsuddannelse. Som led i strategien er det hensigten, at der
vil blive udarbejdet metoder og materialer, der bl.a. kan inspirere
kommunerne i deres arbejde med at gennemføre de processer og
tiltag, der har til formål at sikre en styrket vejlednings-
og afklaringsindsats i udskolingen.
Forslaget ændrer ikke
på gældende ret om, at kommunalbestyrelsen skal give
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i folkeskolens
7.-9. klasse, jf. lovens § 3, stk. 2. At den plan, som
kommunalbestyrelsen foreslås at skulle udarbejde, ikke
omfatter 7. klasse, skal ses i lyset af, at det på dette
klassetrin ikke er vurderet hensigtsmæssigt at
fastsætte krav om gennemførelse af aktiviteter, som er
specifikt målrettet valg af ungdomsuddannelse. I vurderingen
af hvilke klassetrin, der skulle foreslås omfattet af den
foreslåede plan, er der bl.a. taget højde for det
gældende tidspunkt for påbegyndelse af
uddannelsesparathedsvurderingen, det vil sige 8. klasse.
Forslaget vil ikke indebære
ændringer i forhold til vejledningen på friskoler,
private grundskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler.
Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole
eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, fortsat
sørge for, at der gives vejledning om valg af
ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7.
klasse eller tilsvarende, jf. gældende lovs § 4, stk. 1.
Ligeledes skal kommunalbestyrelsen, i overensstemmelse med
gældende lovs § 4, stk. 2, hvis den anmodes derom af en
efterskole eller en fri fagskole, der ligger i kommunen,
søge at indgå aftale med skolen om, at der gives
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens
elever. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende fortsat indgå
aftale med en folkehøjskole om at yde vejledning til
eleverne på skolen, jf. gældende lovs § 4, stk.
3.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 2. pkt., at det skal
fremgå af den plan, som kommunalbestyrelsen foreslås at
skulle udarbejde efter 1. pkt., at den konkrete
tilrettelæggelse af vejlednings- og undervisningsaktiviteter
skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge. Dette svarer til
den gældende bestemmelse i lovens § 5, stk. 1, hvorefter
der er en samarbejdsforpligtelse. Herved sikres det, at
tilrettelæggelsen tager højde for
ungdomsuddannelsesinstitutionernes muligheder og for elever og
forældres ønsker og behov.
Elever og forældre vil dermed
skulle opnå kendskab til indholdet i de enkelte aktiviteter
og rækkefølgen af disse. Den foreslåede
systematiske plan skal således sikre tydelighed og
gennemsigtighed for både elever og forældre, hvorved
kommunikationen til elever og forældre om den samlede
indsats, der iværksættes, kan bidrage til at give
elever og forældre større indsigt i og
forståelse af de uddannelses- og erhvervsmuligheder, der
findes efter folkeskolen. Det forventes, at synliggørelse af
planen over for forældrene kan øge kendskabet til de
mange uddannelsesmuligheder, som eleverne har, samtidig med at
elevernes refleksionsevne forventes at kunne blive højnet
via inddragelse i den foreslåede plan. Samtale- og
refleksionsgrundlaget mellem undervisere, elever og forældre
forventes således at kunne blive styrket i og med, at den
foreslåede plan bl.a. vil skulle sikre tydelighed og
gennemsigtighed i forhold til de udskolingsaktiviteter relateret
til vejledning og afklaring, som forventes gennemført.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 3. pkt., at det skal
fremgå af den foreslåede plan, at vejlednings- og
undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i
undervisningens fag og emner. Undervisningsbaserede
udskolingsaktiviteter og vejledning vil således efter
forslaget skulle kobles tæt sammen, sådan at
vejledningsaktiviteterne ikke kommer til at indgå som et
isoleret element i forhold til den øvrige undervisning.
Sammentænkningen af
undervisnings- og vejledningsmæssige aktiviteter skal
medvirke til at sikre, at eleverne får indsigt i og
bevidstgøres om de krav og discipliner, de senere vil
møde i en ungdomsuddannelse samt de jobmuligheder, der er
på arbejdsmarkedet. En sådan tilgang forventes at kunne
give et godt afsæt for, at eleverne vælger uddannelse
på et realistisk og oplyst grundlag.
Forslaget vil medføre, at
underviserne i udskolingens 8. og 9. klasse vil komme til at spille
en mere aktiv rolle i forbindelse med elevernes uddannelsesvalg,
bl.a. ved at bidrage til at give en bredere horisont i form af
øget viden om de enkelte ungdomsuddannelser samt viden om
muligheder og kompetencekrav på arbejdsmarkedet.
Underviserne skal således
bidrage til at sikre, at den daglige undervisning indeholder
muligheder for, at eleverne systematisk reflekterer over deres valg
af ungdomsuddannelse og bibringes indsigt i, hvilke
uddannelsesmuligheder der følger efter grundskolen, herunder
hvilket fagligt niveau, disse kræver. På den baggrund
forventes det, at elevernes mulighed for at træffe et
kvalificeret og realistisk valg af ungdomsuddannelse
øges.
Undervisernes arbejde og de
indsatser, som de forestår, skal tage udgangspunkt i den
sammenhængende plan af indsatser i udskolingen, som
kommunalbestyrelsen med forslaget forpligtes til at udarbejde.
Der stilles ikke specifikke krav
til, hvilke vejledningsfaglige kompetencer underviserne skal have
for at gennemføre de undervisningsbaserede
vejledningsaktiviteter. Af den politiske aftale fremgår det,
at det er hensigten, at underviserne tilbydes kompetenceudvikling,
som bl.a. skal sikre, at de får en stærkere viden om
erhvervsuddannelserne og de muligheder, valget af en
ungdomsuddannelse giver. Endvidere skal kompetenceudviklingen efter
aftalen styrke undervisningskompetencerne i forhold til varetagelse
af undervisningen i emnet Uddannelse og job. Endelig er der lagt op
til, at underviserne skal gøres fortrolige med at arbejde
med en systematisk tilgang til uddannelsesvalget. Underviserne er
således tiltænkt en mere fremtrædende rolle i
forhold til de processer og forløb, der går forud for
elevernes valg af ungdomsuddannelse. Gennem de
undervisningsbaserede vejledningsaktiviteter er det hensigten at
bringe spørgsmål om uddannelse, job og arbejdsmarked
mere aktivt ind i klasselokalet som udgangspunkt for dialog mellem
undervisere og elever om de muligheder, der er efter
folkeskolen.
De undervisningsbaserede
vejledningsaktiviteter og den systematiske tilgang til
uddannelsesvalget forventes samlet set at kunne øge fokus
på at styrke elevernes vidensgrundlag om især
erhvervsuddannelserne og de muligheder, som disse uddannelser
giver.
Planen, som kommunalbestyrelsen
foreslås at udarbejde, skal medvirke til at sikre
koordination og sammenhæng i de aktiviteter, der har at
gøre med vejledning og afklaring relateret til valg af
ungdomsuddannelse, således at alle elever oplever, at
skolerne tilbyder et struktureret udskolingsforløb, der
naturligt leder den enkelte frem mod et kvalificeret valg af
ungdomsuddannelse.
Efter forslaget skal
kommunalbestyrelsen således sikre, at alle aktiviteter
orienteret mod uddannelses- og erhvervsvalg og erhvervskendskab
kædes sammen og integreres i undervisningen og danner en
rød tråd gennem 8. og 9. klasse.
Som led i etableringen af en
systematisk tilgang til uddannelsesvalget for elever i 8. og 9.
klasse vil der foruden den foreslåede sammenhængende
plan blive udviklet materialer, som har til formål at give
eleverne en klar forståelse af og indsigt i, hvad der
møder dem i udvalgte fag i ungdomsuddannelserne. Dette
materiale forventes at blive udviklet af et fagligt panel, som det
er hensigten at Undervisningsministeriet vil nedsætte. Sigtet
er, at materialet stilles til rådighed for kommunerne med
henblik på kommunernes frivillige anvendelse.
Materialet vil for eksempel kunne
have fokus på de matematikfaglige kompetencekrav eller
kompetencekrav i andre fag i ungdomsuddannelserne og vil kunne
bidrage til, at eleverne får et indblik i kravene med sigte
på, at eleverne opnår et styrket grundlag for at
træffe et realistisk og oplyst valg af ungdomsuddannelse.
Det er endvidere hensigten at
udvikle materiale, der har til formål at understøtte
elevernes selvrefleksion i tilknytning til
uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse. Sådanne
selvrefleksionsværktøjer vil i lighed med de
øvrige materialer og værktøjer blive udviklet
af det faglige panel, som forventes at blive nedsat, til
kommunernes frivillige anvendelse.
I gældende lovs kapitel 2 om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, er det
således alene i § 5, stk. 1, at der foreslås
indholdsmæssige ændringer. Derudover foreslås
konsekvensmæssige ændringer i de gældende
bestemmelser i § 6, stk. 1 og 2, og i § 10, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 11 og 12. Der foreslås endvidere
ikke ændringer i ovennævnte bestemmelse om
vejledningsenheden, jf. lovens § 13 a. De gældende
bestemmelser, herunder vejledningsenhedens arbejde med vejledning
af unge og forældre samt enhedens arbejde med udvikling af
nye vejledningsredskaber m.v. foreslås således
videreført uændret og under hensyntagen til den
overordnede strategi for vejledningen, jf. forslaget til § 3,
nr. 10, samt formålet med vejledningen, jf. lovens § 1,
herunder forslaget til § 3, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
I gældende § 5, stk. 5,
er det fastsat, at undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om mentorordningen og anden indsats. Denne
bestemmelse er dog ophævet ved § 1, nr. 19, i lov nr.
746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25
år). Ophævelsen af bestemmelsen træder i kraft
den 1. august 2019 og har baggrund i, at lov nr. 746 af 8. juni
2018 som følge af nye bestemmelser om en
kontaktpersonordning ændrede vejledningslovens § 5, stk.
3 og 4, om etablering af mentorordning. Med nærværende
lovforslags § 7, nr. 1, foreslås det af formelt
lovtekniske grunde, at § 1, nr. 19, i lov nr. 746 af 8. juni
2018 ophæves. Herved bliver der mulighed for at foretage
nyaffattelse af vejledningslovens § 5, stk. 5.
Det foreslås således at
indsætte et nyt § 5, stk. 5,
i vejledningsloven, hvorefter undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
vejlednings- og undervisningsaktiviteter og om sammenkædning
heraf og integration i undervisningens fag og emner.
Det er hensigten i
bekendtgørelse at fastsætte nærmere rammer for
de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som kommunerne efter
forslaget skal udarbejde en plan for gennemførelsen af. Det
forventes fastsat i bekendtgørelse, at undervisnings- og
vejledningsaktiviteterne vil skulle omfatte indsatser, som allerede
finder sted efter gældende lovgivning samt andre aktiviteter,
som kommunalbestyrelsen kan initiere. Det er således
hensigten, at der vil blive tale om en blanding af på den ene
side allerede eksisterende aktiviteter, som der er fastsat
bestemmelser om i lovgivningen, og på den anden side
kommunale indsatser, der integreres i undervisningen, fx
åbent-hus-arrangementer og enkelte praktikdage i
virksomheder. Dette med henblik på at sikre en bred indsigt i
forhold til ungdomsuddannelserne og mulighederne på
arbejdsmarkedet sammenholdt med elevens egne evner og interesser,
således at der kan ske en forventningsafstemning mellem
elevens forestillinger og de faktiske krav på
ungdomsuddannelserne. De allerede igangværende indsatser, som
i dag skal gennemføres efter lovgivningen, og som tillige
kan indeholdes i kommunalbestyrelsens plan over
tilrettelæggelsen af vejledningen om elevernes valg af
uddannelse, og hvorom der foreslås fastsat nærmere
rammer i bekendtgørelse, kan fx være erhvervspraktik,
elementer af uddannelsesparathedsvurderingen, praksisfaglig
undervisning, undervisning i Uddannelse og job, introduktionskurser
og brobygning. Det er hensigten, at det skal fremgå af
bekendtgørelsen, at det er et væsentligt mål, at
den kommunale plan kommer til at indeholde en oversigt over
aktiviteter, der set i sammenhæng udgør en
helhedsorienteret vejlednings- og afklaringsindsats, der
gennemføres som led i den daglige undervisning, og hvor
underviserne kommer til at spille en væsentlig rolle.
Det er i øvrigt hensigten,
at der skal udarbejdes en fremtidig model for introduktion til
ungdomsuddannelserne, som ikke indeholder introduktionskurser og
brobygning. Den fremtidige model skal tage højde for, at
introduktionen til ungdomsuddannelserne skal ske på baggrund
af et samarbejde mellem blandt andet folkeskolen,
ungdomsuddannelserne og eventuelt virksomheder m.v.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
I vejledningslovens § 6, stk.
1, er det fastsat, at vejledningen til elever i folkeskolens 7.- 9.
klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse
samt eventuel vejledning til elever på friskoler eller
private grundskoler, efterskoler eller fri fagskoler, der ligger i
kommunen, skal gives, så den enkelte elev har mulighed for at
få vejledning på sin skole. Det er fastsat, at
vejledningen skal tilrettelægges i samarbejde med skolen.
I lovens § 6, stk. 2, er det fastsat, at vejledningen til
øvrige unge gives således, at den enkelte så
vidt muligt kan få individuel vejledning på sin
uddannelsesinstitution.
§ 6, stk.
1 og 2, foreslås ophævet. Med lovforslagets
§ 3, nr. 9, hvor § 5, stk. 1, foreslås nyaffattet,
vil gældende bestemmelser, hvorefter vejledning skal gives
på skolen og tilrettelægges i samarbejde med skolen,
blive overflødiggjort, idet det følger af
lovforslagets nr. 9, og den foreslåede § 5, stk. 1, at
vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og
integreres i undervisningens fag og emner. Dette forslag har
således til konsekvens, at vejledningen uundgåeligt vil
skulle finde sted i skoleregi og med undervisernes involvering.
Der henvises til lovforslagets
§ 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af gældende
ret, § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastlægger
lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af
vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling
samt resultatmåling og dokumentationskrav til sådan
måling. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at
kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og
rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, og at resultaterne af
vejledningsindsatsen skal offentliggøres på kommunens
hjemmeside.
Det foreslås, som konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 9, hvor § 5, stk. 1,
forslås nyaffattet, at også planen for
tilrettelæggelse af vejledningen offentliggøres
på kommunens hjemmeside. Efter forslaget til § 10, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen
således skulle offentliggøre de aktuelle mål og
rammer for vejledningen, planen for tilrettelæggelse af
vejledningen, jf. § 5, stk. 1, samt resultaterne af
vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets
§ 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutionernes
hovedopgave efter godkendelse af undervisningsministeren er at give
erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.
Det følger herudover af
§ 1, stk. 1, 3. pkt., at institutionerne i særlige
tilfælde kan give erhvervsrettet uddannelse på niveauet
for mellemlange videregående uddannelser.
Det følger dernæst af
§ 1, stk. 1, 4. pkt., at en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10.-klasseundervisning, jf.
folkeskoleloven.
Det foreslås, at der efter 3.
pkt. i § 1 indsættes et nyt punktum, hvoraf
fremgår, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
vil kunne udbyde adgangskurser, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Med adgangskurser menes
adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på
niveau med 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der
ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne, og
som ikke opfylder betingelserne for adgang til en
erhvervsuddannelse.
Baggrunden for det foreslåede
er ønsket om, at en erhvervsskole skal kunne udbyde
adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik
på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver.
Det foreslåede har
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det
foreslås at indsætte § 7 i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter der i regi af erhvervsskolerne
foreslås introduceret sådanne adgangskurser.
Den foreslåede udvidelse af
lovens formålsbestemmelse sikrer det institutionsretlige
grundlag for og indebærer, at det fremover vil være
muligt for en institution, der udbyder erhvervsuddannelser,
også at udbyde de foreslåede adgangskurser.
Det foreslåede
indebærer ikke en udvidelse af lovens
formålsbestemmelse med sigte på, at erhvervsskolerne
skal påtage sig undervisningsopgaver for andre
institutionstyper. De foreslåede adgangskurser er
således alene tiltænkt at skulle være et nyt
selvstændigt undervisningstilbud på erhvervsskolerne,
der skal kunne gives som et supplement til den eksisterende
mulighed for opkvalificering med avu-fag på VUC.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk.
1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå
overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage
10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven. Der er tale om en
udvidelse af lovens formålsbestemmelse til at varetage en
kommunal opgave for en kommune.
Det foreslås at det i §
1, stk. 1, 4. pkt., som med
lovforslagets § 4, nr. 1, bliver 5. pkt., tilføjes, at
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, tillige kan
»udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin samt
varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på
folkeskolerne, og om«. Punktummet vil således fremover
lyde: »En institution, der udbyder erhvervsuddannelsen, kan
indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde
valgfag for elever på 7.-9. klassetrin samt varetage visse
valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne, og om
at varetage 10. klasseundervisning, jf. folkeskoleloven«.
For så vidt angår
valgfagenes emner fra 7.-9. klasseundervisningen, besluttes disse
af kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen i fællesskab i
overenskomsten, ud fra de lærerkompetencer, som
erhvervsskolen råder over eller gennem ansættelse
tilvejebringer. Emnerne skal være i overensstemmelse med de
kommunalt fastsatte regler for valgfag i folkeskolen, den
indgående driftsoverenskomst, og de regler for valgfag, som
følger af folkeskoleloven. Kommunalbestyrelsen vil have
ansvaret for undervisningen på erhvervsskolen. Den skal
derfor i overenskomsten og ved løbende tilsyn sikre sig, at
den folkeskoleundervisning, der gennemføres af
erhvervsskolen, lever op til kravene, herunder at lærerne har
de fornødne kompetencer og kvalifikationer i øvrigt
til at varetage undervisningen i det eller de
pågældende fag, fx i form af en pædagogisk
diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik.
For så vidt angår
forslaget om at give erhvervsskolerne mulighed for udbud af valgfag
på folkeskolerne tænkes der på de valgfag, der er
obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse på
folkeskolerne. Undervisningen tilrettelægges af lærere
fra erhvervsuddannelserne, som har kompetencer og kvalifikationer
svarende til en person med særlige kvalifikationer til at
undervise i enkelte fag, jf. folkeskoleloven § 28, stk. 2. For
så vidt angår udbud af forløb på
folkeskolerne, tænkes der på relevante forløb,
der opfylder kravene i Fælles Mål for fagene. De udbud,
der finder sted på folkeskolerne, vil være underlagt
skolelederen på folkeskolen, der vil have ansvaret for
undervisningen på skolen, og som derfor skal føre det
samme tilsyn med denne undervisning som med den øvrige
undervisning på skolen, herunder med at lærerne har de
fornødne kvalifikationer.
Baggrunden for det foreslåede
er ønsket om at skabe rammerne for et mere forpligtende
samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler og dermed grundlag
for mere praksisfaglighed i folkeskolen.
Det foreslåede har
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det
foreslås, at der i folkeskolelovens § 22 indsættes
tre nye stykker, hvori rammerne for samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitseres. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede udvidelse af
lovens formålsbestemmelse indebærer, at det fremover -
foruden efter overenskomst med en kommunalbestyrelse at udbyde
10.-klasseundervisning - også vil falde inden for en
institutions formål efter overenskomst med en
kommunalbestyrelse at udbyde valgfag for 7.-9. klasse på
erhvervsskolerne, og at institutionerne også vil kunne
varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på
folkeskolerne.
Med hensyn til, hvad der
nærmere skal være reguleret i overenskomsten henvises
til lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at
udvide den eksisterende bemyndigelse til undervisningsministeren i
folkeskolelovens § 22, stk. 10, der bliver stk. 13, til at
fastsætte regler om overenskomst mellem kommunalbestyrelser
og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, om
10.-klasseundervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr.
6, således at undervisningsministeren fremover også vil
kunne fastsætte regler om betingelser for optagelse,
befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, om undervisning af elever i grundskolen
i dele af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens § 22, stk.
8-10, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2. Der henvises
til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslåede har endvidere
sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 3, hvor det
foreslås, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
kan indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge
og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.4.1-2.4.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 1, stk.
1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå
overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage
10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven. Af bestemmelsens 5.
pkt. fremgår, at undervisningsministeren kan godkende, at en
institution inden for den offentlige forvaltning også kan
udbyde almengymnasial uddannelse. Der er tale om en udvidelse af
lovens formålsbestemmelse til at varetage opgaver for andre
institutionstyper.
Det foreslås, at der efter 4.
pkt. i § 1, som med lovforslagets § 4, nr. 1, bliver 5.
pkt., indsættes et nyt punktum, hvoraf fremgår, at en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, endvidere kan
indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge og
varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler.
Det foreslåede vil
indebære, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
vil kunne indgå overenskomst med en fri grundskole, en
efterskole eller en fri fagskole (fri skole) om at tilbyde
undervisning af skolens elever i samme omfang og med samme indhold,
som institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil kunne
indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at tilbyde
til folkeskoleelever.
Afgrænsningen foreslås
at henvise til den foretagne afgrænsning i forslaget til
folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 2, således at der så vidt
muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, erhvervsskolen
kan indgå overenskomst om at tilbyde til elever i
grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller
på en fri skole.
Det bemærkes, at
friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler begge
fastslår, at de frie skoler, hvis de giver undervisning til
elever, der er undervisningspligtige efter folkeskoleloven, skal
tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der henvises til
§ 1, stk. 2, 1. pkt., i friskoleloven og § 2, stk. 1, i
lov om efterskoler og frie fagskoler. De frie skoler har
metodefrihed med hensyn til undervisningen. Det betyder, at de frie
skoler ikke har pligt til at følge opdelingen i folkeskolens
fagrække, men de frie skolers undervisning skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
og forberede eleverne til folkeskolens afgangseksamen, prøve
på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Det vil
således ikke være muligt at afgrænse mulighederne
for forpligtende samarbejder mellem frie skoler og erhvervsskoler
med samme ordlyd, som det er sket for folkeskolen, hvor der er
taget udgangspunkt i folkeskolens fagrække.
For så vidt angår den
undervisning, som erhvervsskolerne vil kunne tilbyde at varetage
på erhvervsskolen, vil denne i omfang skulle svare til
valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse, dvs. som udgangspunkt med 60
undervisningstimer pr. år, inkl. pauser. I indhold vil den
tilbudte undervisning kunne omfatte fag, der defineres ud fra de
lærerkompetencer, som erhvervsskolen råder over eller
gennem ansættelse tilvejebringer. Emnerne vil skulle
være i overensstemmelse med den indgående overenskomst
med den frie skole og ligge inden for rammerne af de regler for
valgfag, som følger af folkeskoleloven. Den frie skoles
bestyrelse vil have ansvaret for undervisningen på
erhvervsskolen. Den skal derfor i overenskomsten og ved
løbende tilsyn sikre sig, at den grundskoleundervisning, der
gennemføres af erhvervsskolen, lever op til kravene,
herunder at lærerne har de aftalte kompetencer og
kvalifikationer til at varetage undervisningen i det eller de
pågældende fag.
For så vidt angår
forslaget om at give erhvervsskolerne mulighed for udbud af
undervisning på de frie skoler vil denne i indhold kunne
omfatte en undervisning, der står mål med et eller
flere af de fire valgfag, der er obligatoriske praktiske/musiske
valgfag i 7.-8. klasse på folkeskolerne, jf. folkeskolelovens
§ 9, stk. 8. Herudover vil erhvervsskolerne kunne udbyde
forløb og aktiviteter på den frie skole, men ikke
varetage undervisningen i hele fag.
Baggrunden for det foreslåede
er et ønske fra organisationerne på det frie
skoleområde om at blive sidestillet med folkeskolerne med
hensyn til adgangen til at samarbejde med erhvervsskoler. Samtidig
bør elever i de frie skoler have de samme muligheder for at
opnå indblik i og erfaring med de uddannelser,
erhvervsskolerne udbyder, som elever i folkeskolen får.
Det foreslåede har
sammenhæng med lovforslagets § 8 om ændring af
friskoleloven og § 9 om ændring af lov om efterskoler og
frie fagskoler, hvor det foreslås, at skolerne gives mulighed
for at indgå overenskomst med en erhvervsskole om at udbyde
undervisning til elever i de frie skoler. Der henvises til
lovforslagets §§ 8 og 9 og bemærkningerne
hertil.
Det foreslåede har endvidere
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det
foreslås, at der i folkeskolelovens § 22 indsættes
tre nye stykker, hvori rammerne for samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitseres. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har herudover
sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 2, hvor det
foreslås, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelsen,
vil kunne indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at
udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin samt varetage
visse valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Af § 5, stk. 3, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at
bestyrelsens medlemmer tilsammen skal bidrage til at fremme
institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige
indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Af samme bestemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de
udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at
de tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, 1. pkt. efter
»have« indsættes »relevant erhvervserfaring
i forhold til institutionens virkefelt og«, således at
bestemmelsen fremover kommer til at lyde således, at de
udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at
de tilsammen skal have relevant erhvervserfaring i forhold til
institutionens virkefelt og erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Baggrunden for forslaget er ønsket om en
professionalisering af bestyrelserne på erhvervsskolerne.
Flere bestyrelser oplever, at det er en udfordring at
tiltrække personer med de rette kompetencer til at
indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne.
Når de nødvendige kompetencer ikke er til stede i
bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives
optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets
behov. Samtidig ses et behov for at fremhæve det ansvar, som
bestyrelserne skal leve op til. De eksisterende kompetenceprofiler
skærpes således, at bestyrelsesmedlemmer blandt andet
udpeges med udgangspunkt i opdateret og relevant erhvervserfaring i
forhold til institutionernes virkefelt.
Med institutionens virkefelt menes
områder, inden for hvilke institutionen agerer, dvs. inden
for institutionens formålsbestemte område, og med
relevant erhvervserfaring menes bl.a. indgående og bredt
kendskab til det arbejdsmarked, som uddannelserne retter sig
imod.
Det foreslåede vil indebære en skærpelse af
kompetencebeskrivelsen for bestyrelsen i loven.
Undervisningsministeriet vil
herudover i tråd med den politiske aftales punkt herom
udarbejde generelle vejledende kompetenceprofiler for medlemmer af
bestyrelserne, som afspejler institutionernes
uddannelsesmæssige kompleksitet og økonomi. De
vejledende kompetenceprofiler vil blive drøftet med leder-
og bestyrelsesforeningerne på det erhvervsrettede
uddannelsesområde under undervisningsministerens ressort og
med arbejdsmarkedets parter.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Af § 5, stk. 3, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at
bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme
institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige
indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Af samme bestemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de
udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og at
de tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Der er ikke i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse bestemmelser om krav til
bestyrelsesuddannelse.
Det foreslås, at der efter
§ 5 indsættes et nyt § 5
a, hvoraf det af stk. 1 fremgår, at udefrakommende
bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en
bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet sig hertil eller
på anden måde have opnået tilsvarende
kompetencer, som bestyrelsesopgaven forudsætter.
Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for
de første 12 måneder af funktionsperioden. Bestyrelsen
giver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed for at
gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder
udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et
bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode. Det
foreslås med stk. 2, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om kompetencebeskrivelser for
bestyrelsesuddannelsen.
Baggrunden for forslaget er
ønsket om en professionalisering af bestyrelserne på
erhvervsskolerne. Flere bestyrelser oplever, at det er en
udfordring at tiltrække personer med de rette kompetencer til
at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne.
Når de nødvendige kompetencer ikke er til stede i
bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke drives
optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer arbejdsmarkedets
behov. Samtidig ses et behov for at fremhæve det ansvar, som
bestyrelserne skal leve op til.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at de
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer vil skulle have
gennemført en bestyrelsesuddannelse eller forpligte sig
hertil, medmindre de måtte have opnået tilsvarende
kompetencer andetsteds fra. Med tilsvarende kompetencer andetsteds
fra menes opnåede og aktuelle kompetencer fra besiddelse af
en eller flere bestyrelsesposter i anden uddannelsesinstitution
samt erhvervserfaring. Der fastsættes en 12-måneders
frist for, hvornår man som bestyrelsesmedlem vil skulle have
gennemført bestyrelsesuddannelsen. Og det slås fast,
at udgifterne til uddannelsen eller dele heraf, som et
bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode,
dækkes af institutionen. Endelig fremgår det, at
bestyrelsen giver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed
for at gennemføre en bestyrelsesuddannelse.
Elevrepræsentanter, der deltager i bestyrelsesuddannelse i
undervisningstiden, vil være fritaget for møde- og
aktiv deltagelsespligt.
Bemyndigelsen i det
foreslåede stk. 2 forventes at
blive udmøntet, så det fastsættes, hvilke
kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen, herunder bl.a. i
forhold til varighed, der kræves for, at bestyrelsesmedlemmer
kan leve op til kravet om at have gennemført en
bestyrelsesuddannelse. Kompetencebeskrivelserne for
bestyrelsesuddannelsen vil blive drøftet med leder- og
bestyrelsesforeninger på det erhvervsrettede
uddannelsesområde under undervisningsministerens ressort.
Det vil være bestyrelsen som
kollektiv, der vil skulle vurdere, om hvert enkelt medlem lever op
til lovens krav om bestyrelsesuddannelse eller tilsvarende
kompetencer. Dette helt i lighed med, at bestyrelsen tilser at
efterleve lovens øvrige krav til bestyrelsens
sammensætning m.v. Udmøntningen af den i stk. 2
foreslåede bemyndigelse til at kunne fastsætte regler
om kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen vil kunne
indgå som rettesnor for bestyrelsen. I øvrigt vil
efterlevelse af krav om bestyrelsesuddannelse eller tilsvarende
kompetencer være underlagt ministeriets generelle tilsyn med
institutionerne.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Bestemmelsen er ny i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Det foreslås, at der efter
§ 30 a indsættes et ny § 30
b, hvoraf fremgår, at undervisningsministeren kan
pålægge en bestyrelse at iværksætte og
gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde. Det
foreslås, at når resultatet af analysen foreligger for
bestyrelsen, sender bestyrelsen straks afrapporteringen herom til
ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter og senest
inden en frist, som ministeren fastsætter, sine eventuelle
supplerende oplysninger og bemærkninger hertil. Bestyrelsen
offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle supplerende
oplysninger og bemærkninger hertil, når ministeren har
besluttet dette. Indtil da er materialet fortroligt.
Baggrunden for forslaget er
ønsket om en professionalisering af bestyrelserne på
erhvervsskolerne.
Det foreslåede
indebærer, at undervisningsministeren kan træffe
afgørelse om at pålægge en bestyrelse at
iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af
bestyrelsens samlede arbejde eller nærmere bestemte dele af
bestyrelsens arbejde.
Ministeren kan i et sådan
påbud fastsætte nærmere vilkår for en
sådan analyse, herunder at ministeren skal godkende de
nærmere vilkår og rammer for analysen, herunder
honoreringen for analysen, samt hvem analysen skal foretages af.
Analysen vil fx kunne udarbejdes af en advokat, revisor eller
konsulent. Det vil i den sammenhæng blive påset, at
analysen gennemføres på et sagligt og upartisk
grundlag, så der ikke foreligger forhold, som vil være
egnet til at vække tvivl om analysens kvalitet og
pålidelighed. Inden analysen færdiggøres, vil
bestyrelsen skulle have mulighed for over for den, der
gennemfører analysen, at fremkomme med sine
bemærkninger herom.
Bestyrelsens eventuelle
bemærkninger vil skulle fremgå af den endelige
afrapportering om analysen. Det samme gælder de eventuelle
ændringer, som bestyrelsens eventuelle bemærkninger
måtte give anledning til at foretage af den, der
gennemfører analysen. Bestyrelsen skal straks, når den
endelige afrapportering om analysen foreligger for bestyrelsen,
sende denne til ministeren. Skulle bestyrelsen på det
tidspunkt have bemærkninger til indholdet af
afrapporteringen, sender den samtidig eller snarest disse til
ministeren. Ministeren kan fastsætte en frist herfor.
Det er vigtigt, at institutionens
forskellige interessenter og offentligheden gives indsigt i
analysen og bestyrelsens eventuelle bemærkninger hertil, uden
at dette skal bero på, at der anmodes om aktindsigt heri. Det
foreslås derfor, at bestyrelsen forpligtes til at
offentliggøre afrapporteringen om analysen og sine egne
eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil.
