Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 22. november 2018
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for det stillede ændringsforslag om deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslag A og B til
vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (S, ALT og SF) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse uændret
og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet
mindretal (EL) indstiller de under A og B nævnte
lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at der er flere af initiativerne i lovforslag nr. L
29 A, som isoleret set er fornuftige, men da en del af elementerne
er lempelser, der finansieres via erhvervs- og
iværksætterpakken, hvis finansiering Enhedslisten er
uenig i, bl.a. nedskæringer på DSB, stemmer
Enhedslisten imod L 29 A. Enhedslisten kan heller ikke
støtte lovforslag nr. L 29 B, da partiet frygter, at en
fjernelse af pvc-afgiften vil få alvorlige
miljømæssige konsekvenser.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om
registrering af køretøjer og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om tilskud til visse
miljøvenlige lastbiler (Indførelse af
bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til
Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift
for visse påhængskøretøjer, udskydelse af
tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af
standardkontrakter ved leasing m.v.)« omfattende titelnote
nr. 1-3, §§ 1 og 2, § 3, nr. 3 og 5-7, og
§§ 4-7, 9-12 og 14-18.
B. »Forslag
til lov om ændring af emballageafgiftsloven og om
ophævelse af pvc-afgiftsloven (Ophævelse af
pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier)«
omfattende titelnote nr. 1, § 3, nr. 1, 2 og 4, §§ 8
og 13 og § 18, stk. 1.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at
lovforslaget deles i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A)
vedrører forslag om at indføre bagatelgrænser i
visse afgiftslove og alle forslag på motorområdet, der
bl.a. omfatter forslag om udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen
for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse
for udligningsafgift for visse
påhængskøretøjer og udskydelse af
tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af
standardkontrakter ved leasing m.v. Det andet lovforslag (B)
vedrører forslag om at ophæve pvc-afgiftsloven og
emballageafgiften på pvc-folier.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober
2018 og var til 1. behandling den 25. oktober 2018. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 29. juni 2018 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 237 (folketingsåret
2017-18). Den 4. oktober 2018 sendte skatteministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputati?oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Carsten
Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders
Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Christian Poll (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |