Fremsat den 3. oktober 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af protokol om
ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Nederlandene
§ 1.
Bestemmelserne i protokol af 9. maj 2018 til ændring af
overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår skatter på
indkomst og formue gælder her i landet.
§ 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
PROTOKOL
til ændring
af overenskomsten mellem
Kongeriget
Danmark
og
Kongeriget
Nederlandene
til
undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af
skatteunddragelse
for så vidt
angår skatter på indkomst og formue
Regeringen i Kongeriget Danmark
og
Regeringen i
Kongeriget Nederlandene,
som ønsker at ændre overenskomsten mellem
Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår skatter på indkomst og formue,
underskrevet i København den 1. juli 1996 (herefter omtalt
som "overenskomsten"),
er enige om følgende:
Artikel
I
Titlen og præamblen til overenskomsten erstattes af
følgende titel og præambel:
"OVERENSKOMST
MELLEM KONGERIGET DANMARK OG KONGERIGET NEDERLANDENE TIL
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR
INDKOMSTSKATTER OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE OG
OMGÅELSE
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene,
der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske
forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold,
der har til hensigt at indgå en overenskomst til
ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomstskatter uden at skabe muligheder for ikke-beskatning eller
nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse
(herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik
på at opnå de lempelser, som denne overenskomst giver
adgang til, til indirekte fordel for personer, som er
hjemmehørende i andre jurisdiktioner),
er blevet enige om følgende:".
Artikel
II
Artikel 2, stk. 3, i overenskomsten erstattes af
følgende:
"3. De gældende skatter, som overenskomsten finder
anvendelse på, er:
a) I Danmark:
(i) Indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som "dansk skat");
b) I Nederlandene:
(i) Indkomstskatten (de inkomstenbelasting);
(ii) lønskatten (de loonbelasting);
(iii) selskabsskatten (de vennootschapsbelasting)
herunder statens andel i nettofortjenesten ved udnyttelsen af
naturforekomster, der er pålagt i henhold til loven om
minedrift (de Mijnbouwwet);
(iv) udbytteskat (de dividendbelasting);
(herefter omtalt som "nederlandsk skat"). ".
Artikel
III
1. Ordene "og på formue", "eller af formue", "på
hele formuen,", "eller formue, der befinder sig der" og "eller
på formue" ophæves i alle bestemmelser gennem hele
overenskomsten, undtagen i artikel 33 i overenskomsten.
2. Kapitel IV i overenskomsten ophæves i
overenskomsten.
3. I artikel 23 i overenskomsten ophæves ordene "eller
ejer formuebestanddele", "eller formue", "eller ejer formue",
"eller formueskat", "eller formuen", "eller formue ejet i" og
"henholdsvis".
4. I artikel 23, stk. 2, i overenskomsten erstattes ordene ",
artikel 21, stk. 2, og artikel 22, stk. 1 og 2" af "og artikel 21,
stk. 2".
5. Artikel 23, stk. 5, litra a i overenskomsten erstattes af
følgende:
"a) Hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne
i denne overenskomst kan beskattes i Nederlandene, skal Danmark,
såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet,
indrømme et fradrag i denne persons indkomstskat med et
beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i
Nederlandene. ".
6. Artikel 23, stk. 5, litra f i overenskomsten
ophæves.
7. I artikel 25, stk. 3 i overenskomsten ophæves ordene
"Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en af
staterne har til en person, der er hjemmehørende i den anden
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige formue under samme
betingelser, som hvis gælden havde været pådraget
over for en person, der var hjemmehørende i den
førstnævnte stat".
8. I artikel 30, stk. 3, litra b, ophæves ordene "eller
formue".
9. Artikel I i protokollen til overenskomsten ophæves.
10. Titlen på artikel III i protokollen til overenskomsten
"Ad artikel 5, 6, 13 eller 22" er erstattes af "Ad artikel 5, 6
eller 13".
11. Artikel XI, stk. 1 (Ad artikel 23) i protokollen til
overenskomsten ophæves og tallet "2. " før resten af
artikel XI ophæves også.
Artikel
IV
Artikel 18 i overenskomsten erstattes af følgende:
"Artikel
18
Pensioner,
annuiteter og sociale sikringsydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, ikke
medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag,
såvel som annuiteter, der hidrører fra en stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
stat, beskattes i den førstnævnte stat.
2. Pensioner og andre ydelser, som udbetales i medfør af
bestemmelserne i den sociale sikringslovgivning i en af staterne
til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan
beskattes i den førstnævnte stat.
3. En pension, andre lignende vederlag eller en annuitet anses
for at hidrøre fra en stat for så vidt som bidragene
eller betalingerne forbundet med pensionen eller andre lignende
vederlag eller annuiteten, eller ydelserne modtaget fra pensionen
eller andre lignende vederlag eller annuiteten, medførte en
skattelettelse i denne stat.
4. Udtrykket "annuitet" betyder:
a) I tilfælde af en annuitet, der
hidrører fra Nederlandene, en annuitet som nævnt i den
nederlandske indkomstskattelov 2001 ("Wet inkomstenbelasting
2001"), eller enhver efterfølgende identisk eller i det
væsentlige tilsvarende lov eller forskrift, der erstatter
denne lov, hvis fordele er en del af den skattepligtige indkomst
fra beskæftigelse og boliger ("belastbaar inkomen uit werk en
woning");
b) I tilfælde af en annuitet, der
hidrører fra Danmark, en fastsat sum, der er periodisk
betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et
bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold
til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod
rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
5. Ved anvendelse af denne artikel anses bidrag og betalinger
for at for at have medført en skattelettelse, hvor:
a) Bidrag betalt til et pensionskasse, livforsikringsselskab
eller andet lignende institut blev fradraget i den berettigedes
skattepligtige indkomst; eller
b) Bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig
indkomst for den berettigede.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse
på tilfælde, hvor der foretages en engangsudbetaling i
stedet for en pension eller et andet lignende vederlag eller en
annuitet før rettidig udbetaling af pensionen, andre
lignende vederlag eller annuiteten. ".
Artikel
V
Artikel 23 i overenskomsten ændres som
følgende:
1. I stk. 2 erstattes ordene "artikel 18, stk. 3" med "artikel
18, stk. 1 og 2".
2. I stk. 3 erstattes ordene "artikel 18, stk. 2" med "artikel
18, stk. 6".
3. Den følgende sætning tilføjes til stk. 3
efter den anden sætning:
"Dette stykke skal ikke begrænse
godtgørelsen nu eller herefter efter bestemmelserne i
nederlandsk lovgivning til undgåelse af dobbeltbeskatning,
men angår kun beregningen af nedsættelsen af den
nederlandske skat med hensyn til sammenlægning af indkomst
fra mere end en stat og fremførslen af den skat, der er
betalt i Danmark på de nævnte indkomster til
efterfølgende år. ".
Artikel
VI
Følgende nye artikel indsættes efter artikel 23 i
overenskomsten:
"Artikel 23
a
Berettigelse til
fordele
Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst
indrømmes der ikke fordele efter denne overenskomst for
så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle
relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at
opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med
ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller
indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det
godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse
omstændigheder ville være i overensstemmelse med
genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i
denne overenskomst. ".
Artikel
VII
Artikel 26, stk. 1 i overenskomsten erstattes af
følgende:
"1. Hvis en person mener, at foranstaltninger
truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for denne
person medfører eller vil medføre en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst,
kan denne person, uanset hvilke retsmidler der måtte
være fastsat i disse kontraherende staters interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed en af de
kontraherende stater. Sagen skal indbringes inden tre år fra
første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
overenskomstens bestemmelser. ".
Artikel
VIII
Artikel 27 i overenskomsten erstattes af følgende:
"Artikel
27
Udveksling af
oplysninger
1. Staternes kompetente myndigheder skal udveksle sådanne
oplysninger, som kan forudses at være relevante for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for
administrationen eller håndhævelsen af intern
lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,
der pålægges på vegne af de kontraherende stater
eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i
det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten.
Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og
2. Staternes kompetente myndigheder kan ved indgåelse af
gensidige aftaler fastlægge anvendelsesmåden for denne
artikel.
2. Enhver oplysning, som en stat har modtaget i medfør af
stk. 1, skal holdes hemmelig på samme måde som
oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats
interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller
myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med ligning, opkrævning,
tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser
af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stk. 1,
eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer
eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til
sådanne formål. De må meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, kan uanset det
foregående anvendes til andre formål, når
sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre
formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente
myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse
til sådant brug.
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider
mod denne eller den anden stats lovgivning og
forvaltningspraksis,
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås
i henhold til denne eller den anden stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe
nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,
eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i
strid med almene hensyn.
4. Hvis en stat anmoder om oplysninger efter denne artikel, skal
den anden stat iværksætte de foranstaltninger, der er
til rådighed for at indhente de oplysninger, der er anmodet
om, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for
disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i
det foregående punktum gælder med forbehold af
begrænsningerne i denne artikels stk. 3, men i intet
tilfælde kan sådanne begrænsninger fortolkes
sådan, at de gør det muligt for en stat at afslå
at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen
skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stk. 3 fortolkes
sådan, at de gør det muligt for en stat at afslå
at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en
bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en
person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som
formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en
person. ".
Artikel
IX
Artikel 28 i overenskomsten erstattes af følgende:
"Artikel
28
Bistand ved
inddrivelse af skatter
1. Staterne yder hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav.
Denne bistand er ikke begrænset af artikel 1 og 2. Staternes
kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af denne artikel.