For at give mulighed for, at et behov for, at ministeren i sit
tilsyn med bestyrelsen kan få lejlighed til at forholde sig
til, om der er grundlag for at reagere tilsynsmæssigt over
for bestyrelsen og i givet fald hvordan, inden bestyrelsen
offentliggør materialet om analysen, foreslås det ud
fra de principper, som undtagelsesbestemmelsen i § 33, nr. 2,
i lov om offentlighed i forvaltningen bygger på, at
ministeren fastsætter tidspunktet for
offentliggørelsen, således at materialet indtil da er
fortroligt. Ministeren vil efter forslaget være forpligtet
til at fastsætte et tidspunkt for offentliggørelsen,
som ligger så tæt på det tidspunkt, hvor
ministeren har modtaget afrapporteringen og bestyrelsens eventuelle
bemærkninger hertil, som muligt og så snart ministeren
kan forventes at have kunnet tage stilling til, om materialet giver
anledning til en tilsynsmæssig reaktion. Ministeren vil efter
forslaget ikke kunne udtrække det tidsrum, der skal gå,
inden materialet skal offentliggøres af bestyrelsen,
længere end en undtagelse fra aktindsigt efter § 33, nr.
2, i lov om offentlighed i forvaltningen ville kunne begrunde.
Resultatet af analysen vil sammen
med bestyrelsens eventuelle bemærkninger hertil kunne
indgå i ministerens vurdering af, om der skal træffes
tilsynsmæssig afgørelse om anvendelse af en eller
flere af de sanktioner over for bestyrelsen eller institutionen,
som institutions- og uddannelseslovgivningen hjemler, herunder
afsættelse af bestyrelsen.
Såfremt
undervisningsministeren på grundlag af analysen og eventuelt
andre relevante oplysninger eksempelvis konkluderer, at bestyrelsen
ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse
i fare, kan ministeren efter § 10, stk. 3, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse beslutte, at
bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse
hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Bestemmelsen vil ikke afskære ministeren fra at træffe
en sådan beslutning, hvis der uden en analyse, som
bestyrelsen er blevet pålagt at få foretaget, er det
fornødne grundlag herfor, fx på grundlag af en
vurdering, som ministeren kan foretage på grundlag af andre
tilgængelige oplysninger. Det kan bl.a. være
oplysninger fra institutionens revisor eller oplysninger fra
bestyrelsen eller medlemmer af bestyrelsen. Det samme gælder
eventuel anvendelse af andre sanktioner.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
5
Til nr. 1
På mange videregående uddannelser er det en
forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, at
ansøgeren har bestået et eller flere fag på et
bestemt niveau og eventuelt har opnået en bestemt karakter i
fagene.
Efter gældende ret, jf. § 8 i lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
(eux-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august
2018, har personer, som har opnået et eux-bevis eller et
bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en
erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra
en gymnasial uddannelse.
GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december
2016 om de gymnasiale uddannelser, et tilbud for personer, som har
brug for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne
blive optaget på og gennemføre en konkret
videregående uddannelse. GSK har til formål at give
mulighed for, at personer med en eksamen fra en gymnasial
uddannelse, som i deres eksamen mangler et eller flere fag på
et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse
på en konkret videregående uddannelse, eller som skal
forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at
opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret
videregående uddannelse, kan opfylde sådanne krav.
Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel
studiekompetence, dvs. en eksamen fra en toårig hf-uddannelse
med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse, kan GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav
på alle videregående uddannelser.
Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbygning, kan
GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt
kunstneriske bacheloruddannelser. GSK kan derudover benyttes i
forhold til specifikke adgangskrav på
universitetsbacheloruddannelser under forudsætning af, at den
pågældende ansøger efterfølgende har
opnået en overbygning på sin oprindelige eksamen, jf.
§ 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse
som eux-forløb og dermed opnået en gymnasial eksamen i
form af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som
ansøgere med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, der
giver generel studiekompetence.
Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse
som eux-forløb uden at afslutte uddannelsen, men som har
opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence
på linje med en hf-eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i
eux-loven, har samme adgang til GSK som ansøgere med en
sådan eksamen.
Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden
eux, kan søge om optagelse på en lang række
videregående uddannelser med erhvervsuddannelsen som
adgangsgrundlag. I den forbindelse har de på linje med
ansøgere med en gymnasial eksamen adgang til at benytte GSK
i forhold til specifikke adgangskrav på den
pågældende uddannelse. Adgangen til GSK er dog betinget
af, at den pågældende har gennemført mindst
ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau som led i
uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.
Ved studierettede enkeltfag forstås fag fra de gymnasiale
uddannelser, almene grundfag fra erhvervsuddannelsen samt fag
udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6 i eux-loven.
Det fremgår af § 47 a i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, at
undervisningen er gratis for kursister på GSK, hvis den er
påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der
er to år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende
eksamen henholdsvis erhvervsuddannelse er afsluttet. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at undervisningen med
tilhørende prøver skal være afsluttet senest et
år efter, at undervisningen er påbegyndt.
GSK giver ret til Statens Uddannelsesstøtte uden for
klippekortet. Det følger af § 22, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens
uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), at
uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i 1
måned pr. fag eller niveau til GSK, når undervisningen
tilrettelægges som et forløb, der består af
mindst 3 ugers undervisning og omfatter gennemsnitlig mindst 16
ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Det fremgår
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at uddannelsessøgende,
uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, kan få
uddannelsesstøtte i yderligere 1 måned indenfor samme
eksamenstermin, hvis uddannelsestiden, jf.
uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende
uddannelse, er på 100 timers uddannelsestid eller derover for
et fag eller et niveau, der indgår i forløbet. Det
fremgår endelig af bestemmelsens stk. 3, at det er en
betingelse for at få uddannelsesstøtte til de
forløb, der er nævnt i stk. 1, at forløbet er
tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan
gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori
der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklusive
eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til de
forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori
der ikke er tilrettelagt undervisning.
Det foreslås at nyaffatte §
8 i eux-loven således, at personer, som har
opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser,
som personer med en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del,
jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en
hf-eksamen uden overbygning.
Adgangen til GSK for ansøgere, der har afsluttet en
erhvervsuddannelse uden eux, foreslås således
fremadrettet alene reguleret i lov om erhvervsuddannelser, hvor
dette emne naturligt hører hjemme.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af
vilkårene i relation til optagelse til GSK for
ansøgere med bevis for eux 1. del eller for en eux-eksamen.
Sådanne optagelsesberettigede ansøgere vil som hidtil
have ret til gratis undervisning samt ret til statens
uddannelsesstøtte uden for klippekortet efter de
gældende regler.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 18, hvor der på tilsvarende vis foreslås
en tydeliggørelse i § 33 b i lov om
erhvervsuddannelser, samtidig med, at der i overensstemmelse med
den politiske aftale foreslås en øget adgang til GSK
for ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden
eux. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
6
Til nr. 1
Det følger af § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af
befordringstilskud og tilskud til værktøj,
værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt tilskud
til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af
svendeprøver for elever i skolepraktik og elever optaget til
erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser.
Bestemmelsens henvisning til elever optaget til
erhvervsuddannelse plus (eud+) knytter sig til bestemmelserne i
kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelse plus
(eud+) er et særligt afslutningsforløb i
erhvervsuddannelserne, og det følger af § 66 l, stk. 1,
3. pkt., at forløbet gennemføres uden
uddannelsesaftale.
Det foreslås at ændre §
13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag således, at sætningsleddet »og
elever optaget til erhvervsuddannelse plus (eud+)«
udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30,
hvor det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse
plus (eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser
ophæves. Der er således tale om en
konsekvensændring, som indebærer, at henvisningen i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til elever optaget til
erhvervsuddannelse plus (eud+) efter lov om erhvervsuddannelser
ligeledes bør udgå. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede indebærer ingen indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
7
Til nr. 1
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets
§ 3, nr. 10, hvor det i en ny bemyndigelse i vejledningslovens
§ 5, stk. 5, foreslås, at undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om de vejlednings- og
undervisningsaktiviteter og om sammenkædning heraf og
integration i undervisningens fag og emner, som foreslås i
det justerede § 5, stk. 1, i vejledningsloven.
Ved lov nr. 746 om ændring af
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge
under 25 år), ophævedes vejledningslovens § 5,
stk. 5, jf. lovens § 1, nr. 19. Bestemmelsen, hvorefter
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
mentorordningen og anden indsats, er ophævet med
ikrafttræden den 1. august 2019. Ophævelsen af
bestemmelsen har baggrund i, at lov nr. 746 af 8. juni 2018 som
følge af nye bestemmelser om en kontaktpersonordning
ændrede vejledningslovens § 5, stk. 3 og 4, om
etablering af mentorordning.
Det foreslås af formelt
lovtekniske grunde, at § 1, nr. 19, i lov nr. 746 af 8. juni
2018 ophæves. Herved bliver der mulighed for at nyaffatte
§ 5, stk. 5, i vejledningsloven, jf. lovforslagets § 3,
nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås således
efter det nye § 5, stk. 5, i vejledningsloven, at
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de
i stk. 1 nævnte vejlednings- og undervisningsaktiviteter og
om sammenkædning heraf og integration i undervisningens fag
og emner.
Det foreslåede nye § 5, stk. 5, i vejledningsloven,
fjerner fuldt det eksisterende § 5, stk. 5. Lovforslaget
ændrer således ikke indholdsmæssigt på
§ 1, nr. 19, i lov nr. 746, hvorefter sigtet var, at § 5,
stk. 5, i vejledningsloven skulle ophæves.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
8
Til nr. 1
Efter den gældende friskolelovs § 7 skal løn-
og ansættelsesvilkår for ledere, lærere og
børnehaveklasseledere følge de af ministeren for
offentlig innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder
vedrørende pensionsforhold.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 2, hvorefter skolerne kan indgå
overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
om, at institutionen tilrettelægger og varetager undervisning
af skolens elever svarende til det, der er fastsat i
folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
Det foreslåede vil
indebære, at en fri grundskole vil kunne indgå en
overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
om, at erhvervsskolen kan tilbyde undervisning af skolens elever i
samme omfang og med samme indhold, som institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at tilbyde til folkeskoleelever.
Afgrænsningen foreslås
at henvise til den foretagne afgrænsning i forslaget til
folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 2, således at der så vidt
muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, erhvervsskolen
kan indgå overenskomst om at tilbyde til elever i
grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller
på en fri skole.
Det bemærkes, at frie
grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og
1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. den gældende
friskolelovs § 1, stk. 2, 1. pkt. De frie skoler har
metodefrihed med hensyn til undervisningen. Det betyder, at de frie
skoler ikke har pligt til at følge opdelingen i folkeskolens
fagrække, men de frie skolers undervisning skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
og forberede eleverne til folkeskolens afgangseksamen, prøve
på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Det vil
således ikke være muligt at afgrænse mulighederne
for forpligtende samarbejder mellem frie grundskoler og
erhvervsskoler med samme ordlyd, som det er sket for folkeskolen,
hvor der er taget udgangspunkt i folkeskolens fagrække.
For så vidt angår den
undervisning, som erhvervsskolerne vil kunne tilbyde at varetage
på erhvervsskolen, vil denne i omfang skulle svare til
valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse, dvs. som udgangspunkt med 60
undervisningstimer pr. år, inkl. pauser. I indhold vil den
tilbudte undervisning kunne omfatte fag, der defineres ud fra de
lærerkompetencer, som erhvervsskolen råder over eller
gennem ansættelse tilvejebringer. Emnerne vil skulle
være i overensstemmelse med den indgående overenskomst
og ligge inden for rammerne af de regler for valgfag, som
følger af folkeskoleloven. Den frie skoles bestyrelse vil
have ansvaret for undervisningen på erhvervsskolen. Den skal
derfor i overenskomsten og ved løbende tilsyn sikre sig, at
den grundskoleundervisning, der gennemføres af
erhvervsskolen, lever op til kravene, herunder at lærerne har
de aftalte kompetencer og kvalifikationer til at varetage
undervisningen i det eller de pågældende fag.
Bestyrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens
§ 3, stk. 2 og 3, og at elever med særlige behov
tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og
personlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens §
3 a, samt at der tilbydes den nødvendige
pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbindelse
hermed.
For så vidt angår
forslaget om at give erhvervsskolerne mulighed for udbud af
undervisning på de frie grundskoler vil denne i indhold kunne
omfatte en undervisning, der står mål med et eller
flere af de fire valgfag, der er obligatoriske praktiske/musiske
valgfag i 7.-8. klasse på folkeskolerne, jf. folkeskolelovens
§ 9, stk. 8. Herudover vil erhvervsskolerne kunne udbyde
forløb og aktiviteter på den frie grundskole, men ikke
varetage undervisningen i hele fag.
Det foreslåede har
sammenhæng med lovforslagets § 9 om ændring af lov
om efterskoler og frie fagskoler, hvor det foreslås, at
skolerne gives mulighed for at indgå overenskomst med en
erhvervsskole om at udbyde undervisning til elever i efterskoler og
frie fagskoler. Der henvises til lovforslagets § 9 og
bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det
foreslås, at der i folkeskolelovens § 22 indsættes
tre nye stykker, hvori rammerne for samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitseres. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har herudover
sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 3, hvor det
foreslås, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
vil kunne indgå overenskomst med en skole om at
tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
efterskoler og frie fagskoler. Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den gældende friskolelovs § 33,
stk. 1, at bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset
fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6
bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, ikke gælder for
frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne
lov.
Det foreslås, at henvisningen til § 7 ændres,
således at der henvises til § 7, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede
adgang i friskolelovens § 7, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 8, nr. 1, til at indgå overenskomster
med institutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen, også vil
finde anvendelse for frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud. Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen, vil
således efter den forslåede bestemmelse i § 1,
stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovforslagets § 4, nr. 2, også kunne indgå
overenskomster med disse skoler.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
9
Til nr. 1
Efter § 9 i den gældende lov om efterskoler og frie
fagskoler, skal løn- og ansættelsesvilkår for
forstandere, viceforstandere og lærere følge de af
ministeren for offentlig innovation aftalte eller fastsatte
bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 2, hvorefter skolerne kan indgå
overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
om, at institutionen tilrettelægger og varetager undervisning
af skolens elever svarende til det, der er fastsat i
folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
Det foreslåede vil
indebære, at en efterskole eller fri fagskole vil kunne
indgå en overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at erhvervsskolen kan tilbyde undervisning
af skolens elever i samme omfang og med samme indhold, som
institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil kunne
indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at tilbyde
til folkeskoleelever.
Afgrænsningen foreslås
at henvise til den foretagne afgrænsning i forslaget til
folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 2, således at der så vidt
muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, erhvervsskolen
kan indgå overenskomst om at tilbyde til elever i
grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller
på en fri skole.
Det bemærkes, at det
følger af § 2, stk. 1, i den gældende lov om
efterskoler og frie fagskoler, at hvis skolen optager elever, der
er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen
tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De frie skoler
har metodefrihed med hensyn til undervisningen. Det betyder, at de
frie skoler ikke har pligt til at følge opdelingen i
folkeskolens fagrække, men de frie skolers undervisning skal
stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, og forberede eleverne til folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Det
vil således ikke være muligt at afgrænse
mulighederne for forpligtende samarbejder mellem frie grundskoler
og erhvervsskoler med samme ordlyd, som det er sket for
folkeskolen, hvor der er taget udgangspunkt i folkeskolens
fagrække.
For så vidt angår den
undervisning, som erhvervsskolerne vil kunne tilbyde at varetage
på erhvervsskolen, vil denne i omfang skulle svare til
valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse, dvs. som udgangspunkt med 60
undervisningstimer pr. år, inkl. pauser. I indhold vil den
tilbudte undervisning kunne omfatte fag, der defineres ud fra de
lærerkompetencer, som erhvervsskolen råder over eller
gennem ansættelse tilvejebringer. Emnerne vil skulle
være i overensstemmelse med den indgående overenskomst
og ligge inden for rammerne af de regler for valgfag, som
følger af folkeskoleloven. Den frie skoles bestyrelse vil
have ansvaret for undervisningen på erhvervsskolen. Den skal
derfor i overenskomsten og ved løbende tilsyn sikre sig, at
den grundskoleundervisning, der gennemføres af
erhvervsskolen, lever op til kravene, herunder at lærerne har
de aftalte kompetencer og kvalifikationer til at varetage
undervisningen i det eller de pågældende fag.
Bestyrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens
§ 3, stk. 2 og 3, og at elever med særlige behov
tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og
personlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens §
3 a, samt at der tilbydes den nødvendige
pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbindelse
hermed.
For så vidt angår
forslaget om at give erhvervsskolerne mulighed for udbud af
undervisning på efterskoler og frie fagskoler vil denne i
indhold kunne omfatte en undervisning, der står mål med
et eller flere af de fire valgfag, der er obligatoriske
praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse på folkeskolerne,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8. Herudover vil
erhvervsskolerne kunne udbyde forløb og aktiviteter på
en efterskole eller fri fagskole, men ikke varetage undervisningen
i hele fag.
Det foreslåede har
sammenhæng med lovforslagets § 8 om ændring af
friskoleloven, hvor det foreslås, at skolerne gives mulighed
for at indgå overenskomst med en erhvervsskole om at udbyde
undervisning til elever i frie grundskoler. Der henvises til
lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det
foreslås, at der i folkeskolelovens § 22 indsættes
tre nye stykker, hvori rammerne for samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitseres. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har herudover
sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 3, hvor det
foreslås, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
vil kunne indgå overenskomst med en skole om at
tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
efterskoler og frie fagskoler. Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
10
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. august 2019.
Det foreslåede vil indebære, at lovforslagets §
1, nr. 1-6, 8, 19-21, 24, 25, 27 og 29-33, § 2, § 3,
bortset fra nr. 9, § 4, bortset fra nr. 1, og §§ 5-9
træder i kraft den 1. august 2019.
Det foreslåede omfatter med hensyn til lovforslagets
§ 1 forslagene vedrørende karakterdannelse og faglig
stolthed på erhvervsuddannelserne, studiekompetence for
personer med en erhvervsuddannelse, bortfald af krav til skoler om
indsendelse af obligatoriske handlingsplaner, ophævelse af
erhvervsuddannelse plus (eud+), herunder den tilhørende
konsekvenstilpasning af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(lovforslagets § 6), udvidede muligheder for gymnasiale
suppleringskurser for personer med en erhvervsuddannelse, herunder
den tilhørende konsekvenstilpasning af lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
(eux-loven) (lovforslagets § 5), samt ændring af kravet
til de faglige udvalg om indsendelse af
udviklingsredegørelser.
Det foreslåede omfatter med hensyn til lovforslagets
§§ 2-4 og §§ 7-9 forslagene i relation til
folkeskoleloven (lovforslagets § 2), lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (lovforslagets § 3, bortset fra nr. 9
om kommunalbestyrelsens plan for indsatser relateret til valg af
ungdomsuddannelse), lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (lovforslagets § 4, bortset fra nr. 1 om
adgangskurser), lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25
år) (lovforslagets § 7), lov om friskoler og private
grundskoler m.v. (lovforslagets § 8) og lov om efterskoler og
frie fagskoler (lovforslagets § 9).
Særligt i forhold til elever i 9. og 10. klasse, for hvem
bestemmelsen i § 2 g, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr.
3, ikke var trådt i kraft, da de gik i 8. eller 9. klasse,
bemærkes, at det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at disse elever
fra skoleåret 2019/20 skal have vurderet deres
uddannelsesparathed i henholdsvis 9. eller 10. klasse til den
kategori af ungdomsuddannelse eller de kategorier af
ungdomsuddannelser, hvortil de ikke er blevet vurderet i 8.
henholdsvis 9. klasse. Dette gælder, uanset hvilken
uddannelse de pågældende elever har tilkendegivet
ønske om at påbegynde og uanset, om de er vurderet
uddannelsesparate eller ikkeuddannelsesparate i 8. henholdsvis 9.
klasse. Dette sikrer, at forslaget om uddannelsesparathedsvurdering
til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser finder sted for alle
elever i udskolingen fra 2019.
Det foreslås i stk. 2, at
lovforslagets § 1, nr. 7, § 5 d i lov om
erhvervsuddannelser, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
9, samt lovforslagets § 1, nr. 10, 15, 23, 26 og 28,
træder i kraft den 1. januar 2020.
Det foreslåede vil indebære, at forslagene
vedrørende den tidsmæssige udvidelse af
grundforløbets 1. del, grundforløb plus (GF+) og
praktikpladstilsagn vil træde i kraft den 1. januar 2020. I
relation den foreslåede ikrafttrædelse af elementet
vedrørende den tidsmæssige udvidelse af
grundforløbets 1. del bemærkes, at der er i 2018 er
igangsat et etårigt forsøg med udvidet optag til
grundforløbets 1. del. Forsøget er
efterfølgende forlænget til også at omfatte
optag i 2019. Den foreslåede ikrafttræden af dette
element vil således indebære, at det udvidede,
forsøgsmæssige optag til grundforløbets 1. del,
vil kunne videreføres uden afbræk efter
forsøgsperiodens udløb. I relation til det
foreslåede grundforløb plus (GF+) vil det
foreslåede indebære, at de første GF+ elever
principielt vil kunne påbegynde forløbet pr. 1. januar
2020, og at sådanne elever under alle omstændigheder
vil kunne påbegynde det efterfølgende GF2
forløb senest i august 2020.
Det foreslås i stk. 3, at
lovforslagets § 5 e i lov om erhvervsuddannelser, som affattet
ved § 1, nr. 9, og lovforslagets § 1, nr. 11-14, nr.
16-18 og nr. 22, og § 4, stk. 1, træder i kraft den 1.
juli 2020.
Det foreslåede vil indebære, at forslagene
vedrørende adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene
dansk, dansk som andetsprog og matematik vil træde i kraft
den 1. juli 2020. Det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at de
foreslåede adgangskurser vil kunne gennemføres
umiddelbart før eventuel uddannelsesstart ved augustoptaget
på erhvervsuddannelserne i 2020.
Det foreslås i stk. 4, at
lovforslagets § 3, nr. 9, træder i kraft den 1. august
2020.
Det foreslåede vil indebære, at forslaget om,
kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse
skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret
til elevernes valg af ungdomsuddannelse, samt den dertil knyttede
bemyndigelse til at fastsætte regler om vejlednings- og
undervisningsaktiviteter og om sammenkædning heraf og
integration i undervisningens fag og emner, vil træde i kraft
den 1. august 2020.
Det foreslås i stk. 5, at
§ 3, nr. 10, vil have virkning fra den 1. august 2020. Det
foreslåede har sammenhæng med forslaget om, at
kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse
skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret
til elevernes valg af ungdomsuddannelse, jf. lovforslagets §
3, nr. 9, forslås at træde i kraft den 1. august 2020.
Det forslåede vil i sammenhæng hermed indebære,
at de foreslåede supplerende regler om vejlednings- og
undervisningsaktiviteter og sammenkædningen heraf og
integrationen i fagene og emnerne først vil have virkning
fra skoleåret 2020-21.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, da de omfattede love, som
foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne og Grønland og heller ikke kan
sættes i kraft ved kgl. anordning.
Til §
11
Det foreslås i stk. 1, at
lovforslagets § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og 29-33, og § 6
ikke finder anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt
før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som er
påbegyndt erhvervsuddannelse plus (eud+) før lovens
ikrafttræden vil kunne færdiggøre deres
uddannelsesforløb efter de nuværende regler om
erhvervsuddannelse plus (eud+).
Det foreslås i stk. 2, at
lovforslagets § 4, nr. 5, ikke finder anvendelse for medlemmer
af bestyrelser, som i medfør af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse er nedsat før den 1. august 2019.
For sådanne bestyrelsesmedlemmer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at kravet om en kort
bestyrelsesuddannelse, som foreslås introduceret med
lovforslagets § 4, nr. 5, ikke vil gælde for
udefrakommende medlemmer af de eksisterende
institutionsbestyrelser. Den foreslåede ikrafttrædelse
betyder således, at kravet vil gælde for nye
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, som tiltræder i perioden
efter lovforslagets ikrafttræden og til udløbet af de
nuværende institutionsbestyrelsers funktionsperioder, dvs.
efter kommunal- og regionsrådsvalget, der finder sted i 2021.
Derfra vil kravet gælde for alle udefrakommende
bestyrelsesmedlemmer.
Det foreslås i stk. 3, at
regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 22, stk.
9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9,
stk. 12 og 13, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte nye
stk. 8-10 i folkeskolelovens § 22, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2, vil have den konsekvens, at de gældende § 22,
stk. 9 og 10, bliver til § 22, stk. 12 og 13.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december
2017, § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og senest ved § 2
lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1.
Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af
erhvervsuddannelser med henblik på den private og den
offentlige sektors forskellige
beskæftigelsesområder. Stk. 2. Dette
uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i
videst muligt omfang er egnet til at 1) motivere til uddannelse og sikre, at
alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle
muligheder herfor og for at vælge inden for en større
flerhed af uddannelser, 2) give uddannelsessøgende en
uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,
herunder etablering af selvstændig virksomhed, | | | 3) bidrage til at udvikle de
uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige
udvikling, | | 1. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes
efter »udvikling,«: »karakterdannelse og faglige
stolthed,«. | 4) imødekomme arbejdsmarkedets behov
for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under
hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige
udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,
arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt
for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke, | | 2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres
»arbejdsstyrke,« til: »arbejdsstyrke
og«. | 5) give de uddannelsessøgende viden
om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og
uddannelse i udlandet og | | 3. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres
»udlandet og« til: »udlandet.« | 6) give de uddannelsessøgende
grundlag for videreuddannelse. Stk. 3.
… | | 4. § 1, stk. 2, nr. 6, ophæves. | | | | | | 5. Efter § 1
indsættes: »§ 1 a.
Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de
giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for
at opnå studiekompetence til relevante videregående
uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.« | | | | § 4.
… Stk. 2.
… | | | Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes
handlingsplaner for øget gennemførelse, om
minimumstimetal for lærerstyret undervisning på
grundforløbet og om lærer- og
lederkvalifikationer. Stk. 4.
… | | 6. I § 4, stk. 3, udgår »om
skolernes handlingsplaner for øget
gennemførelse,«. | | | | § 5. En
ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse,
senest i august måned året efter at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis
ansøgeren 1) har bestået folkeskolens
afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har
opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en
tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat og har
indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. Stk. 2.-4.
… § 5 b. En
ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i
§ 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til
grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del,
hvis 1) det er omfattet af uddannelsesaftalen
og 2) ansøgeren søger om
optagelse til påbegyndelse senest i august måned
året efter, at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse. | | 7. I § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, ændres
»året efter« til: »i det andet år
efter«. | | | | § 5 c.
Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb
er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et
adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4.
pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal
endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2,
§ 66 e, stk. 1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2,
stk. 1, og elever på euv, som ikke er i beskæftigelse,
jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden
uddannelsesaftale. Stk. 2-3.
… | | 8. I § 5 c, stk. 1, 2. pkt., udgår
»§ 66 l, stk. 1,«. | | | | | | 9. Efter § 5
c indsættes: »§ 5 d.
En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på
at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har 1) gennemført en
ungdomsuddannelse, 2) påbegyndt grundforløbets 1.
del, jf. dog stk. 2, 3) påbegyndt grundforløb plus
(GF+), 4) adgang til grundforløbets 1.
del, 5) haft adgang til, men har fravalgt
grundforløbets 1. del for at begynde på
grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller 6) gennemført grundforløbets
2. del, herunder hvis dette helt eller delvist er erstattet af
grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf.
§ 12, stk. 1. Stk. 2. De
begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5,
gælder ikke for ansøgere, som søger om
optagelse efter udløbet af august måned i det andet
år efter, at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse. § 5 e. En
ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og
som ikke opfylder betingelserne for adgang til
erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser
efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en
helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt
på at have forudsætninger for at gennemføre en
erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de
fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus. Stk. 2.
Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til
erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren
gennemfører adgangskurset med det krævede resultat
(betinget optagelse).« | | | | § 6. En skole
har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at
optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 c har krav
på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de
optages på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse. Stk. 2.
… | | 10. I § 6, stk. 1, ændres
»§§ 5-5 c« til: »§§ 5-5
d«. 11. § 6, stk. 1, affattes
således: »En skole har inden for de
erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle
ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at
blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages
på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.« | | | | | | 12. Efter § 6
indsættes: »§ 7.
En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.« | | | | § 8.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
nærmere regler om optagelse på skole, herunder om
forsøg med betinget optagelse, om krav til forudgående
undervisning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf.
§§ 5 og 5 a. | | 13. I § 8 udgår »forsøg
med«, og »§§ 5 og 5 a« ændres
til: »§§ 5, 5 a og 5 e«. | | | | | | 14. I § 8 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og
tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om
i hvilket omfang fagene kan gennemføres.« | | | | § 12. En
erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6
måneder. En erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb og kan tillige
indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb,
jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3.
Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers
varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed.
Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis
erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog
§ 38, stk. 1, nr. 6. Stk. 2.
… | | 15. I § 12, stk. 1, 3. pkt., indsættes
efter »indtil 20 skoleugers varighed«: »og kan
endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10
skoleugers varighed forud for påbegyndelse af
grundforløbets 2. del«. | | | | § 19 a.
Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 19, stk.
4. Stk. 2-4.
… | | 16. I § 19 a, stk. 1, indsættes efter
»dog«: »stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10
samt«. | Stk. 5. Det i
stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med
virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.
Reguleringen sker på grundlag af den på
reguleringstidspunktet gældende grænse før
afrunding. Når reguleringen giver anledning til en
forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren. | | 17. I § 19 a, stk. 5, 1. pkt., ændres
»Det i stk. 3 og 4« til: »De i stk. 3, 4 og
9«. | Stk. 6-9.
… | | 18. I § 19 a indsættes efter stk. 8 som
nyt stykke: »Stk. 9.
En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr.
fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes i
medfør af § 7.« Stk. 9 bliver herefter stk. 10. | | | | § 19 d.
Skolen modtager efter § 19 tilskud til vejledning,
kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb
og udarbejdelse af uddannelsesplan, jf. § 66 n, stk. 1, og til
undervisning i uddannelsesdele omfattet af § 66 n, stk. 2, nr.
1, 3 og 4. | | 19. § 19 d ophæves. | | | | | | 20. Efter §
33 a indsættes: »Kapitel 4 b Mulighed for
gymnasial supplering i forbindelse med
erhvervsuddannelse« | | | | § 33 b.
Personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har
afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen
eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har
gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst
C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som
personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse. | | 21. § 33 b affattes således: »§ 33
b. Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om
de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en
treårig gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået
et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.,
har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser
som personer med en hf-eksamen uden overbygning. Personer, som har
afsluttet en erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret
til optagelse på gymnasiale suppleringskurser med henblik
på optagelse på videregående uddannelser, hvortil
erhvervsuddannelse er adgangsgivende.« | | | | § 35.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
rådgiver på overordnet niveau undervisningsministeren
om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på
undervisningsministerens område. På
erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling
til undervisningsministeren om: 1-7) … | | | 8) Regler om optagelse på skole, jf.
§ 8, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9. 9-16) … | | 22. I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes
efter »§ 8,«: »stk. 1, om adgangskurser, jf.
§ 8, stk. 2,«. | 17) Regler om elevernes retlige forhold, jf.
§ 48, stk. 1 og 6, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og
§ 66 j, stk. 3. 18-23) … | | 23. I § 35, stk. 1, nr. 17, indsættes
efter »§ 48, stk. 1 og 6,«: »§ 48 a,
stk. 4,«. | 24) Regler om kompetencevurdering,
uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. §§ 66 o og 66
z. 25-26) … Stk. 2-6.
… | | 24. I § 35, stk. 1, nr. 24, udgår
»§ 66 o og«. | | | | § 38.
… Stk.
2-4. … | | | Stk. 5. Det
faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige
udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område
og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ
til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af
uddannelser. Det faglige udvalg skal en gang om året indsende
en redegørelse til Undervisningsministeriet herom.
Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets
varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr.
2. Stk.
6-9. … | | 25. I § 38, stk. 5, 2. pkt., ændres
»en gang om året« til: »mindst hvert tredje
år«. | | | | § 43.
Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder et
grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b.
Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende
virksomhed med henblik på fremskaffelse af
praktikpladser. Stk. 2-5.
… | | 26. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Skolerne tilbyder endvidere elever
på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse,
vejledning og bistand i forhold til at indgå en
uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf.
§ 48 a.« | | | | § 48. Det er
en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at
der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået
en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk.
2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel
svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i
uddannelsen. Der kan dog, men højst to gange mellem samme
elev og samme virksomhed, indgås en aftale for en kortere del
af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter
mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af
en uddannelses hovedforløb. Undervisningsministeren kan
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt.
ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser, om, at det lokale
uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser
undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3.
pkt., mellem samme elev og samme virksomhed, og om, at
uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7
d, kan indgås uden praktikperioder. Stk. 2-6.
… | | 27. I § 48, stk. 1, 1. pkt., udgår
», § 66 l, stk. 1,«. | | | | | | 28. Efter §
48 indsættes: »§ 48
a. Der kan mellem kommende erhvervsuddannelseselever samt
elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af
grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås
et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse
af en uddannelsesaftale, jf. § 48. Stk. 2.
Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er
omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger før
elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale,
bortfalder praktikpladstilsagnet. | § 62.
Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder
uddannelsesaftalen. | | Stk. 3. §
62 finder tilsvarende anvendelse for praktikpladstilsagn. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til
praktikpladstilsagn.« | | | | § 66. Elever
er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale,
omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,
som efter lov om arbejdsskadesikring gælder for praktiktiden.
Dette gælder også elever, der som led i
ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i
uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk.
2. Stk. 2. Med
hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre
skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder lov om
arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse, for så vidt
skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.
Tilsvarende gælder for elever uden en arbejdsgiver, der
deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66
n, stk. 2. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler
staten. | | 29. § 66, stk. 1, 2. pkt., og § 66, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves. | | | | Kapitel 7 b Erhvervsuddannelse
plus § 66 l.
Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt
afslutningsforløb i erhvervsuddannelser, der er
vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1. Eud+ kan
gennemføres af skoler og institutioner m.fl., der er
godkendt til at udbyde det pågældende
hovedforløb, jf. § 18. Forløbet
gennemføres uden uddannelsesaftale. Stk. 2. Eud+ har
samme mål og niveau som det tilsvarende uddannelsestrin i en
erhvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med
tilsvarende uddannelsesbevis som det tilsvarende trin i en
erhvervsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som
denne. § 66 m.
Adgang til eud+ er betinget af, at eleven 1) ikke er fyldt 25 år ved skolens
modtagelse af ansøgningen, 2) har gennemført det
foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker
at gennemføre eud+, og 3) har været i lønnet
beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af
trin 1 med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin,
eleven ønsker at gennemføre som eud+. Stk. 2.
Afgørelse om optagelse træffes af en skole m.v., der
er godkendt efter § 18, jf. § 66 l, stk. 1. § 66 n.
Skolen udarbejder i samråd med eleven og en eventuel
arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan og vejleder eleven.
Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om
uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer. Stk. 2. I den
personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske
kompetence, som skolen har anerkendt, og det
uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Et
uddannelsesforløb, som beskrives i uddannelsesplanen, kan
omfatte: 1) Obligatorisk skoleundervisning i det
pågældende uddannelsestrin efter reglerne om
uddannelsen. 2) Arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag
inden for uddannelsesplanens mål. 3) Intensiv værkstedstræning
(praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen
eller i en virksomhed efter aftale med institutionen i en periode
på højst 1 måned. 4) Intensiv værkstedstræning
(praktisk-fagligt forløb) på elevens arbejdsplads i en
periode på højst 1 måned. 5) Praktisk arbejde inden for
uddannelsesområdet på elevens arbejdsplads, der
gennemføres efter aftale mellem eleven og
arbejdsgiveren. 6) Svendeprøve eller anden
afsluttende prøve. Stk. 3. Planen
kan på grundlag af kompetencevurderingen gå ud
på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller
anden afsluttende prøve på det pågældende
uddannelsestrin. Stk. 4.
Uddannelsesplanen gælder for det samlede
uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden
institution der optager eleven under forløbet. Den enkelte
skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det
uddannelseselement, der gennemføres på skolen eller
institutionen. Stk. 5.
Uddannelsesplanen revideres, i tilfælde af at målene
for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden
uddannelsen er gennemført, efter de regler, som
fastsættes efter § 66 o. Stk. 6. Hvis
uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år,
bortfalder uddannelsesplanen. § 66 o.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
kompetencevurdering og uddannelsesplaner, herunder regler,
hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af
skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens
praktiske kompetence for vedkommende faglige udvalg. Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver
indstilling herom. | | 30. Kapitel 7 b ophæves. | | | | § 67 a.
… Stk. 2.
… | | | Stk. 3. For
uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervisningsministeren
fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de
faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om
økonomisk støtte til elever til værktøj,
værnemidler, befordring og lignende, hvis elever med en
uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb,
jf. § 66 b, stk. 1, og § 66 l, stk. 2, er berettiget til
at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. For
uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan
undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til
delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver. Stk. 4. Det er
med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå
ret til tilskud og økonomisk støtte efter stk. 3 til
uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b, at eleven opfylder de
betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i
§ 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. | | 31. I § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, ændres
»kapitlerne 7 a og 7 b« til: »kapitel 7
a«. 32. I § 67 a, stk. 3, 1. pkt., udgår
»og § 66 l, stk. 2,«. | | | | § 69. Efter
nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager
over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog
§ 66 j og § 66 o. Stk. 2.
… | | 33. I § 69, stk. 1, udgår »og
§ 66 o«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | § 19 g.
Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer
end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den
obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19
c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om
specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede
prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse for disse skoler. For eud10, jf. § 19
j, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 8. | | 1. I § 19 g, 3. pkt., ændres
»§ 22, stk. 8« til: »§ 22, stk.
11«. | | | | § 22.
… Stk. 2-9.
… | | 2. I § 22 indsættes efter stk. 7 som
nye stykker: »Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om undervisning af
elever i grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 9 og
10. Finansieringen heraf er et anliggende mellem
kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, der
udbyder erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn
med undervisningen. Stk. 9.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, kan omfatte
tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag
efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9.
klassetrin. Undervisningen skal tilrettelægges og varetages
af en erhvervsskolelærer, som har de fornødne
kvalifikationer, og gennemføres i erhvervsskolens
faglokaler. Stk. 10.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, kan omfatte
tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag
omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin,
samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante
forløb og aktiviteter for elever i grundskolen.
Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en
erhvervsskolelærer, som har kvalifikationer svarende til en
person med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte
fag, jf. § 28, stk. 2, og gennemføres i folkeskolens
lokaler.« Stk. 8-10 bliver herefter stk. 11-13. | | | | Stk. 10.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser
for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet
af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasseundervisning, jf. stk. 1,
nr. 6. | | 3. I § 22, stk. 10, der bliver stk. 13,
indsættes efter »jf. stk. 1, nr. 6«: », og
om undervisning af elever i grundskolen i dele af
undervisningstiden, jf. stk. 8-10«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, som
ændret ved lov nr. 143 af 28. februar 2018, § 16 i lov
nr. 311 af 25. april 2018 og lov nr. 746 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 1.
… Stk. 2.-6. … | | 1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: »Stk. 2.
Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en
realistisk forståelse af forudsætninger og krav i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.« Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7. | | | | | | 2. Efter § 1
indsættes: »§ 1 a.
Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt
måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for
kommunens 9. og 10. klasseelever. Måltallene fordeles
på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Stk. 2. Ligger
kommunens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne under
10 procent, udarbejder kommunen en handlingsplan for hvilke
initiativer, der skal iværksættes for at øge
søgningen til erhvervsuddannelserne. Stk. 3. De
aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens
hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1. Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
proceduren i forbindelse med kommunens fastsættelse af
måltal samt offentliggørelsen af
søgetal.« | | | | § 2 g. Elever
i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til
en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en
vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale
forudsætninger, der er nødvendige for at
påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen
(uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. De forudsætninger for
at blive vurderet uddannelsesparat, der er nævnt i 1. pkt.,
suppleres med en tværgående vurdering af elevens
praksisfaglige kompetencer. Der vurderes til gruppen af de
3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige
hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre
eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der
vurderes. Stk. 2.
… | | 3. § 2 g, stk. 1, 3. pkt., affattes
således: »Eleven vurderes til de 3-årige
gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til
gruppen af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier
af ungdomsuddannelser, eleven søger optagelse
på.« | Stk. 3. For
ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter
kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde en
målrettet vejlednings- og skoleindsats for at
understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved
afslutningen af 9. klasse. […] Stk. 4.
… | | 4. I § 2 g, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kan blive uddannelsesparat«: »til den
ønskede uddannelse«. | Stk. 5. For
elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager
kommunalbestyrelsen alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis
elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at
elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret
sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en
fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse. […] Stk. 6-7.
… | | 5. I § 2 g, stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »er vurderet uddannelsesparate«: »til den
ønskede uddannelse«. 6. § 2 g, stk. 5, 2. pkt., affattes
således: »Der foretages endvidere en fornyet
vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven er blevet vurderet
ikkeuddannelsesparat til.« | Stk. 8. Hvis
kommunalbestyrelsen ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer,
at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens
indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet
forældremyndighed, forlange, at en
ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge
optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er
uddannelsesparat, jf. dog stk. 9. […] Stk. 9-10.
… | | 7. I § 2 g, stk. 8, 1. pkt., indsættes
efter »ikke er uddannelsesparat«: »til den
ønskede uddannelse«. | | | | | | 8. Kapitel 1 d affattes således: | | | | Kapitel 1 d Den kommunale
ungeindsats § 2 j.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering
af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af
uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal
ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at
gøre alle unge under 25 år parat til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan
ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan
vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år
varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på
kommunens hjemmeside. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig
opfølgning på, at den unge er på vej mod
uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse
vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter: 1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i
samarbejde med den unge, med henblik på at den unge bliver
forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til
arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b. 2) Opgaver og funktioner vedrørende
uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse,
herunder introduktionskurser i 8. klasse,
uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning, jf. kapitel 2 og
kapitel 2 a. 3) Vejledning om 15-17-åriges pligt
til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
kapitel 1 a. 4) Beskrivelse af kendt behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
herunder i form af specialpædagogisk støtte på
baggrund af hidtidigt skoleforløb og hidtidig
pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og
misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan. 5) Tilvejebringelse af praktikpladser til
virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse på forberedende
grunduddannelse. 6) Koordinering af opsøgende
funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering
med virksomhedspraktik, jf. stk. 7. 7) Målgruppevurdering med henblik
på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k. 8) Opsøgende og opfølgende
indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller
har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der
har afsluttet forberedende grunduddannelse. 9) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge
under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. 10) Vedligeholdelse og ajourføring af
det fælles datagrundlag, jf. kapitel 4 b. 11) Etablering af kontaktpersonordning for
unge, som har behov herfor, jf. § 2 l. Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter ud over
folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler,
frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i
kommunen. Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til
virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 5 og 6, koordineres med
øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende
indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på
forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde.
Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe
virksomhedspraktik til institutioner med forberedende
grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der
fastlægger rammerne herfor. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalens
indhold. § 2 k.
Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik
på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik
på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25
år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke
har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller
som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for
en særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt.
kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes
til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser
i 1. pkt. er opfyldt. Stk. 2.
Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag
af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan
bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder
mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
tilbud om uddannelse. Stk. 3. Unge
under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler
forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse,
kan efter anmodning målgruppevurderes med henblik på
forberedende grunduddannelse. Stk. 4.
Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en
helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og
udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra
brobygning, praktik i virksomheder og
afsøgningsforløb på forberedende
grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har
sociale og personlige ressourcer og udfordringer, som har
indflydelse på den unges videre uddannelse, tages
udgangspunkt i følgende: 1) Motivation for uddannelse og lyst til
læring. 2) Generel viden om forventninger og krav
til at gennemføre en uddannelse. 3) Selvstændighed og ansvarlighed,
herunder om den unge kan tage initiativ til
opgaveløsninger. 4) Mødestabilitet, herunder
rettidighed og fravær. 5) Samarbejdsevner. 6) Respekt, herunder forståelse for
andre mennesker. Stk. 5. Som
supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der
etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med
henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge
tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.
Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører
målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre
uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal
begynde på. Stk. 6. Viser
målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører
målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge
søge om at få foretaget en ny
målgruppevurdering, 6 måneder efter at vurderingen er
foretaget. Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen. § 2 l.
Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til
unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller
sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder
i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og
støtte den unge frem mod fastholdelse på en
ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages
blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der
kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. forberedende
grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de
kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 3. En
kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra
grundskolens 8. klassetrin. Stk. 4.
Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er
forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse,
eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan
kontaktpersonordningen genetableres. | | »Kapitel 1 d Den kommunale
ungeindsats § 2 j.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering
af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af
uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal
ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at
gøre alle unge under 25 år parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan
ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan
vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år
varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på
kommunens hjemmeside. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig
opfølgning på, at den unge er på vej mod
uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse
vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter: 1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i
samarbejde med den unge, med henblik på at den unge bliver
forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til
arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b. 2) Opgaver og funktioner vedrørende
uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse,
herunder introduktionskurser i 8. klasse,
uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning samt udarbejdelse af en
plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse
om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a. og brobygning, jf. kapitel 2 og kapitel 2
a. 3) Vejledning om 15-17-åriges pligt
til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
kapitel 1 a. 4) Udarbejdelse af måltal for
søgningen til ungdomsuddannelserne og eventuel handlingsplan
for søgningen til erhvervsuddannelserne, jf. § 1
a. 5) Beskrivelse af kendt behov for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
herunder i form af specialpædagogisk støtte på
baggrund af hidtidigt skoleforløb og hidtidig
pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og
misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan. 6) Tilvejebringelse af praktikpladser til
virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse på forberedende
grunduddannelse. 7) Koordinering af opsøgende
funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering
med virksomhedspraktik, jf. stk. 7. 8) Målgruppevurdering med henblik
på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k. 9) Opsøgende og opfølgende
indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller
har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der
har afsluttet forberedende grunduddannelse. 10) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge
under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. 11) Vedligeholdelse og ajourføring af
det fælles datagrundlag, jf. kapitel 4 b. 12) Etablering af kontaktpersonordning for
unge, som har behov herfor, jf. § 2 l. Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter ud over
folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler,
frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i
kommunen. Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til
virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koordineres med
øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende
indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på
forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde.
Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe
virksomhedspraktik til institutioner med forberedende
grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der
fastlægger rammerne herfor. Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
samarbejdsaftalens indhold efter stk. 7. § 2 k.
Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik
på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik
på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25
år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke
har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller
som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for
en særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt.
kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes
til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser
i 1. pkt. er opfyldt. Stk. 2.
Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag
af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan
bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder
mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
tilbud om uddannelse. Stk. 3. Unge
under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler
forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse,
kan efter anmodning målgruppevurderes med henblik på
forberedende grunduddannelse. Stk. 4.
Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en
helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og
udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra
brobygning, praktik i virksomheder og
afsøgningsforløb på forberedende
grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har
sociale og personlige ressourcer og udfordringer, som har
indflydelse på den unges videre uddannelse, tages
udgangspunkt i følgende: 1) Motivation for uddannelse og lyst til
læring. 2) Generel viden om forventninger og krav
til at gennemføre en uddannelse. 3) Selvstændighed og ansvarlighed,
herunder om den unge kan tage initiativ til
opgaveløsninger. 4) Mødestabilitet, herunder
rettidighed og fravær. 5) Samarbejdsevner. 6) Respekt, herunder forståelse for
andre mennesker. Stk. 5. Som
supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der
etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med
henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge
tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.
Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører
målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre
uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal
begynde på. Stk. 6. Viser
målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører
målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge
søge om at få foretaget en ny
målgruppevurdering, 6 måneder efter at vurderingen er
foretaget. Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen. § 2 l.
Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til
unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller
sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder
i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og
støtte den unge frem mod fastholdelse på en
ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages
blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der
kan udpeges personer med tilknytning til fx forberedende
grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de
kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 3. En
kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra
grundskolens 8. klassetrin. Stk. 4.
Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er
forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse,
eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan
kontaktpersonordningen genetableres.« | | | | § 5.
Vejledningen skal tilrettelægges som et sammenhængende
forløb, der sikrer, at målene i § 1 kan opfyldes,
herunder at den enkelte introduceres til ungdomsuddannelserne og
forberedes på valg af ungdomsuddannelse.
Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens
indehaver og den unge. Stk. 2-4.
… | | 9. § 5, stk. 1, affattes
således: »Kommunalbestyrelsen udarbejder til
brug for vejledningen i 8. og 9. klasse en sammenhængende
plan for indsatser relateret til elevernes valg af
ungdomsuddannelse. Det skal fremgå af planen, at vejlednings-
og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens
indehaver og den unge. Det skal endvidere fremgå af planen,
at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen
og integreres i undervisningens fag og emner.« | | | | Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
mentorordningen og anden indsats, jf. stk. 2-4. | | 10. § 5, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de
vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i stk.
1, og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens
fag og emner.« | | | | § 6.
Vejledningen i henhold til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1 og
2, skal gives, så den enkelte elev har mulighed for at
få vejledning på sin skole. Vejledningen
tilrettelægges i samarbejde med skolen. Stk. 2.
Vejledning til øvrige unge gives således, at den
enkelte så vidt muligt kan få individuel vejledning
på sin uddannelsesinstitution. Stk. 3.
Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job
skal tilrettelægges i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf.
lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og
de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og
undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan
træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og
kvalificeret grundlag. | | 11. § 6, stk.
1 og 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 1. | | | | § 10.
Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for
vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder,
metoder til kvalitetssikring samt resultatmåling og
dokumentation af sådan måling. | | | Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og
rammer for vejledningen nævnt i stk. 1 og resultaterne af
vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på
internettet. Stk. 3.
… | | 12. I § 10, stk. 2, indsættes efter
»nævnt i stk. 1«: », planen for
tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk.
1,«. | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november
2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
§ 40 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 5 i lov nr.
1736 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1. Loven
omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Institutionerne er selvejende og godkendt af
undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og
efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter
aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole,
der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i
tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
kapitel 3 a og 3 b i lov om videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i
særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse
på niveauet for mellemlange videregående uddannelser.
En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå
overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10.
-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven. Undervisningsministeren
kan godkende, at en institution inden for den offentlige
forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse. Stk. 2-5.
… | | 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 3.
pkt. som nyt punktum: »En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan udbyde adgangskurser, jf. lov om
erhvervsuddannelser.« 2. I § 1, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5.
pkt., indsættes efter »med en kommunalbestyrelse
om«: »at udbyde valgfag for elever på 7.-9.
klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb og
aktiviteter på folkeskolerne, og om«. 3. I § 1, stk. 1, indsættes efter 4.
pkt., der bliver 5. pkt., som nyt punktum: »En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan endvidere indgå overenskomst med en
skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af skolens
elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens §
22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler.« | | | | § 5. . .
. Stk. 2-3. . .
. | | | Stk. 4. De
udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og
skal tilsammen have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. En
eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til
bestyrelsen. De medlemmer, der udpeges af arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer, skal være ligeligt
repræsenteret i bestyrelsen. Stk. 5-10. . .
. | | 4. I § 5, stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »have«: »relevant erhvervserfaring i
forhold til institutionens virkefelt og«. | | | | | | 5. Efter § 5
indsættes: »§ 5 a.
Udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en
bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet sig hertil eller
på anden måde have opnået tilsvarende
kompetencer, som bestyrelsesopgaven forudsætter.
Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for
de første 12 måneder af funktionsperioden. Bestyrelsen
giver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed for at
gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder
udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et
bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen.« | | | | | | 6. Efter § 30
a indsættes: »§ 30
b. Undervisningsministeren kan pålægge
bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en
ekstern analyse af bestyrelsens arbejde. Når resultatet af
analysen foreligger for bestyrelsen, sender bestyrelsen straks
afrapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tillige
snarest derefter og senest inden en frist, som ministeren
fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og
bemærkninger hertil. Bestyrelsen offentliggør
afrapporteringen og sine eventuelle supplerende oplysninger og
bemærkninger hertil, når ministeren har besluttet
dette. Indtil da er materialet fortroligt.« | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, som
ændret ved § 8 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring: | | | | § 8.
Personer, som har opnået et eux-bevis eller et bevis for eux
1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en
erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, har
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser
(GSK), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en
eksamen fra en gymnasial uddannelse. | | 1. § 8 affattes således: »§ 8.
Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de
gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en
treårig gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået
et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, har samme ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en
hf-eksamen uden overbygning.« | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017,
§ 2 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af
27. december 2018 og § 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring: | | | | § 13.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til
skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj,
værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt tilskud
til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af
svendeprøver for elever i skolepraktik og elever optaget til
erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til
elever i skolepraktik samt skoleydelse til elever i
produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk.
2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med
ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder
administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet.
§ 22, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2 og 3.
… | | 1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår
»og elever optaget til erhvervsuddannelse plus
(eud+)«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov nr. 746 af 8. juni 2018 om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats
for unge under 25 år) foretages følgende
ændring: | | | | 19. § 5, stk. 5, ophæves. | | 1. § 1, nr. 19, ophæves. | | | | | | § 8 | | | | | | I lov om friskoler og private grundskoler m.
v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, lov §
11 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018 og § 3 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | § 7.
… | | 1. I § 7 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og
varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.« | | | | § 33.
Bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra §
20 b, stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra
§ 31 og § 37, stk. 4-6, gælder ikke for frie
grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov. Stk. 2.
… | | 2. I § 33, stk. 1, ændres »§
7« til: »§ 7, stk. 1«. | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 2 i
lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 4 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019, foretages følgende ændring: | | | | § 9.
… | | 1. I § 9 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og
varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er
fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.« |
|