Skriftlig fremsættelse (10. april
2019)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og
individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen
og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
(Lovforslag nr. L 224)
Lovforslaget udmønter aftalen om
ét samlet familieretligt system, som alle Folketingets
partier står bag. Aftalepartierne er således enige om,
at forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage
halvdelen af børne- og ungeydelsen hver - uanset om de er
samboende eller ikke er samboende og samtidig har en deleordning om
barnet.
I dag udbetales ydelsen som altovervejende
udgangspunkt til moderen - også i tilfælde, hvor der fx
er aftalt en såkaldt 7-7 ordning for barnet. Reglerne, der
stammer helt tilbage fra 1986, har med rette været kritiseret
ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv. Derfor igangsatte
regeringen et omfattende analysearbejde, hvor en række
ministerier og styrelser m.v. har bidraget i teknisk og faglig
henseende, for at undersøge mulighederne for at ændre
reglerne.
De foreslåede regler indebærer,
at ydelsen - tilsvarende de svenske udbetalingsregler om
"barnbidrag" - som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehavere, hvis de har fælles
forældremyndighed over barnet. Det vil sikre, at
forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til
udbetalingen af børne- og ungeydelsen, og at
udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for
nutidens familiemønstre.
Desuden understøtter de
foreslåede udbetalingsregler familier, der kan løse
uenigheder selv. For forældremyndighedsindehavere, der ikke
bor sammen, men som deler de forpligtelser, der følger med
et barn, vil udgangspunktet således være en ligedeling
af ydelsen, men forældremyndighedsindehavere kan - hvis de er
enige - vælge, at hele ydelsen skal udbetales til den
ene.
Herudover kan udbetalingen ske til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis den ene
forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet
skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne. På den
måde skabes gode forudsætninger for, at
forældremyndighedsindehaverne selv tager ansvar for familien,
men samtidig tages der hensyn til de tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaverne ikke kan nå til
enighed.
Samtidig vil forslaget om individuel
indkomstaftrapning imødekomme den kritik, der har
været af, at ægtefæller og ugifte samlevende ikke
behandles ens efter de gældende regler.
Det har bl.a. givet anledning til kritik,
at der sker indkomstaftrapning for et ugift samlevende par, hvor
moderen - der typisk får børne- og ungeydelsen
udbetalt - er højtlønnet, mens der normalt ikke vil
ske indkomstaftrapning, hvis kun faderen har indkomst over
topskattegrundlaget, fordi han sjældent er
ydelsesmodtager.
Den supplerende grønne check gives i
dag fortrinsvis til barnets moder efter regler, der svarer til de
gældende udbetalingsregler i lov om en børne- og
ungeydelse. Derfor foreslås det at ændre
udbetalingsreglerne for supplerende grøn check, der gives
for op til to børn.
De nye regler foreslås at skulle
træde i kraft den 1. januar 2020.
Af hensyn til, at lovforslaget kan vedtages
i god tid inden ikrafttrædelsen af de nye regler,
fremsættes lovforslaget i denne samling, idet det ikke
været muligt at fremsætte forslaget tidligere, da det
lovforberedende arbejde har vist sig mere omfattende og
tidskrævende end hidtil forudsat.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.