Skriftlig fremsættelse (3. oktober
2018)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love
(Implementering af direktivet om skatteundgåelse og
direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige
ændringer af momssystemdirektivet.)
(Lovforslag nr. L 28)
Formålet med lovforslaget er at
implementere EU-regler til begrænsning af metoder til
skatteundgåelse, EU-regler for klage i forbindelse med sager
om dobbeltbeskatning, hvor Danmark og et eller flere EU-lande er
involveret, samt EU-regler om den momsmæssige behandling af
vouchers og forenklinger af særordningen for salg af
elektroniske ydelser.
Regeringen lægger stor vægt
på, at selskaber og koncerner både i Danmark og
internationalt har rimelige og lige skattevilkår. Det er
således uhensigtsmæssigt, hvis særligt
multinationale koncerner har mulighed for at mindske deres
skattebetalinger ved at anvende grænseoverskridende metoder
til skatteundgåelse. Rent nationale selskaber og koncerner
vil i givet fald være udsat for ulige skattevilkår
sammenlignet med de multinationale koncerner. Regeringen
prioriterer således, at der sikres fair og lige
konkurrencevilkår i Danmark, i EU og globalt.
Danmark har i mange år været
på forkant med bekæmpelsen af skatteundgåelse. I
dansk ret findes således allerede mange af de regler, der er
blevet drøftet internationalt i de senere år i EU og
OECD. Det er imidlertid væsentligt med henblik på at
skabe mere lige konkurrencevilkår, at andre landes
selskabsskattegrundlag heller ikke kan udvandes, og at selskabernes
overskud ikke kan flyttes til skattelylande.
Skatteundgåelsesdirektivet skal sikre
EU-landenes modstandsevne over for grænseoverskridende
metoder til skatteundgåelse på
selskabsskatteområdet. De konkrete tiltag i
skatteundgåelsesdirektivet er dels en udmøntning af
internationalt vedtagne anbefalinger fra OECD, dels andre EU-tiltag
til at imødegå skatteundgåelse.
Skatteundgåelsesdirektivet indeholder specifikke regler
på følgende fem områder:
- Begrænsning af fradrag for
rentebetalinger.
- Exitbeskatning.
- Generel regel om bekæmpelse af
misbrug (generel omgåelsesklausul).
- Regler for kontrollerede udenlandske
selskaber (CFC-regler).
- Hybride mismatch.
Direktivet om skattetvistbilæggelse
skal forbedre de eksisterende mekanismer for bilæggelse af
tvister om dobbeltbeskatning i EU og skabe et mere favorabelt
skattemiljø for især erhvervslivet, som mindsker
efterlevelsesomkostningerne og de administrative byrder samt sikrer
retssikkerheden på skatteområdet. Direktivet indeholder
samtidig processuelle garantier svarende til garantierne ved de
danske domstole, at medlemmerne af det rådgivende udvalg er
uafhængige, og at endelige afgørelser
offentliggøres.
Denne del af lovforslaget, vurderes samlet
set ikke at have væsentlige provenumæssige
konsekvenser, da Danmark allerede har robuste værnsregler
vedrørende de elementer, der indgår i direktivet. I
forhold til specielt rentefradragsbegrænsningsreglerne kan
den enkelte virksomhed dog afhængigt af dets konkrete forhold
opleve, at lovforslaget medfører enten en stramning eller en
lempelse. Samtidig skal det bemærkes, at de
provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede
ændringer af CFC-reglerne er forbundet med betydelig
usikkerhed og kan medføre et merprovenu, der dog umiddelbart
ikke kan kvantificeres.
Skatteministeriet vil frem mod 1.
behandlingen søge yderligere at belyse konsekvenserne af de
foreslåede CFC-regler i dialog med erhvervslivet, herunder
den eventuelle afledte provenuvirkning.
De fælles EU-regler for
momsbehandling af vouchere skal sikre, at alle EU-lande anvender
samme regelsæt. Derved undgås de nuværende
udfordringer med uens fortolkning af grænseoverskridende
anvendelse af vouchere, som fører til dobbelt eller ingen
momsbetaling. Herudover er der foretaget forenklinger af
særordningen for salg af elektroniske ydelser, som
indebærer, at virksomheder med EU-salg under 10.000 euro kan
være momspligtige i etableringslandet, at reglerne for
fakturering forenkles, og at virksomheder etableret i lande uden
for EU kan anvende One Stop Shop-ordningen, selv om de har en
momsregistrering i EU.
Denne del af lovforslaget skønnes
samlet set ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser for det offentlige.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.