Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018

Forslag

til

Lov om erhvervsfremme

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der sigter mod

1) at forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i og ud fra Danmark med fokus på virksomhedernes behov,

2) at fremme produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering hos danske virksomheder,

3) at fremme tilpasningen af erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, nye teknologier og forretningsmodeller, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt,

4) at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse,

5) at undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og -aktører og sikre øget koordinering og samarbejde,

6) at fremme et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem,

7) at udvikle samarbejdet mellem private erhverv, herunder iværksættere, og offentlige myndigheder om erhvervsfremme,

8) at fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet,

9) at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af lokale kompetencer,

10) at fremme samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder,

11) at fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet og

12) at fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Kapitel 2

Erhvervsministerens beføjelser

§ 2. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan erhvervsministeren til opfyldelse af lovens formål iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter, herunder bl.a.

1) analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer samt lokale, regionale, nationale og internationale rammevilkår,

2) rådgivning om erhvervsudvikling, herunder om udvikling af såvel den nationale som den regionale og lokale erhvervsstruktur,

3) rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs muligheder i forbindelse med globaliseringen,

4) aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling,

5) aktiviteter til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentligt-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, og organisationsudvikling og udnyttelse af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden,

6) aktiviteter til fremme af etablering af nye virksomheder,

7) aktiviteter til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence med hensyn til design, markedsføring og eksport,

8) aktiviteter til fremme af forbedret produktivitet, øget internationalisering og øget forståelse for samfundsmæssige forhold,

9) aktiviteter til fremme af kvalificeret arbejdskraft og udviklingen af menneskelige ressourcer og

10) aktiviteter til fremme af akkreditering, standardisering og metrologi.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, der iværksættes inden for lovens formål. Finansieringen kan udbetales forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af den ydede finansiering.

§ 3. Erhvervsministeren kan udstede nærmere regler om gennemførelse af erhvervsfremmeaktiviteter, der iværksættes inden for denne lov, med undtagelse af aktiviteter, der iværksættes efter kapitel 8. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om administration, herunder om behandling af ansøgninger om medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af EU's informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet.

§ 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsministeriet, underliggende myndigheder, regioner og kommuner om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den myndighed m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, der har udstedt afgørelserne og dokumenterne, som afsender.

§ 6. Er det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

§ 7. Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til en underliggende myndighed.

Stk. 2. For erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, kan ministeren bestemme, at den underliggende myndighed i et nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens virksomhed med administration af det pågældende område.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan bestemme, at de beføjelser, der er henlagt til en underliggende myndighed, og som vedrører administrationen af de metrologiske regler, som er fastsat i medfør af § 18, kan henlægges til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Den underliggende myndighed indgår i givet fald de nødvendige aftaler herom.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 3

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

§ 8. Erhvervsministeren nedsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Stk. 2. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og den statslige indsats.

Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om medfinansiering.

Stk. 4. Tilskud, der bevilges efter § 9, stk. 4, kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis det konstateres, at

1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og vilkår, herunder at projektet ikke når de forudsatte resultater,

2) de gældende regler ikke overholdes, herunder administrative bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, eller

3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede, herunder at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, tages under rekonstrukti?onsbehandling eller der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskud, der bevilges efter § 9, stk. 4, herunder om behandling af ansøgninger om medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

§ 9. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at

1) formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats med bidrag fra erhvervshusene, Det Nationale Turismeforum og andre relevante interessenter,

2) udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien,

3) afgive indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,

4) på anmodning rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik,

5) udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier,

6) styrke koordinationen mellem den kommunale og den nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark,

7) tildele midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber, og

8) igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. § 1, og som ligger inden for strategien.

Stk. 2. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer og rammevilkår og lokal og regional erhvervsspecialisering. Den skal endvidere være koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og internationale område.

Stk. 3. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal aftales med erhvervsministeren.

Stk. 4. Til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvis finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter.

Stk. 5. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal til Uddannelses- og Forskningsministeriet indstille erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og innovation.

Stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluerer, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr. 1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og om den offentligt finansierede erhvervsfremme konkurrerer med velfungerende private markeder.

§ 10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 17 medlemmer, herunder 1 formand.

Stk. 2. Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges således:

1) 1 formand, der skal være fra erhvervslivet, udpeges af erhvervsministeren.

2) 5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktrådene.

3) 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst 1 fra en lille eller mellemstor virksomhed og 1 fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationer.

4) 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene.

5) 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra arbejdstagerorganisationer.

6) 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

7) 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegelse én gang.

Stk. 4. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan bestemme, at afgørelser, som træffes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Erhvervsministeren stiller et sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder hvilke parter i stk. 2 der er indstillingsberettigede.

Kapitel 4

Digital erhvervsfremme

§ 11. Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængeligt for virksomheder. Myndigheder har pligt til at levere relevant indhold til den digitale platform.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen, andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører kan med samtykke fra den enkelte virksomhed indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om den pågældende virksomhed for at målrette vejledning og ydelser til virksomheden på den digitale platform og i det øvrige erhvervsfremmesystem.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører, jf. stk. 4, kan uden samtykke fra en virksomhed, der deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i henhold til denne lov, indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt oplysninger fra andre offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol og tilsyn.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den digitale platforms virke inden for denne bestemmelses formål, jf. stk. 1, herunder om krav til indhold på den digitale platform, og regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om, hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvilke erhvervsfremmeaktører der har adgang til oplysningerne, og hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Kapitel 5

Erhvervshuse

§ 12. Tværkommunale erhvervshuse skal varetage de formål, der er fastsat i stk. 2. Erhvervshusene er selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning med mulighed for at tilknytte filialer.

Stk. 2. Erhvervshusene har bl.a. til formål at

1) fungere som tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling,

2) understøtte erhvervslivet og erhvervsudviklingen i hele Danmark ved at gøre specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for alle virksomheder,

3) fungere som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme, herunder sikre den decentrale indgang til højtspecialiserede ydelser i staten, og

4) bidrage til strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder i formuleringen af regionale kapitler for at underbygge den lokale forankring.

Stk. 3. De aktiviteter, som erhvervshusene iværksætter efter stk. 2, må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private rådgivere.

Stk. 4. Erhvervsministeren bemyndiges til efter aftale med KL at fastsætte nærmere regler om standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse. Forretningsordenen skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen følger samme procedure.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan efter aftale med KL fastsætte nærmere regler om erhvervshusenes opgaver og organisering.

§ 13. Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og en observatør.

Stk. 2. Bestyrelserne sammensættes af

1) 1 formand, der udpeges af kommunekontaktrådene, og som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv,

2) 3 medlemmer, der udpeges af kommunekontaktrådene blandt kommunale politiske repræsentanter,

3) 4 medlemmer, der udpeges af kommunekontaktrådene blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer,

4) 1 medlem, der udpeges af kommunekontaktrådene blandt repræsentanter fra en videninstitution,

5) 1 medlem, der udpeges af kommunekontaktrådene fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer i fællesskab, og

6) 1 medlem, der udpeges af regionsrådene.

Stk. 3. I bestyrelsen deltager en observatør fra Erhvervsministeriet.

Stk. 4. Bestyrelserne ansætter erhvervshusenes direktører, medmindre andet fremgår af forretningsordenen.

Stk. 5. Uanset stk. 1 kan erhvervsministeren efter nærmere aftale med KL godkende, at der i bestyrelserne deltager en observatør, der repræsenterer de særlige bornholmske forhold.

Stk. 6. Erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og disses filialer. Erhvervsministeren kan til enhver tid kræve de oplysninger om erhvervshusenes virksomhed, som findes nødvendige til udøvelse af tilsynet. Erhvervshusenes årsregnskab revideres af en godkendt revisor og indsendes efterfølgende til Erhvervsministeriet.

Kapitel 6

Kommuner

§ 14. Kommunerne kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Stk. 2. Kommunerne kan varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke har overlap til de ydelser, der udbydes af erhvervshusene, jf. § 12, eller den højt specialiserede statslige erhvervsfremme. Kommunerne kan i erhvervsservicen vejlede med udgangspunkt i den digitale platform for erhvervsfremme, men må ikke etablere digitale platforme vedrørende erhvervsfremme.

Stk. 3. Ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt tilgængelige for virksomhederne.

Stk. 5. Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

Stk. 6. Kommunerne kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til lokale erhvervsfremmeaktiviteter og -projekter.

Stk. 7. Uanset stk. 2 kan kommunerne lokalt styrke den højt specialiserede erhvervsfremme, hvis det sker i samarbejde med de relevante statslige ordninger.

Stk. 8. Kommunerne kan varetage aktiviteter efter stk. 1 som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.

Stk. 9. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. En flytning indstilles af kommunekontaktrådene og godkendes af erhvervsministeren.

Kapitel 7

Regioner

§ 15. Regionerne kan efter høring af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejde en regional udviklingsstrategi. Udarbejder regionerne en strategi, kan den omfatte regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder.

Stk. 2. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhvervsfremme, herunder turisme, og de regionale udviklingsstrategier udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Gennemfører en region ikke Danmarks Erhversfremmebestyrelses anbefalinger efter stk. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, skal regionen begrunde dette over for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Stk. 3. Den regionale udviklingsstrategi skal udarbejdes i samarbejde med relevante lokale, regionale og statslige interessenter. Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 4. Den regionale udviklingsstrategi kan indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Stk. 5. Regionerne skal som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder.

Stk. 6. Regionerne kan ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde og om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning.

Kapitel 8

Akkreditering og metrologi m.v.

§ 16. Erhvervsministeren fastsætter de regler vedrørende akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan og dets opgavevaretagelse, jf. stk. 2, og indgår de nødvendige aftaler herom. Forvaltningsloven finder anvendelse på akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter de regler, som er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning, herunder om det nationale akkredit?erin?gsorgans akkreditering af virksomheder til f.eks. prøvning, kalibrering, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion, attestering, CO2-verifikation og miljøverifikation, og regler om sanktioner ved manglende overholdelse af en meddelt akkreditering.

§ 17. Akkrediteringsorganet kan efter særskilt aftale herom med erhvervsministeren foretage akkreditering i udlandet.

§ 18. Erhvervsministeren fastsætter regler om metrologi, herunder om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik og måleinstrumenter og deres anvendelse, regler om anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter, regler om måleteknisk kontrol, regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lign., og regler om bemyndigelse af organer til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til nationale regler og EU-retten.

Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.

Stk. 3. Erhvervsministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.

§ 19. Det nationale akkrediteringsorgan kan inden for en ramme aftalt mellem organet og erhvervsministeren kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkredit?erin?gsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering og akkreditering af virksomheder og personer til certificering, inspektion, attestering, CO2-verifikation og miljøverifikation.

Stk. 2. En offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af § 7, stk. 3, varetager opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser og for udpegning af bemyndigede organer efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren.

§ 20. Klager over afgørelser, som er truffet af den, som erhvervsministeren har bemyndiget hertil, efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør af dette kapitel kan kun indbringes for erhvervsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af akkrediterin?gsorganet, jf. § 16, eller en offentlig myndighed eller privat institution, der i medfør af § 7, stk. 3, varetager administratio?nen af de metrologiske regler, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Den, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse eller suspension af en meddelt akkreditering, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en ny vurdering af sagen.

Stk. 4. Fører den fornyede behandling af sagen efter stk. 3 ikke til, at klageren fuldt ud får medhold, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Stk. 5. Klage efter stk. 2-4 skal være indgivet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 21. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter vedrørende metrologi og akkreditering udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger og produkter m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Kapitel 9

Kontrol, tilsyn og sanktioner

§ 22. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber til brug for kontrol og tilsyn. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber og relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. og andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige en underliggende myndighed til at træffe afgørelser i forbindelse med gennemførelsen af kontrol og tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for kontrol og tilsyn efter stk. 1 få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Stk. 4. Op til 20 pct. af den finansiering, der er bevilget i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1-10, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med bevillingsmodtagerens eventuelle restancer til det offentlige.

§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 10, 12 og 13 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, ophæves.

Stk. 4. Lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse ophæves.

§ 25. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Tilladelser, godkendelser, akkrediteringer og bemyndigelser, som er meddelt i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, forbliver i kraft, indtil de udløber eller ophæves i medfør af denne lov.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til den hidtidige lov om erhvervsfremme og regional udvikling, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.

Kapitel 11

Overgangsbestemmelser

§ 26. Indsatser, der er iværksat af erhvervsministeren inden denne lovs ikrafttræden, fortsætter efter gældende vilkår.

§ 27. Igangværende projekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora, løber indtil afslutningen af de pågældende projekter.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med regionerne bestemme, at igangværende projekter efter stk. 1 overflyttes til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3. For så vidt angår projekter, der overdrages til Erhvervsstyrelsen efter stk. 2, forpligtes regionerne til at friholde staten for enhver udgift, der følger af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, krav om tilbagebetalinger eller erstatninger el.lign., der pålægges staten som følge af overtrædelse af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn.

Stk. 4. For så vidt angår projekter, der alene har modtaget en skriftlig, politisk hensigtserklæring, resultatkontrakt el.lign. om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud over 2018, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvis i en tidsbegrænset periode, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne.

Stk. 5. Erhvervsministeren overtager fra den 1. januar 2019 regionernes og vækstforas opgaver i projekter, hvor vækstfora har afgivet indstilling om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler inden udgangen af 2018, men hvor der ikke er afgivet tilsagn inden udgangen af 2018.

§ 28. Uanset § 9, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2, nr. 4, kan erhvervsministeren udarbejde en midlertidig strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats for 2019, der tager udgangspunkt i eksisterende regionale og nationale strategier.

Stk. 2. Uanset § 9, stk. 5, kan der indtil den 31. december 2020 ansøges om finansiering af klynger og innovationsnetværk hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i overensstemmelse med § 9, stk. 4.

Kapitel 12

Territoriel gyldighed

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 13

Ændringer i anden lovgivning

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 30. I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, som ændret ved § 38 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 21 udgår », herunder regionale myndigheder«.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

§ 31. I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 2, litra a, udgår »vækst- og«.

2. § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, ophæves.

Litra c-e bliver herefter litra b-d.

§ 32. I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, som ændret ved lov nr. 584 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 1258 af 18. december 2012 og lov nr. 1735 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 22 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Udviklingsbidraget fra kommunerne efter § 7 fastsættes for tilskudsåret 2019 til 109 kr. pr. indbygger.«

Beskæftigelsesministeriet

§ 33. I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 27, stk. 1, § 28, stk. 4, og § 29, nr. 3, ændres »vækstfora« til: »erhvervshuse«.

Miljø- og Fødevareministeriet

§ 34. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, udgår »vækst- og«.

§ 35. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 18 a udgår »vækst- og« og »og regional udvikling«.

§ 36. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 55 a udgår »vækst- og« og »og regional udvikling«.

§ 37. I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 5, ophæves.

Udenrigsministeriet

§ 38. I lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 5, ophæves.

Undervisningsministeriet

§ 39. I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., udgår »vækst- og«.

§ 40. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 34 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »vækst- og«.

§ 41. I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 2, 1. pkt., udgår »vækst- og«.

Sundheds- og Ældreministeriet

§ 42. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018, som ændret senest ved lov nr. 728 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 59 affattes således:

»Kapitel 59

Forskning og sundhedsinnovation«.

2. I § 194, stk. 1, indsættes efter »udviklings- og forskningsarbejde,«: »herunder sundhedsinnovation,«.