2. Udtrykket "skattekrav" betyder i denne artikel et skyldigt
beløb vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,
som pålægges på vegne af staterne eller deres
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, så
længe sådan beskatning ikke er i strid med denne
overenskomst eller med andet juridisk instrument, som staterne er
deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og
omkostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af
sådanne beløb.
3. Når en stats skattekrav kan inddrives efter denne stats
lovgivning, og den person, som skylder beløbet, ikke efter
denne stats lovgivning kan gøre indsigelser mod inddrivelsen
på dette tidspunkt, skal dette skattekrav på anmodning
fra den kompetente myndighed i denne stat anerkendes af den anden
stats kompetente myndighed med henblik på inddrivelse.
Skattekravet skal inddrives af denne anden stat efter de
bestemmelser, der efter denne anden stats lovgivning gælder
for inddrivelse af skattekrav, som om det pågældende
skattekrav var denne anden stats eget skattekrav.
4. Når en stats skattekrav er af en sådan karakter,
at denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte
foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af
kravet, skal dette skattekrav på anmodning af denne stats
kompetente myndighed anerkendes af den kompetente myndighed i den
anden stat med henblik på iværksættelse af
sådanne foranstaltninger. Denne anden stat skal
iværksætte foranstaltninger med henblik på
sikring af skattekravet efter bestemmelserne i denne anden stats
lovgivning, som om det pågældende skattekrav var denne
anden stats eget skattekrav, uanset om skattekravet på det
tidspunkt, hvor foranstaltningerne iværksættes, ikke
kan inddrives i den førstnævnte stat, og uanset om den
person, som skylder beløbet, kan gøre indsigelser mod
inddrivelsen.
5. Et skattekrav, som er anerkendt af en stat efter stk. 3 eller
4, skal uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 ikke i denne stat
undergives de tidsfrister eller gives nogen fortrinsstilling, som
måtte gælde for et skattekrav efter denne stats
lovgivning på grund af kravets karakter. Endvidere skal et
skattekrav, som anerkendes af en stat efter stk. 3 og 4, ikke i
denne stat have nogen fortrinsstilling, som måtte gælde
for dette skattekrav efter den anden stats lovgivning.
6. Søgsmål med hensyn til eksistensen eller
gyldigheden af en stats skattekrav, eller med hensyn til
beløbets størrelse, kan ikke indbringes for domstole
eller administrative myndigheder i den anden stat.
7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter
fremsættelse af en anmodning fra en stat efter stk. 3 eller
4, og før den anden stat har inddrevet og overført
det pågældende skattekrav til den
førstnævnte stat, ophører med at være
a) for så vidt angår en anmodning efter
stk. 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan
inddrives efter denne stats lovgivning, og hvor den person, som
skylder beløbet, på dette tidspunkt efter lovgivningen
i denne stat ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen,
eller
b) for så vidt angår en anmodning efter
stk. 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor
denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte
foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den førstnævnte
stat straks underrette den kompetente myndighed i den anden stat
herom, og efter den anden stats valg skal den
førstnævnte stat enten stille anmodningen i bero eller
trække den tilbage.
8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde
fortolkes sådan, at der pålægges en stat en pligt
til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider
mod denne eller den anden stats lovgivning og
forvaltningspraksis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som
ville stride mod almene interesser,
c) at yde bistand, hvis den anden stat ikke har
iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse
henholdsvis sikring af skattekravet, som kan
iværksættes efter denne stats lovgivning eller
forvaltningspraksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den
administrative byrde for denne stat klart ikke står mål
med de fordele, som den anden stat vil opnå. ".
Artikel
X
Artikel 29 i overenskomsten ophæves.
Artikel
XI
I artikel 32, stk. 1, i overenskomsten erstattes ordene "enten
det ene eller for begge de to lande De nederlandske Antiller og
Aruba" med "Aruba, Curaçao, Sint Maarten eller den Caribiske
del af Nederlandene (the islands of Bonaire, Sint Eustatius and
Saba),".
Artikel
XII
Titlen på protokollen til overenskomsten erstattes af
følgende titel til protokollen til overenskomsten:
"Angående overenskomsten indgået mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og
forhindring af skatteunddragelse og omgåelse, er undertegnede
enedes om, at følgende bestemmelser skal udgøre en
integreret del af overenskomsten. ".
Artikel
XIII
Artikel X i protokollen til overenskomsten ophæves.
Artikel
XIV
Følgende nye artikel XIII indsættes i protokollen
til overenskomsten:
"XIII. Ad artikel 27 og 28
Bestemmelserne i artikel 27 og 28 finder tilsvarende anvendelse
på indkomstrelaterede reguleringer. ".
Artikel
XV
For så vidt angår en fysisk person, som før
datoen for underskrivelse af denne ændringsprotokol var
hjemmehørende i en af staterne og modtog pension eller andre
lignende vederlag eller en annuitet hidrørende fra den anden
stat, og som efter denne dato fortsætter med at modtage en
sådan pension, andre lignende vederlag eller annuiteter, og
som fortsat er hjemmehørende i denne stat, forbliver
bestemmelserne i artikel 18 i overenskomsten, som de stod
før ikrafttrædelsen af denne ændringsprotokol,
fortsat gældende med hensyn til en sådan pension, andre
lignende vederlag eller annuiteter.
Artikel
XVI
Denne ændringsprotokol træder i kraft på den
sidste dag i den måned, der følger efter den
måned, i hvilken den sidste af de underretninger er modtaget,
i hvilken de respektive stater har givet hinanden skriftlig
underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige
formaliteter er afsluttet, og dens bestemmelser skal have virkning
for skatteår og -perioder, der begynder, og skattepligtige
begivenheder, der forekommer, på eller efter den 1. januar i
det kalenderår, der følger efter det år, i
hvilket protokollen er trådt i kraft.
TIL BEKRÆFTELSE heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
UDFÆRDIGET i København den 9. maj 2018, i to
eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmark | For Kongeriget Nederlandene | | | Karsten Lauritzen | Hendrik Willem Swarttouw |
|
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Baggrunden for
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dens indhold | 3. | Protokollen og dens
betydning for intern dansk skatteret | | 3.1. | Protokollens artikel
I | | 3.2. | Protokollens artikel
II | | 3.3. | Protokollens artikel
III | | 3.4. | Protokollens artikel
IV | | 3.5. | Protokollens artikel
V | | 3.6. | Protokollens artikel
VI | | 3.7. | Protokollens artikel
VII | | 3.8. | Protokollens artikel
VIII | | 3.9. | Protokollens artikel
IX | | 3.10. | Protokollens artikel
X | | 3.11. | Protokollens artikel
XI | | 3.12. | Protokollens artikel
XII | | 3.13. | Protokollens artikel
XIII | | 3.14. | Protokollens artikel
XIV | | 3.15. | Protokollens artikel
XV | | 3.16. | Protokollens artikel
XVI | 4. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager til
økonomisk udvikling ved at skabe klarhed over virksomheders
skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbeskatning
undgås. Dette understøtter samhandel og investeringer
til gavn for begge parter. Derudover styrker
dobbeltbeskatningsoverenskomster samarbejdet mellem landenes
skattemyndigheder, hvilket bl.a. bidrager til bekæmpelse af
international skatteunddragelse.
Regeringen ønsker derfor at udbygge og
vedligeholde Danmarks net af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Dette skal ske gennem indgåelse af nye overenskomster og ved
revision af eksisterende overenskomster, således at de er
opdateret med seneste internationale standarder samt giver gode
vilkår for danske virksomheder, borgere og
skattemyndighedernes opgaveudførelse.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to
lande har som hovedformål at ophæve international
dobbeltbeskatning i forholdet mellem disse lande. Overenskomsten
medvirker derved til at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning
kan medføre for udviklingen af de økonomiske
relationer mellem landene og samhandlen. Desuden danner
overenskomsten grundlag for administrativt samarbejde mellem de to
landes skattemyndigheder.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de
skattemæssige betingelser for aftalelandenes selskaber og
personer ved grænseoverskridende investering, etablering
eller arbejde - både som følge af, at eventuel
dobbeltbeskatning undgås, og som følge af at der er
større klarhed over de skattemæssige konsekvenser af
økonomiske dispositioner.
Endelig indeholder en
dobbeltbeskatningsoverenskomst elementer, som bl.a. styrker
myndighedssamarbejdet mellem landenes skattemyndigheder samt
bekæmpelsen af international skatteunddragelse m.v.
Lovforslaget har til formål at
gennemføre de ændringer, som er aftalt mellem den
danske og den nederlandske regering i form af en protokol til
ændring af den eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst af
1. juli 1996, når protokollens betingelser herfor er opfyldt.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke i
medfør af grundlovens § 19 til, at regeringen på
Danmarks vegne tiltræder protokollen.
Når både den danske og den
nederlandske regering har tiltrådt protokollen og givet
hinanden skriftlig underretning herom, træder protokollen i
kraft på den sidste dag i den måned, der følger
efter den måned, i hvilken den sidste underretning er
modtaget.
2. Baggrunden for
dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dens indhold
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to
eller i sjældnere tilfælde flere lande har som
hovedformål at undgå international dobbeltbeskatning
som følge af, at begge lande beskatter en person eller et
selskab af den samme indkomst. Det sker typisk, når en person
eller et selskab, der er hjemmehørende i det ene land,
modtager indkomst fra det andet.
Danmark beskatter som hovedregel efter
globalindkomstprincippet. Det betyder, at en person eller et
selskab, som er hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt er
fuldt skattepligtig til Danmark, dvs. skattepligtig af samtlige
sine indkomster, hvad enten de hidrører her fra landet eller
ikke. Det følger af statsskattelovens § 4.
Samtidig har Danmark regler om begrænset
skattepligt for personer og selskaber, der ikke er omfattet af fuld
skattepligt, men som modtager indkomst fra kilder i Danmark. Den
begrænsede skattepligt medfører, at Danmark beskatter
personer og selskaber, som er hjemmehørende i andre lande,
af en række indkomsttyper, som de pågældende
modtager fra Danmark. Kildeskattelovens § 2 og
selskabsskattelovens § 2 opregner de indkomsttyper, der er
omfattet af begrænset skattepligt.
Nederlandene har tilsvarende regler om fuld
skattepligt for personer og selskaber, som er hjemmehørende
i dette land, og om begrænset skattepligt for personer og
selskaber i andre lande, som modtager indkomst fra kilder i
Nederlandene.
Hvis eksempelvis en person eller et selskab,
som er hjemmehørende i Nederlandene, modtager indkomst fra
kilder i Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst, hvis de
danske regler om begrænset skattepligt er opfyldt. Imidlertid
vil modtageren også være skattepligtig af den
pågældende indkomst i Nederlandene i overensstemmelse
med nederlandske skatteregler (globalindkomstprincippet). Hvis der
ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to lande, vil
begge lande kunne beskatte fuldt ud efter deres interne regler, og
der kan dermed foreligge et tilfælde af
dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Nederlandene skal hindre denne dobbeltbeskatning, og
dette formål kan kun opnås ved, at det ene eller det
andet land - eller dem begge - nedsætter den beskatning, som
skal ske efter deres interne skattelovgivning, hvis der ikke er en
overenskomst.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Nederlandene indeholder en række regler (artikel
6-21) vedrørende forskellige typer indkomster, som angiver,
hvornår Danmark henholdsvis Nederlandene kan beskatte
indkomst, som en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i det ene land (bopælsstaten), modtager
fra det andet land (kildestaten).
For kildestaten er der tale om, at denne
indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede
skattepligt på indkomst, som erhverves af en modtager i det
andet land. Den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst
medfører hermed, at Danmark kun kan gennemføre
reglerne om begrænset skattepligtigt af indkomst, som
personer og selskaber i Nederlandene modtager fra Danmark, i det
omfang beskatningen er i overensstemmelse med overenskomsten.
Tilsvarende gælder for nederlandsk beskatning af indkomst,
som personer og selskaber i Danmark modtager fra Nederlandene.
For bopælsstaten kan der ligeledes
være tale om begrænsninger i retten til at beskatte en
person eller et selskab, der er hjemmehørende i dette land,
af indkomst fra det andet land, ligesom bopælsstaten skal
anvende den metode for ophævelse af dobbeltbeskatning, som
overenskomsten foreskriver, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke i sig selv medfører, at
der sker dansk beskatning. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan
medføre, at Danmark har mulighed for at beskatte en given
indkomst. Hvis Danmark faktisk skal beskatte en indkomst, som
betales til eller modtages fra Nederlandene, skal der ikke alene
være hjemmel til dette i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Der skal også være hjemmel til det i den interne danske
skattelovgivning. Selv om Danmark efter overenskomsten har ret til
at beskatte en bestemt type indkomst, sker der således kun
dansk beskatning af den pågældende indkomst i det
omfang, der også er hjemmel i de danske skatteregler til at
beskatte indkomsten.
Ud over bestemmelser om fordeling af
beskatningsretten har dobbeltbeskatningsoverenskomsten en
bestemmelse om, hvordan de to lande skal ophæve
dobbeltbeskatning (artikel 23). Den såkaldte
metodebestemmelse angiver, hvordan et land skal ophæve
dobbeltbeskatning, når en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i dette land (bopælsstaten), modtager
indkomst fra det andet land (kildestaten), og kildestaten kan
beskatte indkomsten efter de øvrige bestemmelser i
overenskomsten.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi
overenskomstens øvrige bestemmelser ikke hindrer
bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst ved
beskatningen, selv om kildestaten efter overenskomsten har ret til
beskatte denne indkomst.
Metoden til ophævelse af
dobbeltbeskatning er for Danmarks vedkommende som hovedregel
credit-metoden. Denne metode indebærer for en person eller et
selskab, som er hjemmehørende i Danmark, og som har indkomst
fra det andet land, at hvis det andet land efter overenskomsten kan
beskatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af
indkomsten med den skat, der er betalt i udlandet.
Nedsættelsen kan dog ikke være større end den
danske skat af den pågældende indkomst. Samme metode
anvendes i de interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens
§ 33.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har endvidere
en bestemmelse om proceduren for indgåelse af gensidige
aftaler (artikel 26). For det første angår
bestemmelsen konkrete tilfælde, hvor en person eller et
selskab mener, at den pågældende er udsat for
beskatning i strid med overenskomsten. Det kan f.eks. skyldes, at
de to landes skattemyndigheder har en forskellig fortolkning af
overenskomsten. For det andet giver bestemmelsen hjemmel til
indgåelse af gensidige aftaler til løsning af
generelle spørgsmål.
Dernæst har overenskomsten en
bestemmelse om administrativ bistand gennem udveksling af
oplysninger (artikel 27). Efter bestemmelsen skal de danske
skattemyndigheder sende oplysninger til de nederlandske
skattemyndigheder til brug for nederlandsk beskatning. Om
nødvendigt skal de danske myndigheder forinden indhente
oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her i landet, hvilket
sker efter skattekontrollovens regler.
Tilsvarende skal skattemyndighederne i
Nederlandene sende (og eventuelt forinden indhente) oplysninger til
de danske myndigheder, som så kan anvende oplysningerne ved
skatteligningen her i landet. Artiklen giver også hjemmel
til, at nederlandske embedsmænd kan være til stede ved
en undersøgelse, som de danske skattemyndigheder foretager
hos personer eller selskaber her i landet, og omvendt.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder i forlængelse
heraf bestemmelser om, at de to lande skal bistå hinanden ved
inddrivelse af skattekrav (artikel 28).
Endelig indeholder
dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om
ikke-diskriminering (artikel 25), bestemmelser om diplomater
(artikel 31), bestemmelser om territorial udvidelse (artikel 32),
bestemmelser om ikrafttræden (artikel 33) og bestemmelser om
opsigelse af overenskomsten (artikel 34).
Den dansk-nederlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst er i vidt omfang udarbejdet på
grundlag af OECD's model for dobbeltbeskatningsoverenskomster.
OECD-modeloverenskomsten ligger også til grund for det
forhandlingsoplæg, som fra dansk side anvendes ved
forhandlinger om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-modeloverenskomsten
opdateres/ændres med mellemrum. Den seneste udgave af
modeloverenskomsten blev publiceret i december 2017.
OECD-modeloverenskomsten er udarbejdet som en
anbefaling til udformningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Modeloverenskomsten har tilknyttet fyldige kommentarer, som angiver
fortolkningen af modeloverenskomstens artikler. Modeloverenskomsten
er som nævnt kun en anbefaling og er derfor ikke bindende. To
lande kan således gennemføre de bestemmelser, som de
måtte blive enige om, uanset OECD-modeloverenskomstens
indhold. I praksis ses der da også mange afvigelser fra
OECD-modeloverenskomsten i de overenskomster, som de forskellige
lande har indgået.
Den gældende dansk-nederlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst blev undertegnet den 1. juli 1996.
Overenskomsten trådte i kraft den 6. marts 1998 med virkning
fra og med kalenderåret 1999. Folketingets samtykke til dansk
tiltrædelse blev givet ved lov nr. 1100 af 29. december 1997,
jf. lovforslag L 82, 1997-98. Overenskomsten er offentliggjort som
BKI nr. 4 af 22. april 1998.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er som
ovenfor nævnt en fravigelse fra den interne danske skatteret,
idet dobbeltbeskatningsoverenskomsten indskrænker Danmarks
muligheder for at gennemføre den beskatning, som skulle
gennemføres efter de interne danske skatteregler, hvis
Danmark ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Nederlandene. Et tilsvarende forhold gør sig gældende
for Nederlandene.
For Danmark som kildestat kan der være
tale om, at Danmark indskrænker eller helt frafalder sin
begrænsede skattepligt på indkomst, som erhverves af en
modtager i Nederlandene. Til gengæld beskattes indkomsten i
Nederlandene efter nederlandske regler. Et praktisk eksempel kunne
være beskatningen af royalty-betalinger. Her er den interne
danske skattesats 22 pct., mens det i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten er aftalt, at Danmark frafalder
sin begrænsede skattepligt på royalty-betalinger, der
kun kan beskattes i bopælsstaten.
For Danmark som bopælsstat kan der
ligeledes være tale om begrænsninger i retten til at
beskatte indkomst, der hidrører fra Nederlandene, ligesom
Danmark skal anvende den metode til ophævelse af
dobbeltbeskatning, som er indeholdt i overenskomsten.
I praksis er der dog kun i meget
begrænset omfang tale om, at Danmark som bopælsstat
frafalder sin beskatning af udenlandsk indkomst, i og med at
Danmark generelt anvender credit-metoden ved ophævelse af
dobbeltbeskatning. Credit-metoden sikrer, at indkomst samlet set
beskattes på niveauet i det af de to lande, der er "dyrest".
