Skriftlig fremsættelse (28. marts 2019)

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (Sprogkrav til sundhedspersoner, krav om instrukser, lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser, vurdering af lægeerklæringer på ind­føds­rets­området, oprettelse af Rådgivende Udvalg for Tilsyn og forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger m.v.)

(Lovforslag nr. L 219)

Med henblik på at styrke sundhedspersoners retssikkerhed og tilliden mellem sundhedspersoner og Styrelsen for Patientsikkerhed fremlagde sundhedsministeren den 31. januar 2018 otte initiativer i en såkaldt tillidspakke. Det er formålet med ovennævnte lovforslag at udmønte flere af initiativerne i denne tillidspakke.

Det foreslås at etablere Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, der skal anvendes som et forum, hvor deltagerne bl.a. skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder og fremgangsmåder, således at Styrelsen for Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg. Det foreslås også at lovfæste Fagligt Forum for Patient­sikkerhed, hvis formål er at bistå Styrelsen for Patient­sikkerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter. Som et tredje element i at styrke læring i sundhedsvæsenet foreslås ændringer af reglerne om rapportering af utilsigtede hændelser med henblik på en øget beskyttelse af de personer, der rapporterer og rapporteres om.

Derudover foreslås at lovfæste et element i driftsherre­an?svaret for behandlingssteder, der leverer ydelser efter sundhedslovgivningen, ved fastsætte krav om, at regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder udarbejdes instrukser, som understøtter patientsikkerheden.

For at bevare et højt niveau af patientsikkerhed og for at sikre, at patienter kan forstå og kommunikere med sundhedspersoner, foreslås det at lovfæste arbejdsgiverens og driftsherrens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige kompetencer hos personalet. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at den foreslåede lovfæstelse af arbejdsgiver- og driftsherreansvaret ikke er til hinder for, at der kan indføres en skærpet sprogkontrol fra nationalt hold. En skærpet kontrol for EU-læger, som ikke i dag er underlagt sprogkontrol fra centralt hold, kan således være et naturligt supplement til lovforslagets lovfæstelse af arbejdsgiver- og driftsherreansvaret.

Lovforslaget indeholder derudover tilpasninger af gældende ret med henblik på realisering af indfødsretsaftalen indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018, hvori det blev aftalt at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation, ved at Folketingets Indfødsretsudvalg efter behov kan anmode Styrelsen for Patientklager om en »second opinion« af de lægelige oplysninger i sagen.

Desuden gennemføres med lovforslaget en forenkling af proceduren for anmeldelse af virksomhedsansvarlige læger og tandlæger. Det foreslås, at anmeldelsespligten flyttes fra ejeren af et behandlingssted til selve behandlingsstedet, og at mængden af indberetningspligtige oplysninger reduceres. Med lovforslaget gennemføres endelig tilpasninger af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.