Skriftlig fremsættelse (3. oktober
2018)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
kildeskatteloven, lig?ningsloven, lov om skattenedslag for seniorer
og lov om for?søg med et socialt frikort
(Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af
afgørelser om skattenedslag og skattefrihed for
godtgørelse til thalidomidofre m.v.)
(Lovforslag nr. L 30)
Regeringen lægger stor vægt
på, at danske virksomheder har gode muligheder for at
tiltrække højtkvalificerede og dygtige medarbejdere.
Den særlige beskatningsordning for forskere og
nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) er et vigtigt
redskab til, at danske virksomheder kan klare sig i den
internationale konkurrence.
Med lovforslaget foreslås justeringer
af forskerskatteordningen, så betingelserne for at anvende
ordningen bliver mere enkle og fleksible. Det vil gøre det
lettere for erhvervslivet at rekruttere internationalt. Det
foreslås at afskaffe kravet om, at et
ansættelsesforhold skal påbegyndes samtidig med
skattepligtens indtræden, så det sikres, at alle
virksomheder har lige adgang til at anvende ordningen uanset
organisationsform. Samtidig foreslås en forenkling af kravene
til ansættelsen, så vurderingen af
ansættelsesforholdet foretages efter samme kriterier som ved
indtræden af begrænset skattepligt for arbejde i
tjenesteforhold. Endelig foreslås, at der kan ses bort fra
vederlagskravet, hvis manglende opfyldelse skyldes en periode med
barsel, og at et efterfølgende vederlag, der er udbetalt
på baggrund af en tidligere periode på ordningen, ikke
skal forhindre, at en medarbejder kan anvende ordningen ved en
ansættelse i Danmark på ny.
Med lovforslaget foreslås endvidere,
at ATP efter anmodning fra en senior, der er omfattet af lov om
skattenedslag for seniorer, i en tidsbegrænset periode kan
genoptage tidligere afgørelser om opgørelse af
beskæftigelsesgrad. Det vil give borgere, der ikke
nåede at klage over f. eks. forkerte oplysninger, en ny
chance for at få rettet opgørelsen af deres
beskæftigelsesgrad. Det er alene indsigelsesfristen på
3 måneder, der foreslås ophævet i en
tidsbegrænset periode. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse
og øvrige krav ændres ikke. Genoptagelsesadgangen
foreslås indført på baggrund af sager, hvor
skattenedslaget er mistet, selvom fejlen har ligget hos for
eksempel arbejdsgiveren. Regeringen finder det urimeligt og ikke et
udtryk for retssikkerhed, at borgere på denne måde kan
miste seniornedslag som følge af andres fejl.
Endelig foreslås at indføre
skattefrihed for godtgørelse fra den danske stat til
thalidomidofre og at foretage en præcisering af
grænsegængeres fradrag for løbende ydelser til
almennyttige og almenvelgørende foreninger m.v.
Genoptagelsesadgangen vedrørende
seniornedslag vurderes at medføre et engangsmindreprovenu
på ca. 10 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 7,5 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd pr. 100 personer, der
får genoptagelse og opfylder beskæftigelseskravet.
Forslagets øvrige elementer skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Lovforslagets ændringer af
forskerskatteordningen er omfattet af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer og ønskes vedtaget senest 4 uger
før den 1. januar 2019.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.