Den anden metode er eksemptionsmetoden. Efter denne metode
beskattes indkomsten alene i kildestaten, dvs. at
bopælsstaten altid skal frafalde sin beskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder
dog i overensstemmelse med OECD-modeloverenskomsten en bestemmelse
om, at studerende under visse betingelser ikke beskattes i
studielandet af uddannelsesstøtte m.v., som modtages fra
kilder i andre lande, også selv om den gæstestuderende
får bopæl og bliver hjemmehørende i studielandet
under sit ophold (artikel 20). Der er ligeledes regler om, at
personer udsendt af offentlige myndigheder til tjeneste i det andet
land under visse betingelser kun kan beskattes i det land, hvorfra
de er udsendt, også selv om de bliver hjemmehørende i
opholdslandet (artikel 19).
Da dobbeltbeskatningsoverenskomsterne som
nævnt fraviger den interne danske skatteret,
gennemføres de i Danmark ved lovgivning i hvert enkelt
tilfælde. Indtil 1994 eksisterede der dog en lov, der
bemyndigede regeringen til at indgå
dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lov nr. 74 af 31. marts 1953.
Loven blev som nævnt ophævet i 1994, jf. lov nr. 945 af
23. november 1994 (lovforslag L 3, 1994-95). Der findes stadig
dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået med hjemmel
i bemyndigelsesloven.
3. Protokollen og
dens betydning for intern dansk skatteret
Det foreslås, at bestemmelserne i den
nye protokol mellem Danmark og Nederlandene skal gælde her i
landet, når betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er
optaget som bilag 1, og protokollens enkelte artikler
gennemgås kort nedenfor. Protokollens artikler er også
gennemgået under de særlige bemærkninger til
lovforslagets § 1.
Vedtagelse af lovforslaget er en
forudsætning for, at regeringen kan tiltræde
protokollen. Betingelserne for protokollens ikrafttræden er
opfyldt, når begge lande har underrettet hinanden om, at de
forfatningsmæssige betingelser for ikrafttræden er
opfyldt, jf. protokollens artikel XVI.
De ændringer, der er indeholdt i
protokollen, kan opdeles i tre grupper: For det første
indeholder protokollen de ændringer, som er nødvendige
for at bringe den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst
i overensstemmelse med de minimumstandarder, der er indeholdt i det
såkaldte BEPS-projekt, jf. nedenfor. Dernæst indeholder
protokollen en række bestemmelser, som har til formål
at opdatere overenskomsten bl.a. i forhold til ændringerne i
OECD-modeloverenskomsten siden 1996. Endelig indeholder protokollen
en ændring af de to landes ret til at beskatte
pensionsudbetalinger.
BEPS ("Base Erosion and Profit Shifting") er
et projekt i OECD/G20-regi, som har til formål at
bekæmpe skatteudhuling og overskudsflytning. Et af de
instrumenter, der vil kunne anvendes i denne forbindelse, er en
multilateral konvention, hvorefter allerede eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomster kan ændres en bloc med dette for øje, når
der er enighed mellem de berørte lande herom.
Den multilaterale konvention indeholder bl.a.
bestemmelser, som afspejler fire minimumstandarder, som de
deltagende lande har forpligtet sig til at indarbejde i deres
dobbeltbeskatningsoverenskomster - såvel nye overenskomster
som allerede eksisterende. Det er dog uden betydning for
opfyldelsen af denne forpligtelse, om minimumstandarderne
indarbejdes i allerede eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomster ved anvendelse af den
multilaterale konvention, eller om det sker på bilateral
basis ved en ændringsprotokol. Det er aftalt med
Nederlandene, at minimumstandarderne indarbejdes ved den
ændringsprotokol, der her foreligger.
I det følgende gennemgås de
ændringer af den dansk-nederlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der foreslås ved den
protokol, der er omfattet af dette lovforslag.
3.1. Protokollens
artikel I
Protokollens artikel I ændrer
overenskomstens titel og præambel. Ændringen har ikke
betydning for intern dansk skatteret, da titel og præambel
ikke afskærer Danmark fra at foretage den beskatning, som
dansk skattelovgivning foreskriver. Ændringerne kan dog
være af betydning i den forstand, at de kan tjene som
fortolkningsbidrag til overenskomstens anvendelse.
Ændringerne af præamblen er en minimumsstandard i
relation til BEPS.
3.2. Protokollens
artikel II
Protokollens artikel II indeholder en
opdatering af listen over indkomstskatter i Danmark og
Nederlandene.
3.3. Protokollens
artikel III
Den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst omfatter både indkomstskatter
og formueskatter.
Ændringerne i protokollens artikel III
medfører, at overenskomsten fremover kun omfatter
indkomstskatter. Både Danmark og Nederlandene har afskaffet
deres generelle formueskatter. Den danske ejendomsværdiskat
anses dog for at være en formueskat i relation til de danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Ændringen vurderes ikke at få
betydning for personer hjemmehørende i Danmark eller i
Nederlandene, da personer hjemmehørende i Danmark vil kunne
få lempelse for de nederlandske skatter, der svarer til
ejendomsværdiskatten, i den danske skat efter danske regler,
og da personer hjemmehørende i Nederlandene ikke er
skattepligtige af fast ejendom beliggende i udlandet efter
nederlandske regler.
3.4. Protokollens
artikel IV
I protokollens artikel IV ændres
dobbeltbeskatningsoverenskomstens pensionsbestemmelse.
Ændringerne medfører, at pensioner med løbende
udbetalinger (livrenter og lign.) og ratepensioner fremover kan
beskattes i det land, der har givet fradrag eller bortseelsesret
for pensionsindbetalingen. Bortseelsesret betyder, at kildestaten
ikke har beskattet lønmodtageren af arbejdsgiverens
indbetaling til ordningen. Efter gældende regler kan
livrenter og ratepensioner kun beskattes i bopælslandet.
Protokollens artikel XV har en overgangsregel
for pensionister, som før den 9. maj 2018
(underskrivelsesdagen) allerede var hjemmehørende i
henholdsvis Danmark eller Nederlandene, og som før denne
dato modtog pension fra det andet land og fortsætter med at
modtage udbetalinger fra sådanne pensioner. Reglen
medfører, at disse pensionister fortsat vil være
omfattet af den hidtidige pensionsbestemmelse om
bopælsbeskatning af ratepensioner, livrenter og lign.,
så længe de forbliver hjemmehørende i dette
land.
Den nye pensionsbestemmelse ændrer ikke
på beskatningen af sociale pensioner m.v. (f.eks.
folkepension), der fortsat kan beskattes i kildelandet. Der
ændres heller ikke på beskatningen af
tjenestemandspensioner, der fortsat kun kan beskattes i
kildelandet.
Det har gennem mange år været fast
dansk forhandlingspolitik at kræve kildestatsbeskatning af
pensioner. Begrundelsen er for sociale pensioners vedkommende, at
sådanne pensioner er fastsat på et niveau, som kan
rumme en almindelig dansk beskatning.
For private pensioners vedkommende er
forklaringen, at når Danmark har givet fradrag eller
bortseelsesret for pensionsindbetalingerne, bør Danmark
også have ret til at beskatte pensionsudbetalingerne. Dette
bør gælde, uanset om pensionisten bor i Danmark eller
er flyttet til udlandet, ellers forsvinder sammenhængen i det
danske pensionsbeskatningssystem.
Fra nederlandsk side lægges tilsvarende
vægt på kildelandsbeskatning af pensioner ved
forhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Danmark og Nederlandene er derfor enige i
ønsket om at ændre den nuværende
dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 18 om pensionsbeskatning,
så udbetalinger fra ratepensioner, livrenter og lign.
fremover kan beskattes i kildelandet, hvis dette land har givet
fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne til ordningen.
Bopælslandet kan også beskatte pensionsudbetalingen,
men skal lempe for dobbeltbeskatning efter reglerne i
overenskomstens artikel 23.
3.5. Protokollens
artikel V
Protokollens artikel V indeholder
konsekvensændringer som følge af den nye artikel 18 om
pensioner. Herudover foretages der en ændring af den del af
lempelsesbestemmelsen, der fastsætter, hvordan Nederlandene
skal lempe for dobbeltbeskatning. Efter ønske fra
Nederlandene og i overensstemmelse med deres forhandlingspolitik
på dette punkt er der indsat en bestemmelse, der
præciserer, at Nederlandene kan anvende deres interne regler
for ophævelse af dobbeltbeskatning.
3.6. Protokollens
artikel VI
Ved protokollens artikel VI indsættes en
såkaldt PPT-bestemmelse (PPT = Principal Purpose Test).
Ifølge bestemmelsen gives der ikke fordele efter
overenskomsten for så vidt angår indkomst, hvis det i
betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er
rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af
hovedformålene med de arrangementer eller transaktioner, som
direkte eller indirekte resulterer i denne fordel. Dette
gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at opnåelse
af denne fordel under de givne omstændigheder ville
være i overensstemmelse med genstanden for og formålet
med de relevante bestemmelser i overenskomsten.
Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation
til BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret, jf.
ligningslovens § 3, stk. 3.
3.7. Protokollens
artikel VII
Den gældende artikel 26, stk. 1, i
overenskomsten angiver den fremgangsmåde, der skal anvendes,
hvis en fysisk eller juridisk person, som er hjemmehørende i
et af de to lande, mener sig udsat for en beskatning i strid med
overenskomsten. Efter bestemmelsen har den skattepligtige adgang
til at præsentere sin sag i det land, hvor personen er
hjemmehørende (bopælslandet).
Med ændringen i protokollens artikel VII
foreslås det at sikre, at den skattepligtige også har
adgang til at indbringe sin sag for kildelandet. Ændringen er
en minimumsstandard i relation til BEPS.
3.8. Protokollens
artikel VIII
I protokollens artikel VIII erstattes de
gældende bestemmelser i artikel 27 om udveksling af
oplysninger med nye bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i
den seneste udgave af OECD-modeloverenskomsten.
Efter ønske fra Nederlandene
indsættes herudover i artikel 27, stk. 1, en bestemmelse om,
at de kompetente myndigheder kan indgå en aftale om, hvordan
de rent praktisk udveksler de oplysninger, som følger af
bestemmelsen. Med denne bestemmelse kan den Nederlandske regering
tiltræde en sådan aftale, uden at aftalen først
skal gennemføres ved lov. Bestemmelsen har ingen betydning
for den danske tiltrædelsesprocedure for sådanne
aftaler, da den danske regering allerede efter gældende
regler kan tiltræde informationsudvekslingsaftaler uden at
skulle indhente Folketingets samtykke hertil.
3.9. Protokollens
artikel IX
I protokollens artikel IX erstattes de
gældende bestemmelser i artikel 28 om bistand ved inddrivelse
af skatter med nye bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i
den seneste udgave af OECD-modeloverenskomsten.
3.10. Protokollens
artikel X
I protokollens artikel X ophæves artikel
29 i den gældende overenskomst. Ophævelsen er en
konsekvens af nyaffattelsen af artikel 27 (udveksling af
oplysninger) og artikel 28 (bistand ved inddrivelse af skatter) i
protokollens artikel VIII og IX, der medfører, at
bestemmelserne i artikel 29 kommer til at stå direkte i
artikel 27 og 28.
3.11. Protokollens
artikel XI
I protokollens artikel XI ændres navnene
på de caribiske dele af Nederlandene, som aftalen vil kunne
udvides til at omfatte, hvis betingelserne herfor er opfyldt i
bestemmelsen om territorial udvidelse (artikel 32).
3.12. Protokollens
artikel XII
I protokollens artikel XII ændres titlen
på protokollen fra 1996. Ændringen er en konsekvens af,
at titlen på overenskomsten ændres i protokollens
artikel I.
3.13. Protokollens
artikel XIII
I protokollens artikel XIII ophæves en
hensigtserklæring om at genforhandle pensionsbestemmelsen i
overenskomstens artikel 18. Ændringen er en
konsekvensændring af protokollens artikel IV, hvor artikel 18
nyaffattes.
3.14. Protokollens
artikel XIV
Protokollens artikel XIV indeholder en
bestemmelse om, at overenskomstens bestemmelser om udveksling af
oplysninger (artikel 27) og om bistand med opkrævning af
skatter (artikel 28) udvides til også at finde anvendelse
på indkomstregulerede ydelser, f.eks. boligstøtte, der
både i Nederlandene og Danmark afhænger af personens
globale indkomst.
3.15. Protokollens
artikel XV
Protokollens artikel XV indeholder en
overgangsregel for pensionister, som før den 9. maj 2018
(underskrivelsesdagen) allerede var hjemmehørende i
henholdsvis Danmark eller Nederlandene og før den 9. maj
2018 modtog pension fra det andet land og fortsætter med at
modtage udbetalinger fra sådanne pensioner. Reglen
medfører, at disse pensionister fortsat vil være
omfattet af den hidtidige pensionsbestemmelse om
bopælsbeskatning af ratepensioner, livrenter og lign.,
så længe de forbliver hjemmehørende i dette
land.
Overgangsreglen svarer til de overgangsregler,
der normalt indføres, når beskatningsretten til
pensionsudbetalinger ændres i danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
3.16. Protokollens
artikel XVI
Protokollens artikel XVI indeholder regler om
ratifikation, ikrafttrædelse og virkningstidspunkt.
Ifølge bestemmelsen træder protokollen i kraft den
sidste dag i den måned, der følger efter den
måned i hvilken den sidste underretning er modtaget.
Bestemmelsen har virkning for skatteår og -perioder, der
begynder, og skattepligtige begivenheder, der forekommer, på
eller efter den 1. januar i det efterfølgende
kalenderår.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ændringen af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Nederlandene vil have
provenumæssige betydning for stat og kommuner på
pensionsområdet. De øvrige ændringer
skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Den nuværende overenskomst med
Nederlandene medfører, at pensioner med løbende
udbetalinger (livrenter og lign.) og ratepensioner kun kan
beskattes i det land, hvor modtageren er bosat. Ændringerne
medfører, at sådanne private pensioner fremover kan
beskattes i det land, der har givet fradrag eller bortseelsesret
for pensionsindbetalingen.
Lovforslaget har dog en overgangsregel for
pensionister, som før den 9. maj 2018 allerede var
hjemmehørende i henholdsvis Danmark eller Nederlandene, og
som før denne dato modtog pension fra det andet land og
fortsætter med at modtage udbetalinger fra sådanne
pensioner. Reglen medfører, at disse pensionister fortsat
vil være omfattet af bopælsbeskatning af private
pensioner, så længe de forbliver hjemmehørende i
dette land.
Der ændres ikke på beskatningen af
sociale pensioner m.v. og tjenestemandspensioner, der fortsat kan
beskattes i kildelandet.
Lovforslaget vil medføre, at personer,
som i fremtiden flytter til Nederlandene eller begynder at modtage
pensionsudbetalinger, skal betale dansk skat af danske private
pensioner, såfremt der tidligere er givet fradrag ved den
danske indkomstopgørelse for indbetalinger til ordningen,
eller hvis der ikke er blevet betalt skat af arbejdsgiverens
indbetalinger til ordningen (bortseelsesret).
Det anslås, at der i 2017 boede ca. 840
pensionister i Nederlandene, der samlet modtog ca. 30 mio. kr. i
pension fra Danmark. Heraf modtog ca. 600 pensionister udelukkende
sociale pensioner mv., mens de resterende ca. 240 pensionister, ud
over de sociale pensioner mv., også modtog ca. 6 mio. kr. i
private pensioner fra Danmark.
Lovforslaget skønnes at medføre
et beskedent varigt merprovenu i takt med at personer efter
overenskomstændringen flytter til Nederlandene eller begynder
at modtage private pensioner fra Danmark.
Omvendt vil lovforslaget også betyde, at
den danske skat bliver nedsat med skat, der er betalt i
Nederlandene, af pensionsudbetalinger fra nederlandske private
pensioner til personer, som i fremtiden flytter til Danmark eller
begynder at modtage pensionsudbetalinger fra nederlandske private
pensioner. Det skønnes at medføre et begrænset
varigt mindreprovenu.
Det anslås, at det nuværende antal
af pensionister i Danmark som modtager pension fra Nederlandene er
noget større end antallet af pensionister i Nederlandene som
modtager pension fra Danmark. Til gengæld er den nederlandske
beskatning (ekskl. sociale bidrag) af pensionsudbetalinger
væsentligt lavere end den danske.
På kort sigt skønnes lovforslaget
ikke at have provenumæssige konsekvenser. I varig virkning
skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at medføre
et beskedent mindreprovenu.
Det skønnes, at lovforslaget vil
medføre engangsudgifter for det offentlige på ca.
200.000 kr. til systemtilretning af bl.a. udlandsmodulerne i
TastSelv.
Lovforslaget vurderes at leve op til
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gældende lov
indeholder en omgåelsesklausul i form af en såkaldt
PPT-bestemmelse (Principal Purpose Test). Selv om
dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder en PPT-bestemmelse,
ændrer dette således ikke den gældende situation,
uagtet at en PPT-bestemmelse indebærer, at der skal
anlægges et skøn, og at den dermed kan
besværliggøre automatisk sagsbehandling.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i
høring, idet der er tale om godkendelse af en allerede
underskrevet protokol.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Lovforslaget skønnes ikke at have
provenumæssige konsekvenser på kort sigt. I varig
virkning skønnes lovforslaget at medføre et beskedent
mindreprovenu. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Engangsudgifter på ca. 200.000 kr.
til systemtilretning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Det foreslås, at bestemmelserne i
protokol af 9. maj 2018 til ændring af overenskomsten af 1.
juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår skatter på
indkomst og formue skal gælde her i landet, når
betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er medtaget som bilag
1.
I det følgende gennemgås
protokollens enkelte bestemmelser.
Protokollens artikel
I ændrer overenskomstens titel og præambel. Den
nye titel og præambel svarer til titel og præambel i
den seneste udgave af OECD's modeloverenskomst.
Den nye præambel er desuden en af de
fire BEPS-minimumstandarder, jf. punkt 3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, som de deltagende lande har
forpligtet sig til at indarbejde i deres
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Præamblen gør det
tydeligt, at de to lande har til hensigt at ophæve
dobbeltbeskatning uden at skabe mulighed for ikke-beskatning eller
nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse.
Det angives således eksplicit i præamblen, at
formålet med overenskomsten ikke alene er at undgå
dobbeltbeskatning, men også at undgå dobbelt
ikke-beskatning. Den ændrede præambel kan få
betydning i den forstand, at den kan tjene som fortolkningsbidrag
til overenskomstens anvendelse.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2
angiver overenskomstens anvendelsesområde, dvs. de skatter,
som er omfattet af overenskomsten. Protokollens artikel II indeholder en opdatering af listen
over indkomstskatter i Danmark og Nederlandene.
Den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst omfatter både indkomstskatter
og formueskatter.
Ændringerne i protokollens artikel III medfører, at
overenskomsten fremover kun omfatter indkomstskatter.
Ændringen er foranlediget af Nederlandene, der har afskaffet
deres formueskatter. Danmark har ligesom Nederlandene ingen generel
formueskat, men har ejendomsværdiskatten, der i relation til
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har status af en formueskat.
Ifølge ejendomsværdiskattelovens
§ 12 kan personer, der er hjemmehørende i Danmark og
har fast ejendom i Nederlandene, få lempelse i den danske
ejendomsværdiskat for betalte nederlandske skatter, som
beregnes ud fra værdien af den udenlandske ejendom. Personer,
der er hjemmehørende i Nederlandene, er ikke skattepligtige
af fast ejendom beliggende i udlandet efter nederlandske regler.
Ændringen vurderes derfor hverken at få betydning for
personer hjemmehørende i Danmark eller i Nederlandene.
Protokollens artikel
IV ophæver de gældende pensionsbestemmelser i
overenskomstens artikel 18 og erstatter den med nye
bestemmelser.
Efter den gældende artikel 18 kan
pensioner med løbende udbetalinger (ratepensioner og
livrenter og lign.) kun beskattes i bopælslandet. Sociale
pensioner og andre sociale ydelser (f.eks. folkepension) kan
beskattes i kildelandet.
Den nye artikel 18 medfører i stk. 1, at pension og andre lignede vederlag,
såvel som annuiteter, der hidrører fra et land og
betales til en person, der er hjemmehørende i det andet
land, kan beskattes i det førstnævnte land.
I stk. 3
defineres, hvornår en pension, andre lignende vederlag eller
en annuitet anses for at hidrøre fra et land. Efter
bestemmelsen anses en pension m.v. for at hidrøre fra et
land for så vidt som bidrag og lign. forbundet med pensionen
m.v. medførte en skattelettelse i denne stat.
I stk. 5
defineres, hvornår et bidrag m.v. anses for at have
medført en skattelettelse. Efter bestemmelsen har bidrag
m.v. medført en skattelettelse, hvor bidrag betalt til en
pensionskasse, livsforsikringsselskab eller andet lignende institut
blev fradraget ved opgørelsen af den berettigedes
skattepligtige indkomst, eller hvor bidrag indbetalt af en
arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for den
berettigede.
Stk. 1 medfører, sammenholdt med stk. 3
og 5, at Danmark kan beskatte en person, der er
hjemmehørende i Nederlandene, af udbetalinger fra en
pensionsordning, hvis der tidligere er givet fradrag ved dansk
indkomstopgørelse for indbetalinger til ordningen, eller
hvis der ikke er sket dansk beskatning af en arbejdsgivers
indbetalinger til ordningen (bortseelsesret). Ifølge
overenskomstens artikel 23, stk. 2, der ændres ved
protokollens artikel V, ophæver Nederlandene
dobbeltbeskatningen af disse pensionsudbetalinger ved at give
exemptionslempelse, dvs. at pensionsudbetalingerne reelt ikke
beskattes i Nederlandene, men indgår i beregningen af
progressionen af skatten på den skattepligtiges eventuelle
øvrige indkomst.
For en person, der er hjemmehørende i
Danmark, og som modtager pension m.v., der er givet fradrag eller
bortseelsesret for i Nederlandene, medfører stk. 1
sammenholdt med stk. 3 og 5, at Nederlandene kan beskatte
pensionsudbetalingerne. Ifølge overenskomstens artikel 23,
stk. 5, litra a og b, giver Danmark creditlempelse for den skat,
der er betalt i Nederlandene af pensionsudbetalingerne.
Det bemærkes, at der er en
overgangsregel for personer, som før underskrivelsen af
protokollen var hjemmehørende i enten Danmark eller
Nederlandene, og som var begyndt at modtage pension og
efterfølgende fortsætter med at modtage pension. Der
henvises til gennemgangen af overgangsreglen nedenfor under artikel
XV.
For så vidt angår baggrunden for
ændringen henvises til punkt 3.4 i de almindelige
bemærkninger.
Stk. 2 svarer til
den gældende stk. 3 og medfører, at pensioner og andre
ydelser, som udbetales i medfør af bestemmelserne i den
sociale sikringslovgivning i en af staterne til en person, der er
hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den
førstnævnte stat.
For en person, der er hjemmehørende i
Nederlandene, og som modtager pension og andre ydelser, som Danmark
udbetaler efter den sociale sikringslovgivning, medfører
stk. 2, at Danmark kan beskatte disse udbetalinger og ydelser. Det
drejer sig bl.a. om dansk folkepension, dansk
arbejdsløshedsunderstøttelse, danske sygedagpenge,
ydelser ved arbejdsskader og dansk efterløn. Ifølge
overenskomstens artikel 23, stk. 2, ophæver Nederlandene
dobbeltbeskatningen ved exemptionslempelse.
For en person, der er hjemmehørende i
Danmark, og som modtager pensioner og andre ydelser fra
Nederlandene efter deres sociale sikringslovgivning,
medfører bestemmelsen, at Nederlandene kan beskatte
udbetalingerne. Danmark giver ifølge overenskomstens artikel
23, stk. 5, litra a og b, creditlempelse for den nederlandske
skat.
I stk. 4 defineres
udtrykket annuitet. Definitionen af annuiteter fra Danmark svarer
til definition af annuiteter i den gældende stk. 4. I det
danske forhandlingsudspil skelnes der ikke mellem annuiteter og
pensioner. I stedet anvendes fællesbetegnelsen pension og
andre lignende vederlag. I Nederlandene er det derimod generelt
således, at annuiteter er oprettet i pengeinstitutter eller
livsforsikringsselskaber, hvorimod pensioner er oprettet i
pensionskasser. Der skelnes således fortsat mellem pensioner
og annuiteter i artikel 18 for at undgå usikkerhed om
kvalifikationen efter overenskomsten af annuiteter nævnt i
den nederlandske indkomstskattelov fra 2001.
I stk. 6 angives
det, at bestemmelserne i artikel 18 også finder anvendelse
på tilfælde, hvor der foretages en engangsudbetaling i
stedet for en pension eller et andet lignende vederlag eller en
annuitet før rettidig udbetaling af pensionen m.v.
Bestemmelsen medfører, at kildelandet også i disse
situationer kan beskatte udbetalingen. Dette var også
konsekvensen for engangsudbetalinger efter den gældende stk.
2. Bestemmelsen er indsat på foranledning af Nederlandene.
Det bemærkes i den forbindelse, at de danske afgifter af
visse pensionsudbetalinger f.eks. 60 pct.-afgiften ved
førtidig ophævelse og 40 pct. afgiften ved rettidig
ophævelse af kapitalpensioner ikke er omfattet af de danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Danmark vil derfor kunne
opkræve disse afgifter uafhængigt af, om der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
bopælslandet eller ikke.
I protokollens artikel
V ændres henvisningerne i artikel 23, stk. 2 og 3, til
de enkelte stykker i artikel 18 (pensionsbestemmelsen). Artikel 23,
stk. 2 og 3, omhandler de nederlandske lempelsesbestemmelser.
Ændringerne er en konsekvens af nyaffattelsen af artikel 18 i
protokollens artikel IV.
Herudover indsættes der efter
ønske fra Nederlandene og i overensstemmelse med deres
forhandlingspolitik på dette punkt et nyt punktum i artikel
23, stk. 3, der som nævnt handler om, hvordan Nederlandene
lemper for dobbeltbeskatning.
Efter den gældende artikel 23, stk. 3,
skal Nederlandene give fradrag i den beregnede nederlandske skat af
bestemte typer af indkomster, der kan beskattes i Danmark i det
omfang disse indkomster er medregnet i det nederlandske
beskatningsgrundlag. Fradragsbeløbet skal svare til den
skat, der er betalt i Danmark af disse indkomster, men skal ikke
overstige den nedsættelse, der ville være
indrømmet, hvis de medregnede indkomster havde været
de eneste indkomster, som var fritaget for nederlandsk skat i
henhold til bestemmelserne om undgåelse af dobbeltbeskatning
i den nederlandske lovgivning.
Efter protokollens artikel V skal der
indsættes et nyt punktum i artikel 23, stk. 3, der
præciserer, at bestemmelsen ikke skal begrænse
godtgørelsen efter bestemmelserne i nederlandsk lovgivning
til undgåelse af dobbeltbeskatning, men kun angår
beregningen af nedsættelsen af den nederlandske skat med
hensyn til sammenlægning af indkomst fra mere end en stat og
fremførslen af den skat, der er betalt i Danmark på de
nævnte indkomster, til efterfølgende år. Med
præciseringen tydeliggøres det, at Nederlandene kan
anvende deres interne regler for ophævelse af
dobbeltbeskatning.
Ved protokollens artikel
VI indsættes en såkaldt PPT-bestemmelse (PPT =
Principal Purpose Test). Ifølge bestemmelsen gives der ikke
fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten for få vidt
angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante
fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at
opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med
de arrangementer eller transaktioner, som direkte eller indirekte
resulterer i denne fordel. Dette gælder dog ikke, hvis det
godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de givne
omstændigheder ville være i overensstemmelse med
genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i
overenskomsten.
Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation
til BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret, jf.
ligningslovens § 3, stk. 3. Bestemmelsen har derfor ikke nogen
betydning for den danske fortolkning af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Bestemmelsen kan dog få
betydning for den nederlandske fortolkning af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvis der ikke er en tilsvarende
bestemmelse i den nederlandske skattelovgivning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26,
stk. 1, angiver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en
person, som er hjemmehørende i et af de to lande, mener sig
udsat for en beskatning i strid med overenskomsten. Efter den
gældende bestemmelse kan personen kun indbringe sin sag for
den kompetente myndighed i det land, hvor personen er
hjemmehørende.
Med ændringen i protokollens artikel VII vil personen fremover kunne
indbringe sagen for den kompetente myndighed i et af de to lande,
dvs. enten det land, hvor personen er hjemmehørende
(bopælslandet), eller kildelandet. Sagen skal ligesom efter
gældende regler indbringes inden 3 år fra første
underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomstens
bestemmelser. Muligheden for at kunne indbringe en sag for
myndighederne i det andet land (kildelandet) er en minimumsstandard
i relation til BEPS.
I protokollens artikel
VIII ophæves de gældende bestemmelser om
udveksling af oplysninger i artikel 27 og erstattes af nye
bestemmelser svarende til bestemmelserne om udveksling af
oplysninger i den seneste udgave af OECD's modeloverenskomst.
Artikel 27 om udveksling af oplysninger
pålægger i stk. 1 generelt
de to landes kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som
kan forudses at være relevante for, at overenskomstens
bestemmelser eller de to landes interne skattelovgivning kan
føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foretages
korrekt. Den interne danske hjemmel til at udveksle oplysninger
efter denne bestemmelse findes i skattekontrollovens § 8
Y.
Pligten til informationsudveksling
gælder for skatter af enhver art, som pålignes af de to
lande eller deres politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, for så vidt beskatningen ikke vil være i
strid med overenskomsten. Betegnelsen "skatter af enhver art"
omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte
skatter (moms, punktafgifter m.v.).
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen
af oplysninger, at den pågældende person er
hjemmehørende i Danmark eller Nederlandene. De to lande kan
f.eks. udveksle oplysninger til brug for dansk beskatning af en
person, som er hjemmehørende i et tredjeland, men som har et
fast driftssted her i landet.
Efter stk. 1, sidste punktum, kan de
kompetente myndigheder indgå en aftale om, hvordan de rent
praktisk udveksler de oplysninger, der følger af
bestemmelsen. Denne bestemmelse er ikke indeholdt i bestemmelsen om
udveksling af oplysninger i OECD's modeloverenskomst. Bestemmelsen
gør det muligt for den nederlandske regering af indgå
en sådan aftale uden, at aftalen skal gennemføres ved
lov. Den danske regering kan allerede efter gældende regler
tiltræde sådanne aftaler uden, at de skal
gennemføres ved lov. Denne del af bestemmelsen får
derfor ikke nogen betydning for den danske
tiltrædelsesprocedure.
Ifølge stk.
2 skal et land behandle oplysninger, som det har modtaget
fra det andet land, som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der er tilvejebragt efter landets interne lovgivning.
Oplysningerne må kun meddeles til personer m.v., der er
beskæftiget med ligning af de skatter, der er omhandlet i
artikel 27, og må kun bruges til sådanne formål,
medmindre anden anvendelse er mulig efter lovgivningen i begge
lande, og den kompetente myndighed i det land, der meddeler
oplysningerne, giver tilladelse til det.
Oplysninger kan udveksles på flere
forskellige måder. I kommentarerne til
OECD-modeloverenskomstens artikel om udveksling af oplysninger
omtales specifikt 3 måder, det kan ske på. For det
første kan oplysninger udveksles efter anmodning. Hvis
skattemyndighederne i Danmark eller Nederlandene i en given
situation har grund til at formode, at skattemyndighederne i det
andet land er i besiddelse af oplysninger, som er nødvendige
for skatteligningen, kan myndighederne anmode myndighederne i det
andet land om at videregive oplysningerne til brug for den konkrete
sag.
Myndighederne i det andet land har pligt til
om muligt at fremskaffe de pågældende oplysninger, hvis
de ikke allerede er i besiddelse af de oplysninger, der anmodes om,
og disse oplysninger forefindes i det andet land. Det er dog en
forudsætning, at myndighederne i det anmodende land selv har
gjort, hvad de kunne for at fremskaffe oplysningerne.
En anden måde er spontan udveksling af
oplysninger. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Nederlandene
kommer i besiddelse af oplysninger, som man skønner kan
være af interesse for skattemyndighederne i det andet land,
kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i det andet
land, selv om de ikke har anmodet om dem.
En tredje mulighed er, at skattemyndighederne
i et af de to lande automatisk - det vil sige systematisk og med
faste mellemrum - sender oplysninger til det andet lands
myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger om
lønudbetalinger til personer, som er hjemmehørende i
det andet land.
Artikel 27 giver også mulighed for, at
repræsentanter fra de nederlandske skattemyndigheder kan
være til stede ved danske skattemyndigheders
undersøgelse hos en person eller et selskab her i landet,
eller at repræsentanter fra de danske myndigheder er til
stede ved nederlandske myndigheders undersøgelse i
Nederlandene.
De to lande kan også aftale en
såkaldt simultan undersøgelse, hvor deres
skattemyndigheder hver på sit territorium undersøger
de skattemæssige forhold hos en eller flere skattepligtige,
hvor de har en fælles eller beslægtet interesse, med
henblik på at de derefter udveksler alle relevante
oplysninger, som de er kommet i besiddelse af.
Der er ikke i artikel 27 regler for, om
udvekslingen af oplysninger skal foregå på den ene
eller anden måde eller i en kombination af flere måder.
Der er heller intet til hinder for, at de to landes
skattemyndigheder kan foranstalte undersøgelser
målrettet mod særlige erhvervsgrene m.v.
Ifølge stk.
3 har landene dog ikke pligt til at give oplysninger eller
udføre forvaltningsakter i strid med deres lovgivning og
forvaltningspraksis eller give oplysninger, som ville røbe
nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode
eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod
almene interesser.
Ifølge stk.
4 skal et land iværksætte de foranstaltninger,
der er til rådighed for at indhente de oplysninger, der er
anmodet om, uanset om det ikke har behov for oplysningerne til egne
skatteformål. Forpligtelsen er underlagt
begrænsningerne i stk. 3, men i intet tilfælde kan
begrænsningerne fortolkes sådan, at det er muligt at
afslå at meddele oplysninger, blot fordi landet ikke selv har
nogen interesse i oplysningerne.
Ifølge stk.
5 omfatter informationsudvekslingen også
såkaldte bankoplysninger. Der er således pligt til at
videregive oplysninger, som er indhentet (eller skal indhentes) fra
banker, andre finansielle institutter, repræsentanter eller
personer, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som
formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en
person.
Med ændringerne bringes artikel 27 om
udveksling af oplysninger i overensstemmelse med de seneste
internationale standarder. I forhold til den gældende artikel
27 præciseres det således, at et land ikke kan afvise
at indhente og videregive oplysninger til det andet land med den
begrundelse, at det pågældende land ikke selv har brug
for oplysningerne til egen beskatning, eller at der er tale om
bankoplysninger. Dette følger imidlertid allerede af EU's
bistandsdirektiv, som både Danmark og Nederlandene er
omfattet af.
I protokollens artikel
IX ophæves de gældende bestemmelser om bistand
ved inddrivelse af skatter i artikel 28 og erstattes af nye
bestemmelser svarende til bestemmelserne om bistand ved inddrivelse
af skatter i den seneste udgave af OECD's modeloverenskomst. Den
interne danske hjemmel til at yde en sådan bistand findes i
§ 1, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
I stk. 1
pålægges de to lande at yde hinanden bistand ved
sikring og inddrivelse af skattekrav. Det er ikke nogen betingelse,
at den pågældende person er hjemmehørende i
Danmark eller Nederlandene, eller at kravet vedrører skatter
er omfattet af overenskomsten.
Ifølge stk.
2 omfatter artikel 28 alle former for skatter. Udtrykket
omfatter også renter, administrative bøder og
omkostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af
sådanne beløb. Bistanden er derfor ikke
begrænset til de skatter, som er omfattet af
overenskomsten.
Stk. 3
fastsætter de betingelser, der skal være opfyldt, for
at en anmodning om bistand med inddrivelse kan fremsættes og
den måde, hvorpå det land, der anmodes om bistand, skal
inddrive kravet. Ifølge bestemmelsen skal inddrivelse af et
lands skattekrav ske, når kravet kan inddrives efter
lovgivningen i det land, som rejser kravet, og når skyldneren
ikke kan gøre indsigelser mod inddrivelsen. Inddrivelse skal
ske efter lovgivningen i det land, der modtager anmodningen om
bistand, som om skattekravet var dette lands eget skattekrav.
Ifølge stk.
4 skal sikring af et lands skattekrav ske, når dette
er muligt efter lovgivningen i det land, der ønsker kravet
sikret, uanset om skattekravet på dette tidspunkt kan
inddrives eller ej, og uanset om skyldneren kan gøre
indsigelser mod en inddrivelse. Foranstaltninger med henblik
på sikring af skattekravet skal iværksættes efter
reglerne i det land, der modtager anmodningen om bistand, som om
skattekravet var dette lands eget skattekrav. Bestemmelsen har til
formål at beskytte et lands inddrivelsesrettigheder ved at
give dette land mulighed for at anmode det andet land om at
træffe foranstaltninger til sikring af kravet, selv om det
endnu ikke kan anmode om bistand med inddrivelse, f.eks. fordi
skattekravet endnu ikke er eksegibelt, eller fordi skyldneren
stadig har ret til at gøre indsigelse mod inddrivelsen. Et
eksempel for foranstaltninger, som stykket finder anvendelse
på er beslaglæggelse af eller indefrysning af aktiver,
før den endelige afgørelse for at sikre, at disse
aktiver stadig vil forefindes, når inddrivelse
efterfølgende kan ske.
Ifølge stk.
5 gælder reglerne for tidsfrister for ikke-betalte
skatter i det land, der modtager anmodningen om bistand, ikke,
uanset at det i stk. 3 og 4 fremgår, at inddrivelse og
sikring af skattekrav skal ske efter lovgivningen i det land, der
modtager anmodningen om bistand. Herudover følger det af
stk. 5, at regler i såvel det land, der anmoder om bistand,
som det land, der modtager anmodningen, der giver deres egne
skattekrav fortrinsret frem for krav fra andre kreditorer, ikke
finder anvendelse. Generelle regler om tidsfrister og
fortrinsrettigheder finder fortsat anvendelse.
Ifølge stk.
6 kan eksistensen, gyldigheden eller størrelsen af et
lands krav ikke indbringes for domstole eller administrative
myndigheder i det land, der modtager anmodningen om bistand.
Stk. 7
vedrører tidspunktet efter anmodningen om bistand og for
inddrivelse og overførsel til det land, der har anmodet om
bistand. Ifølge denne bestemmelse skal det land, der har
anmodet om bistand til inddrivelse af et krav, straks underrette
den kompetente myndighed i det andet land, hvis kravet i det land,
der har anmodet om bistand, ophører med at være et
krav, som kan inddrives efter dette lands lovgivning, og skyldneren
på dette tidspunkt efter lovgivningen i dette land ikke kan
gøre indsigelse mod inddrivelsen. Tilsvarende gælder,
hvis et skattekrav ophører med at være et krav, hvor
det land, der har anmodet om bistand til sikring af inddrivelse af
skattekravet, efter sin lovning kan iværksætte
foranstaltninger til sikring af inddrivelsen af kravet. Det land,
der har anmodet om bistand, skal efter det andet lands valg enten
stille anmodningen i bero eller trække den tilbage.
Ifølge stk.
8 har ingen af de to lande pligt til at udføre
forvaltningsakter i strid med dets lovgivning og
forvaltningspraksis eller almene interesser. Artikel 28 indeholder
heller ikke nogen pligt til at yde bistand, hvis det andet land
ikke har iværksat alle rimelige foranstaltninger til
inddrivelse eller sikring af skattekravet, som kan
iværksættes efter dette lands lovgivning eller praksis.
Der er endvidere ingen pligt til at yde bistand i tilfælde,
hvor den administrative byrde for det land, der anmodes om bistand,
klart ikke står mål med de fordele, som det andet land
vil opnå.
Ændringerne i den nye artikel 28 bringer
bestemmelsen i overensstemmelse med de seneste internationale
standarder.
Protokollens artikel
X ophæver artikel 29 i overenskomsten. Artikel 29
indeholder begrænsninger af de gældende artikler 27
(udveksling af oplysninger) og 28 (bistand ved inddrivelse af
skatter). Med opdateringen af artikel 27 og 28 i protokollens
artikel VIII og IX kommer begrænsningerne i den
gældende artikel 29 til at indgå i de
pågældende artikler. Der henvises til den nye artikel
27, stk. 3, og den nye artikel 28, stk. 8, litra a, i
protokollen.
I protokollens artikel
XI ændres navnene på de caribiske dele af
Nederlandene, som aftalen vil kunne udvides til at omfatte, hvis
betingelserne herfor er opfyldt i artikel 32 om territorial
udvidelse. Ændringen er en konsekvens af, at de Nederlandske
Antiller i 2010 ophørte med at eksistere som en
administrativ enhed. Øerne fik fra den dato ny status inden
for Nederlandene og nævnes herefter ved deres navne: Bonaire,
Sint Eustatius, Saba, Curaçao og Sint Maarten.
I protokollens artikel
XII ændres titlen på protokollen fra 1996, der
blev undertegnet i forbindelse med undertegnelsen af den
dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst den 1. juli 1996.
Ændringen er en konsekvens af, at titlen på
overenskomsten ændres i protokollens artikel I.
Protokollens artikel
XIII ophæver artikel X i protokollen fra 1996 til
overenskomsten. Artikel X indeholder en hensigtserklæring om,
at Nederlandene og Danmark skal indlede drøftelser for at
overveje, om en ændring af artikel 18 (pensionsbestemmelsen)
er nødvendig under hensyn til udviklingen i EF eller OECD
med hensyn til spørgsmålet om det stadig er
hensigtsmæssigt at bevare bopælsstatens eksklusive
beskatningsret for så vidt angår pensioner m.v.
Ophævelsen af bestemmelsen er en
konsekvens af den nye pensionsbestemmelse i protokollens artikel
IV. Der henvises til gennemgangen ovenfor af protokollens artikel
IV.
Protokollens artikel
XIV indeholder en bestemmelse om, at
dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om udveksling af
oplysninger (artikel 27) og om bistand med opkrævning af
skatter (artikel 28) udvides til også at finde anvendelse
på indkomstregulerede ydelser, f.eks. boligstøtte, der
både i Nederlandene og Danmark afhænger af personens
globale indkomst.
Bestemmelsen, der blev en del af protokollen
på foranledning fra Nederlandene, finder bl.a. anvendelse,
hvis Nederlandene har behov for oplysninger om en persons globale
indkomst, hvor personen er flyttet til Danmark og stadig modtager
indkomstregulerede ydelser fra Nederlandene. Bestemmelsen finder
bl.a. også anvendelse, hvis Nederlandene har behov for
bistand med inddrivelse af for store udbetalte indkomstregulerede
ydelser, hvor personen har opgivet en forkert globalindkomst og
derefter er flyttet til Danmark. Bestemmelsen er gensidig og finder
således tilsvarende anvendelse på danske
indkomstregulerede ydelser.
Der henvises til gennemgangen ovenfor af
protokollens artikel VIII for så vidt angår udveksling
af oplysninger i artikel 27 og protokollens artikel IX for så
vidt angår bistand ved inddrivelse af skatter i artikel
28.
Protokollens artikel
XV indeholder en overgangsregel for pensionister, som
før den 9. maj 2018 (underskrivelsesdagen) allerede var
hjemmehørende i henholdsvis Danmark eller Nederlandene og
før den 9. maj 2018 modtog pension fra det andet land og
fortsætter med at modtage udbetalinger fra sådanne
pensioner. Reglen medfører, at disse pensionister fortsat
vil være omfattet af den hidtidige pensionsbestemmelse om
bopælsbeskatning af ratepensioner, livrenter og lign.,
så længe de forbliver hjemmehørende i dette
land.
Ændringen af pensionsbestemmelsen
(artikel 18) i protokollens artikel IV, der medfører, at
pensionsudbetalinger fra pensioner med løbende udbetalinger
(livrenter og lign.) og ratepensioner også kan beskattes i
kildelandet, gælder således ikke for de pensionister,
der opfylder betingelserne i protokollens artikel XV.
Der henvises til gennemgangen ovenfor af
protokollens artikel IV for så vidt angår
pensionsbestemmelsen i artikel 18.
Protokollens artikel
XVI indeholder regler om ratifikation, ikrafttrædelse
og virkningstidspunkt. De to lande skal ad diplomatisk vej
underrette hinanden, når de nødvendige procedurer for
protokollens ikrafttræden er gennemført. Det vil for
Danmarks vedkommende sige, når Folketinget har vedtaget en
lov om, at regeringen kan tiltræde protokollen, og loven er
stadfæstet.
Protokollen træder i kraft på den
sidste dag i den måned, der følger efter den
måned, i hvilken den sidste underretning er modtaget, og
protokollen finder anvendelse for skatteår og -perioder, der
begynder, og skattepligtige begivenheder, der forekommer, på
eller efter den 1. januar i det efterfølgende
kalenderår.
Til §
2
Det foreslås, at skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Formålet med den foreslåede ikrafttrædelsesdato
for loven er at sikre, at loven træder i kraft på det
tidspunkt, hvor ændringsprotokollen træder i kraft.
Ifølge ændringsprotokollens
artikel XVI træder ændringsprotokollen i kraft på
den sidste dag i den måned, der følger efter den
måned, i hvilken den sidste af de underretninger er modtaget,
i hvilken de respektive stater har givet hinanden skriftlig
underretning om, at de nødvendige forfatningsmæssige
formaliteter er afsluttet. Ændringsprotokollen finder
anvendelse for skatteår og -perioder, der begynder, og
skattepligtige begivenheder, der forekommer, på eller efter
den 1. januar i det efterfølgende kalenderår.
Der vil blive udsendt en bekendtgørelse
om lovens ikrafttræden samt en bekendtgørelse af
ændringsprotokollen med gengivelse af protokolteksten.
Til §
3
Eftersom spørgsmål om skatter
hører under henholdsvis det færøske
hjemmestyres og det grønlandske selvstyres
kompetenceområde, gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland.