Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. november 2018

1. Ændringsforslag

Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget, herunder 1 om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA) vil stemme for ændringsforslaget om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (ALT, RV og SF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A og det under B nævnte lovforslag.

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget om at straffe dobbelt, hvis forbrydelser begås i visse boligområder, er et udtryk for indirekte diskrimination, og det vil ikke løse de problemer, der er i de boligområder, som dette lovforslag drejer sig om.

At man straffer dobbelt for visse former for kriminalitet, der begås på bestemte gerningssteder, vil ikke løse noget. I stedet skal vi tage nogle andre værktøjer i brug. Hvis en ung person f.eks. har malet graffiti eller smadret en rude, vil det være en meget bedre løsning at kræve, at den unge gerningsperson rydder op efter sig og udbedrer skaden, altså fjerner graffitien eller skifter ruden, så der både kommer en konsekvens og en ansvarsfølelse for området hos den unge, så kriminaliteten ikke gentager sig.

At straffe dobbelt i et område vil bare flytte kriminaliteten til et andet område, og lige pludselig bliver dette lovforslag en opfordring til at begå kriminalitet i boligområder, hvor der ikke er dobbeltstraf, og det giver jo absolut ingen mening. Størstedelen af kriminaliteten i dag begås tæt på gerningspersonens bopæl. Det kan være salg af ulovlige stoffer eller hærværk. Enhedslisten ønsker at stoppe kriminaliteten i bestemte boligområder, men Enhedslisten tror ikke på, at man gør det ved at indføre dobbeltstraf. Det gør vi ved at vise, der er konsekvenser, og ved at sætte ind med sociale tiltag i områderne.

Lovforslaget indebærer også, at der skal være en skærpet straf for offentligt ansatte ledere, som undlader at indberette. Enhedslisten forstår ærlig talt ikke, hvorfor regeringen finder, at det her er nødvendigt. Ordførerens oplevelser som tidligere offentligt ansat i en daginstitution med en del børn fra socialt udsatte familier er ikke, at der ikke sker indberetninger, men at der ikke bliver fulgt op på indberetningerne. Det sker, fordi der er så store besparelser på den kommunale velfærd.

Det, der ville løse noget, ville være at ansætte socialrådgivere i daginstitutionerne og tilknytte flere socialrådgivere til skolerne, så der kan laves en indsats i tide.

Man hjælper ikke socialt udsatte børn og deres forældre ved at true personalet i de underbemandede institutioner med straf. Det gør man derimod ved at tilføre flere ressourcer med flere kompetencer.

Når børn og unge sendes ud af Danmark med det formål at blive afskåret fra de rettigheder og den uddannelse, der er adgang til her i landet, udgør det selvsagt et stort problem. Men Enhedslisten er ikke sikker på, at det problem først og fremmest skal løses ved at straffe forældrene. Enhedslisten mener, at vægten skal lægges på, at skole, socialforvaltning og politi skærper opmærksomheden i de sager, hvor der er risiko for såkaldte genopdragelsesrejser, og skrider ind med et forebyggende arbejde og - i de alvorligste sager - om nødvendigt med tvangsfjernelse. Men Enhedslisten er skeptisk over for at indføre en ny strafbestemmelse.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (ALT og RV), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af IA):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. (Kriminalisering af udlandsophold, der bringer et barns sundhed eller udvikling i alvorlig fare)« omfattende § 1, nr. 5, og §§ 2, 4 og 5.

B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Skærpet straf-zone og skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offentlig tjeneste eller hverv)« omfattende § 1, nr. 1-4, og §§ 3-5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 5

2) Paragraffen affattes således:

Ȥ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

[Konsekvensændring af territorialbestemmelse som følge af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget op i to forslag. Det ene forslag (A) vedrører kriminalisering af, at forældre sender deres børn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, og inddragelse af pas hvis der foreligger mistanke herom. Det andet forslag (B) vedrører muligheden for at udpege skærpede straf-zoner og skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offentlig tjeneste eller hverv.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af territorialbestemmelsen i lovforslagets § 5, som følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 25. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 17. august 2018 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 382 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Lise Bech (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Bjarne Laustsen (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.