Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI'er i Danmark)

(Lovforslag nr. L 47)

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at gennemføre en række af de anbefalinger, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering har afgivet i rapporten "Eftersyn af den finansielle regulering", som blev offentliggjort den 27. april 2018. Arbejdsgruppen har i sin gennemgang af den finansielle regulering haft fokus på at identificere emner, hvor regulering kan afskaffes eller forenkles, og hvor det er muligt at reducere byrderne, under hensyn til den finansielle stabilitet og gode vilkår for forbrugerne.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det bl.a. at justere reglerne i lov om finansiel virksomhed således, at særligt forskellige former for digitale løsninger og ydelser falder ind under begrebet accessorisk virksomhed, som kan udøves af pengeinstitutter. Det foreslås endvidere, at lov om finansiel virksomhed tilpasses således, at pengeinstitutter kan udøve visse aktiviteter, der ligger ud over accessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab. Disse foreslåede ændringer understøtter pengeinstitutternes mulighed for at udvikle og fremtidssikre deres forretningsmodel i takt med den digitale udvikling.

Med lovforslaget foreslås det desuden at skærpe bødeniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven markant, så der fremover skal tages proportionalt hensyn til overtrædelsens karakter og virksomhedens størrelse ved bødeudmåling. Forslaget udmønter den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget vil sikre, at bødeniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven får tilstrækkelig pønal og præventiv effekt.

Med lovforslaget foreslås det i øvrigt at sænke et af de eksisterende krav til, hvornår et institut kan blive udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark. Det foreslås konkret at sænke kravet for SIFI-indlånsindikatoren fra 5 pct. til 3 pct. Herved sikres det, at de institutter, der forvalter de største andele af de danske husholdningers og danske virksomheders indskud, omfattes af reglerne for SIFI'er. Forslaget er med til at understøtte, at de systemiske risici, der er forbundet med sådanne betydelige institutter, kan håndteres bedst muligt, herunder at disse institutter omfattes af de kapitalbufferkrav, der gælder for SIFI'er. Det tilsigtes herved at øge robustheden i den finansielle sektor.

Endelig foreslås en række tilpasninger af bl.a. lov om finansiel virksomhed og lov om kapitalmarkeder, der skal sikre efterlevelse af EU-regler i securitiseringsforordningen og prospektforordningen, som træder i kraft henholdsvis den 1. januar 2019 og den 21. juli 2019.

Lovforslaget omfatter erhvervsrettet regulering med ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2019, og loven bør derfor bekendtgøres senest fire uger før ikrafttrædelse. Det foreslås derfor, at behandlingen i Folketinget bliver afsluttet senest fire uger før den 1. januar 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.