Fremsat den 10. april 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, ligningsloven og forskellige andre love

(Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe og ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Ejendomsavancebeskatningsloven«.

2. Efter § 6 C indsættes:

»§ 6 D. Afstår den skattepligtige en ejendom, der er omfattet af lovens regler, bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8, og indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med pant i den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de indtil 10 nærmest efterfølgende indkomstår. 1. pkt. gælder dog ikke, hvor der er en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2 mellem parterne i overdragelsen.

Stk. 2. Den del af fortjenesten, der vælges beskattet efter stk. 1, kan ikke overstige 10 pct. af den kontantomregnede afståelsessum for ejendommen. Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant værdi på det beløb, der vælges beskattet efter stk. 1. Sælgerpantebrevets løbetid skal svare til den periode, som beskatningen efter stk. 1 vælges fordelt over, og afdrag på hovedstolen må ikke forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb.

Stk. 3. Uanset stk. 1 skal en eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i følgende tilfælde:

1) Ved hel eller delvis afståelse af ejendommen eller ved ændret anvendelse af ejendommen, hvorved den helt eller delvist ikke anvendes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 4. Beløbet opgøres som den andel af den resterende fortjeneste, der forholdsmæssigt svarer til forholdet mellem handelsværdien af den del af ejendommen, der er afstået henholdsvis ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, og hele ejendommens handelsværdi umiddelbart før overdragelsen henholdsvis den ændrede anvendelse.

2) Ved hel eller delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet, jf. dog stk. 4. Beløbet opgøres som den andel af den resterende fortjeneste, der svarer til den forholdsmæssige del af restgælden, der er afstået, henholdsvis den forholdsmæssige del af restgælden, der er indfriet.

3) Ved sælgerens død, jf. dog stk. 4.

4) Ved ophør af sælgerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10 eller selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten efter reglerne i stk. 10-14.

Stk. 4. Nr. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor ejendommen henholdsvis sælgerpantebrevet overdrages til en ægtefælle, når overdragelsen sker med succession efter kildeskattelovens § 26 B, eller overdragelsen sker med succession som led i bodeling ved separation og skilsmisse. Nr. 3 finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle overtager ejendommen henholdsvis sælgerpantebrevet ved hensidden i uskiftet bo, eller ægtefællen får udloddet ejendommen henholdsvis sælgerpantebrevet med succession efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 29.

Stk. 5. Beskatning efter stk. 1 kan alene vælges for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen af den udskudte fortjeneste er valgt fordelt over. Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsvirksomhed som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 6. Endvidere anses den del af den afståede ejendom, som udgør boligdel, ikke for anvendt erhvervsmæssigt.

Stk. 6. Udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom eller dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, anses for erhvervsmæssig virksomhed, når den bestemmende indflydelse i selskabet samtidig overdrages til erhververen af ejendommen. Det er en betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 5. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Stk.7 . Den skattepligtige skal senest ved rettidig afgivelse af oplysninger, jf. skattekontrollovens § 2, for det indkomstår, hvori ejendommen er afstået, oplyse told- og skatteforvaltningen om valget af beskatning efter stk. 1. Meddelelsen skal være vedlagt en kopi af det modtagne sælgerpantebrev og oplysning om den skattepligtige fortjeneste, jf. § 6. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om den fortjeneste, der vælges medregnet i efterfølgende indkomstår, det årlige beløb og antallet af år fortjenesten vælges medregnet over. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 8. Er ejeren på tidspunktet for afståelsen af ejendommen skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og har denne hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for den udskudte beskatning efter stk. 1. Sikkerheden skal stå i passende forhold til skatten af den udskudte fortjeneste og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten eller direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter ejeren efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af nævnte overenskomst eller direktiv, skal den resterende udskudte fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Har ejeren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter ejeren efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst eller direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Stk. 9. Anvendelse af reglerne i stk. 1 er betinget af, at den faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan reglerne i stk. 1 dog anvendes, når den faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. Det er en betingelse, at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 10. Den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten af fortjeneste, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4, når den skattepligtige er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 11. Ved henstand efter stk. 10 etableres en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat af den udskudte fortjeneste efter stk. 3, nr. 4.

Stk. 12. For personer afdrages henstandsbeløbet i de resterende år af den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres som skatteværdien af den fortjene­ste, som skulle have været medregnet i det pågældende indkomstår. Skatteværdien beregnes efter reglerne for skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder dog helt eller delvist til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen.

Stk. 13. For selskaber m.v. afdrages henstandsbeløbet over de første 5 indkomstår efter skattepligtsophøret med 1/5 af det henstandsbeløb, der udgjorde henstandssaldoen ved henstandssaldoens etablering. Den resterende henstandssaldo forfalder helt eller delvist til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i selskabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen.

Stk. 14. Henstand er betinget af, at der gives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om de forhold i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplysning om i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen.«

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og senest ved § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt.« til: »selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt.«

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 22, 2. pkt., ændres »10.000 kr. inden« til: »et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau) inden«, »overstiger 10.000 kr.« ændres til: »overstiger grundbeløbet.«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 4

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 56, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør af § 22.«

§ 5

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

2. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 2 eller 4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.

§ 6

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »aktieavancebeskatningsloven,«: »fordringer omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1,«.

§ 7

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe), som ændret ved § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Loven har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, jf. dog 2. pkt. § 2, nr. 2, har virkning til og med indkomståret 2018.«

§ 8

I lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 5 ophæves.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 5, 7 og 8. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for afståelse af fast ejendom, der sker den 1. januar 2020 eller senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for ydelser, der modtages fra og med den 1. januar 2019.

Stk. 5. § 5 har virkning fra og med indkomståret 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2019, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 30. november 2018, der omhandler indførelse af en pantebrevsmodel. Forslaget skal bidrage til at lette købers mulighed for at rejse den fornødne finansiering og dermed styrke mulighederne for generationsskifte.

Endvidere foreslås det at forhøje det skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

Herudover består lovforslaget af tre delelementer, som virker uafhængigt af hinanden, men som medvirker til at fremme regeringens arbejde for aktivt at varetage Danmarks interesser gennem dansk medlemskab af internationale organisationer og samtidig bidrager til, at Danmark er en stærk og troværdig partner i multilaterale samarbejder.

Det foreslås således at forlænge perioden, som grundlaget for indberetninger vedrørende finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares, at udvide sømandsfradraget til søfolk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe og at ændre virkningstidspunktet for udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter.

Endelig er medtaget en manglende konsekvensændring i kildeskattelovens bestemmelse om skattepligt af udbytte fra danske aktier, der betales til udlændinge.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Forslaget om indførelse af en pantebrevsmodel udmønter en del af aftalen om finansloven for 2019 indgået af regeringen med Dansk Folkeparti, hvorefter der for at skabe bedre muligheder for generationsskifte for unge landmænd skal indføres en pantebrevsmodel ved salg af blandt andet landbrug, hvor op til 10 pct. af købesummen kan genanbringes i den solgte erhvervsejendom.

Den foreslåede sælgerpantebrevsmodel vil give sælgeren af en erhvervsejendom adgang til at udskyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen (op til 10 pct. af afståelsessummen), når der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev. Skatten vil dermed først skulle betales over en periode på op til 10 år efter afståelsen i stedet for - som efter de almindelige regler - ved afståelse af ejendommen.

For det andet foreslås det at forhøje det nuværende skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v., der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

For det tredje foreslås en forlængelse af den periode, som grundlaget for indberetningerne vedrørende finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares. Forslaget har til formål, at de danske opbevaringsregler bringes i overensstemmelse med de internationale standarder. Efter gældende ret udløber opbevaringsperioden 5 år efter udløbet af det år, indberetningen vedrører. Imidlertid skal grundlaget efter de internationale standarder opbevares i mindst 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen.

For det fjerde foreslås en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe. Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og udsættes - på samme måde som andre dele af søfartssektoren - for hård konkurrence på verdensmarkedet. Forsknings- og havundersøgelsesskibe er afhængige af at kunne ansætte samme type søfarende, som ansættes på traditionelle fragtskibe, og forslaget skal derfor medvirke til, at skibsrederne kan nedsætte deres lønomkostninger for i højere grad at kunne matche omkostningsniveauet for skibe, som er registreret med hjemsted i tredjelande, og derved forbedre konkurrencepositionen for forsknings- og havundersøgelsesskibe, som er registeret i Danmark eller andre EU/EØS-lande. Sømandsfradraget har karakter af at være statsstøtte til den maritime sektor. Reglerne er derfor udformet inden for rammerne af EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Da lovændringen således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Europa-Kommissionen (Kommissionen), inden den kan træde i kraft.

For det femte foreslås en justering af virkningstidspunktet for den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der fandt sted ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, og som ifølge denne lov skulle have haft virkning fra og med indkomståret 2016. Den foreslåede justering indebærer, at udvidelsen i stedet vil få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Baggrunden herfor er, at Kommissionen ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA·45300 (2016/N)) har godkendt udvidelsen som forenelig med EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, idet Kommissionen dog i den forbindelse har forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes en sælger, der afstår en erhvervsejendom, af hele den eventuelle ejendomsavance, som afståelsen medfører, i afståelsesåret.

Beskatningen af avancen sker i afståelsesåret, uanset om køberen betaler købesummen kontant, eller købesummen afdrages over en årrække, ved at køber udsteder en fordring til sælgeren (sælgerpantebrev) i forbindelse med købet.

Ejendomsavance medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af ejendomsavancen sker der en værdiansættelse af sælgerpantebrevet til kursværdi svarende til handelsværdien. Er sælgerpantebrevet i den forbindelse kursansat til f.eks. kurs 80, er der således givet et kursnedslag på 20 procent. Dette kursnedslag beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, når gevinsten realiseres i takt med, at sælgerpantebrevet afdrages. Lider sælger tab på pantebrevet, f.eks. ved købers konkurs, kan tabet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved salg af erhvervsejendomme vil sælger under visse betingelser have mulighed for at udskyde beskatningen af ejendomsavancen ved at genanbringe avancen i en anden ejendom. Dette sker ved, at anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom nedsættes med avancen på den solgte ejendom, hvorved avancebeskatningen udskydes, indtil den nye ejendom sælges.

At sælger modtager en del af afståelsesvederlaget i form af et sælgerpantebrev kan være forbundet med yderligere skattemæssige konsekvenser, hvis sælger anvender virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver virksomhed i personligt regi, og i skattemæssig henseende er ordningen derfor et alternativ til at drive virksomhed i et kapitalselskab f.eks. et aktieselskab. Med virksomhedsordningen opnår selvstændigt erhvervsdrivende bl.a. fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter og mulighed for at udjævne svingende indkomster.

Anvender sælger virksomhedsordningen på tidspunktet for stiftelsen af et sælgerpantebrev, da indgår sælgerpantebrevet automatisk heri, idet den skattepligtige avance realiseres i ordningen. Det vil sige, at sælgerpantebrevet bliver et aktiv i virksomhedsordningen.

Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen. Et sælgerpantebrev kan anses for erhvervsmæssigt i relation til virksomhedsordningen efter en konkret vurdering. Er sælgerpantebrevet imidlertid båret af private interesser, anses det for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. Det betyder, at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen med evt. beskatning til følge efter virksomhedsskattelovens regler.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en sælgerpantebrevsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen med op til 10 pct. af afståelsessummen, når der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev.

Forslaget indebærer, at sælger kan genanbringe hele eller en del af ejendomsavancen i et sælgerpantebrev, hvorved en avance på op til 10 pct. af afståelsessummen kan fordeles til beskatning i de efterfølgende op til 10 år fra afståelsen. Herved kan der udformes pantebrevsvilkår, således at skatten først vil skulle betales i takt med, at pantebrevet afdrages i stedet for - som efter de almindelige regler - ved salget af ejendommen.

Det foreslås, at pantebrevet skal udstedes med en kursværdi, der svarer til den ejendomsavance, der vælges udskudt, og at sælgerpantebrevet skal have en løbetid, der svarer til den periode, som beskatningen vælges fordelt over.

Endvidere foreslås det, at pantebrevsmodellen i hovedtræk udformes, så den gælder for de samme ejendomme, som er omfattet af de gældende genanbringelsesregler i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, der indebærer, at avancebeskatningen udskydes, indtil den nye ejendom sælges. Reglerne er dog tilpasset den omstændighed, at sælger ikke, som ved de gældende regler, genanbringer avancen i en anden ejendom end den solgte.

Der skal således være tale om overdragelse af en erhvervsejendom, og ved en blandet benyttet ejendom kan de foreslåede regler kun anvendes på avancen vedrørende den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Den del af ejendommen, som sælger eller dennes ægtefælle anvendte erhvervsmæssigt, skal også anvendes erhvervsmæssigt i købers eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og der kan kun ske genanbringelse i den del af afståelsessummen, som vedrører den del af ejendommen, som køberen benytter erhvervsmæssigt.

Ved købers videresalg af ejendommen inden den udskudte ejendomsavance er beskattet, foreslås det, at den resterende avance skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder, hvis sælger overdrager sælgerpantebrevet. Ved en delvis overdragelse af ejendommen eller sælgerpantebrevet udløses en forholdsmæssig beskatning. Tilsvarende gælder ifølge forslaget, hvis ejendommen i udskydelsesperioden helt eller delvist ikke længere anvendes erhvervsmæssigt.

Reglerne vil kunne benyttes af både personligt ejede virksomheder og selskaber m.v.

De gældende regler om genanbringelse gælder også under visse betingelser ejendomme i udlandet, når det pågældende land er medlem af EU eller EØS. De foreslåede regler vil også kunne anvendes ved salg af ejendomme i disse lande.

Ejere, der er begrænset skattepligtige af avance ved afståelse af fast ejendom her i landet, er omfattet af de gældende regler om genanbringelse af ejendomsavancen i andre ejendomme. Begrænset skattepligtige foreslås ligeledes at kunne anvende de foreslåede regler, hvis ejeren har hjemsted i et land, der er medlem af EU eller EØS. I modsat fald skal anvendelsen af reglerne være betinget af, at der stilles sikkerhed for skatten.

Ophører sælgers (dvs. ejeren af sælgerpantebrevet) skattepligt ved fraflytning til udlandet, og har denne anvendt de foreslåede regler ved salg af en erhvervsejendom før fraflytningen, skal den udskudte avance indtægtsføres i fraflytningsåret med ret til henstand, hvis fraflytningen sker til et land, der er medlem af EU eller EØS.

Det foreslås endvidere, at virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen ændres, således at sælgerpantebreve, der omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, ikke udløser beskatning efter dette regelsæt.

Det vil sige, at disse sælgerpantebreve kan indgå i virksomhedsordningen, uanset at de sædvanlige betingelser herfor ikke er opfyldt. Herved sikres det, at pantebrevsmodellen også kan anvendes ved overdragelse af fast ejendom til f.eks. nærtstående, når virksomhedsordningen bruges.

2.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

2.2.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan en person skattefrit modtage ydelser på op til 10.000 kr. inden for et kalenderår fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr.

Formålet med bestemmelsen er at skattefritage visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte fonde m.v. til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.

2.2.2. Lovforslaget

Bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, blev oprindeligt fastsat til 5.000 kr. pr. kalenderår ved indførelsen i 1987 og blev hævet til de nuværende 10.000 kr. fra den 1. januar 2000. Efter gældende regler er fradragsgrænsen således fastholdt nominelt, hvilket betyder, at den reelle værdi af fradraget udhules over tid. Hvis de 10.000 kr. var blevet reguleret efter personskattelovens § 20 siden år 2000, ville bundfradraget have udgjort 14.600 kr. i 2019.

Det foreslås, at det skattefrie bundfradrag i ligningslovens § 7, nr. 22, for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, hæves fra de nuværende 10.000 kr. til 14.600 kr. (2019-niveau) og fremadrettet reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen.

Formålet med forslaget er således at opjustere det skattefrie bundfradrag, hvis værdi er blevet udhulet siden indførelsen. Med forhøjelsen af bundfradraget til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau) og fremtidig regulering efter personskattelovens § 20 føres fradraget op på et niveau, som regeringen finder passende og rimeligt bl.a. henset til baggrunden for skattefritagelsen, ligesom fradragsgrænsen fremover vil følge indkomstudviklingen i lighed med en række andre beløb i skattelovgivningen. Med en forhøjelse af det skattefrie bundfradrag føres fradragssatsen op på et niveau, der i 2019 udgør 14.600 kr.

2.3. Ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti

2.3.1. Gældende ret

Efter skatteindberetningslovens § 22 kan skatteministeren fastsætte regler om identifikation og automatisk indberetning af finansielle konti til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen sikrer, at Danmark gennem udstedelse af nærmere regler herom kan leve op til OECD's fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard) og den såkaldte FATCA-aftale mellem Danmark og USA om automatisk indberetning af finansielle konti med tilknytning til andre lande til skattemyndighederne i det finansielle instituts eget hjemland og udveksling af de indberettede oplysninger mellem landenes skattemyndigheder. Denne udveksling skaber bedre mulighed for at sikre, at personers og selskabers finansielle konti i udlandet kommer til beskatning. Skatteindberetningslovens § 22 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Efter gældende ret udløber den periode, grundlaget for indberetning af oplysninger om finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares, 5 år efter udløbet af det år, indberetningen vedrører. Imidlertid skal grundlaget efter OECD's fælles indberetningsstandard opbevares i mindst 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen. Da indberetningen vedrører kalenderåret, udløber opbevaringsperioden efter gældende ret ved udgangen af det femte år efter det kalenderår, der er indberettet om. Da indberetningsfristen er den 1. maj i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, vil opbevaringsperioden efter de internationale standarder først udløbe den 1. maj i det sjette år efter udløbet af det kalenderår, der er indberettet om.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at de danske regler bringes i overensstemmelse med de internationale standarder. Det foreslås således, at grundlaget for indberetningen af finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen.

De oplysninger, opbevaringsreglen omhandler, omfatter personoplysninger, som er reguleret i databeskyttelsesforordningen. Databeskyttelsesforordningen indeholder ikke nogen specifikke frister for, hvornår personoplysninger skal slettes, men det følger af forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. I tilknytning hertil er det nævnt i betragtning nr. 39 i forordningens præambel, at det skal sikres, at perioden for opbevaringen af personoplysninger ikke er længere end strengt nødvendigt. Dette vurderes at være opfyldt. Oplysningerne skal sætte Skatteforvaltningen i stand til at kontrollere de finansielle institutters opfyldelse af pligterne til identifikation og indberetning af finansielle konti, og kravet om opbevaring af oplysningerne i 5 år efter udløbet af indberetningsfristen går ikke videre, end dette formål tilsiger.

2.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

2.4.1. Gældende ret

Sømandsfradraget har karakter af at være en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Reglerne om sømandsfradrag er derfor udformet i overensstemmelse med EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (2004/C13/03).

Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved danske og udenlandske skibe forstås - i relation til sømandsfradraget - skibe, der er registeret med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS- medlemsstat, og som har en bruttotonnage på 20 tons eller derover. Har skibet en bruttotonnage på 500 tons eller derover, udgør fradraget 105.000 kr. Ved begrænset fart forstås navnlig fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, der væsentligst udføres på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.

Det er yderligere en betingelse for at anvende sømandsfradraget, at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods.

Det følger af praksis, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og at søfolkene, der arbejder om bord på disse skibe, derfor ikke er berettiget til at foretage sømandsfradrag.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, således at disse søfolk sidestilles med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og har mange ligheder med traditionelle fragtskibe, idet skibene er omfattet af de samme regler, f.eks. den maritime arbejdskonvention (MLC), og skal leve op til de samme internationale standarder, som bl.a. fastsættes af FN og EU. Hertil kommer, at forsknings- og havundersøgelsesskibe - på samme måde som øvrige dele af søtransportsektoren - udsættes for hård international konkurrence. Forsknings- og havundersøgelsesskibe er afhængige af at kunne ansætte samme type søfarende, som ansættes på traditionelle fragtskibe, og forslaget skal derfor medvirke til, at skibsrederne kan nedsætte deres lønomkostninger for i højere grad at kunne matche omkostningsniveauet for skibe, som er registreret med hjemsted i tredjelande, og derved mindske risikoen for udflagning til tredjelande. Ved udflagning forstås at lade et skib registrere i et andet land og sejle under dets flag på grund af lempeligere bemandingsregler og skatteregler i det pågældende land.

Da den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

2.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibs­aktiviteter

2.5.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev tonnageskatteordningen udvidet til at omfatte en række aktiviteter, der typisk udøves af rederier med specialskibe. Udvidelsen skal ifølge loven have virkning fra og med indkomståret 2016 og vil sammen med de øvrige ændringer i loven blive sat i kraft af skatteministeren, når den er godkendt af Kommissionen.

Der blev ikke samtidig med udvidelsen af tonnageskatteordningen gennemført en tilsvarende udvidelse af den såkaldte DIS-ordning. DIS-ordningen gør det muligt for rederierne at udbetale en skattefri nettoløn til deres ansatte søfolk. Da DIS-ordningen som udgangspunkt - hvis de nærmere betingelser i sømandsbeskatningsloven i øvrigt er opfyldt - kan anvendes af rederier med aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, blev der derfor ved ændringsloven indsat en særlig undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven. Denne bestemmelse indebærer, at rederier med de specialskibsaktiviteter, der fik adgang til tonnageskatteordningen, ikke fik mulighed for at anvende DIS-ordningen for de beskæftigede søfolk. Som følge af sammenhængen med udvidelsen af tonnageskatteordningen, skal undtagelsesbestemmelsen ifølge loven også have virkning fra og med indkomståret 2016.

Ved lov nr. 359 af 29. april 2018 blev DIS-ordningen imidlertid udvidet, så søfolk, der arbejder om bord på skibe med de nævnte specialskibsaktiviteter, fremadrettet også kan omfattes af ordningen. Denne udvidelse skal ifølge loven have virkning fra og med indkomståret 2019 og vil blive sat i kraft af skatteministeren samtidig med udvidelsen af tonnageskatteordningen.

Som følge af udvidelsen af DIS-ordningen blev virkningstidspunktet for den ovenfor omtalte særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven samtidig ændret, så undtagelsesbestemmelsen alene finder anvendelse fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Fra og med indkomståret 2019 vil både tonnageskatteordningen og DIS-ordningen således kunne anvendes af rederier med de omhandlede specialskibsaktiviteter.

2.5.2. Lovforslaget

Kommissionen har ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA·45300 (2016/N)) godkendt den ovenfor nævnte udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter som forenelig med EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Kommissionen har dog i den forbindelse forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017.

For at udvidelsen af tonnageskatteordningen kan sættes i kraft af skatteministeren, er det derfor nødvendigt først at ændre virkningstidspunktbestemmelsen i lov nr. 1886 af 29. december 2015, så bestemmelsen bringes i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Det foreslås derfor at ændre virkningstidspunktet for den nævnte udvidelse, så udvidelsen vil få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Når den foreslåede ændring er vedtaget, vil skatteministeren hurtigst muligt herefter sætte reglerne om udvidelsen i kraft ved udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse.

Det foreslås på samme baggrund at ændre virkningstidspunktet som fastsat i lov nr. 359 af 29. april 2018 for den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven, der blev indført ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, så undtagelsesbestemmelsen vil have virkning fra og med indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, og til og med indkomståret 2018.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsek­venser for det offentlige

3.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

Forslaget om at indføre en sælgerpantebrevsmodel vurderes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 25 mio. kr. årligt opgjort i varig virkning. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt opgjort i varig virkning. Da modellen medfører en skatteudskydelse, vil mindreprovenuet være noget større i de første år.

Det er i provenuvurderingen lagt til grund, at den foreslåede sælgerpantebrevsmodel primært vil finde anvendelse i forbindelse med handler med større landbrug, mens ordningen kun skønnes at ville finde anvendelse relativt sjældent i forhold til mindre landbrug og andre typer af erhvervsejendomme. Samlet set lægges det til grund, at ejendomme med en samlet købesum på ca. 4 mia. kr. årligt vil blive overdraget med anvendelse af modellen. De samlede avancer antages beregningsteknisk at udgøre ca. 50 pct., og at modellen samlet set vil indebære, at avancebeskatning for ca. 1 mia. kr. årligt vil blive udskudt i op til 10 år.

Forslaget indebærer en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning. Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

På baggrund af det forholdsvis begrænsede antal ejendomsoverdragelser, som sælgerpantebrevsmodellen forventes anvendt på, vurderes lovforslaget ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige af betydning. Bliver ordningen anvendt i større omfang end forudsat, kan det blive aktuelt at vurdere, om det medfører behov for en it-understøttet administration af sælgerpantebrevsmodellen.

3.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af skattefrit bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., skønnes ikke at have nogen umiddelbar provenuvirkning, da ydelserne i praksis er indrettet efter det gældende maksimumsbeløb. Under forudsætning af, at de samlede udbetalinger fra de godkendte fonde er uændrede, men med forslaget blot fordeler sig anderledes, er der ligeledes ingen virkning efter tilbageløb og adfærd.

Der er ingen umiddelbar provenuvirkning for kommuner og regioner.

Der skønnes at være ca. 1.000-2.000 personer årligt, der får ydelser på maksimumsbeløbet.

Det skattefrie bundfradrag har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og derfor ikke indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

3.3. Opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige eller implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

3.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

Den del af forslaget, som vedrører udvidelsen af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, skønnes at medføre et ikke nævneværdigt årligt mindreprovenu. Sømandsfradragssatserne reguleres ikke, og værdien af fradragene er derfor faldende over tid. Udvidelsen af sømandsfradraget medfører en ændring af en eksisterende skatteudgift.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

3.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af ton­nage­skatteordningen med en række specialskibsaktiviteter

Den ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 vedtagne udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter vurderedes i forarbejderne til loven at ville medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu set over en årrække, jf. lovforslag nr. L 16, FT 2015-16.

Forslaget om en ændring af virkningstidspunktet for loven, så udvidelsen først får virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, vurderes på den baggrund ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser og vil dermed ikke forøge den skatteudgift, der er forbundet med udvidelsen.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs­livet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget samlet set medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

4.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

Med indførelsen af en sælgerpantebrevsmodel får sælger af erhvervsejendomme, herunder landbrug, et skattemæssigt incitament til at geninvestere en del af den opnåede ejendomsavance i et sælgerpantebrev i ejendommen. Herved bliver det lettere for køber at rejse den nødvendige finansiering til overtagelse af ejendommen, hvilket vil lette muligheden for ejerskifte af bl.a. landbrugsvirksomhed.

4.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.3. Opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Den del af lovforslaget, der vedrører opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, vil have administrative konsekvenser for finansielle institutter, som fører finansielle konti, og som sletter andre oplysninger før udløbet af den periode, grundlaget for indberetningen af finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares. Dette skyldes, at de vil skulle holde grundlaget for indberetningen af finansielle konti med tilknytning til udlandet adskilt fra øvrige oplysninger i forbindelse med sletning af oplysninger. For disse virksomheder betyder dette en merbyrde, som dog må antages at være af begrænset omfang.

4.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

Den del af lovforslaget, som vedrører sømandsfradraget, vurderes overordnet at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det foreslås at udvide sømandsfradraget til søfolk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe. Skibsrederne vil dermed kunne nedsætte deres lønomkostninger til disse søfolk og blive mere konkurrencedygtige. De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere.

4.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnage­skatteordningen med en række specialskibsaktiviteter

Lovforslaget vil ikke indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Både sømandsfradraget og tonnageskatteordningen udgør statsstøtte i henhold til artikel 107 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten).

Det eksisterende sømandsfradrag er godkendt af Kommissionen som forenelig statsstøtte. Da lovændringen således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Udvidelsen af sømandsfradraget med forsknings- og havundersøgelsesskibe vurderes ikke at have et væsentligt omfang, idet udvidelsen alene skønnes at omfatte et mindre antal skibe. Udvidelsen vurderes derfor at påvirke konkurrence og samhandel mellem medlemsstaterne i mindre grad. Det forventes således, at udvidelsen af sømandsfradraget kan godkendes i henhold til EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren - evt. i sammenhæng med EUF-Traktatens artikel 107, stk. 3, litra c, som foreskriver, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, kan være forenelig med det indre marked.

Kommissionen har ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA·45300 (2016/N)) godkendt den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der fandt sted ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, som forenelig med EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Kommissionen har dog i den forbindelse forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017. Godkendelsen af udvidelsen og af den samlede danske tonnageskatteordning er begrænset til en periode på 10 år, der løber fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2026. Kommissionen har ved afgørelse af 22. februar 2019 (sag SA·51325 (2018/N-2)) godkendt den udvidelse af DIS-ordningen, der fandt sted ved lov nr. 359 af 29. april 2018.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. februar til den 20. marts 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederiforening, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FH, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, HK-Privat, HOFOR, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen og Vindmølleindustrien.

Hertil bemærkes, at forslaget om at foretage en konsekvensrettelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ikke har været sendt i høring, idet der alene er tale om en ændring af teknisk karakter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ændrer titel til »Ejendomsavancebeskatningsloven«. Det svarer til den titel, som loven i forvejen er kendt under.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes en sælger, der afstår en erhvervsejendom, af hele den eventuelle fortjeneste, som afståelsen medfører, i afståelsesåret.

Beskatningen af fortjenesten sker i afståelsesåret, uanset om køberen betaler købesummen kontant, eller købesummen afdrages over en årrække, ved at køber udsteder en fordring til sælgeren (sælgerpantebrev) i forbindelse med købet.

Der foreslås, jf. forslaget til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, indført en sælgerpantebrevsmodel, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen, når der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev.

I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at afstår den skattepligtige en ejendom, der er omfattet af lovens regler, bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8, og indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med pant i den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de indtil 10 nærmest efterfølgende indkomstår.

Den skattepligtige har således mulighed for, i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af ejendommen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, at fordele beskatningen i op til 10 år.

Sælger vil i mange tilfælde lade sælgerpantebrevet tinglyse på ejendommen, men dette er ikke en betingelse for anvendelse af reglerne, at panteretten er tinglyst.

Der foreslås i stk. 1. 2. pkt., at reglerne ikke skal gælde, hvor der er en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2 mellem parterne i overdragelsen.

Dette skal bl.a. sikre, at overdragelse af ejendomme i hovedaktionærforhold eller mellem koncernforbundne parter ikke omfattes af de foreslåede regler. I disse tilfælde vil der ikke være tale om et generationsskifte, når det reelt er den samme ejerkreds, der ejer ejendommen, før og efter overdragelsen.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til denne bestemmelse anses for interesseforbundne. Det vil f.eks. sige tilfælde, hvor en fysisk person har bestemmende indflydelse over et selskab.

Henvisningen til ligningslovens § 2 omfatter ikke overdragelse mellem fysiske personer. De foreslåede regler vil således kunne anvendes ved overdragelse af fast ejendom mellem familiemedlemmer, f.eks. personer omfattet af boafgiftslovens § 22, der bl.a. omfatter børn og børnebørn m.fl.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at den del af fortjenesten, der vælges beskattet efter de foreslåede regler, ikke kan overstige 10 pct. af den kontantomregnede afståelsessum for ejendommen.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant værdi på det beløb, der vælges beskattet efter stk. 1.

I stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at sælgerpantebrevets løbetid skal svare til den periode, som beskatningen efter stk. 1 vælges fordelt over, og afdrag på hovedstolen må ikke forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb.

Herved vil den udskudte avance i hele udskydelsesperioden anses for at være finansieret af et sælgerpantebrev. De foreslåede regler muliggør derfor, at beskatningen af fortjenesten kan ske løbende over indtil 10 år.

Samspillet mellem beskatningen af den udskudte fortjeneste ved afståelse af ejendommen og beskatningen efter kursgevinstloven af de løbende afdrag på sælgerpantebrevet er beskrevet nedenfor. Forslaget berører ikke beskatningen efter kursgevinstloven.

Ifølge gældende regler skal et sælgerpantebrev ved opgørelsen af sælgers fortjeneste ved afståelse af ejendommen kursansættes til handelsværdien. Er pantebrevets kursværdi f.eks. ansat til kurs 80, skal kursnedslaget på 20 procent efter gældende regler beskattes hos sælger, dvs. kreditor ifølge sælgerpantebrevet, efter reglerne i kursgevinstloven i takt med, at pantebrevet afdrages.

Eksempel 1

En ejendom er afstået for en kontant afståelsessum på 30 mio. kr., og sælgers fortjeneste udgør 5 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 3,75 mio. kr., som ved opgørelsen af fortjenesten er kursansat til kurs 80. Den del af fortjenesten, som kan udskydes, svarer til dels sælgerpantebrevets kursværdi, hvilket vil sige 3 mio. kr., dels 10 pct. af den kontante afståelsessum, hvilket ligeledes vil sige 3 mio. kr. Beskatningen af 3 mio. kr. kan dermed udskydes, mens 2 mio. kr. af avancen skal beskattes i salgsåret.

Sælgerpantebrevet afdrages over 10 år med 375.000 kr. årligt. Ved hvert årlige afdrag på 375.000 kr. skal 20 pct. af afdraget (75.000 kr.) som hidtil beskattes som kursgevinst hos kreditor (sælger) efter reglerne i kursgevinstloven. Endvidere skal sælgeren efter forslaget medregne 300.000 kr. årligt som udskudt fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Ved eventuel afståelse af sælgerpantebrevet, jf. forslaget til stk. 3 nedenfor, skal en eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som ejendomsavance i afståelsesåret. Det samme gælder ved en (ekstraordinær) indfrielse af sælgerpantebrevet.

Sælger skal medregne den udskudte fortjeneste i de indkomstår, som beskatningen er valgt fordelt på, uanset om der sker betaling på pantebrevet. Men konstateres der tab på fordringen, vil tabet uændret være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Eksempel 2

Der er som i eksemplet ovenfor udstedt et sælgerpantebrev på 3,75 mio. kr. Ved hvert årlige afdrag på 375.000 kr., skal 20 pct. af afdraget (75.000 kr.) som hidtil beskattes efter reglerne i kursgevinstloven. Endvidere skal sælgeren som nævnt årligt medregne 300.000 kr. som udskudt ejendomsavance.

Køberen bliver nødlidende ultimo år 8 og betaler ikke afdrag i år 9 og 10. Sælgeren skal fortsat medregne den udskudte avance for år 9 og 10 på i alt 600.000 kr. Bortfalder f.eks. 75 pct. af restgælden på 750.000 kr. eksempelvis i år 11 som led i en tvangsakkord i konkurs, vil sælger have fradragsret for 600.000 kr. i akkordåret, der vil være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Overdrages ejendommen til f.eks. et nærtstående familiemedlem, vil kurstabet på sælgerpantebrevet dog ikke være fradragsberettiget, idet der ikke er fradragsret for tab på sådanne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Afstås sælgerpantebrevet i løbetiden, skal den resterende udskudte fortjeneste medregnes i afståelsesåret, og en gevinst eller et tab på pantebrevet vil være skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Ved ophør af ejerens skattepligt her til landet skal sælgerpantebrevet som hidtil efter gældende regler som udgangspunkt anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret efter reglerne i kursgevinstlovens § 37 for personer og selskabsskattelovens § 5, stk. 7, for selskaber m.v.

Beskatningen af den udskudte ejendomsavance er ifølge forslaget ikke omfattet af kursgevinstlovens § 37 og selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Beskatning af en eventuel resterende ejendomsavance vil ske ved ophør af skattepligt i forbindelse med fraflytning, jf. forslaget til stk. 3, nr. 4. Der kan opnås henstand med betaling af skatten efter reglerne i forslaget til stk. 10-14.

I stk. 3 foreslås regler om, i hvilke tilfælde den udskudte fortjeneste skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på et tidligere tidspunkt end den valgte periode på op til 10 år. I de anførte tilfælde anses forudsætningen for anvendelse af reglerne for bortfaldet, hvorfor det foreslås, at den udskudte avance helt eller delvist skal komme til beskatning. Dog undtages visse overdragelser mellem ægtefæller fra fremrykket beskatning, jf. forslaget til stk. 4.

I stk. 3, nr. 1, foreslås det, at en eventuel resterende udskudt fortjeneste helt eller delvist skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved hel eller delvis afståelse af ejendommen, eller ved ændret anvendelse af ejendommen, hvorved den helt eller delvist ikke længere anvendes erhvervsmæssigt. Beløbet opgøres som den andel af den resterende ejendomsavance, der forholdsmæssigt svarer til forholdet mellem handelsværdien af den del af ejendommen, der er afstået henholdsvis ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, og hele ejendommens handelsværdi umiddelbart før overdragelsen henholdsvis den ændrede anvendelse.

Der vil f.eks. være tale om ændret anvendelse, der vil medføre beskatning, hvis ejendommen helt eller delvist udlejes i pantebrevets løbetid.

I stk. 3, nr. 2, foreslås det, at eventuel resterende udskudt fortjeneste helt eller delvist skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved hel eller delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet. I disse tilfælde opgøres beløbet som den andel af den resterende ejendomsavance, der svarer til den forholdsmæssige del af restgælden på sælgerpantebrevet, der er indfriet henholdsvis den forholdsmæssige del af sælgerpantebrevet, der er afstået. Der ses dog bort fra overdragelse til en ægtefælle, herunder i forbindelse med bodeling ved separation og skilsmisse, jf. forslaget til stk. 4.

I stk. 3, nr. 3, foreslås det, at eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved sælgerens død. Dette gælder uanset boets behandlingsform. Der ses dog bort fra tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle overtager sælgerpantebrevet med succession ved hensidden i uskiftet bo eller ved udlodning med succession i forbindelse med skifte, jf. forslaget til stk. 4.

I stk. 3, nr. 4, foreslås det, at eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ophør af ejerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10 eller ved ophør af et selskabs skattepligt eller selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Det foreslås, at ejeren i disse tilfælde skal have adgang til henstand med mulighed for at afdrage skatten over en periode efter reglerne i forslaget til stk. 10-14.

I stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der ikke skal ske fremrykning af beskatningen ved overdragelse i tilfælde, hvor ejendommen henholdsvis sælgerpantebrevet overdrages til en ægtefælle, når overdragelsen sker med succession efter kildeskattelovens § 26 B, eller overdragelsen sker med succession som led i bodeling ved separation og skilsmisse.

I stk. 4. 2. pkt., foreslås det, at der ikke skal ske fremrykning af beskatning ved sælgerens død, når en efterlevende ægtefælle overtager ejendommen henholdsvis sælgerpantebrevet ved hensidden i uskiftet bo, eller når ægtefællen får udloddet sælgerpantebrevet med succession efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 29.

I de anførte tilfælde sker der skattemæssig succession vedrørende ejendommen henholdsvis sælgerpantebrevet, således at den løbende beskatning sker hos ægtefællen i den resterende løbetid af den udskudte beskatning. Tilsvarende sker der ikke fremrykket beskatning, når ejendommen i de anførte tilfælde overtages med succession af en ægtefælle. Det er kun i disse tilfælde, at der ikke sker fremrykket beskatning. Ved andre overdragelser sker der fremrykning af beskatningen, uanset at overdragelsen eventuelt kan ske med skattemæssig succession.

I stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at udskudt beskatning efter stk. 1 alene kan vælges for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen er valgt fordelt over.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at udlejning af fast ejendom ikke anses for erhvervsvirksomhed som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 6. Endvidere anses den del af den afståede ejendom, som udgør bolig, ikke for anvendt erhvervsmæssigt.

For så vidt angår tilfælde, hvor ejendommen er udlejet til et af ejeren behersket selskab, foreslås det i stk. 6, 1. pkt., at udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, anses for erhvervsmæssig virksomhed, svarende til de gældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5.

I stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at det er en betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt, jf. det foreslåede stk. 5. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Da de anførte betingelser også skal gælde køberen, skal adgangen til at udskyde ejendomsavancen ved sådanne udlejningsejendomme være betinget af, at den bestemmende indflydelse i selskabet samtidig overdrages til erhververen af ejendommen.

I stk. 7, 1.-3. pkt., foreslås det, at en skattepligtig, der vælger at anvende de foreslåede regler, skal meddele dette til Skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig afgivelse af oplysninger, jf. skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori ejendommen er afstået. Meddelelsen skal være vedlagt en kopi af det modtagne sælgerpantebrev og den opgjorte skattepligtige ejendomsavance. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om den fortjeneste, der vælges medregnet i efterfølgende indkomstår, det årlige beløb og antallet af år fortjenesten vælges medregnet over.

Det foreslås endvidere, jf. stk. 7, 4. pkt., at hvis Skatteforvaltningen ændrer en ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige vælge at udskyde beskatningen af fortjenesten efter de foreslåede regler i stk. 1, når begæring herom sker senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget. Herved sikres, at en forhøjelse af fortjenesten på en ejendom, der er overdraget med anvendelse af de foreslåede regler, kan omfattes af den udskudte beskatning. Den anførte mulighed er ikke begrænset til ejendomme, der er overdraget med anvendelse at pantebrevsmodellen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I stk. 8 foreslås regler for, hvorledes begrænset skattepligtige skal kunne anvende de foreslåede regler. Det foreslås, jf. stk. 8. 1.-3. pkt., at hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og har denne hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, skal udskydelse af beskatningen efter forslaget til § 6 D, stk. 1, være betinget af, at der over for skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for den udskudte beskatning. Sikkerheden skal stå i passende forhold til skatten af den udskudte avance og kan stilles i form af aktier og obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Det foreslås endvidere, jf. stk. 8, 4. pkt., at har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af ovennævnte overenskomst eller direktiv, og flytter ejeren efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, bortfalder henstanden ifølge forslaget, medmindre der stilles betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, og flytter ejeren efterfølgende til et land, der er omfattet af overenskomsten eller direktivet, foreslås det, at den stillede sikkerhed skal frigives efter anmodning.

I stk. 9, 1. pkt., foreslås det, at anvendelse af reglerne om udskydelse af beskatningen efter stk. 1 som udgangspunkt er betinget af, at den faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

For så vidt angår udenlandske ejendomme foreslås endvidere, jf. stk. 9, 2. og 3. pkt,, at hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil reglerne dog ifølge forslaget kunne anvendes, når den faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. Det er en betingelse, at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

I stk. 10 foreslås det, at den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten af ejendomsavance, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4, når den skattepligtige er skattemæssig hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Henstanden gives i form af en afdragsordning, jf. forslaget til stk. 11-14.

I stk. 11 foreslås det, at der ved henstand skal etableres en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat af den udskudte ejendomsavance, der er medregnet efter stk. 3, nr. 4.

I stk. 12, 1.-4. pkt., foreslås det, at personer skal afdrage henstandsbeløbet i de resterende år af den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres som skatteværdien af den ejendomsavance, som skulle have været medregnet i det pågældende indkomstår. Skatteværdien beregnes efter reglerne for skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder dog helt eller delvist til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.

Det foreslås endvidere i stk. 12, 5. pkt., at reglerne i kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen. Dette svarer til de almindeligt gældende regler for personers betaling og forrentning ved henstand med exitskat.

I stk. 13, 1. og 2. pkt., foreslås det, at selskaber m.v. skal afdrage henstandsbeløbet over de første 5 indkomstår efter skattepligtsophøret med 1/5 af det henstandsbeløb, der udgjorde henstandssaldoen ved henstandssaldoens etablering. Dog forfalder den resterende henstandssaldo helt eller delvist til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.

Endvidere foreslås det i stk. 13, 3. pkt., at reglerne i selskabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen. Dette svarer til de almindeligt gældende regler for selskabers betaling og forrentning ved henstand med exitskat.

I stk. 14, 1.-4. pkt., foreslås det, at henstand er betinget af, at der gives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om de forhold i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplysning om i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen.

Dette svarer til de almindeligt gældende betingelser for personer og selskabers oplysningsforpligtelser ved henstand med exitskat efter kildeskatteloven henholdsvis selskabsskatteloven.

Til § 2

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at skattepligt her til landet påhviler personer m.v., som erhverver udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ændret, idet bestemmelsens 1. pkt. blev nyaffattet, og der blev indsat tre nye punktummer efter 1. pkt. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget den nødvendige konsekvensændring i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.

Det foreslås at konsekvensrette kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., som følge af de ændringer af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der blev gennemført ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. Bestemmelsen vil således henvise til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt.

Til § 3

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan der fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, skattefrit modtages ydelser på op til 10.000 kr. inden for et kalenderår. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr. Årets ydelser fra forskellige fonde, stiftelser og foreninger m.v. sammenlægges som udgangspunkt ikke, dvs. en person kan skattefrit modtage ydelser på i alt mere end 10.000 kr. inden for et kalenderår, når ydelserne fra den enkelte fond m.v. ikke overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår.

Det foreslås ved ændring af ligningslovens § 7, nr. 22, at det skattefrie bundfradrag i ligningslovens § 7, nr. 22, forhøjes til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), der reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen.

Regulering efter personskattelovens § 20 sker ved, at bundfradraget, der i lovgivningen er fastsat som et grundbeløb angivet i 2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuelle år i forhold til niveau 100,0 for 2010. Bundfradraget fastsættes således som et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 14.600 kr. i 2019.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 4

Efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter loven, opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning skal indberettes. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, skal regnskabsmaterialet opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

OECD's fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard) omhandler automatisk indberetning af finansielle konti med tilknytning til andre lande til skattemyndighederne i det finansielle instituts eget hjemland og udveksling af de indberettede oplysninger mellem landenes skattemyndigheder. Denne udveksling skaber bedre mulighed for at sikre, at personers og selskabers finansielle konti i udlandet kommer til beskatning. Standarden kræver, at de lande, der har gennemført standarden, har regler om, at de indberettende finansielle institutter skal føre fortegnelser over, hvilke foranstaltninger de har foretaget, og over de beviser, der har været benyttet i forbindelse med udførelsen af de due diligence-procedurer, standarden indeholder til identifikation af indberetningspligtige finansielle konti ejet af personer og selskaber i andre lande eller af selskaber med reelle ejere i andre lande. Sådanne fortegnelser skal være til rådighed i en tilstrækkelig lang periode og under alle omstændigheder i en periode på mindst 5 år efter udløbet af den frist, inden for hvilken det indberettende finansielle institut skal indberette de oplysninger, der skal indberettes i henhold til standarden. Dette fremgår af pkt. 7 i OECD's kommentarer til sektion IX i den fælles indberetningsstandard, offentliggjort i »Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters«. De aftaler, Danmark har indgået med andre lande om udveksling af oplysninger i overensstemmelse med OECD's fælles indberetningsstandard henviser til denne standard og OECD's kommentarer hertil, og kommentarerne er således en del af det grundlag, Danmark har forpligtet sig til overholde.

Efter OECD's standard skal det materiale, der ligger til grundlag for indberetningen, herunder de due diligence-procedurer, der har været gennemført for at identificere de finansielle konti, som skal indberettes, således opbevares i 5 år fra udløbet af indberetningsfristen. Efter § 107 i bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, er indberetningsfristen den 1. maj i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er den 1. maj en lørdag, søndag eller helligdag, er fristen den nærmest følgende hverdag.

F.eks. var fristen for indberetningen vedrørende kalenderåret 2016 den 1. maj 2017. Dermed skal opbevaringsfristen for grundlaget for indberetningen efter OECD's standard tidligst udløbe den 1. maj 2022.

Efter de danske regler udløber opbevaringsfristen 5 år efter udløbet af det regnskabsår, materialet vedrører. Har det indberettende finansielle institut kalenderåret som regnskabsår, indebærer det, at opbevaringsperioden for f.eks. grundlaget for indberetningen vedrørende kalenderåret 2016 udløber den 31. december 2021.

I forbindelse med en gennemgang af den danske implementering af OECD's fælles indberetningsstandard har Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes på denne baggrund påtalt, at den danske lovgivning vedrørende opbevaringsfristen ikke lever op til OECD's standard.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt 3. pkt. i skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, hvorefter grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22.

Skatteindberetningslovens § 22 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Efter forslaget skal det materiale, der har dannet grundlaget for indberetningen efter disse to bekendtgørelser, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning skal indberettes, opbevares i mindst 5 år efter udløbet af indberetningsfristen efter bekendtgørelserne. Fristen er den 1. maj i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er den 1. maj en lørdag, søndag eller helligdag, er fristen den nærmest følgende hverdag. Tilsvarende skal det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen af, om en given finansiel konto er indberetningspligtig, opbevares i samme periode. Dette materiale dækker over det, der er anvendt ved procedurerne til identifikation af indberetningspligtige konti efter bekendtgørelserne.

Ændringerne sikrer, at Danmark lever op til de OECD's fælles indberetningsstandard på området.

Til § 5

Til nr. 1

Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan søfolk, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Begrænset fart er defineret i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, og omfatter navnlig fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, der væsentligst udføres på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.

Ved et dansk skib forstås som udgangspunkt et skib, der er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Ved et udenlandsk skib forstås et skib med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og som ikke anses for et dansk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Herudover finder sømandsfradraget anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ved arbejde om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 4.

Det er i medfør af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 5, en betingelse for at anvende sømandsfradraget, at fartøjet eller installationen, som arbejdet udføres om bord på, er registeret med hjemsted i Danmark eller en anden EU-/EØS-medlemsstat.

Har skibet en bruttotonnage på 500 tons eller derover, udgør fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Det forhøjede sømandsfradrag finder heller ikke anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.

Det er en betingelse for sømandsfradrag, herunder det forhøjede sømandsfradrag, at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3. Sømandsfradraget træder i stedet for andre lønmodtagerfradrag, som f.eks. fradrag for fagforeningskontingent, A-kassebidrag og befordring. Endvidere kan søfolk, som kan foretage sømandsfradrag, ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet efter ligningslovens § 9 A, stk. 1-9, jf. sømandsbeskatningslovens § 4.

Det er fastslået af Højesteret i SKM2009·99·HR, at definitionen af danske skibe i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes snævert, idet der efter bestemmelsens ordlyd stilles krav om, at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. I forlængelse heraf fandt Landsskatteretten i SKM2016·149·LSR, at et skib, som anvendes og er indrettet til forskning og havundersøgelser, ikke kunne anses for udelukkende at blive anvendt til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke kunne betegnes som et dansk skib omfattet af sømandsbeskatningsloven. Landsskatteretten fandt endvidere, at opregningen af skibe i sømandsbeskatningslovens § 2 er udtømmende, og at det således kan sluttes modsætningsvist, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke er omfattet af bestemmelsen. Søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, er derfor ikke berettiget til sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, modsætningsvist.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5, som medfører, at sømandsfradraget udvides til søfolk, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe. Ved forsknings- og havundersøgelsesskibe forstås skibe, som anvendes til at transportere forskere m.v. fra havn til forskellige punker på havet eller mellem forskellige punkter på havet med henblik på, at forskerne kan foretage diverse undersøgelser ude på havet.

Formålet med den foreslåede ændring er at sidestille søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og har mange ligheder med de traditionelle fragtskibe, idet skibene er omfattet af de samme regler, f.eks. den maritime arbejdskonvention (MLC), og skal leve op til de samme internationale standarder, som bl.a. fastsættes af FN og EU. Hertil kommer, at forsknings- og havundersøgelsesskibe på samme måde som traditionelle fragtskibe udsættes for hård international konkurrence. Forsknings- og havundersøgelsesskibe er afhængige af at kunne ansætte samme type søfarende, som ansættes på traditionelle fragtskibe, og forslaget skal derfor medvirke til, at skibsrederne kan nedsætte deres lønomkostninger for i højere grad at kunne matche omkostningsniveauet for skibe, som er registreret med hjemsted i tredjelande, og derved mindske risikoen for udflagning til tredjelande. Ved udflagning forstås at lade et skib registrere i et andet land og sejle under dets flag på grund af lempeligere bemandingsregler og skatteregler i det pågældende land.

Endvidere findes der ikke særlige regler for registrering af forsknings- og havundersøgelsesskibe i danske skibsregistre. Det vil derfor være skibsanvendelsen, som er afgørende for, om et skib kan anses for at være et forsknings- eller havundersøgelsesskib. Skibene vil ofte være multifunktionelle med stor fleksibilitet i indretning og udrustning. Det skyldes, at der kan være store variationer i skibenes arbejdsopgaver, som kan bestå af forskning i relation til havets fysiske, kemiske, geologiske og biologiske egenskaber, i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaændringer og klimatilpasning, havet som mineral- og fødevareressource, som recipient, transportvej, energikilde og som rekreativt område m.v.

Aktiviteter, som udføres af forsknings- og havundersøgelsesskibe, kan i visse tilfælde være omfattet af udvidelsen af DIS-ordningen, som blev indført ved lov nr. 359 af 29. april 2018, hvis undersøgelserne f.eks. indgår som en del af et konstruktionsprojekt, herunder opførelse af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre offshoreinstallationer, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3. Den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget er derfor målrettet søfolk, som ikke kan omfattes af DIS-ordningen. Forslaget har således ingen betydning for vurderingen af aktiviteter, der kan omfattes af DIS-ordningen og/eller tonnageskatteordningen.

Forslaget vil både få betydning for fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige søfolk, som er berettiget til sømandsfradrag. En sømand, der er fuldt skattepligtig til Danmark, har typisk bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. En fuldt skattepligtig sømand vil efter forslaget kunne få sømandsfradrag ved arbejde om bord på et forsknings- eller havundersøgelsesskib, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS-medlemsstat. En begrænset skattepligtig sømand har typisk har bopæl i udlandet og vil efter forslaget kunne få sømandsfradrag, såfremt vedkommende erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et forsknings- eller havundersøgelsesskib, som er registeret med hjemsted i Danmark eller et skib, der kan sidestilles hermed, dvs. et forsknings- eller havundersøgelsesskib med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter), jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2.

På samme måde, som det er tilfældet for traditionelle fragtskibe, vil det være en betingelse for at anvende sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, på forsknings- og havundersøgelsesskibe, at der i henhold til sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, er tale om erhvervsmæssig transport af forskere og/eller deres udstyr, som foretages uden for begrænset fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, og at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Til nr. 2

Sømandsfradraget kan som udgangspunkt anvendes af søfolk, der arbejder om bord på danske og udenlandske skibe, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, søfolk, der arbejder om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. § 3, stk. 2, og søfolk, der arbejder om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf. § 3, stk. 4.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 5, at det er en betingelse for sømandsfradrag efter stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Betingelsen er indført ved lov nr. 359 af 29. april 2018 for at sikre overensstemmelse med EU's maritime retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, som foreskriver, at der som udgangspunkt kun kan gives støtte til skibe, som er registreret med hjemsted i EU/EØS.

Det foreslås derfor at ændre § 3, stk. 5, som bliver stk. 6, således at den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget til søfolk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe alene skal gælde for skibe, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS-medlemsstat for at sikre overholdelse af EU-retten.

Til § 6

Virksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver virksomhed i personligt regi, og i skattemæssig henseende er ordningen derfor et alternativ til at drive virksomhed i et kapitalselskab f.eks. et aktieselskab.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten med ordningen er overordnet set 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster, og 3) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat (svarende til selskabsskattesatsen) med henblik på konsolidering af virksomheden.

Et sælgerpantebrev indgår i virksomhedsordningen, såfremt sælger anvender ordningen på tidspunktet for salget af ejendommen. Dette skyldes, at afståelsesvederlaget for erhvervsejendommen indgår i virksomhedsordningen.

Som hovedregel følger det af virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen, at det kun er erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i ordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen.

Et sælgerpantebrev, der udstedes i forbindelse med salg af en ejendom, kan anses for erhvervsmæssig i relation til virksomhedsordningen og blive i ordningen. Må sælgerpantebrevet imidlertid anses for at være båret af private interesser, vil sælgerpantebrevet blive anset for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. De skattemæssige konsekvenser herved vil være, at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen.

En sådan overførsel af værdier fra virksomheds- til privatøkonomien sker efter en særlig rækkefølge - hæverækkefølgen. Formålet hermed er at sikre en korrekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at opsparet overskud anses for hævet, før de oprindeligt indskudte værdi i virksomheden. Det vil sige, at hævningen af et sælgerpantebrev fra virksomhedsordningen kan udløse en beskatning, uanset at det sædvanligvis kun er rentebetalinger og kursgevinster, som udløser beskatning ved et sælgerpantebrev.

Hvorvidt et sælgerpantebrev anses for erhvervsmæssigt eller privat afhænger efter gældende praksis af en konkret vurdering. Dette indebærer en vis usikkerhed om, hvorvidt et sælgerpantebrev konkret kan indgå i virksomhedsordningen.

Det foreslås på den baggrund, at der i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., tilføjes, at fordringer, som omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1, kan indgå i virksomhedsordningen.

Det vil sige, at sælgerpantebreve som omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, altid kan indgå i virksomhedsordningen. Det er således tale om en undtagelse til den eksisterende praksis for, hvornår der kan ske sælgerfinansiering via virksomhedsordningen.

Hvis virksomhedsordningen anvendes på tidspunktet for salg af ejendommen, indgår sælgerpantebrevet i kapitalafkastgrundlaget til kursværdien. Hvis sælger først indtræder i virksomhedsordningen efter oprettelsen af et sælgerpantebrev som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1, da står det sælger frit for at lade sælgerpantebrevet indgå i virksomhedsordningen eller lade det være uden for virksomhedsordningen. I det tilfælde, hvor sælger vælger at indtræde i virksomhedsordningen efter tidspunktet for oprettelse af sælgerpantebrevet og lade sælgerpantebrevet indgå i virksomhedsordningen, skal sælgerpantebrevet medregnes på indskudskontoen og i kapitalafkastgrundlaget til kursværdien.

Til § 7

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 359 af 29. april 2018, medfører, at den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der blev vedtaget ved førstnævnte lov, vil få virkning fra og med indkomståret 2016. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, idet skatteministerens udnyttelse af bemyndigelsen efter § 3, stk. 1, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 til at sætte de nye regler i kraft har afventet Kommissionens godkendelse af udvidelsen.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som blev indsat ved § 5, nr. 2, i lov nr. 359 af 29. april 2018, medfører, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5 b - hvorefter rederier med de specialskibsaktiviteter, der ved førstnævnte lov fik adgang til tonnageskatteordningen, ikke kan anvende den såkaldte DIS-ordning, der giver rederier omfattet af tonnageskatteordningen adgang til at udbetale en skattefri nettoløn til de ansatte søfolk - vil få virkning fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft af skatteministeren.

Ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA·45300 (2016/N)) har Kommissionen godkendt udvidelsen af tonnageskatteordningen, idet Kommissionen dog har forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017. Ved afgørelse af 22. februar 2019 (sag SA·51325 (2018/N-2)) har Kommissionen godkendt, at DIS-ordningen tilsvarende udvides, dog med virkning fra og med indkomståret 2019.

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 359 af 29. april 2018, affattes således, at udvidelsen af tonnageskatteordningen vil få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere.

Det foreslås desuden, at § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5 b, alene vil finde anvendelse til og med indkomståret 2018. Det betyder, at DIS-ordningen fra og med indkomståret 2019 vil kunne anvendes på de søfolk, der arbejder om bord på skibe med de aktiviteter, der fra 2017 har fået adgang til tonnageskatteordningen.

Da udvidelsen af tonnageskatteordningen - når den er sat i kraft af skatteministeren - vil få virkning tilbage i tid, vil rederier, der for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, har selvangivet efter de dagældende regler, kunne anmode om at få genoptaget deres skatteansættelse for det eller de pågældende indkomstår. Genoptagelse kan ske efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, heraf følger at en anmodning om genoptagelse for så vidt angår indkomståret 2017 senest vil skulle indgives den 1. maj 2021.

Til § 8

Bestemmelsen i § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018 medfører, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5 b, der blev indsat ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, og som indebærer, at rederier med de specialskibsaktiviteter, der ved sidstnævntes lov fik adgang til tonnageskatteordningen, ikke kan anvende DIS-ordningen på de beskæftigede søfolk, vil få virkning fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Hverken den nævnte § 5 eller bestemmelserne i lov nr. 1886 af 29. december 2015 er endnu sat i kraft af skatteministeren.

Ved § 7 i nærværende lovforslag er det på baggrund af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 foreslået, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med de ovennævnte specialskibsaktiviteter skal have virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Det foreslås desuden, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5 b i overensstemmelse hermed vil finde anvendelse fra og med indkomstår, der begynder den 1. januar 2017, og til og med indkomståret 2018.

Det foreslås på baggrund heraf, at § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018 ophæves.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2. Det betyder, at lovens § 4 om opbevaringsfrist for oplysninger, der har dannet grundlaget for indberetninger om finansielle konti med tilknytning til udlandet, træder i kraft den 1. juli 2019.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 5, 7 og 8. Ministeren kan endvidere fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Baggrunden for, at den del af loven, der vedrører udvidelsen af sømandsfradraget, skal sættes i kraft af ministeren, er, at der er tale om en ændring af en eksisterende statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal ifølge EUF-Traktaten godkendes af Kommissionen, inden de kan træde i kraft. Endvidere foreslås det, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 7 og 8. Baggrunden for dette er, at ændringen af virkningstidspunktbestemmelsen i lov nr. 1886 af 29. december 2015 bør sættes i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen, idet ændringen som følge af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 er en forudsætning for, at skatteministeren derefter kan sætte udvidelsen af tonnageskatteordningen ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 i kraft. Hvis ændringen af virkningstidspunktbestemmelsen og udvidelsen af tonnageskatteordningen først træder i kraft den 1. juli 2019, vil en række rederier med specialskibsaktiviteter skulle indgive oplysningsskema for indkomståret 2018 efter gældende regler og derefter skulle anmode om genoptagelse af skatteansættelsen.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 2, har virkning for afståelse af fast ejendom, der sker den 1. januar 2020 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, hvorefter bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, forhøjes fra 10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 (2010-niveau), har virkning for ydelser, der modtages fra og med den 1. januar 2019, hvor det skattefrie bundfradrag vil være på 14.600 kr.

Det foreslås i stk. 5, at udvidelsen af sømandsfradraget har virkning fra og med indkomståret 2020. Det er en forudsætning, at Kommissionen godkender udvidelsen som forenelig statsstøtte, jf. stk. 2.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov